Facaderenovering af grønlandske boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Facaderenovering af grønlandske boliger"

Transkript

1 Udarbejdet af: Birthe Uldahl s Sofie Knudsen s Stine Rasmussen s Vejledere: Teresa Surzycka, Søren Bjarløv og Arne Villumsen Afleveringsdato: 1. februar 2009

2 Forord Denne rapport er produktet af et 10 point specialkursus hos Arktisk Teknologi DTU (ARTEK). Rapporten er lavet med udgangspunkt i et besøg i Sisimiut, Grønland i august 2008 og denne er udarbejdet i perioden august 2008 februar Stor tak til Arne Villumsen for at tilbyde os turen til Grønland og give inspiration Tak til Søren Bjarløv for at springe til med hjælp og vejledning i sidste øjeblik. Tak til Ph.d studerende Petra Vladykova for instruktion og kyndig vejledning i brug af termokamera, samt resultatbehandling. Tak til Finn Petterson og Jan Lynge fra Sisimiut kommune, til baggrundsviden om boligerne i Sisimiut. Samt tak til familierne i Sisimiut, som stillede deres huse til rådighed til fotografering. Kildeangivelser er angivet med /1/, kildeoversigten findes bagerst i rapporten. Fotografier, hvor ingen kilde er angivet, er privatfoto. Danmarks Tekniske Universitet Side 1

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFORMULERING... 4 BAGGRUND/MOTIVATION... 4 FORMÅL... 4 AKTIVITETSPLAN... 4 AFGRÆNSNING LOKALITET... 6 GRØNLAND... 6 SISIMIUT KOMMUNE REGISTRERING AF RENOVERINGSBEHOV I SISIMIUT FAMILIESHUSE FAMILIESHUSE... 8 MATERIALEVALG FOR 1 OG 2 FAMILIESHUSE BLOKBYGGERI... 9 OPSUMMERING AF RENOVERINGSBEHOV VALG AF BOLIGBYGGERI BOLIGHISTORIK Oprindelig stand og indretning Nutidens stand og indretning Udbygning og renovering ANALYSE AF KLIMASKÆRMENS STAND VISUEL REGISTRERING TERMOGRAFI DATAINDSAMLING OG FORSØGSOPSTILLING BEHANDLING AF TERMOBILLEDER GENEREL ENERGIMÆSSIG STAND Klimaskærmen generelt Kuldebroer Diskussion af resultater ENERGIMÆSSIG RENOVERING AF KLIMASKÆRMEN KRAV FRA BYGNINGSREGLEMENTET FORNUFTIG ENERGIRENOVERING Prioritering af energimæssige tiltag FREMADSIGTET LØSNING VALG AF ISOLERINGSTYKKELSER KRAV FRA BYGNINGSREGLEMENTET FREMTIDSSIKRET LØSNING UDSKIFTNING OG TÆTNING AF VINDUER OG DØRE ØVRIGE ENERGIMÆSSIGE TILTAG ØVRIGE KRAV LØSNINGSFORSLAG GENERELLE OVERVEJELSER Danmarks Tekniske Universitet Side 2

4 BRUGERORIENTEREDE LØSNINGER FORUDSÆTNINGER DAMPSPÆRRE OG ISOLERING BRAND OG LYD PLANER OG SNIT TAG VÆGGE VINDUER OG DØRE TERRÆNDÆK SAMLINGSDETALJER Tag/væg Terrændæk/væg FACADEUDTRYK DISKUSSION OG KONKLUSION REFERENCELISTE Bilag A Resultater, termokamerabilleder Bilag B Isoleringstykkelser fra Rockwool Bilag C Lavenergitiltag, BR08 Danmarks Tekniske Universitet Side 3

5 1.0 Problemformulering Baggrund/motivation Overalt i Grønland er der et generelt behov for renovering. Mange af landets huse har stået i år stort set uden nogen form for vedligeholdelse, udover det mest nødvendige malearbejde. Her har blandt andet det kolde og barske klima i Grønland spillet en afgørende rolle for den generelle slidtage. Hvis ikke mange af bygningerne snart renoveres, vil disse i stedet for blot vedligeholdelse kræve en ombygning for at få forbedret deres stand, og der kan i løbet af få år opstå et akut boligbehov. Dette vil blive dyrt for landet og dets beboere. De senere år er der sket en holdningsændring i takt med generationsskiftet om ønskerne til en privatbolig. Da der ønskes endnu mere etageareal, toilet og rindende vand. Samtidig ønskes dette indført så billigt som muligt. Ønsket om en udbygning eller tilbygning af boligerne vil ligge som en naturlig forlængelse af det renoveringsarbejde, der kræves for at hæve boligmassens standard. Formål Formålet med opgaven er en generel vurdering af renoveringsbehovet i Sisimiut, samt en mere dybdegående analyse af et specifikt boligområde, der udmunder i et løsningsforslag til den mest optimale renoveringsmetode for en bolig. Der vælges at fokusere på renoveringen af hele klimaskærmen, da det vil være nødvendigt for at opnå et passende resultat. Aktivitetsplan Løsningen af opgaven er delt op i flere forskellige dele: Visuel registrering af Sisimiut: Der er lavet en generel registrering af byen, hvor der er udført en visuel vurdering af husenes stand. Da det kan være svært at vurdere hvilke bygninger, der allerede er renoveret, er kommunens tekniske forvaltning blevet kontaktet med hensyn til fastlæggelse af alder og stand på byens boligområder. Visuel registrering af udvalgt boligområde: Ud fra den visuelle registrering af Sisimiut er der udvalgt et boligområde, der er repræsentativt for de af byens boliger, som kræver renovering. Dette boligområde er registreret mere dybdegående ved billeddokumentation samt bygnings og detaljebeskrivelser. Bygningens udvendige beklædning er registreret og dens vejrbestandighed er vurderet overordnet. Måling af boligernes varmeisoleringsevne: Boligernes stand med hensyn til varmeisoleringsevne er registreret ved hjælp af et termokamera. Således er kuldebroer, sammenfald af isolering, manglende isolering og lignende registreret. Fejl og slidtage i klimaskærmen er dokumenteret til brug for det endelige forslag til facaderenoveringen. Øvrige krav: Særlige krav til klimaskærmens materiale og overflade er fastlagt med hensyn til kommunale anbefalinger og ønsker, og øvrige krav og retningslinjer ved renovering, af f.eks. bevaringsværdige huse. Danmarks Tekniske Universitet Side 4

6 Løsningsforslag: Der er foretaget en analyse af de målinger, som registreringen har givet. På baggrund af dette er det vurderet hvilken stand, husene er i. Ligeledes er forskellige løsningsmuligheder diskuteret og tekniske detaljer af løsningerne tegnet. I dette er inddraget en overvejelse af det valgte overflademateriale med hensyn til design og klimabestandighed. Derudover er der inddraget energiovervejelser. Afgrænsning Der er kun foretaget helt dybdegående undersøgelser og udarbejdet detaljeret tegningsmateriale for en enkelt boligtype. Der er i projektet kun set meget overfladisk på brugen af et termokamera. Resultaterne fra dette anvendes kun visuelt, og der udredes ikke grundigere for de muligheder en sådan undersøgningsmetode ellers kan give. Det er ikke muligt at sammenligne de enkelte billeder med hensyn til de temperaturskalaer, der fremkommer på billederne. Ved undersøgelse af hvilken stand bygningerne er i, er kun de skader og fejl, der typisk gentager sig på husene, nævnt, så ikke enkeltstående tilfælde tolkes som en generalisering af husenes stand. I projektet er der udelukkende fokuseret på klimaskærmen, og overvejelser omkring en eventuel udbygning af boligen inddrages ikke. Danmarks Tekniske Universitet Side 5

7 2.0 Lokalitet Grønland Grønland er et land, hvis beboelige områder oftest er små øgrupper, der besværliggør større samfund. Der hersker derfor en moderne form for stammekultur blandt den grønlandske befolkning. I de større byer som Nuuk og Sisimiut ses dog tendenser til udvikling og byliv, som det kendes fra Danmark. Sisimiut kommune Sisimiut kommune består af byen Sisimiut (på dansk Holsteinborg) og bygderne Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord), Itilleq og Sarfannguit. Sisimiut by er den næststørste by i Grønland, efter hovedstaden Nuuk. Byen har ca indbyggere, hvoraf ca. 800 bor i bygderne. Byen kan nås via båd og med fly fra Kangerlussuaq, hvor den internationale lufthavn ligger. Se Figur 1. Sisimiut ligger nord for Polarcirklen og temperaturen svinger mellem 35 C til +18 C for hhv. vinter og sommer. Sisimiut har den nordligst placerede isfri havn og er den sydligste by, der anvender hundeslædekørsel. Byen har haft menneskelig aktivitet de sidste 4500 år igennem forskellige kulturer. I dag findes kun efterkommerne af Thulekulturen, der ankom til Sisimiut i tallet. Befolkningen, som den ses i dag, er blevet 3 dobblet siden 1960 erne, hvilket i høj grad kan ses på byens boligbyggerier. Sisimiut ernærer sig hovedsageligt af fiskeri, men byen er også en uddannelsesby med studerende, hvilket medfører at byen er i konstant udvikling og har god kontakt til omverdenen. / 1 / Figur 1 Oversigtskort over Sisimiut Kommune. / 11/ Danmarks Tekniske Universitet Side 6

8 3.0 Registrering af renoveringsbehov i Sisimiut Der eksisterer hovedsaglig tre boligtyper i Sisimiut by: blokke/lejlighedskomplekser, 1 familieshuse og sammenbyggede 2 familieshuse. Den grønlandske levevis kræver plads til opbevaring og mange har, foruden deres bolig, udvendig opbevaringsplads til deres både, slæder, hunde med mere. Mange grønlændere bor trangt, specielt i boligblokkene, hvilket tydeligt ses på boligerne, hvor al tilgængelig plads udnyttes til opbevaring. Et typisk 1 eller 2 familieshus udnytter den åbne plads mellem husets nederste dæk og terræn samt terrasse og altan til opbevaring. Denne pladsmulighed har blokbyggerier ikke, og meget opbevaring sker derfor ovenpå eller langs bygningen. De fleste 1 og 2 familietypehuse er bygget med en altangang ved indgangen både på grund af terræn og behov for aftagning af vådt tøj. De fungerer som et uoverdækket vindfang. Disse små huses placering afhænger tydeligt af terrænet i den forstand, at de er bygget, hvor det har været nogenlunde til at komme til at placere dem uden, at de står for tæt. Der er ikke gjort noget for at plane terrænet ud inden husenes fundamenter blev bygget, hvilket har resulteret i en noget uregelmæssig placering af husene, og ofte er der enorme niveauforskelle fra den ene side af bygningen til den anden. For at løse dette tilgængelighedsproblem, er der bygget trapper og landgangsbroer fra vejen og hen til husets indgang, se Figur 2. Figur 2 Eksempel på en landgangsbro fra vejen og hen til et hus. 1 familieshuse 1 familleshuse omfatter både meget små huse fra 1940 erne, hvor nogen ikke er større end 20 m 2, og helt nye huse, der typisk har en størrelse op til 120 m 2. Mange af husene er selvbyggerhuse (dette begreb uddybes senere) og de ældre huse kan derfor være af en svingende kvalitet alt efter, om der er benyttet håndværkere eller ej. Husene har en meget varierende udformning og spænder over en eller flere etager og kan have både uudnyttet og udnyttet tagetage. Danmarks Tekniske Universitet Side 7

9 Til forskel fra 2 familiehusene findes der 1 familieshuse med andet materialevalg end den traditionelle træbeklædning. Se Figur 3. Figur 3 1 familieshus, med udvendig isolering som overflademateriale. 2 familieshuse Et 2 famillieshus er rent fysisk én bygning, der er delt i to sektioner med hver sin indgang. Disse huse kan enten være forskudt i forhold til hinanden, se Figur 4, eller i én sammenhæng. Hovedparten af 2 familietypehusene er på mellem 62,5 67,5 m 2 og er bygget i perioden fra 1960 erne til 1970 erne. 1 Det er enetageshuse med udnyttet tagetage, og oftest med høj taghældning. Husene er som regel forholdsvis kvadratiske og delt på midten. Der er med tiden gennemført diverse renoveringer og udbygninger og der er blevet bygget karnapper og kviste på de enkelte bygningsenheder. Alt efter hustype og ombygning har de enten indgang i gavlene eller på den ene facade. En anden karakteristisk ting for disse huse er, at de to sektioner hver især kan være malet og renoveret vidt forskelligt, f.eks. med hensyn til vinduer og materialevalg. Resultatet af dette bliver ofte ret spraglede løsninger, der har et finurligt og ofte halvfærdigt udtryk. 1 Samtale med Finn Petersen, Sisimiut kommune Danmarks Tekniske Universitet Side 8

10 Figur 4 2 familieshus. Placeret i den nordvestlige del af Sisimiut. Materialevalg for 1 og 2 familieshuse. Langt de fleste af disse huse er træhuse. Der findes få teglstenshuse og huse i andre materialer, men disse materialevalg er dog aldrig blevet almindelige. Nyopførte 1 og 2 familieshuse er hovedsageligt opført som træhuse. Træhusene fordeler sig på to typer beklædning, som er henholdsvis brædde og krydsfinerbeklædning. Krydsfiner er meget udbredt, da denne har den laveste indkøbspris og er let at sætte op. Blokbyggeri Boligblokkene er hovedsagelig bygget i 1960 erne, hvor hele Europa oplevede et stort byggeboom. Her er ofte anvendt nye, utestede byggemetoder, hvilket har medført at mange af disse boliger, kombineret med manglende vedligeholdelse, i dag har et stort behov for renovering, og flere er i en så slem situation, at der kræves en reel ombygning. Blokbyggeri i Sisimiut kan karakteriseres ved byggeriet kaldet Blokkene, der ligger i den østlige del af byen. Blokkene er klassiske betonbyggerier med svalegang, er henholdsvis 3 og 4 etager, og har alle egen altan. Se Figur 5. Lejlighederne er først og fremmest præget af pladsmangel, da behovet for plads er steget kraftigt, men også af utidssvarende indretning, f. eks. med adskilt bad og toilet. Deres udformning og placering udstråler en følelse af et ghettomiljø, og ligger langt fra den almene grønlandske byggeskik og levevis. Deres utidssvarende indretning og deres stand gør dem heller ikke særlig attraktive for den moderne levevis. Danmarks Tekniske Universitet Side 9

11 Figur 5 Blokkene. Består af 15 boligblokke på henholdsvis tre og fire etager. De viste blokke er for nylig renoveret. Opsummering af renoveringsbehov Ved registreringen af Sisimiut by, kan det konstateres, at der er et generelt stort renoveringsbehov og at renoveringsbehovet for de forskellige typer byggerier er meget forskelligt. Det er generelt det meste af bygningsmassen fra erne, der har et stort renoveringsbehov. Det er en kombination af utestede byggemetoder, ufaglært selvbyggeri, ringe vedligeholdelse og tidens tand. Det største renoveringsbehov er klart i enten de mange boligblokke fra 70 erne eller i en stor mængde huse fra 60 erne, 1 og 2 familieshuse. Disse ligger desuden i nogle af byens ældre kvarterer. Der er allerede de seneste år igangsat renovering af dele af de omtalte boligområder. Boligblokkene i byen er, for den ene halvdels vedkommende nyrenoveret for et par år siden og den anden halvdel er under renovering. Den udførte renovering har givet blokkene et mere frisk udseende og har tilført større altaner til alle lejligheder. Den første renoveringsrunde har desværre vist sig for dyr, hvorfor der i den nuværende omgang kun sker en lettere renovering. De blokke, der endnu ikke er renoveret, er i en meget dårlig stand. Der er ligeledes flere af de private 1 og 2 famlieshuse, der undergår en omfattende renovering. Det er dog endnu ikke et udpræget syn, og der ses mest boligudvidelser og ikke reelle energirenoveringer. Dette kan skyldes at fokus ikke er på energioptimere, men derimod ønsker om mere boligplads. Det er et stort ønske fra Hjemmestyret, at den grønlandske boligmasse renoveres og fornyes, og kommunerne har derfor mulighed for at yde renoveringslån 2 til privatpersoner, for på den måde at fremme boligudviklingen. 2 Renoveringslån gives til forbedring, istandsættelse og udvidelse af den eksisterende bolig, så vidt dette ikke har grad af luksus. Der ydes et løn på 40 % af de samlede omkostninger. Huset skal være min. 20 år gammelt og max. 95 m2. / 11/ Danmarks Tekniske Universitet Side 10

12 I takt med, at renoveringen betales af indbyggernes privatøkonomi, ses der nu en økonomisk prioritering af materialevalget i forhold til husenes originale materialer. Med renoveringen ses derfor en forandring af bybilledet, der vil risikere at blive meget broget, hvis der ikke fra starten tages hensyn til byens historie og udseende. Der ses f.eks. et gennemgående materialeskift i ydervægsbeklædningen fra en traditionel lodret bræddebeklædning til en mere billig og hurtigt opsat løsning med krydsfinerplader. Danmarks Tekniske Universitet Side 11

13 Facaderenovering af grønlandske boliger 4.0 Valg af boligbyggeri I projektets videre forløb vælges det at fokusere på 2 familieshusene, fordi renoveringen af disse huse berører en relevant befolkningsgruppe, da den er afhængig af privatøkonomi. Et 2 familieshus er ofte ejet af beboerne i modsætning til blokbyggerierne, hvor kommunen eller hjemmestyret ejer bygningerne, og derfor har ansvar for al renovering. 2 familieshuse er ofte af ældre dato og forholdsvis små, og vil derfor sandsynligvis blive udbygget og i samme ombæring renoveret. Renovering af et 2 familieshus vil byggeteknisk minde meget om renoveringen af et 1 familieshus, i modsætning til blokbyggeriet, og renoveringsløsningerne vil derfor også kunne omsættes og benyttes til disse. Byggemetoden for et 2 familieshus er meget typisk og ses mange steder, så en analyse af disse huse er ikke kun relevant for Sisimiut kommune, men vil sandsynligvis også kunne benyttes mere generelt i hele landet. Der er valgt at arbejde med et boligområde i den sydvestlige del af Sisimiut, der repræsenterer de ældre huses renoveringsbehov godt. I dette område er desuden udvalgt en række huse, der som helhed vil give et indtryk af renoveringsbehovet og levetiden for de forskelligt benyttede overfladematerialer og vinduesløsninger. Se Figur 6 for markering af området. Figur 6 Kort over Sisimiut, udvalgt boligområde, markeret med røde cirkler. Bolighistorik Det valgte boligområde repræsenterer en del af boligbyggeriet i Sisimiut. De valgte huse er kendt som standardtypehus nr. 18 og nr. 25 og er en del af den grønlandske boligstøtteordning. Denne blev startet ved kolonitidens ophør, i år 1953, og de betragtede huse er fra årene umiddelbart efter, frem til 1960 erne. Disse huse markerer, sammen med andre huse fra denne tid, en ændring der skete i den grønlandske byggeskik, da Danmarks Tekniske Universitet Side 12

14 grønlænderne tidligere har haft en ubrudt tradition med selv at bygge deres huse, som går 4000 år tilbage i tiden. Boligstøtteordningen har haft stor indflydelse på boligudviklingen i Grønland, og de fleste har boet i et boligstøttehus. Ordningen blev skabt af den danske stat og havde til formål at forbedre befolkningens bolig og levevilkår. Inden da bestod boligerne hovedsagelig af tørvehytter, selvbyggerhuse og ofte meget interimistiske huse. Ordningen, som stadig eksister, medfører at borgere kan få adgang til håndværkerbyggede boliger, de selv ejer. Staten yder et lån på 100 % med 4 % rente, og et ydelsestilskud på 40 %, samt yderligere 7,5 % pr. hjemmeboende barn. I 1973 blev der indført en lignende ordning som hed selvbyggerordningen, der ydede et tilskud på 90 % af materialeudgifterne og hvor borgere selv byggede huset. Denne ordning kræver dog nu, at en del af huset opføres ved hjælp af håndværkere for at opretholde husenes kvalitet. Oprindelig stand og indretning Den betragtede hustype er et dobbelthus, hvor husets to dele har fælles gavl. Dobbelthusene er ens indrettet, dog symmetrisk omkring den fælles gavl. Husene er på to etager, hvor stueetagen indeholder vindfang med adgang til fyrrum samt entre med trappe til førstesalen. Fra vindfanget er der desuden adgang til toilet, forrådskammer og spisekøkken, med videre adgang til opholdsstue. Førstesalen består af en gang med adgang til to værelser. Huset har en taghældning på ca. 40. Tagryggen er asymmetrisk til den ene side, hvor det dækker over toilettet og brændselsrummet. Disse rum har således en lavere loftshøjde end resten af huset. Det samlede etageareal er 67m 2 pr. hus. I gavlen findes der hoveddør og fire vinduer, to på hver etage, og på facaden findes fire vinduer, to til hvert hus. Over toilettet er et ovenlysvindue. Vinduerne er forsynet med sprosser, og formentlig på flere huse også forsatsruder. Væggene består af et bærende træskelet og 90 mm isolering. Direkte på skelettet er udvendigt monteret en bræddebeklædning med pyntelister i bræddernes samlingspunkter. Indvendigt er der monteret en forskalling og derefter gipsplader direkte på forskallingen. Taget består af en simpel spærkonstruktion af hanebåndsspær, med undertag af krydsfiner og 125 mm isolering. Taget er beklædt med almindeligt tagpap. Husets terrændæk er båret af et betonfundament, der er lagt som liniefundament, under de bærende vægge. På fundamentet er udlagt træbjælker af 125x125 mm, med trægulv af krydsfiner eller brædder. Etagedækket er tilsvarende opbygget. Alle huse er hævet over terræn og har således et ventileret hulrum under bygningen. Således kan bygningen siges at have samme temperaturforskel mellem ude og inde på alle sider af klimaskærmen. Almindelige danske huse har ofte forskellig temperaturforskel, alt efter hvilken bygningsdel, der betragtes. Se Figur 7 til Figur 11 for etageplan, facade og gavl, samt 3D samlingsdetalje mellem dæk og ydervæg. Grundplaner er lavet i en rentegnet version og kan også ses i tegning nr og tegning nr i den tilhørende tegningsmappe. 3 Husene er oprindeligt udført med tørkloset og uden rindende vand eller kloakering. Der er dog udført bryggersafløb. 3 Kilde: / 3/ Danmarks Tekniske Universitet Side 13

15 Figur 7 Typehus 18, dobbelthus facade Figur 8 Type 18, dobbelthus gavl Danmarks Tekniske Universitet Side 14

16 Figur 9 Type 18, dobbelthus Grundplan, stue Danmarks Tekniske Universitet Side 15

17 Figur 10 Type 18, dobbelthus Grundplan, 1. sal Danmarks Tekniske Universitet Side 16

18 Figur 11 3d samlingsdetalje, generel for mange af boligstøttehusene, heriblandt type 18 g 25. Kilde: / 3/ Nutidens stand og indretning Siden de omtalte huse er blevet bygget, har boligmarkedet ændret sig meget, i stil med resten af verden. I forhold til en nuværende moderne levevis er husene langt fra tidssvarende. De væsentligste kritikpunkter er: Husene er for små. Moderne familier ønsker et rum til hvert barn og ikke kun to værelser, som disse er udført med. Husene er ikke indrettet med kloakering, moderne køkken eller badeværelsesforhold. Husene er opbygget upraktisk, så de er svære at udbygge, på grund af tagets placering. Danmarks Tekniske Universitet Side 17

19 Huset er udført med brændselsrum der, ved modernisering til oliefyr, nærmest bliver ubrugeligt på grund af den lave loftshøjde. Husene er dårligt isolerede efter moderne standard. Disse punkter giver et samstemmende billede af, at husene i deres nuværende form er meget uattraktive og, at der er dårlige udsigter for deres fremtid. De nuværende beboere i denne type boliger er oftest unge mennesker, der har arvet bygningerne af deres forældre. Der er meget få, der ønsker at flytte ind i disse huse, da de ikke er tidssvarende. Mange vælger alligevel at beholde husene, da der ikke er privat ejendomsret i Grønland og derved ikke er en økonomisk fordel i at rive dem ned. Udbygning og renovering Husene er snart 50 år gamle og en stor del af dem er derfor blevet udbygget og renoveret igennem tiden. Dette ses oftest i form af: 5 Udvidelse af boligareal ved udbygning af vindfang, indgangsparti og kviste Udskiftning af den originale facadebeklædning Nyt tag Ny skorsten med isoleret kerne På trods af et relativt stort ønske om at renovere disse huse, er der desværre meget lidt fokus på energirenovering. Når der facaderenoveres bliver bygningerne sjældent efterisoleret. De fleste privatboliger i Sisimiut fyrer med olie og prisen for dette er på nuværende tidspunkt meget lav sammenlignet med danske priser, grundet en særaftale. De grønlandske oliepriser forventes dog at stige, da aftalen skal genforhandles og priserne i resten af verden er steget kraftigt. Med dette i mente, kan der komme et stort økonomisk behov for grønlænderne, for at energirenovere i fremtiden. Sisimiut kommune ønsker, at der er et ensrettet udtryk for de samme typer byggerier i byen. Derved ønskes det, at de udvendige udtryk for husene er ens. Dette har dog ikke været stedfæstet i en lokalplan, hvorved udviklingen af de enkelte huse er gået i hver sin retning. Et pragteksempel på det attraktive i en ensretning af bygningsstandarden i boligområder kan ses på Figur 12 5 Samtale Jan Lynge, boligsagsbehander, Sisimiut Kommune Danmarks Tekniske Universitet Side 18

20 Figur 12 Ensartet boligområde i Illulisat. Kilde: USAtoday På Figur 13 til Figur 17 kan der ses forskellige eksempler på hvordan helhedsindtrykket for bydelen ændres ved ombygning og tilbygning. Figurteksten beskriver ændringerne. Figur 13 Nye vinduer, uden sprosser Danmarks Tekniske Universitet Side 19

21 Figur 14 Nye vinduer uden sprosser på begge huse og kvist på det højre hus. Figur 15 Nye kviste på begge huse med forskellig beklædning. Terrasse på det ene hus. Danmarks Tekniske Universitet Side 20

22 Figur 16 Her ses til venstre stålrør fra oliefyr, samt udbygning af husets på den venstre side. Formentlig udbygning af det originale badeværelse. Figur 17 Hus med ny facade, hvor den traditionelle bræddebeklædning er erstattet med krydsfinerplader, samt nye vinduer uden sprosser. Disse eksempler giver et klart billede af det brogede bybillede der opstår, når der ikke er retningslinjer for husenes udseende. Danmarks Tekniske Universitet Side 21

23 5.0 Analyse af klimaskærmens stand I de følgende afsnit undersøges bygningerne i det udvalgte område mere dybdegående. De undersøges både visuelt og ved hjælp af termokamera. Her foretages ligeledes en samlet vurdering af klimaskærmens stand på denne type bygninger. Visuel registrering Det grønlandske klima har en stor indflydelse på boligernes overflade og stiller store krav til vedligeholdelse for, at klimaskærmen kan bevares intakt. De traditionelle træhuse males på alle facader når de trænger, dog males den syd og vestvendte gavl mindst hvert 6. år. Hvis dette ikke sker, vil malingens ellers beskyttende overflade blive utæt og ikke kunne forhindre, at træværket får fugtskader og langsomt smuldrer og forgår, hvorved isoleringsevnen og tætheden af klimaskærmen gradvist mindskes, se Figur 18. Dette giver ofte et dårligt indeklima i bygningen. Figur 18 Kvist, hvor malingen ikke er vedligeholdt. Bunden af krydsfinerpladerne er begyndt at slå sig, hvorved der kan komme fugt i den bagvedliggende konstruktion. Danmarks Tekniske Universitet Side 22

24 Det grønlandske vejr med meget sne betyder, at husene skal være særligt dimensioneret til snelast. Det kræver ligeledes, at tagkonstruktionen er tæt og kan klare lange perioder med vedvarende fugt. De høje krav fra klimaet betyder, at husenes samlinger skal være ekstra grundigt udført for at undgå små lokale skader på klimaskærmen. Se eksempel i Figur 19. Figur 19 Døre og vinduer er ikke vedligeholdte og specielt døren og dørkarmen viser tydelig fugtskade. I forhold til bygningernes oprindelige stand og materialevalg, er det oftest muligt at se om de enkelte huse er renoveret løbende. Alene ud fra materialevalgene i bygningerne er det muligt at se deres umiddelbare stand, som beskrevet i 4.0 Valg af boligbyggeri. Termografi En bygnings varmeisoleringsevne kan let registreres overordnet ved hjælp af et termokamera. I projektet er anvendt et kamera af typen ThermaCAM Researcher Professional version 2.8 SR 1 og den tilhørende billedgenereringssoftware. Et termokamera fungerer ved at sende stråling imod en overflade og måle hvor meget af strålingen, der absorberes af denne, hvilket afhænger af materialetypen og dennes overfladetemperatur. Således kan der hurtigt identificeres utætheder og kuldebroer i bygninger, ved at analysere overfladetemperaturen for en bygning. Brugen af termokameraer indenfor dette område er stadig på udviklingsstadiet og det er derfor i denne rapport valgt, kun at fokusere på de resultater der direkte kan aflæses ved brug af kameraet. En større analyse af rigtigheden af resultaterne og de indvirkende faktorer medtages derfor ikke. Der vurderes udelukkede på de synlige temperaturforskelle som termokameraet identificerer og dermed ikke på den specifikke temperaturforskel, som en utæthed eller kuldebro repræsenterer. I det følgende bruges udtrykket termobilleder som et generelt udtryk for termokamerabilleder. Danmarks Tekniske Universitet Side 23

25 Dataindsamling og forsøgsopstilling. Ved affotografering af en bygningsoverflade udefra med termokamera skal følgende informationer indsamles: / 2 / Kilde: Udv. Relativ luftfugtighed DMI Udv. Temperatur DMI Overfladetemperatur af bygningsfacaden Temperaturmåling Afstand mellem kameraet og bygningen Målebånd Overfladematerialets emissivitet Tabelværdi Disse parametre kan indstilles inden eller efter et termobillede er taget. Ved fotografering med termokameraet er opstillingen, som vist på Figur 20, anvendt. T1= Overfladetemperatur, måling 1 T2= Overfladetemperatur, måling 2 L= Afstand mellem kameraets linse og bygningsoverfalde. Figur 20 Forsøgsopstilling, fotografering med termokamera Ved fotograferingen skal følgende punkter opfyldes, for at få en mindst mulig fejlmargin. Kameraet holdes i en afstand af den ønskede fotografere flade, så hele fladen er i billedet. Afstanden må dog ikke blive for stor, da billedet derved sløres. Kameraet holdes horisontalt og i størst mulig afstand fra kroppen. Efterbehandlingen af termokamerabillederne sker med en tilhørende software, der indstiller temperaturskalaen i billedet. Her kan billedet ligeledes konverteres til en pdf fil. Derudover registreres, hvis muligt, informationer om bygningens stand, evt. fejlkilder mm. De fotograferede flader med termokameraet affotograferes desuden med et almindeligt kamera for at registrere tilladte kuldebroer som for eksempel åbne vinduer, udluftningsventiler med mere. Behandling af termobilleder Resultatbehandlingen af termokameraerne er, som beskrevet tidligere, gjort meget overfladisk således, at der ikke regnes på deciderede temperaturforskelle i klimaskærmen, men der konkluderes ud fra generelle temperaturforskelle på klimaskærmens overflade. Danmarks Tekniske Universitet Side 24

26 Resultatbehandlingen er udført således, at alle termobilleder af et hus bliver sammenlignet med et almindeligt fotografi, taget i samme perspektiv. Her fastlægges åbenlyse fejlkilder i resultaterne, såsom ventilationshuller og åbne vinduer med mere, der vil give udslag på termobillederne. Når disse fejlkilder er elimineret, vurderes termobillederne og det forsøges at understøtte termobilledernes resultater ud fra bygningernes stand. Hvis bygningen f. eks. generelt er i dårlig energimæssig stand, ses det på materialernes overflade om bygningen ser gammel ud, samt om resultatet generelt stemmer overens med bygningens udseende. Termobillederne er udelukkende taget med fokus på bygningernes ydervægge, og temperaturfordelingen på termobillederne er derfor angivet i forhold til disse. Derved kan man ikke helt stole på de temperaturforskelle, der angives i etagedækket og på tagfladen. Billederne kan dog stadig bruges som en rettesnor og kan understøtte de øvrige resultater. Termobilleder, der er blevet for slørede, udtages af resultatbehandlingen. De samlede resultater for alle husene sammenlignes med fokus på forskellige områder, der er listet neden for. Er der åbenlyse kuldebroer i klimaskærmen? Kan der identificeres en gennemgående tendens i alle husene? Hvordan er den generelle energimæssige stand, er husene tilstrækkeligt isoleret? Er der en sammenhæng mellem materialevalg og isoleringsevne? Se eksempel på Figur 21. Figur 21 Tydelige fejlkilder: begge vinduer er åbne og der er ventilationshuller ved hvert vindue. Disse undlades i resultatbehandlingen. Alle termobilleder og tilhørende fotografier kan ses på Bilag A. Danmarks Tekniske Universitet Side 25

27 Generel energimæssig stand Ud fra de behandlede termobilleder af husene, kan det klart konkluderes, at bygningerne er i meget dårlig energimæssig stand. Nogle af de undersøgte huse er dog renoveret i nyere tid og er blevet efterisoleret. Disse er i god stand og skiller sig klart ud, og er derfor udtaget af resultatbehandlingen. Klimaskærmen generelt Som beskrevet tidligere er husene originalt udført med 90 mm isolering. Det fremgår tydeligt af resultaterne, at størstedelen af husene stadig har den originale isoleringstykkelse. Mange af husene har store kuldebroer gennem hele facaden; både ydervægge, dæk og tagflader. Specielt dårlig isolering i tagfladen har stor indflydelse på det samlede varmetab, da varmen i huset stiger til vejrs. Generelt gælder der for samtlige af de fotograferede huse, at det tydeligt kan ses, at isoleringslaget må være forholdsvis tyndt. Dette tolkes ud fra, at de overlagte lodrette lister i facaden giver en ret tydelig temperaturforskel på termobillederne, hvilket kan tolkes som, at de rent faktisk har en forholdsvis stor isolerende effekt, se Figur 22. Figur 22 Termobilledet indikerer, at beklædningen bidrager væsentligt til den samlede isoleringsevne, da væggen er varmere ved beklædningens pyntelister. Derved kan den samlede isoleringstykkelse ikke være særlig stor, når listen kan have en så stor indflydelse på varmeisoleringsevnen. Yderligere ses der en stor variation af isoleringsevnen over fladen. Kuldebroer Mange steder i ydervæggen er der kuldebroer, der enten antyder at isoleringen er faldet sammen som følge af alderdom eller, at isoleringen omkring bestemte områder ikke er udført korrekt, da husene blev bygget. I flere huse ses der kuldebroer omkring tagryggen. Dette indikerer med stor sandsynlighed, at isoleringen er faldet sammen og derved blotligger et hulrum i toppen af væggen ved tagryggen. Se eksempel på Figur 23. Danmarks Tekniske Universitet Side 26

28 Figur 23 Tydeligt sammenfald af isolerings i tagets kip og under vinduerne. Yderligere ses store utætheder i de øverste vinduesrammer. Diskussion af resultater For bedst at udnytte resultaterne, må det overvejes hvorfor, der er kommet så synlige kuldebroer, som det ses i disse. Hvis det ses som et gentagende problem, må det være selve konstruktionsmetoden af husene, der har en fejl. Ses der på en generel opbygning af træskelettet, se Figur 24 og Figur 25, står stolperne i skelettet med en afstand på over 1m. Isoleringsfladerne vil være af samme størrelse. I moderne byggeri er stolpeafstanden maksimalt 600mm. Isoleringen i de gamle huse vil derfor have mulighed for et større sammenfald. Der ses også problemer ved samlinger omkring kip, vinduer og døre. Dette må enten skyldes, at tilpasningen af isoleringen i området ikke er detaljeret nok eller, at fastholdelsen af isoleringen ikke er tilstrækkelig, hvorved der sker et sammenfald. Danmarks Tekniske Universitet Side 27

29 Figur 24 Bindingsværk og spær til typehus 16 Jakobshavn Kilde: / 3 / s. 187 Figur 25 Eksempel på opbygning af bindingsværk. Kilde: / 3 / s. 181 Danmarks Tekniske Universitet Side 28

30 6.0 Energimæssig renovering af klimaskærmen. Analysen af husenes stand viser, at bygningerne ikke er energimæssigt tidssvarende. For at husene kan optimeres til en tidssvarende eller fremtidssikret stand, bør de energirenoveres. Det ønskes i projektet at skabe to typer af løsningsforslag, ét der overholder de minimumskrav der findes i bygningsreglementet; en standardløsning, samt én løsning der er visionær og foregriber de ændringer, som kommer i fremtidens bygningsreglement; en lavenergiløsning. Krav fra bygningsreglementet I 2006 blev det grønlandske bygningsreglement fra 1982 fornyet. / 10/ Det nye bygningsreglement svarer næsten til det danske bygningsreglement fra 1998 / 6/, dog med hensyntagen til, at det arktiske klima er barskere end det danske, mere tempererede klima. En af de store ændringer i forhold til det gamle reglement er et nyt øget fokus på energibesparelser, hvilket har udmundet i en række energimæssige krav til U værdier for bygningsdele. I Tabel 1 er de forskellige krav til bygningsdele listet. Der stilles ikke krav til renovering i det grønlandske bygningsreglement, så derfor benyttes de vejledende U værdier for nybyggeri. Danmarks Tekniske Universitet Side 29

31 Tabel 1 U værdier for bygningsdele i henhold til det grønlandske bygningsreglement, s. 92. U værdier for bygningsdele Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 18 C, skal udføres med en transmissionskoefficient U, der højst er følgende: U værdi [W/m² K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m² 0,20 Ydervægge med vægt over 100 kg/m² og kældervægge mod jord 0,30 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme Loft og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,15 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,20 Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum 0,40 0,30 0,20 0,15 1,80 Fundamenter skal udføres med et linietab, der højst er 0,25 W/mK. For fundamenter omkring gulve med gulvvarme dog højst et linietab på 0,20 W/mK. Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme udformes med et linietab, der højst er 0,03 W/mK Samlingen mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys udformes med et linietab, der højst er 0,10 W/mK Fornuftig energirenovering I det forrige afsnit er der, som angivet, kun set på den energimæssige stand af ydervæggene og til dels vinduer og døre. Når en bygning energirenoveres, er det vigtigt at se på den samlede løsning. Jo flere tiltag der vælges at indføre, desto bedre resultat kan der opnås. For eksempel kan der med fordel efterisoleres ydervægge i et hus, men hvis taget stadig har en meget dårlig isoleringsevne, vil huset stadig have et meget højt varmetab, da varmen stiger til vejrs og i høj grad forsvinder gennem taget. Som Figur 26 angiver, sker der et transmissionstab gennem hele bygningens klimaskærm. Da varme søger opad, ses der ofte en yderligere isolering af taget frem for den øvrige klimaskærm. Danmarks Tekniske Universitet Side 30

32 Figur 26 Transmissionstab igennem klimaskærmen. Q= transmissionstab, U= U værdi, A= areal af overfladen, ΔT= temperaturforskellen mellem ude og inde. En typisk klimaskærm består af 4 forskellige dele; terrændæk, ydervæg, tag samt vinduer og døre. Der kan vælges at energirenovere samtlige dele eller, at lave en prioritering alt efter den økonomiske situation. Dette kan beregnes yderligere ved indførelse af en energisparepris, energisparepris er tiltagets pris angivet pr. sparet kilowatttime og kan angive om energioptimering af en bygningsdel økonomisk kan svare sig. I dette tilfælde hvor der fremover vil ske en øgning af prisen for opvarmning af boliger, vil der blive yderligere argumentationen for at lave en energirenovering. Prioritering af energimæssige tiltag Når der skal energirenoveres, er det vigtigt, at der ikke kun arbejdes med et enkelt område, men at der ses på boligen som en helhed, da det ellers ikke vil kunne svare sig at renovere. Selvom hele boligen for eksempel efterisoleres, vil dette ikke kunne betale sig, hvis der stadig er voldsomme linjetab og vinduer, døre og ventilationssystemet er af en ringe standard. Det anbefales, at følgende energimæssige tiltag udføres. Tiltagene er prioriteret, i det tilfælde det ikke er muligt at udføre alle tiltag af en omgang: Udbedring af kuldebroer: Tætning af eksisterende vinduer og døre Udskiftning af vinduer og døre Efterisolering af tag Efterisolering af gulv Efterisolering af ydervægge: Gavle Facader Danmarks Tekniske Universitet Side 31

33 Det anbefales, at alle forbedringer udføres efter krav til nybyggeri, angivet i det grønlandske bygningsreglement. Fremadsigtet løsning Når det vælges at energirenovere, kan der med fordel forsøges at fremtidssikre byggerierne til de kommende bygningsreglementer og energikrav. Det er derfor afgørende at se på den fremtidige udvikling af energikravene i Danmark og Grønland. Danmark har i 2008 fået et nyt bygningsreglement (BR08) / 5/, og det forventes, at der i nærmeste fremtid vil komme en opdatering af dette bygningsreglement, hvor der igen bliver strammet væsentligt op på det energimæssige område. Den nye standard for energirammen bliver sandsynligvis ændret til det, der i BR08 betragtes som lavenergiklasse 1, se Tabel 2 for værdier for de danske og grønlandske energirammer i bygningsreglementerne. Tabel 2 Energirammer fra bygningsreglementerne i Danmark og Grønland. Energiramme Standard Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 Energiramme Standard Danmark 70 kwh/m² pr. år, tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 50 kwh/m² pr. år, tillagt 1600 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 35 kwh/m² pr. år, tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Grønland 142 kwh/m² pr. år, tillagt 89 kwh pr. år divideret med etageantallet. Det ses, at energirammen for lavenergiklasse 1 svarer til 50 % af energiforbruget for standard energirammen i det danske reglement. Ligeledes ses, at energirammen i det grønlandske bygningsreglement er omkring det dobbelte af den danske standard energiramme. Grønlands bygningsreglement plejer, med lidt forsinkelse, oftest at følge de danske tendenser, og derfor antages det, at der inden for en nær fremtid kommer nye, øgede krav på det energimæssige område. Så for ikke kun at energirenovere tofamilieshusene, men også at fremtidssikre dem, foreslås det, at de ikke kun renoveres i forhold til de nuværende grønlandske energikrav, men at energirenoveringen forsøges tilnærmet til den danske energiklasse 1. Det kan i praksis gøres således, at der arbejdes med isoleringstykkelser svarende til dem, der benyttes i en dansk lavenergiklasse 1. Danmarks Tekniske Universitet Side 32

34 7.0 Valg af isoleringstykkelser I det følgende ses nærmere på valget af isoleringstykkelser i forhold til, hvilken type byggeri, der ønskes at bygge. Krav fra bygningsreglementet Isoleringstykkelser for de renoverede huse skal som minimum overholde kravene i bygningsreglementet. Samlede U værdier for de forskellige konstruktioner kan ses i Bilag B. U værdien for et materiale er udelukkede afhængig af materialeegenskaber og materialetykkelse, og tabellens værdier kan således også bruges ved arktiske forhold. Det ses således, med reference til Bilag B, at der skal anvendes følgende min. isoleringstykkelser: Tabel 3 Minimum isoleringstykkelser ifølge krav fra bygningsreglementet. Konstruktion U værdier [W/(m 2 K)] Bygningsreglementet Isoleringstykkelser [mm] Gulv 0, Væg 0, Tag/loft 0, Nuværende Fremtidssikret løsning Ved ønske om etablering af en lavenergiløsning, må der ses på det danske bygningsreglement. Dette indeholder nogle anbefalinger til klimaskærmens U værdi, for at opnå lavenergiklasse 1, se bilag C. Der skal dog tages højde for, at der i lavenergihuse er en del andre energitiltag, der spiller en rolle for varmetabsrammen. Disse skal således også så vidt muligt inddrages i løsningerne. Der findes på nuværende tidspunkt ét lavenergihus i Grønland, hvilket er beliggende i Sisimiut. Målet for dette lavenergihus var at opnå en varmetabsramme på 80 kwh/m 2. / 8, s. 7 9/ Ud fra anbefalingerne fra det danske bygningsreglement, samt med reference til lavenergihuset i Sisimiut, kan isoleringstykkelser til en lavenergiløsning bestemmes, som er vist i Tabel 4. 6 Denne isoleringstykkelse kendes ikke, og er derfor antaget. Dette uddybes senere i rapporten. Danmarks Tekniske Universitet Side 33

35 Tabel 4 Isoleringstykkelser efter krav i bygningsreglementet og ved opnåelse af lavenergi. Konstruktion U værdier [W/(m 2 K)] Isoleringstykkelser [mm] BR Lavenergi Nuværende BR Lavenergi Reference Lavenergihus Sisimiut Gulv 0,2 0, Væg 0,2 0, Tag/loft 0,15 0, De angivne isoleringstykkelser skal i løsningsforslaget tilpasses til de dimensioner, der fås i handel. De angivne isoleringstykkelser vil derfor være minimumstykkelser. Udskiftning og tætning af vinduer og døre Et andet energimæssigt tiltag, der er tiltrængt mange steder, er at opdatere standarden af døre og vinduer. Disse kan ikke renoveres i større skala, og skal derfor udskiftes. I Tabel 5 ses krav til U værdier og linietab for døre og vinduer i henholdsvis det danske og det grønlandske bygningsreglement. Tabel 5 Krav til U værdier for døre og vinduer i hhv. det danske og det grønlandske bygningsreglement. Dansk bygningsreglement 2008 Grønlandsk bygningsreglement U værdi for døre og vinduer [W/m 2 K] 1,5 1,8 Linietab for døre og vinduer [W/mK] 0,03 0,03 Det laveste krav til U værdien for døre og vinduer i det grønlandske bygningsreglement, er forholdsvis højt sat i forhold til det danske bygningsreglement. Det vil være forholdsvis let at finde døre og vinduer, der er langt bedre end det fastsatte standardkrav i bygningsreglementet. I dag kan fås samlede vinduer med en U værdi under 0,8 W/m 2 K. / 4/ I bilag C er en række generelle betragtninger om lavenergi. Der er taget udgangspunkt i en del af dette ved bestemmelse af vinduer og døre. Det prioriteres højt, at bygningerne bibeholder så meget som muligt af det originale udseende. Vinduer i den originale udformning har sprosser, hvilket giver en dårligere varmeisoleringsevne end tilsvarende vinduer uden sprosser. Det er muligt at få produceret vinduer med påklistrerede sprosser, såkaldte energisprosser. Da disse ikke er gennemgående, vil kuldebroer i forbindelse med linietab langs sprosserne reduceres. Der vil være en lille stigning i den samlede U værdi for vinduessystemet, hvis der 7 U værdien for denne isoleringstykkelse er 1,2 W/m 2 K, da tabellen ikke går lavere. 8 Værdien er opnået ved interpolation af værdierne i Bilag C. 9 Denne isoleringstykkelse kendes ikke, og er derfor antaget. Dette uddybes senere i rapporten. Danmarks Tekniske Universitet Side 34

36 benyttes energisprosser, men den mindskes væsentligt i forhold til en traditionel gennembrydende sprosse. / 9/ Det anses derfor for værende en acceptabel stigning i U værdi og at energisprosser kan benyttes, selv i lavenergiløsningen, for at opnå det ønskede udseende. Generelt foreslås det, at der benyttes trelags energiruder, men i tilfælde af, at vinduerne kun tætnes for linietab og ikke skiftes, kan det være en løsning at benytte sig af en forsatsrude, så U værdien for det samlede element sænkes. Ved valg af døre bør der ligeledes vælges en dør med en lav U værdi. Igen kan der, efter ønske om udseende, vælges en yderdør med en rude opdelt af energisprosser. Øvrige energimæssige tiltag Andre energitiltag, der er benyttet i lavenergihuset, som også kan foreslås til andre boligbyggerier, er blandt andet ventilation med varmegenvinding, hvor der kan være forholdsvis meget energi at spare. I en rapport om lavenergihuset udarbejdet af BYG.DTU antages det, at en optimal ventilation med varmegenvinding kan give energimæssige besparelser på op mod 30 % af varmetabsrammen. Altså vil alene et sådant tiltag stort set kunne trække byggeriet ned i en energiklasse 2. Desuden vil fordelene ved at anvende varmegenvinding være, at indeklimaet bedres væsentligt, da ubehageligt træk fra ventilationskanalerne minimeres. / 8, s. 10/ Muligheden for at indføre varmegenvinding er udelukkende et sekundært tiltag og hører ikke under en egentlig energirenovering af klimaskærmen, og der ses derfor ikke nærmere på dette tiltag. Øvrige krav Når renovering udføres efter bygningsreglementets krav til nybyggeri, skal bygningsdelene ligeledes overholde bygningsreglementets krav til brand og lyd. Af krav til brand kan følgende nævnes: I bygninger med mere end 1 etage, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som bygningsdel BS 60. I bygninger med mere end 1 etage skal de bærende konstruktioner i bygningernes øverste etage samt adskillende væg og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum udføres mindst som bygningsdel BD 30. Af krav til lyd kan følgende nævnes: Mellem sammenbyggede enfamiliehuse, herunder mellem boliger og fællesrum, skal luftlydisolationen være mindst 55 db. Kravet gælder ikke mellem garager, skure, drivhuse og lignende, der hører til hver sit hus. I sammenbyggede enfamiliehuse skal gulve, dæk og trapper udføres, så trinlydniveauet højst er 53 db i beboelsesrum og køkken. Altaner samt gulve og dæk i bade, wc, pulterrum og lignende kan dog udføres, så trinlydniveauet højst er 58 db. Danmarks Tekniske Universitet Side 35

37 8.0 Løsningsforslag Alt tegningsmateriale til løsningsforslagene kan findes i den vedlagte tegningsmappe. Generelle overvejelser De betragtede huse har på trods af typen, en meget forskellig brug og tilgængelighed for en renovering, grundet det meget varierende grønlandske terræn. Boligerne er bygget på naturens præmisser og fundamenter er således tilpasset til det enkelte hus, så der opleves meget forskellige terrænløsninger, eksempel er vist i Figur 27. Løsningsforslag må derfor tage hensyn til varieret terræn, og løsninger kan ikke forventes at kunne implementeres på alle huse. Figur 27 Et hus er ikke altid placeret symmetrisk på grunden, hvilket kan give problemer ved ændring af dette. De grønlandske huse benyttes aktivt, ikke kun til beboelse, men ligeledes til oplagring af større ting på taget, langs væggene, og om vinteren, når der ligger sne, benyttes hustagene jævnligt som kælkebakker for yngre og mellemstore børn, se yderligere illustration i Figur 28. Kravet til slidstyrke af overfladematerialerne er derfor afhængig af det enkelte hus placering og for visse huse vil det generelle løsningsforslag derfor have en begrænset egnethed. Danmarks Tekniske Universitet Side 36

38 Figur 28 Brugen af et grønlandsk hus kan være hård ved overfladen og stille store krav til konstruktionen. Da husene er 2 familieshuse og derfor har en væg, der deles med nabohuset er det fordelagtigt, hvis en renovering kan udføres i begge huse på en gang, så der er mulighed for at skabe et fuldendt udtryk for hele bygningen. Når facadetykkelsen forøges udvendig, vil det give et forholdsvis kraftigt spring på bygningens facade, hvis ikke begge sider samtidig renoveres. Dette kan være problematisk for samlingsløsningerne. Brugerorienterede løsninger Ved renovering af boligerne er det vigtigt at tage hensyn til husets brugere, og der skal prioriteres en løsning, der giver mindst gene for beboerne. En umiddelbar løsning, der er overvejet til efterisolering af klimaskærmen, er anvendelse af udvendig isolering, der kan monteres direkte på den eksisterende konstruktion. Denne renovering har således minimal gene for husenes beboere. Dette er dog, på trods af den nævnte fordel valgt fra af flere årsager; Materialeoverfladen af isoleringen skal pudses som slutbehandling, hvilket ikke kan give et helt plant udtryk, ej heller et udtryk lig det originale. Overfladen vil ikke have en stor slidstyrke i forhold til den hårde brug af boligerne og vejrligt. Sidst vil denne løsning udseendemæssigt ændre bygningens stil forholdsvis meget, og denne ville pludselig skille sig markant ud fra de øvrige huse i lokalsamfundet. Forudsætninger Alle løsningsforslag tager udgangspunkt i klimaskærmens originale opbygning. Denne kendes dog ikke i alle detaljer, og der er derfor fundet supplerende inspiration i lignende byggerier, der antages at være repræsentative. Se Figur 11, og Figur 24, Figur 25, Figur 29 og Figur 30. Danmarks Tekniske Universitet Side 37

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Læsøvej 9 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Granitvej 32 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-008578 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søagerparken 045 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-151153 Energikonsulent: Heinrich Gisselmann Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åbogade 2 Postnr./by: 3760 Gudhjem BBR-nr.: 400-001278 Energikonsulent: Flemming Bech Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2 bornholm

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Bygningen lever op til Bygningsreglementets krav til opførelse af nye sommerhuse.

Bygningen lever op til Bygningsreglementets krav til opførelse af nye sommerhuse. SIDE 1 AF 6 Adresse: Strandlyst 27 Postnr./by: Resultat 7830 Vinderup BBR-nr.: 661-187714-001 Energikonsulent: Lars Højris Nielsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Amtrupvej 14, 1963, Hanne Risager Voldsgårdvej 3, 1912, Anne Marie og Hans Ole Brink Problematisk hus at efterisolere Fortrinsvis fokus på klimaskærm og tag Begge har

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere