fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand.
|
|
- Hans Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har hverken til- eller afløb, så dens relativt høje indhold af næringsstoffer må blive tilført med drænvand. Undervandsvegetationen er tilsyneladende i fremgang. Desværre er det først og fremmest vandpest, som er ved at brede sig. Ud over udsatte ørreder, har søen en pæn bestand af aborre. Søen, som har generel målsætning i amtets regionplan, opfylder ikke sin målsætning. Stengård Sø, også kaldet Hirbo Sø, er udgravet i i forbindelse med etableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er dyb og med stejle sider, som gør, at undervandsplanterne har svært ved at etablere sig. Dens relativt høje indhold af næringsstoffer må hænge sammen med, at den modtager overfladevand fra oplandet. Søens placering tæt ved Østersøen betyder, at den er saltvandspåvirket. Stengård Sø, som er målsat med generel målsætning i amtets regionplan, opfylder ikke sin målsætning. Søen tilhører søtype 1. Strandholm Sø er opstået ved udgravning til digebyggeri i og ved senere udgravninger til motorvejsbyggeri i Søen er ren, klarvandet og med en udbredt undervandsvegetation. Også denne sø har en vis vandudveksling med Østersøen via grundvandet, som betyder, at den er brak. fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand..4 Afstrømningsområde Guldborgsund Området omfatter Guldborgsund med tilhørende oplande på Lolland og Falster. Sundet, oplandet og den menneskelige påvirkning Guldborgsund og Bredningen indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-. I Guldborgsund findes der enkelte badeområder nord for Guldborg både på Lolland- og Falstersiden. Der er ingen badeområder i Bredningen. Oplandet til Guldborgsund omfatter de tilgrænsende dele af Lolland og Falster. Oplandet er sammensat af en række mindre vandløbsoplande på Lollandssiden, og en række lidt større vandsystemer på Falstersiden, heriblandt Bøtø nord- og sydkanal, Tingsted Å og Sørup Å. Hele den sydøstlige del af Falster ved Bøtø Nor afvandes kunstigt via Bøtø Nord- og Sydkanal, som udpumpes til Guldborgsund. Tabel..5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Femern Bælt samt størrelsen af oplandet. Strandholm Sø, der tilhører søtype 11, er målsat med skærpet målsætning, som den opfylder. Det gælder for alle tre søer, at da de er udgravede, har de ikke noget naturligt, veldefineret opland. Det er derfor vanskeligt at spore en eventuel ekstern belastning af søerne. Den diffuse belastning af Stengård Sø med over.4 Afstrømningsområde Guldborgsund.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 59 ]
2 Tabel.4.1 Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Guldborgsund (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer ). Figur.4.1 Arealanvendelsen i oplandet til Guldborgsund. Kortmateriale (Danmarks Miljøundersøgelser (Corine kortlægningen) og Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde amter). Arealtype Arealstørrelse Jordtype km % Bebyggelse 5 6 Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand Landbrug Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus Kalkholdig jord Områdets jordtyper domineres af de lettere lerjorde, sandblandet lerjord og lerjord, der tilsammen udgør 8%, mens området omkring Bøtø Nor på Falster domineres af sandjord fra det tidligere fjordområde (se jordtypekort, afsnit 1.1, fig samt tabel.4.1). 7% af oplandet anvendes til landbrugsproduktion. Skov- og naturarealer udgør 17% af oplandet, hvilket er relativt højt i forhold til vanddistrikt 5 som helhed. Der findes flere større skovområder, bl.a. Frejlev Skov og Hamborg Skov på Lolland, og Ovstrup og Hannenov Skov på Falster. På Lollandssiden findes der værdifulde strandengsområder syd for Bredningen. Bebyggelse, tekniske anlæg og veje dækker tilsammen 9% af oplandet, hvoraf Nykøbing Falster omfatter langt størstedelen. Endvidere findes der et stort område med sommerhusbebyggelse ved Bøtø på Falsters østkyst. Punktforureninger Der findes 19 kommunale renseanlæg i oplandet med en samlet belastning på 76. PE, hvilket svarer til 1% af den samlede belastning på kommunale renseanlæg i vanddistrikt 5. Derudover ligger der 4 private renseanlæg med en belastning på 175 PE, virksomheder med direkte udledning, 1 mindre virksomhed med udledning af spildevand fra produktionsprocesser samt 9 ejendomme med egen vaskeplads til arbejdsredskaber, arbejdskøretøjer eller lignende. Nykøbing Falster Nord Renseanlæg er det største kommunale renseanlæg i oplandet med en belastning på 48. PE. Anlægget udleder til Tingsted Å. [ 6 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet.4 Afstrømningsområde Guldborgsund
3 kg/år Tabel.4. Skønnet ud- Cadmium,1 ledning af tungmetaller Kviksølv,4 og de tre vigtigste miljø- Arsen 4 fremmede stoffer fra Chrom Nykøbing Falster Nord Bly 7 Renseanlæg. Nikkel 9 Kobber 11 Nykøbing F. Nord Renseanlæg Zink 11 TCPP 6 DEHP LAS 55 Figur.4. Kendte grundvandstruende jordforureninger og muligt grundvands- og/eller overfladevandstruende slaggeudlæg i oplandet til Guldborgsund. Figur.4. Punktkilder og fysiske forstyrrelser i Guldborgsund. Danisco Sugar Nykøbing er den virksomhed med størst udledning i oplandet. Belastningen på renseanlægget er ca. 18. PE, og der udledes hovedsagelig organisk stof og næringssalte. Virksomheden udleder direkte til Guldborgsund. I oplandet findes der 4 kendte forureninger, som kan true enten grundvand eller overfladevand. Af disse er % kortlagte som muligt grundvandstruende jordforureninger, mens resten er muligt grundvands- og/eller overfladevandstruende slaggeudlæg. Den eneste større havn i området er Nykøbing Falster havn..4 Afstrømningsområde Guldborgsund.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 61 ]
4 Tabel.4.4 Kvælstof og fosforbelastningen fordelt på kilder i afstrømningsområde Guldborgsund. Mængderne er beregnet som et gennemsnit for perioden Kilde Kvælstof Kvælstof Fosfor Fosfor ton kg/ha ton kg/ha Renseanlæg Regnbetingede udløb Industri Spredt Bebyggelse Naturbidrag Landbrug ,7,4,1,7 4, 19,1 6,8,4 4,6 5,,5,4,7,1,18,,14,14 Arealpåvirkninger Den samlede næringssaltbelastning til Guldborgsund er 76 ton kvælstof og 6 ton fosfor. Omkring 7% af kvælstofbelastningen kommer fra landbrug (fig..4.4), mens hovedkilderne til fosforbelastningen er spildevand fra husstande i byerne og på landet og industri (fig..4.5). Husdyrtætheden er på omkring,55 DE/ha og ligger således over gennemsnittet for vanddistrikt 5 på,4 DE/ha. Figur.4.4 Kvælstofbelastningen til Guldborgsund fordelt på kilder. 7,6% 6,1% 1,%,6% 15,% Renseanlæg Regnbet. udløb Spredt bebyg. Natur Landbrug Industri 67,4% Figur.4.5 Fosforbelastningen til Guldborgsund fordelt på kilder. Figur.4.6 Husdyrtætheden i oplandet til Guldborgsund (). Husdyrtætheden på en ejendom er beregnet ud fra husdyrholdets størrelse, som registreres i det centrale husdyrregister (CHR) og størrelsen af ejendommens jordtilliggende oplyst i hektarstøtte-ansøgningen (oplysninger herfra er registreret i det generelle landbrugsregister - GLR). I beregningen er der ikke taget hensyn til overførsel af husdyrgødning mellem forskellige bedrifter. [ 6 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet.4 Afstrømningsområde Guldborgsund
5 Kvantitative påvirkninger af vand I oplandet indvindes der omkring, millioner m grundvand/år. 4% af denne grundvandsindvinding forsyner Nykøbing Falster Kommunale Vandværk. Havet Guldborgsund er et smalt farvand, der forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen via Rødsand. Nord for Nykøbing Falster er sundet relativt smalt og gennemskæres af en ca. 6 meter dyb sejlrende. Syd for Nykøbing Falster udvides sundet til Bredningen, som har en bredde på 5 km og en middeldybde omkring meter. I kortere perioder kan der forekomme lagdeling i den nordlige del af sundet, men ikke tilstrækkeligt længe til at der opstår risiko for iltsvind. Bredningen udgør et tærskelområde. Syd for Bredningen er vandet præget af Østersøen, mens det nord for Bredningen er præget af Smålandsfarvandet. Hele året er der en betydeligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i sundet end i de tilstødende farvande. Om sommeren er kvælstof- og fosforkoncentrationen således omkring det dobbelte af koncentrationen i Ø- stersøen og Smålandsfarvandet. Der frigives fosfor fra bunden om sommeren på grund af nedbrydning af organisk materiale. Farvandet fremstår som kraftig belastet med næringsstoffer. I Guldborgsund er bundvegetationen mange steder præget af store mængder trådalger, som samler sig i de lavvandede bugter og vige mellem Lolland og Falster. Ålegræs findes i moderate mængder primært langs sejlrenden, hvorimod forekomsten og alsidigheden af de fastsiddende undervandsplanter i de lavvandede områder er moderat. I Bredningen er forholdene mere varierede med små øer og stenfyldte områder, og antallet af arter (artsdiversiteten) af undervands- Figur.4.7 Indvinding af grundvand i oplandet til Guldborgsund opgjort pr. boring..4 Afstrømningsområde Guldborgsund.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 6 ]
6 planter er høj. Stedvis findes moderate mængder af ålegræs samt en del kransnålalger og andre fastsiddende undervandsplanter, men der er også områder med mange trådalger og enkelte steder endog søsalat. På de mange sten findes der en del makroalger. Området er med sine varierede forhold et vigtigt opvækstområde for en række fiskearter. Tidligere har der i Bredningen været en pæn bestand af gedder. I de sidste par år har der været forsøg med udsætning af geddeyngel for at genetablere geddebestanden. Forsøget har hidtil været en succes med god vækst og stor overlevelse af den udsatte fiskeyngel. Ved badeområderne er badevandskvaliteten god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Selvom dele af Bredningen opfylder kravene, gælder det ikke for Guldborgsund som helhed. Vandløbene I oplandet til Guldborgsund er der tre betydende vandsystemer: Tingsted Å og Marrebæk Kanalerne på Falster og Flintinge Å på Lolland. Marrebæk Kanalerne afvander det inddæmmede Bøtø Nor og pumpes ud i Guldborgsund. Området omfatter gravede, rette kanaler, som ligger dybt i terrænet. Tingsted Å afvander en del af Nordvestfalster. På flere strækninger af Tingsted Å er der igennem de senere år foretaget restaureringer af de fysiske forhold. De forbedrede fysiske forhold betyder, at der i dag er ørreder i åen. Flintinge Å på Lolland løber langs med og har forbindelse til de fleste af Flintinge Moserne inden sit udløb i Bredningen. De fysiske forhold i Flintinge Å egner sig godt for karpefisk. Sammen med adgangen til moserne betyder dette, at der i vinterhalvåret er en pæn bestand af brakvandsaborre i åen og moserne. Endvidere findes der en del mindre vandløb, der løber til Guldborgsund. Generelt er de fysisk-kemiske forhold dog ikke særlig gode i disse vandløb og dyre- og plantelivet er heller ikke specielt varieret. Undtagelser findes dog bl.a. i Frejlev Å og Amtsvandløb 5L på Lolland, hvor de fysiske forhold er så gode, at der i dag er ørreder i begge vandløb. Figur.4.8 Fordelingen af vandløb med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende miljøtilstand i henholdsvis afstrømningsområde Guldborgsund og i hele vanddistrikt 5. 78% af alle vandløbene i oplandet er type 1 og kun 1% type. Det betyder, at vandløbe- Figur.4.9 Fordelingen af vandløbsstationer med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende fysiske forhold i henholdsvis afstrømningsområde Guldborgsund og i hele vanddistrikt 5. [ 64 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet.4 Afstrømningsområde Guldborgsund
7 ne i oplandet generelt har et lille opland, er korte i deres forløb og har en lille bredde. Kun 6% af vandløbsstationerne har en tilfredsstillende miljøtilstand, hvilket ligger langt under gennemsnittet for vanddistrikt 5 som helhed (se figur.4.8). Kun 14% af undersøgte vandløbsstationer har en tilfredsstillende fiskebestand i forhold til nugældende regionplan. Den største faunaspærring i oplandet er pumpestationen ved Marrebæk, som effektivt hindrer opgangen af fisk til vandløbene i hele Bøtø Nor området. Derudover findes der nogle mere eller mindre passable faunaspærringer i oplandet. 6% af vandløbene i oplandet har tilfredsstillende fysiske forhold, hvilket ligger lidt over gennemsnittet for vanddistrikt 5 som helhed(se figur.4.9). Forsøg med udlægning af sten og grus i vandløbene på både Lolland og Falster viser, at der hurtigt opstår en større variation i vandløbenes udformning og dermed giver bedre levevilkår for både vandløbsdyr og fisk. Søerne I oplandet til Guldborgsund finder der 6 målsatte søer, hvoraf kun de er naturlige. Der er generelt kun få naturlige søer i området, så det er vanskeligt at vurdere, hvad der er den dominerende søtype. De målsatte søer i oplandet omfatter tørvemoser, grusgravssøer og de naturlige søer. Hver kategori omfatter 1 forholdsvis ren sø og 1 temmelig forurenet sø. Tabel.4.5 viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 6 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn. Søerne i Borremosen på Falster og i Flintinge Mose på Lolland er alle opstået i forbindelse med tørvegravning. Borremosen udgør et større naturområde på Nordfalster. Den eksterne belastning af søerne er derfor lille. Søerne fremtræder klarvandede med undervandsvegetation. Mosens humusstoffer brunfarver vandet, så søtypen er 1. Omvendt har Flintinge Mose gennem tiden modtaget spilde- og drænvand fra det omgivende kulturlandsskab med det resultat, at søerne i dag er uklare og stort set uden undervandsplanter. Søerne i Flintinge Mose tilhører søtype 9. Grusgravssøerne Iglekærgård og Strandby er relativt nye søer. Iglekærgård Sø, som benyttes til Put & Take-fiskeri efter ørred, er meget dyb i forhold til sin størrelse. Efter at andeudsætningerne er ophørt, er søen kommet i en god miljømæssig tilstand med en udbredt undervandsvegetation. Iglekærgård Sø tilhører søtype 1. Strandby Sø har tidligere modtaget dårligt renset husspildevand via et dræn. Selv om husspildevandet nu er afskåret fra søen, bevirker det beskedne vandskifte, som er typisk for grusgravssøer, at søen i en lang årrække frem vil være belastet af den interne næringsstofpulje. Søen er saltvandspåvirket fra Guldborgsund og tilhører søtype 11. Hulsø, som er opstået i et dødishul, har afløb til Virket Sø. Den er uden tilløb, men der er tidligere pumpet vand fra Møllesø til Hulsø, således at Hulsø via Virket Sø og Tingsted Å har kunnet forsyne sukkerfabrikken i Nykøbing med vand. Søen, som tilhører søtype 9, har en god sigtdybde og et lavt indhold af planteplankton. Virket Sø har tidligere modtaget spildevandet fra Virket by og er stadig præget af denne belastning. I modsætning til Hulsø er den helt uden undervandsplanter, da de har svært ved at få lys i det uklare vand. Søen er ret dyb og tilhører søtype 1. Søerne i Borremosen er målsat med skærpet målsætning i regionplanen, mens de 5 øvrige søer har generel målsætning. Borremosen, Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Guldborgsund Tabel.4.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Guldborgsund samt størrelsen af oplandet..4 Afstrømningsområde Guldborgsund.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 65 ]
8 Hulsø og Iglekærgård Sø opfylder målsætningen. Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder..5 Afstrømningsområde Østersøen Området omfatter Hjelm Bugt med tilhørende opland samt de dele af Østersøen, der ligger i vanddistrikt 5. Farvandet, oplandet og den menneskelige påvirkning Områderne ud for Møns klint og Grønsund samt Bøchers Grund indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-. Herunder findes der stenrev ud for Møns Klint, langs Møns sydkyst, samt et stenrev - Præstebjerg Rev - mellem Korselitze og Elkenøre. På Møns sydkyst og langs hele Falsters østkyst er der en lang række badeområder. Arealtype Arealstørrelse Jordtype km % Bebyggelse 4 Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand,5 Landbrug 7 7 Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord 7 Sandblandet lerjord 17 Lerjord 58 Svær lerjord 11 Humus 5 Kalkholdig jord Tabel.5.1 Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Østersøen. (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer ) Oplandet omfatter et smalt kystopland på østkysten af Falster med et areal på 45 km og et tilsvarende smalt kystopland på sydøstkysten af Møn med et areal på 61 km. Området strækker sig fra Høje Møn til den sydligste del af Østerskoven på Falster og er sammensat af en række små vandløbsoplande. Området domineres af den tunge lerjord, hvoraf lerjord og svær lerjord tilsammen udgør knap 7% af jordtyperne på det samlede dyrkede areal. Den svære lerjord findes især langs Møns sydkyst. Her forekommer der også overfladiske kalkaflejringer, som samlet udgør % af arealet (se jordtypekort, afsnit 1.1, fig samt tabel.5.1). Området er således atypisk for jordtypefordelingen for vanddistrikt 5 som helhed på grund af den svære lerjord og kalkforekomsterne. Figur.5.1 Arealanvendelsen i oplandet til Østersøen (Danmarks Miljøundersøgelser (Corine kortlægningen) og Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde amter). [ 66 ].1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet.5 Afstrømningsområde Østersøen
Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder.
Hulsø og Iglekærgård Sø opfylder målsætningen. Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. Området omfatter Hjelm Bugt med tilhørende opland samt de dele af Østersøen, der
Læs merevæk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov
Læs mere2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande.
Kun i Busemarke Mose er der ført regelmæssigt tilsyn. Busemarke Sø er en del af Busemarke Mose. Området er oprindeligt et nor, som ved sedimentering er blevet afsnøret fra havet. Moseområdet gennemstrømmes
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt
Tabel 2.8.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Fakse Bugt samt størrelsen af oplandet. Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt 1457 188 7 368 samt
Læs mere[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt
Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har
Læs mere2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande.
Specielt på Møn, vil variationen i vandløbenes fysiske tilstand kunne forbedres væsentligt ved udlægning af sten og grus og dermed give bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne 5 målsatte søer
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mere2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder
2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder Foto: Scanpix / Gert Hansen I dette kapitel gennemgås de 9 afstrømningsområder, som indgår i
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mere1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015
1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereOplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.
1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereNatur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 851 91 1807
Afstrømningsområde 0,0 0, ha 0,-,0 ha,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 85 9 807 lig farve. Holmegårds Mose hører derfor til søtype 3. Bassø og Fladet er tidligere vige, som er blevet
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereTEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det
Læs merePå ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.
DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mere1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015
1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mere1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015
1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 2 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 3 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 Geografiske forhold Vedsø Den 1,5 km 2 store sø ligger ca. 7 meter over havets overflade,
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mere1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015
1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereBadevandsprofil Rødding Søbad
1 Badevandsprofil: Rødding Sø April 2018 Badevandsprofil Rødding Søbad Ansvarlig badevandsmyndighed Viborg Kommune Prinsens alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 E-mail: naturogvand@viborg.dk Web: http://kommune.viborg.dk
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereBakteriekoncentration Resultater fra 2014 af egne analyser i forhold til en eventuel Blå Flag-ansøgning til Friluftsrådet.
BILAG Kultur og Sundhedsudvalgsmøde 02.10.14 I dette notat opsummeres de interne analyser af badevandskvaliteten i Skanderborg Sø ved Byparken samt centrale konklusioner i den miljøtekniske rapport udarbejdet
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBadevandsprofil Maglesø
Badevandsprofil Maglesø Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: holb@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune DKBW nr.
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereAfløb fra Ejstrup Sø Restaureringsprojekt Etablering af faunapassage mellem Ejstrup Sø og Holtum Å Høring, juli 2019
Afløb fra Ejstrup Sø Restaureringsprojekt Etablering af faunapassage mellem Ejstrup Sø og Holtum Å Høring, juli 2019 Afløb fra Ejstrup Sø Restaureringsprojekt Etablering af faunapassage mellem Ejstrup
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mere3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR
3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereKommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.
DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet for Frejlev
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereNOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN
NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereBadevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereBasisanalyse del 2. Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering. Vanddistrikt 35
Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Storstrøms Amt 2006 Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Udgivet
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereSpildevandsrensning. landet
Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på
Læs mere