Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår Camillehusene

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Camillehusene Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Camillehusene. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 50

3 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 50

4 1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 50

5 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Camillehusene Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Camillehusene er en døgninstitution, der er normeret til 22 børn og unge i alderen 0 til 18 år. Målgruppen er børn og unge med varige funktionsnedsættelser, fysisk og mentalt og med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det er, at Camillehusene er en velorganiseret og veldrevet institution, hvor man arbejder ud fra et fælles værdisæt og fælles pædagogiske målsætninger. Desuden er en lang række grundigt udformede politikker og vejledninger rammen omkring det pædagogiske arbejde. Camillehusene bygger den individuelle pædagogiske indsats på en socialfaglig status- og indsatsplan, som udarbejdes for hvert barn med mål, der støtter en udvikling hen imod, at barnet/den unge skal blive så selvhjulpen som muligt og udvikle sin kommunikation i så høj grad som muligt. Aktuelt arbejder Camillehusene med brugen af en ny systematik (skema) til registrering af hver enkelt barns kommunikative evner. Camillehusene udarbejder også en særlig handleplan for hvert barn/ungs daglige motion, som er lagt ud fra den enkeltes muligheder fysisk og psykisk. Camillehusene er blevet certificeret indenfor MOVE som Quality Mark. Der er tale om den første døgninstitution af sin art i Danmark, der har denne certificering. Man er endvidere næsten klar til næste trin - House off execelence, og hvis man opnår denne titel, kan medarbejdere på Camillehusene undervise andre fagfolk. Det er, at der en fortløbende opmærksomhed og engagement hos personale og ledelse i forhold til at udvikle indsatsen overfor de anbragte børn og unge. : Pkt. 2. Opmærksomhedspunkt: Vi opfordrer til fortsat fokus på mulighederne for inddragelsen af børnene og de unge i statusog indsatsplanlægning og mødevirksomhed. Pkt. 3. Opmærksomhedspunkt: Vi bakker op omkring den dialog om rammer og etik, der er i gang vedr. diverse brug af optagelser, fotos mv., og vi foreslår, at forældrene inddrages i denne dialog. Pkt. 4. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår Camillehusene at fortsætte med at udvide børnenes og de unges muligheder for at kommunikere med netværk mv. med støtte af diverse teknologiske løsninger, eksempelvis mobiltelefon og netadgang via computer. Vi foreslår, at mobiltelefonbrug indgår som et særligt punkt, som det vurderes, om et barn eller ung kan trænes i. Pkt. 6. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår, at Camillehusene revurderer prioriteringen, der betyder, at individuelle fritidsaktiviteter udenfor institutionen ikke kan imødekommes Side 5 af 50

6 Pkt. 7. Opmærksomhedspunkt: Vi bakker op omkring en snarlig færdiggørelse af en politik om inklusion. Pkt. 8. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår, at Camillehusene tager forslaget fra en forælder om at skabe kontakt mellem nye/kommende og gamle forældre op til overvejelse. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Camillehusene er beliggende i velindrettede lokaler, der fremstår lyse, imødekommende og i god stand. Man har indrettet institutionen med hjemligt præg og værelserne med personligt præg samtidig med, at der er funktionelt og plads i forhold til hjælpemidler mv. Camillehusene er en velfungerende organisation, hvor der er tydeligt beskrevne opgaver og en klar arbejds- og ansvarsfordeling. Institutionen fremstår i høj grad som en samlet enhed. Side 6 af 50

7 3.0. Datagrundlag 1; Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Camillehusene Hus 7, 9 og 13 Bank-Mikkelsens Vej Gentofte camillehusene@gentofte.dk Driftsparagraf: 67 Antal pladser: 22 pladser fordelt på 3 huse. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Maja Rongen Jensen, forstander Medarbejderne var repræsenteret ved: Pia Christensen, pædagog, TR Lonny Frederiksen, pædagog Maria-Rikke Pedersen, pædagog Marlit Lund, pædagog Pårørende var repræsenteret ved: 2 forældre Brugerne var repræsenteret ved: Der er gennemført en observation. Tilsynet foretaget af: CAFA v. konsulenterne Stinna Christensen og Tina Bjørn Olsen Dato for sidste tilsyn: Tilsyn den , uanmeldt tilsyn den Opfølgende tilsyn den Side 7 af 50

8 Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Camillehusene er en døgninstitution, der modtager børn og unge i alderen 0 til 18 år. Målgruppen er børn og unge med varige funktionsnedsættelser, fysisk og mentalt og med forskellige udviklingsforstyrrelser. Aktuelt har Camillehusene 10 piger og 13 drenge boende. Der er en venteliste og en stabil henvendelsesfrekvens. Der er plads til 22 børn og unge på Camillehusene, men i en periode har man haft en merindskrivning i hus 13, hvor to børn har delt værelse. Pr ophører merindskrivningen, og alle børn/unge vil herefter bo på eget værelse. Børnene og de unge fordeler sig med 8 i Hus 7 i alderen fra 5 til 15 år, 8 i Hus 9 i alderen fra 15 til 20 år og 7 i Hus 13 i alderen 9 til 15 år. I det seneste år er der ikke sket nye indskrivninger af børn og unge med diagnoserne ADHD og autisme, men da flere af de børn, som står på venteliste, har nævnte diagnoser, prioriteres det, at medarbejderne uddannes indenfor områderne. Camillehusene har eksisteret i 15 år, og der har boet mange forskellige børn og unge i perioden, og deres erfaring er, at der også sker udredning af børnene undervejs under deres ophold på Camillehusene. Denne erfaring betyder, at tilgangen til det enkelte barn/unge er at møde dem, som de er og ikke se dem ud fra en diagnose. Man forsøger at forholde sig til det konkrete barn eller ung og lægger pædagogikken ud fra konkrete erfaringer med barnet/den unge. Der er respekt for diagnoser, men de betragtes ikke som den endegyldige sandhed, men som en vis vifte og bredde i forståelsen af barnet. Camillehusenes kerneydelser er som følger: Omsorg Hjemlige rammer Ind- og udflytning Helhedstilbud for gruppen 0 7 årige børn Fritidsaktiviteter Forældresamarbejde Tværfaglige samarbejdsopgaver. Børnene og de unge bor i 3 huse på tværs af alder og problematikker. Det er ledelsens erfaring, at det er uproblematisk at sætte børn og unge med forskellige handicaps og forskellige etniske baggrunde sammen. Camillehusene har et værdigrundlag, som er fælles for hele institutionen. Værdigrundlaget danner baggrund for det arbejde, der udføres på institutionen. Institutionens overordnede målsætning er: at sikre de indskrevne børn og unge fysisk og følelsesmæssig omsorg, opdragelse og træning, at sørge for, at dette foregår i en rolig og rytmisk, forudsigelig hverdag med men- Side 8 af 50

9 neskelig indlevelse, forståelse og respekt. I hverdagen arbejdes med individuelle mål for det enkelte barn jfr. pkt. 2 nedenfor om behandlingsplaner på Camillehusene kaldet en socialfaglig status- og indsatsplan. Der lægges stor vægt på en struktureret hverdag med en genkendelig dagsrytme, med fysisk og følelsesmæssig omsorg, indlevelse og empati. Hver uge og hver dag har en fast rytme, som gentages. Der føres hver dag dagbog, som den enkelte medarbejder er ansvarlig for at gennemlæse, når man møder ind på arbejde. Der er en tydelighed omkring de 3 borde i fællesrummet, hvor det er tilrettelagt, hvilken medarbejder, som har hvilket bord og hvilke ansvarsområder, som følger med det respektive bord. Der er tilknyttet 3 medarbejdere, til bordene, som har grundlæggende indsigt i det enkelte barn/unge ved bordet, og som er opmærksom på de udviklingspotentialer, som der arbejdes med i forhold til den social faglige statusog indsatsplan. Det oplyses, at der lægges stor vægt på empati og kommunikation i det daglige arbejde. Holdningen på Camillehusene er, at uanset hvilke og hvor gennemgribende funktionsnedsættelser et barn eller en ung har, så kan barnet eller den unge altid udtrykke sig og deltage i en specialiseret form for kommunikation. Der er stor fokus på at udvikle det enkelte barns særlige kommunikative evner og muligheder. Aktuelt arbejder Camillehusene med et skema for hver enkelt barns kommunikative evner. Det dækker en lang række områder (16), som bl.a. peger på, hvilke hjælpemidler, som barnet/ den unge har brug for. Dette kommunikationsskema udarbejdes en gang årligt, og det er en udfordring at arbejde med dette i dagligdagen. Skemaet bruges også ved indflytninger, således at medarbejderne hurtigst muligt kan gå i gang med at fokusere på barnets/den unges måde at kommunikere på. Camillehusene har en lang række nedskrevne politikker, vejledninger samt en intern håndbog, som er bærende i det pædagogiske arbejde. Det skal sikre sammenhængen og kvaliteten i arbejdet med børnene og de unge. For at sikre, at disse politikker er tidssvarende og lever op til målgruppens behov, er det besluttet, at politikkerne evalueres og revurderes hver 4. år. Det oplyses, at det er vigtigt for Camillehusene, at medarbejdernes kompetencer hele tiden udvikles, ligesom deres evne til omstilling til nye problematikker understøttes. Der er en øget opmærksomhed på at formidle viden/særlig erfaring fra mere erfarne medarbejdere til nye medarbejdere. Der er en forventning om, at medarbejderne deltager i kurser, holder sig ajour med litteratur og deler viden. Det oplyses, at der er stor fokus på vigtigheden af en respektfuld og empatisk omgangsform. Det gælder på alle niveauer medarbejder til børn/unge, medarbejder til medarbejder, ledelse til medarbejder om omvendt. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ledelsen oplyser, at følgende to områder, vil de fokusere på i den kommende periode: Pjece om ASK (alternativ og supplerende kommunikation) Camillehusene vil arbejde på at få en pjece om ASK færdig inden sommerferien Pjecen handler om alternativ og supplerende kommunikation, og den skal være med Side 9 af 50

10 til fortløbende at sætte fokus på udviklingen af det enkelte barns muligheder for at kommunikere. Det er meningen, at pjecen skal blive en del af mappen med alle de kommunikative tilgange. Målene for kommunikation skal sættes korrekt og være tilgængelig for alle, og der skal kunne skiftes ud i målene undervejs. Fortsættelse af nye medarbejderes oplæring Camillehusene oplyser, at man har en god introduktion af nye medarbejdere, men man vil sætte ekstra fokus på dette. Aktuelt skal forstander være med på et IU emne for at introducere en mulig ny introduktionsmodel. Camillehusene har et skriftligt materiale om institutionen, og det er en forudsætning, at man f.eks. vil læse det materiale, der ligger, hvis man skal være medarbejder på Camillehusene. Forstander overvejer, om der er nye måder at optimere introduktionen i forhold til nye medarbejdere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Vores vurdering er, at Camillehusene har fokus på pædagogisk udvikling til fordel for målgruppens udvikling. Camillehusene har en solid og velgennemtænkt målsætning og værdiggrundlag for institutionen, som danner basis for det daglige pædagogiske arbejde. Camillehusene har udarbejdet mange politikker og grundige vejledninger for den pædagogiske praksis. Det er med til at sikre en ensartethed i tilgangen og behandlingen af det enkelte barn og den enkelte unge. Det støtter også nye medarbejdere og vikarer i at komme hurtigt ind i arbejdet. Vi ser denne skriftlighed som en kvalitetssikring i forhold til den pædagogiske indsats, hvilket vi anser for vigtigt, når man arbejder med så sårbare og udsatte børn og unge, som Camillehusene gør. Vi vil også henlede opmærksomheden på, at mange politikker og vejledninger også kan være hæmmende, hvis der ikke bliver plads til lidt spontanitet i hverdagen, og I forhold til medarbejderne kan det udover at være støttende også være krævende at være a jour med alle vejledninger og forskrifter. Vi har den største respekt for Camillehusenes detaljerede, gennemtænkte og planlagte pædagogiske indsats og håber, at der også er plads til at udfordre og påvirke hverdagen både for medarbejderne og børnene og de unge. Ingen. Side 10 af 50

11 2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle børn og unge på Camillehusene har en socialfaglig status- og indsatsplan. Heri er beskrevet målene for det pædagogiske arbejde med den enkelte. Det er kontaktpædagogens ansvar at udarbejde oplæg til status- og indsatsplanen. Forældre, skoler og andre relevante fagpersoner inddrages i arbejdet med udarbejdelse af målene. Camillehusene indkalder som minimum til et status- og Indsatsmøde pr. år. Her udsendes en skriftlig indkaldelse og det skriftligt oplæg om barnet eller den unges situation. Barnet eller den unges sagsbehandler kan ønske flere møder, som enten sagsbehandler eller Camillehusene så indkalder til. Oplægget diskuteres og konkretiseres på møderne. Specielt forældrenes deltagelse i disse møder vægtes højt. Der udarbejdes referat af møderne. Målene indføres derefter i barnets kardex. Der sker en justering af status- og indsatplan ca. hver 3 måned, men der er løbende opmærksomhed på behovet for at revurdere målene, og alle medarbejdere er ansvarlige for at gøre opmærksom på, hvis de oplever behov for justeringer. Der føres journal, hvori det beskrives, hvilken udvikling der er sket i forhold til de enkelte mål. De mål, der besluttes på status- og indsatmøder, skal passes ind i hverdagen, og det oplyses, at medarbejderne skal finde gode tidspunkter, hvor de kan overlevere budskabet om målene til hvert enkelt barn/ung. Det er vigtigt, at det enkelte barn/ung er klar over målene, og det løbende noteres ned, når der er talt med barnet/den unge om dette. Nogle mål er selvfølgelig sværere end andre at opnå. Ofte er der mål omkring kommunikation, og det gælder i den forbindelse om at få skabt små delmål. Det er vigtigt med små delmål for at bevare fokus på, at der sker udvikling og for at sikre en bevidsthed om, hvordan denne udvikling kom til at ske. Det hænder også, at der er tilbagegang på nogle områder, og her er det også vigtigt at få analyseret, hvad dette kan skyldes. Camillehusene har udarbejdet en brugerpolitik, hvori det er beskrevet, at barnet eller den unge ud fra dets kommunikative evner og forståelse, inden hvert møde får læst oplægget op, og efterfølgende skal have gennemgået referatet. Dette kan evt. ske i samarbejde med forældrene. De unge over 18 år deltager i møder om sig selv. I forhold til børn og unge under 18 år er det Camillehusenes mål, at der gøres overvejelser om, hvorvidt barnet/den unge kan deltage i møder. Desuden skal det fremgå, hvad der eventuelt kan gøres for, at barnet/den unge kan blive i stand deltage i kommende møder. Det er ikke altid, at forældrene er enige i de unges deltagelse, men det er også vigtigt, at forældrene lærer at betragte den unge som voksen. Status- og indsatplan sendes til den kommunale sagsbehandler. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyst yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt Tilsyn : Det foreslås, at Camillehusene arbejder videre med udviklingen af inddragelsen af Side 11 af 50

12 børn og unge under 18 år i mødevirksomheden omkring dem selv. Vi foreslår forældrene inddraget i dette. Opfølgende tilsyn : Vi drøftede CAFAs forslag. Camillehusenes målgruppe sætter særlige udfordringer i forhold til dette. Forældrene ønsker oftest ikke, at børnene deltager ved møder. Forstander oplyser, at det altid drøftes, hvordan det enkelte barn på meningsfuld vis kan inddrages i arbejdet med dets status- og indsatsplan. Eksempelvis ved at blive orienteret før eller efter et møde. De unge der bor på Camillehusene, som er over 18 år, deltager ved møder. Her oplyser medarbejderne til forældrene, at det er deres barns rettighed fra det fyldte 18. år. Generelt foregår der løbende drøftelser af metoder til, hvordan børnene/de unge kan inddrages mere. Tilsyn 2013: Det drøftes, hvordan status er aktuelt med hensyn til at inddrage børnene og de unge i mødevirksomhed omkring dem selv. Fokus på området har gjort, at alle over 18 år inddrages som rutine i møder omkring dem selv og deres fremtid. Forældrene bliver rutinemæssigt oplyst om den unges rettigheder. Børn og unge under 18 år deltager aldrig i status- og indsatsmøder, møder som skolen indkalder til eller på handleplansmøder i kommunen. Det er vores vurdering, at Camillehusene gør et systematisk arbejde omkring udarbejdelsen af den socialfaglige status- og indsatsplan for hvert enkelt barn/ung, og vi får indtryk af, at denne plan i praksis er udgangspunktet for det arbejde, der gøres omkring hvert enkelt barn/ung. Vi er klar over, at reel inddragelse af denne målgruppe i mødevirksomhed og udarbejdelse af planer er vanskelig. Det er vores vurdering, at der er opmærksomhed omkring de unge over 18 års inddragelse og deltagelse i mødevirksomhed. Det er videre vores vurdering, at der fortsat bør være opmærksomhed på inddragelse af børn og unge under 18 år i mødevirksomhed mv. Det forekommer at være en kunstig grænse, at det fyldte 18. år i praksis bliver aldersgrænsen for inddragelse i mødevirksomhed mv. Opmærksomhedspunkt: Vi opfordrer til fortsat fokus på mulighederne for inddragelsen af børnene og de unge i status- og indsatsplanlægning og mødevirksomhed. 3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det oplyses at, alle børn og unge på Camillehusene har en kontaktperson. Kontaktpersonen er den gennemgående i forhold til barnet og forældre og har en Side 12 af 50

13 række ansvarsområder så som udarbejdelse af forslag til status- og indsatsplaner, opfølgning på indsatsplanerne, kontakt til skole, opfølgning på henvendelser fra forældrene, kontakt til andre samarbejdsparter (læge, fysioterapeut mv.), ajourføring af kardex samt praktiske områder som indkøb af tøj og lignende. Udvikling af relationen er kontaktpersonens omdrejningspunkt for arbejdet med det enkelte barn/ung. Det oplyses, at tilgangen er, at der skal ses på muligheder frem for begrænsninger. De børn og unge, som er indskrevet på Camillehusene, har begrænsninger nok i deres hverdag grundet deres handicaps, og det er derfor vigtigt, at de i deres dagligdag bliver mødt med et syn på deres muligheder. Desuden har de fleste børn og unge på Camillehusene ikke et talesprog, og det stiller særlige krav til medarbejderne om at være opmærksom på børnene og de unges signaler. Der vægtes en god, empatisk og respektfuld omgangstone. Camillehusene har udarbejdet følgende vejledninger omkring kommunikation: vejledninger om respektfuld kommunikation vejledning om empatisk kommunikation vejledning om systematisk afdækning af børn og unges forudsætninger for kommunikation Medarbejderne forventes at være bekendt med ovenstående vejledninger og være indstillet på at følge disse, da de er nogle af omdrejningspunkterne i Camillehusenes pædagogik. Under tidligere tilsynsbesøg har muligheden for skift af kontaktperson været drøftet. Camillehusene har fortsat ikke oplevet, at der har været behov for eller ønske om at skifte kontaktperson. Der sker som regel et skift i kontaktperson, når et barn/ung skifter hus. Skiftet sker så nænsomt som muligt og i samarbejde mellem det enkelte barn/ unge, forældrene og kommende og tidligere kontaktperson. Dette skift er som regel sværest for forældrene. I enkelte tilfælde har en kontaktperson skiftet hus sammen med barnet/den unge, men det hører til sjældenhederne. De fleste af de faste medarbejder kender også meget til hvert enkelt barn/ung på Camillehusene, og det gør også disse skift nemmere. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Camillehusene vil fortsætte med at have stor bevågenhed indenfor kommunikation. De vil bevare kulturelle arrangementer og aktiviteter, da disse er med til at skabe gode forhold for børn og unge på Camillehusene, og det er med til at vise, at der sker noget, der er spændende for alle. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt Tilsyn : Vi foreslår, at der fastlægges nogle etiske retningslinjer for anvendelse af videooptagelser. Opfølgende tilsyn : Forstander erklærede sig enig i, at det er en god ide at skriftliggøre retningslinjer for anvendelse af DVD optagelser. SIFA er i gang med at lave inspirationsmateriale til generelle retningslinjer på området. Vi talte om, at Camillehusene eventuelt kan anvende disse. Side 13 af 50

14 Tilsyn 2013: Camillehusene har fået inspirationsmateriale fra SIFA, og det er besluttet, at Camillehusene vil lave en politik for, hvordan de kan bruge dvd-optagelser, fotos mv. Man ønsker også, at dette skal ses i lyset af, hvordan fotos, optagelser på mobiltelefoner mv. i øvrigt bruges i samfundet i dag. Det er vigtigt, at verden ikke bare ruller forbi Camillehusene, men at disse nye strømninger også inddrages i udformningen af den kommende politik på området. Det udtales, at det også er vigtigt ikke at fortabe sig i godkendelser til alt. Der tænkes også på, hvordan børn og unge i dag nemt kan tage små optagelser af hinanden i skolen, som vises for andre. Situationen er en helt anden, hvis en medarbejder har filmet en bestemt situation med et bestemt barn og måske også har filmet en anden medarbejder for at kunne få supervision på situationen. Camillehusenes holdning er, at de godt kan vise dette internt i Camillehusene, og at det slettes efterfølgende. Flere af medarbejderne er begyndt at bruge optagelser som en mulighed for at få god faglig sparring på bestemte situationer, og dette synes at fungere godt. Her er det igen vigtigt, at der er fokus på medarbejderens muligheder for at støtte og udvikle barnet/den unge. Der skal ikke være fokus på, hvad det enkelte barn eller den enkelte unge gør forkert. Hvis der bruges optagelser fra Camillehusene eksternt f.eks. på seminariet, skal der altid spørges om tilladelse hos forældrene. Når børnene flytter, skal de have optagelserne med sig. Der lægges stadig ikke billeder på hjemmesiden, hvor børnene/de unge kan genkendes, men dette er et sted, hvor der måske kan åbnes mere op i fremtiden. Vi reflekterer stadig lidt over, hvordan det kan være, at der ikke er en mere åben holdning til skift i kontaktperson, hvis et barn eller ung skulle ønske dette, men vi finder dog ikke grund til at gå yderligere ind i dette. Omvendt finder vi muligheden for, at en kontaktperson følger med til et andet hus i forbindelse med et barns flytning som en yderst positiv ting, selv om vi forstår, at det benyttes sjældent. I medarbejderinterviewet får vi indtryk af, at man synes, at det er uprofessionelt, hvis en medarbejder ønsker at skifte kontaktbarn/ung. Vi forstår synspunktet, men vil pege på, at det også kan virke uprofessionelt, hvis man ikke vedkender sig, at man ikke kan få etableret en god kontakt. I forhold til brug af video-optagelser, så er det vigtigt at skelne mellem formålet med optagelserne supervision, oplysning og hjemmesiden, undervisningsbrug, indsatsmøde eller andet og tilrettelægge etikken og rammerne ud fra dette. Dette kræver efter vores vurdering yderligere drøftelser på Camillehusene, hvilket man også er i gang med. Vi foreslår, at retningslinjerne meldes ud til forældrene og deres synspunkter inddrages Opmærksomhedspunkt: Vi bakker op omkring den dialog om rammer og etik, der er i gang vedr. diverse brug af optagelser, fotos mv. og vi foreslår, at forældrene inddrages i denne dialog. Side 14 af 50

15 Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Der afholdes ugentlige børnemøder i hvert hus, hvor der kan tales om emner, som f.eks. den kommende uge, kostplan, ud- og indflytning m.v. Børnene/de unge kan komme med ideer og forslag til dagsorden. Ledelsen oplyser, at børnene og de unge gerne vil deltage i møderne. Medarbejderne støtter børnene/de unge i at holde en struktur, og der er en dagsorden, der altid indeholder en sang. I det forgangne år har der ikke været tilkendegivelser fra børnene eller de unge om noget, de har ønsket forbedret. Tidligere har der været en ung, der ønskede en playstation, hvilket den unge fik formidlet til forstander og fik succes hermed. På børnemøderne har man skabt forskellige traditioner. F.eks. har man en tradition omkring påske og gækkebreve. Dette er tydeligt noget, som mange af børnene/de unge ser frem til. I forbindelse med gækkebrevene får børnene/de unge små gaver, og på vores rundvisning så vi, hvordan disse var af individuel karakter. Det var tydeligvis noget, som vi kunne se, at børnene/de unge satte pris på. Vi talte om børnene/de unges brug af mobiltelefoner og computer, og vi har fået oplyst, at der aktuelt er et barn/ung, der har sin egen mobiltelefon, som hun har fået af sin familie i konfirmationsgave. Pigen taler ikke med verbal kommunikation, men telefonen kan bruges sammen med en medarbejder - til at ringe familien op. Det oplyses videre, at der på nuværende tidspunkt ikke er børn og unge der har det som speciel træning at lære at tale i mobiltelefon. Vi har videre spurgt, om nogle børn og unge har deres egen computer, og det er oplyst, at nogle børn og unge benytter sig i nogen grad af talemaskiner og andet elektronisk kommunikations-støtte-redskaber. 2-3 børn og unge hjælpes med at komme på nettet for at spille spil. 3 børn og unge har deres egen Ipad, som de kan bruge sammen med en medarbejder og dertil har Camillehusene 8 IPADs, som børnene og de unge kan anvende sammen med medarbejdere. Desuden har institutionen 5 computere til rådighed for børnene og de unge. De anvendes typisk til spil, kommunikationssystemer og til at søge svar på div. spørgsmål via nettet. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Vi får indtryk af, at man vægter børnemøderne, og det virker til, at man sørger for, at Side 15 af 50

16 det er tiltrækkende at deltage på møderne. I og med at målgruppen har svært ved at udtrykke sig, er det nødvendigt, at medarbejderne bakker op om gennemførsel og forståelsen af hinanden på børnemøderne, hvilket vi har indtryk af, at de gør. Vi finder det af stor relevans at støtte og lære børnene og de unge at anvende mobiltelefoner og netadgang via computere og IPADs med og uden støtte - af hensyn til kommunikationsmuligheder og deres selvstændighed og selvhjulpenhed. Vi kan se, at Camillehusene er i fuld gang med at udvikle på dette område, og vi foreslår, at det vedbliver at være et udviklingsområde, idet vi særligt vil henlede opmærksomheden på at udvide anvendelsen af mobiltelefoner, hvor det viser sig muligt. Vi foreslår, at det indgår som et særligt punkt, som det vurderes, om et barn eller unge kan trænes i. Opmærksomhedspunkt Vi foreslår Camillehusene at fortsætte med at udvide børnenes og de unges muligheder for at kommunikere med netværk mv. med støtte af diverse teknologiske løsninger, eksempelvis mobiltelefon og netadgang via computer. Vi foreslår, at mobiltelefonbrug indgår som et særligt punkt, som det vurderes, om et barn eller ung kan trænes i. 5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der har været 2 ikke tilladte magtanvendelser i. Magtanvendelserne er sket over for 2 børn. Den ene ikke tilladte magtanvendelse omhandlede en medarbejdes indgriben i forhold til et barn, der skubbede et andet barn. Medarbejderen kom til at tage barnet for hårdt i armen, hvilket medarbejderen selv reflekterede over efterfølgende, og gjorde opmærksom på. Den anden ikke tilladte magtanvendelse var en føren af et barn væk fra et gardin, som barnet ikke ville lade være. Umiddelbart efter begge magtanvendelser blev relationen mellem barnet og medarbejderen genetableret, og det skønnes, at børnene ikke umiddelbart hæftede sig nærmere ved episoderne. Umiddelbart efter begge magtanvendelser blev de respektive forældre kontaktet og orienteret, og begge er indberettet, den ene dog for sent. Camillehusene har fået kritik af dette fra Gentofte kommune, og dette er taget til efterretning. Det oplyses, at man tager tilfælde af ikke tilladt magt meget alvorligt, og man vil gøre, hvad man kan for, at det ikke sker igen. Derfor er episoderne taget op i hele medarbejdergruppen med henblik på at tale om, hvordan medarbejdere undgå at komme i sådanne situationer. Desuden fik medarbejderne anledning til en mere overordnet drøftelse om procedurer og rutiner i hverdagen. Dette har været konstruktivt for medarbejderne, og det har skærpet opmærksomheden yderligere på aflæsning af børnene, grænsesætning mv. Camillehusene arbejder med en særlig sårbar og udsat gruppe af børn og unge, som har vanskeligt ved at udtrykke sig. På denne baggrund er det jf. ledelsen ekstra vigtigt at gøre en stor indsats for at forebygge magtanvendelser. Side 16 af 50

17 B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyst yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Vi finder Camillehusenes håndtering af opfølgningen på de ikke tilladte magtanvendelser hensigtsmæssig, idet vi henviser til opfølgningen med børnene, informationen til forældrene og opfølgningen i medarbejdergruppen. Ingen. 6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Ledelsen oplyser, at man på Camillehusene vægter skolesamarbejdet højt. Der er også enkelte unge, som er på særlige uddannelsesinstitutioner, som man også samarbejder med. Camillehusene deltager i skolemøder i det omfang, som den enkelte skole indkalder til. her deltager repræsentanter fra skolen, kontaktpersonen og forældrene. Elevens lærer på skolen og barnet eller den unges kontaktperson i Camillehusene kan desuden vælge, at holde arbejdsmøder, hvor der f.eks. kan snakkes om en specifik indsats i forhold til læring Der har været fokus på, hvordan udvekslingen af oplysninger omkring det enkelte barn/unge er foregået. Det er individuelt fra skole til skole. Man synes på Camillehusene, at nogle af skolerne ikke har tilstrækkelig respekt for Camillehusene og det, at de er børnenes/de unges hjem. I forhold til fritidsaktiviteter er der pt. ikke nogen børn eller unge, som går til fritidsaktiviteter udenfor Camillehusene, da der ikke er ressourcer til dette. Et enkelt barn går til ridning, men dette sker sammen med en af forældrene. Camillehusene har forståelse for, at f.eks. ridning og svømning ville være godt for mange af deres beboere, men det oplyses, at man ikke har mulighed for at prioritere dette. Camillehusene har nogle gange været i svømmehal, men så har det været en udflugt. Alle ugens eftermiddage også lørdag og søndag er der social aktivitet klokken ca De sociale aktiviteter er nu for tiden Bål, Pigeklub, Dans, Historielæsning, Sansetræning, Børnemøde, Sang, Kreativt værksted. Side 17 af 50

18 B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er fortsat opmærksomhed på, hvordan samarbejdet er med de enkelte skoler. De er blevet mere opmærksomme på, hvordan de udveksler oplevelser omkring det enkelte barn/den enkelte unge. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Bemærkning Tilsyn 2011: Det foreslås, at det nærmere overvejes, evt. drøftes med skolerne, hvad skolernes modstand ift. anerkendelsen af Camillehusene som børnenes og de unges hjem kan begrunde sig i mhp. evt. at ændre dette. Tilsyn Det er, at Camillehusene har gjort sig tanker og arbejdet med dette område, men at der fortsat er behov for et bevidst stykke arbejde for at opnå skolernes fulde accept af, at institutionen er børnenes hjem. Vi forventer, at Camillehusene fortsætter dette. Tilsyn 2013: Vi får indtryk af, at der fortsat arbejdes med dette samarbejde, og der skønnes ikke at være behov for yderligere opfølgning. Der er fokus på aktiviteter for børnene og de unge om eftermiddagen på Camillehusene, og der er forskelligartede muligheder. Vi er uforstående overfor, at der ikke kan prioriteres ressourcer til, at børn/unge kan deltage i fritidsaktiviteter udenfor institutionen efter individuel vurdering, hvis det er ønsket af børnene og forældrene. Vi ser deltagelse i aktiviteter udenfor institutionen i et inklusionsperspektiv og finder det væsentligt. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår, at Camillehusene revurderer prioriteringen, der betyder, at individuelle fritidsaktiviteter udenfor institutionen ikke kan imødekommes. 7. Inklusion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Camillehusene er i gang med at udarbejde en inklusionspolitik, og denne forventes færdig ved udgangen af Det er individuelt, hvilke muligheder det enkelte barn/unge har i forhold til besøg af forældre på institutionen og besøge/komme på weekend hjemme. Nogle børn/unge har haft klassekammerater med hjemme på besøg. Side 18 af 50

19 Hvis et barn/en ung ikke har anden voksenkontakt end de voksne på Camillehusene, anbefaler Camillehusene, at der gives barnet/den unge en værge. Det er Camillehusenes holdning, at ingen børn/unge må være uden anden voksenkontakt end institutionens personale Der inddrages forskellige kompetencer udefra. F.eks. har de haft et samarbejde med en kunstner. Det har betydet udsmykning ved indgangen til Camillehusene. Desuden har et af husene lavet en særlig aktivitet med kunstneren, og billederne derfra hænger i fællesrummet. Endvidere så vi på rundvisningen, hvordan udsmykningen i pigeklubben var udarbejdet i samarbejde med en forfatter til en bestemt børnebog, hvor illustrationerne fra denne bog var brugt som udsmykning. Forfatteren havde selv signeret billederne. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er en opmærksomhed på at få færdiggjort inklusionspolitikken. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Det er afgørende for Camillehusenes målgruppe, at der opstilles mål for inklusionen, og at området prioriteres. Derfor bakker vi op omkring Camillehusenes planer om at færdiggøre en politik på området. Der henvises også til opmærksomhedspunktet i pkt. 6. Opmærksomhedspunkt: Vi bakker op omkring en snarlig færdiggørelse af en politik om inklusion. 8. Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Der er en forældrebestyrelse på Camillehusene, og det oplyses, at der er et godt samarbejde med denne. Camillehusene vægter forældresamarbejdet, hvor man ønsker at møde hver enkelt forælder ud fra de ønsker og behov, som de måtte have. Der gives udtryk for vigtigheden af, at der ikke standardiseres, og at der udvises rummelighed ift. forældre og netværk. Det er målet, at forældre, søskende og bedsteforældre m.fl. skal føle sig velkomne på Camillehusene. Vi spørger til, om der er grænser for omfanget af besøg, og det oplyses, at der kan være børn og unge, som har overvåget samvær med deres forældre. Der er også Side 19 af 50

20 forældre, som næsten kommer på institutionen dagligt. Normalt vil daglige besøg ikke være hensigtsmæssige, men hvis der er særlige situationer, rummer man det. Almindeligvis kan pårørende ikke deltage i de sociale aktiviteter om eftermiddagen, men Camillehusene vil dog gerne være imødekommende ved specielle ønsker. Forældrebestyrelsen er fremkommet med et ønske i om at oprette et botilbud til årige. Gentofte kommune har henvist til, at det ligger inde under kommunens udvikling af det gode liv i nye rammer. Det er et fokus, som Gentofte kommune har i de kommende år. Brugerundersøgelse foretaget i år 2011, gav mange positiv tilbagemeldinger, bl.a. forældre der udtaler, at tilbuddet er unikt. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen yderligere oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt Tilsyn : Vi bakker op om, at Camillehusene arbejder videre med mulighederne for oprettelse af forældregrupper og foreslår, at forældrene inddrages i arbejdet med etableringen af disse. Opfølgende tilsyn : Camillehusene har sammen med forældrebestyrelsen ansøgt Gentofte Kommunes borgerrettede pulje om bevilling af projektmidler til etablering af en forældregruppe. De har fået afslag med henvisning til, at forældregrupper er noget, der eventuelt kan etableres gennem Frivilligcenter Gentofte. Forstander problematiserer dette med henvisning til, at behovet ligger udover, hvad det frivillige kan tilbyde. Blandt andet fordi der i frivilligt regi er meget begrænsede muligheder for at etablere møder med et fagligt indhold, med deltagelse af aktører udenfor forældregruppen. Forstander vil drøfte tilbagemeldingen fra projektansøgningen med forældrebestyrelsen. Tilsyn 2013 Ledelsen i Camillehusene bakker fortsat op omkring etableringen af forældregrupper, og i forældrebestyrelsen er der enighed om at prøve at arbejde videre med at finde nye muligheder for at søge midler til etableringen. Vi ser jf. det beskrevne, at Camillehusene og forældrebestyrelsen har taget hånd om at arbejde videre med spørgsmålet, hvorfor vi ikke ser grund til yderligere opfølgning. Vores vurdering er, at Camillehusene er opmærksomme på og fleksible i samarbejdet med børnene og de unges pårørende. I interview med forældre i dette tilsyn (se senere i rapporten) har en forælder rejst forslag om, at nye forældre får mulighed for at kontakte gamle forældre i forbindelse med deres overvejelser omkring indskrivning af deres barn på Camillehusene. Vi foreslår, at Camillehusene tager dette spørgsmål op til overvejelse. Side 20 af 50

21 Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår, at Camillehusene tager forslaget fra en forælder om at skabe kontakt mellem nye/kommende og gamle forældre op til overvejelse. Sundhed: 9. Kost Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: På Camillehusene er der opmærksomhed omkring kosten, da mange af børnene og de unge har særlige behov på dette område. Nogle børn og unge får medicin, som påvirker deres appetit, andre kan kun tåle sondemad, nogle har problemer med overvægt mv. Camillehusene har derfor et samarbejde med en diætist, som sørger for individuelle madplaner. Hvert enkelt barn og ung har et skema, hvoraf fremgår, hvis der er ting, som barnet/den unge ikke kan lide. Forældrene er velkomne til at komme med ønsker, men der er dog grænser for, hvad der kan imødekommes. F.eks. vises der hensyn til, hvis et barn ikke må få svinekød, men der skiftes ikke pande ud ved tilberedning af mad i forhold til om der tilberedes oksekød eller svinekød. Mad er en stor del af hverdagen på Camillehusene, og der laves mad i de enkelte huse. Dette er bl.a. for at understrege det hjemlige. Der skal dufte af mad, og mange af børnene/de unge har gavn af den sansestimulation, som dufte giver. De børn og unge, som er interesserede, får løbende tilbudt at deltage i madlavningen. Efter observationer på det uanmeldte tilsyn i (se rapport om uanmeldt tilsyn ) er medarbejderne blevet mere opmærksomme på, at børnene og de unge i vidst mulige omfang selv er med til at øse op. Hvis man ikke selv kan øse op, er medarbejderne nu mere opmærksomme på, om det er en passende portion til den enkelte og er opmærksom på at aflæse den enkeltes signaler i den forbindelse. Der købes stort ind en gang om ugen, men der handles også dagligt, således at maden er så frisk som muligt. Der vægtes indkøb af økologiske varer. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Det er vores vurdering, at der er stor opmærksomhed omkring kost og madlavning på Side 21 af 50

22 Camillehusene. Der er sket en opfølgning på CAFAs observationer på det uanmeldte besøg, hvor medarbejderne har drøftet, hvordan man kan gribe bl.a. opøsning af maden anderledes an. Under rundvisningen på Camillehusene så vi, hvordan forberedelserne til maden var i gang i det ene af husene, og her fik vi bekræftet indtrykket af, at madlavningen fylder meget og vægtes. Ingen. 10. Motion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Camillehusene har opmærksomhed på motion, og der foreligger en handleplaner for hvert barn/ungs daglige motion. Den er lagt ud fra den enkeltes muligheder fysisk og psykisk. Da MOVE er helt implementeret på Camillehusene, oplyses det, at handleplanernes kvalitet på dette område er god. Ledelsen oplyser, at det er tydeligt, at kvalificeringen via MOVE har gjort, at der kommet mere fokus på området, og det tages ligeså alvorligt som andre dele af handleplanen. Camillehusene er blevet certificeret MOVE, og de er næsten klar til næste step - house off execelence. Hvis de opnår denne titel, som kræver, at 2 børn mere kommer igennem en MOVEplan, og flere oplysninger skal fremgå af Camillehusenes hjemmeside, kan medarbejder på Camillehusene undervise andre. Camillehusene er den første døgninstitution for børn og unge med handicaps i Danmark, som har implementeret MOVE på dette plan, og dette er alle meget stolte af. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Camillehusene skal arbejde videre på at blive klar til house off execelence. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Vi får indtryk af, at der er et godt fokus på motion, som følges op af individuelle handleplaner. Vi anerkender institutionens arbejde med MOVE, som vi har indtryk af kommer målgruppen til gode. Ingen. Side 22 af 50

23 11. Rusmidler Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det oplyses, at dette ikke er relevant for målgruppen på Camillehusene. Vi talte om muligheden for selvmedicinering, da de fleste af børnene/de unge får medicin. Det blev her oplyst, at dette ikke er en mulighed, da der føres meget streng kontrol med medicin. Den enkeltes medicin forefindes i aflåst skab på den enkeltes værelse, og det er ikke muligt at tage medicin selv. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Ingen kommentarer Ingen. 12. Seksualitet Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Camillehusenes politik for arbejdet med barnet og den unges egenidentitet, kønsidentitet og seksualitet er blevet færdig, og vi fik den udleveret. De centrale anbefalinger gør det klart, hvordan ansvaret for at begå sig korrekt i forhold til seksualitet, er fordelt og varetages af medarbejdere i Camillehusene. Camillehusenes holdning til seksualitet er, at det giver barnet og den unge såvel individuelle styrker som sociale færdigheder. Der skal arbejdes på, at vilkårene for at kunne danne sig erfaring og læring skal tilgodeses for den enkelte på en naturlig og tryg måde. Aktuelt har Camillehusene 2 børn/unge, hvor der skal udarbejdes en særlig plan/handleplan, da de er seksuelt aktive. Camillehusene er opmærksomme på cirkulærebestemmelser, og den særlige indsats i forbindelse med de unges seksualitet skal nedskrives. Der skal ske en løbende opdatering på aftaler for det enkelte barn eller unges plan i forhold til aktuelt behov. Ledelsen beskriver, at det er en krævende proces med Camillehusenes målgruppe, da håndteringen af seksuelle spørgsmål skal foregå med en stor nænsomhed, og Side 23 af 50

24 medarbejderne skal være meget opmærksomme på den enkeltes grænser i den forbindelse. Modsat er det også nødvendigt at gå ind i problematikken, så de unge kan få vejledning mv. Vi talte om kærester på Camillehusene, og det oplystes, at de unge godt kan være kærester. Aktuelt der er flere unge, som viser interesse for hinanden, men de kalder sig ikke kærester. Holdningen fra personalets side er, at man selvfølgelig godt kan være kærester på Camillehusene, da hver enkeltes behov vægtes meget højt. Det skal foregå på en tryg og respektfuld måde for alle parter, både for dem, som viser hinanden interesse og de øvrige brugere. Vi talte om, hvordan brugerne beskyttes imod overgreb fra andre brugere, hvilket medarbejderne er meget opmærksomme på. Aktuelt er der en af de unge drenge, som nogle af pigerne er ret glade for, og han kan ikke værge for sig, hvorfor medarbejdere må træde til og støtte drengen i at sige fra. Medarbejderne har som mindste mål for børnene/de unge på Camillehusene at de skal vide, hvilket køn de er. Derfor omtales de respektives køn i hverdagen, ligesom bestemte aktiviteter for pigerne og drengene understøtter deres opfattelse af deres køn. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Vores vurdering er, at Camillehusene tager seksualitet meget alvorligt og håndterer den særlige balance, der skal være til stede, når man går ind i emnet med respekt for hver enkeltes grænser og behov. Den udarbejdede politik på området er med til at tydeliggøre indholdet og ansvaret for medarbejderne. Ingen. 13. Rygning Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dette har ingen relevans for brugerne på Camillehusene. Ingen børn og unge ryger eller har udtryk ønske om dette. Side 24 af 50

25 B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer. Ingen. INSTITUTIONENS REFLEKSIONER VEDR. BRUGER/ PÅRØRENDE INTERVIEWS : 14. Interviews A. Beskrivelse: Der var ingen kommentarer til interviews. 15. Samtale med medarbejdere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke medarbejdere er der talt med, fx faggrupper, ansættelse, repræsentanthverv og lign. Vi talte med 4 medarbejdere, som arbejdede i Hus 7 og Hus 9. 2 medarbejder fra Hus 13 var frafaldet interviewet af for os ukendte årsager. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Samtlige medarbejdere var forinden interviewet blevet forberedt herpå af ledelsen, og vi talte uforstyrret i et lokale i forbindelse med administrationen. C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære stabile relationer til voksne: Der blev givet samstemmigt udtryk for, at beboerne har rig mulighed for nære og stabile relationer til voksne. Behovene hos de enkelte børn og unge opleves forskellige, nogen henvender sig selv og andre hjælpes af personalet. Hvert barn og ung har en bestemt kontaktperson. Medarbejderne udtalte, at der er en stabil medarbejdergruppe, og at arbejdet er tilrettelagt sådan, at hver medarbejder, der er på arbejde, er tilknyttet et bord med 2-3 børn/unge, hvilket giver mulighed for at komme omkring alle. Der er altid 3 på arbejde, og så vidt det er muligt tilstræbes det, at den voksne sidder ved det bord, hvor dennes kontaktbarn sidder. Side 25 af 50