Kolding Kommune INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE TRUDSBRO

Transkript

1 Kolding Kommune INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE TRUDSBRO FORSLAG 2016

2 FORORD Denne indsatsplan er skrevet på baggrund af Statens kortlægning. Kortlægningen er udført i perioden Indsatsplanen omfatter 5 vandværker. Planen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne og interesseorganisationer i området. Det er vigtigt at alle parter herunder borgere, landbrugserhvervet, virksomhederne, vandværker og kommunen bakker op om indsatserne, da kun samarbejde kan skabe konkrete resultater! HUSK - Du bor oven på dit grundvand! Planen er i offentlig høring i 12 uger i perioden 24. august 2016 til 16. november Kommentarer og forslag kan du sende til os pr. mail til mayn@kolding.dk. Herefter vil planen blive politisk behandlet med forventet vedtagelse i december Planen kan også ses på Udgiver: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Miljøområdet, Nytorv 11, 6000 Kolding. Udgivelsesår:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Områdeudpegninger Baggrund for indsatserne Vandværker i kortlægningsområdet Vandværker i kortlægningsområdet - vandindvindingsstruktur Egholt og omegn Vandværk Ejstrup Vandværk Ferup vandværk Harte-Påby Vandværk Jordrup vandværk Knudsbøl Vandværk Lejrskov Vandværk Lunderskov Vandværk Trudsbro Vandværk Vester Nebel Vandværk Kolding Kommunes indsatser Kortlægningen Vandindvindingsstrukturen i indsatsområdet Grundvandsressourcen Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Grundvandsressourcens størrelse og sårbarhed Habitat- og miljøvurdering Habitatvurdering af indsatsplanen for Trudsbro Miljøvurdering af indsatsplanen for Trudsbro Ordforklaring

4 1. INDLEDNING Formålet med indsatsplanen er at sikre en varig vandforsyning med rent drikkevand til forbrugerne i Trudsbro kortlægningsområde. Trudsbro kortlægningsområde ligger i den vestlige del af Kolding Komune, og udgøres af i alt ca. 67 km 2. Indsatsplanen er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens kortlægningsrapport Redegørelse for Veerst- Trudsbro. Indsatsplanen omfatter følgende 10 almene vandværker: Egholt og omegn, Ejstrup, Ferup, Harte-Påby, Jordrup, Knudsbøl, Lejrskov, Lunderskov, Trudsbro (TreFor) og Vester Nebel. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en handleplan, som beskriver og fastlægger de tiltag, der skal til for at beskytte grundvandet, og sikre det mod forurning. Indsatsplanen er udarbejdet af Kolding Kommune i tæt samarbejde med vandværkerne og vandforum. Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne vurderes løbende. Planen giver mulighed for at inddrage yderligere indsatser, hvis det viser sig nødvendigt. Indsatsplanen gælder til en ny plan vedtages. Det er hensigten, at indsatsplanen revideres efter 8 år, dvs. i I de følgende afsnit er indsatserne gennemgået. Indsatserne involverer både vandværker og kommune. Dernæst følger en redegørelse for de enkelte indsatser, en gennemgang af de enkelte vandværker og deres indsatsbehov samt et resumé af kortlægningen. Figur 1. Oversigtkort over vandværker i Trudsbro kortlægningsområde. 3

5 Læsevejledning I Kolding Kommune bliver der i 2016 vedtaget de sidste 5 indsatsplaner i kommunen, som omhandler Trudsbro, Viuf-Bramdrupdam, Ødis-Bramdrup, Sommersted og Christiansfeld. Denne indsatsplan gælder for Trudsbro. Der er lavet en generel del, som er gældende fælles for de 5 indsatsplaner. Disse afsnit fremgår på kommunens hjemmeside under De fælles afsnit er som følgende: a. Læsevejledning b. Trusler c. Gennemgang af indsatser a. Redegørelse b. Bruttoliste over indsatser d. Lovhieraki e. Ordforklaring Punkt b omfatter en beskrivelse af de generelle trusler mod drikkevandet. I dette afsnit er der særligt fokuseret på 3 områder, hvor der reelt kan være en trussel mod drikkevandet: Forureninger i forbindelse med vandindvindingen og vandforsyningen, punktkildeforureninger samt uhensigtsmæssig fladebelastning. Punkt c omfatter en detaljeret redegørelse af de forskellige indsatser, som kan indgå i de 5 indsatsplaner. Herudover er der en bruttoliste over indsatser, som er en samlet liste over mulige indsatser, som har været i spil ved gennemgangen af de enkelte vandværker i de 5 indsatsplaner. Under hvert vandværk i hver indsatsplan er de konkrete indsatser trukket ud, og det er disse indsatser, som gælder for de enkelte vandværker (jf. afsnit 4 i denne indsatsplan for Trudsbro). For hver enkelt indsatsplan fremgår følgende afsnit (se også indholdsfortegnelsen): 1. Indledning 2. Områdeudpegning 3. Baggrund for indsatser 4. Vandværker i indsatsområdet 5. Kommunens indsatser 6. Resume af kortlægning 7. Miljø- og habitatvurdering 8. Ordforklaring Punkt 1 er indledningen til planen. I dette afsnit vises afgrænsningen af indsats-områderne og placering af vandværkerne, der er omfattet af indsatsplanen med tilhørende indvindingsoplande. Afsnit 2 beskriver områdeudpegningerne for indsatsplan Trudsbro. Afsnit 3 omfatter en beskrivelse af baggrunden for indsatserne. Afsnit 4 beskriver vandværkerne i det aktuelle indsatsområde. Herudover er der redegjort for specifikke indsatser for hvert vandværk samt hvem der har ansvaret for igangsætning og opfølgning på de forskellige indsatser. Afsnit 5 beskriver kommunens indsatser og opfølgning på de forskellige indsatser. Afsnit 6 indeholder et resume af kortlægningen for det aktuelle indsatsplanområde. Afsnit 7 indeholder en miljø- og habitatvurdering for det pågældende indsatsplanområde. Afsnit 8 indeholder en ordforklaring på ord, som der er anvendt i den pågældende indsatsplan. 4

6 2. OMRÅDEUDPEGNINGER Ved hjælp af områdeudpegninger kan kommunen foretage en prioritering og zonering af indsatser, så de målrettes i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen. Områdeudpegningerne kan ses under de enkelte vandværker. I det følgende gennemgås de forskellige typer af områdeudpegninger. Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsområde med hensyn til nitrat (ION) Område med kort transporttid og det grundvandsdannende opland Indvindingsopland KORTLÆGNINGSOMRÅDE Det område som Naturstyrelsens grundvandskortlægning dækker for det enkelte indsatsområde. INDVINDINGSOPLAND Indvindingsoplandet er det område, hvorfra vandværket henter sit vand nede i jorden. Indvindingsoplandene er beregnet med computermodeller af bl.a. grundvandets strømning i jorden og vandværkets indvindingsmængde. Hvis vandværket ændrer indvindingsmængde vil indvindingsoplandets størrelse ligeledes ændres. GRUNDVANDSDANNENDE OPLAND Inden for det grundvandsdannende opland vil en stor del af den nedbør, der rammer overfladen, ende i grundvandsmagasinet og senere indvindes af vandværkets boringer. Det grundvandsdannende opland beregnes med computermodeller af bl.a. grundvandets strømning i jorden og vandværkets indvindingsmængde. Hvis vandets transporttid fra terræn til indvindingsboringernes filtre er mere end 200 år, medtages det grundvandsdannende opland ikke. UNGT GRUNDVAND/KORT TRANSPORTTID Fra nedbøren rammer jorden og til det pumpes op i vandværkernes boringer, går der noget tid. Den tid, det tager en vandpartikel at nå fra terræn og til boringen, afhænger bl.a. af variationen og tykkelsen af ler- og sandlag i jorden, afstanden til indvindingsboringen og vandværkets indvinding. Man kan beregne vandpartiklernes transporttid vha. computermodeller. Jo kortere transporttid vandet har, des kortere tid er der til at omsætte evt. uønskede stoffer, som har nået grundvandsmagasinet. Det er derfor det yngste grundvand (0-25 år), der er mest fokus på i forhold til indsatser. Det kaldes også ungt grundvand. 5

7 OSD Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) udpeges af Naturstyrelsen. OSD er områder, hvor grundvand indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller områder som kan få regional betydning i fremtiden fremtidige grundvandsinteresser. Hensynet til grundvandet priorteres højt i OSD. NFI Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges af Naturstyrelsen. NFI udpeges inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar overfor udvaskning af nitrat. Det er områder, hvor grundvandsressourcen allerede er nitratbelastet eller områder, hvor lerlagene over grundvandsmagasinerne er tynde. ION Indsatsområder mht. nitrat (ION) udpeges af Naturstyrelsen. ION udpeges inden for NFI områderne. Er der risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen indenfor et NFI (eksempelvis landbrugsjord omdrift) udpeges området til ION. Inden for ION er der brug for en særskilt indsats over for nitrat for at opretholde en god grundvandskvalitet. Flere indsatser ligger inden for disse områder. Afgrænsningen sker ud fra en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen. For den konkrete grundvandskortlægning for Viuf-Bramdrupdam er indsatsområderne (IO) de samme som NFI, da ikke har været belæg for at udtage noget af arealet. 1

8 IOS Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder (IOS) udpeges af Naturstyrelsen. IOS er udpeget inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. De sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er udpeget på sandede arealer i omdrift ud fra jordens indhold af bl.a. ler og sand til 2 meters dybde. Der findes endnu ikke en metode til at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i lerede områder. Udpegningen af IOS begrænser ikke kommunens mulighed for at planlægge en begrænsning af anvendelsen af sprøjtemidler til beskyttelse af grundvandet mod udvaskning af sprøjtemidler, når grundlaget er til stede. Der er ikke udpeget IOS indenfor vandværkernes indvindingsoplande. BNBO Risikoen for forurening af grundvandet er størst i de boringsnære beskyttelsesområder. Her bevæger grundvandet sig hurtigt mod indvindingsboringen og opholdstiden, hvo en nedbrydning af uønskede stoffer kan finde sted, er mindst. Orbicon har på vegne af Naturstyrelsen beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for alle indvindingsboringer tilhørende almene vandværker i Kolding Kommune. BNBO varierer i størrelse for de enkelte boringer. Størrelsen afhænger bl.a. af boringens indvindingsmængde, grundvandsmagasinets tykkelse og hyppigheden af analyser for organiske mikroforureninger. BNBO ændres, hvis den indvundne vandmængde øges eller mindskes, samt hvis antallet af indvindingsboringer ændres. Begrænset transporttid til boringen samt en større sænkning af grundvandsspejlet omkring boringen er faktorer, der er afgørende for, om BNBO som helhed betragtes som særlig sårbart. BNBO har derfor højeste prioritet i forhold til grundvandsbeskyttende indsatser. Vejledende illustration af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Ofte vil BNBO være mere ovalt. 1

9 3. BAGGRUND FOR INDSATSERNE I dette afsnit fremgår de indsatser, som vandværker og kommune skal udføre for at beskytte grundvandsressourcen. En mere deltaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser kan findes i den generelle del af indsatsplanen. Indsatsnummeret refererer til de konkrete indsatser. VANDINDVINDING OG VANDFORSYNING Indsatserne har til formål at sikre vandværkets forsyningssikkerhed og kvaliteten af grundvandsressourcen, der indvindes fra nu og fremadrettet. Den måde, et vandværk indvinder på, er afgørende for, hvor stor en sænkning der skabes i grundvandsmagasinet. Jo større sænkningen er, des større er risikoen for at trække forurenende stoffer ned i grundvandsmagasinet. Ved at frekvensregulere vandpumperne til en lavere ydelse og i stedet indvinde over mange timer, opnås der en mere jævn indvinding over døgnet og en mindre sænkning i magasinet. Risikoen for at trække uønskede stoffer ned i magasinet falder dermed. Det er vigtigt at vandværk, boringer og ledningsnet holdes i en god stand, så risiko for forurening minimeres mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at klimaændringer tænkes ind i forhold til sikring af boringer, rentvandstanke og utidssvarende afløbsinstallationer. Med vedligeholdelsesplaner og langsigtede investeringsplaner kan risikoen for forurening mindskes. Der er forskellige forslag til handlinger i kommunens Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. Handleplanen beskriver anbefalinger til det enkelte vandværk. Anbefalingerne bør indgå i vandværkernes vedligeholdelses- og investeringsplaner. Er uheldet ude, og konstateres der en forurening på et vandværk eller i et vandværks boringer, er det vigtigt, at vandværket har mulighed for stadig at sende vand ud til forbrugerne, så de ikke bliver afhængige af levering via tankvogne med vand. En måde at sikre sig på er fx ved nødledninger til nabovandværker. Det er derfor væsentligt, at vandværkerne har gjort sig klart, hvordan en nødforsyning skal foregå i tilfælde af forurening på vandværk eller i boring/grundvandsmagasiner samt ved længerevarende driftsproblemer. Disse oplysninger skal fremgå af en beredskabsplan for det enkelte vandværk. Almene vandværkers indvindingsboringer i bymæssig bebyggelse er både svære og dyre at beskytte mod forurening pga. gamle punktkilder og eksisterende kritiske anlæg. Det er derfor af stor betydning, at nye kildefelter eller nye boringer så vidt muligt etableres uden for byområder og i størst mulig afstand fra kendte punktkilder og risikoanlæg. Den geologiske kortlægning viser, hvor muligheden for placering af en ny kildeplads eller boring er mest optimal. Indsats 1-4, og Kolding Kommune aftaler specifikke indsatser for de enkelte vandværker. PUNKTKILDER Forurening af grundvandet kan ske ved punktkildeforureninger. De aktiviteter eller anlæg, der er fokus på i forbindelse med et uheld eller et udslip af forurenende stoffer, er følgende: Inaktive brønde og boringer Olietanke Jordvarmeanlæg Vaskepladser Nedsivningsanlæg til husspildevand Forurenede grunde Genanvendelse af lettere forurenet jord og affaldsprodukter Oplag af potentielt forurenende stoffer INAKTIVE BRØNDE OG BORINGER Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra overfladevand på jordoverfladen. Ubenyttede boringer og brønde vedligeholdes sjældent, og de kan fungere som passage for uønskede stoffer til dybere grundvandsmagasiner. 1

10 Indsats 5-6, 33-34, 36 Kolding Kommune arbejder for at få ubenyttede boringer sløjfet. Det sker bl.a. ved påbud om sløjfninger til lodsejere, opmærksomhed omkring ubenyttede boringer og brønde i forbindelse med fx landbrugs- og industritilsyn samt formidling og informationsmateriale. Denne opgave skal vandværkerne også tage del i ved at gøre kommunen bekendt med tilslutning af nye forbrugere til vandværk eller ved at indregne priser for sløjfning i takstbladet ved tilslutning til vandværk. OLIETANKE Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra olietanke. Særligt nedgravede olietanke, som ikke er blevet afblændet korrekt, kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Indsats Kolding Kommune arbejder på at få ubenyttede olietanke sløjfet og helst fjernet fra ejendommen. Det foregår ved tilsyn, anmeldelser af nye olietanke samt ved kortlægning af olietanke i relevante zoner. JORDVARMEANLÆG Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra jordvarmeanlæg. Indsats 37 Kolding Kommune foretager stikprøvekontroller af de tekniske anlæg i indsatsområdet. Herudover foretages en konkret risikovurdering i forhold til placering og indretning af anlæg inden for BNBO i forhold til at undgå brug af antikorrosionsmidler tæt på vandboringerne. VASKEPLADSER Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra vaskepladser. Vaskepladser, som ikke er etableret efter forskrifterne, eller som ikke vedligeholdes, vil belaste det samme område igen og igen og dermed udgøre en risiko for en punktforurening af grundvandet med pesticidrester. Indsats Der iværksættes en oplysningskampagne omkring anmeldelse forud for etablering af vaskepladser samt omkring vedligeholdelse af eksisterende vaskepladser. Herudover vil Kolding Kommune fortage tilsyn med eksisterende vaskepladser i indsatsområdet. NEDSIVNINGSANLÆG TIL SPILDEVAND Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra nedsivningsanlæg til spildevand samt at undgå en uønsket placering af nedsivningsanlæg i områder, hvor det efterfølgende vanskeliggør placering af nye indvindingsboringer til almene vandværker. Indsats 37 Kolding Kommune foretager risikovurderinger i forhold til placering af anlæg inden for indsatsområdet. GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD OG AFFALDSPRODUKTER Lettere forurenet jord og affaldsprodukter kan ifølge lovgivningen på bestemte vilkår anvendes til etablering af veje, jernbaneunderbygning, terrænregulering mv. Den forurenede jord og affaldsprodukterne inddeles i kategorier, hvor kategori 1 anses for uproblematisk for grundvandet, hvorimod kategori 2 og 3 kan udgøre en trussel mod grundvandet. Indsats 38 Kommunen vil foretage en risikovurdering af kategori 2 og 3. Risikoen for forurening af grundvandsressourcen er størst i zone 1 (BNBO), hvorfor en risikovurdering med stor sandsynlighed vil medføre, at der vil blive meddelt afslag på en anmeldelse om genanvendelse af jord og affaldsprodukter fra kategori 2 og 3. 2

11 FORURENEDE GRUNDE Forurenede grunde kan udgøre en trussel mod grundvandet, da uønskede stoffer kan udvaskes til grundvandet. De forurenede grunde kortlægges og oprenses af Regionen, men der er en fortsat udfordring i at få opsporet alle gamle forurenede grunde. Indsats Kommunen vil ved fund af potentielt forurenede grundvandstruende lokaliteter løbende indberette disse til Regionen med en indstilling om, at de snarest prioriteres til undersøgelse for forurening. Desuden benyttes påbudsmuligheden i lovgivningen til at få oprenset forurenede grunde. OPBEVARING OG HÅNDTERING AF FORURENENDE STOFFER Forkert opbevaring og håndtering af forurenende stoffer kan udgøre en trussel mod grundvandet. Indsats 25 og 46 Kommunen vil udarbejde retningslinjer for, hvordan potentielt forurenende stoffer bør opbevares. Retningslinjerne vil blive brugt i forbindelse med virksomheds- og landbrugstilsyn og som oplysningsmateriale til virksomheder og landbrug. KVÆLSTOF Nitrat forekommer primært fra udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer, hvor husdyrgødning og jordbearbejdning bidrager med en betydelig kvælstofmængde. Forskellige former for dyrkningspraksis kan dog reducere udvaskningen. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandet, afhænger bl.a. af jordens og afgrødernes evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Nitraten kan dog også nogle steder strømme gennem sprækker i lerlag, hvorved reduktionskapaciteten i jorden får mindre betydning. Grundvandskortlægningen har udpeget særlige indsatsområder for nitrat, hvor der skal ske en indsats. I BNBO samt i nitratfølsomt indsatsområde i indvindingsoplandet skal der gøres en ekstra indsats. Indsats 7-10, 42-43, 45, I nye godkendelser, tilladelser samt arealgodkendelser jf. husdyrbrugsloven er det i henhold til indsatsplanen muligt at pålægge landbruger en maksimal tilladelig udledning af nitrat fra rodzonen i de nitratfølsomme indsatsområder (ION). Såfremt BNBO ikke ligger inden for ION, vil maksimal udvaskning fra rodzonen blive fastholdt ved projekttilpasninger. Kravet om maksimal udledning af nitrat fra rodzonen er uden kompensation, da det er en del af godkendelsesprocessen jf. husdyrbrugsloven. For at forhindre en punktnedsivning af næringsstoffer tæt på indvindingsboringerne, må der ikke placeres markstakke af dybstrøelse eller ensilage inden for 300 m fra en vandværksboring. Kolding Kommune vælger en overvågningsstrategi, hvor nitratkoncentrationen i vandværkernes råvand følges. Såfremt nitratkoncentrationerne overstiger 5 mg nitrat/liter i råvandet, vil råvandet blive yderligere overvåget i en årrække i vandværkets råvandsboringer. Hvis nitratkoncentrationerne overstiger 10 mg nitrat/liter i råvandet, vil der blive iværksat yderligere indsatser. Hvis det bliver nødvendigt med frivillige dyrkningsaftaler, er der ønske om, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler mod kompensation til lodsejere i de boringsnære områder (BNBO) mellem vandværket og lodsejerne inden for en rimelig tidsfrist. Såfremt der ikke kan indgås frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejere, vil Kolding Kommune som udgangspunkt være sindet at pålægge arealerne en dyrkningsrestriktion på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Udgifterne afholdes af de relevante vandværker. PESTICIDER Pesticider i grundvandet stammer fra marker, gårdspladser, veje og jernbaner, vaske- og fyldepladser, industriområder, private boligområder mv. I vandværkernes boringer er der flere steder fundet rester af pesticider, hvilket har bevirket, at mange af produkterne er blevet forbudt. En forudsætning for at pesticider kan godkendes i Danmark er, at de kan forventes at være nedbrudt, når de forlader rodzonen. 3

12 Der er grundvandsmagasiner, der er så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre kildepladsen mod nedsivning af pesticider. Der vil derfor blive anvendt et forsigtighedsprincip inden for BNBO, da det ikke kan afvises, at pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter også i fremtiden vil kunne måles i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Indsatserne for at udgå pesticider følger til dels de samme retningslinjer som indsatserne over for kvælstofbelastningen, da eventuelle dyrkningsaftaler kan blive indgået samlet for både pesticider og nitrat. Indsats 45 og Kolding Kommune vælger en overvågningsstrategi, hvor spor af organiske mikroforureninger i vandværkernes råvand følges. Såfremt der er gentagne spor af organiske mikroforureninger (f.eks. sprøjtemidler, benzinkomponenter mv.), vil råvandet blive overvåget i en årrække. Ved stigende tendens af organiske mikroforureninger vil der blive iværksat yderligere indsatser. Hvis det bliver nødvendigt med frivillige dyrkningsaftaler, er der ønske om, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler mod kompensation for lodsejer i de boringsnære områder (BNBO) mellem vandværk og lodsejere inden for en rimelig tidsfrist. Såfremt der ikke kan indgås frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejere, vil Kolding Kommune som udgangspunkt være sindet at pålægge arealerne en dyrkningsrestriktion på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Udgifterne afholdes af de relevante vandværker. ANVENDELSEN AF SPILDEVANDSSLAM OG ANDRE JORDFORBEDRENDE AFFALDSPRODUKTER Indsatserne har til formål at sikre, at der ikke spredes spildevandsslam og andre affaldsprodukter til jordbrugsformål på arealer, hvor det kan udgøre en risiko for forurening af det indvundne grundvand. Indsats 44 Kommunen vil foretage en konkret risikovurdering og benytte påbudsmuligheden i lovgivningen, hvor det vurderes nødvendigt. FORMIDLING Indsatserne har til formål at gøre borgerne bevidste om, at de bor oven på deres eget drikkevand, samt at man ved særlige hensyn og driftsformer kan være med til at sikre rent drikkevand i nu og fremtiden. Indsats 11 og Kommunen iværksætter udarbejdelse af aktuelt informationsmateriale. Diverse information kommer på kommunens hjemmeside, ugeaviser, m.v. Desuden udføres tilsynskampagner med fokus på grundvandsrelaterede emner. Vandværkerne udarbejder en strategi for, hvordan formidlingen skal tilrettelægges i lokalområdet. SKOVREJSNING Indsatserne har til formål at mindske udvaskningen af nitrat og pesticider inden for indsatsområderne - og specielt indenfor BNBO. Et par år efter tilplantning af løvfældende skov er udvaskningen af nitrat ud af rodzonen generelt lavere end fra landbrugsarealer. Der benyttes som oftest kun pesticider i etableringsfasen i skov. En undtagelse er ved dyrkning af juletræer og pyntegrønt, hvor der typisk er en vedvarende peticidanvendelse. Indsats 12, 30, 49 og 52 Vandværkerne kan derfor overveje at gøre brug af skovrejsning inden for indvindingsoplandet og specielt inden for BNBO. OVERVÅGNING Indsatserne har til formål at give en pejling af, hvorvidt der er behov for at sætte ind med ekstra indsatser i et vandværks indvindingsopland for at bibeholde en god vandkvalitet i de dybe grundvandmagasiner, som vandværkerne indvinder fra. Indsatserne har tillige til formål at overvåge, om forskellige iværksatte tiltag har den ønskede effekt. Overvågningsprogrammet er tiltænkt de vandværker, der indvinder i sårbare områder, hvor risikoen for forurening fra overfladen er større end i mere velbeskyttede områder. 4

13 Ved at overvåge grundvandets kvalitet i de terrænnære grundvandsmagasiner får man en ide om, hvad der er på vej imod de dybere grundvandsmagasiner, så man kan nå at sætte ind med indsatser for at imødegå de observerede tendenser. Indsats og Indsatsprogrammet træder i kraft, når et af følgende gør sig gældende: Råvandets nitratindhold overstiger 10 mg/l Råvandets nitratindhold overstiger 5 mg/l, og er stigende Der er gentagne spor af organiske mikroforureninger i råvandet. UDPEGNING AF BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER (BNBO) Risikoen for forurening af grundvandet er størst i de boringsnære arealer. Her bevæger grundvandet sig hurtigt mod indvindingsboringen og opholdstiden, hvor en nedbrydning af uønskede stoffer kan finde sted, er mindst. Ved at udpege de beregnede BNBO områder har kommunen et juridisk grundlag for at beskytte drikkevandet i boringsnære områder, hvor risikoen for en forurening af grundvandet er størst. Der vil være større fokus på beskyttelse af områderne i forbindelse med kommunal sagsbehandling og planlægning samt vandværkernes beskyttende tiltag inden for BNBO. 5

14 4. VANDVÆRKER I KORTLÆGNINGSOMRÅDET 4.1 VANDVÆRKER I KORTLÆGNINGSOMRÅDET - VANDINDVINDINGSSTRUKTUR Indsatsplanen omfatter 10 vandværker, der hver især er beskrevet i det følgende sammen med de indsatser, der hører til de enkelte vandværker. Figur 1 viser de 10 vandværker i kortlægningsområdet, Trudsbro, mens tabel 1 viser antal aktive boringer, indvindingstilladelsen og den faktiske indvinding i De 10 vandværker i Kolding Kommune har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. De tilladte indvindingstilladelser spænder fra 6000 m 3 /år til 2.3 mio. m 3 /år. Indvindingen har generelt været faldende over de seneste 20 år. Der er desuden indvinding af grundvand til en lang række andre formål i indsatsområdet. Heraf udgør markvanding den største andel af den samlede indvinding i området. De største markvandingsanlæg indvinder mellem til m 3 /år. Indvinding til markvanding og andre formål er ca. 4 gange så stor som indvindingen til de almene vandværker i kortlægningsområdet. Figur 1. De 10 vandværker i indsatsområde Trudsbro. 6

15 Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m 3 ) Indvinding i 2015 (m 3 ) Egholt og omegn Ejstrup Ferup Harte-Påby Jordrup Knudsbøl Lejrskov Lunderskov Trudsbro TreFor Vester Nebel Ialt Tabel 1. Vandværkernes tilladte indvinding samt den aktuelle indvinding i

16 4.2 EGHOLT OG OMEGN VANDVÆRK Egholt og Omegn Vandværk Egholt og Omegn Vandværk amba har én boring med to filtre (DGU nr ), som indvinder fra grundvandsmagasinet Odderup Sand, s5 (38-50 meter under terræn). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet ca m 3. Vandværket har ingen nødforsyning til andre vandværker. OMRÅDEUDPEGNINGER EGHOLT OG OMEGN VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger ved Egholt og Omegn. 8

17 BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Egholt og Omegn vandværks indvindingsboring DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Egholt og Omegns boring ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere er der i indvindingsoplandets sydlige del et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland Figur 1 viser endvidere det grundvandsdannende opland. Inden for indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk findes det grundvandsdannende opland boringsnært og centralt i oplandet. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringens filter. Grundvandet inden for indvindingsoplandet er omkring 40 til 50 år om at nå frem til indvindingsboringen. Figur 2. Transporttider ungt grundvand 0-25 år. GRUNDVANDSKVALITET EGHOLT OG OMEGN VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi ved Egholt og Omegn Vandværk. Vandet er nitratfrit, og der er generelt et lavt indhold af sulfat, klorid, arsen og nikkel. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. Der var spor af 4-nitrophenol (0,01 µg/l) i boring DGU nr i juni nitrophenol er et nedbrydningsprodukt af et sprøjtemiddel, der har været forhandlet under navnet Parathion. Parathion har bl.a. været 9

18 benyttet som insektbekæmpelsesmiddel, men blev forbudt i nitrophenol er ikke genfundet ved en senere analyse ved afgang vandværk. Fundet skal af- eller bekræftes i råvandet (i boringerne). AREALANVENDELSEN EGHOLT OG OMEGN VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk omfatter primært landbrug, der udgør 89%, mens bebyggelse udgør 5%. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk ligger på ca. 65 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Region Syddanmark har kortlagt en forureningslokalitet på V2 niveau og 3 lokaliteter på V1 niveau, se figur 3 og tabel 1. Der er tale om flere forskellige aktiviteter. Typisk er der kortlagt på baggrund af tidligere brug af olie og benzin. På V2 lokaliteten er der fundet lossepladsperkolat i grundvandet. Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Egholt antirust Benzin-, olie-, gas-, kul-, og tjæreprodukter Gartneri, Hønsemosen Benzin- og olieprodukter Kolding og omegn foderstof og gødning Losseplads Hønsemosen Status V1/V2 V1 V1 Konstateret forurening Benzin-, olieprodukter V1 samt frø- og rodbejsemidler Affald - blandet V2 Losseplads perkolat i grundvandet Tabel 1. Kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk. Afstand fra indv. boring til forurening 1,3 km 1,45 km 360 m 1,4 km Figur 3. Kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk. 10

19 RISIKOVURDERING EGHOLT OG OMEGN VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Egholt og Omegn Vandværk har grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3 i størstedelen af området nogen eller lille nitratsårbarhed. Ved indvindingsboringen er der mere end 20 meter ler over grundvandsmagasinet, der indvindes fra. Der er dog udpeget et indsatsområde i forhold til nitrat (ION) i indvindingsoplandets sydlige del. ION er et område, hvor der er behov for en særlig indsats over for nitrat. Den potentielle nitratudvaskning i området er over den gennemsnitlige nitratudvaskning på landsplan, men der er ikke set nitrat i grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3. Boringen vurderes at have en lav til middel sårbarhed i forhold til nitrat. Der er fundet spor af 4-nitrophenol (0,01 µg/l) i vandværkets boring ved sidste boringskontrol. Fundet skal verificeres, før der gøres yderligere. Ingen af de V1 og V2 kortlagte grunde er registreret på baggrund af sprøjtemidler. 4-nitrophenol er et sprøjtemiddel, der blev forbudt tilbage i Der er fundet lossepladsperkolat ca. 1,4 km fra indvindingsboringen, men det er sandsynligvis ikke kilden til fundet. Vandværket forsyner 10 store forbrugere med dyrehold, som aftager hovedparten af den oppumpede vandmængde. For at følge med kører vandværket i døgndrift. Idet vandværket forsyner mange store dyrehold, kun har en indvindingsboring og ingen nødforsyningsledning til andre vandværker i området, er vandværket generelt meget sårbart i forhold til en forurening eller tekniske problemer. Der skal derfor tænkes nødforsyning ind i den fremtidige planlægning. 11

20 INDSATSER FOR EGHOLT OG OMEGN VANDVÆRK Indsatser for Egholt og Omegn Vandværk Egholt og Omeng Vandværk har én aktive boringer. Egholt og Omegn Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actioncards og indsende bilag c til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal opdatere investerings- og vedligeholdelsesplaner for vandværk og boring. 18 Vandværket skal etablere en nødforsyning til et andet vandværk eller alternativt en ekstra boring, hvis By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at en anden midlertidig løsning ikke vil være tilstrækkelig. * Punktkilder inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. Formidling 2017 Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 12

21 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om pesticidfri etablering og vedligehold. Overvågning 13 Vandværket etablerer driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 27 Vandværket skal have af-/bekræftet fund af 4-nitrophenol i vandværkets boring og herefter årligt 2017 Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 2017 * By- og Udviklingsforvaltningen har vurderet, at en anden midlertidig løsning ikke vil være tilstrækkelig. 13

22 4.3 EJSTRUP VANDVÆRK Ejstrup Vandværk Ejstrup Vandværk har to aktive boringer (DGU nr og ), som indvinder fra grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3 (14 28 meter under terræn (m.u.t.) og m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, og har i 2015 indvundet ca m 3. Vandværket har ingen nødforsyning til andre vandværker. OMRÅDEUDPEGNINGER EJSTRUP VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO Ejstrup Vandværk. 14

23 BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Ejstrups vandværks indvindingsboringer DGU nr og er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Ejstrup Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Ejstrup Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere er der centralt i indvindingsoplandet et mindre nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland Hvis vandets transporttid fra terræn til indvindingsboringernes filtre er mere end 200 år, medtages det grundvandsdannende opland ikke. Det grundvandsdannende opland ligger uden for indvindingsoplandet til Ejstrup Vandværk. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid er høj generelt over 50 år. Kun en mindre del af vandet er under 25 år undervejs. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider ved Ejstrup Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET EJSTRUP VANDVÆRK De seneste analyser fra Ejstrup Vandværks boringer (boringskontrol) er fra april Sporstoffer og udvidet kontrol ved afgang vandværk er fra henholdsvis marts 2014 og september Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi. 15

24 Der er ingen fund af pesticider, nedbrydningsprodukter deraf og organiske mikroforureninger i de seneste analyser. Der har dog i juni 2006 været spor af nedbrydningsproduktet 2,4-dichlorphenol (0,02 µg/l) i vandværkets korte boring DGU nr ,4-dichlorphenol er et ukrudtsbekæmpelsesmiddel. Der er ingen genfund i boringen, og der har ikke været fund ved afgang vandværk i senere analyser. Grundvandet er nitratfrit i den ene af vandværkets boringer, mens der er et lavt indhold (0,8 mg/l) i den korte boring (DGU nr ). Der er lave sulfatkoncentrationer i begge boringer. Det lave sulfatindhold kan indikere, at der er en begrænset nitratreduktionskapacitet tilbage i lerlagene, og dermed en risiko for stigende nitratindhold de kommende år i vandværkets korte boring DGU nr Kloridindholdet (78 og 106 mg/l) er forhøjet i begge boringer. Det kan skyldes klorholdig gødning eller vejsalt. Der er et højt indhold af arsen i begge vandværkets boringer (6,9 og 11 µg/l), men grænseværdien på 5 µg/l overholdes efter iltning og filtrering af vandet. Arsen har i 2002 været oppe på 23 µg/l, men har stabiliseret sig på et lavere niveau. Arsen binder sig til jern i vandet. Hvis nitratindholdet stiger i grundvandet vil jernindholdet falde. Det vil give en risiko for en stigning i arsenindholdet i grundvandet, som kan blive et problem for vandværket på sigt. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. AREALANVENDELSEN EJSTRUP VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Ejstrup Vandværk omfatter primært landbrugsarealer og skov. Disse udgør henholdsvis 71 % og 16 %. Bebyggelse udgør 6 %. Vandværkets boringer ligger endvidere lige op til jernbanen. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Ejstrup Vandværk ligger på ca. 32 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Region Syddanmark har kortlagt tre forureningslokalitet på V2 niveau, se figur 3 og tabel 1. Den nærmeste lokalitet er et mellemdepot for bagharp, hvorfra der er risiko for forurening med tjærekomponenter. Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Mellemdepot for Bagharp Slagge ved Fynslundvej Smedje Kirsbølvej 19 Tjære V2 Tjære i jorden 160 m Tjære, oliekomponenter og benz(a)pyren Tabel 1. Kortlagte grunde inden for Ejstrup Vandværks indvindingsopland. V2 V2 Tjære og Benz(a)pyren i jorden og oliekomponenter i grundvandet Afstand fra indv. boring til forurening 4,5 km >6 km 16

25 Figur 3. Kortlagte grunde inden for Ejstrup Vandværks indvindingsopland. RISIKOVURDERING EJSTRUP VANDVÆRK Der er centralt i indvindingsoplandet et mindre indsatsområde i forhold til nitrat (ION), hvor der er behov for en særlig indsats over for nitrat. Størstedelen af indvindingsoplandet til Ejstrup vandværk ligger i område med lille eller nogen nitratsårbarhed i forhold til grundvandsmagasinet, Kvartært Sand, s3. I den dybeste af vandværkets boringer er der mere end 20 meter moræneler, der beskytter magasinet. Geologien kendes ikke i den kortere boring, men den vil have en dårligere beskyttelse. Den potentielle nitratudvaskning i området er under den gennemsnitlige nitratudvaskning på landsplan. Der er kun set nitrat i vandet ved boringskontrollerne i den korte boring og kun i meget lave koncentrationer. Boringernes sårbarhed vurderes derfor lidt forskellige. Den dybe boring har en relativ lav sårbarhed i forhold til nitrat, mens den mere terrænnære boring har en noget større sårbarhed. En øget nitratkoncentration i vandet kan evt. komme til at betyde, at arsenindholdet stiger problematisk i forhold til den fremtidige vandbehandling. Hvis den korte boring på sigt skal bevares, kan det derfor betyde, at der evt. skal sættes ind med ekstra indsatser i forhold til nitrat. Der har været spor af 2,4-dichlorpenol (fra ukrudtsbekæmpelsesmiddek) i vandværkets korte boring, som dog ikke er genfundet ved seneste analyse. Der skal være opmærksomhed om dette stof fremadrettet. Inden for indvindingsoplandet er der registeret tre V2 kortlagte grunde, hvoraf den ene ligger kun 160 meter fra vandværkets indvindingsboringer. Der skal derfor være fokus på tjæreforbindelser (phenolforbindelser og PAH). Vandværket er et ældre og slidt vandværk, så der skal være fokus på en investerings- og vedligeholdelsesplan, så taksterne kan sættes derefter. Vandværket skal ligeledes tænke nødforsyning ind i den fremtidige planlægning, da det vil være sårbart over for en forurening uden. BNBO ligger i et område med private boliger, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler mv. i private haver, da indvindingsboringerne ikke er så dybe. 17

26 INDSATSER FOR EJSTRUP VANDVÆRK Indsatser for Ejstrup Vandværk Ejstrup Vandværk har 2 aktive boringer. Ejstrup Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. 15 Vandværkets vandspild skal reduceres. 17 Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. 21 Vandværket skal finde en måde, de kan nødforsynes med strøm på. Der skal ligge en aftale med den pågældende virksomhed. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for Senest 2017 Senest 2017 Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 18

27 gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 28 Phenolforbindelser og PAH skal indgå i vandværkets boringskontrol og ved prøver afgang vandværk Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 19

28 4.4 FERUP VANDVÆRK Ferup Vandværk Ferup Vandværk har to aktive boringer (DGU nr og ), der indvinder fra Kvartært Sand, s3 (19 til 25 meter under terræn (m.u.t.)) og Bastrup Sand, s6 (61-70 m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, og har i 2015 indvundet m 3. Vandværket har ingen nødforsyning til andre vandværker. Ferup Vandværk leverer vand til Højrup Vandværk, der er et distributionsvandværk. OMRÅDEUDPEGNINGER FERUP VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Ferup Vandværk. 20

29 BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Ferup vandværks indvindingsboringer DGU nr og DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Ferup Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Ferup Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er intet nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) inden for indvindingsoplandet, og dermed intet indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Ferup Vandværk findes det grundvandsdannende opland boringsnært og centralt med udbredelse i det meste af indvindingsoplandet. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Ferup Vandværk indvinder fra to forskellige grundvandsmagasiner. Vandet, der indvindes i boring DGU nr fra kvartært Sand, s3, har en transporttid på 40 til 90 år, mens vandet, der indvindes i boring DGU nr fra Bastrup Sand, har en transporttid på mellem 50 til 500 år. Kun en mindre del af vandet har transporttider mindre end 25 år. GRUNDVANDSKVALITET FERUP VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi på Ferup Vandværk. Der er ingen fund af pesticider, nedbrydningsprodukter deraf og organiske mikroforureninger i de seneste analyser. Der har dog i oktober 2002 været spor (0,01 µg/l) af nedbrydningsproduktet BAM ved afgang vandværk. BAM er et ukrudtsbekæmpelsesmiddel. Den seneste analyse for nitrat i de to boringer viser et lavt indhold. Der har tidligere været målt koncentrationer på op til 7 mg nitrat/l i vandværkets boringer. Indholdet af sulfat, klorid, nikkel og arsen er generelt lavt i boringerne. Ferup Vandværk har haft gentagne problemer med coliforme bakterier og en enkelt gang e-coli på ledningsnettet. Der er ikke fund af bakterier i vandværkets to boringer. AREALANVENDELSEN FERUP VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Ferup Vandværk omfatter primært landbrug og skov, der udgør henholdsvis 54 % og 39 %. Bebyggelse udgør 2 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Ferup Vandværk ligger på ca. 36 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er ingen kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Ferup Vandværk. RISIKOVURDERING FERUP VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Ferup Vandværk har grundvandsmagasinet, Kvartært Sand, s3 lille nitratsårbarhed. Magasinerne i området ved kildepladsen har beskyttende lerlag på henholdsvis 19 og mere end 25 meter. Der er ikke udpeget ION i indvindingsoplandet til Ferup Vandværk. Der er dermed ikke udpeget områder med behov for en særlig indsats i forhold til nitrat. 21

30 På trods af et stort lerdække ved kildepladsen og en potentiel nitratudvaskning under den gennemsnitlige udvaskning af nitrat på landsplan, viser ældre analyser et lavt indhold af nitrat. Det vurderes derfor, at magasinet ved boringerne har en moderat sårbarhed i forhold til nitrat. Der skal derfor være opmærksomhed på nitratudviklingen i de to grundvandsmagasiner, og det kan blive nødvendigt med en ekstra indsats i forhold til nitrat på sigt. Der har været spor af BAM ved afgang vandværk i en ældre analyse, som dog ikke er genfundet ved seneste analyse. Der skal derfor være opmærksomhed om dette stof fremadrettet. Ferup Vandværk har haft gentagne problemer med bakteriologien. Der er ikke fund af bakterier i vandværkets to boringer. Vandværket skal derfor have fokus på at finde årsagen til dette herunder at få undersøgt rentvandstanken for revner eller indkredse og løse problemet, hvis det findes på ledningsnettet. Vandværket leverer vand til 65 forbrugere, et stort og to mindre husdyrbrug. Det store husdyrbrug aftager en meget stor del af vandværkets samlede indvinding. Vandværket bør indtænke en permanent nødforsyningsledning i den fremtidige planlægning, så det ikke fremadrettet vil være så sårbart i forhold til en forurening. BNBO ligger i område med en enkelt privat bolig, så der skal ligeledes være fokus på brug af sprøjtemidler mv. i private haver, da den ene af indvindingsboringerne ikke er så dyb. 22

31 INDSATSER FOR FERUP VANDVÆRK Indsatser for Ferup vandværk Ferup Vandværk har 2 aktive boringer. Ferup Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal undersøge muligheden for at indføre en mere skånsom indvindingsstrategi. 2 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. 16 Vandværket skal have undersøgt muligheden for at få rentvandstanken inspiceret og få den inspiceret. 17 Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Vandværket skal medvirke til at sikre, at brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kol- Tidsplan Senest udgang 2020 Senest 2018 og dernæst hvert 5. år Senest 2018 Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 23

32 ding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 26 Vandværket skal have fundet årsagen til gentagne problemer med bakteriologi på ledningsnettet. Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger Senest

33 4.5 HARTE-PÅBY VANDVÆRK Harte-Påby Vandværk Harte-Påby Vandværk har to boringer (DGU nr og DGU nr ). Boringerne indvinder fra grundvandsmagasinet Bastrup Sand, s6 (74 83 meter under terræn (m.u.t) og m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet m 3. Vandværket har en nødforsyning til TreFor Vand. OMRÅDEUDPEGNINGER HARTE-PÅBY VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. BNBO og områdeudpegninger ved Harte-Påby Vandværk. 25

34 BNBO De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for Harte-Påby Vandværks indvindingsboringer DGU nr og DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Udkanten af et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) strækker sig ind i indvindingsoplandet. Da NFI ligger i område med landbrugsarealer og dermed risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværk sker grundvandsdannelsen ca. 7 km fra vandværkets boringer - i oplandets nordligste del. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Transporttiden for vandet viser en meget stor spredning. Omkring 40 % af vandet er under 50 år undervejs, mens 60 % af vandet er mere end 500 år undervejs. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider ved Harte Påby Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET HARTE-PÅBY VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, sprøjtemidler og mikrobiologi på Harte-Påby Vandværk. Der var i 2012 fund af Didealkyl-hydroxy-atrazin med en koncentration på 0,094 µg/l ved afgang vandværk. En omprøve fra december 2012 viser en koncentration på 0,02 µg/l. Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevand er på 0,1 µg/l. Nye analyser fra afgang vandværk i oktober 2013 og 2014 har ikke vist spor af stoffet igen. Didealkyl-hydroxy-atrazin er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsbekæmpelsesmidlet Atrazin. 26

35 Der er ingen fund af andre organiske mikroforureninger. Vandet er nitratfrit, og der er generelt lave indhold af både klorid, sulfat, nikkel og arsen i boringerne. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. AREALANVENDELSEN HARTE-PÅBY VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværk omfatter primært landbrug og skov, der udgør henholdsvis 61 % og 23 %. Bebyggelse udgør ca. 6 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværk ligger på ca. 37 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværk kortlagt 2 grunde på V2 niveau og 1 grund på V1 niveau. Se figur 3 og tabel 1. Der er tale om oplag af olie og benzin, slaggeudlæg samt genindvinding af affald. Der er ingen oplysninger om fund i jord eller grundvand. Figur 3. Kortlagte grunde Harte-Påby Vandværk. Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Autoophug Påby Genindvindingen af metalaffald Slagger ved Hartevej Tilført/udlagt slagge fra 5 affaldsforbrænding Olietank ved Harte Skole Tabel 1. Oversigt over kortlagte grund ved Harte - Påby Vandværk. V2 V2 V1 Afstand fra indv. boring til forurening 980 m 430 m 420 m 27

36 RISIKOVURDERING HARTE-PÅBY VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Harte-Påby Vandværk har grundvandsmagasinet, Kvartært Sand, s3 lille eller nogen nitratsårbarhed. På selve kildepladsen er der mere end 40 meter ler over grundvandsmagasinet. Indvindingsoplandet skæres af et indsatsområde i forhold til nitrat (ION). ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over for nitrat. Den potentielle nitratudvaskning i området er under den gennemsnitlige nitratudvaskning på landsplan, og der er ikke fundet nitrat i vandet. Indvindingsboringerne vurderes derfor ikke som sårbare i forhold til nitrat. Der er registreret tre kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet. Grundene ligger alle mere end 400 meter fra Harte-Påby Vandværks indvindingsboringer, og vurderes kun at udgøre en mindre risiko for indvindingen, da det overvejende er sporstoffer/metaller samt olieprodukter, der normalt ikke bevæger sig så langt. Der har været fund af sprøjtemidlet Didealkyl-hydroxy-atrazin ved afgang vandværk ved to analyser. Der skal derfor være fokus på sprøjtemidler, idet fundene viser, at der kan komme sprøjtemidler ned i magasinet, som vandværket indvinder fra. BNBO ligger i område med overvejende private boliger. Der skal derfor være fokus på brug af primært sprøjtemidler mv. i private haver samt opbevaring af andre kemikalier. 28

37 INDSATSER FOR HARTE-PÅBY VANDVÆRK Indsatser for Harte-Påby-Vandværk Harte-Påby Vandværk har 2 aktive boringer. Harte-Påby Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal bibeholde en skånsom indvindingsstrategi. 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde beredskabsøvelser. 3 Vandværket skal opdatere en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre at brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram - som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen Senest 2017 og derefter løbende Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 29

38 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO Formidling 11 Vandværket udarbejder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 30

39 4.6 JORDRUP VANDVÆRK Jordrup Vandværk Jordrup Vandværk har tre aktive boringer (DGU nr , DGU nr og DGU nr ). Boringerne indvindes fra Kvartært Sand, s3 (henholdsvis meter under terræn (m.u.t.), 17,8-20,3 m.u.t. og m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, og har i 2015 indvundet m 3. Vandværket har to kildepladser men ingen nødforsyning til et andet vandværk. OMRÅDEUDPEGNINGER JORDRUP VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Jordrup Vandværk. 31

40 BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Jordrup vandværks indvindingsboringer DGU nr , DGU nr og DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Jordrup Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Jordrup Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I den nordlige del af indvindingsoplandet er der et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Jordrup Vandværk sker grundvandsdannelsen centralt i oplandet i hele dets udstrækning. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Simuleringen viser transporttider, der primært ligger mellem 50 og 170 år, men enkelte transporttider er simuleret yngre og andre til at være mellem 200 til 500 år. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider ved Jordrup Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET JORDRUP VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, sprøjtemidler og mikrobiologi ved Jordrup Vandværk. Der var spor af flere organiske mikroforureninger i boring DGU nr (vandværkets korte boring) i Det drejer sig om følgende stoffer 1,2,4- trimethylbenzen (0,077 µg/l), 1,3,5- triethylbenzen (0,04 µg/l), 3- ethyltoluen (0,04 µg/l), ethylbenzen (0,09 µg/l), m+p-xylen (0,11 µg/l), o-xylen (0,033 µg/l), tetrachlormethan 32

41 (0,022 µg/l) og xylen (0,23 µg/l). Ingen af fundene er genfundet i boringen ved analyse i Ovenstående stoffer alle er olie-/benzinkomponenter. Der har endvidere været sporadiske fund af phenol, total kulbrinter (olie) og toluen tilbage i 2002 og Ingen af fundene er genfundet ved senere analyser. Der er ingen fund af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter deraf i boringerne. Vandets indhold af nitrat, klorid og sulfat er generelt lavt i boringerne, mens arsenindholdet i boringerne DGU nr og er omkring grænseværdien på 5 µg/l. Grænseværdien overholdes efter iltning og filtrering på vandværket. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. AREALANVENDELSEN JORDRUP VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Jordrup Vandværk omfatter primært landbrug og bebyggelse, der udgør henholdsvis 84 % og 10 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Jordrup Vandværk ligger på ca. 65 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Jordrup Vandværk kortlagt 2 grunde på V2 niveau og 3 grunde på V1 niveau, se figur 3 og tabel 1. Der er i flere tilfælde tale om benzin- og oliekomponenter, der er fundet i grundvandet. Der er endvidere fundet lossepladsperkolat i grundvandet. Den nærmeste V2-kortlagte grund, der er kortlagt på baggrund af benzin- og oliekomponenter ligger ca. 90 meter fra boringerne, mens den nærmeste V1 kortlagte grund, der er kortlagt på baggrund af benzin- og oliekomponenter ligger ca. 65 meter fra vandværkets indvindingsboringer. Figur 3. Kortlagte grunde Jordrup Vandværk. 33

42 Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Forurening med fyringsolie, Borgergade 8 Benzin og olie V2 Olie og benzin i grundvandet Hovedgaden 4 Benzin og olie V2 Olie og benzin i 90 m grundvand og jord Jordrup Auto og Benzin og olie V1 65 m Karosseriværksted Jordrup Smede- Metaller V1 140 m og maskinforretning Losseplads, Bækkelundvej Lossepladsperkolat V1 Lossepladsperkolat i grundvandet 685 m Tabel 1. Kortlagte grunde Jordrup Vandværk. Afstand fra indv. boring til forurening 120 m RISIKOVURDERING JORDRUP VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Jordrup Vandværk har størstedelen af grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3 lille nitratsårbarhed, mens den nordligste del af indvindingsoplandet har nogen nitratsårbarhed. På den nordligste af kildepladserne er der mere end 45 meter ler over grundvandsmagasinet, mens geologien er ukendt ved kildefeltet ved vandværket. Der er afgrænset ION i den nordlige del af indvindingsoplandet. ION er et område, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Den potentielle nitratudvaskning i området er større end den gennemsnitlige udvaskning på landsplan. På trods af det, er der generelt ikke fundet nitrat i vandet, undtagen i boring DGU nr (2,5 mg/l), som er vandværkets korte boring. På baggrund af ovenstående vurderes boringerne til at have nogen sårbarhed i forhold til nitrat. Der skal derfor være opmærksomhed på nitratudviklingen, og det kan blive nødvendigt med en ekstra indsats i forhold til nitrat på sigt. Der har endvidere været sporadiske fund af organiske mikroforureninger i den korte boring ved vandværket og ved afgang fra vandværk. Oftest genfindes forureningerne ikke ved næste analyse. Der er generelt tale om benzin- og oliekomponenter. Der er kun kort afstand (65 til 120 m) til flere grunde, der er kortlagt pga. olieog benzinkomponenter (V2) og pga. mistanke om olie og benzinkomponenter (V1). Vandværket skal have speciel fokus på analyser for benzin- og oliekomponenter, da disse stoffer allerede i dag udgør et problem. Skulle der igen ske fund af olie- og benzinkomponenter i vandværkets boringer, kan det derfor komme på tale, at analysefrekvensen sættes op, så forureningens udvikling overvåges tættere end i dag, hvor det almindelige analyseprogram følges. Vandværket har to kildepladser, men ingen nødforbindelse til andre vandværker. Det gør vandværket sårbart i forhold til en forurening. Vandværket bør derfor overveje en nødforbindelse til et nabo vandværk. Det er endvidere væsentligt, at vandværket har to kildepladser, da der er risiko for at begge boringer (indvinder fra samme magasin og ligger med kort afstand) ved vandværket forurenes med benzin- og oliekomponenter. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at udbygge kildepladsen nord for vandværket eller alternativt et andet sted. Det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO, ligger i område med private boliger, og indvindingsboringerne er ikke så dybe. Der skal derfor være fokus på formidling vedrørende grundvandsbeskyttelse - herunder brug af sprøjtemidler og opbevaring af kemikalier i private haver. 34

43 INDSATSER FOR JORDRUP VANDVÆRK Indsatser for Jordrup Vandværk Jordrup Vandværk har 3 aktive boringer. Jordrup Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal undersøge muligheden for at indføre en mere skånsom indvindingsstrategi. 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investeringsog vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Senest udgang Vandværkets rentvandstank skal inspiceres. Senest 2017 og derefter hvert 5. år 17 Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. 20 Vandværket skal undersøge, om det nordlige kildefelt har kapacitet nok til at forsyne forbrugerne i tilfælde af forurening af vandværkets sydlige kildefelt. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Senest 2017 Senest 2017 Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 35

44 8 Ved 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om sprøjtefri etablering og vedligehold. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 Senest 2020 Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 36

45 4.7 KNUDSBØL VANDVÆRK Knudsbøl Vandværk Knudsbøl Vandværk har to aktive boringer (DGU nr og DGU nr ), der indvindes fra Kvartært Sand, s3 (79-85 meter under terræn (m.u.t) og m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet m 3. Der er ingen nødforsyning til andre vandværker. OMRÅDEUDPEGNINGER KNUDSBØL VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Knudsbøl Vandværk. 37

46 BNBO De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for Knudsbøl Vandværks indvindingsboringer DGU nr og DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I den centrale og vestlige del af indvindingsoplandet er der et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk sker grundvandsdannelsen i oplandets centrale del. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid er forholdsvis kort og ligger i et interval fra ca. 10 til 70 år. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider ved Knudsbøl Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET KNUDSBØL VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, sprøjtemidler og mikrobiologi på Knudsbøl Vandværk. Der er ingen fund af pesticider og nedbrydningsprodukter samt organiske mikroforureninger. Vandet har et lavt indhold af nitrat, sulfat, klorid, arsen og nikkel. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. AREALANVENDELSEN KNUDSBØL VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk omfatter primært landbrug og skov, der udgør henholdsvis 67 % og 16 %. Bebyggelse udgør ca. 5 %. Potentiel nitratudvaskning 38

47 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk ligger på ca. 23 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er ingen kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk. RISIKOVURDERING KNUDSBØL VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk har grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3 nogen nitratsårbarhed. Ved selve kildepladsen er der dog mere end 40 meter ler over grundvandsmagasinet. Den vestlige og centrale del af indvindingsoplandet er afgrænset som ION. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Der er ikke konstateret nitrat i de to indvindingsboringer, og den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning er lavere end landsgennemsnittet. Nitratsårbarheden ved kildepladsen vurderes derfor til at være moderat til lav. Der er ingen kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Knudsbøl Vandværk. Vandværket har ingen nødforsyning, og vil derfor være sårbar i forhold til en evt. fremtidig forurening. 39

48 INDSATSER FOR KNUDSBØL VANDVÆRK Indsatser for Knudsbøl Vandværk Knudsbøl Vandværk har 2 aktive boringer. Knudsbøl Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. 17 Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. Senest 2017 Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 40

49 9 Ved 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholde en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om sprøjtefri etablering og vedligehold. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkernes boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 Senest 2017 Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 41

50 4.8 LEJRSKOV VANDVÆRK Lejrskov Vandværk Lejrskov Vandværk har én aktiv boring (DGU nr ), der indvindes fra Kvartært Sand, s3 (filterdybde ukendt, men boringen er 44,7 meter dyb). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet m 3. Der er ingen nødforsyning til nabovandværker. OMRÅDEUDPEGNINGER LEJRSKOV VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Lejrskov Vandværk 42

51 BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Lejrskov vandværks indvindingsboring DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværks boring ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I den centrale og nordøstlige del af indvindingsoplandet er der et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk sker grundvandsdannelsen i oplandets centrale og nordlige del. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringen. Aldersfordelingen af partikler i simuleringen viser meget spredte transporttider. En stor del af vandet har en transporttid til boringen på op til 10 år. Ca. 27 % af vandet har en transporttid til boringerne på mellem 200 og 500 år. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider Lejrskov Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET LEJRSKOV VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, sprøjtemidler og mikrobiologi på Lejrskov Vandværk. Der er ingen fund af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter deraf samt organiske mikroforureninger. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. Vandet har et lavt indhold af nitrat, sulfat og klorid, mens indholdet af arsen er højt (5,5 µg/l) i grundvandet. Grænseværdien på 5 µg/l overholdes dog efter iltning og filtrering på vandværket. 43

52 AREALANVENDELSEN LEJRSKOV VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk omfatter primært landbrug og bebyggelse, der udgør henholdsvis 67 % og 24 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk ligger på ca. 27 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk kortlagt en grund på vidensniveau 1 (V1). Der er tale om en smedevirksomhed. Figur 3. kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk. Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Smed P. J. Nielsen Metaller V1 110 m Tabel 1. Kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk. SAMMENFATNING AF PROBLEMSTILLINGER INDEN FOR INDVINDINGSOPLANDET TIL LEJRSKOV VANDVÆRK Afstand fra indv. boring til forurening Inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk har grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3, som vandværket indvinder fra nogen eller lille nitratsårbarhed. Lertykkelsen over magasinet ved indvindingsboringen kendes ikke præcist, da boringens geologi er ukendt. Der er udpeget ION i den centrale og nordlige del af indvindingsoplandet. ION er et område, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Den potentielle nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet til Lejrskov Vandværk er under den gennemsnitlige nitratudvaskning på landsplan, og der er ikke konstateret nitrat i vandet. Da lerlagets tykkelse ved indvindingsboringen ikke kendes, vurderes boringens sårbarhed i forhold til nitrat til at være lille til moderat. Der skal være opmærksomhed i forhold til arsenindholdet, der naturligt ligger højt i området. 44

53 BNBO ligger i område med private boliger, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler mv. i private haver. Vandværket er sårbart i forhold til en evt. fremtidig forurening, da der kun er en boring og ingen nødforsyning til nabovandværker. Der har været konstateret oplag inden for indvindingsboringens fredningszone. Det er et problem i forhold til vandværkets sikkerhed, hvilket der skal være fokus på. 45

54 INDSATSER FOR LEJRSKOV VANDVÆRK Indsatser for Lejrskov Vandværk Lejrskov Vandværk har én aktiv boringer. Lejrskov Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 2 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards. Bilag C skal indsendes til kommunen ved ændringer. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 17 Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. 21 Vandværket skal finde en måde, de kan nødforsynes med strøm på. Der skal ligge en aftale med den pågældende virksomhed. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. Senest 2017 og derefter løbende Senest 2017 Senest 2017 Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 46

55 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 47

56 4.9 LUNDERSKOV VANDVÆRK Lunderskov Vandværk Lunderskov Vandværk har to aktive boringer (DGU nr og DGU nr ). Boringerne indvinder begge fra Bastrup Sand, s6 (ca. 60 til 75 m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, og har i 2015 indvundet m 3. Vandværket er ikke bygget med parallelle proceslinjer, og har ingen nødforsyning fra andre vandværker. OMRÅDEUDPEGNINGER LUNDERSKOV VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Lunderskov Vandværk 48

57 BNBO De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for Lunderskov vandværks indvindingsboringer DGU nr og DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Lunderskov Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Lunderskov Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er flere områder med nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) inden for indvindingsoplandet. Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Er vandet mere end 200 år om at nå fra terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) til vandværkets boringers filtre, medtages det grundvandsdannende opland ikke i statens kortlægning og dermed i indsatsplanen. Det er tilfældet for Lunderskov Vandværk, og derfor ses det ikke på figur 1. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra de rammer terræn (mættet zone) og frem til vandværksboringernes filtre. Simuleringen viser, at transporttiden overvejende er længere end 200 år. Kun en mindre del af vandet rammer terræn inden for indvindingsoplandet. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider ved Lunderskov Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET LUNDERSKOV VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi på Lunderskov Vandværk. Der er ingen fund af pesticider og nedbrydningsprodukter deraf. Der har været spor af BTEXér (Benzen, Toluen, Ethylbenzen og Xylen) i vandet flere gange. Seneste analyse med spor af toluen (0,03 µg/l) ved afgang vandværk er fra juli Der er tidligere set spor af m+p-xylen, ethylbenzen, o-xylen og toluen tilbage i oktober

58 Vandet har et lavt indhold af nitrat, sulfat, klorid, nikkel og arsen. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. AREALANVENDELSEN LUNDERSKOV VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Lunderskov Vandværk omfatter primært landbrug og skov, der udgør henholdsvis 67 % og 13 %. Bebyggelse udgør 8 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Lunderskov Vandværk ligger på ca. 37 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Lunderskov Vandværk kortlagt 3 grunde på vidensniveau 2 (V2) og 3 grunde på vidensniveau 1 (V1). Se figur 3 og tabel 1. Der er typisk tale om forskellige aktiviteter vedr. olie og benzin. Der er fundet olie i både jord og grundvandvand på de V2 kortlagte grunde. Figur 3. Kortlagte grunde Lunderskov Vandværk Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Gl. olietank til værksted Status V1/V2 Konstateret forurening Benzin og olie V2 Olie i grundvand, jord og poreluf Villa olietank Benzin og olie V2 Fyringsolie i jord Villa olietank Olieprodukter V2 Olieprodukter i grundvand og jord Afstand fra indv. boring til forurening 2 km 2 km 2,15 km Billing Boats Benzin og olie V1 1,95 km 50

59 DSB jernbane og rangerområde Ikke oplyst antageligt tjæreforbindelser, tungmetaller, benzin, dieselolie og sprøjtemidler Skydebane Ikke oplyst antageligt tungmetaller og evt. PAH og BTEX Tabel 1. Kortlagte grunde Lunderskov Vandværk. V1 V1 1,35 km 515 m RISIKOVURDERING LUNDERSKOV VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Lunderskov Vandværk har grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3 i størstedelen af området nogen eller lille nitratsårbarhed. Lige ved indvindingsboringerne er lertykkelsen mere end 25 meter. Der er flere steder inden for indvindingsoplandet udpeget indsatsområder i forhold til nitrat (ION). ION er et område, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Den potentielle nitratudvaskning i området er lavere end den gennemsnitlige udvaskning af nitrat på landsplan, og der er ikke fundet nitrat i boringerne. Magasinet ved boringerne vurderes derfor til at have en relativ lav sårbarhed i forhold til nitrat. Ved analyser fra vandværkets boringer og ved afgang vandværk, har der været spor af olie-/benzinkomponenter i vandet flere gange. Inden for indvindingsoplandet er der flere V2 kortlagte grunde med fund af olieprodukter i grundvandet. Afstanden fra de V2-kortlagte grunde til indvindingsboringerne er ca. 2 km, hvorfor det sandsynligvis ikke er kilden/kilderne til forureningen. Der er en enkelt V1 kortlagt grund, en skydebane, der ligger ca. 515 meter fra indvindingsboringerne, som er kortlagt bl.a. på baggrund af mistanke om olie-/benzinkomponenter. Afstanden er dog stadig stor, så kilden ligger sandsynligvis tættere på, eller også er der tale om en større forurening i større afstand. Vandværket skal være opmærksom på indhold af disse parametre fremadrettet. BNBO ligger i område med private boliger, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler mv. i private haver. Der bør indføres en mere skånsom indvinding, hvor indvindingen fordeles på begge boringer og foregår over længere tid med en mindre ydelse. 51

60 INDSATSER FOR LUNDERSKOV VANDVÆRK Indsatser for Lunderskov Vandværk Lunderskov Vandværk har 2 aktive boringer. Lunderskov Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal undersøge muligheden for at indføre en mere skånsom indvindingsstrategi. 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actioncards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværket skal afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Senest udgang Vandværket skal klimasikre boringerne. Senest udgang Vandværkets vandspild skal reduceres. 16 Vandværkets rentvandstank skal inspiceres i forbindelse med renovation af tanken. Kommunen anbefaler derefter inspektion af tankene hvert 5. år. 17 Vandværket skal undersøger muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. og derefter hvert 5. år Senest 2020 Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6c Vandværket indregner en pris for sløjfning af brønde og boringer i takstbladet ved tilslutning af ejendom til vandværk. Ønsker forbrugeren ikke at få boringen sløjfet ved tilslutningen, medvirker vandværket til at sikre at brønde og boringer sløjfes ved at meddele kommunen om forbrugere, der tilsluttes vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 52

61 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 27 Vandværket skal have af-/bekræftet fund af toluen (BTEX) i vandværkets to boringer. Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger Senest 2017/

62 4.10 TRUDSBRO VANDVÆRK Trudsbro Vandværks fremtidige kildeplads får 10 aktive boringer fordelt med 5 på det nordlige kildefelt og 5 på det sydlige kildefelt, se tabel 1. To af boringerne er endnu ikke etableret. Boringerne indvindes fra Kvartært Sand, s2 og s3. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet m 3. Boring DGU nr. Filter dybde (meter under terræn) Nordlige kildefelt* Sydlige kildefelt** ,8-78, Ny boring Ny boring Tabel 1. Aktive boring ved nordlige og sydlige fremtidige kildefelt Trudsbro Vandværk. *Nord for Esbjergvej **Syd for Esbjergvej OMRÅDEUDPEGNINGER TRUDSBRO VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: Trudsbro Vandværk BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 54

63 Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Trudsbro Vandværk. BNBO De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for Trudsbro vandværks indvindingsboringer er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er flere områder med nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) inden for indvindingsoplandet. Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk sker grundvandsdannelsen i oplandets centrale del. Det grundvandsdannende opland er på figur 1 markeret med en blå streg, for at kunne adskille området fra Egholt og Omegn Vandværks grundvandsdannende opland. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra de rammer terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Transporttiden i Kvart Sand, s2 ligger overvejende i intervallet år, mens transporttiden i Kvartært Sand, s3 overvejende ligger i intervallet 200 til 500 år. En mindre del af grundvandsdannelsen sker 25 km fra boringerne, mens en større del sker 15 km fra boringerne. 55

64 Figur 2. Vandpartiklernes transporttider Trudsbro Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET TRUDSBRO VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, sprøjtemidler og mikrobiologi på Trudsbro Vandværk. Der er ingen fund af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter deraf. Vandet har et lavt indhold af nitrat, sulfat, klorid, nikkel og arsen. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. Der har været spor af anioniske detergenter i hovedparten af vandværkets boringer samt ved afgang vandværk. Største fund er fra 2006 og er på 9 µg/l. Grænseværdien er på 100 µg/l. Detergenter er sæbestoffer. Gener fra fedtet ler kan i forbindelse med borearbejde modvirkes ved at anvende detergenter fx anioniske. Anioniske detergenter kan endvidere stamme fra udbringning af sprøjtemidler og kan i nogle tilfælde forekomme naturligt. Der har været spor af phenol (0,19 µg/l) i boring DGU nr i 2013, men blev ikke genfundet i den opfølgende analyse. Boring er sløjfet, og boring DGU kommer ikke til at indgå i det fremtidige kildefelt. AREALANVENDELSEN TRUDSBRO VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk omfatter primært landbrug og skov, der udgør henholdsvis 76 % og 8 %. Bebyggelse udgør 5 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk ligger på ca. 52 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk kortlagt 7 grunde på vidensniveau 2 (V2) og 15 grunde på vidensniveau 1 (V1). En grund er kortlagt på både V1 og V2. Der er tale om forskellige aktiviteter, men typisk er der tale om aktiviteter, der involverer olie og benzinkomponenter eller affald (lossepladsperkolat). Se figur 3 og tabel 3. 56

65 Figur 3. Kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk. Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Losseplads, Flauenfeldt I Losseplads, Flauenfeldt II Vognmand Svend Bygvrå Status V1/V2 Konstateret forurening Lossepladsperkolat V2 Lossepladsperkolat i grundvand Lossepladsperkolat V2 Lossepladsperkolat i grundvand Metaller, olie, benzin V2 Olie i grundvand og tjære Olie og tjære i jord Olie og benzin i poreluft Afstand fra indv. boring til forurening 1,95 km 1,6 km 2,18 km Opfyldt mose, Lossepladsperkolat V2 Lossepladsperkolat 760 m Fynslundvej Slagger v. Fynslundskolen Tungmetaller fra V2 Bly i jord 4 km slagge Losseplads Hønsemosen Lossepladsperkolat V2 Lossepladsperkolat 4,65 km i grundvand Slagge og Benzin og olie V2/V1 1,78 km brændstofanlæg Kastaniegården Metaller, benzin og V1 875 m olie Stål og metallageret, Højtoften 13 Tungmetaller, tjæreforbindelser, benzin og olie V N. P. Nielsen og sønner Metaller V1 1,7 km 57

66 Uhre maskinstation Pesticider V1 2,6 km Mekaniker Chr. Benzin og olie V1 1,9 km J. Schmidt Smed P. J. Nielsen Metaller V1 2,0 km Thorvald Jespersen Benzin og olie V1 2,7 km Maskinsta- tion, Herredsvejen Kolding omegn Benzin, olie og V1 4,3 km foderstof og gødning (KOF og G) tungmetaller og pesticider Egholt antirust Benzin, olie, gas, V1 4,8 kul og tjæreprodukter Gartneri Hønsemosen Benzin og olie V1 4,8 km Fynslund Hallen Slagge fra affaldsforbrænding V1 3,8 km Losseplads Bækkelundvej Lossepladsperkolat V1 5,4 km Knud Dam Benzin og olie V1 2,7 km Værksted Bremhøj 1 Benzin og olie V1 2,0 km Tabel 3. Kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk. SAMMENFATNING AF PROBLEMSTILLINGER INDEN FOR INDVINDINGSOPLANDET TIL TRUDSBRO VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Trudsbro Vandværk har grundvandsmagasinet Kvartært Sand, s3 i størstedelen af området lille eller nogen nitratsårbarhed. Tykkelsen af lerlag over magasinerne, der indvindes fra ved kildefelterne, varierer noget. Der er generelt mere end 15 meter ler. Ved en enkelt af boringerne er der kun 1 meter ler, men magasinet er spændt. Der er flere steder inden for indvindingsoplandet udpeget indsatsområder i forhold til nitrat (ION). ION er et område, hvor der er brug for en særskilt indsats over for nitrat. Den potentielle nitratudvaskning i området er større end den gennemsnitlige udvaskning af nitrat på landsplan, men der er ikke fundet nitrat i boringerne. Grundvandsmagasinet ved boringerne vurderes til at have lav til nogen sårbarhed i forhold til nitrat. Der er en del V1 kortlagte grunde, som er kortlagt på baggrund af mistanke om olie- og benzinkomponenter. Den nærmeste kortlagte grund ligger ca. 825 m derfra, hvor der endvidere er mistanke om tjærekomponenter. Pga. den store afstand er det mindre sandsynligt, at det kan være kilden. Der skal fremadrettet være opmærksomhed på tjære-, olie- og benzinkomponenter. Der har endvidere været spor af anioniske detergenter i hovedparten af vandværkets boringer samt i drikkevandet ved afgang vandværk. Største fund er fra 2006 og var på 9 µg/l. Da de anioniske detergenter ses i så stort et antal af boringerne, kan det evt. skyldes, at de er benyttet i forbindelse med boringernes etablering. Der skal fortsat være opmærksomhed på indhold af anioniske detergenter fra boringerne. 58

67 INDSATSER FOR TRUDSBRO VANDVÆRK Indsatser for Trudsbro Vandværk Trudsbro Vandværk har 10 aktive boringer. Nordlige kildefelt Sydlige kildefelt DGU nummer Ny boring Ny boring Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre en mere skånsom indvindingsstrategi. Senest udgang Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan. Vandværket skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. 4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg ved det fremtidige kildefelt. Senest udgang Vandværkets vandspild skal reduceres til 7 %. og senest i Vandværkets rentvandstank skal inspiceres. Senest 2017 og derefter hvert 5. år. 19 Vandværket skal have søgt om fornyelse af indvindingstilladelse (afhænger af fastlæggelse af forsyningsstruktur). Punktkilder Inaktive brønde og boringer Senest Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 59

68 Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus indenfor BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 30 Hvis der foreligger mulighed for at gennemføre grundvandsbeskyttelsesprojekter, f.eks. dyrkningsaftaler eller skovrejsning, inden for indvindingsoplandet til en kildeplads, og det vurderes, at projektet har høj omkostningseffektivitet i forhold til pesticider og/eller nitrat, skal det gennemføres. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 60

69 4.11 VESTER NEBEL VANDVÆRK Vester Nebel Vandværk har 3 aktive boringer (DGU nr , DGU nr og DGU nr ), der indvindes fra henholdsvis Kvartært Sand, s3 (16,5 til 22,5 meter under terræn (m.u.t)) og Bastrup Sand, s6 (60 til 70 m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet m 3. Vandværket har ingen nødforsyning til andre vandværker. OMRÅDEUDPEGNINGER VESTER NEBEL VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder i prioriteret rækkefølge: Vester Nebel Vandværk BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION indenfor indvindingsoplande (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Områdeudpegninger og BNBO ved Vester Vandværk. 61

70 BNBO De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for Vester Nebel Vandværks indvindingsboringer DGU nr , DGU nr og DGU nr er vist i figur 1. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er et mindre nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) mod nord inden for indvindingsoplandet. Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværk sker grundvandsdannelsen i oplandets centrale og sydlige del. Områder med kort transporttid Figur 2 viser vandpartiklernes transporttid fra de rammer terræn (dybde hvorfra jorden er vandmættet) og frem til vandværksboringernes filtre. Simuleringen viser, at vandet, der indvindes fra Kvartært Sand, s3, overvejende er 70 til 500 år undervejs, mens vandet, der indvindes i Bastrup Sand, overvejende er 100 til 500 år undervejs. Figur 2. Vandpartiklernes transporttider ved Vester Nebel Vandværk. GRUNDVANDSKVALITET VESTER NEBEL VANDVÆRK Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi på Vester Nebel Vandværk. Der er fundet Glyphosat (0,05 µg/l) i boring DGU nr i juli Omprøven i september 2013 viste ingen fund af Glyphosat. Glyphosat bruges som ukrudtsmiddel og forhandles bl.a. under navnet RoundUp. 62

71 Der har været spor af anioniske detergenter (6 µg/l) ved afgang vandværk tilbage i 1998, og der er ikke siden analyseret for stoffet. Detergenter er sæbestoffer. Anioniske detergenter kan stamme fra vaske- og rengøringsmidler, fra smøring af boreudstyr under boringens etablering, og fra udbringning af sprøjtemidler. Der har desuden været spor af M+P-xylen (0,21 µg/l) ved afgang vandværk i september Der er ikke fundet xylen ved senere analyser. Xylener stammer fra olie- og benzinkomponenter. Vandet har et lavt indhold af nitrat, sulfat, klorid, nikkel og arsen. Der er ingen problemer med bakteriologi i vandet. AREALANVENDELSEN VESTER NEBEL VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværk omfatter primært landbrug og skov, der udgør henholdsvis 69 % og 16 %. Bebyggelse udgør 8 %. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværk ligger på ca. 36 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværk kortlagt 3 grunde på vidensniveau 2 (V2) og 2 grunde på vidensniveau 1 (V1). Se tabel 1 og figur 3. Der er tale om forskellige aktiviteter, men typisk slaggeudlæg, og aktiviteter der omfatter olie og benzin. Figur 3. Kortlagte grunde ved Vester Nebel Vandværk. Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Vognmand, Nytoft 4, Egtved Slagge ved Jordrupvej 6 Status V1/V2 Konstateret forurening Oliekomponenter V2 Olie i jorden 225 Slagge/Tungmetaller V2 375 Afstand fra indv. boring til forurening 63