Referat Naturgruppen. Mødedato: Torsdag den 24. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00

Transkript

1 Referat : Torsdag den 24. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Mødelokale 1, Mørdrupvej Rune Bak Jensen deltog i stedet for Søren Hansen. Morten Weile fra Plan deltog og deltager fremover i stedet for Laura Albeck Ibsen, mens Laura er på barsel. Deltagere: Ebbe Kanneworff (Danmarks Naturfredningsforening Helsingør) Helle Øelund (Danmarks Naturfredningsforening Helsingør) Jørgen Hansen (Dansk Ornitologisk Forening, DOF Nordsjælland) Mogens Aarslef Hansen (Lokal Agenda 21 forening, Helsingør) Poul Erik Pedersen (Friluftsrådet Nordsjælland) Søren Hansen (Nordsjællands Landboforening) Jens Bjerregaard Christensen (Naturstyrelsen Nordsjælland) Ebbe Nielsen (Tikøb Jagtforening) Bente Nielsen (Dansk Vandrelaug) Nikolaj Brejl (Center for Teknik, Miljø og Klima) Laura Albeck Ibsen (Center for Kultur, Idræt og Byudvikling) Anne-Marie Møldrup (Center for Teknik, Miljø og Klima) Annemarie Westh Jepsen (Center for Teknik, Miljø og Klima) Johannes Hecht-Nielsen (Formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget) Fraværende: Søren Hansen Laura Albeck Ibsen Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Kommunal elbilpark Maritimt reservat Øresund Planer om stort stadion Skarvkoloni og vandkvalitet i Bøgeholmsøen Strandene omkring Helsingør, passage, broer Strandpark ved Mirasol? Helsingørs grønne vestkile Ny naturplejeplan for Helsingør kommune Orientering fra Orientering fra Helsingør Kommune Næste møde...18

2 14. Evt....19

3 3 01. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt.

4 4 02. Godkendelse af referat Annemarie Westh Jepsen: Opfølgning på punkt 1 i referatet, uddybende svar på ledningstab af vand. Annemarie gennemgik et svar fra Forsyning Helsingør (FH), se herunder. De væsentligste årsager til spild er brud og utætheder (se svaret for øvrige årsager). F.eks. er der 2-3 større brud om ugen, som straks ordnes. FH har ikke kendskab til spildet fra de private stikledninger. FH arbejder målrettet for at holde spildet nede, men forventer ikke at kunne komme under de 8 %. FH følger sin plan for udskiftning af ledninger. ønskede planen tilsendt. Annemarie Westh vil fremskaffe planen og få den sendt ud til. takker FH for et fyldigt svar. Ingen bemærkninger til referatet i øvrigt. Svarmail fra Forsyning Helsingør: Forsyning Helsingør har stor focus på vandspild, da det ikke bare er et ressource spild, men også en væsentlig økonomisk faktor for FH. Vandspildet var i 2014 ca. 8,3 % af den oppumpede vandmængde. Årene før har vi ligger omkring de 10%. De 10 % er en væsentlig skille linie, da vi skal betale afgifter for ledningsført vand, for den del af spildet som er over 10%. Med i opgørelsen over vandspild, er en række faktorer, som vi ikke alle har indflydelse på: Brandslukningsvand Fusk med vandmålere, herunder ulovlige tilkobling på FH s ledningsnet. For lave indberetning over vandforbrug. Private entreprenørers uregistrerede skylninger af ledninger. Fordampning på vandværkerne Overgravning af ledninger Hertil kommer evt. fejl på målere. Det går nok lige op med positive og negative fejlmålinger, men vi kan dog ofte se en tendens til, at vi hører tidligt om de steder måleren viser meget og ikke så hyppigt, hvor måleren har sat sig fast. Den væsentligste årsag til vandspild er en kombination af brud og ikke kendte brud (alm. utætheder). De større brud opdager vi hurtigt og vi har ca. 2-3 brud om ugen. Men mange utætheder kan sive i mange år, uden de opdages. Nogle gange opdager vores spildevands folk et brud/utæthed,- de kan undre sig over vandstrømningen i en spildevandsbrønd i tørvejr. Det kan så vise sig, at vandet stammer fra et brud, som siver ind i den utætte spildevandsledning.

5 5 Brud og utætheder hænger ofte sammen med materiale valget. Små eternitledning og PVC vandledninger fra 60 erne og 70 erne er ind i mellem utætte i samlingerne. I FH har vi en udskiftningsplan for vores egne ældre ledninger. Men der er ingen planer eller krav om udskiftning af de private stikledninger. Ca. 1/4 del af FH s ledningsnet ligger som jordledninger/stikledninger mellem forsyningsledningen og skelgrænsen til på privat grund. Da måleren typisk er i huset, opdages en utæthed sjældent og det er FH som må bærer dette tab. Selve stikledningen er privat og der er stort set ingen udskiftning af private ledninger, da havegang, carporte og andet, forhindre udskiftningen. Vandspild fra private ledninger kunne være spænde at undersøge,- muligvis er spildet større på privat grund end fra FH s egne ledninger. Hvad gør FH for at mindske ledningstabet? I FH har vi 4 indsatsområder for at mindske ledningstabet. Udskiftningsplan hvor gamle ledninger og ledninger af eternit og PVC udskiftes til nye PE rør. Traditionel opsporing af brud/utætheder ved akustisk målinger Etablering af sektioner. HF s ledningsnet er opdelt i 28 sektioner, hver med en målerbrønd med onliniemålere. Det giver et godt overblik og kan afslører, hvis der er unormalt forbrug. I kombination med sektions- målerbrøndene foretages nul-punkts målinger på helt små delstrækninger. De foretages om natten og forventningen er, at hvis nettet er tæt, så kan vi også holdet trykket, når vandforsyningens ventiler slukkes. Det er forventningen, at vi med den takt ledningerne udskiftes og med den formodede tilstand som de private stikledninger har, så kommer vi ikke under 8 % i spild. Nye fjernaflæste måler I 2015 udskifter FH alle vandmålere. Erfaringen fra andre forsyninger som har udført et samlet måler skift, er, at vandspildet vokser til %. Det skyldes formentlig, at de ældre målere viser en smule mere forbrug jo ældre de er. Belægninger i måleren indsnævre tværsnitsarealet og det øger strømhastigheden og det sætter skovlhjulet i ekstra omdrejninger. Ifølge lovgivningen må måleren viser en afvigelse på +- 4%, og det holder vi os inden for. Når vi får nye målere på en gang, så vil afvigelsen være tydelig og det øgede vandspild, vil give FH øget arbejde med at begrænse vandspildet, øget udgifter til ledningsafgift og nok så væsentlig,- en opgave med at forklarer det øgede vandspild overfor vores kunder. Med venlig hilsen Morten Timmermann Vandchef Direkte Mobil mti@fh.dk Forsyning Helsingør Haderslevvej 25 DK-3000 Helsingør Telefon Internet Mail fh@fh.dk

6 6 03. Kommunal elbilpark 09/10648 Indledning/Baggrund Mogens Aarsleff Hansen, på vegne af DN, Friluftsrådet, DOF og Agenda 21 Hvad er status og planer for en kommunal elbilpark? Annemarie Westh Jepsen: Cowi har udarbejdet en rapport om kommunens elbiler, som skal rettes til. Klimakoordinator Karen Marie Pagh Nielsen har foreløbig oplyst, at Der er 141 almindelige biler i Helsingør kommune, heraf kan 89 teknisk set udskiftes med elbiler (63 %). 48 biler har direkte potentiale, 41 kan omstilles, såfremt man tager hensyn til bilens brug og kørselsmønstre. Økonomisk set kan 11 af de 89 biler med fordel omstilles ud fra en 1:1 sammenligning. Årlig besparelse: ca kr. årligt i forhold til at udskifte til nye dieselbiler som de eksisterende. Udgiftsneutralt alternativ at udskifte 25 biler. Administrationen i kommunen har 4 elbiler. Johannes Hecht-Nielsen: Vi er meget opsatte på at få så mange el-biler som muligt. Derfor deltog vi f.eks. i el-bil rallyet forleden. Der er dog stadig nogle tekniske begrænsninger, f.eks. at opladning af batterierne kræver for meget tid, når det gælder biler, der bruges meget, f.eks. i hjemmeplejen. JH-N Tror, at alle der kan udskiftes, vil blive udskiftet, når de er udtjent. Vi inviterer Karen Marie Pagh Nielsen til et Naturgruppemøde, når COWI-rapporten er færdig.

7 7 04. Maritimt reservat Øresund 14/19557 Indledning/Baggrund Mogens Aarsleff Hansen, på vegne af DN, Friluftsrådet, DOF og Agenda 21 Vil Kommunen aktivt sikre, at projektet "Maritimt Naturreservat i Øresund" nyder fremme? Jfr. Borgmesterinitiativet Annemarie Westh Jepsen: Der er et brev på vej fra vores borgmester til de danske Øresunds kommuner med forslag til, at vi skriver til vores minister om at fremme en fredning af Øresund. Det er ikke besluttet, hvilken type fredning. Godt at kunne vise opbakning fra både grønne organisationer, myndigheder, turisme- og fiskerierhvervet. Vi orienterer, når brevet er sendt. Det er lige på trapperne. Ebbe Kanneworff: Orbicons rapport viser at sandsugning ikke problemet for Øresund, kun et problem helt lokalt. Man bør beskytte Øresund for at mindske effekter fra andre påvirkninger: fiskeri, eutrofiering, udledning af giftige stoffer. Tilstanden i Øresund svinger i øjeblikket er der faktisk fremgang for visse fiskearter, herunder rødspætter. Bunddyrene har dog ændret sig. F.eks. er store muslinger ændret til små muslinger. Jens Bjerregaard: undrer sig over at der ikke er lagt et Natura 2000 område i Øresund, hvis det er så interessant. Ebbe Kanneworff: ved det ikke, men tror det er pga. de store erhvervsinteresser.

8 8 05. Planer om stort stadion 15/18539 Indledning/Baggrund Poul Erik Pedersen, på vegne af DOF, DN, Agenda 21 og Friluftsrådet Vi ønsker en debat om de fremtidige storstadionløsninger enten på Ndr. Strandvej, Gl. Hellebæk eller ved Rasmus Knudsens Vej. Morten Weile: Der er sat af til undersøgelse i 2019 i Budgetforliget. Måske Hellebæk eller Rasmus Knudsens vej tror at Nordre Strandvej er ude. Johannes Hecht-Nielsen: Beslutning om placering af stadionet bliver formentlig her i efteråret Drømmen om superliga stiller krav til størrelse, trafik og p-pladser, og derfor bliver det nok ikke Nordre Strandvej. JH-N synes selv, at en tredje mulighed kunne være hjørnet mellem Helsingørmotorvejen og Hornbækvej bag Espergærde. Det betyder ikke, at man ikke kan være i 1. division ellers superligaen, kampene må så blot i mellemtiden foregå et andet sted, f.eks. i Farum. I 2019 skal det undersøges, hvad der skal være på det valgte sted. Poul Erik Pedersen: bekymret for hvad der vil ske på Nordre Strandvej, f.eks. boliger. Bør bibeholdes til åbne, grønne områder, f.eks. sportstræningsbaner. Ebbe Kanneworff: enig Johannes Hecht-Nielsen: Hvis Kongernes Nationalpark kommer på plads, så vil Marienlyst kunne være den store indgangsport. Den italienske restaurant derude kan ikke udvide i forvejen pga. restriktioner. Vi har meget grønt i området øvrigt. Der må være en balance mellem grønt og byggeri.

9 9 06. Skarvkoloni og vandkvalitet i Bøgeholmsøen 15/18542 Indledning/Baggrund Poul Erik Pedersen, på vegne af DOF, DN, Agenda 21 og Friluftsrådet Øen i Bøgeholmsøen har en meget stor koloni af Skarver, som har gjort øen fuldstændig nøgen med deres ekskrementer. Hvilken påvirkning har det på vandkvaliteten i Bøgeholmsøen og i de tilstødende vandløb og deres tilknyttede søer? Ebbe Kanneworff: Skarverne har en betydelig virkning, da der er tilførsel og ikke fraførsel af næring. Jørgen Hansen: Skarvens ekskrementer ødelægger træerne. Men samtidig 200 grågæs i Bøgeholm søen. De betyder mere. Skarverne er på land. Ebbe Kanneworff: Ekskrementerne findes i en lille pose, som kan findes nede i vandet rundt om øen. Jens Bjerregaard: Vandkvaliteten bliver ringere, hvad det end skyldes men det må man acceptere det er naturens gang. Der kan jo komme nogle havørne, og så går bestandene ned igen. Skarverne er fredet, men man kan regulere ved at ødelægge æggene. Annemarie Westh Jepsen: Naturstyrelsens overvågning af søen viser, at vandkaliteten er faldet, trods kommunens rensning af spildevand m.m. Jens Bjerregaard: Vi kan tage op igen senere, hvad der er behov for, og hvilke muligheder, der er.

10 Strandene omkring Helsingør, passage, broer 15/18532 Indledning/Baggrund Helle Øelund, på vegne af DN, Friluftsrådet, DOF og Agenda Hvad vil kommunen gøre for at sikre, at vi kan gå langs stranden f.eks. mellem Skotterup og Espergærde og mellem Marienlyst og Ellekildehage. På strækningen fra Espergærde mod Jarlens" grund er nogle af trapperne, der sikrede at man kunne passere broerne væk. Hvordan kan passage sikres der? 2. Hvordan kan man få oplyst (vores forslag: evt. på et digitalt kort med årstal) hvilke broer, der er så "nye", så man har lov til at benytte dem, selvom der står privat på dem. 3. Kan kommunen sikre passage forbi Marienlyst hotel ad den befæstede sti. Når man kommer fra Nordhavnen, står der "kun for hotellets gæster", mens der står privat, men at man må passere, når man kommer den anden vej fra. Johannes Hecht-Nielsen: I må gerne anmelde, så kigger vi på sagen. Vi udfører ikke aktivt tilsyn med adgangen. Annemarie Westh-Jepsen: Før 2007 var det ifølge lovgivningen forbudt at gå ud på andres badebro. Fra 2007/08 har vi stillet krav om adgang, hvis man i øvrigt kan komme lovligt til broen og den ikke ligger nærmere end 50 m fra boligbebyggelse (som ligger på samme grund som badebroen). Vi har ikke lavet kort undervejs til de mange sager. I må spørge til en konkret bro, så svarer vi, om der er krav om etablering af mulighed for offentlig adgang. Poul Erik Pedersen: Der bør være et skilt der viser, at der er offentlig adgang. Ingen ved det jo. Det gør man alle andre steder, hvis der er tvivl om offentlig adgang. Johannes Hecht-Nielsen: Vi tager regelsættet med til næste møde som punkt. Selvfølgelig må man gå forbi Marienlyst. Vi sørger for, at det bliver tydeliggjort. Kort og groft fortalt er adgangsreglerne på strande ud til hav: Du må gå på offentlige strande og på private strande, hvor du kan komme til dem

11 11 lovligt. Du må bade fra og opholde dig på offentlige strande og fra/på private strande, men ikke nærmere end 50 m fra en bolig på boligens egen grund, og boligen ligger på strandgrunden (gælder f.eks. ikke, hvis der er en vej mellem boligen og stranden). Du må kun gå ud på de private badebroer, hvor der er vilkår om offentlighedens adgang. En badebro er et privat anlæg og er ikke sidestillet med adgangen på stranden.

12 Strandpark ved Mirasol? 15/18536 Indledning/Baggrund Helle Øelund, på vegne af DN, Friluftsrådet, DOF, Agenda 21 Har kommunen overvejet at købe de to grunde ved Mirasol og gøre området til en strandpark evt. ved hjælp af fonde? Det kunne også sikre den fine udsigt over Øresund på dette sted. Johannes Hecht-Nielsen: Det var overvejet for nogen tid siden.

13 Helsingørs grønne vestkile 12/10691 Indledning/Baggrund Jørgen Hansen, DOF Opsætning af siddestolper til bl.a. rovfugle i Vestkilen. synes det er i orden at der bliver sat siddestolper op til rovfugle, og at det ikke kræver dispensation fra fredningen. De praktiske ting løses udenfor med Anne-Marie Møldrup.

14 Ny naturplejeplan for Helsingør kommune 14/25223 Indledning/Baggrund Anne-Marie Møldrup, team Natur og Vand Samarbejde om ny naturplejeplan for Helsingør Kommune. Anne-Marie Møldrup: Vi lavede en naturplejeplan (naturstrategi) i 2008, som har dannet grundlag for kommunens indsatser på naturområdet, både på privat og kommunal natur. Derudover har der været ad hoc plejeindsatser og gode ideer undervejs. Vi vil gerne revidere naturplejeplanen, dvs. få et overblik over hvor vi har god natur og hvor og hvordan vi kan prioritere vores plejeindsats, både på private og kommunalt ejede naturområder, for at få mest natur for indsatsen. Vi vil gerne gøre det i sammenhæng med arbejdet med det Grønne Danmarkskort, som ifølge den seneste ændring af Naturbeskyttelsesloven og Planloven skal vises i den næste kommuneplan sammen med prioriteringen af den kommunale naturindsats. Der er rygter om at den nye regering måske vil trække kravene om det grønne danmarkskort tilbage, men det skal ikke forhindre os i at bruge redskaberne og tankerne til at lave en ny naturplejeplan. Vi vil gerne gøre arbejdet i fælleskab med. Og gerne starte med en arbejdsgruppe med de, der ønsker at være med til drøftelserne. Og senere lægge et oplæg op til drøftelse i hele. Vi vil gerne lave kort over de hidtidige indsatser samt kort over naturkvaliteten beregnet ud fra vores besigtigelser, som især var i De nye biodiversitetskort har mest fokus på de rødlistede arter, og dem har vi ikke rigtigt uden for statsskovene, så vidt man ved. Men biodiversitetskortene har også fokus på mulige områder for god biodiversitet, som vi vil se på. Rune Bak Jensen: Kender ikke den tidligere naturstrategi, kunne der måske også komme fokus på kommunens landbrugsjord, som er dårligt dyrkede flere steder, så der står tidsler og andet på jorden? Anne-Marie Møldrup: Naturplejeindsatsen er målrettet deciderede naturområder, ikke landbrugsområder i drift. Vi vil tage opfordringen om at se på landbrugsdriften på kommunens landbrugsarealer op til drøftelse med Ejendomscentret. Anne-Marie Møldrup indkalder til et arbejdsmøde om ny naturplejeplan i løbet af efteråret, når de er produceret nogle kortgrundlag. Umiddelbart meldte DN, Friluftsrådet og DOF sig til arbejdsgruppen. Øvrige bliver inviteret og kan melde til eller fra arbejdsgruppen.

15 Orientering fra Helle Øelund: Viste en fotoserie af ødelæggelse af kystkrænten nedenfor Møllehuset på Gl Strandvej. Vi ved at Forsyning Helsingør arbejder med en regnvandsledning. Og at der er tilladelse til en nedrivning. I parentes er der også et bådehus. Og der er pæle på en ny stenmole. Tilsyneladende også byggeaffald der, hvor der er blevet revet ned. Sidste billede i fotoserien viser kommunens strandpark med udsigt til en bro. Er bygningen ude på broen lovlig? (Spørgsmålet er efterfølgende sendt til sagsbehandling i kommunen). Annemarie Westh Jepsen: Der er givet påbud om nedrivning af bådehuset. Der ligger en fællesledning (fælles for spildevand og regnvand) og derfor et overløbsbygværk for det vand, der ikke er plads til ved regnskyl. Der har været utætheder i ledningen. Derfor har Forsyning Helsingør renoveret til tæt rør. I den forbindelse er stensætningen ud i vandet fornyet for at sikre rørledningen. Det er tjekket med Kystdirektoratet, at man må renovere uden tilladelse. FH har endvidere skiftet et stykke af røret til en større dimension, så der kommer færre overløb i fremtiden. De har sat 3 brønde for at fremtidige ejere kan tilsluttes spildevandsledningen. FH s entreprenører har taget fotos af skrænten før, så den kan blive retableret. Altså midlertidig jordplacering. Nedrivningen af huset foretages af private entreprenører. Det varer lidt før sidste del bliver revet ned pga. aftale med teleselskab om mast på bygningen kan ikke komme ud af aftalen, før den udløber. FH og ejeren havde lavet en aftale, så FH kunne komme ind og renovere ledningen, når der alligevel var åbnet for adgang. FH siger, at der er noget i restordre, så der kommer en stor gravemaskine i næste uge også. Poul Erik Pedersen: en voldsom storm kunne lave ravage på brøndene og midlertidige jorddepoter, nu hvor der ikke er bevoksning til at holde på jorden. Hvilken information har der været fra HF og ejeren til de lokale beboere? Flere: Der bør være bedre information til de lokale ved sådanne projekter. Annemarie Westh Jepsen: vi kunne godt sige til FH, at FH i tilfælde, hvor der kan tænkes at komme lokalt engagement, bør skrive til de lokale beboere og fortælle om projektet på forhånd. Informere bedre om projektet. Ebbe Kanneworff: Der er høring inden store anlægsarbejder. Annemarie Westh Jepsen: FH opfatter det nok som almindelig vedligehold, ikke noget stort,

16 16 de har nok undervurderet naboernes reaktion på sådan en renovering. Helle Øelund: Hvad med brokkerne der ligger på nedrivningsgrunden. Skal ejeren fjerne dem, eller må de ligge under byggemodningen? Annemarie Westh Jepsen: Byggeaffald skal bortskaffes korrekt. Det er altid en vurdering hvor længe det må ligge. Vi vil nok ikke gå ind og kræve noget, før alt er revet ned. Agenda 21: har stået for en præsentation af et miljøvenligt hus. Ejeren havde haft problemer med kommunen og måske også naboerne, da de byggede huset. De følte at lokalplanen var for gammeldags. Miljø bør tænkes bedre ind i nye lokalplaner. Johannes Hecht-Nielsen: Vi tænker miljø ind i nye lokalplaner, går ikke ind og ændrer på de gamle lokalplaner. Rune Bak Jensen: tilbagevendende cykelløb kunne man variere ruterne, så det ikke går ud over de samme hvert år? Informationen var god i år. Johannes Hecht-Nielsen: Det tager vi med. Ebbe Nielsen: 16. maj er juleaften for jægerne. Dårlig dato til cykelløb. Rune Bak Jensen: Mange diskussioner mellem lodsejere og folk med hunde i snor. Folk er for lidt bekendt med reglerne om hunde. Bente Nielsen: Vi oplever også på vandreture, at folk kan blive bange for løsgående hunde. Hvor ejeren ikke anerkender at de skal kalde hunden tilbage. Poul Erik Pedersen: Friluftsrådet har tænkt på hundekampagner, vil undersøge om det bliver til noget. Rune Bak Jensen: Vi får lidt henvendelser om retablering af natur/søer. Fint hvis der kan komme information til disse landboere om mulighederne for støtte og krav til projekterne. Anne-Marie Møldrup: Det vil vi undersøge. Ebbe Nielsen: Vi kan søge flere midler nu hos naturstyrelsen til minkbekæmpelse. Vi fanger færre, så det virker. Fra 110 det første år til stykker nu.

17 Orientering fra Helsingør Kommune Cæcilie Gervin: nyuddannet biolog, har været ansat i ½ år i praktik og i løntilskud. Har arbejdet med 3 vejledning, 3 sager og med tjek af de uoverensstemmelser, som Naturstyrelsen har opdaget ved deres gennemgang af 3 natur i Helsingør kommune (del af naturstyrelsens landsdækkende gennemgang af 3 natur). Af de 43 uoverensstemmelser, er der 2 sager, som kommunen skal kigge nærmere på. I 3 tilfælde har der været givet dispensation og resten skyldes stort set fejlregistreringer. Cæcilie har udarbejdet en rapport om dette, som vil blive sendt ud, når den er kvalitetssikret. Naturstyrelsens rapport for Helsingør kommune kan ses her: 3/opdatering-af-3-natur/kommuner/helsingoer-kommune/ Jens Bjerregård: Nogle søer, som er mindre end 100 m2, er måske tegnet ind, fordi de er beskyttet i fredskov. Positivt at der kun er få uregelmæssigheder, der skal tjekkes op på. Rune Bak Jensen: positive tilbagemeldinger om brev og vejledning om 3. Annemarie Westh Jepsen: Plan og GIS flytter ind på Mørdrupvej 15. Visit Nordsjælland flytter ind, hvor Plan sad i Stengade 72. Mørdrupvej 15 er ikke sat til salg endnu, men nok snart. Der skal også laves lokalplan. Der kan gå et stykke tid endnu, før TMK skal flytte. Johannes Hecht Nielsen: Der er stadig liv i sandfodringsprojektet. Møde med de 3 borgmestre og de 3 udvalgsformænd fredag den 25/9 om finansieringsmodellen. Pilotprojekt i Gribskov (større end, at man bare ser, at sandet forsvinder). Et stykke vej endnu før det helt store projekt. Finansieringen er afgørende. Morten Weile: der har været møde med Regionen, som måske også vil bidrage. Annemarie Westh Jepsen: Det undersøges også, om der kan søges EU-life midler. Ebbe Kanneworff: Vores ansøgning Et hav i balance til Willumfonden gik ikke i gennem desværre (fik dog ros). Vi mangler stadig viden om, hvordan det skal gøres rigtigt. Poul Erik Pedersen: Er der nyt om miljøprisen? Annemarie Westh Jepsen: Vi indkalder til et nyt møde i dommerkomitéen i løbet af efteråret.

18 Næste møde Indledning/Baggrund Næste møde er torsdag den 26. november 2015 med julefrokost bagefter.

19 Evt. Vi sætter revision af kommissoriet for naturgruppen på til næste møde. Mogens Aarsleff har lavet et udkast, som blev givet til Anne-Marie Møldrup.