Erfaringshåndbog for InSite Moesgård. Et pilotprojekt med gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter on site på selve byggepladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringshåndbog for InSite Moesgård. Et pilotprojekt med gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter on site på selve byggepladsen"

Transkript

1 Erfaringshåndbog for InSite Moesgård Et pilotprojekt med gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter on site på selve byggepladsen

2 Indhold Indledning 3 Baggrunden for projektet 4 Hvem står bag 4 Projektets sammenhæng 4 Forarbejdet 5 Pilotprojektets etablering 5 Projektansøgningen 6 Indledende aftaler og samarbejdspartnere 6 Byggepladsens vilkår et sted i forandring fra dag til dag. 7 Faciliteter 7 Tekniske løsninger 9 Undervisning på byggepladsen 10 Et møde mellem kulturer og faggrupper 10 Præsentationen af projektet 10 Modtagelsen 11 Virkelighed vs. Teori 12 Det faglige indhold 13 Aktualitet og relevans 13 Behovet for fleksibilitet 17 Resultat og evaluering 18 Projektledelsens evaluering 18 De udførendes evaluering 20 Afrunding 22 2

3 Erfaringshåndbog for InSite Moesgård - Et pilotprojekt med gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter on site - på selve byggepladsen. Indledning I sidste halvdel af efteråret 2011 gennemførte BABEL i samarbejde med MT Højgaards projektledelse på udførelsen af Moesgård Ny Museum et forsøgsprojekt med støtte fra Kompetence Midt og Den Europæiske Socialfond. Projektet med navnet InSite Moesgård omhandlede et kompetenceudviklingsforløb for det udførende betonsjak på byggepladsen ved Moesgård lige syd for Aarhus. Initiativet ønskede at bidrage til øget viden blandt de udførende om bl.a. digitale arbejdsmetoder, proces og planlægning samt teamwork og intern kommunikation. Det helt centrale i projektet har været, at det blev gennemført direkte på byggepladsen, som et sammenhængende forløb med regelmæssige inputs og kobling til det igangværende byggearbejde. Erkendelsen af, at et initiativ som dette kræver et væsentlig bagvedliggende apparat med både økonomisk råderum, byggefaglige ressourcer og ikke mindst etableret opbakning fra de involverede parter, er nok forløbets vigtigste lærdom. Den vil vi forsøge at uddybe i den følgende erfaringsopsamling, som beskriver vores oplevelser, resultater og refleksioner i forbindelse med afviklingen projektet. Erfaringsopsamlingen er også tænkt som en håndbog for eventuelle kommende projekter med afvikling af kompetenceudviklende undervisning på byggepladserne i Danmark. Vi satte i gang med en ambitiøs intention om at kunne både arrangere og levere et kompetenceudviklende tilbud, der udnyttede fordelene i den nære kontakt til arbejdspladsens fysiske rammer og interaktionen mellem de udførende og projektledelsen på stedet. Et for de fleste - og ikke mindst for os - helt nyt territorium, der umiddelbart burde rumme helt oplagte muligheder. De muligheder kom vi tættere på. Undervejs stødte vi dog også på talrige både uforudsete og til tider pludselige forhindringer, som bidrog til erfaringerne om, hvad der skal til for at føre den oprindelige idé ud i livet på byggepladsen. Erfaringshåndbogen her er udarbejdet af BABEL sekretariatet, som også har stået for koordineringen og gennemførelsen af pilotprojektet InSite Moesgård. Juni

4 Baggrunden for projektet Hvem står bag BABEL er en forening og en sammenslutning af interesser inden for det aarhusianske byggemiljø. Foreningens formål er som viden- og kompetencecenter for en række offentlige uddannelsesinstitutioner, erhvervsdrivende virksomheder og interesseorganisationer at facilitere og koordinere udvikling inden for bygge- og anlægsbranchen. BABEL blev oprindeligt stiftet i maj 2006, og i 2007 etableredes en samarbejdsaftale med DNU Det Nye Universitetshospital omkring etablering og drift af et tværfagligt uddannelsesprojekt på byggepladsen ved Skejby Sygehus. Herudaf fostredes ideen om InSite skolen som koncept, og projektet har været omdrejningspunkt for BABELs aktiviteter i foreningens levetid frem til i dag. Foreningen ønsker at Fremme holdningsændringer og professionalisering af branchen med større tværfaglig forståelse, samarbejde og tillid mellem byggeriets parter. Øge branchens udviklings- og eksportmuligheder gennem en løbende udvikling arbejdskraftens kompetencer. Formidle den nyeste viden og forskningsresultater indenfor byggeriet. BABELs grundlæggende filosofi er derfor, at vejen til et bedre og optimeret byggeri går via innovation og samarbejde. Projektets sammenhæng Projektet her - InSite Moesgård - er et forprojekt til det senere planlagte projekt på byggepladsen ved udvidelsen af Skejby Sygehus til Det Nye Universitetshospital - InSite DNU, og en afprøvning af et af hovedelementerne i hele InSite konceptet, nemlig gennemførelsen af efteruddannelse for udførende direkte på arbejdspladsen. Projektet InSite går ud på at etablere en forskudt base for undervisning, formidling og udviklingsarbejde en integreret enhed på selve byggepladsen, der kan fungere som et center for innovation, facilitering af forandring og udvikling af nye processer. Målet med InSite, eller skolen på byggepladsen, er at bidrage til og fremme holdningsændringer blandt de udøvende parter. Vi ønsker at InSite skolen skal være til stede på byggepladsen for at opnå øget nærhed til praksis, så det igangværende byggeri kan indgå i en læringsproces. InSite DNU er tænkt som den første gennemførelse af InSite konceptet i sin helhed. Byggeriet på byggepladsen i Skejby opstartes i oktober 2012 og forventes afsluttet i Over denne flerårige periode vil der i høj grad blive brug for både efteruddannelse af udførende, effektivisering af processer og tiltrækning af arbejdskraft. 4

5 Projektet InSite har flere målgrupper. Først og fremmest er det rettet mod alle de forskellige aktører og medarbejdere, der er involveret i opførelsen af byggeprojektet fra arkitekter til udførende bygningsarbejdere og dernæst er det rettet mod studerende ved de byggefaglige uddannelser. InSite skolen vil kunne bruges både som ramme for efteruddannelse og kompetenceudvikling samt tværfaglige studieforløb for studerende. En tredje målgruppe er de jobsøgende. Vi ønsker at gentænke beskæftigelsesstrategierne omkring byggebranchen og medvirke til at gøre byggepladsen, branchen og faget som helhed både tilgængeligt og attraktivt for en større gruppe af mulig interesseret arbejdskraft. Det handler om både at sikre den fornødne kvalificerede arbejdskraft til de aktuelle byggerier, men også om at udnytte den kraftige vækst i branchen til at sluse flere unge ind på en uddannelse. Det konkrete formål med pilotforløbet på Moesgård var at opnå erfaringer omkring potentialer og udfordringer ved at undervise og efteruddanne de udførende bygningsarbejdere på selve byggepladsen, men ud over erfaringerne omkring selve afviklingen af undervisning på pladsen, så indbragte forløbet også nyttig viden omkring behov i forhold til aftaleindgåelser og etablering af samarbejdspartnere samt mulige opstående forhindringer undervejs. Forarbejdet Pilotprojektets etablering Efter en længere periode med tilbagegang og økonomisk krise i byggebranchen, er aktiviteterne nu igen stærkt stigende her i regionen. I første omgang særligt for den udførende del af branchen, som står over for omfattende projekter i det kommende årti. BABELs mission er i høj grad at udnytte byggeaktiviteterne til at fremme udviklingen og sætte fokus på øget kvalitet og optimerede processer. Effektivitet og konkurrencedygtighed er i kølvandet på en større økonomisk krise mere aktuelt end nogensinde. BABEL har gennem alle årene samarbejdet med projektorganisationen for Det Nye Universitetshospital DNU, som er udset til at være den første reelle etablering af en hel InSite skoleenhed. Men da opstarten af DNU byggeriet af flere omgange er blevet udskudt, øjnede foreningen en god mulighed for at udnytte nogle af de mange andre byggeaktiviteter i Aarhus-området til at sætte yderligere skub i udviklingen af InSite konceptet. Vi havde et ønske om en mulighed for at afprøve forskellige undervisningsformer og samtidig høste nogle påkrævede erfaringer om, hvordan afvikling af efteruddannelse på byggepladsen kan finde sted. Derfor udarbejdede foreningen i foråret 2011 en ansøgning til Kompetence Midt om støtte fra deres Pulje til særlige indsats- og udviklingsopgaver og pilotprojektet her falder ind under indsatsområdet Pludseligt opståede kvalifikationsbehov. 5

6 En kombination af faktorer gjorde det herefter muligt at søsætte projektet i efteråret Forud for gennemførelsen af projektet lå en længere proces med dialog møder, præciseringer af ansøgningsmaterialet og opbygning af samarbejder med bl.a. Aarhus TECH som en central sparringspartner og MT Højgaard og Moesgård Museum byggeriet som oplagt sted for afprøvningen. Projektansøgningen Hovedformålet i ansøgningen til Kompetence Midt blev beskrevet med vægt på, det at få muligheden for at illustrere værdien af øget tværfaglig forståelse og et bedre tværfagligt samarbejde på byggepladsen. Desuden opdeltes ansøgning i tre hovedindsatser, nemlig selve gennemførelsen af et pilotforløb, efterfølgende udarbejdelse af en erfaringshåndbog og videreførelsen af erfaringerne i en fremtidig implementering af konceptet på andre relevante byggepladser. Det blev fra ansøgers side vurderet som særdeles værdifuldt for en succesfuld fremtidig gennemførelse af InSite i fuldt omfang, at gennemføre et udrednings- og udviklingsarbejde forud for den kommende implementering af konceptet på DNU byggeriet. Dette udviklingsarbejde ville kunne hjælpe med at kortlægge både formelle og uformelle barrierer for gennemførelse af kompetenceudvikling og uddannelse på byggepladsen. Desuden var det en forhåbning at kunne afdække, at det er muligt at etablere fleksible og tidssvarende undervisningsrammer på byggepladsen inden for rimelige omkostninger. I ansøgningen redegøres desuden for projektets økonomi, hvor 3F som projektholder og partner i Kompetence Midt bidrager med medfinansiering på 20 % af det samlede budget. Den endelige opgørelse viser dog en faktisk medfinansiering på op til 25 %. Indledende aftaler og samarbejdspartnere InSite konceptet er baseret på interaktion imellem mange forskellige af byggeriets parter, og for BABEL er det netop en hjørnesten at arbejde for at øge samarbejdet på tværs af branchen - mellem uddannelse og udførelse. I forhold til pilotprojektet har det været en grundlæggende forudsætning, at der var opbakning til afviklingen over en bred kam blandt de involverede, og at alle kunne se en fordel i at gennemføre forløbet. Forud for projektansøgningens indsendelse var der allerede truffet en konkret aftale med MT Højgaard og Moesgård byggeriet om at gennemføre pilotforløbet for deres betonsjak, som henover sommeren 2011 var kommet godt i gang med udførelsen af det nye museum. Det blev desuden aftalt forud for afviklingen, at også flere medlemmer af projektledelsen på byggepladsen skulle deltage i seancerne, for på den måde at benytte lejligheden til at etablere et godt udgangspunkt for kommunikationen mellem funktionærer og udførende fremadrettet. 6

7 En forudsætning for at InSite konceptet kan fungere med en smidig afvikling af bl.a. efteruddannelse på byggepladsen er, at der er etableret et godt og stabilt fagligt netværk omkring projektet, som har en stor base af den nødvendige viden om, hvor man finder de rette kompetencer til bl.a. oplæg og undervisning. Erfaringen fra projektet viser, at det er en stor fordel at involvere flest mulige af også de faglige samarbejdspartnere allerede forud for aftaleindgåelsen. Det er nødvendigt at vide, hvad de enkelte parter kan levere, og særligt vigtigt at få mere klarhed over, hvor fleksible parterne har mulighed for at være. Hvor lang tid i forvejen skal de fx have besked for at kunne deltage? Hvor meget forberedelsestid har de brug for, og vil de under nogen omstændigheder kunne stille op med meget kort varsel? Der skulle i forbindelse med pilotforløbet her bruges mere tid en forventet i den indledende fase for at få aftaler, samarbejdspartnere og fagligt indhold på plads, så kurserne kunne afvikles effektivt. Særligt var det et problem at få oplægsholderes kalendere til at gå op med de fastlagte tidspunkter. Dette gav udskydelser af flere omgange og i sidste ende også omrokeringer i kursusplanen. En fleksibel afviklingsform stiller store krav til koordineringen og forudsætter et grundigt overblik over alle deltagende parters aktiviteter og ikke mindst en rigtig god kommunikation imellem parterne. Byggepladsens vilkår et sted i forandring fra dag til dag. En byggeplads af enhver størrelse er et sted med konstant aktivitet og forhold, der kan ændre sig fra den ene dag til den næste. Byggepladserne i Aarhus-området, som bl.a. de massive byggerier på havnen, er af både størrelser og kompleksitet endnu mere omfangsrige. I de kommende år vil der i kommunen være sideløbende byggeaktiviteter i et omfang, vi ikke før har set og koncentreret på mange store pladser med et enormt antal byggearbejdere samlet inden for et geografisk begrænset område. Tanken om at kunne afvikle efteruddannelse direkte på arbejdspladsen virker til at have oplagte potentialer, som det nok ville i de fleste brancher, men byggepladsen som arbejdsplads og undervisningssted er en væsentlig udfordring, da byggeaktiviteterne på pladsen kræver både høj forsigtighed, tilpasningsevne og minimal forstyrrelse af daglige rutiner. Faciliteter Til det kommende projekt InSite DNU er det tanken at etablere en helt selvstændig enhed til afvikling af projektaktiviteterne - en separat pavillon i tæt kontakt til skurbyen på pladsen. I forbindelse med forprojektet her ønskede vi dog også at undersøge mulighederne for at integrere InSite-funktionen i den eksisterende skurby. Det vil være ønskeligt at kunne starte InSite op med relativ kort varsel ved at rykke ind i etablerede omgivelser på pladsen. 7

8 Det kræver dog en skurby af et vist omfang, og vores erfaringer på Moesgård viser også et at et særskilt lokale til undervisningen er en praktisk nødvendighed. Som med mange andre elementer i et trimmet byggeri med fokus på hver eneste omkostning, så er der som regel heller ikke i større grad rum til ekstraordinære aktiviteter, og slet ikke fysiske rammer til åbne formål, som dele af tiden står ubenyttet hen - som det ville være tilfældet med et decideret undervisningsrum. På Moesgård havde vi den meget store fordel at bygherren - Moesgård Museum - i forvejen havde integreret et separat besøgs- og udstillingslokale øverst i skurbyen. Dette meget velegnede lokale fik vi lov at låne til vores InSite forløb, og det gav mange fordele også nogle uforudsete. Besøgslokalet rummede nemlig også en stor arkitektmodel af det færdige byggeri, og ved første seance gik det op for os, at ingen af de udførende på pladsen havde set den før. På daværende tidspunkt havde de trods alt arbejdet på pladsen i et par måneder. Det viste sig at være en meget positiv ting for alle. Modellen gav et glimrende overblik over byggeriet som helhed, og en meget bedre forståelse for projektet blandt de udførende, som nu var klar over hvad det rent faktisk var de gik og byggede på. Det gav også et yderligere incitament til at tro, at adgang til en 3D-model af byggeriet også kunne være en fordel for de udførende, som på den måde vil kunne bevæge sig virtuelt rundt i bygningen. Det blev derfor planlagt at etablere en computer med tilkoblet storskærm i skurvognens kantine, hvor de udførende dagligt kunne benytte sig af det overblik modellen kan give. 1 Netop det store kantinelokale i skurbyen var også med i overvejelserne om at finde et passende sted til afviklingen af udvisning. Lokalet synes at have den rette rummelighed og var i forvejen møbleret med borde og stole til alle. Det er dog vores vurdering efter projektets gennemførelse, at et kantinelokale ikke er velegnet til afvikling af undervisning. Først og fremmest fordi der meget hurtigt bliver et problem med at holde lokalet ryddeligt nok til formålet. Kantinen er de udførendes fristed i alle deres daglige pauser. Her er det et must, at de kan regere, som de har lyst uden at skulle tage særlige hensyn til andet end hinanden. Derudover er det problematisk at sikre et kantinelokale, som oftest ligger nederst i en skurby med direkte ind og udgang til pladsen, mod uvedkommende og evt. tyveri 2. 1 Her er det nødvendigt at modellen fra byggeledelsens side er opdateret og tilgængelig. Denne del må nogen fra virksomheden deltage i at gennemføre, da en udefrakommende koordinator muligvis pga. rettigheder mv. ikke kan få adgang til modelmaterialet. 2 Sikkerhedsforanstaltninger som mulighed for at låse udstyr inde kan være relevant. Der kan også være ting omkring forsikringen af evt. udstyr, som skal være på plads. 8

9 Sidst med ikke mindst, så har det pædagogiske fordele at sætte en anden scene, når der skal gennemføres undervisning. Her er der behov for et vist niveau af koncentration blandt deltagerne, som et mere formelt lokale kan være med til at fremme. Kantinen vil stadig være et fristed med en tilhørende mere løssluppen stemning. Tekniske løsninger Da en del af det faglige indhold i aktuel kompetenceudvikling for byggebranchen lægger op til en styrkelse af de digitale kompetencer og forståelse af nye arbejdsmetoder, stiller det naturligvis også krav til de tekniske faciliteter på stedet. Ud over at have almindelig fremvisningsudstyr til rådighed, så kan det fx være relevant med et større antal computere og set i lyset af den seneste tids udviklinger inden for undervisningsmetoder, vil fx tablets (ipads), smartphones og andre nye værktøjer vinde hastigt frem - også i byggebranchen. InSite ønsker netop at være på forkant med den teknologiske udvikling og at deltage aktivt i at skabe et innovativt miljø på byggepladserne, hvor gode ideer og afprøvninger kan gennemføres og evalueres. Derfor havde vi også i projektets indledende fase nogle ideer om at benytte moderne og interaktive teknologier i undervisningen for på den måde at inddrage deltagerne yderligere. Vores tanke var først og fremmest at gøre brug af såkaldte interaktive skærme, altså stordimensions fladskærme med touch screen, som vi kender det fra såkaldte tablets (ipads) og smartphones. Tanken var, at det skulle være muligt for kursusdeltagerne at afprøve 3D-modellen af Moesgård-byggeriet ved direkte berøring af skærmen, og ved at vende og dreje. Dette vil også give en forståelse for, hvad fx en tablet (ipad) på sigt vil kunne bruges til, når man står ude i selve byggeprocessen. Det viste sig desværre ikke muligt at gennemføre ideen som ønsket, da der på daværende tidspunkt ikke fandtes den rette software til disse store touch screen skærme, som kunne gøre det muligt at benytte en 3D-model på dem. Da dette var hovedtanken, besluttede vi at lede efter alternative løsninger til fremtidige projekter, som fx muligheden for at koble en tablet op med en storskærm og på den måde opnå samme hands on effekt for deltagerne. 9

10 Undervisning på byggepladsen Ved at lægge undervisningen ud på arbejdspladsen er det også til hver en tid virksomheden med kontrollen over pladsen og arbejdsstyrken, der har det sidste ord. Det er vigtigt at have for øje, også i den indledende fase, at der kan opstå interessekonflikter undervejs i forløbet. Derfor er det naturligvis også en fordel at komme nogle af disse problemstillinger i forkøbet ved at indgå en dialog om dem allerede fra start. Det kan desværre blive aktuelt med aflysninger og udsættelser, som kan have flere konsekvenser, fx problemer med samarbejdspartnere og i værste fald ekstraomkostninger, hvis et honorar allerede er aftalt. Som udefrakommende organisation er vi desuden nødt til at forholde os til de vilkår, vi bliver givet på stedet. Det er derfor en erfaring, at det kan være nødvendigt at etablere nogle ret klare aftaler om, hvilke beslutninger og prioriteringer vi kan træffe på vegne af projektet. Det giver ekstra meget koordineringsarbejde at skulle spørge om lov for hver eneste mindre ændring. Det er også en rigtig god idé at etablere nogle aftaler, om hvordan forskellige pludseligt opståede situationer tackles. Hvad gør vi i forbindelse med vejrligs-aflysninger? Hvor sent kan undervisningstimer aflyses af andre årsager? Hvem har sidste ord i forhold til det undervisningsmæssige indhold? Hvad gør vi, hvis udførelsesmæssige forsinkelser på pladsen lægger ekstra pres på tidsforbruget og umuliggør afvikling af undervisning i en periode? Et møde mellem kulturer og faggrupper Præsentationen af projektet Både i byggebranchen som helhed og på selve byggepladsen kommer mange faggrupper i direkte kontakt med hinanden. Samtidig er det også ofte et sammenstød mellem meget forskellige arbejdskulturer, og at etablere et pilotforløb som InSite Moesgård og forsøge at favne både de udførende på pladsen og projektledelsen i skurbyen, må siges næsten at være at sætte det på spidsen. Forløbet har derfor også givet nogle nyttige erfaringer om, hvordan man bør forholde sig til kommunikationen og relationen mellem grupperne, og hvordan man kan komme nogle gnidninger i forkøbet. Det er vigtigt allerede inden opstarten at etablere et reelt niveau af opbakning og accept fra deltagerne. Ikke kun fra projektledelsen, som har godkendt forløbets afvikling, men særligt også hos de udførende, som skal deltage aktivt i det. De bør forberedes specifikt på, hvad der møder dem, og under hvilke forhold aktiviteterne kommer til at foregå. Det vil formentlig mindske den uundgåelige indledende skepsis og brok over, hvad meningen med det her cirkus nu er for noget. 10

11 Det er en god idé, at sørge for at gøre ideen med projektet og baggrunden tydelig for alle parter indledende. Vær helt klar over, hvad formålet præcist er - også selvom det umiddelbart blot er, at afprøve nogle forskellige undervisningsformer og introducere nogle aktuelle faglige emner. Byggebranchen hviler traditionelt på aftaleindgåelser, og på at hver part overholder det lovede. Derfor vækker det også ekstra mistillid, hvis noget ikke forløber helt efter planen. Det er derfor vigtigt at gøre deltagerne klart, at de er en del af et forsøgsprojekt, og at der eventuelt ikke eksisterer nogen fast form eller løsning på gennemførelsen. Det kan også være en fordel at gøre noget ud af, at få præsenteret ikke kun projektet, men også de som gennemfører og koordinerer det og de eventuelle forandringstiltag, det måtte medføre i de nærmeste omgivelser på pladsen og i skurbyen. Det er vigtigt at alle på byggepladsområdet ved, hvem det er, der kommer og går på stedet, og hvilket ærinde de har der. Sørg eventuelt for et samlet sted med information om projekt og personer. Gerne et sted som ses dagligt af flest mulige af pladsens brugere. Modtagelsen Man bør i hvilket som helst projekt vedrørende kompetenceudvikling og efteruddannelse i byggeriet være opmærksom på, at der kan være en tendens blandt de udførende til hurtigt at drage konklusionen, at det her er noget som ledelsen trækker ned over hovedet på os, for at vi skal løbe stærkere og tjene flere penge til dem. Det er selvfølgelig ikke en uforståelig reaktion, derfor er det også vigtigt at informere grundigt om formålet og forudsætningerne for projektet. Vi forsøgte i denne omgang at imødekomme den forventede reaktion ved at indlede med fagforeningen 3Fs præsentation af initiativet. Ole Christiansen introducerede den første seance på InSite Moesgård og lagde vægt på tanken om den lærende arbejdsplads og de udførendes egne muligheder for at ruste sig til en hastigt udviklende branche, hvor kravene til kvalitet og effektivitet kun vil stige. Vi havde den store fordel at sjakbajs Lars Knudsen på Moesgård, som også har tilknytning til fagforeningen 3F, gik i front med at efterlyse engagement og motivere sjakket til at deltage med en åben indstilling. Det har klart været en uundværlig støtte for projektets gennemførelse. I andre situationer kunne man eventuelt forestille sig, at fagforeningsrepræsentanter i øvrigt var synlige og deltagende i forløbet undervejs, og bidrog med kommentarer på det faglige indhold og nyttigheden. Desuden bør der tænkes over hvem i 11

12 sjakket, der kan agere frontløber i projektet, og sørge for at vedkommende er inddraget i hele processen også i planlægningsfasen. For at sikre forsat opbakning og fælles fodslag under afviklingen af forløbet, er det også vigtigt at der undervejs sørges for, at der er rum til at kunne lytte til de deltagendes kommentarer og imødekomme nogle af deres eventuelle ønsker, så de oplever, at de bliver hørt, har indflydelse på projektet og ikke blot er marionetter i et arrangement med nogle andres dagsorden. Der er uundgåeligt i mødet mellem flere arbejdskulturer, at der vil opstå ting omkring måden vi kommunikerer med hinanden på. På byggepladsen er vi på de udførendes territorium, og det medfører, at tonen og jargonen på mange tidspunkter bliver på deres præmisser. Det kan man lige så godt have sig for øje fra starten, og det kan formentlig også være en fordel at forberede eventuelle undervisere på dette. Allerbedst vil det dog være at alliere sig udelukkende med undervisere, som har erfaring med at undervise netop de udførende som målgruppe, og som formår at falde naturligt ind i omgivelserne på byggepladsen. Bliver tonen for højtidelig eller formel, så virker det hurtigt distancerende på deltagerne, og de vil reagere ved ligeledes at tage afstand fra projektet. Det må hermed siges også være en af projektets erfaringer, at det altid er en fordel med lidt ironisk distance til sig selv, og måske endda også til projektet - og så skader hjemmebag i øvrigt aldrig på en travl byggeplads. Virkelighed vs. Teori Det er vigtigt for de udførende at få ny viden sat i direkte relation til deres hverdag og det aktuelle arbejde, som de står midt i. Afvikling direkte på arbejdspladsen gør relationen mellem teori og virkelighed endnu stærkere i form at den fysiske forbindelse. Det forpligter til gengæld også. Det er vores erfaring fra Moesgård, at når der introduceres ny viden eller nye metoder på denne måde i arbejdspladsens regi, så opstår der også en klar forventning fra deltagerne om at disse umiddelbart tages i brug med det samme. Det kan dog nogle gange ikke lade sig gøre rent praktisk i den byggeledelse som er under afvikling, og særligt når vi ønsker at introducerer emner, der er på forkant med udviklingen, kan det blive et væsentligt problem at effektuere dem straks. 12

13 En udpræget holdning blandt deltagerne synes dog at være hvis vi alligevel ikke kan bruge det nu og her, hvorfor skal vi så bruge tid på at lære det nu?, og det er forståeligt. Der er behov for at projektledelsen og den deltagende virksomhed engagerer sig i at få det faglige indhold bragt i spil fremadrettet. Selvom det ikke er muligt at implementere arbejdsmetoder og strategier nu og her, så er det nødvendigt, at der kommer nogle fælles udmeldinger om at det her er vejen vi går, også selvom det bliver med små skridt. På den måde vil deltagerne forhåbentlig føle, at det giver mere mening at blive delagtiggjort og inddraget i strategierne om, hvordan der skal arbejdes i fremtiden, og hvordan virksomheden vil agere på kommende projekter. På dem måde har de også et incitament for at deltage aktivt, hvis de har en formodning om, at det vil stille dem godt i forhold til ansættelse hos virksomheden på kommende byggeprojekter. Det faglige indhold Aktualitet og relevans Det faglige indhold af de afholdte seancer på Moesgård faldt inden for tre hovedemner. Planlægning og proces Samarbejde og kommunikation Den digitale udvikling I det efterfølgende vil vi beskrive emnerne lidt nærmere hver for sig. Planlægning og LEAN Flere udviklingsprojekter og undersøgelser peger på at medarbejderinvolvering i planlægningsprocessen ikke kun udløser markante forskelle i produktiviteten og minimeringen af fejl undervejs, men også medfører øget arbejdsglæde og tilfredshed blandt de udførende. Ejerskab fremmes og der tages mere ansvar for overholdelse af tidsplanerne hos den enkelte, når byggearbejderne selv har været med til at sige god for planerne fra start. 13

14 Ligeledes medfører manglende inddragelse og en hierarki-præget arbejdskultur ofte en større følelse af ligegyldighed og mindre tilfredshed med arbejdet. Konsekvensen er, at de udførende i lavere grad identificerer sig med det byggeri, som de selv er kernen i. Det er i dag udbredt at LEAN filosofien, og planlægningsmetoderne forbundet med den, skaber resultater, og at det helt centrale i fremgangsmåden er, at den udførende manden på jorden er med til at planlægge processen med den viden og ekspertise, som han besidder. Derfor vægtede vi at inddrage LEAN som en af de faglige hovedkategorier i pilotforløbet her. Til at informere om de overordnede principper i henholdsvis LEAN, og det der er kendt som Last Planner System, gjorde vi brug af kompetenceudviklingskonsulent Christian Bolding, som har mangeårige erfaringer fra flere sider af byggebranchen. Christian er bl.a. uddannet både arkitekt og byggeøkonom, har undervist i LEAN i mange forskellige sammenhænge, og er desuden projektsekretær for BVU net (Byggeriets Viden- og Uddannelsesinstitutioner). Da vi til hver seance havde en begrænsning på 30 minutter at forholde os til, valgte vi at dele indholdet omkring LEAN og filosofiens planlægningsmetoder op over to gange. Desuden lagde vi vægt på at behandle emnet overordnet og blot komme omkring hovedprincipperne, så der også ville være tid til, at deltagerne kunne komme med respons til det fremlagte. Her rådførte vi os naturligvis med oplægsholder Christian Bolding og hans vurdering af, hvad man realistisk kunne nå at introducere inden for de begrænsede tidsrammer. I forbindelse med prioriteringen af indholdet omkring LEAN var vi selvfølgelig også opmærksomme på, at emnet muligvis havde været taget op i andre sammenhænge, og at flere af de udførende måske ville føle, at det var noget, de havde hørt ført. Som i alle andre undervisningssammenhænge er det naturligvis vigtigt at finde en balance i niveauet af indholdet, så man hverken sigter efter laveste eller højeste fællesnævner, men rammer målgruppen bredest muligt. På Moesgård byggeriet var vi klar over, at MT Højgaard som den udførende virksomhed også havde deres egne planlægningsprincipper og faktisk som konsekvens af LEAN-tankegangen har udviklet deres eget koncept, som de kalder TRIM. I forhold til planlægningen af indholdet er det vigtigt at udføre research i forhold til virksomheden og pladsen forud for afviklingen af undervisningen. Her bør man rådføre sig med både en relevant person fra de udførende og projektorganisationen, for at få et klart billede af hvilken situation og hvilket niveau det aktuelle byggeri befinder sig i. Når det reelle behov er klarlagt, er det muligt at imødekomme det på fornuftig vis. Ellers risikerer man at skyde decideret forbi med de input, der arrangeres. 14

15 Værdiskabende samarbejde Ud over at komme med ny faglig viden udefra, ser vi det også som en styrke at kunne udnytte de interne ressourcer, der allerede måtte findes i virksomheden og sørge for, at projektet er med til at udbrede deres allerede opnåede viden til større dele af organisationen. Værdiskabende samarbejde er et af MT Højgaards egne interne udviklingskoncepter, som havde en klar relevans i forhold til den aktuelle situation på Moesgård byggepladsen. Vi gjorde derfor brug af proceskonsulent Jens Christiansen, som løbende tager ud til MT Højgaards byggeprojekter og afholder forskellige teambuilding aktiviteter med fokus på kommunikationen i virksomheden. Til seancen lagde Jens Christiansen stor vægt på at involvere bygningsarbejderne helt fra start og få dem op af stolene og ud på gulvet. Med udgangspunkt i nogle af de følgende overskrifter og spørgsmål, blev deltagerne udfordret til at byde ind med meninger og indhold. Blandt oplæggene til diskussion var: Hvad er samarbejde? Hvad er værdi? Hvad skaber værdi? Hvad er spild? Deltagergruppen viste sig gode til at se flere af spørgsmålene fra såvel egen som virksomhedens side. Der kom bud på både konkrete og håndfaste værdier som fx kroner på bundlinjen, men der blev også lagt stor vægt på arbejdsmiljørelaterede områder som vigtigheden af at have et godt teamarbejde, og det at kunne gå glad til og fra arbejde hver dag. Der kom også vigtige pointer frem om, at godt samarbejde baserer sig på klare aftaler og gensidig respekt for hinanden, og at øget anerkendelse og mere medansvar er et incitament til at udføre arbejdet med mere omhu. Med hensyn til kommunikationen på byggepladsen som emne for nogle af seancerne på Moesgård, så var det netop et af de punkter, hvor vi forsøgte specifikt at imødekomme virksomhedens ønsker i forhold til aktualitet, og efterfølgende også deltagernes ønske om opfølgning. Her er det rigtig vigtigt, at den koordinerende enhed hele tiden har accept fra de involverede parter, og igen er det et område, hvor vi må indrette os under de vilkår og præmisser, som den udførende virksomhed på pladsen synes er passende. BIM og 3D i udførelsen Udviklingerne inden for BIM (Building Information Modeling) og den generelle digitalisering af byggeriet vinder hastigt frem. Dog må vi stadig erkende, at vi i Danmark ikke er nær så langt fremme som i andre lande. I løbet af InSite Moesgård projektet var vi så heldige at få besøg af en af USA s førende entreprenørvirksomheder - DPR Construction Inc., som virkelig har formået at udnytte de 15

16 informationsbærende 3D-modeller til at effektiviserer hele byggeprocessen - også ud i udførelsens sidste trin. Så langt er vi ikke kommet i Danmark endnu, men blandt nogle af vores nærmeste naboer i Finland kan man finde ekspertiser på området, som er helt på forkant med udviklingen. Det er vigtigt, at brugen af digitale arbejdsmetoder ikke kun vinder frem i nogle faggrene inden for byggeriet. Når rådgiverne og projektledelserne efterhånden er ved at være gearet til et gennemføre projekterne med høj grad af digitalisering, så bør alle andre led i kæden også være klar til at kunne følge med. Det er helt nødvendigt, at også de udførende får glæde af de effektiviserings potentialer, som digitaliseringen giver, hvis vi skal opnå en konkurrencedygtig produktivitet i byggebranchen som helhed. Formålet med at introducerer mere viden om bl.a. BIM i dette forløb, var at give de deltagende medarbejdere en oplevelse af at disse nye arbejdsmetoder baseret på udnyttelse af digitale planlægningsredskaber - også kan hjælpe med til at forbedre samarbejdet og øge det generelle informationsniveau omkring byggeprojektet for alle på pladsen. 3D-modellen er et værktøj, der både kan give et grundigere indblik i projektet som helhed, samt overblik over det igangværende arbejde og udførelsens status. Over forskellige seancer introducerede vi først den mere teoretiske baggrund for BIM udviklingen i branchen. Her gjorde vi brug af Dansk Byggeris ressourcer på området, og tilknyttede Flemming Grangaard, som er konsulent i kursus- og udviklingsafdelingen med særlig erfaring inden for Det Digitale Byggeri. I oplægget kom vi omkring de overordnede elementer inden for brugen af BIM og afsluttede med en inspirerende kort videofilm om Pihl & Søns udførelse af et broprojekt i Gøteborg. Filmen var en god anledning til kommentarer og diskussion om både fordele og ulemper ved et digitalt effektiviseret scenarie som det viste. Blandt andet fik vi også luftet en reel bekymring for, om computerne kommer til at tage arbejde fra folkene, som de ellers ville blive betalt for. I en anden seance lod vi os inspirere af netop DPR Construction Inc. fra USA og anvendte et lille læringsspil, som var med til at fremtving en mere hands on oplevelse af digitaliseringens konsekvenser. I praksis gik spillet ud på, at deltagerne i grupper fik til opgave at bygge en bestemt konstruktion ud af helt almindelige farvede legetøjsklodser i træ. I første omgang bliver grupperne kun hjulpet af et traditionelt sæt todimensionelle tegninger dvs. en stykliste, plan og opstalter. Senere får de lov at få informationen om farverne på klodserne angivet på tegningerne, og til sidst får de en rummelig/tredimensionel visning af konstruktionen. Fra det øjeblik blev det pludselig meget nemmere at få konstruktionen bygget korrekt færdig, fordi det rent faktisk blev muligt at se på den rummelige visning, hvordan den skulle bygges. 16

17 Spillet er blot en lille pædagogisk øvelse, som med simple midler giver stof til eftertanke om hvilken hjælp, der ligger i at anvende en 3D-model til at tilrettelægge udførelsen efter. De udførende på Moesgård deltog ihærdigt i gennemførelsen af spillet og arbejdede sammen i grupperne om at få løst opgaven. Spillet blev gennemført på tid, og vi måtte konstatere at gruppen, som bestod hovedsageligt af deltagere fra projektledelsen, var hurtigst til at gennemføre. Dette skyldtes utvivlsomt, at deres kompetencer og erfaringer med at tolke og oversætte de todimensionelle tegninger fra start var bedre. Behovet for fleksibilitet Det faglige indhold bør som minimum ligge fast fra begyndelsen, i hvert fald som en rød tråd at styre efter. Men projektet her viser også tydeligt, at der vil kunne opstå behov for indholdsmæssige ændringer undervejs pga. udefrakommende vilkår som fx parternes forskellige meninger og interesser eller byggeprocessen aktuelle situation. Det har i denne forbindelse været en stor fordel med en form for integreret fleksibilitet i kursusplanen, som har gjort det muligt at bytte rundt på indlæg og erstatte indhold efter behov. Dette kræver selvfølgelig og stor fleksibilitet fra undervisernes side og en god kontakt til dem, som giver mulighed for hurtige beslutninger. Hvis kursusplanen fra start er for fastlåst, vil det formentlig skabe problemer for afviklingen undervejs. Man vil kunne forsøge at planlægge og aftale alt til mindste detalje forud, men desværre er vilkårene på en aktiv byggeplads stadig foranderlige fra dag til dag, og netop det vil uden tvivl forårsage forskydninger i programmet, akutte aflysninger eller lignende. 17

18 Udover at rumme en indbygget fleksibilitet, bør hvert enkelt kursusforløb også tilrettelægges sådan, at det faglige indhold justeres i forhold til det aktuelle byggeri og den byggeplads, hvor forløbet gennemføres. Vi betragter det ikke helt som muligt at fastlægge et fagligt indhold forud, som passer til alle behov på de relevante igangværende byggerier. Der vil uundgåeligt være stor forskel på niveauerne af både viden og implementering af fx nye metoder fra byggeri til byggeri, fra sjak til sjak og fra virksomhed til virksomhed. Du vil for eksempel kunne møde en virksomhed som allerede har iværksat store initiativer inden for LEAN og planlægning, og som ønsker at fortsætte deres allerede igangværende udvikling på et mere avanceret niveau, imens andre virksomheder har brug for at tage de helt grundlæggende skridt i retning af at gennemføre de nye metoder. I det øjeblik, at niveauet af det faglige indhold ikke passer til den givne byggesituation, de ansatte eller virksomheden, vil forløbet virke mindre formålstjenstligt og det vil hurtigt medføre en vurdering af, om det er relevant at afsætte kostbar arbejdstid til formålet. Man vil også kunne forestille sig et scenarie, hvor mange forskellige virksomheder og entrepriser agerer på den samme byggeplads og har vidt forskellige udviklingsniveauer inden for fx produktivitet og planlægning. På det kommende byggeri af Det Nye Universitetshospital i Skejby vil der formentlig komme et meget stort antal forskellige virksomheder i aktion på samme tid. Her ser vi er særligt potentiale i at have kompetenceudviklingstilbud til stede på så store byggepladser, sådan at de kurser, der er behov for, er lige ved hånden for en større målgruppe. Resultat og evaluering Vi har efter projektet afslutning modtaget evalueringer fra både de funktionæransatte i projektledelsen og de udførende på Moesgård byggepladsen, som deltog undervejs. For de udførendes vedkommende gennemførtes den ved hjælp af et vægtet evalueringsskema, imens de funktionæransatte blot blev bedt om at indgive relevante kommentarer til forløbet og dets indhold. Projektledelsens evaluering Projektledelsen valgte at give tilbagemeldinger på forløbet i form af kortfattede kommentarer, som både relaterede sig til selve indholdet af forløbet, vilkår og afviklingsformen. Blandt kommentarer blev nævnt problematikken ved det begrænsede tidsrum og muligheden for at gøre indholdet skarpt. Der har været en fornemmelse af for meget opstartssnak, som resulterede i begrænset tid til det konkrete faglige indhold. Vi er generelt enige i at synspunktet gør sig gældende for nogle af forløbets sessioner, men dog ikke alle. Udfordringen har ligget i afviklingsformen, hvor forskellige oplægsholdere blev trukket ind til de meget korte sessioner. Denne afviklingsform har 18

19 været ny og også begrænsende for oplægsholderne, som har været vant til at have mere tid til rådighed i forbindelse med en faglig gennemgang. Desuden mente dele af projektledelsen at indholdet omkring 3D anvendelse i byggeriet var på et for lavt niveau. Der tager vi naturligvis til efterretning, særligt med det for øje at netop her har vi en stor udfordring i at ramme de forskellige faglige niveauer på bedste vis. Vi ønsker øget tværfaglighed og at bringe faggrupperne sammen til seancer som disse, men det er klart at de individuelle grupper som udgangspunkt har endog meget forskellige forudsætninger. Netop området omkring digitalisering og 3D anvendelse vil naturligt have et langt højere niveau hos projektledelsen end hos den udførende part. Her har vi haft fokus på at forsøge at bringe 3Dkendskaben ud til det udførende i langt højere grad og øge den daglige anvendelse af nye teknologier på byggepladsen. Som et led i dette har vi iværksat et nyt projekt med titlen Medarbejderadministreret digital kvalitetssikring som en slags fortsættelse af Moesgård-forløbet. Der findes mere information omkring dette projekt på vores hjemmeside: Erfaringen i at forsøge at tage emnet omkring digitaliseringen op i så bredt et fagligt forum kan være, at oplægsformen i dette tilfælde ikke er den mest hensigtsmæssige. Det er simpelthen for svært at ramme et indholdsmæssigt niveau der tilfredsstiller alle grupper, når deres udgangspunkter er så forskellige. Det ville nok være en bedre ide at forsøge, at få de forskellige faggrupper og parter til at interagere omkring emnet. Det bedste ville være, hvis projektledelsen med dens øgede viden på området kunne være med til at delagtiggøre de udførende noget mere i hvad det betyder for processer og gennemførelse generelt, og hvad der fx er deres største udfordringer på området. Sådan at man på den måde kunne opnå en øget forståelse for hinandens arbejdsområder. En positiv oplevelse, omkring interaktion mellem grupperne omkring emnet, kunne være den seance, vi afholdt med læringsspillet fra DPR Constructions Inc. Her legede vi os frem til et fælles resultat og en fælles forståelse, og spillet var en god og hurtig måde at gøre det på. De evaluerende kommentarer omkring den arbejdssociale virkning af forløbet var relativt forskelligrettede. Fra den ene side kom synspunkter som det bliver hurtigt til dem og os (timelønnede og funktionærer), imens andre mente, at forløbet var hyggeligt samvær med kollegaer og med til at give 19

20 fælles fodslav. Det sidste var selvfølgelig netop ønsket, men dette vidner også om, hvor individuelt deltagerne kan opfatte en situation, og at der bør være både fokus på det fagligt sociale fællesskab og særlige indsatser for at styrke det. Omkring gennemførelsen og afholdelsen af sessionerne nævnes det blandt andet, at der har været for lidt deltagelse af os, og at fredag har været en meget skidt dag til formålet. Vi noterer os hermed, at projektledelsens medlemmer selv har været opmærksomme på, at deres deltagelse var på et lavere niveau, og at dette primært skyldtes tidspunktet for afholdelsen, som desværre var givet og fastlagt på forhånd efter byggeledelsens ønske. Generelt tegner kommentarerne sig for både holdninger om for lidt nyt fagligt stof og samtidig godt med nye input. Her er det altså igen temmelig individuelt, hvordan forløbet er blevet opfattet, og man må nok konstatere, at det kan have meget at gøre med hvilke forventninger, der har været til indholdet forud for afviklingen. Det er derfor også med til at understrege vigtigheden af kommunikationsindsatsen i forbindelse med et projekt som dette og en grundig indledende forventningsafklaring forud for opstarten, som vi også nævner i afsnittet Modtagelsen. De udførendes evaluering Som nævnt gennemførtes de udførendes evaluering ved hjælp af et vægtet skema udarbejdet særligt til formålet. Skemaet blev bevidst holdt meget kort og i overordnede træk, da det er en kendt sag, at det kan være svært at få et arbejdende sjak til at bruge tid på den slags. Samtidig blev det holdt for øje, at der i gruppen kunne være bogligt svage medarbejdere, som ville have problemer med for lange skrivelser. Udover tre indledende spørgsmål med mulighed for at angive en vægtning, var der to afsluttende spørgsmål med mulighed for enten stikordsbesvarelse eller længere kommentarer. Den vægtede skala løb fra A til D, hvor følgende muligheder var gældende: A. Godt B. Tilfredsstillende C. Mindre tilfredsstillende D. Utilfredsstillende Evalueringens spørgsmål lød som følger: 1. Har du fået noget ud af forløbet? 2. Hvad synes du om indholdet? 3. Hvad synes du om undervisningsformen? 4. Hvad var det bedste? 5. Hvad kunne du tænke dig at lære mere om? 20

21 Vi modtog i alt 15 besvarelser fra sjakket og i disse tegnede der sig et overordnet billede af en generel tilfredshed. Næsten 2/3 af besvarelserne ligger således i B-kategorien og resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem henholdsvis A og C med kun en enkelt markering i den lave D-kategori. Blandt kommentarerne til spørgsmål 2 og 3 var flere enslydende omkring den begrænsede tid afsat til sessionerne. Desuden efterlyser en af deltagerne, at der lægges mere vægt på det praktiske indhold og mindre på teorien, hvilket er meget forståeligt set ud fra de udførendes udgangspunkt. Denne problematik er også uddybet i afsnittet Virkelighed vs. Teori I de efterfølgende kommentarer gives forskellige eksempler på, hvad der for de udførende har været det mest interessante. En mærkbar stor andel (ca. halvdelen) giver udtryk for at netop 3D-delen var bedst. Det er bestemt værd at notere sig set i lyst af, at funktionærerne netop synes denne del haltede lidt. Her har vi altså nok ramt tættest på de udførendes niveau, men samtidig mistet projektledelsens engagement lidt. Derudover giver evalueringen flere positive tilkendegivelser overfor afviklingsformen direkte på byggepladsen, og der nævnes også både emnerne omkring planlægning og samarbejde. Ligeledes kredser ønskerne til eventuelt fremtidige forløb eller andre kompetence-udviklingsaktiviteter omkring nogle af de samme indholdsmæssige ting. Størst vægt på endnu mere om 3D og digitalisering af arbejdspladsen og derudover specifikt emnet Eurocodes, som er de europæiske normer for dimensionering af bygningsværker. Sidst nævnes også øget viden om tilgængelige planlægningsværktøjer. Vi er fra BABELs side helt overordnet tilfredse med evalueringen af Moesgård forløbet. Vi kunne selvfølgelig godt have ønsket os, at flere af deltagerne var mere udbredt positive overfor initiativet og ikke blot betegner det som tilfredsstillende. Men når vi holder afviklingen op imod de forudsætninger og vilkår, vi stod overfor, og det faktum, at et initiativ som dette var et helt u afprøvet fænomen, så mener vi også herfra, at resultatet har været tilfredsstillende. Vi er ikke endt ud med en knivskarp opskrift på, hvordan kompetenceudvikling afviklet på byggepladsen kan afholdes 100 % succesfuldt, men vi har fået mange endog meget nyttige erfaringer om, hvad der kan være med til at spænde ben for en lignende fremtidig proces og hvilke områder vi bør være særligt opmærksomme på forud for den. Denne viden må siges at have stor værdi for vores fortsatte udviklingsarbejde i foreningen, hvor målsætningen stadig er at forbedre forholdene for det 21

22 tværfaglige samarbejde og den brede forståelse i byggebranchen. Vi håber at denne erfaringsopsamling kan være med til at bringe andre lignende projekter et stykke videre allerede fra start. Afrunding Der er brug for at udforme en grundmodel for gennemførelse af kursusforløbene, og InSite Moesgård har været et vigtigt led i at hjælpe og med forberedelserne til dette. Vi ønsker fremadrettet stadig at finde frem til en form for pakkeløsning, der tilgodeser flest mulige af de faglige behov, der må være på de enkelte byggepladser, for på den måde at give de udførende virksomheder et reelt tilbud om at levere den nødvendige viden og faglige bistand. Vi arbejder på at finde nøglen til en model, der kan gøre de mange allerede eksisterende AMU kurser tilgængelige i en mere fleksibel og åben form, og gerne supplere dem med målrettede udviklingsaktiviteter. Mange af de udviklingsområder som er og bliver særligt fremherskende i branchen fremover kræver netop øget tværfaglighed og styrkede samarbejdsevner. Vi har mange eksempler fra andre lande på, hvordan bl.a. øgede digitale kompetencer er med til at effektivisere både udførelsen og planlægningen af byggeriet, og dermed sikre både besparelser og øget kvalitet. Fordi byggeri er dyrt, er det ikke nødvendigvis god kvalitet og billigt byggeri heller ikke nødvendigvis ringe. Til gengæld er fejlfrit byggeri altid billigere, og dermed kunne der i sidste ende måske også blive bedre råd til andre ting, som kan komme både udførende arbejdere, rådgivere, entreprenører og bygherrer til gode. InSite skal være til fælles gavn og til fælles vækst, og det kræver virksomhedernes opbakning til at lade os komme ind på deres præmisser og give os mulighed for at dele den faglige viden bredt i branchen også med potentielle konkurrenter. Til gengæld får man en oplagt mulighed for med fordel at udnytte den igangværende byggeopgave til at øge kompetencerne i mandskabet forud for den næste. InSite projektet handler om at udnytte den synergi og fremdrift, der vil opstå, når så mange store byggerier samles og opføres inden for et lille geografisk område. Vores tanke er, at et initiativ som InSite er svaret på, hvordan vi sørger for at flest mulige får gavn af denne synergi og skaber mere positiv vækst. Vi tror det gøres bedst ved at kæde de mange byggeaktiviteter tæt sammen med både uddannelse, efteruddannelse og beskæftigelsesindsats, og det vil vi gøre på byggepladsen. Lad os i byggeriet fremover konkurrere mere på kompetencer og kvalitet end kun på pris og lad os blive bedre i fællesskab. 22

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean - formålet Formålet med Tillidsbaseret Lean er at skabe effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig. Tillidsbaseret Lean

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tillidsreform. i Socialforvaltningen

Tillidsreform. i Socialforvaltningen Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD Arbejdsmarkedscenter Syd Gunnar Clausens Vej 90 8260 Viby J Tlf. 8713 6600 E-mail: amcsyd@aarhus.dk www.amcsyd.dk Juni 2012 2 VIRKSOMHEDSPLAN 2012/13

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Få nærvær og arbejdsglæde og medarbejdere der skaber værdi

Få nærvær og arbejdsglæde og medarbejdere der skaber værdi Få nærvær og arbejdsglæde og medarbejdere der skaber værdi Syntax A/S har mere end 25 års erfaring i at afdække, hvilke tiltag der skal til for at give din virksomhed maksimal effekt vores redskab er værdimåling

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

BILAG. Samarbejde og. kommunikation

BILAG. Samarbejde og. kommunikation BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere