HVORFOR opgradering frem for renovering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR opgradering frem for renovering?"

Transkript

1 HVORFOR opgradering frem for renovering? Fordi verden er forandret, behovene er andre og mulighederne store! I 1970 erne, da mange idrætshaller blev opført, var det vigtigste at få et sted, man kunne dyrke idræt uforstyrret af vejrets lune. Man byggede haller til datidens sportsgrene som fodbold, håndbold, badminton osv. Men i dag står vi overfor langt større udfordringer end blot at give ly til de traditionelle idrætsgrene. En langt bredere gruppe dyrker nu langt flere forskellige nye idrætsaktiviteter som løb, stavgang, aerobic og fitness og det moderne menneske stiller meget større kravtil kvalitet, tilpasningsdygtighed og specialiserede omgivelser. Flere haller står i dag foran en renovering, der ligger ud over den almindelige vedligeholdelse. Derfor er det oplagt at udnytte muligheden for at se helhedsorienteret på IDRÆTS-anlægget, så det på alle områder opgraderes til et niveau, hvor det imødekommer nutidens krav og fremtidens behov. Helhedsorienteret opgradering er en unik mulighed for et anlæg, hvor meget skal udskiftes. Men samtidig er det at opgradere en større og mere krævende proces end blot en renovering. Man må stille helt fundamentale spørgsmål som: Hvad skal hallen kunne?, hvordan skal den kunne det?, og hvorfor skal den lige netop kunne det? Det kræver en behovserkendende proces og klare prioriteringer at skabe et anlæg, der indfrier lokale behov og brugernes forventninger til fremtidens idrætshal. Indholdsfortegnelse Opgradering Definition af opgradering 2 Målsætninger for opgradering 2 Fokusområder for opgradering 3 Nye behov og muligheder 3 Enhver hal er forskellig 4 Scenarier for opgradering af haller 5 Status Byggeaktivitet i hallerne 7 Idræt i byrum 7 Hallernes tilstand 7 Brugernes efterspørgsel 9 Udvikling Udvikling i aktivitetesdyrkelsen 9 Udviklingen i kommunikationsformer 12 Udviklingen i facilitet 13 Udviklingen i driftsformer 14 Argumenter Politikere 15 Bygherrer 15 Driftspersonale 15 Brugere 16 Foreninger 16 Rådgivere 16 Skoler 16 Kildeangivelser 16

2 Opgradering Definition af opgradering Opgradering er ikke: Opgradering er: Opgradering skal: Vedligeholdelse Renovering Modernisering Helhedstænkning Forøge bygningens kvalitet og værdi Forbedre oplevelseskvaliteten Udvide brugsmulighederne Styrke kommunikationen Nytænke driften Udfordringer ved opgradering Når man opgraderer noget eksisterende, vil der - modsat det at bygge nyt - altid være en eksisterende brugergruppe. De eksisterende brugere vil gennem en årrække have præget hallens indretning, stemning og gjort den til deres. De vil ofte forvente, at deres forhold forbedres eller i det mindste ikke forringes, før der skabes plads for nye brugergrupper. For at imødekomme de mange forandringer, der er sket i aktivitetsmønstrene og samfundet generelt gennem de sidste 40 år er det væsentligt, at fokusere ligeværdigt på de eksisterende brugere og på de potentielle nye brugere. Det er svært at undgå, at nogle grupper kommer til at føle, at de har fået ringere vilkår end før ombygningen. Eller at de ikke har fået den ekstra plads, de mente at have krav på. Alene frygten for lokale konflikter kan afholde nogle fra at opgradere frem for at ny- eller tilbygge. Problemerne opstår så efterfølgende, når man har for stort et anlæg at drive og vedligeholde og som ydermere ikke modsvarer den nutidig og fremtidig idrætskultur. Det er derfor vigtigt, at man tager udfordringen op og går i gang med det store arbejde, det er at skabe enighed om, hvilket indhold fremtidens hal skal have, hvilke brugergrupper der skal være plads til, hvordan den skal drives, og hvordan den skal udformes. Målsætninger for opgradering For at gennemføre en opgraderingsproces må man sætte sig et mål og definere med hvilke midler man vil nå dette mål. Man kan starte med at opsætte den store vision, derefter mere konkrete missioner og måder hvorpå man vil opfylde visionen. Målsætningen for opgraderingen af hallen vil i høj grad afhænge af de lokale behov og den lokale historie. Hensigten skal være simpel og enkel. Gennem opgraderingsprocessen er det vigtigt at afprøve alle tiltag for at se, om de underbygger målsætningen. Hvis et tiltag ikke underbygger visionen eller direkte modarbejder det, bør det forkastes. Eksempler på målsætninger for opgraderinger af haller: Det opgraderede anlæg skal både kunne rumme individualitet og fællesskab. 2

3 Det opgraderede anlæg skal tilbyde flest mulige aktiviteter på mindst muligt areal. Det opgraderede anlæg skal blive et synligt foregangseksempel på et komplet bæredygtigt anlæg. Det opgraderede idrætsanlæg skal i samme omfang være inddra gende og igangsættende for alle aktiviteter og brugergrupper. Det opgraderede idrætsanlæg skal være et synligt og tilgængeligt samlingspunkt for hele byen. Fokusområder for opgradering Opgradering kræver helhedstænkning, og helhedstænkning kræver ligeværdig fokus på den aktivitet der skal foregå, de rammer der er, den måde anlægget drives på, og måden det henvender sig til brugeren. I fornydinhal.dk fokuseres på fire indsatsområder, der alle bør inddrages i en opgraderingsproces. Kommunikation hvordan idrætshallen kommunikerer udadtil og indadtil Drift hvordan den daglige drift understøtter aktiviteter og mål sætninger for idrætshallen. Aktivitet hvike aktiviteter der kan finde sted i idrætshallen. Facilitet hvike rum og faciliteter der er tilstede til at understøtte aktiviteter. For at opnå en helhed i opgraderingen er det essentielt, at disse fire områder behandles og tænkes sammen. Det hjælper ikke, at man laver et smukt rum til yoga, hvis ingen ønsker at dyrke yoga, ingen ved det er der, og ingen kan komme ind, fordi der er låst. Ved at gennemføre analysen under HVAD? kan du se hvordan, der skabes den rette afvejning og prioritering mellem kommunikation, drift, aktivet og facilitet i netop din lokale hal. Nye behov og muligheder Udviklingen afstedkommer helt nye krav til idrætsanlæggene - nu og i fremtiden. Især er det vigtigt at fokusere på et helhedssyn, når der opgraderes. Det er således ikke nok, at man opgraderer faciliteten hvis hverken kommunikation, drift eller aktivitet følger med. Man må anlægge et nyt perspektiv på alle områder for at kunne tilbyde det, fremtidens brugere efterspørger. Ingen kan vide, hvad fremtiden bringer. Kun at skiftene sandsynligvis vil ske med hyppigere frekvens. Derfor er det vigtigt at opgradere hallerne, så de har en kvalitet og en betydning i dag, men også er omstillingsparate i forhold til fremtidige krav. Faciliteten, organisationen, kommunikationen og aktiviteterne vil forandres konstant ligesom livet, der leves i dem. 3

4 Livet forandres fra dag til dag, og forandringer bliver hyppigere - også for bygningsstrukturer. Når man fokuserer på opgradering af de standardiserede haller, er det vigtigt at de gøres mere specifikke og stedsbestemte. Hver hal bør i fremtiden have sit eget særpræg, som skiller sig ud fra de øvrige. Brugernes efterspørgsel og det lokale behov er forskelligt fra sted til sted. Men alle steder efterspørges den særlige oplevelse og det unikke. Der er ikke det samme behov i en mindre landsby som midt i en storby, hvor forskellige behov, belastningsgrader, præferencer og forskellige befolkningsgrupper naturligt vil give sig udslag i uens haller. Man kan ikke opsætte én enkelt formel for opgradering. Opgraderingens karakter og omfang afhænger af lokale forhold, ønsker og præferencer. Enhver hal er forskellig Enhver hal har særlige begrænsninger, muligheder og potentialer i forhold til det sted, den ligger, de mennesker den servicerer, de aktiviteter den danner ramme om, den betydning den har, osv. Standardhallerne fremstår i dag ens og i høj grad præget af den skabelon, de alle er bygget op omkring. Standardhallen er en hal til boldspil, der med et gulvareal på 24x44 meter overholder de internationale mål for en håndboldbane, 5 badmintonbaner, 1 tennisbane og 3 volleybaner. Standardhallen opstod i 60 erne på baggrund af ny byggeteknik. Limtræsspærene var fremkommet og gjorde det muligt, forholdsvis simpelt og billigt, at konstruere de store spænd, som håndboldbanen fordrede. Mange byggeopgaver blev omformet til nøglefærdige totalprodukter. Hallen blev en designvare, man kunne vælge fra hylden. Der blev ikke konkurreret på rumudformning, men alene på økonomi og teknik. Diagrammet viser, hvordan hallen kan åbnes op i forhold til specifikke lokale forhold. Der skæres skår igennem hallen, som meget præcist udpeger vigtige, betydningsbærende elementer i lokalmiljøet. Standardhallen fik en kæmpe udbredelse rundt om i Danmark, hvor man ikke ønskede prestigeprojekter. Og som den blev bygget for 40 år siden, bygges den stadig den dag i dag. 1 Standardhallerne i Danmark kan beskrives ud fra en forholdsvis enkel opskrift: De indeholder alle et stort centralt rum, der fremstår ens i proportionering, materialevalg og belysning. I de ældre og også i flere nye haller er der fra det centrale rum ingen kontakt til omgivelserne, intet dagslys og ingen steder til småaktiviteter. Udover det centrale halrum er der en række birum tilknyttet halanlægget. Disse rum - omklædning, cafeteria, depot, foyer og fordelingsgange - er standardiserede ligesom halrummet med hensyn til til proportionering, materialevalg og belysning. Deres indbyrdes placering er forskelligt fra sted til sted, da det indenfor det standardiserede system har været muligt at lave enkelte, lokale tilpasninger. Men disse tilpasninger er oftest lavet alene ud fra funktionelle hensyn. Der er ikke blevet taget vare på sammenhæng med omgivelserne på et strukturelt og arkitektonisk plan. Hallernes uforløste potentiale ligger i den forskellighed, de trods alt har. Det er muligt at udnytte disse forskelle og skabe yderligere lokal tilpasning ved at forankre hallen til det område, den ligger i med de særlige bindinger og potentialer, det specifikke sted har. 4

5 En ombygning, udbygning og opdatering bør opgradere halkomplekset som helhed og en lokaletilpasning bør få afsmitning både i funktion og arkitektur. Hallen skal opgraderes til både funktionelt, bygningsmæssigt og strukturelt at interagere med den kontekst, den ligger i. Ved at gennemføre analysen under HVAD gør jeg, når jeg skal opgradere? kan du se, hvordan din lokale hal kan tage afsæt i lokalområdets særlige behov, specifikke ønsker og konkrete prioriteringer. De aktuelle behov kortlægges gennem en indgående proces, hvor brugere og borgere involveres i at skabe fremtidsvisionen for netop deres lokale idrætshal. Fornydinhal.dk opsætter tre scenarier, der angiver tre retninger en standardhal kan gå: Kombinationshallen, sportshallen og specialhallen (uddybes i punktet scenarier for opgradering). Inden for disse tre scenarier er der et utal af kombinationsmuligheder, som muliggør den lokale tilpasning, der skal sikre, at fremtidens haller vil opleves forskelligt, om man er i Roskilde, i Svendborg eller i Harboøre. Hvis man som bygherre tør lave en anderledes hal, vil man adskille sig fra majoriteten og styrke sin position på markedet. Der skal samlet set være plads til alle typer mennesker og aktiviteter, men der behøver ikke være plads til de samme mennesker og de samme aktiviteter i alle haller. Danmark er så velforsynet med haller, at det ikke længere giver mening at de appellere til den samme målgruppe. Der bør skabes forskellighed og differentiering hallerne imellem, og man bør ved opgradering se særligt på, hvad nabohallen ikke er og ikke har gjort frem for at gentage det samme. Mulighederne er store, når man tænker i opgradering frem for i renovering alene. Ved at lave en helhedsorienteret opgradering er der mulighed for at skabe rum for flere aktiviteter eller andre typer aktiviteter. Der er mulighed for at skabe forskellighed, sammenhæng, fleksibilitet og arkitektonisk kvalitet, ligesom der er mulighed for at tiltrække nye brugergrupper, forbedre kommunikationen og antage nye driftsformer. Der er uendeligt mange udfordringer og muligheder, når man fokuserer på hallen som en helhed og ikke som en samling af byggetekniske udfordringer. Scenarier for opgradering af haller Der er i dag ikke megen forskel på haller i storbyen, i provinsbyen og i landsbyen. Alligevel skal de imødekomme vidt forskellige behov. Ved opgradering bør omgivelserne og den generelle samfundsudvikling spille en markant større rolle i forhold til anlæggets nye udformning og indhold. Hallerne skal kobles til det område, de indgår i, så de i højere grad skræddersyes til at møde behovene de enkelte steder. Ved at opstille forskellige scenarier til opgradering af standardhallen og derunder give mulighed for specifikke prioriteringer muliggøres en lokal tilpasning og skræddersyning af hallen. Der er overordnet set tre muligheder for tilpasning af standardhallen: Den kan udvikles i retning af en kombinationshal ved at indbygge mulighed for at dyrke ikke idrætsrelaterede aktiviteter. Den kan styrkes som en sportshal ved at forbedre forholdene for 5

6 de eksisterende traditionelle sportsaktiviteter. Eller den kan udvikles i retning af en specialhal ved at vægte nye former for idrætsaktiviteter og tilpasse rummene hertil. Hvilket scenarium, man bør vælge, afhænger af den lokale situation. Det beror på det sted, hallen er placeret, og de ønsker man har for dens udtryk, driftsorganisation, aktivitetsudbud og opbygning. Kombinationshal Ud fra en generel betragtning kan man om de tre scenarier sige, at i storbyen er der mange forskellige idræts- og kulturfaciliteter indenfor en lille geografisk spredning. Derfor vil det være muligt at basere hallen på få særlige aktiviteter. Man kan således skabe en specialhal i storbyen, hvor flere haller og kulturfaciliteter tilsammen dækker det bredere behov. I provinsbyen vil hallen ofte være den eneste hal, mens et kulturhus rummer kulturaktiviteterne. Man kan derfor i provinsbyen fokusere på at skabe de ideelle rammer for sporten og skabe en decideret sportshal. I landsbyen er hallen ofte den eneste facilitet, der kan rumme et større antal mennesker. Den bruges derfor både til sport, idræt, kultur- og forsamlingsaktiviteter. Hallen må ved sin opgradering skabe endnu bedre muligheder for, at mange forskellige aktiviteter kan finde sted samtidig: Hallen må derfor udvikles i retning af en kombinationshal. Det handler i høj grad om at udnytte de forskelligheder, der er lokalt. En specialhal er ikke en bedre hal end en sports- eller kombinationshal. Det altafgørende er at skabe den hal, der passer bedst til det område, den ligger i. Sportshal Specialhal I storbyer er der mulighed for at skabe meget specifikke anlæg, der målrettes mod en smal målgruppe. Hermed kan man give en særlig gruppe særligt gode forhold. I landområder vil der ofte ikke være interesserede nok til at udfylde en hal med få aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at skabe mere fleksible rammer, der muliggør at mange kan skabe deres eget rum i rummet. Det gør naturligvis hallen mere generel og ikke dedikeret til den enkelte aktivitet, men til gengæld skaber det mulighed for, at hele familien dyrker noget samtidigt - sammen eller hver for sig, men i samme hus. I mange haller er det sådan, at man helst vil det hele. Det er imidlertid ikke muligt, hvis man samtidig vil skabe kvalitet og lokaltilpasning. Når man vælger til, vælger man også fra. Hvis alle haller ønsker at skabe plads for alle, bliver alle haller til kombinationshaller. Men der er jo ikke grund til at have fire kombinationshaller inden for samme kvadratkilometer, når man i stedet kunne målrette dem hver især mod specifikke brugergrupper og tilbyde ideelle forhold for netop dem. Ved at analysere de omgivelser, hallen ligger i, og de potentielle brugergrupper, er det muligt at skabe skelsættende, nye haller. Hvis alle haller rummer lidt af det hele, får man aldrig dem, der er rigtigt gode til noget. Det handler om at turde satse. Haller i storbyer skal ikke nødvendigvis kun henvende sig til lokalområdet. De har potentiale til at fokusere på hele byen og være en facilitet, der understøtter helt specifikke brugergrupper 6

7 Ved at gennemføre analysen under HVAD gør jeg, når jeg skal opgradere? på kan du se, om din lokal hal bør udvikles til en kombinationshal, en sportshal eller en specialhal. Status Status i dag i landets mange haller er meget forskellig. Nogle steder er der ingen ting sket de sidste 40 år, andre steder er der blevet bygget til, bygget om og renoveret. Byggeaktivitet i hallerne En opgørelse lavet for Lokale- og Anlægsfonden viser at der i perioden var 85 idrætsbyggeprojekter i gang. Ud af disse 85 projekter var 51 projekter renoveringer og tilbygninger til eksisterende faciliteter. Det var således over halvdelen af projekterne, der foregik i forbindelse med eksisterende faciliteter. Flere steder var det primært hal 2, der byggedes til - af samme type som den eksisterende. Det sker ofte fordi, de eksisterende foreningsaktiviteter altid har brug for mere plads og mere tid til aktivitet. Ud over de større tilbygningsprojekter med hele nye haller tilbygges flere steder halve haller, opvarmningsrum og ekstra omklædning. Både når der bygges hele haller eller mindre tilbygninger ses der sjældent på den samlede helhed af nyt og gammelt. Ligesom der sjældent ses nuanceret og bredt på de lokale behov og på de muligheder, der ligger på netop det særlige sted. I bogen Idrætsscener kropskulturen i to egne af Danmark beskrives, hvor stor en rolle geografien har for brugen af og mulighederne i idrætsfaciliteterne. Ved opgradering af hallen er der mulighed for at øge differentieringen og tilpasse hallen til de særlig lokale behov - set i et bredere perspektiv. Idræt i byrum Idrætslivet er igen ved at finde indpas i bymiljøet. Idrætsaktiviteter som løb, stavgang, skating, klatring, bmx-cykling, mv. foregår i stor stil i byens rum. De er der ikke på trods af byens øvrige aktiviteter og elementer, men på grund af dem. Der etableres udfordringsbaner og kunstgræs, som giver mulighed for, at aktiviteter kan finde sted på et meget lille areal. Brugen af byens rum og lysten til at indgå i byens liv samtidig med at man er aktiv, har også konsekvenser for den måde, vi tænker idrætshallen, dens udeområde og omgivelser på. I fremtiden kunne hallen tænkes at indgå mere dynamisk i byen som helhed. Ved at åbne hallerne op kan der skabes en interaktion mellem det omgivende bymiljø og hallen. Byens aktivitet kan trækkes ind i hallen, og hallen kan virke som katalysator for at starte nye aktiviteter op i det omgivende bymiljø. Hallernes tilstand Når udtrykket hallen bruges her på fornydinhal.dk, er det standardhallen, som den fremkom i 1960 erne og 70 erne, der menes. Standardhal- 7

8 len opstod i 60 erne. Limtræsspærrene var fremkommet og gjorde det muligt, at konstruere de store spænd, som håndboldbanen fordrede. Standardhallen med et gulvareal på 24x44 meter overholder de internationale standarder for 1 håndboldbane, 5 badmintonbaner, 1 tennisbane og 3 volleyballbaner. Halkomplekset er typisk opbygget sådan, at selve halrummet ligger i midten med en række bifunktioner, som café og omklædning, rundt om. Udvendigt består hallen af teglstensvægge og eternittag, og den fremstår som oftest helt lukket i sit ydre. I nogle nyere haller er isat ovenlys eller sidelys. Det har ikke altid givet de bedste reaktioner fra brugerne, da dette skal gøres med omhu for ikke at være til gene for den aktive. Hallerne blev opført simpelt og billigt med en blanding af robuste materialer som tegl og skrøbelige materialer som eternit. Imidlertid er mange haller i dag fysisk nedslidte og funktionelt ikke opdaterede. De trænger til nyt tag, nyt gulv, nye badefaciliteter og til mere plads for aktivitet og ophold. Status over hallens problemer kan kategoriseres i forhold til de fire fokusområder: Kommunikation, drift, aktivitet og facilitet. Kommunikation: Hallen kommunikerer ikke i særlig høj grad til omgivelserne. Kun den velkendte form formidler, at det er en idrætshal. At der er mangel på kommunikation er et problem i forhold til at tiltrække nye brugere. Drift: I forhold til den tekniske drift er der i flere haller problemer med ventillation, indeklima og omstillingsparathed. Mange haller er meget energiforbrugende og derfor ikke særlig bæredygtige. Organisatorisk er problemet, at mange steder mangler plads til både foreningsaktivitet og de selvorganiserede brugere. Ligesom koordinering er vanskelig, når der er højt aktivitetsniveau. Aktivitet: På den aktivitetsmæssige side er problemet, at hallerne ikke er fulgt med tiden, der udbydes kun et lille udsnit af de aktiviteter, der er oppe i tiden. Facilitet: Hallerne lider af manglende arkitektonisk kvalitet, manglende sammenhæng, åbenhed og stedsrelation. Der er ingen udveksling mellem forskellige rum, og der er store barrierer mellem inde og ude. Hallerne mangler rum af forskellig kvalitet, stemning og størrelse. I forbindelse med bygningsdelene er det, i forhold til klimaskærmen især eternittage, der står til udskiftning. Indendørs kan det være gulvet der ikke tåler flere slibninger, eller fliserne i baderummene der er slidte og revnede. Indeklimaet er de fleste steder ikke acceptabelt efter dagens standard. Der er ikke et luftskifte, der effektivt får den dårlige lugt transporteret ud: Hverken fra hallen, omklædningsrum eller cafeteria. Når man opgraderer, er muligheden til stede for ikke kun at rette op på det eksisterende anlæg, men at tilføje helt nye kvaliteter, så man ikke kun får en tekniske forbedring, men også en direkte funktionel og oplevelsesmæssig forbedring. 8

9 Brugernes efterspørgsel Knud Larsen har i 2005 lavet en undersøgelse for Lokale- og Anlægsfonden om brugernes tilfredshed med idrætsanlæggene. Hvad angår idrætsfaciliteterne, udstyret, omklædningsfaciliteter og stemning, anser brugerne disse forhold for meget vigtige, men ikke tilfredsstillende. Hvis man ønsker at øge brugertilfredsheden er disse områder steder, hvor der bør sættes ind med en opgradering. Undersøgelsen viser, at brugerne går højt op i, at stemning, indretning, udsmykning, træningsfaciliteter og omklædningsrum er i top. Med andre ord efterspørger danskerne idrætsbyggeri af høj kvalitet Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. Sammenhængen mellem vigtighed og tilfredshed fra Brugerindflydelse. Lokale- og Anlægsfonden 2006 Udvikling Gennem de 40 år, standardhallen har eksisteret, er der sket en udvikling på en række områder. Når man opgraderer bør man være særlig opmærksom på den udvikling, der er sket indenfor fokusområderne kommunikation, drift, aktivitet og facilitet. Denne udvikling er hele årsagen til at opgradere frem for blot at renovere. Man bør nøje undersøge hvilken udvikling, der har været generelt i samfundet og lokalt, inden man starter en opgradering. Udvikling i aktivitetesdyrkelsen Der er gennem de fyrre år, hallerne har fungeret som ramme om danskernes idrætsaktiviteter, sket en markant udvikling af aktivitetsmønsteret. Udviklingen inden for idrætsdyrkelsen har betydet, at generelt flere nu 9

10 dyrker idræt og er aktive en længere del af livet. Flere ældre og flere kvinder dyrker idræt, ligesom der er sket en markant forøgelse af de, der dyrker selvorganiseret idræt udenfor faste foreninger og tider. Forandringer foregår stadig, og nye idrætsaktiviteter, organisationsformen og aldersgrupper ønsker at sætte deres præg på idrætsfaciliteternes udformning. Den voksne befolknings deltagelse i idræts- og motionsaktiviteter er imidlertid ikke blot forøget markant i rent kvantitativ forstand siden midten af 1960-erne, der er også sket omfattende kvalitative forandringer af deltagelsesmønsteret. Mange nye hidtil ukendte idrætsgrene er kommet til, ligesom en række aktiviteter, der ikke tidligere blev opfattet som en del af idræts- og motionssektoren, i stigende grad regnes med hertil. Sammen med fremkomsten af nye udbydere af idrætstilbud eksempelvis aftenskoler og kommercielle motionscentre har dette betydet, at idrætsbilledet i dag er blevet mere mangfoldigt og broget, men også mere komplekst og diffust end nogensinde tidligere. 2 Mange dyrker nu idræt gennem hele deres voksne liv. Faktisk er der sket en firdobling i antallet af idrætsaktive voksne fra midten af 1960 erne til i dag. Da hallerne blev opført, var det især de unge voksne, der dyrkede idræt. Denne fordeling er udjævnet således, at idrætsdeltagelsen i højere grad afspejler samfundets befolkningssammensætning, og blandt de ældre (+70) er idrætsdeltagelsen nu på over 40 % mod kun et par procent i midten af tresserne. Denne markante øgning i antallet af idrætsaktive har øget presset på idrætsfaciliteterne. Der er nu langt flere brugere, og de dyrker langt flere forskellige aktiviteter. Aktivitetsmønsteret er forandret, og en række nye idrætsgrene optræder blandt de mest populære. Idrætsaktiviteter så som jogging, aerobic, fitness og yoga figurerede slet ikke i statistikken i midten af 60 erne. Ser man nærmere på idrætsaktiviteternes top 10, viser det sig samtidig, at kun to af de ti mest populære aktiviteter foregår i den traditionelle standardhal. Akkurat som det primært er aktiviteter, der ikke kræver megen organisering, som ligger højt på top 10 for voksne. At kun to af aktiviteterne på top 10 kan foregå i hallerne i dag, giver netop anledning til at overveje hvorledes hallerne opgraderes, så de kan danne ramme om en større del af de aktiviteter, befolkningen faktisk dyrker. Når man ser på idrætsfordelingen i forhold til køn, tegner der sig enkelte forskelle. Hvis man tager de aktiviteter ud, der ikke foregår eller ikke direkte kan komme til at foregå i hallen, viser det sig, at mænd i højere grad end kvinder dyrker de traditionelle sportsgrene som fodbold og badminton samt basket, volley, hockey og tennis. Her dyrker kvinderne i højere grad aktiviteter som gymnastik, dans og yoga. Begge køns foretrukne aktivitet drejer sig derfor slet ikke om de boldspil, som standardhallen er bygget til. Et formål med opgradering kunne derfor være at skabe plads for disse mange nye former for aktivitet. 10

11 Umiddelbart fremstår idrætten således som en yderst sammensat og forskelligartet størrelse, karakteriseret af så store variationer med hensyn til aktivitet, aktivitetsmåder og organisationsformer, at det kan være svært at finde en fællesnævner. 2 Da hallerne blev opført, var aktiviteter og haller typisk drevet af foreningerne. I dag foregår flere aktiviteter udenfor de traditionelle foreninger. Flere dyrker selvorganiseret idræt og ønsker i høj grad at kunne dyrke idræt når det passer ind i en travl hverdag. Et ugeskema, der ikke levner tid til en fast dag, hvor man går til noget. Det er ikke kun indenfor nye idrætsformer, at der er mange selvorganiserende, men også indenfor de traditionelle foreningsidrætter ser man, at flere er aktive på egen hånd. Kun få aktiviteter dyrkes udelukkende i foreninger eller udelukkende udenfor foreninger. Idrætsudviklingen kategoriseres af Knud Larsen i bogen Idrættens tredje bølge på vej mod en bevægelseskultur i tre bølger. Første bølge er den traditionelle foreningsidræt, anden bølge er den såkaldte selvorganiseret idræt, og tredje bølge er hverdagsmotionen. De tre bølger udvikler sig ikke uafhængigt af hinanden i hver deres bane, men brydes og blandes på mange forskellige niveauer 2 Foreningsidrætten beskrives som værende uden sammenligning idrætssektorens største og mest alsidige udbyder af idræt for voksne der har dybe historiske rødder i det danske samfund 2 Knud Larsen fremhæver også, at på trods af at børn og unge stadig udgør en relativ stor del af de foreningsengagerede, har der været en tilstrømning af voksne, således at medlemsskaren i højere grad end tidligere afspejler den generelle alders- og kønssammensætning i befolkningen. Foreningsidrætten er stærkt afhængig af, at der er medlemmer i foreningen, der påtager frivilligt arbejde især ved at fungere som instruktører, ledere og trænere, men også som praktiske medhjælpere. Her adskiller foreningsidrætten sig fra såvel offentlige som kommercielle idrætstilbud. Selvorganiseret idræt består af vidt forskellige aktivitetsområder og organisationsformer. Selvorganiseret idræt kan heller ikke siges at være noget nyt fænomen, men er tværtimod længe blevet praktiseret under forskellige former. Det nye ved situationen i dag i forhold til tidligere er derimod omfanget og mangfoldigheden i disse udfoldelser 2 Samtidig understreger Knud Larsen, at Denne udvikling er tæt forbundet med opkomsten af et efterhånden vidtforgrenet udbud af offentligt tilgængelige idrætsfaciliteter.. som svømmehaller, badminton-, og bowling-, og squashbaner, men også udendørs anlæg som ridestier, skatboard-ramper og bmx baner samt bålpladser og pay-and-play golfbaner er til rådighed mange steder i landet 2 Den selvorganiserede idræt er vokset i takt med fremkomsten af nye idrætsgrene, væksten i den kommercielle idrætssektor og anvendelsen af byens rum som rammen om forskellige idrætsaktiviteter. Hverdagsmotion er blevet defineret som fysisk aktivitet, man kan indpasse i hverdagen uden at skulle dyrke decideret motion, sport eller idræt. Det drejer sig med andre ord om alle de forskellige former for fysisk ak- 11

12 tivitet og bevægelse, der indgår mere eller mindre naturligt i hverdagen. Især cykling og gang ikke mindst i forbindelse med transport udgør centrale elementer i hverdagsmotionen 2 I forbindelse med opgradering af standardhallen er det både foreningsidrætten og den selvorganiserede idræt, samt ikke mindst samspillet mellem de to, der bør være i fokus. Når man opgraderer hallerne, er der potentiale i at skabe faciliteter for den selvorganiserede idræt også. Det vil ofte være svært at få rum for selvorganiseret aktivitet, da foreningsorganiseret aktivitet som regel udnytter hallens nuværende kapacitet maksimalt. I opgraderingsprocessen bør begge former for organisering indtænkes og repræsenteres. Da de selvorganiserede ikke har en struktur, som formelt set kan indgå i en udviklingsfase, er det vigtigt, at netop disse grupper repræsenteres f.eks. af en offentlig myndighed. Udviklingen i kommunikationsformer Udviklingen af en Kommunikationsstrategi har betydning for hallens drift og udvikling. Sundhed er blevet en salgsvare, som mange gerne vil betale for, ligesom selviscenesættelse og personlig branding kan blive vigtige parametre for hallernes fremtid. Den måde, der kommunikeres til forbrugerne, er forandret gennem en årrække. Det er ikke længere nok at give faktuelle oplysninger om et produkt og forvente at kunden har (og ser) behovet. Det handler nu om historiefortælling (storry telling) og branding. Der skal skabes fortællinger om produktet, som folk kan forholde sig til og gerne vil være en del af. Alle mennesker skaber et billede af sig selv overfor omverdenen via de produkter, de forbruger, det arbejde de har, den ferie de holder, det sted de bor, og det de gør i fritiden. Tilsammen skabes en fortælling, som videregives til andre. Det betyder, at iscenesættelsen af fortællingen bliver vigtigere og vigtigere. Hvis man vil sælge et godt produkt, er det ikke længere nok, at produktet er kvalitetscertificeret og produceret efter alle forskrifter. Det skal også påvirke vore følelser, som enhver god fortælling påvirker vore følelser. 3 Der er næsten 1500 haller på landsplan. De fremstår i høj grad ens, tillukkede og ikke særligt offensive i kommunikationen med omverdenen. De udstråler et sted forbeholdt sportsfolk og lokale. Hvis man ønsker flere brugere - eller andre brugere - er det nødvendigt at fokusere på hallens markedsføring og det indtryk den giver af sig selv. Ved en opgradering får man mulighed for at skabe hallens historie på ny og skabe et image, der er anderledes end nabohallens. Der er mange mulige måder, hallen kan markedsføre sig på. Sundhed er en mulig historie, man kan bygge hallens fremtid på. Sundhed er blevet en salgsvare, som mange private idrætstilbud som for eksempel fitnesscentre og yogaskoler sælger sig på. Mange vil gerne betale sig til et sundere liv og her er idræt og motion en vigtig brik. Derfor er der et potentielt marked for hallerne ved etablering af kostrådgivning, massage, fysioterapi og genoptræning. Her kan man tilbyde de produkter, som det sundhedssøgende publikum gerne vil have. Udover de historier, der direkte kobler sig til sundhed, motion og 12

13 velvære, er det også muligt at skabe et særligt image omkring mere generelle temaer som f.eks. den bæredygtige hal, den åbne hal, den fleksible hal, mv. Ved opgraderingen er det vigtigt, at hallen finder sin særlige niche, dét der netop adskiller den fra nabohallen. Mange mennesker kører gerne langt for at dyrke bestemte former for idræt. Hvis man vil have fat i de voksne med mange muligheder, er det vigtigt, at man skaber et brand og tilbyder en vare, de kan identificere sig med. Historien om hallen skal sikre, at den skiller sig ud fra de mange andre haller. Det handler om at have en særlig profil, et særligt billede af hallen, som de kunder man gerne vil have, kan identificere sig med. Udviklingen i facilitet Hallerne har gennem en årrække undergået mange forandringer. Tendensen i tiden er, at ombygningerne skaber mere åbenhed, glidende overgange, større rummelig differentiering og mere kompleksitet. Især faciliteter som boligen, skolen og kontoret har undergået og undergår fortsat disse typer forandringer. Det typiske danske parcelhus har fælles træk med standardhallerne. De er opført i samme tidsperiode på baggrund af samme filosofi: Høj grad af standardisering, og indeholdende primært funktionsbestemte rum kædet sammen af gangzoner. Paracelhusene har været udsat for større forandringer i de seneste år. De generationer, der selv er vokset op i parcelhuskvarterene, flytter tilbage, men vil have boliger, der er åbne og lyse. Ude og inde kobles sammen, ligesom køkken, stue og kontor tilsammen danner en ny helhed, hvor familien kan være samlet, selvom de laver forskellige aktiviteter. Boligerne er blevet åbne, lyse, livsstilsbarometre med plads til samvær, aktivitet og afslapning. Det er huse, hvor man giver udtryk for, hvem man er, og der bruges mange penge på samtalekøkkener, velværsrum og vildnishaver. Åbent køkken Vores hus var et typisk 70 er hus med en stor entré, man ikke rigtig kunne bruge til noget og så en lang gang med en masse døre. Jeg tænkte det her må bare åbnes op, vi må have noget åbenhed og lys 4 Kontorlandskaberne var for 40 år siden præget af lange gange med en række mindre kontorceller på begge sider. Man havde dertil forskellige funktionsbestemte lokaler til møde, foredrag og kaffepause. I dag omstruktureres kontorlandskaber, så de kan danne rammer om nye netværksorienterede samarbejdsformer. Vægge rives ned, og der etableres arbejdspladser, mødezoner og opholdszoner mellem hinanden, så medarbejderne i løbet af dagen kan vælge den ideelle position i forhold til det konkrete arbejde. Kontorlandskab: Bosch og Fjord, Foto: Anders Sune Berg Skolerne var for 40 år siden bygget op omkring lange gange, små klasselokaler og faglokaler som helt specifikke rum i særlige afdelinger af skolen. Men også her er der de senere år sket forandringer. Funktionerne føjes sammen. Klasseværelserne åbnes op mod fællesarealerne, hvor faglokaler og værkstedsfunktioner integreres. De arkitektoniske præferencer har ændret sig fra 1970 ernes in- Hellerup skole: Lokale-og Anlægsfonden 13

14 dadvendte fokusering på sluttede rum. I dag fokuseres i højere grad på lys, luft, fornemmelsen af lethed, glidende overgange og kontakten til naturen. Derfor er det nu essentielt, at man ved opgraderinger får tilført hallerne de arkitektoniske kvaliteter der skaber gode rammer om menneskers liv og velbefindende og som passer til dagens præferencer. Arkitektonisk kvalitet behøver ikke at være dyrt. Det handler om at få det bedste ud af det givne sted med de midler, der er til rådighed i forhold til bygherrens behov og ønsker. Arkitektur har styrken til at ændre folks liv. Det handler ikke om, hvordan det ér, men hvordan det opleves. Det handler ikke om, hvordan det forstås, men hvordan det sanses. 5 Kvalitet er det, der skaber en langtidsholdbar bygning. Et sted, hvor man holder af at komme, som understøtter de behov, man har, og som giver oplevelser, udfordringer og overraskelser. Bygninger med arkitektonisk kvalitet forholder sig til stedet, udtrykker en samlet idé, har æstetiske og brugsmæssige værdier og er bæredygtig. De tidlige haller ( ) var ofte exceptionelle, men med standardhallernes indtog forsvandt den arkitektoniske kvalitet fra halbyggeriet. I nyere tid er der igen opført haller med arkitektonisk kvalitet. Men standardhallerne står stadig tilbage som en af de mest udbredte idrætsfaciliteter uden nævneværdige kvaliteter. Men standardhallerne kan opgraderes, åbnes og udvikles, så de kommer til at indeholde æstetiske værdier. Det der kræves er: En bygherres ambitioner og drømme udviklet i samspil med dygtige arkitekter. Udviklingen i driftsformer De driftsmæssige muligheder og nødvendigheder er ændret gennem de 40 år, faciliteterne nu har eksisteret. Tidligere var hallerne primært ejet af kommunen og drevet af de lokale foreninger. Der var ansat en halinspektør, som fungerede som pedel. Organisationsformerne er nu blevet blandet. Nogle haller drives som selvejende institutioner, nogle er blevet kommercielle, mens andre fortsat er offentlige. Halinspektører er mange steder stadig eneste ansatte men arbejdsopgaverne er blevet flere. Halinspektøren er nu ikke alene pedel men også planlægger, igangsætter, koordinator, initiativtager, m.m. Den private sektor vinder hastigt frem på idrætsområdet, og der er fremgang i de private fitnesskæder. Der svedes for millioner, som det hedder i en rapport om fitnesssektoren i Danmark fra Idrættens Analyseinstitut. Der er mange muligheder for udvikling af hallens organisatoriske fremtid. Det afhænger meget af den lokale situation, hvad der er rigtigt for netop den hal. Også teknisk er der sket forandring og udvikling gennem de sidste 40 år. Især inden for automatisk styring er der kommet mange muligheder, der letter driften, sparer energi og muliggør hurtigere skift fra en aktivitet til en anden. Kravene er blevet større og de mødes af utallige løsningsmuligheder. Bæredygtighed har gennem årene fået en større, og større betydning. Samfundet er blevet klar over, at forbrug af fossile brændstoffer ikke 14

15 varer evigt, og at vi ikke kan blive ved med at tage mere fra naturen, end vi giver tilbage. Derfor må man ved opgradering af haller tage bæredygtighedsaspektet med ind og prioritere det. Argumenter Når hallerne opgraderes har alle en rolle at spille. Det er en omfattende proces, når hele anlægget skal gentænkes og skabes forfra. Forskellige grupper har forskellige grunde til at gå ind i en opgraderingsproces. Det er derfor vigtigt, at man tidligt i processen får kortlagt de bevæggrunde, argumenter og dagsordner, der er for opgraderingen for at kunne prioritere åbent i fællesskab. Samtidig vil det være forskellige argumenter, der kan overbevise interessenterne om, at en opgradering er det rigtige. Politikere Som politiker har du det overordnede ansvar for idrætsfaciliteter, aktiviteter og tilbud i kommunen. Ved en opgradering kan der fortælles en ny historie om hallen. Denne historie kan præges fra politisk side, så den støtter op om kommunens identitet. Ved at opgradere frem for at renovere er der mulighed for at skabe rum for flere brugergrupper og aktiviteter. Dermed vil flere brugere føle, at der gøres noget for dem. Ved at opgradere frem for at renovere kan der gives adgang for en større del af befolkningen, som muliggør øget fysisk aktivitet. Øget fysisk aktivitet giver bedre sundhed. Opgradering af idrætsfaciliteterne kan kobles med en sygdomsforebyggelse, så man mindsker fremtidige belastning af sundhedsbudgettet. Hallen kan bruges som profilering af kommunen og dermed være med til at tiltrække eller fastholde de befolkningsgrupper, der efterspørger aktivitet og udfordringer. Bygherrer Bygherren får et bedre og mere tidssvarende hus ved at opgradere frem for at renovere. Med en hal, der rummer mere aktivitet og flere tilbud indbydes flere til at være aktive, dette kan styrke driftsindtægterne. Ved at udnytte nye tekniske muligheder kan driftsudgifterne reduceres. Ved at fokusere samlet på drift, kommunikation, aktivitet og facilitet skabes et helhedsorienteret anlæg til gavn for driftsøkonomien. Driftspersonale Et opgraderet anlæg skal repareres mindre. Giver nye muligheder for tilrettelæggelse af driften. Letter arbejdsgangen. Giver mulighed for nye eller andre - aktiviteter. Gør omstillingsprocesser nemmere. 15

16 Brugere En opgradering skaber de basale muligheder, der mangler i dag. En opgradering skaber en øget kvalitet i oplevelsen og aktiviteten. En opgraderet hal, der fokuserer på at øget kvalitet, vil påvirke dit velbefindende i en positiv retning. Ved at inddrage flere brugere i hallen bliver det et mere dynamisk sted. Ved at fokusere på kvalitet og rumlighed skabes plads og mulighed for, at hele familien kan være sammen selv med forskellige aktiviteter. Der bliver med nye rum skabt mulighed for at udvikle nye aktivitets- og samværsformer. Foreninger Ved at hallen tiltrækker flere brugere, er der potentiale for at få flere medlemmer. De frivillige bliver gladere for at være i huset og vil gerne yde en indsats for foreningen. Der bliver bedre muligheder for at eksponerer foreningen. Foreningsaktiviteten får bedre forhold. Klubfællesskabet kan udvides. Rådgivere Opgradering giver mulighed for nytænkning. Fokusering på opgradering frem for renovering giver mulighed for at tilføje nye arkitektoniske og tekniske kvaliteter. Opgradering giver mulighed for at præge byggeriet i en positiv retning. Skoler Ved at opgradere hallen eller salen kan der opnås bedre sammenhæng mellem fysiske/motoriske og teoretiske/boglige færdigheder. Hallen eller salen kan blive omdrejningspunkt for sundhedspolitikken på skolen. Hallen eller salen kan blive et udfordringssted for eleverne. Hallen eller salen kan tilføre nye muligheder til undervisningen. Kildeangivelser 1) Idrætsscener - Kropskulturen i to egne af Danmark, Maria Keinicke Davidsen, Center For Idræt og Arkitektur ) Idrættens tredje bølge på vej mod en bevægelseskultur, Knud Larsen, Lokale- og Anlægsfondens skriftrække ) Jesper Bo Jensen på 4) Bettina Esmann i programmet Bedre Bolig DR1 den 6. marts 2005 se også www. dr.dk/bedrebolig 5) Mathias Sauerbrauch, København, 7. april

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING - kreativ fleirbruk V./Laura Munch, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden Det Maritime Ungdomshus Lokale- og Anlægsfondens vedtægter Fonden skal udvikle kultur- og fritidsområdet

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

From traditional sports to modern physical activities for all Organisering og drift et vigtigt spørgsmål for faciliteter I forandring

From traditional sports to modern physical activities for all Organisering og drift et vigtigt spørgsmål for faciliteter I forandring From traditional sports to modern physical activities for all Organisering og drift et vigtigt spørgsmål for faciliteter I forandring Troels Rasmussen DGI Køreplan 1. Fører flere faciliteter automatisk

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

Strategi 2015. Korinth Hallen

Strategi 2015. Korinth Hallen Strategi 2015 Korinth Hallen Fokus på 1. En modernisering af vedtægterne for Korinth Hallen. 2. En interessentgruppe der skal fungere som sparringspartner og tænketank for bestyrelsen og talerør for brugerne.

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM FLICKOR I IDROTTENS RUM KVINDER OG MÆND I IDRÆTTENS RUM Hvad viste undersøgelsen

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

IDRÆTTENS ORGANISERING

IDRÆTTENS ORGANISERING IDRÆTTENS ORGANISERING Integrationsministeriet Kulturministeriet (Eliteidrætsloven, TV-lovgivning) Miljøministeriet Skatteministeriet (Tips- og lottoloven) Undervisningsministeriet (Folkeoplysningsloven,

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift

Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard konsulent for Uddannelse, drift og organisering Uddannelse for center-

Læs mere

Nyt liv i gamle haller

Nyt liv i gamle haller Nyt liv i gamle haller Indledning Tre ud af fire af de danske idrætshaller er opført for mere end 25 år siden og er derfor i høj grad modne til renovering. Den dårlige og utidssvarende stand af hallerne

Læs mere

Sag. nr: 09.674 18.02.2013. BOTICON Totalentrepriser til byggeriet

Sag. nr: 09.674 18.02.2013. BOTICON Totalentrepriser til byggeriet Sag. nr: 09.674 18.02.2013 luftperspektiv Vildbjerg Sports- & Kulturcenter regnes blandt landets bedste, når det gælder faciliteter til træningsophold. DBU`s kvindelandshold & ungdomshold er blandt gæsterne,

Læs mere

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Et uddannelsestilbud til idrætsfaciliteternes ledende personale herunder halinspektører, bestyrelser og brugerudvalg i Randers Kommune. Mål Målet med uddannelsen er,

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar Gedser Idræts og Kulturhus Workshop 1 Torsdag d. 09. februar Brugerinddragelse 1. workshop 9. februar 2. workshop 18. april kl. 17.00 19.30 Gennemgang af teammøder. 3. workshop 09. maj kl. 17.00 19.00

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011 Gymnastik og motorikhallen i Aarhus Fuld udlejet og køer til offentlig åbningstid Vandkulturhuset i DGI-byen 26 % bruger Vandkulturhuset, selvom de har kortere transporttid til en anden svømmehal Streetmekka,

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Forenings og facilitetskravet af i dag og i morgen BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Fuglsøcentret 13. 14 marts 2009 Foreningens fremtid Rummelighed - tilgængelighedli Hvorfor,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om idrætsfaciliteter En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Udviklingsplan 2010-2013 Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Denne udviklingsplan for Faaborg Fritidscenter tager udgangspunkt i dialog forløb i bestyrelsen i 2010. Centerets udvikling er baseret

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde

Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde Indledning Varde Fri/dscenter rummer i dag en lang række /lbud /l idrætslivet. Det er primært foreningsbaserede ak/viteter, der præger centeret. De>e

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD DET FLYDENDE FORENINGSHUS FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter , som et centralt punkt for organiserede- og uorganiserede idrætsgrene Fokusområde som foreslået i Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune 2009 Vision At fremstår som Danmarks bedst drevne

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter Renoveringsprojekt for Auning Idræts- og Kulturcenter Ansøgning til fase 1 i en samlet udviklingsplan for et moderne idrætscenter til gavn for kommunens borgere og til profilering af Norddjurs Kommune

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Firmaprofil. Springbaner. Landingsmåtter. Trampoliner. Skumredskaber. Traditionelle redskaber. Håndredskaber. Legeredskaber.

Firmaprofil. Springbaner. Landingsmåtter. Trampoliner. Skumredskaber. Traditionelle redskaber. Håndredskaber. Legeredskaber. Firmaprofil Springbaner Landingsmåtter Trampoliner Skumredskaber Traditionelle redskaber Håndredskaber Legeredskaber Rytmegulv Parkour systemer Halprojekter PE-Redskaber PE-Redskaber udvikler og producerer

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere