Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget

Transkript

1 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Forslag til fremtidig anvendelse af Skovvang. På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning om, at der rejses en sag til politisk behandling om fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang, har Område Auning udarbejdet nedenstående forslag til fremtidig anvendelse af Skovvang. Af nedenstående fremgår tillige, hvordan processen frem mod forslaget er gennemført. Proces i Område Auning: Den : Lokaludvalgsmøde Den : Bestyrelsesmøde Den : Fyraftensmøde for alle medarbejdere i Område Auning Den : Møde i arbejdsgruppen Rejsen til 2015 Den : Ekstraordinært bestyrelsesmøde sammen med arbejdsgruppen Rejsen til 2015 Arbejdsgruppens medlemmer: Medarbejderrepræsentanter fra Bette-bo, Nyvang, Skovvang og dagplejen samt afdelingsleder i Område Auning. AMR og TR: I arbejdsgruppen Rejsen til 2015 og i bestyrelsen er alle medarbejdervalgte AMR og TR fra BUPL og FOA i Område Auning repræsenteret. Indstilling til BUU om Skovvang fremtidige anvendelse På det ekstraordinære bestyrelsesmøde den , som blev afholdt sammen med arbejdsgruppen Rejsen til 2015 indstiller en enig bestyrelse og arbejdsgruppe til BUU, at Skovvang indgår i Område Auning som: Eksperimentariet et levende hus. Innovation Fleksibilitet Pædagogiske læreplantemaer Overgange 1

2 Eksperimentariet et levende hus, skal ses som en læringsarena, hvor der er fokus på processer gennem samarbejde. I denne arena får børnene mulighed for, at udvikle nysgerrighed, kreativitet og samtidig opleve et ejerskab af læringsprocesserne. Eksperimentariet vil ligeledes medføre, at Område Auning vil blive en endnu mere spændende arbejdsplads for alle ansatte og et attraktivt pasningstilbud for forældrene. Eksperimentariet bygger på det samme politisk godkendte pædagogiske fundament, som fra 2015 er gældende for alle dagpasningstilbud i Område Auning: Pædagogisk fundament: At skabe sammenhæng og helhed i overgangene: - mellem barnets overgange, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole /SFO. - overgang i pædagogiske tiltag og hverdag Ligeværdigt og respektfuldt forældresamarbejde. Inddrage forskning og evidensbaseret viden. Kompetenceudvikling Pædagogisk innovation. Fleksibel organisering og normering. Fysiske rammer for inkluderende pædagogisk virksomhed. Foreløbigt forslag til dagsrytme: Arbejdsgruppen Rejsen til 2015 har udarbejdet et foreløbigt forslag til en dagsrytme, som har været drøftet på et møde med bestyrelsen den og med medarbejderne på et fælles P-møde i Område Auning den Det er dog væsentligt, at understrege, at beskrivelsen af dagsrytmen i det vedlagte bilag, kun er et forslag til en foreløbig dagsrytme og at der nu skal igangsættes flere processer med medarbejderne og bestyrelsen frem til Forslaget til en foreløbig dagsrytme skal derfor i denne sammenhæng bruges som et eksempel på hvorledes Eksperimentariet et levende hus, kan indgå i en struktureret og tilrettelagt pædagogiske hverdag i Område Auning. Afsluttende bemærkninger: Bestyrelsen og arbejdsgruppen Rejsen til 2015 håber, at Børne- og Ungdomsudvalget gennem redegørelsen og vedlagte bilag kan få et billede af en lang gennemført proces med både medarbejder- og forældreinvolvering og at der bag de beskrevne ord, også er handlinger i praksis. Bestyrelsen og arbejdsgruppen Rejsen til 2015 i Område Auning indstiller derfor, at BUU godkender den fremtidige anvendelse af Skovvang som Eksperimentariet et levende hus. 2

3 Bilag: - Eksperimentariet et levende hus - Definition på fælles pædagogisk fundament for Område Auning - Diagram ny daginstitution i Område Auning eksperimentarium - Foreløbigt forslag til en dagsrytme Med venlig hilsen på vegne af bestyrelse og arbejdsgruppe Formand Pia Pors Områdeleder Doris Bang 3

4 Eksperimentariet et levende hus Et eksperimentarie ser vi som en læringsarena, hvor vi har fokus på processer gennem samarbejde. I denne arena får børnene mulighed for, at udvikle nysgerrighed og kreativitet og oplever samtidig ejerskab af læringsprocesserne. Eksperimentariet giver ligeledes en spændende arbejdsplads og skaber arbejdsglæde. Innovation Fleksibilitet Læreplanstemaer Overgange Mulighed for at eksperimentere Hente ny viden forsknings- og evidensbaseret Understøtte børnenes nysgerrighed og kreativitet så virkeligheden udfordres Arbejde ud fra hvad nu hvis.? Udvikle robuste børn Arbejde i lille, mellem og stort fællesskab Hele Område Auning kan bruge Eksperimentariet Eksperimentariet kan bruges til kunst og fernisering af diverse temaer Mulighed for forløb med eksterne samarbejdspartnere Mulighed for, at udnytte personalets forskellige kompetencer Mulighed for samarbejde mellem de forskellige vejledere og ambassadører Mulighed for aktiviteter Mulighed for fordybelse i længere perioder Mulighed for at lade eksperimenter udvikle sig over tid Barnets kontaktflade udvides i takt med NUZO Der kan være flere temaer i gang på én gang Mulighed for mødevirksomhed Mulighed for kontor faciliteter i en del af Eksperimentariet Mulighed for kapacitet Eksempler på temaer: - Natur / skov - Musik og teater - Sundhed - Traditioner - Sprog - - Fælles temaer børnehaver / vuggestuer / dagpleje relationer på tværs Arbejde med skolegruppen 4

5 Definition på fælles pædagogisk fundament for Område Auning At skabe sammenhæng og helhed i overgangene: - Mellem barnets overgange, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole /SFO. - Overgang i pædagogiske tiltag og hverdag. Ved at skabe sammenhæng og helhed for barnet, oplever barnet genkendelighed og der skabes mulighed for tryghed. Ved at opnå viden og erfaring om barnet, styrkes barnets trivsel, man kan handle og tage udgangspunkt i barnet. Ved at have sammenhæng og helhed skaber vi rum for læring og kontinuerlige læringsforløb. Vi skaber sammenhæng og helhed for barnet ved at: - Skabe forudsigelighed i hverdagen: Skabe tydelige rammer og struktur. Være opmærksom på overgangene i hverdagen. Være bevidst om egen rolle. Skabe procedure for overgangene (indslusning, overleveringsmøder). - Have fokus på samarbejde og faglighed: - Arbejde professionelt: Have en åben dialog både internt og tværfagligt. Skabe rum for videndeling og faglig sparring. Skabe mulighed for efteruddannelse. Arbejde tilrettelagt (analysesol / SMTTE) og reflektere / evaluere kontinuerligt. Være bevidst omkring systemisk tænkning, narrativer og den anerkendende tilgang. Udarbejde en fast plan for overgang mellem enheder: - Viden om barnets ressourcer og hvordan den voksne optimalt agerer, i forhold til barnets særlige udfordringer. - Udarbejde et årshjul som giver indsigt i hvad barnet har oplevet / temaer. - Kontinuerlig evaluering. - På baggrund af loven omkring tavshedspligt, sker overleveringer på baggrund af forældretilladelser. 5

6 Ligeværdigt og respektfuldt forældresamarbejde. Skabe sammenhæng i barnets historie / kultur, narrativer. For at være evidensbaseret skal vi have et tæt samarbejde med forældrene, for at påvirke og forstå børnene. Vi skal arbejde på at familie og barnets institution har det samme mål for at skabe den bedste udvikling for barnet. At man som medarbejder er bevidst om, at man er professionel, og at man har en faglig viden, som man er forpligtet til at bruge. Vi skaber et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde ved at: - Tage udgangspunkt i barn / familie: Være opmærksom og skabe kendskab til familien. Være imødekommende, åben og ærlig professionel. Have fokus på barnets ressourcer. Have respekt for forskellighed. Have indføling i forældresamtaler. Spørge ind til forældrene. Følge op på forældresnakke. - Sørge for at der sker en forventningsafstemning med forældrene om samarbejdet. Ved forbesøg, nedskrive forventninger til forældresamarbejdet. Følge op på forventningsafstemning til efterfølgende forældresamtaler. - Arbejde systemisk, narrativt og anerkendende: Vi er opmærksomme på egen rolle i relationerne. Vi fortæller den gode historie om barnet. Have fokus på de forskellige virkeligheder. - Synlighed vise at man som personale er til rådighed. Sige godmorgen og farvel. Sikre at alle forældre bliver set og hørt. Være lyttende. Tage sig tid. Være imødekommende og åbne. Gøre opmærksom på at det er okay at man som forældre kan spørge til råds. 6

7 Inddrage forskning og evidensbaseret viden. Vi er forpligtet til at opsøge, afprøve og bruge ny viden / forskning. Evaluere hvad virker hvad virker ikke? Planlægning, observationer og evalueringer er en del af kerneydelsen. Målrette Område Auning, så det bliver vores evidens der ligger til grund for at skabe Forskning = At arbejde med forskning og evidensbaseret viden giver et ansigt udadtil. En reklameværdi for mulige samarbejdspartnere- firmaer forskning uddannelsesinstitutioner. I barnets læring og udvikling har barnet brug for 50 % tid med voksne og andre børn, og 50 % tid til leg med andre børn. Vi inddrager forskning og evidensbaseret viden ved at: - Opsøge ny viden: Arbejde ud fra kommissorier / arbejdsgrupper. Personalemøder tilrettelægges så der er tid til pædagogiske drøftelser. - Arbejde ud fra udarbejdede pædagogiske læreplaner: Arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone- NUZO. Tage udgangspunkt i det enkelte barn. - Skabe handlemuligheder og arbejde ud fra evalueringer: Planlægge aktiviteter: - Hvad har barnet brug for at lære? NUZO. - Hvordan skaber vi læring? - Hvilke mål opstiller vi? Anvende evalueringer i vores praksis. - Arbejde med spontane pædagogiske aktiviteter: Have en faglig bevidsthed omkring at evalueringer skaber Anvende redskaber: - De 6 pædagogiske læreplaner. - Analysesol. - SMTTE. - Trivsel / inklusion. - Refleksion / evaluering både af planlagte og spontane aktiviteter. - Strukturerede observationer. Tage udgangspunkt i barnets eller den voksnes motivation. Den voksne bruger sin pædagogiske viden i nuet. - Hvor vil jeg hen? - Afklare hvilke mål man har for den spontane aktivitet. - Afklare hvilket emne. Anvende evaluering. Hvad lærte vi / børnene, ved den spontane aktivitet? 7

8 Kompetence Kompetencer er færdigheder der kan anvendes i nye sammenhæng. Vi skal afsætte tid til at udvikle vores egen og fælles pædagogiske faglighed. Sikre tid til afprøvning af nye kompetencer Ved sparring med andre kollegaer, kan der opnås nye kompetencer. Sikre plads som en af de første punkter på p-møde dagsorden til videndeling fra kurser, uddannelse og egenskaber. Der skal tilbydes kurser og uddannelse. Kompetenceudvikling optimeres: Dele personalemøder op i en praktisk del og en pædagogisk del. Være bevidst om at anvende aktionslæring Nabo læring. Lave pædagogiske forløb med den nye viden efter kurser. Planlægge forløb med fokus på bestemte kompetencer. Bruge det lærte i praksis, så det mestres. Turde prøve nyt lyt til egne grænser. 8

9 Pædagogisk innovation. Innovation er blevet et vilkår i den pædagogiske praksis. Innovation gør arbejdsdagen mere spændende og giver større arbejdsglæde. Vi vil udvikle børnene til at møde en foranderlig verden, som kræver: - Omstillingsparathed / forandringsparat. - Robusthed. - Evne til problemløsning. Understøtte børnenes kreativitet og fantasi i legen, så virkeligheden udfordres. Udvikle inklusion. Pædagogisk innovation skabes: Skabe nyt i det gamle. Give børnene nye muligheder: - Se nyt. - Opleve nye ting. - Lade børnene selv opdage verden. Kommunikere, stille undrende spørgsmål til børnene og de voksne imellem. Eksperimenter. Stille nysgerrige spørgsmål: Hvad nu hvis.? Tage del i / observere børnenes leg. De voksne skal overskride grænser, presse sig selv ud i nye udfordringer / være spontan NUZO. Skabe balance mellem rutiner / fornyelser / udfordringer / spontanitet. 9

10 Fleksibel organisering og normering. Ved at have en fleksibel organisering og normering skaber vi arbejdsglæde. Personalegruppen er mindre sårbar, når vi tænker os som en helhed. Hjælper hinanden. Det skaber ansvarlighed og engegement. Det skaber muligheder i aktiviteter. Det skaber mulighed for at udvikle egne og andres kompetencer. Vores kompetencer inspirerer hinanden. Der skabes bredere kontaktflader for børn, forældre og personale. Barnets kontaktflade (primære voksne) udvides i takt med NUZO. Fleksibel organisering og normering skabes: De mest engagerede voksne styrer et emne det smitter inddrage børn og voksne. Være en samlet enhed, skabes der større ansvar og fællesskab. Skabe tryghed for barnet: - Barnet / familien skal have mindst 2 kontaktvoksne som har ansvar for samtaler, forældrekontakt, skriftlighed om barnet. - Det skal være tydeligt hvem der er kontaktvoksne. I aktiviteter arbejdes der med gruppedannelse på tværs af alle børn. NUZO. Et hus. Skabe sammenhæng i daglig organisering. - Skabe genkendelighed / tryghed: Giver robuste børn. Skabe struktur og forudsigelighed. Lade børnegrupper arbejde sammen over længere tid. 10

11 Fysiske rammer for inkluderende pædagogisk virksomhed. Ved at skabe fysiske rammer for inkluderende pædagogisk virksomhed, er vi forpligtet til at opfylde politikker for inklusion. De 6 pædagogiske læreplanstemaer skal være synlige og inspirerende i de fysiske rammer. For at bruge miljøet og fysiske rammer optimalt, skal der være mulighed for at skabe foranderlige miljøer. Vi skaber fysiske rammer for inkluderende pædagogisk virksomhed: Vi arbejder ud fra NUZO og det enkelte barn. Vi sikrer at der er plads til forskellighed. Vi skaber plads til stilleleg og fordybelse, lige som vi skaber plads til bevægelse og fysisk udfoldelse rammerne skal understøtte aktiviteten. Inkludere, være opmærksom på at springe med på barnets initiativ Være spontane. - De 6 pædagogiske læreplanstemaer skal være synlige i de fysiske rammer: Læring skal veksle mellem spontan læring og planlagt styret læring. Planlagte aktiviteter skal indeholde mål for læring - brug af analysesol + SMTTE. - For at bruge miljøet og de fysiske rammer optimalt, skal der være mulighed for at skabe foranderlige miljøer: Forskellighed tages der hensyn til, via små og store miljøer. Skabe rammer hvor hverdagsoplevelser bearbejdes gennem leg. Rummene formes / indrettes efter de aktiviteter vi planlægger. 11

12 12

13 Institution / team / base samarbejde. Børnehaven / vuggestuen: Alle medarbejder i 1 team har ansvar for team børn. 1 team består af 2 basegrupper. Et team er fysisk i det ene ben i institutionen. Team: Alle medarbejdere i team har ansvar for de 2 basers børn. Basen: Medarbejdere i basen har ansvar for kontaktbørn. Planlægning sker ud fra fire perspektiver: Personaleinitiativ Børnecentreret Forældreinitiativ Fagcentreret Foreløbig forslag til dagsrytme Tidspunkt Personale Børn Forældre Hvorfor gør vi det vi gør? Kl personaler møder. Børnehaven skal være klar til at modtage børn. Børn og forældre skal føle sig velkommen. Personalet sygemelder på tlf. Der læses og koordineres beskeder fra forældre på IPAD om syge børn, fri eller ferie. Der forberedes morgenmad KL personale møder ind. Alle 3 teams skal være repræsenteret. Kommer ind ved egen garderobe. Sætter madpakke i køleskab og hænger tøjet i garderobe. Børnene tilbydes morgenmad i fællesrum: Cornflakes, havregryn, havregrød, mælk. Går ind ved barnets garderobe. Sætter madpakke i køleskab sammen med barnet og hænger tøjet i garderobe. Afleverer deres barn i fællesrummet. Kontakt til personale. Tjekker børn ind digitalt. Skaber tryghed, velværd, nærhed for børn og forældre. Det skaber sammenhæng i barnets hverdag. Vi tilbyder morgenmad for at skabe en rolig morgen for de børn der møder tidligt. Kost politik. Krop og bevægelse. Barnets alsidige og 13

14 Tidspunkt Personale Børn Forældre Personalet guider børnene i Leg på barnets eget den stille leg. initiativ. KL.7.00 Kl voksen fra BH team møder. 1 voksen fra vuggestue team møder. Det aftales hvem der er i fællesrummet. Forældreinformationer bliver skrevet ind på IPAD. Samler børnene til en morgensang. Vi skal lave en morgensang. Personalet går i vuggestuen med vuggestuebørnene. Afhængig af antal fremmødte børn. Personalet afslutter morgenmad. Der tilbydes stille aktiviteter rundt i huset. Børnene er i de rum der er lukket op. Børnene er samlet i fællesrummet. Morgenmad afsluttes. Forældre giver beskeder til det personale der er i fællesrummet. Afleverer børnene i vuggestuen. Kontakt til personale. Tjekker børn ind digitalt. Hvorfor gør vi det vi gør? Skabe en god start på dagen i den stille leg. Skabe legerelationer. Børnene skal have et frirum. Børnecentreret udgangspunkt. Sociale kompetencer. Barnets alsidige og Skabe en go start på dagen i den stille leg. Skabe legerelationer. Børnene skal have et frirum. Børnecentreret udgangspunkt. Sociale kompetencer. Barnets alsidige og Der skal være plads til fordybelse for børn og voksne. Sikrer helhed og sammenhæng for børnene. Med morgensang skabes der overgang fra fællesrummet til teams. Sociale kompetencer. Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets alsidige og Skaber tryghed, velvære, nærhed for børn og forældre. Afhænger af de enkelte børns behov. Barnets alsidige udvikling 14

15 Tidspunkt Personale Børn Forældre 1 voksen fra BH rydder op X antal børn uden efter morgenmad. voksen på legepladsen. 1 voksen på legepladsen. Kl Kl voksen fra hvert team tager børnene med ud i Deres TEAM. Teams samarbejder om aktiviteter for børnene inde og ude. Hjælpe hinanden. Fleksibilitet. Der tjekkes på IPAD om børn er syge og fri. Samler børnene i deres TEAM / BASE. Fagcentreret aktiviteter er planlagt ud fra analysesol og SMTTE med udgangspunkt i pædagogiske læreplaner. Børnene har udgangspunkt i de teams de tilhører. Kan lege i andre teams og fællesrum. Børnene leger inde og ude efter aftale med de voksne i teamet. Åbent køleskab Aktiviteter i team /baser eller på tværs i huset / EKSPERIMENTARIET. Planlagt ud fra ugeplan og årshjul. Kl.9.00 Formiddagsmad i vuggestuen Vuggestuebørnene spiser formiddagsmad Kl Aktiviteter slutter. Børnene samles i Deres base / EKSPERIMENTARIET. Samling, børnene deles i aktiviteter. Aktiviteter starter Aktiviteter slutter. Lille samling. Børn dækker bord. Afleverer børnene i hvert BH team. Kontakt til personale. Tjekker børn ind digitalt. Hvorfor gør vi det vi gør? Skaber tryghed, velværd, nærhed for børn og forældre. Børnecentret udgangspunkt. Sociale kompetencer. Barnets alsidige og Fokus på fagcentreret læring. Børnene kan få medbestemmelse. Rammerne dannes for de forskellige aktiviteter. Alle 6 PL er i spil. Kostpolitik,( heri besluttes om det er institutionen, der tilbyder maden.) Alle 6 PL er i spil, men primært sociale og alsidige Fokus på overgangen. Læring. Det sociale samspil styrkes. Alle 6 PL er i spil. Vuggestuen spiser Børnene spiser. Tryghed. Dialog om dagen. Refleksion. Støtte op om næste aktivitet / leg. Forudsigelighed. Sociale kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier. 15

16 Tidspunkt Personale Børn Forældre Kl Spiser sammen med børnene. Børnene spiser enten i BASE eller i den gruppe TEAM / BASE dage. barnet har været i ved fælles aktiviteten / FÆLLES DAGE EKSPERIMENTARIET. Kl Kl Pauser fordelt på 2 grupper. Personalet aftaler ansvar for sovebørn, legeplads, aktiviteter. Andet arbejde. - Infoba. - Planlægning. Sove i den ene base i vuggestuen og krybberum. Afhængig af antal børn om der skal soves i BH base. Vuggestuen sover til børnene vågner. Aktiviteter ude / inde. Hvorfor gør vi det vi gør? Tryghed. Dialog om dagen. Refleksion. Støtte op om næste aktivitet / leg. Forudsigelighed. Sociale kompetencer. Kulturelle udtryksformer og værdier. Tænke sig som et helt hus mellem kl og i forhold til: - Sovebørn. - Legeplads. - Aktiviteter. - Andet arbejde. Andet arbejde en del af kerneydelsen Eftermiddagsmad planlægges i vuggestuen Kl Planlægning af frugt i basen / EKSMERIMENTARIET. De voksne ser børnene. De voksne planlægger og tilbyder aktiviteter sammen med børnene. Spiser eftermiddagsmad. Spise eftermiddagsmad. Aktiviteter / leg. Planlægge som et helt hus vuggestue og børnehave teams. Kostpolitik,( heri besluttes om det er institutionen, der tilbyder maden.) Alle er i spil, men primært sociale og alsidige Tryghed. Dialog om dagen. Refleksion. Støtte op om næste aktivitet / leg. Forudsigelighed. Kostpolitik. Barnets alsidige og Børn medbestemmelse. Børnecentreret udgangspunkt. Sociale kompetencer. Barnets alsidige og Sproglige. 16

17 Tidspunkt Personale Børn Forældre KL Lukning af teams/ Børnene hjælper med EKSPERIMENTARIET oprydning. Oprydning. Kl KL Kl Kl Børnene samles i fællesrum. Aktiviteter fordeles. Farvelsang laves. 1 fra vuggestuen lukker 2 fra BH lukker Institutionen lukker 2 medarbejder har fri. Den sidste medarbejder har fri. Samles i fællesrum. Farvel og tak for i dag sang. Børnene vælger aktivitet. Stille afslutning på dagen. En afgrænset del af legepladsen er åben. Forældre kontakter personale for at sige farvel. Forældre tjekker ud digitalt. Institutionen har lukket alle børn og forældre har sagt farvel. Hvorfor gør vi det vi gør? Ansvarlighed for legetøj og huset. Skabe ro / hygge i lukkeseancen. Børnene skal have et frirum. Børnecentreret udgangspunkt. Sociale kompetencer. Barnets alsidige og 17