Undersøgelser på dansk grund peger i samme retning, eksempelvis Medierådets undersøgelse : Børn og

Transkript

1 Projekt: Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension Projektdeltagere: Adjunkter i dansk ved LIÅ- Læreruddannelsen i Århus: Helle Bonderup Grene og Henny Stouby Udgangspunkt for projektet: I et videnssamfund er det vitalt, at borgerne er i stand til kvalificeret at søge og vurdere information, men nyere forskning viser, at Googlegenerationen ikke er blevet bedre til at færdes på internettet, selvom de er vokset op med adgang til dette i. Googlegenerationen søger tilsyneladende ikke mere kompetent og kildekritisk end tidligere generationer. Noget tyder snarere på, at det går tilbage, hvad angår kildekritiske færdigheder på nettet. Ifølge en undersøgelse fra British Library ligger unges evne til at søge på nettet på samme niveau som tidligere generationers. ii Selvom den seneste generation er vokset op med nettet, har de unge problemer med at forstå og identificere pålidelig information. De har svært ved at skaffe sig overblik, er utålmodige i søgeprocessen, har besvær med at bruge bibliotekssystemer og tilsvarende databaser. Og de er tilbøjelige til at være ukritiske over for data fundet på nettet. Undersøgelser på dansk grund peger i samme retning, eksempelvis Medierådets undersøgelse : Børn og unges brug af internettet i fritiden, april Et af undersøgelsesresultaterne er :... Godt fire femtedele af respondenterne angiver, at de altid eller ofte stoler på det, de bruger fra internettet til lektier, og 60 % angiver, at de sjældent eller aldrig ser efter, hvem der har skrevet det, de bruger til lektier, fra internettet. iii Respondenternes vurdering af internettets troværdighed kan altså betragtes som uhyre naiv, idet de forventer, at kilderne har samme mål, som de selv Kirsten Drotner, Politiken de kompetencer, som de unge får, opnår de ved at anvende digitale medier i fritiden, ikke i skolen. Der er i dag et stigende gab mellem de kompetencer, dansk uddannelsespolitik prioriterer, og de kompetencer, befolkningen har brug for i videnssamfundet. Ugebrevet A4 7.april 2008 har i samarbejde med Danmarks Statistik sat fokus på sammenhængen mellem social status og mulighed for tilegnelse af it-kompetencer. Samkøringen viser, at der er store forskelle på, hvad pc en bliver brugt til i de danske børnefamilier. Der er ifølge undersøgelsen grund til bekymring, for at børn af svage familier bliver hægtet af it-udviklingen.

2 I familier med høje uddannelser søges der på livet løs, mens familier lavt på den sociale rangstige bruger pc en som en ren spillemaskine. iv Set i sammenhæng med denne udvikling bliver skolens opgave vigtig, idet eleverne i stigende grad bør udvikle disse kompetencer i skolen, og ikke være afhængige af egen indlæring i fritiden, da dette som ovenfor nævnt kan være med til at cementere de sociale uligheder. Projektmål: Meget tyder således på, at det for den store gruppe unge ikke går fremad med den kildekritiske bevidsthed, og at der er en social svaghed indbygget i den måde, de unge tilegner sig kildekritiske kompetencer i dag. Når vi m.a.o. slipper de unge løs for at søge information på internettet i undervisningen. så er det til benefice for de unge, som har haft mulighed for at blive undervist af deres forældre. Dette på trods af at skolerne har fået flere computere, og lærerne deltaget i det storstilede projekt itkørekort, hvor der bl.a. blev undervist i kildekritikkens problematik, og at de nuværende Fælles mål også har inkorporeret den kildekritiske dimension i danskundervisningen: Slutmål efter 9.kl: søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig Vejledning: I arbejdet med søgning og anvendelse af søgningsresultater fokuseres der i stigende grad på kildeangivelse og kildekritik. Meget tyder, som sagt, at eleverne stadig er for overladt til sig selv, når de anvender internet til faglig læsning, og at undervisningen ikke tilbyder et tilstrækkelig godt stillads for deres læseproces. Den sociale skævhed i tilegnelsen af it-kompetencer udgør efter vores mening et centralt demokratisk problem. Som borgere i et demokratisk samfund må det formodes at være vanskeligt at komme uden om at skulle anvende en række genrer på internettet. Det vil være af afgørende betydning, at eleverne, når de forlader skolen, kritisk kan afgøre afsenderforhold, og forholde sig til, hvorledes tekster sprogligt søger at påvirke læseren Vi vil derfor i vores projekt fokusere på begrebet kildekritik Kildekritisk kompetence i forbindelse med brug af internettet i den faglige læsning i skolen er kun sparsomt afdækket på dansk grund. Mange påpeger problemet, men få går tæt på problemstillingen i et socialt lys. På denne baggrund vil vi etablere en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor vi går tæt på en udvalgt gruppe afgangselevers håndtering af kilder på internettet, når de søger information om et givet emne.

3 Viden på området: Den ene af os Henny Stouby- udgav i 2007 bogen: På nettet i dansktimen et anslag til en danskfaglig internetdidaktik. I bogen konkretiseres informationssøgningens problemstillinger i en 6. klasses færd på nettet, fra de søger på ordet hekse, til de står med en bunke print fra nettet, og den gør opmærksom på de faldgruber i søgeforløbet, som både elever og lærere bør kende. De fundne print sammenlignes med en fagbog om samme emne og analyseres ud fra begreberne læsbar, læselig, læseværdig set i lyset af en konkret kommunikationssituation. Bogen påpeger, at fuldtekstsøgning i fx google for en skoleelev er en langt mere kompliceret og sammensat proces end den pædagogiske diskussion hidtil har synliggjort og peger på behovet for at udvikle det, man kan kalde kritisk semiotisk literacy. Bogen er skrevet på et erfaringsbaseret grundlag. Det vil sige et arbejdsliv som dansklærer og bibliotekar. De spørgsmål, bogen rejser, bakkes dog tilsyneladende op af resultaterne i en række forskningsprojekter : Jeppe Bundsgaard: Bidrag til danskfagets it-didaktik (Ph.d.projekt) Ivar Bråten : Learning in a knowledge society: constructing meaning from multiple information sources. Norges Forskningsråd Louise Limberg m.fl. : Textflytt och sökslump informationssökning via skolbibliotek. Kalmar 2004 AnnBritt Enochsson: Meningen med Webben. Doktorafhandling Karlstad: Karlstads University Studies 2001:7. Pernille Ratleff: Børn og unges brug af internettet i fritiden, DPU. April 2007 Problemformulering: Hvordan udvælger elever i de ældste klasser i folkeskolen de tekster de finder relevante for et givet læseformål, når de anvender internettet som informationsresource? Undersøgelsen vil både søge at belyse problemstillingen adfærdsmæssigt hvad gør eleverne? og kognitivt hvad tænker de om det? Desuden vil undersøgelsen søge at forstå adfærd og kognition på baggrund af den undervisning, eleverne har modtaget mht. kildekritik. Afgræsning af det empiriske felt. 9.klasse Vi vil af hensyn til belysningen af den sociale dimension arbejde med elever fra tre skole typer. Den undervisningsorienterede privatskole, ex. Elise Schmidts Skole i Århus Folkeskolen, der repræsenterer et bredere socialt spektrum, ex. Jellebakkeskolen i Århus

4 En skole med et elevgrundlag, der udelukkende er af anden etnisk herkomst ex. Tovshøjskolen i Århus Metode: Kvalitativ undersøgelse af en mindre gruppe elever i 9.klasses håndtering af kilder. Vi konstruerer en opgave i form af en problemstilling fx Er mobiltelefoner farlige? Det er vigtigt at en søgeproces på baggrund af den given problemstillingen giver sig udslag i både faktaorienterede og opinionsorienterede tekster. Vi lader eleverne arbejde i par. Vi beder eleverne tænke højt sammen og overvåger søgningen ved hjælp af video. Vi gemmer elevernes søgesti. Vi interviewer eleverne efterfølgende. Vi interviewer deres dansklærer (evt. og / eller andre relevante lærere) mhp. at søge oplysning om omfanget af undervisning i kildekritik. Forskningssamarbejde: Jeppe Bundsgaard Ph.d. og adjunkt i kommunikative kompetencer ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Forskningsprogrammet for Medier og IT i læringsperspektiv ved Danmarks Pædagogiske Universiteter Har givet tilsagn om at ville være tilknyttet projektet som vejleder Milepæle: Juni 2008 Indsendelse af ansøgning 17 aug Metodeseminar ved Henning Salling Olesen RUC - for udviklingsprojekter ved LIÅ- Læreruddannelsen i Århus 31 aug Møde med centerleder Klara Korsgaard. Aftale om, timetallet taget i betragtning, at skærpe projektets vinkel. Valg mellem at fokusere på læseprocessens problematik eller på kildekritikkens problematik. 8.sept. Konference NVL Nationalt Videnscenter for Læsning. I vores sammenhæng et yderst relevant oplæg ved Ivar Bråten. Ult. Sept. Kontakt til Jeppe Bundsgaard og Ivar Bråten. 1.okt. Frist for rev. ansøgning 30.okt Metodeseminar NVL - Nationalt Videnscenter for Læsning

5 10. nov Proces- seminardag LIÅ Læreruddannelsen i Århus Nov. dec. Jan 2009 Feb-marts Marts Juni Efterår 2009 Formulering af status på området. Programseminar ved LIÅ Afklaring af metodiske problemer. Endelig etablering af undersøgelsesdesign. Emperi Efterbehandling af emperi Formidling Formidling: Artikelskrivning. Kurser for undervisere ved læreruddannelser i samarbejde med Dansklærerforeningen. Foreløbig litteraturliste: Frechette,Julie : Developing Media Literacy in Cyberspace: Pedagogy and Critical Learning for the Twenty- First-Century. Praeger 2002 Bråten, Ivar: Læseforståelse-læsning i videnssamfundet teori og praksis Kress, Gunther: Literacy in the New Media Age Burbules, Nicolas C: Rhetorics of the web: Hyperreading and critical literacy i Page to screen. Forlaget Routledge 1998 Livingstone, S. & Bober, M. (2004). Taking up online opportunities? Children s use of the Internet for education, communication and participation. E-Learning, 1, 3, Mary K. Chelton and Colleen Cool ( red) : Youth information-seeking behavior : theories, models, and issues Richard E. Mayer: The Cambridge handbook of multimedia learning Davis Buckingham: Media education : literacy, learning and contemporary culture.reprinted Louise Limberg m.fl. : What Matters? Shaping Meaningful Learning through Teaching Information Literacy [1]TIDSSKRIFTSARTIKEL: Libri. Annbritt Enochsen: Sant eller falskt på nätet: tonåringer resonerar om kritisk granskning i Holm 2008 ii iv