DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

3 R E l S S NS HÆR OPTAOEJ.SfSHlE FEJRER Si AÅRS-JUB1IÆU

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5 Omkring 50 Aars-Jubilæet paa Optagelseshjemmet for unge Kvinder, Mariendalsvej Nr. 4. Kommandørløjtnant og Fru E. Thykjær, Leder af Frelsens Hær i Danmark, Major Ruth Nielsen, Hjemmets nuværende Forstanderinde. Brigader S. Dollerup, Sekretæren for Kvinders sociale Arbejde,

6 Optagelseshjemmet gennem 50 Aar. Kun nogle faa Aar efter Frelsens Hærs Komme til Danmark, følte man Behovet af et Hjem, hvor man kunde anbringe de unge Piger, der gerne vilde moatage den hjælpende Haand, som Frelsens Hær udrakte for moralsk og aandelig Oprejsning thi i de Tider var der megen Nød i saa Henseende. Og i Begyndelsen af Aaret 1892 tog den daværende Det første Redningshjem paa Lille Vennemindevej. territoriale Leders Hustru, Fru Oberst Wilson, Initiativet til at faa et saadant Hjem indrettet. Gennem Agitation gjorde hun Frelsens Hærs Venner bekendt med Sagen, og snart begyndte Bidragene at komme ind. Daværende Adjudant Helene Berg blev givet det Hverv at besøge Korpsene for at rejse Midler til Hjemmets Virkeliggørelse. Hun begyndte sin Rejse i Helsingør, og i»krigsraabet«, dateret Lørdag d. 14. Maj 1892, læ 2

7 ser man, at hun fik Kr. 120,00 der. Inden længe lejede Frelsens Hær en Villa med IV2 Td. Land Have, beliggende paa Lille Vennemindevej, og d. 20. Juli 1892 blev Redningshjemmet indviet til Brug. Frelsens Hærs Venner var meget interesseret og sendte deres frivillige Gaver til Hjemmet, ikke alene i Form af Pengebidrag, men ogsaa i Form af Husgeraad, Sengetøj, Lagener, Haandklæder m. m. Selve Indvielsen fandt Sted paa en stor Græsplæne i Haven Optagelseshjemmet som det tager sig ud nu. om Eftermiddagen Kl. 6, hvor ca. et halvt hundrede Mennesker var til Stede. Hovedkvarterets og»valhalla«s Musikkorps spillede, og alt var meget festligt. Oberst Wilson ledede, og han gav Ordet til Stabskaptajn Bates fra London, som holdt en for Lejligheden passende Tale om lignende Redningshjem i England, og om den store Kærlighed, der kræves af de Officerer, der virker i Redningsarbejdet. Oberst Wilson talte derefter smukt om Hjemmets Formaal, og derefter gav han Ordet til Fru Wilson, som indviede Kap 3

8 tajn og Fru Jørgensen, der skulde overtage Ledelsen af Hjemmet, og derefter indviede hun saa i Guds, Generalens og Frelsens Hærs Navn det nye Redningshjem. I 4 Aar havde man til Huse paa Lille Vennemindevej; men nærede Ønske om at faa en egen Bygning, og i 1896 købtes Villa»Melita«, Mariendalsvej 4, og Redningshjemmets Virke forlagdes straks hertil og har været her siden. Flere Forbedringer er i Tidens Løb blevet foretaget; men i 1936 fandt en Hjemmets Spisestue. omfattende Ombygning Sted, som omskabte Optagelseshjemmet til en fuldt ud tidssvarende Institution, som er velegnet til Formaalet og opfylder alle de Krav, som Autoriteterne stiller. Men ogsaa selve Maaden at drive Hjemmet paa, er ændret betydeligt siden den første Tid, skønt Maalet med Arbejdet stadig er det samme, nemlig Sjælenes Frelse. De unge Piger, der nu optages paa Hjemmet, betragtes som Elever, der skal uddannes og i det hele taget hjælpes, for 4

9 senere at kunne optage Kampen for Tilværelsen, og naturligvis bestræber man sig for at bringe de unge ind under Guds Aands Indflydelse og Vejledning, som jo vil være den bedste Støtte for dem i Livets mange Vanskeligheder. Foruden de forskellige Fag, som de unge, der har haft Ophold paa Hjemmet, hidtil er blevet undervist i, er der givet dem Adgang til at kunne erholde forskellige Fortsættelseskursus. Hr. Skoledirektør Carstensen og flere andre Autori- Hjemmets Dagligstue. teter viste megen Forstaaelse og Interesse, da Hjemmets nuværende Forstanderinde, Major Ruth Nielsen, for et Par Aar siden frembragte sin Anmodning om Adgang til de kommunale Fortsættelseskursus for de unge. De unge Piger gaar nu og modtager Undervisning i Dansk, Regning og Skrivning, og en Gang om Ugen til Husholdningskursus. Desuden faar de Undervisning i Gymnastik, Sang og Musik. Men naturligvis fortsætter Hjemmets Officerer og Funktionærer med den Undervisning inden for Hjemmets egne 5

10 Døre, som hele Tiden har fundet Sted, saa som Haandarbejde, Syning, Bogbinderi og Husgerning. Nu vil nogen maaske spørge:»hvad er det for unge Piger, der faar Ophold paa Hjemmet?«Og Svaret bliver: Der er unge Piger, der er privat anbragt af deres Slægtninge, og der er unge Piger, der er anbragt af Børneværnet; men for alles Vedkommende ønsker Forstanderinden Samarbejde med de unges Forældre. Hjemmet er statsunderstøttet. Fra Hjemmets Systue. Forstanderinden og hendes flinke Medarbejdere gør alt, hvad de kan, for at de unge Pigers Ophold paa Hjemmet maa betyde ikke alene en Uddannelsestid, men ogsaa maa blive en lys og lykkelig Tid, som de senere i Livet maa kunne se tilbage paa med Glæde og Taknemmelighed. Man tror paa Betydningen af, at Ungdommen opdrages under Frihed, men ogsaa, at det gælder om, at de lærer at benytte Friheden rigtigt. De lærer saaledes at sætte Pris paa Naturen ved at blive taget ud paa Spadiere- og Cykleture, ligesom de de sidste Par Aar har haft 6

11 et Lejrophold paa Hvide Klint ved Frederiksværk. Der kommer jo stadig flere nye unge Piger ind, naar andre rejser ud i Pladser; men der er altid fuldt Hus og det kan godt siges, at Hjemmet det sidste Aarstid nærmest har været overbelastet. Der er officielt Plads til 25 Elever. Men det bør nævnes, at Hjemmet staar i stadig Forbindelse med udgaaede Elever, ligesom regelmæssige Sammenkomster finder Sted, og for de, der kan, gives der Lejlighed til at deltage i Sommerlejre. Et Glimt af Bogbinderiet. Dette er i store Træk Optagelseshjemmets Historie; men alligevel kun en lille Brøkdel; for der kunde siges meget om den Hær af unge Kvinder, der i Aarenes Løb har fundet Ly under dets Tag; der kunde fortælles rørende Beretninger om dem iblandt disse, der fandt Ly under Guds Kærligheds Vinger og kunde drage ud derfra som nye Mennesker. Der kunde ogsaa siges adskilligt om Officerers og Funktionærers Arbejde igennem de 50 Aar, om hvad de har ydet af saavel fysisk som aandelig Kraft, for at hjælpe deres unge 7

12 Et af de unges Soveværelser. vildfarne Søstie ind i Samfundslivet med Gud men alt dette tillader Pladsen her ikke. Dog vil vi lige nævne de Officerer, som i Tidens Løb har haft Ledelsen af Hjemmet: Kaptajn og Fru Jørgensen fra 20. Juli 1892 til 13. December Kaptajn Christine Olsen fra 13. Decbr til 16. Oktbr og 1. Maj 1895 til 1. Juli Stabskaptajn Christiane Madsen fra 23. Aug til 1. Oktbr Major Laura Petersen fra 4. Decbr til 5. Juli 1906; fra 4. Marts 1909 til 6. Jan og fra 20. Jan til 17. Decbr Fru Major Bojsen fra 6. Jan til 20. Jan Adjudant Christiane Nielsen fra 16. Juli 1906 til 4. Marts Ensajn Christiane Knott fra 17. Decbr til 6. Juli Ensajn Sørine Dollerup fra 6. Juli 1921 til 1. Juli Kommandant Marie Nielsen fra 18. Juli 1927 til 1. Oktbr Ensajn Else Petersen fra 1. Oktbr til 20. Oktbr Brigadér Ellen Thomsen fra 20. Oktbr til 30. August Major Ruth Nielsen fra 1. Decbr til videre. Som Ledere af Bogbinderiet: Stabskaptajn Lauritzia Spelling fra 15. Febr til 16. Marts Kaptajn Carita Vidø fra 20. Maj 1926 til 1. Maj Kaptajn Ellen Lindharth fra 3. Maj 1939 til videre. 8

13 Ved at se tilbage paa disse forløbne 50 Aar, reflekterer man uvilkaarlig over den Gerning, der er øvet, og den Indflydelse, der er udgaaet fra dette Hjem; men man erkender at maatte opgive; thi dette kan slet ikke beregnes og derfor heller ikke gøres op i Værdier, hverken materielle, moralske eller aandelige. Men i de himmelske Annaler er alt skrevet; for der bliver intet glemt. Flere af ovennævnte Ledere er forlængst kaldt hjem til Gud for at modtage den Belønning, som han har lovet enhver trofast Discipel. J. S.-H. Fra de unges Sommerlejr Flaget gaar til Tops. 9

14 Melita" 50 Aar. Af Forstanderinden. 50 Aar hvad kan disse ikke rumme af Menneskeskæbner? Hvis Murene her kunde tale, saa vilde de sikkert kunne fortælle meget om, hvilke Kampe, der blev kæmpet, hvilke Tanker, der blev tænkt, og hvilke Oplevelser, der fandt Sted her paa»melita«(den gode Havn) igennem de nu forløbne 50 Aar. Meget vil aldrig komme for Dagens Lys; men mange kom hertil skibbrudne fra det oprørte Hav, og de fandt, at Havnen var tryg. Mange var af Uvidenhed, medfødte Tilbøjeligheder eller, kan hænde, forkvaklede Familieforhold, blevet et let Bytte for den Storm, som de ikke selv kunde hjælpe sig ud af. Saa kom de her, nogle af Tvang, andre frivilligt. Nogle kunde indse, at de behøvede en hjælpende Haand, og tog imod den; andre var opfyldt af Bitterhed og Vrede imod dem, som førte dem hertil; men hvor mange var der ikke, som i Tidens Løb fik Øjnene op for, at disse, som ledte dem i Havnen, gjorde det af Kærlighed. Bag ved alle hjælpende Hænder var der en usynlig Haand, som havde ledet alt, og som vidste, hvad der tjente til»barnets sande Vel alene«. Mange, tør vi sige, rejste herfra med nyt Mod og ny Tro paa Fremtiden, og det gik dem godt siden. Vi tænker paa dem, som har stiftet Hjem og nu er lykkelige Hustruer og Mødre. Andre er ikke mere; men vi hørte om nogle af dem, at de havde fundet det, som man kan leve paa, og bedst af alt ogsaa det, som man kan dø paa. Med Sorg tænker vi paa dem, som ikke vilde lade sig hjælpe; men trods alt saa tror vi dog, at intet, som blev gjort i Kærlighed, var forgæves. I sin Tid vil det bære sin Frugt. I al Ringhed forsøgte vi at røgte vor Gerning. Meget kunde være gjort bedre; men nu ved Jubilæet sender vi vor Hilsen og ønsker, at det maa gaa eder alle vel og at Renhedens Stier 10

15 maa betrædes. Vi kan ikke følge eder alle, men vi tænker paa eder. Ogsaa dem, der i Aarenes Løb gav Hjemmet sin Kærlighed, Tid og Kræfter, erindrer vi og siger af Hjertet Tak. Deres Selvforsagelse og Opofrelse har gjort Vejen lettere for os, der i Dag er her paa Hjemmet. Eders Arbejde var ikke forgæves! Officererne og Funktionærerne paa Optagelseshjemmet. Saa er der vore Venner, som har mødt Eleverne og Hjemmet med Venlighed og Forstaaelse, og som paa forskellige Maader har rakt os en hjælpende Haand, dem kan vi ikke andet end tænke paa ved denne Højtid, og vi bringer dem vor hjerteligste Tak, idet vi haaber paa deres Forstaaelse ogsaa i Fremtiden, da det gør Gerningen lettere for os. Fremtiden er 11

16 skjult; men faar vi en Fremtid, saa lover vi at gøre vort yderste for at hjælpe disse, som bliver os betroet, idet vi mindes: ><Dybt i hver Hjertebund lindes der Strenge, sluppet al Synden dog stemmes de kan. Rør dem med Venl qhed, snart skal du linde, Kærlighedshaand kan slaa Tonerne an.«til Slut ønsker vi da, at Gud maa bevare Danmark og dets Ungdom gennem disse vanskelige Tider, idet vi ved, at det er muligt for hver den, som henter sin Kraft og Styrke hos ham, som har lovet at hjælpe alle dem, som vil hjælpes af ham. Ruth Nielsen. 12

17 Sange. Mel.:»Mægtigste Kriste!«Ungdommens Frelser, hør os, naar vi bede: Led efter dem, som ikke selv vil lede; døvet af Verdens Lyst og Larm og Pine de er dog dine. i. Og naar du hører Sjælens Suk det stille, ser, hvor de længes uden ret at ville, lær du dem da paa Bønnens Vinger stige op til dit Rige. Vis dem dig selv, saa unge Øjne straale, giv dem din Kraft, at de maa kunne taale; salv dem med Aand, at Sejren de maa have over det lave. Oli. Ricard. Kærlighed fra Gud springer lige ud som en Kilde klar og ren; i dens stille Bund, i dens dybe Grund gemmes Livets Ædelsten. 2. Kærlighed fra Gud som en yndig Brud kommer smykket til os ned; luk kun op din Favn, kom i Jesu Navn Himlen bringer du jo med. Kærlighed fra Gud er det store Bud, er det eneste, jeg ved. Bliv i Kærlighed, og du har Guds Fred; thi Gud selv er Kærlighed! Schjørring. 13

18 Vor Gud han er saa fast en Borg, han kan os vel bevare, han er vor Hjælp i al vor Sorg, vort Værn i al vor Fare; den gamle Fjende led er nu for Alvor vred, stor Magt og Argelist han samler mod os vist, ej Jorden har hans Lige. Og myldred Djævle frem paa Jord og os opsluge vilde, vi frygte dog ej Fare stor, de deres Trusler spilde; lad rase Mørkets Drot med Løgn og Mord og Spot, han har dog faa't sin Dom, da Krist til Jorden kom, et Ord ham nu kan fælde. Vor egen Magt den er kun svag, let kan os Fjenden fælde; men én antager sig vor Sag, omgjordet med Guds Vælde; Det er den Herre Krist, og Sejer faar han vist; der er ej anden Gua, han drager med os ud, han Marken skal beholde. Det Ord de vel skal lade staa. og dertil Utak have; thi Herren selv vil med os gaa alt med sin Aand og Gave. Og tage de vort Liv, Gods, Ære, Barn og Viv, lad fare i Guds Navn, dem bringer det ej Gavn, Guds Rige vi beholde. Luther. Min Sjæl, lov Herrens Navn, og alt, hvad i mig findes. Han fører mig i Havn. Glem aldrig hans Velgerninger, som al din Synd forlader. Han læger dine Saar. Min Sjæl, lov Herrens Navn, og alt, hvad i mig findes. Han er din Fader, han. Saa langt som Øst fra Vestener hvor herligt det dog klinger! tog han min Byrde svær. Min Sjæl, lov Herrens Navn, og alt, hvad i mig findes. Han tog dig i sin Favn. Han kroner dig med Miskundhed; med Godhed han dig mætter, saa du bli'r ung paa ny. Min Sjæl, lov Herrens Navn, og alt, hvad i mig findes. Hærskarer lover ham. I vældige i Magt paa Jord, hver en, som gør Guds Vilje, stem op i Jubelkor. C. Breien. 14

19 5. Jeg løfter mine Hænder op til Guds Bjerg og Hus; fra dem han Hjælpen sender til mig i Stormens Brus. Den Herre er min Fader, som skabte Himmel, Jord; paa ham jeg mig forlader; som Klippen staar hans Ord. Han lader mine Fødder ej snuble; thi han er en Vægter, som ej slumrer, men er mig altid nær. Han naadig mig bevarer og skærmer mig mod Fald, mig Dag og Nat forsvarer, velsigner og mit Kald. Alt ondt han fra mig vender, han, som har frelst min Sjæl. Hvad end der her mig hænder, saa slutter alt dog vel. Min Indgang han bevarer, min Udgang ligesaa. Med ham i alle Farer jeg sejrende skal staa. J. Anhenius. 15

20 -x (SENSV^ FRELSENS HÆRS BOSTRYKKERI TØNDERGADE 8. KØBENHAVN V.

21

22