Netvirksomhedernes mulige fremtidige regulering

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Netvirksomhedernes mulige fremtidige regulering"

Margrethe Brøgger
7 år siden
Visninger:

1 Netvirksomhedernes mulige fremtidige regulering Anders Stouge, vicedirektør Net-temadag, den 3. december 2014

3 3 formål 3 indsatsområder 16 hovedanbefalinger 97 konkrete vurderinger og anbefalinger 5 hensyn

4 Mange elementer at tage stilling til i ny regulering Grund- læggende model Tariffer og udlodning Fortid og fremtid Ny regulering Benchmark - Økonomisk og leveringskvalitet Forrentning Regulerings -periode

5 Grundlæggende model 5-årig reguleringsperiode, hvor grundlæggende indtægtsramme kendes før den 5-årige reguleringsperiode. Indtægtsramme skal dække effektive driftsomkostninger, afskrivninger og en forrentning dvs. bygges op af disse elementer. Forrentningsloftet fjernes. Kan man effektivisere mere end forudsat, kan selskabet beholde denne effektivisering i 5 år som ekstra forrentning eller med det samme vælge at udbetale den til kunderne via lavere tarif. Indtægtsrammen udvides løbende automatisk med ny aktivitet. Indenfor indtægtsrammen må selskaberne selv finde det optimale forhold mellem driftsomkostninger og afskrivninger.

6 (Elreguleringsudvalgets forslag)

7 Overordnet model for fastlægges af indtægtsramme (historisk plus fremadrettet) Samlet fremtidig indtægtsramme = A + B Forrentningsloft er fjernet A B Forrentning af historiske netaktiver, jf. vilkårene i ELFOR WACC-forrentning af nye investeringer Afskrivninger og driftsomkostninger Tid Efterhånden som de historiske netaktiver afskrives, består indtægtsrammens forrentningselement i større og større grad af en WACC-forrentning 1. El-reguleringsudvalget

Overordnet model - fremadrettet Byggeklodsopbygget indtægtsrammemodel Indtægtsrammen opbygges specifikt for hvert selskab forud for hver reguleringsperiode og består af et driftsomkostningselement

8 Overordnet model - fremadrettet Byggeklodsopbygget indtægtsrammemodel Indtægtsrammen opbygges specifikt for hvert selskab forud for hver reguleringsperiode og består af et driftsomkostningselement (OPEX), et afskrivningselement (CAPEX) og et forrentningselement OPEX baseres på selskabets historiske driftsomkostninger forud for reguleringsperioden CAPEX baseres på selskabets historiske afskrivninger forud for reguleringsperioden Forrentning af eksisterende aktiver baseres på den mulige forrentning af historiske aktiver forud for reguleringsperioden. Dvs. historiske gennemført effektiviseringer tages med ind i fremtiden som øget forrentning af den historiske aktivmasse. Denne forrentning følger ændringer i den lange rente indtil et virksomhedsspecifikt loft Forrentning af nye aktiver (re- og nyinvesteringer) baseres på en WACC: Der udestår fortsat et omfattende arbejde med at fastlægge WACC Opstart baseret på gennemsnit af El-reguleringsudvalget Der foretages en automatisk korrektion af indtægtsrammerne for nødvendige nyinvesteringer, øget aktivitet mv. Metoden skal udvikles Der skal udvikles ny økonomisk benchmark og ny benchmark for leveringskvalitet. Ekstraordinære effektiviseringer kan beholdes i 5 år

9 Forrentning af historisk aktivmasse i ny regulering

Effektiviseringer og forrentning Fremadrettede effektiviseringer giver ekstraordinær forrentning Selskaber kan under den nye regulering beholde effektiviseringer ud over indtægtsrammens

10 Effektiviseringer og forrentning Fremadrettede effektiviseringer giver ekstraordinær forrentning Selskaber kan under den nye regulering beholde effektiviseringer ud over indtægtsrammens forrentningselement i 5 år. 1) Selskaber kan under den nye regulering effektivisere sig til en forrentning, der er højere end indtægtsrammens forrentningselement. Denne ekstra forrentning kan som udgangspunkt beholdes i 5 år. Der arbejdes på at øge denne periode. Endvidere fjernes forrentningsloftet. 2) Ineffektive selskaber, herunder selskaber som ikke har effektiviseret under den nuværende regulering, kan under den nye regulering forsat hente gevinster gennem effektiviseringer og en højere forrentning. Disse har dog ikke samme værdi som historisk gennemførte effektiviseringer som følge af, at perioden for hvor længe disse kan beholdes, er kortere.

11 Aktivitetsudvidelse Ny metode til justering af indtægtsrammer som følge af ændringer i aktivitetsniveau Indtægtsrammen følger ikke udviklingen i kwh

12 Benchmarking og effektiviseringskrav Effektiviseringer højere end krav giver ekstraordinær forrentning

13 Generelle effektiviseringskrav Rapporten anbefaler, at der skal anvendes generelle effektiviseringskrav. s. 161 Det er ikke Dansk Energi s kop te, da disse kan blive skruen uden ende og tvinge selv effektive selskaber ud over kanten Udklip fra Elreguleringsudvalgets rapport s. 162

14 En central del af elnettet forfalder og står snart over for udskiftning. Det virker stadigvæk men.

15 En fremskrivning af selskabernes balancer viser et stigende behov for reinvesteringer for elnetselskaber frem mod 2040

Loft over reinvesteringerne - desværre Loft Undtagelsesregel: Ved overgangen til en ny reguleringsperiode vurderes (af Energitilsynet), om eventuelle tilfælde, hvor de faktiske afskrivninger ligger

16 Loft over reinvesteringerne - desværre Loft Undtagelsesregel: Ved overgangen til en ny reguleringsperiode vurderes (af Energitilsynet), om eventuelle tilfælde, hvor de faktiske afskrivninger ligger over det niveau, der er forudsat i omkostningsrammen i sidste år i forrige reguleringsperiode, skyldes en betydelig forøgelse af den pågældende netvirksomheds investeringer, som der bør tages højde for i fastsættelsen af omkostningsrammerne for næste reguleringsperiode.

Kilde: Dansk Energi Effektiviseringsmuligheder udvalgets opgørelse er baseret på gamle data fra 2011.

Economics, 2014 Note 1: Potentialet på langt sigt er inkl. potentiale kort sigt. Dvs. de to potentialer kan ikke lægges sammen.

17 Kilde: Dansk Energi Effektiviseringsmuligheder udvalgets opgørelse er baseret på gamle data fra Selskaberne har effektiviseret betydeligt siden da Potentialer for effektivisering i eldistribution i 2011 Udvalgets estimat af effektiviseringspotentialet er gennemført for 2011 Kilde: Copenhagen Economics, 2014 Note 1: Potentialet på langt sigt er inkl. potentiale kort sigt. Dvs. de to potentialer kan ikke lægges sammen. Note 2: Analysen af effektiviseringspotentialerne er baseret på data fra 2011 Note 3: At potentialerne opgøres i intervaller afspejler, at potentialeopgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed. Kilde: Elreguleringsudvalget Udvalgets opgørelse kan derfor kun bruges til at sige, at der kan være et potentiale. Ikke at der er et potentiale Siden 2011 (fra og med 2012) har den nuværende regulering skåret næste 350 mio. kr. af netselskabernes indtægtsrammer Det betyder at det politisk effektiviseringskrav i energiaftalen på 300 mio. kr. og de efterfølgende krav i solcelleaftalen på årligt 50 mio. kr. er så godt som leveret

18 Elreguleringsudvalget regner baglæns for at få et bestemt resultat!! s. 129 i Elreguleringsudvalgets rapport s. 113 i Elreguleringsudvalgets rapport

19 Lovgivning En tidslinje for hvad der nu skal ske Energiaftale 2012 med aftale om gennemgribende analyse af elregulering Udvalgsarbejde (afsluttet) Politisk proces med accept af hovedprincipper fra udvalgets rapport? Ekspertgrupper: - forrentning (WACC) - benchmark - leveringskvalitet Måske første 5-årig periode for ny regulering af elnetselskaber. Afhænger af lovgivningsproces m.v.

Relaterede dokumenter

Få overblik over den nye økonomiske regulering af eldistribution

www.pwc.dk Få overblik over den nye økonomiske regulering af eldistribution Den nye Elforsyningslov, der blev vedtaget af Folketinget 2. juni 2017, medfører nye rammer for den økonomiske regulering for