Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening"

Transkript

1 Aarhus Universitet d. 9. december 2010 Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening Arbejdsudvalgets medlemmer Dette notat er udarbejdet af et arbejdsudvalg, der er nedsat af Rektoratet som led i den faglige udviklingsproces. Gruppen har følgende sammensætning: Sekretariatschef Ole Bjørn Hansen, DMU (formand) Administrationschef Christina Breddam, DJF Chefkonsulent Niels Henrik Meedom, DPU Institutleder Annie Vesterby Charles, SUN Institutleder Thomas Pallesen, SAM Kontorchef Kirsten Skjødt, Budgetkontoret Fuldmægtig Knud Warming, Ledelsessekretariatet (sekretær) Indledning Der er udarbejdet et kommissorium for udvalgets arbejde. Kommissoriet er vedlagt som bilag. Arbejdsudvalget har derudover taget udgangspunkt i den rapport, som blev udarbejdet af arbejdsgruppe 5 om myndighedsbetjening i den faglige udviklingsproces. Denne rapport af 27. april 2010 er ligeledes vedlagt som bilag. Udvalget har afholdt 4 møder og har derudover hentet inspiration gennem besøg hos DTU s Afdeling for Myndighedsbetjening og Sektorudvikling og hos DTU Fødevareinstituttet samt gennem bilaterale kontakter til netværk og andre arbejdsudvalg. Det har været en central præmis for udvalgets arbejde at betragte myndighedsbetjeningen som en aktivitet, der er fuldt integreret med universitetets forsknings- og uddannelsesaktiviteter, så der skabes et frugtbart samspil mellem de praksisnære aktiviteter og de klassiske forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Udvalget ønsker desuden at understrege, at en forbedret meritering af rådgivningsopgaver er en forudsætning for, at området overhovedet kan udvikles, og at dette emne bør adresseres i fastlæggelsen af universitetets HR-strategi. Udvalget har i sit arbejde lagt særlig vægt på, at hensynet til modtagerne af myndighedsbetjeningen sættes i centrum. Derfor forudsætter udvalget, at rektoratet gennemfører drøftelser med de relevante ministerier, før der træffes endelig beslutning om myndighedsbetjeningens organisering. De mest relevante ministerier vil være Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Justitsministeriet og Socialministeriet bør orienteres. Derudover stiller udvalget sig til rådighed for det efterfølgende arbejde. 1

2 Opgavevaretagelse Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er en integreret del af det opgavekompleks, der omfatter en vidensudveksling med det omgivende samfund. Den samlede opgavevaretagelse kan sammenfattes inden for følgende tre hovedopgaver: Integrere, bevare og videreudvikle de klassiske myndighedsbetjeningsopgaver ved Aarhus Universitet Det bliver en central opgave at sikre en tilpasning til nye markedsvilkår, der er kendetegnet ved øget konkurrenceudsættelse og behovet for nye finansieringsmekanismer. Integrationen med universitetets øvrige opgaver vil på linje med synliggørelse og meritering være væsentlige opmærksomhedspunkter. Udvide vidensudvekslingen med samfundet Det bliver en central opgave at udvikle nye koncepter for vidensudveksling med det øvrige samfund, f.eks. i form af følgeforskning, rekvireret forskning og offentligt-privat-partnerskab (OPP-projekter), hvilket forudsætter en styrkelse af kompetencerne inden for tilbudsgivning, markedsføring, kommunikation m.v. Styrke og professionalisere kompetencerne ved Aarhus Universitet Det bliver en central opgave at styrke kompetencerne inden for projektledelse og sikre klare retningslinjer for universitetets deltagelse i udbud. Det indebærer desuden et øget fokus på udviklingen af universitetets kvalitetssikringssystemer med underliggende delsystemer, f.eks. miljøcertificering. Snitflader Administrationen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening har klare snitflader til andre af universitetets administrative aktiviteter. Forskningsstøtteenheden har især kompetencer inden for fremstilling og formidling af forskningskvalitet i relation til fondsansøgninger og internationalt forskningssamarbejde, og Techtrans-enheden er især orienteret mod aftaler vedr. kommercialisering og nyttiggørelse af forskningsbaseret viden. Tilsvarende kompetencer er også opbygget i nogle af de faglige miljøer. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening har omlappende administrative behov i forhold til disse øvrige kompetenceområder, og derfor er det vigtigt at sikre, at de samlede kompetencer synliggøres og kan bringes i spil i forhold til den samlede gruppe af interessenter. Målsætninger Udvalget har i sit arbejde lagt vægt på, at følgende overordnede målsætninger danner grundlag for valget af organisatorisk model for administrationen i relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening: Strukturen skal styrke mulighederne for at inddrage det samlede universitets kompetencer ved udførelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening. Strukturen skal fremme opbygningen af nye potentialer for Aarhus Universitets myndighedsbetjening. Strukturen skal kunne håndtere de strategiske og strukturelle udfordringer, som myndighedsbetjeningen står over for, bl.a. i form af konkurrenceudsættelse, myndigheders hjemtagning af opgaver, reduktioner i bevillingsgrundlaget og manglende basismidler til den forskning, der ligger til grund for myndighedsbetjeningen. 2

3 Der skal ske en professionalisering af arbejdsgange ved at skabe kritisk masse gennem en samling af kompetencer vedr. kontrakter og aftaler med myndigheder og ved at skabe en bedre forretningsforståelse. Strukturen skal fastholde entydige indgange. Samarbejdspartnere skal ikke være i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Der skal sikre hurtige beslutningsgange med de relevante fag-koordinatorer på institutterne som omdrejningspunkt. Universitetets forskere skal opleve en effektiv administrativ og ledelsesmæssig støtte i arbejdet med forskningsbaseret myndighedsbetjening. Der skal være sikker drift, også i perioder med omstillinger. Særlige udfordringer Udvalget har i sine drøftelser haft særligt fokus på følgende udfordringer, som skal adresseres ved valget af organisatorisk model: Opgaveporteføljens kompleksitet Det er et opgavekompleks med stor spændvidde lige fra DMU s og DJF s brede aftaler med to fagministerier til små ad hoc-opgaver, som løses af forskere på individuel basis. Myndighedsbetjeningen ved de fire nye hovedområder ved AU vil have meget varierende omfang. Faculty of Science & Technology vil rumme langt hovedparten af universitetets kontraktbaserede myndighedsbetjening. På Faculty of Health Science vil retsmedicin udgøre den mest omfattende myndighedsbetjening. På Faculty of Arts vil der især være aktiviteter i regi af det nuværende DPU, og på School of Business & Social Sciences vil myndighedsbetjeningen især bestå af opgaver i diverse råd og nævn, som forskere udpeges personligt til. Det er ikke blot opgaveporteføljens omfang, som er forskellig. Der er også stor forskel på, i hvilket omfang myndighedsbetjeningen er institutionaliseret. Når f.eks. Retsmedicinsk Institut giver en faglig vurdering, er det en institutionaliseret opgavevaretagelse, som baserer sig på en certificering af det samlede institut. Omvendt repræsenterer den personligt udpegede forsker, som deltager i et ministerielt udvalgsarbejde, kun sig selv, forudsat den faglige kvalitet ikke kan anfægtes. Ofte løses denne type opgaver i øvrigt i forbindelse med ansøgt orlov. Udvalget anerkender, at myndighedsbetjeningen på de fire hovedområder har meget forskellig karakter og omfang, og at valget af løsningsmodeller på hovedområderne skal afspejle denne diversitet ud fra devisen om, at not one size fits all. Hensynet til faglig nærhed (forretningsforståelse) vs. hensynet til kritisk masse Hensynet til faglig nærhed og hensynet til kritisk masse rummer en indbygget modsætning. Det er vigtigt, at selve opgavevaretagelsen sker i de faglige miljøer med lokale fagkoordinatorer som omdrejningspunkt og med lokal administrativ støtte. Samtidig er det vigtigt, at der skabes kritisk masse, som sikrer en professionel sagsbehandling, og at der sikres en læring på tværs af den samlede organisation i sager af tværgående og strategisk karakter. 3

4 Juridiske kompetencer Dele af opgaveporteføljen har klare snitflader til andre administrative aktiviteter ved universitetet. Det gælder ikke mindst på det juridiske område. Den nuværende organisation rummer stærke juridiske kompetencer både i de faglige miljøer, i Techtrans-enheden og i den centrale administration. Disse juridiske faggrupper udgør tilsammen et meget stærkt juridisk fundament, og derfor bør organiseringen af de samlede juridiske kompetencer medtænkes, når der træffes beslutning om organiseringen af administrationen, som understøtter den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Implementering Der skal laves en implementeringsplan, som sikrer den rette balance mellem på den ene side hensynet til fortsat, sikker drift og på den side ønsket om fra starten at skabe den optimale løsning. Geografi Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet finder i overvejende grad sted ved enheder, som er lokaliseret uden for Århus, primært i Foulum, Roskilde og Emdrup. Disse enheder vil også i de kommende år være hjemsted for mange af de forskere, som er involveret i myndighedsbetjening, hvilket fordrer, at der fortsat skal være et både forskningsmæssigt volumen og en vis administrativ støtte ved disse enheder. Det skal samtidig understreges, at den politiske interessevaretagelse gennem en lokal tilstedeværelse ikke mindst i relation til centraladministrationen i København er afgørende for Aarhus Universitets muligheder for at skabe synlighed og gennemslagskraft inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Løsningsmodeller Arbejdsudvalget har drøftet en række muligheder for en fremtidig forankring af myndighedsbetjeningen. Drøftelserne har taget afsæt i 4 korte grundscenarier, som repræsenterer spændvidden af muligheder. De 4 scenarier er således ikke tænkt som udtømmende muligheder, men som modeller, der kan kombineres og tilpasses ud fra universitetets prioriteringer og under hensyntagen til konklusioner og anbefalinger fra de nedsatte arbejdsudvalg og analysegrupper. I det følgende præsenteres de enkelte scenarier sammen med udvalgets vurderinger af fordele og ulemper ved de enkelte forslag. Scenarie 1 School of Busines & Social Sciences har udarbejdet et forslag om, at myndighedsbetjeningen ved det nye fakultet forankres i et aktieselskab under den erhvervsdrivende fond, Center for Erhvervsforskning Fond. Aktiviteterne vil kunne udvides til også at omfatte medarbejdere fra andre fakulteter. For en nærmere præsentation af forslaget henvises til fakultetets forslag til ny organisering. Fordele og ulemper Konstruktionen bidrager til at synliggøre myndighedsopgaverne og skabe en ramme for, at forskere uproblematisk kan flytte mellem forsknings- og undervisningsopgaver og konsulentopgaver. Desuden skaber placeringen af opgaver i et selvstændigt selskab flere frihedsgrader, både i forhold til tilbudsgivning, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. Desuden tydeliggør modellen, at der ikke gives institutionaliserede svar på universitetets vegne, men at den enkelte forsker selv står som ansvarlig. 4

5 Set udefra kan modellen risikere at skabe uklarhed om universitetets rolle og ansvar for løsningen og kvalitetssikringen af opgaver, i det omfang universitetet fagligt eller økonomisk kan relateres til opgaveløsningen og interesserne i aktieselskabet og fonden. Modellen vil primært være et tilbud til individuelle forskere og vil kun i mindre grad bidrage til, at universitetets samlede myndighedsbetjening trækker på kompetencer, der går på tværs af fagområder. Endelig vil modellen ikke sikre, at universitetet krediteres for udførelsen af myndighedsopgaver, hvilket især har negative implikationer, hvis der som ventet knyttes økonomisk betingede indikatorer til denne opgavevaretagelse. Scenarie 1 Universitetsledelse Fællesadministration m. Ledelsessekretariat Erhverv & Samfund Sundhedsvidenskab Kulturvidenskab Naturvidenskab & Teknologi Scenarie 2 Der etableres en separat, koordinerende enhed for myndighedsbetjening med direkte reference til universitetsledelsen. Denne enhed samler ekspertisen på området og får ansvaret for at skabe rammerne for kontraktindgåelser m.m. i relation til myndighedsbetjeningen. Disse ansvarsområder kan også inkludere budgetansvar, kvalitetssikring, markedsføring, udbudsovervågning og tilbudsgivning m.m. Desuden har den centrale enhed ansvaret for at betjene universitetets øverste ledelse i sager af strategisk karakter inden for myndighedsbetjening. Den centrale enhed ledes af en vicedirektør eller en chef med tilsvarende beføjelser. Da alle fakulteter forventes at udpege en prodekan med myndighedsbetjening som en del af opgaveporteføljen, etableres en følgegruppe bestående af den ansvarlige dekan og de fire prodekaner, som i fællesskab fungerer som rådgivende gruppe for lederen af den centrale enhed. Derudover etableres en underliggende struktur, som i omfang og arbejdsindhold respekterer forskellighederne på de fire nye hovedområder. Opgaven for disse decentrale enheder er primært at bidrage med fagspecifik viden og opgavevaretagelse. Modellen kan baseres på cost drivere, således at finansieringen af enheden afspejler de enkelte hovedområders træk på enhedens serviceydelser. 5

6 Scenarie 2 Universitetsledelse Fællesadministration m. Ledelsessekretariat Erhverv & Samfund Sundhedsvidenskab Kulturvidenskab Naturvidenskab & Teknologi Fordele og ulemper Modellen skaber kritisk masse ved at samle de kompetencer om kontrakter, som i dag er samlet på flere enheder. Samtidig vil modellen skabe stor synlighed om universitetets myndighedsbetjening og skabe et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at udvikle nye områder for myndighedsbetjeningen. Modellen vil desuden sikre, at der sker en samling af viden og erfaringer i forhold til de strukturelle og strategiske udfordringer, som myndighedsbetjeningen står over for, bl.a. i form af konkurrenceudsættelse, myndigheders hjemtagning af opgaver, reduktioner i bevillingsgrundlaget og manglende basismidler til den forskning, der ligger til grund for myndighedsbetjeningen. Til gengæld forsvinder nærheden mellem de fagspecifikke kompetencer og de kontraktmæssige kompetencer, hvilket risikerer at skabe langsomme beslutningsveje. Det er uhensigtsmæssigt, da det er et væsentligt element i myndighedsbetjeningen at kunne agere hurtigt. For den rekvirerende myndighed risikerer modellen ydermere at skabe usikkerhed om, hvorvidt fagrelaterede kontraktspørgsmål skal adresseres til det faglige miljø eller til den centrale enhed. Scenarie 3 Der etableres et kompetencecentre for myndighedsbetjeningen med lokalisering ved Faculty of Science & Technology som konsekvens af, at tyngden i AU s myndighedsbetjening er placeret her. Organisatorisk kan lokaliseringen ske i form af et selvstændigt center ved fakultetet eller som en integreret del af to eller flere institutter. Den endelige afklaring må afhænge af, hvordan den samlede organisering af fakultetets aktiviteter kommer til at se ud. Kompetencecentret fungerer som universitetets videnbase vedr. kontraktindgåelser. Det indebærer, at andre enheder ved universitetet kan henvende sig til kompetencecentret for at få hjælp i forbindelse med indgåelse af kontrakter samt anden råd og vejledning i tilknytning til myndighedsbetjening. 6

7 Da alle fakulteter forventes at udpege en prodekan med myndighedsbetjening som en del af opgaveporteføljen, etableres en gruppe bestående af den ansvarlige dekan og de fire prodekaner, som i fællesskab får det ledelsesmæssige ansvar for den strategiske udvikling af universitetets myndighedsbetjening. Ansvaret for at betjene ledelsen i sager af strategisk karakter kan placeres enten ved kompetencecentret eller integreres i Ledelsessekretariatet. Opgaveporteføljen omfatter ikke blot kontraktrelaterede emner i snæver forstand, men også øvrige opgaver af tværgående karakter, f.eks. udvikling af fælles kvalitetsstandarder, synliggørelse og markedsføring samt tilbudsovervågning. Der fastholdes en mindre lokal support på de lokaliteter, som udfører myndighedsbetjening ved alle fire fakulteter. Opgaven for disse decentrale enheder er primært at bidrage med fagspecifik viden og opgavevaretagelse samt nødvendig lokal administrativ support. Der lægges vægt på at sikre, at disse decentrale enheder gennem udviklingen af det interne netværk bliver en administrativ faglig integreret del af kompetencecentret. På tilsvarende vis skal det sikres, at beslægtede juridiske kompetencer ved universitetet integreres. Det gælder ikke mindst de juridiske kompetencer på tech-trans-området og Forskningsstøtteenhedens viden om udbud. Modellen kan baseres på cost drivere, således at finansieringen af kompetencecentret afspejler de enkelte hovedområders træk på centrets serviceydelser. Scenarie 3 Universitetsledelse Fællesadministration m. Ledelsessekretariat Erhverv & Samfund Sundhedsvidenskab Kulturvidenskab Naturvidenskab & Teknologi Fordele og ulemper Modellen skaber kritisk masse ved at samle nogle af de kompetencer om kontrakter, som i dag er samlet på flere enheder. På de indre linjer vil modellen skabe stor synlighed om universitetets myndighedsbetjening og skabe et stærkt fundament for at kunne udnytte universitetets samlede kompetencer på det kontraktmæssige område. 7

8 Modellen søger at balancere mellem hensynet til faglig nærhed og hensynet til kritisk masse ved at fastholde et lokalt beredskab. Udfordringen er at tydeliggøre for den rekvirerende myndighed, hvornår man skal henvende sig til kompetencecentret, og hvornår man skal henvende sig til en fagkoordinator. Modellen indebærer, at den øverste ledelse kommer på afstand af myndighedsbetjeningens daglige drift. For at sikre et stærkt ledelsesfokus på myndighedsbetjeningen og fastholde det tværgående fokus er det derfor vigtigt, at der skabes en god dialog mellem den driftsprægede opgavevaretagelse i kompetencecentret og den strategiske opgavevaretagelse i Ledelsessekretariatet. Det bliver en vigtig opgave for ledelsesgruppen (den ansvarlige dekan og de fire prodekaner) at sikre dette. Scenarie 4 Scenarie 4 Universitetsledelse Fællesadministration m. Ledelsessekretariat Erhverv & Samfund Sundhedsvidenskab Kulturvidenskab Naturvidenskab & Teknologi Der etableres en koordinerende enhed for administration af myndighedsbetjening ved hvert af de fire nye hovedområder. Antallet kan eventuelt udvides, så der etableres tematiserede enheder inden for hvert af de fagområder, hvor AU har særlige kernekompetencer inden for myndighedsrådgivningen, f.eks. miljø, jordbrug & fødevarer, uddannelse & pædagogik samt retsmedicin. Opdelingen må afvente beslutningerne om nye institutstrukturer. Disse koordinerende enheder får ansvaret for kontrakter og aftaler samt fagrelaterede opgaver inden for kvalitetssikring, synliggørelse, branding, og overvågning af udbud og licitationer. Der etableres et netværk, som sikrer, at enhederne trækker på de samlede kompetencer inden for disse områder. Disse koordinerende enheder træffer aftaler med de respektive faglige miljøer på hvert hovedområde, som er de udførende aktører. Til at sikre håndteringen af tværgående, strategiske opgaver etableres en mindre enhed i Ledelsessekretariatet. Enheden skal med bistand fra de lokale enheder sikre, at den øverste ledelse har fokus på området og er i stand til at håndtere de strukturelle og strategiske udfordringer, som 8

9 myndighedsbetjeningen står over for, bl.a. i form af konkurrenceudsættelse, myndigheders hjemtagning af opgaver, reduktioner i bevillingsgrundlaget og manglende basismidler til den forskning, der ligger til grund for myndighedsbetjeningen. Desuden får enheden ansvaret for etableringen og driften af det interne netværk, således at der er en stor viden i hele organisationen om, hvor man kan finde de ydelser, man måtte efterspørge. Derudover kan enheden påtage sig at koordinere øvrige opgaver af tværgående karakter, f.eks. i relation til udvikling af fælles kvalitetsstandarder, synliggørelse og markedsføring samt tilbudsovervågning. Da alle fakulteter forventes at udpege en prodekan med myndighedsbetjening som en del af opgaveporteføljen, etableres en gruppe bestående af den ansvarlige dekan og de fire prodekaner, som i fællesskab får det ledelsesmæssige ansvar for den strategiske udvikling af universitetets myndighedsbetjening. Gruppen sekretariatsbetjenes af enheden i Ledelsessekretariatet. Fordele og ulemper Denne model tager afsæt i den nuværende struktur med den modifikation, at der lægges større vægt på at udvikle en fælles vidensbase gennem etableringen af et netværk og gennem en mindre opgradering af Ledelsessekretariatets opgaveportefølje. Den ansvarlige dekan og de fire prodekaner udgør en samlet ledelsesgruppe for strategiudviklingen af myndighedsbetjeningen. Modellen fastholder de nuværende indgange til universitetets myndighedsbetjening, når det gælder relationerne til de myndigheder, der i forvejen er et tæt samarbejde med. Disse rekvirerende myndigheder vil opleve, at den faglige ekspertise og den kontraktmæssige ekspertise er nært forbundet, og at der kan ageres hurtigt på henvendelser. Når det gælder den strategiske opdyrkning af relationer til andre myndigheder, er det vigtigt at sikre, at dette håndteres gennem inddragelse af den øverste ledelse med bistand fra Ledelsessekretariatet. Det er vigtigt, at opbygningen af det interne netværk prioriteres, så der skabes den kritiske masse, der kan sikre en optimal udnyttelse af universitetets samlede viden om kontrakter og andre emner inden for den myndighedsbetjening. Det vil desuden kræve særlig opmærksomhed at sikre, at myndighedsbetjeningen opnår såvel intern som ekstern synlighed og gennemslagskraft. Sammenfatning Vedr. kommissoriets punkt A: Konkretisering af opgavevaretagelsen i et fælles sekretariat og i de faglige forskningsmiljøer Udvalget har ovenfor præsenteret 4 scenarier og anført fordele og ulemper ved de respektive scenarier. Disse scenarier er ikke tænkt som udtømmende muligheder, men som modeller, der kan kombineres og tilpasses ud fra universitetets prioriteringer og under hensyntagen til konklusioner og anbefalinger fra de nedsatte arbejdsudvalg og analysegrupper. Udvalget ønsker dog at understrege, at valget af organisatorisk model skal ske under hensyntagen til de på side 2-3 anførte målsætninger. Vedr. kommissoriets punkt B: Konkretisering af kravene til bemanding, herunder angivelse af antal medarbejdere, kompetencekrav samt referenceforhold Det anbefales, at disse forhold først fastlægges, når den overordnede struktur er på plads. 9

10 Vedr. kommissoriets punkt C: Konkretisering af økonomifunktionen, herunder budgetfordeling, budgetansvar og ressourcestyring Arbejdsudvalget har taget udgangspunktet i en aktivitetsbaseret økonomimodel baseret på projektøkonomi. Der henvises i øvrigt til anbefalingerne fra økonomigruppen. Vedr. kommissoriets punkt D: Udarbejdelse af forslag til fysisk placering af et fælles sekretariat Beslutningen om, hvor et fælles sekretariat skal placeres, kan først træffes, når den nye institutstruktur er på plads. Det er vigtigt, at der opretholdes en mindre administrativ støtte ved de lokale enheder, som arbejder med myndighedsbetjening, samt at der er fokus på betydningen af en tilstedeværelse i København i relation til den politiske interessevaretagelse. Vedr. kommissoriets punkt E: Forslag til implementerings- og tidsplan Det anbefales, at der laves en implementeringsplan, som sikrer den rette balance mellem på den ene side hensynet til fortsat, sikker drift og på den side ønsket om fra starten at skabe den optimale løsning. Vedr. kommissoriets punkt F: Identifikation og håndtering af snitflader til andre dele af administrationen Emnet er behandlet under punkt A. 10

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle

Læs mere

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE MØDET I DAG Har præsenteret de endelige beslutninger Vil fokusere på: de administrative beslutninger betydning og bagvedliggende overvejelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet Modtager: Rektoratet NOTAT Notat fra arbejdsgruppen vedrørende front office- og back officeopgavernes fremtidige placering og organisering på AU Bo Bjerre Jakobsen Chefkonsulent Dato: 6. maj 2010 Ref:

Læs mere

FREMTIDENS UNIVERSITET

FREMTIDENS UNIVERSITET FREMTIDENS Program: 14.30 14.55 De administrative forandringer v. Jørgen Jørgensen 14.55 15.20 Økonomiadministrationen v. Søren Trangbæk 15.20 15.35 Den videre proces v. Louise Gade 15.35 16.00 Diskussion

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Fastlæggelse af rammer og principper for økonomisk styringsmodel Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Projektinitieringsdokument 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3

Læs mere

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC Aarhus Universitet Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november 2010 PwC Arbejdsudvalget for bygningsdrift vurderer om den eksisterende decentrale organisering

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen. SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,

Læs mere

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Brev fra rektor Til alle KU s ansatte. Organisation og strategi. Kære ansatte ved Københavns Universitet

Brev fra rektor Til alle KU s ansatte. Organisation og strategi. Kære ansatte ved Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Brev fra rektor Til alle KU s ansatte Organisation og strategi 13. JUNI 2006 Kære ansatte ved Københavns Universitet REKTOR Universitetet står overfor at skulle

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Organisering af bygningsdrift på Aarhus Universitet

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Organisering af bygningsdrift på Aarhus Universitet PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Organisering af bygningsdrift på Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3 1.2 Godkendelse 3 1.3 Distribution 3 2 Projektinitieringsdokument

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Værtsinstitution: VEU Centerfunktionen varetages af AARHUS TECH med virkning fra 1. januar 2010 Geografi: VEU- Centeret dækker følgende geografi: Horsens,

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

PID PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT vers Den faglige Udviklingsproces: Arbejdsudvalg vedr. kommunikation. Aarhus Universitet

PID PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT vers Den faglige Udviklingsproces: Arbejdsudvalg vedr. kommunikation. Aarhus Universitet PID PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT vers. 0.95 Den faglige Udviklingsproces: Arbejdsudvalg vedr. kommunikation Fastlæggelse af organisering af kommunikationsområdet Aarhus Universitet Ændringsdato Initialer

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)

Læs mere

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04)

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Statut for Center for Militære Studier NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Center for Militære Studier", forkortet CMS. Den engelske

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Udkast til organisering af fælles kompetenceafdækning og strategisk arbejde med kompetenceudvikling i Psykiatri og Social.

Udkast til organisering af fælles kompetenceafdækning og strategisk arbejde med kompetenceudvikling i Psykiatri og Social. Psykiatri og Social Administrationen Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Udkast til organisering af fælles kompetenceafdækning

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt.

2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt. AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den 26-11-2008 J. nr. AUrsy/ Professor Mogens Nielsen (NAT) Dekan Svend Hylleberg (SAM) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager (TEO) Professor Michael

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Temaer og fyrtårne. Forskning med forskel. Innovation og vidensformidling. PBL næste generation. Uddannelse med forskel.

Temaer og fyrtårne. Forskning med forskel. Innovation og vidensformidling. PBL næste generation. Uddannelse med forskel. NY STRATEGI FOR AAU Analyse og vurdering af den nuværende, samlede administrative opgavevaretagelse Op g a v e / k o m m i s s o r i u m o g p r o c e s / p r o j e k t p l a n f o r a d m i n i s t r

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Kommissorium for ledelsesgruppen

Kommissorium for ledelsesgruppen Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2014-2017 Bilag 4: Kommissorium for ledelsesgruppen i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Læs mere

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET LSAU ekstraordinært om institutjustering den 10. marts 2014 kl. 11.00-12.00 D120 og 2113-252 GODKENDT REFERAT Medlemmer A-siden: Hanne Løngreen,

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Socialministeren har i sit brev af 18. august 2010 besluttet, at de 13 videnscentre og 3 vidensnetværk på området for handicap

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30

Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 10. NOVEMBER 2010 Forum: FSU FAKULTETSSEKRETARIATET LEDELSESSEKRETARIAT Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30 Sted: Referent:

Læs mere

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Medarbejdere og ledere i AU Viden Notat Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Det er vigtigt, alle medarbejdere i AU Viden har en indholdsmæssig forståelse af begrebet videnudveksling på AU. Formålet

Læs mere

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger. l Koncern HR Koncern HR ledes af to afdelingschefer samt en sekretariatschef, der alle har reference til direktionen. Afdelingen er organiseret med en overordnet strategisk og koordinerende enhed i Regionshuset

Læs mere

Kommissorium for chefstyregrupper

Kommissorium for chefstyregrupper Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2015-2018 Bilag 5 Kommissorium for chefstyregrupper i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Svend Hylleberg

AARHUS UNIVERSITET. Til Svend Hylleberg Til Svend Hylleberg Høringssvar fra Institutforum, LSU, Koordinationsrådet med faggrupper og de administrative medarbejdere ved Juridisk Institut Institutforum, LSU, Koordinationsrådet med faggrupper og

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres. Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes hermed høringssvar fra Institut for Agroøkologi til problemanalysen.

Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes hermed høringssvar fra Institut for Agroøkologi til problemanalysen. Til rektor Brian Bech Nielsen og universitetsledelsen Høringssvar til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber 25. juni 2013 J.nr. 2012-3200-07 Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber Uddannelsesministeriet besluttede i 2012, at universiteterne fra og med regnskabsåret 2012 skal opgøre det formålsfordelte

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen

Læs mere

Den 8. marts efter høringsrunden. Til MED-udvalg, Hovedudvalget, bestyrelser, handicapråd og ældreråd

Den 8. marts efter høringsrunden. Til MED-udvalg, Hovedudvalget, bestyrelser, handicapråd og ældreråd Den 8. marts 2010 TID TIL STRATEGISK TÆNKNING OG HANDLING - efter høringsrunden Til MED-udvalg, Hovedudvalget, bestyrelser, handicapråd og ældreråd Den 19. februar 2010 sluttede høringsperioden vedr. vores

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere