Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme"

Transkript

1 Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme Bachelorprojekt, 2014 Mads Balsgaard Nielsen Peter Nielsen [Skriv tekst] Side 0

2 Titelblad Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole Semester: 9. semester Projekttype: Bachelor Fagområde: Termiske maskinanlæg Vejleder: Esben Sørensen Titel: Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme Afleveringsdato: 15. december 2014 Antal normalsider: 34,7 sider ( tegn) Antal bilag: 15 Forfattere: Mads Balsgaard Nielsen Studienummer: M12260 Peter Nielsen Studienummer: A11583 Side 1 af 79

3 Abstract In the world of politics, there is a rising focus to reduce the emission of carbon dioxide. This focus is reflected in the new environmental regulations stated by the EU. Since Denmark is a part of the EU, they have to comply with these regulations. One of the possibilities to reduce the emission of carbon dioxide could be recycling excess heat from process systems. There are many ways to make use of the excess heat one of them is by using heating pumps, which this report will mainly focus on. When recycling process heat for comfort heating, companies have to pay excise duties to the government. These excise duties have led to the following problem statement: Which consequences do excise duties have for Danish companies, when excess heat is recycled for internal use, and do these excise duties comply with the new environmental regulations stated by EU? This report is divided into three different sections to answer the problem statement written above. The first section explains the history of the excise system, based on official consolidation acts. Furthermore, the former and the current regulations of the excise duty system are illustrated graphically. The second section explains the companies` opinions and understandings regarding the excise system. The opinions and understandings are substantiated by quotes from personal interviews. All the people interviewed often work with the excise duties on a daily basis. The third section is made as a case study, where excess heat from a process is to be recycled by a heating pump. The case study is meant to illustrate the payback time of the different regulations imposed by the government. This illustration demonstrates which regulations have had the greatest impact on the payback time, and whether it is economically justifiable to invest. The report concludes that companies often have a preconceived negative opinion regarding excess duties, because of its complexity. Companies are furthermore unwilling to invest in installations for recycling of excess heat, because the excise duties are changing too often. Side 2 af 79

4 The case study concludes that the payback time has been reduced every time a new regulation has been imposed, which over time has resulted in improved economically justifiable investments. The current excise duty level has the consequence that it is economically justified to invest in excess heat, and therefore it complies with the EU s goal regarding the reduction of carbon dioxide emission. However, recycling of excess heat alone, cannot reach the environmental regulations stated by the EU, but it is a step in the right direction. Side 3 af 79

5 Forord Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke afgiftsforhold og dertilhørende konsekvenser, som gør sig gældende med hensyn til genvinding af overskudsvarme til intern forbrug i erhvervslivet. Bachelorprojektet er skrevet som den afsluttende del af maskinmesteruddannelsen på Aarhus maskinmesterskole, og er skrevet i perioden 20/ til 15/ I forbindelse med udarbejdelsen af dette bachelorprojekt, skal der rettes stor tak til følgende personer: Michael Thyrri Ammitzbøll Maskinmester, Aarhus Universitet Karsten Pedersen Teknisk chef, Cronborg Gert Schultz Senior Manager, Deloitte Thomas Busk Rhode Energirådgiver, EnergiMidt Side 4 af 79

6 Indholdsfortegnelse 1 - Læsevejledning og definitioner Forkortelser USB-nøgle Lovbekendtgørelser og love Termer for ventilation Godtgørelse Rumopvarmning Indledning Formål Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Rapportens opbygning Metodevalg Metodevalg til 1. del Metodevalg til 2. del Metodevalg til 3. del Metodekritik Interview Indledende kontakt Udførsel af interview Databehandling Interviewpersoner Anvendelse af citater Metodekritik Sekundære data Afgiftssystemet Afgiftshistorie Overskudsvarme Overskudsvarmeafgift Varmepumper Sommerhalvårslempelse Delvis godtgørelse af elafgift anvendt til rumopvarmning Særlige forhold Side 5 af 79

7 6.8 - Opsummering Holdning og forhold vedrørende afgiftssystemet Virksomhedernes holdning og opfattelse af afgiftssystemet Økonomiske forhold Politiske forhold Ændringsforslag Case Nuværende anlægsopbygning Anlæggets opbygning og funktion ved optimering Økonomiske konsekvenser ved installation af køleflade Målinger Trappeopgang - direkte anvendelse af overskudsvarme Afsætningsmuligheden på AU Valg af varmepumpe og køleflade Afgiftssystemets økonomiske konsekvenser Konklusion over case Metodekritik til case Konklusion Kilder Bilagsoversigt Side 6 af 79

8 1 - Læsevejledning og definitioner Forkortelser I denne rapport anvendes forkortelser, hvor det er hensigtsmæssigt. Dette skyldes at ordet eller betegnelsen ofte går igen, eller forkortelsen i det daglige er den mest anvendte form. Herunder er forkortelserne, som anvendes i rapporten oplistet med tilhørende forklaring. AU ST AVA COP LBK LOV Aarhus Universitet Science and Technology AffaldVarme Aarhus Coefficient of performance Lovbekendtgørelse Love USB-nøgle Til denne rapport vedlægges en USB-nøgle, som indeholder informationer der pga. deres størrelse ikke har været mulig at vedlægge som bilag. Rapporten kan dog stadig læses uden brug af USB-nøglen. De vedlagte informationer på USB-nøglen omfatter blandt andet lydoptagelser fra interviews samt transskriberingen af disse, desuden indeholder den alle lovtekster, sekundære data, samt beregninger foretaget i MS-Excel Lovbekendtgørelser og love I denne rapport henvises til LBK, samt LOV. LBK er den gældende lovgivning, hvor LOV er senere tilføjelser til LBK. For at lette forståelsen når der i rapporten henvises til LBK eller LOV, vil der kort beskrives, hvordan disse henvisninger findes. Disse retningslinjer er også gældende i den offentlige sektor. I rapporten henvises f.eks. på følgende måde: (LBK nr 310 af 01/04/2011, 11, stk. 9, 8. pkt.). Lovteksten kan enten findes i kildelisten eller på den vedlagte USB-nøgle. Herefter findes paragraf 11, hvorunder stykke 9 forefindes. 8 pkt. betyder at den henviste sætning kan findes mellem 7. og 8. punktum. Side 7 af 79

9 1.4 - Termer for ventilation I erhvervslivet anvendes forskellige termer for ventilation, som dækker over samme betydning. Dette kunne f.eks. være luften, der tilføres et rum, hvor nogle kalder det indblæsningsluft mens andre kalder det tilluft. I denne rapport anvendes de korrekte fagtermer, som er hentet i Dansk Standard 447: Norm for mekanisk ventilation (Dansk standard, 2005). Herunder er fagtermer, som anvendes i rapporten oplistet med tilhørende forklaring. Fraluft: Tilluft: Udeluft: Afkastluft: Omluft: Luft, der fjernes fra et rum gennem udsugningen. Luft, der tilgår et rum. Luft, der mekanisk indsuges fra det fri. Luft, der mekanisk afleveres til det fri. Luft, der genanvendes inden afkast. Luften dirigeres til indløbet på ventilationsmotor for tilluft Godtgørelse Igennem rapporten anvendes udtrykket godtgørelse flere gange, derfor er det nærliggende at forklare betydningen af dette ord. Godtgørelse er en refusion, hvilket betyder, at danske momsregistrerede virksomheder betaler et beløb for en given vare inklusiv afgifter, hvorefter dele af afgifterne tilbagebetales af staten igennem momsregnskabet. Når der i den resterende del af rapporten skrives virksomheder, menes der danske momsregistrerede virksomheder Rumopvarmning Når der i rapporten skrives at overskudsvarme anvendes til rumopvarmning, menes der rumopvarmning anvendt til komfortmæssige hensyn, hvilket betyder, at der skal betales overskudsvarmeafgift. Side 8 af 79

10 2 - Indledning Formål Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke afgiftsforhold og dertilhørende konsekvenser, som gør sig gældende med henblik på genvinding af overskudsvarme til intern forbrug i erhvervslivet. Projektet har desuden til formål at opfylde undervisningsplan modul 31, bachelorprojekt (AAMS, 2014), der fastsætter rammerne for dette projekt. Ved at læse dette projekt kan der opnås indsigt, med særlig henblik på varmepumper, i gældende lovgivning angående afgiftsforhold, når overskudsvarme genvindes. Projektet henvender sig primært til personer i virksomheder, der overvejer at genvinde overskudsvarme fra en proces. Virksomheder, der allerede udnytter overskudsvarme, kan også drage nytte af dette projekt, da projektet overskueliggør afgiftssystemet, hvorved eventuelle oversete besparelser kan opnås Problemstilling I den politiske verden fokuseres der i dag på at reducere udledningen af drivhusgasser, for at minimere den globale opvarmning. Dette afspejler sig i EU s nye klimaaftale, hvor medlemslandende i fællesskab har indgået tre målsætninger: 1. Den samlede udledning af CO 2 i 2030 skal reduceres med 40 % i forhold til niveauet i I 2030 skal minimum 27 % af EU s energiforbrug være dækket af vedvarende energi. 3. I 2030 skal energieffektiviteten være øget med 27 %. (European Commission, 2014) Side 9 af 79

11 Da Danmark er en del af EU, er disse målsætninger derfor også gældende her i landet. Danmark gør en stor indsats for at opnå disse målsætninger, dette kommer f.eks. til udtryk ved omlæggelsen til CO 2 neutrale brændsler og indførsel af vindenergi. Ifølge Rasmus Helveg Petersen, som er nuværende klima-, energi- og bygningsminister er der dog lang vej endnu. Han udtaler følgende i forhold til klimamålene. (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014) - Vores mål er at være fuldstændig uafhængige af fossile brændsler i Samtidig skal vi det år have nedbragt vores udledning af drivhusgasser med % sammenlignet med Så vi har stadig en stor og vigtig opgave foran os. 40 %-målet er en vigtig trædesten, men vejen er endnu ikke bygget færdig For at færdigbygge vejen, skal der anvendes endnu mere vedvarende energi. Ifølge Energistyrelsen og EU er varmepumpen defineret som en vedvarende energikilde, og kan derved medvirke til at opnå EU s tre målsætninger. Ved installation af varmepumper, som udnytter overskudsvarme til rumopvarmning, øges energieffektiviteten. Dette skyldes, at der bruges mindre energi i forhold til opvarmning med fossile brændsler. Samtidig kan udledningen af CO 2 reduceres, hvis den besparede energi erstatter forbruget af fossile brændsler. Ved nye og eksisterende varmepumpeanlæg fremkommer forhold, som skal medgå i overvejelserne, når sådanne anlæg skal etableres eller anvendes. Et af forholdene er afgiftssystemet, som kan virke meget uoverskueligt ved første øjekast. Dette kan være en barriere, som forhindrer at et varmepumpeprojekt gennemføres, selvom projektet i sidste ende er økonomisk rentabelt. På grund af uoverskueligheden er det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, derfor nærliggende at undersøge afgifterne vedrørende genvinding af overskudsvarme, når en varmepumpe anvendes. Ved at klarlægge afgiftssystemet illustrativt, kan overskueligheden øges for virksomhederne, hvilket medfører at virksomhederne kan gennemskue om et eventuelt varmepumpeprojekt bør gennemføres. Dermed kan virksomhederne være med til at opfylde de tre målsætninger fra EU. Side 10 af 79

12 2.3 - Problemformulering Ovenstående problemstilling har ført til følgende problemformulering, som vil danne ramme om dette bachelorprojekt. Hvilken indvirkning har afgifterne for danske virksomheder, når overskudsvarme genvindes til internt forbrug, og stemmer afgifterne overens med EU s nye klimamål? Afgrænsning Dette projekt har visse afgrænsninger, som herunder beskrives. Grunden til dette skyldes den afsatte tid til projektet. Virksomheder kan opnå fuld- samt delvis godtgørelse af elafgiften, så længe de er momsregistreret (LBK nr. 310 af 01/04/2011, 11, stk 1, 1. pkt.). Derfor henvender dette projekt sig kun til danske momsregistrerede virksomheder. Virksomheden må ikke være omfattet af bilag 1 fra Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet (LBK nr. 310 af 01/04/2011). Bilag 1 omfatter bl.a. advokater, revisorer, arkitekter, forlystelser og bureauer. Hvis virksomheden er omfattet af bilag 1, kan godtgørelse af elafgiften ikke opnås. Afgiftsforholdende vil udelukkende blive beskrevet for anlæg, hvor overskudsvarme genvindes til interne formål. Hermed menes, at den afsatte energi ikke sælges eller på anden måde distribueres til andre virksomheder. Denne rapport behandler tidligere og gældende LBK og LOV, derved tages der ikke højde for kommende ændringer i disse. Alle beregninger i denne rapport, foretages på baggrund af afgiftssatser og energipriser fra Selvom disse afgrænsninger er tilføjet, vurderes det dog stadigt, at projektet kan anvendes som et hjælpeværktøj, når genvindingsløsninger overvejes. Side 11 af 79

13 2.5 - Rapportens opbygning Denne rapport er opbygget af tre overordnede dele, som fører til en konklusion af problemformuleringen: 1. del Afgiftshistorien for overskudsvarme redegøres kort, med henblik på at forklare, hvilke lempelser og tiltag, som er blevet indført gennem tiden. Efterfølgende uddybes disse lempelser i kronologisk rækkefølge, for at give en forståelse af, hver deres betydning for genvinding af overskudsvarme. 2. del Herefter bliver virksomhedernes forståelse og holdninger til afgiftssystemet klarlagt, ved at anvende citater fra fire personer med erhvervserfaring. Disse fire personer har alle særlig indsigt eller berøres direkte af afgiftssystemet. 3. del Et konkret eksempel fra en case foretaget på AU anvendes. Her implementeres et varmepumpeanlæg, som skal udnytte overskudsvarme til rumopvarmning. I denne case forklares der med udgangspunkt i første del, afgiftssystemets indvirkning på tilbagebetalingstiden, hvis de forskellige lempelser ikke var blevet indført. Rapporten består herfra af følgende kapitler: I kapitel 3 Metodevalg fastlægges og argumenteres for den fastlagte metode i rapporten. I kapitel 4 Interview forklares, hvordan interviewprocessen er håndteret, derudover forefindes en beskrivelse af interviewpersonernes baggrund. I kapitel 5 Sekundære data beskrives de dokumenter, som er udarbejdet af andre forfattere, samt grunden til at de anvendes. I kapitel 6 Afgifter redegøres kort for afgiftshistorien vedrørende genvinding af overskudsvarme. Endvidere gives en detaljeret beskrivelse samt illustrativ forklaring på lempelserne, som er vedtaget gennem tiden. I kapitel 7 Holdning og forhold vedrørende afgiftssystemet anvendes citater fra interviews til at underbygge holdninger eller forhold, der gør sig gældende når overskudsvarme skal genvindes. Side 12 af 79

14 I kapitel 8 Case vil en case fra AU blive anvendt, for at vise konkrete eksempler på afgiftssystemets indvirkning på tilbagebetalingstiden. I kapitel 9 Konklusion vil der på baggrund af de tidligere kapitler udarbejdes en konklusion, der har til formål at besvare problemformuleringen. Bemærk at kapitlerne kan overlappe hinanden, derfor kan der henvises til kapitler eller afsnit, som endnu ikke er læst. De kapitler eller afsnit, hvor det findes relevant afsluttes med et metodekritisk afsnit. Side 13 af 79

15 3 - Metodevalg Dette kapitel har til formål at belyse, hvilken metodemæssig tilgang, som anvendes i rapporten. Dette skyldes, at læseren af denne rapport skal opnå kendskab til, hvordan interviews, data og andre informationer er tilgået, behandlet og inddraget i rapporten. Dette kapitel er inddelt i tre metodeafsnit, som beskriver den metodemæssige tilgang til de overordnede dele i rapporten beskrevet i afsnit 2.5. Dette kapitel afsluttes desuden med et metodekritisk afsnit Metodevalg til 1. del Som metodevalg til kapitel 6 omhandlende afgiftshistorien, anvendes kombinationer af både kvantitative og kvalitative data. Grunden til dette er, at den historiske gennemgang, samt den detaljerede forklaring af afgiftssystemet opbygges ud fra LBK, LOV samt historik fra SKAT, som underbygges med citater fra de interviewede personer. Under den detaljerede forklaring anvendes illustrationer, samt beskrivende eksempler, som visuelt eller forklarende fremviser afgiftssystemet på en overskuelig og håndgribelig måde Metodevalg til 2. del. Som metodevalg til kapitel 7 anvendes primære data i form af citater, som er indsamlet via kvalitative interviews fra fire personer, som alle har særlig indsigt, eller direkte berøres af afgiftssystemet. Dette gøres, for at redegøre virksomhedernes holdning og forståelse af afgiftssystemet, når overskudsvarme genvindes. Det vurderes, at der kan opnås tilstrækkelig indsigt i virksomhedernes holdning og forståelse, da de fire personer repræsenterer forskellige brancher, som hver har tilknytning til afgiftssystemet Metodevalg til 3. del. Som metodevalg til kapitel 8 anvendes hovedsageligt kvantitative data, der er tilgået ved hjælp af målinger eller energiopsamlinger. Dataene er efterfølgende blevet databehandlet og videregivet til varmepumpeleverandør, med henblik på at opnå en dimensioneret varmepumpeløsning, der kan anvendes som beregningsgrundlag til casen. Casen anvendes, ved hjælp af økonomiske kalkuler, til at eksemplificere, hvilken indvirkning afgiftssystemets lempelser har haft, på et givent projekt, før og efter de er blevet indført. Side 14 af 79

16 3.4 - Metodekritik Ved at anvende LBK og LOV, som er juridiske tekster, kan fortolkningsproblemer opstå. Derfor er risikoen for fejlfortolkninger i denne rapport tilstede, dog underbygges kapitel 6 med citater fra sekundære data samt interviews, hvilket mindsker risikoen for fortolkningsfejl. Illustrationerne er medtaget, for at lette forståelsen af afgiftssystemet, men kan dog have den modsatte effekt, hvis de ikke udføres med omtanke. Derfor underbygges illustrationerne med fiktive eksempler, for at modvirke dette. Ved udelukkende at anvende fire personer til at repræsentere alle danske virksomheder, er der risiko for, at en stærk generalisering kan forekomme. De interviewede har dog stor erfaring inden for deres arbejdsområde, og validiteten af deres udtalelser kan derfor argumenteres at være tilstrækkelig høj. Da personerne ikke har samme tilgangsvinkel til afgiftssystemet, har de nødvendigvis ikke samme holdning, hvilket medfører nuancerede svar. Derved vurderes det, at et korrekt billede af virksomhedernes holdninger og forståelse kan opnås. Derfor kan det argumenteres, at udtalelserne kan anvendes som data, i form af citater, i denne rapport. Et mere retvisende billede kunne opnås, ved at opsøge flere virksomheder, hvilket ville resultere i et mere nuanceret billede. Dette ville dog være utroligt tidskrævende, og derfor er det vurderet, at de fire interviewpersoner med deres udtalelser kan repræsentere samtlige virksomheder. Ved anvendelse af målinger er der altid en risiko for fejl. Under udarbejdelsen af casen, blev temperaturmålinger foretaget på ventilationsanlæggene samt energimålinger på varmeforbruget. Målingerne er dog blevet vurderet, og fundet tilstrækkelig valide, da reliabiliteten ikke er en forudsætning for opgavens betydning. Dette skyldes, at målingerne ikke er indvirkende for afgifterne på et givent varmepumpeanlæg. Ved at eksemplificere afgiftsreglerne på en case, skabes et øjebliksbillede, derved kan det argumenteres for, hvorvidt udregningerne har relevans i fremtiden, hvis afgiftssystemet ændres. Det vurderes dog at have en nutidsværdi, som kan skabe overblik og forståelse for interessenter. Side 15 af 79

17 4 - Interview Dette kapitel har til formål at forklare, hvordan empiriske data er fremkommet ved hjælp af interviews, og hvordan disse er anvendt i rapporten. Desuden vil der i dette kaptitel, være en kort præsentation af de personer, som er blevet interviewet. Kapitlet afsluttes med et metodekritisk afsnit, som har til hensigt at belyse problemerne, der er fremkommet ved anvendelsen af interviews Indledende kontakt Kontakten til interviewpersonen opstod indledningsvis med en personlig mail, se bilag 1. Dette er gjort ud fra (Andersen, 2006, p. 12), for at skabe en kontakt og tiltro mellem interviewerne og den interviewede. Efter accept fra den ønskede interviewperson, blev der senest en dag før interviewet skulle foregå, fremsendt en interviewguide, se bilag 2. Denne guide havde til formål, kort at informere om problemstillingen, hvordan interviewet skulle foregå samt oplyse de spørgsmål, som interviewet skulle omhandle Udførsel af interview Interviewene er foregået personligt, dvs. ansigt til ansigt, dog med undtagelse af interviewet med Karsten Pedersen, som foregik over Skype 1. Alle interviewene blev optaget på lydbånd, selvom dette frarådes på grund af den lange databehandlingstid, som dette medfører (Andersen, 2006, p. 17). Det er blevet vurderet, at der ved optagelse af interviewene ville skabes en mere dynamisk og flydende dialog, idet der ikke skulle tages notater. Samtidig giver lydbånd mulighed for at finde tilbage til den eksakte udtalelse, derved kan der altid citeres korrekt. Ved i stedet at have anvendt notater, som det tilrådes (Andersen, 2006, p. 17), er der risiko for fejlciteringer, hvilket resulterer i mindre valide data. De fremsendte spørgsmål blev primært stillet som åbne spørgsmål (Andersen, 2005, p. 167), hvor der ikke umiddelbart kan svares ja eller nej. Dette blev gjort for at opnå en besvarelse, der resulterede i brugbare empiriske data Databehandling De indsamlede rådata fra interviewene blev efterfølgende databehandlet. Databehandlingen bestod i fire interviewtransskriberinger, hvor store dele af interviewene blev nedskrevet. Databehandlingen medførte empiriske data, som anvendes i denne rapport. 1 Skype er et program, der kan bruges til opkald, med mulighed for videokonference. Side 16 af 79

18 4.4 - Interviewpersoner I det følgende beskrives baggrunden for hver af de fire interviewede personer, samt begrundelsen for valget af disse Karsten Pedersen, Cronborg Karsten Pedersen er teknisk chef og maskinmester, samt medejer af Cronborg. Cronborg leverer genvindingsløsninger med varmepumper, hvilket de har gjort siden deres opstart i Cronborg har solgt mere end 100 varmepumpeløsninger, som spænder fra 10 kw til 1,2 MW. De er efter Karsten Pedersens eget udsagn det firma, der har solgt suverænt flest varmegenvindingsløsninger. (Pedersen, 2014) - Vi er dem i Danmark der har solgt suverænt flest [løsninger], med varmegenvinding via varmepumper, der vil jeg tro at nr. to, kommer måske og har solgt 10 anlæg Karsten Pedersen er valgt til dette projekt, fordi det vurderes, at han har særlig indsigt i virksomhedernes holdning til overskudsvarme samt udnyttelsen af denne. Ligeledes har Karsten Pedersen indsigt i, om afgiftssystemet har en indvirkning på virksomheder, når genvindingsløsninger skal vælges Thomas Busk Rhode, EnergiMidt Thomas Busk Rhode er energirådgiver og maskinmester hos EnergiMidt. EnergiMidt er et forsyningsselskab, der varetager energiforsyning i store dele af Midtjylland, og samtidig leverer energirådgivning i hele Danmark. Thomas Rhode har været energirådgiver hos EnergiMidt i 7 år, og har derigennem leveret rådgivning til virksomheder med henblik på energiafgifter og overskudsvarmeafgifter. Thomas Rhode er valgt til dette projekt, da det vurderes, at han har indblik i større virksomheders tilgang til afgiftssystemet samt deres holdninger. Ligeledes er Thomas Rhode upartisk i forhold til Cronborg, da han ikke skal sælge et fysisk produkt. Side 17 af 79

19 Gert Schultz, Deloitte Gert Schultz er Senior Manager hos Deloitte, som er et konsulentfirma, der tilbyder rådgivning inden for revision, skat og finansielle ydelser. Gert Schultz har 42 års erfaring, ligeligt fordelt mellem Deloitte og SKAT, inden for moms og energiafgifter. Gert Schultz er valgt til dette projekt, da han har stor indsigt i afgiftssystemets opbygning samt kendskab til historien og bevæggrundene for ændringerne i systemet. Desuden har Gert Schultz indsigt i, hvilke økonomiske overvejelser, der gør sig gældende, når danske virksomheder ønsker at investere i genvinding af overskudsvarme Michael Thyrri Ammitzbøll, AU Michael Thyrri Ammitzbøll er maskinmester og ansat ved AU, hvor han i dagligdagen varetager energiforbedringer og driftsoptimeringer. Han har tidligere været ansat hos Nilan 1, hvor han bl.a. har arbejdet med varmepumper og genvinding fra ventilationsanlæg. Michael Ammitzbøll er valgt til dette projekt, for at repræsentere den enkelte virksomheds holdning og forståelse af afgiftssystemet. Grundlaget for dette valg er, at han på baggrund af sin nuværende stilling har arbejdsopgaver, hvor det skal vurderes om det er økonomisk rentabelt at genvinde overskudsvarme fra diverse procesanlæg Anvendelse af citater Citaterne anvendes i rapporten til at underbygge eller forklare afgiftssystemets love, samtidig redegør citaterne for holdninger og forhold, der skyldes afgiftssystemet. Alle personer er inden interviewet blevet informeret om, at deres udtalelser kunne blive anvendt i denne rapport. Citaterne er redigeret, hvor det har været nødvendigt, her menes at bandeord er blevet fjernet, og forkerte ordstillinger er ændret for forståelsens skyld. Interviewpersonens holdninger og meninger er dog stadig bibeholdt, det vurderes derfor, at validiteten stadig er intakt. I nogle af citaterne, fremgår det ikke, hvem eller hvad, der implicit henvises til, derfor er det blevet bestemt at tilføje tekst, der hjælper på forståelsen. Denne tekst er markeret med følgende dobbelt klammer [ ]. De anvendte citater vil indledningsvis starte med den interviewedes efternavn. På denne måde skabes der klarhed om, hvem der citeres inden citatet læses. Alle lydoptagelser samt interviewtransskriberinger kan findes på USB-nøglen. 1 Nilan udvikler og producerer ventilations- og varmepumpeløsninger Side 18 af 79

20 4.6 - Metodekritik Når lydoptagelser anvendes, og efterfølgende skal databehandles, er det vigtigt at være opmærksom på den lange databehandlingstid, som det også fremgår af følgende citat: (Andersen, 2006) - Den samlede arbejdstid med et 1-times interview kan let løbe op i arbejdstimer Trods den lange databehandlingstid vurderes det, at resultatet opvejer de mange arbejdstimer. Desuden opstod en flydende dialog som konsekvens af, at der ikke skulle tages notater under interviewet. Det er dog blevet vurderet, at selve lydoptageren kan have en mindre afskrækkende effekt på interviewpersonen. Dette kunne fornemmes i måden personen svarede på, da svarene ofte var meget velovervejede. Det kan dog ikke konkluderes med sikkerhed, om denne vurdering er korrekt, da det ikke vides, om svarene ville ændre sig uden lydoptager. Side 19 af 79

21 5 - Sekundære data I denne rapport anvendes sekundære kilder. Dette betyder, der anvendes data, som er udarbejdet af andre, men har relevans for dette projekt. Følgende sekundære data anvendes: Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien denne rapport er udarbejdet af Viegand Maagøe 1 i august 2013 for Energistyrelsen, og skal vurdere, hvordan eksisterende og kommende rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme eventuelt kan justeres. Rapporten fra Viegand Maagøe vurderes derfor at have så stor validitet, at den kan indgå som sekundært data til denne rapport. Høringssvar på spørgsmål 8 angående overskudsvarme - Peter Christensen, forhenværende skatteminister, svarer på et spørgsmål fra skatteudvalget. De stiller spørgsmål, om afgiftssatserne udgør en barriere for udnyttelse af overskudsvarme i industrien. Svaret inddrages i denne rapport, da dette er et udtryk for den politiske handlingsplan, der skal medvirke til, at virksomhederne udnytter og producerer den rette mængde overskudsvarme. Høringssvar til Dansk Energi - Holger K. Nielsen, forhenværende skatteminister, svarer på et spørgsmål fra Dansk Energi, angående afgiftslettelse på elforbrug til rumopvarmning. Svaret er inddraget i denne rapport, da det er et udtryk for den energianvendelse politikerne ønsker samfundet skal anvende. 1 Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder. Side 20 af 79

22 6 - Afgiftssystemet Dette kapitel klarlægger først afgiftssystemets historie, hvorefter de gældende afgiftslempelser på overskudsvarme beskrives i kronologisk rækkefølge. Der vil dog særligt blive lagt vægt på afgiftslempelserne omhandlende varmepumper, i forhold til andre varmegenvindingsaggregater Afgiftshistorie Dette afsnit vil kort redegøre for de væsentligste love og ændringer gennem tiden, som berører virksomheder, der internt genvinder overskudsvarme fra procesanlæg Indførelse af elafgift Den 9. marts 1977 blev der indført en afgift på elektricitet, svarende til 2 øre/kwh, dog var det stadig muligt at få godtgørelse på den del af elafgiften, som oversteg kr. pr. år. (SKAT 1, 2014). Den 29. juni 1979 blev det vedtaget, at virksomheder kunne få godtgørelse på hele deres elforbrug, hvis denne blev anvendt til procesformål (SKAT 1, 2014). Denne lov blev indført, for at beskytte den internationale konkurrenceevne (Skatteministeriet og Energistyrelsen, 2006, p. 3). Sidenhen er afgifterne med tiden blevet ændret og tilpasset fra politikernes side. (Schultz, 2014) - Energiafgifterne, det var først noget der kom engang i 1978 [1977], hvor man så småt begyndte at ligge afgifter på energi, men det var småbeløb dengang, og efterhånden så er det blevet accelereret kan man sige. Så når riget fattiges penge så hæver man afgifterne Energipakken I 1995 indføres energipakken (LOV nr. 418 af 14/06/1995), som sidestiller virksomhederne med privatpersoner. Dette betød, at virksomhederne ikke længere kunne få godtgørelse på den energi, som blev anvendt til rumopvarmning. Dette var ellers muligt før energipakken blev indført, hvor virksomhederne kunne få godtgørelse på alt forbrugt energi uanset formålet. Baggrunden for denne lovændring var, at virksomhederne skulle have samme incitament til energibesparelser som privatpersoner, når det gjaldt husholdningslignende forbrug. Side 21 af 79

23 Overskudsvarmeafgift På baggrund af energipakken blev det vedtaget, at der skulle betales overskudsvarmeafgift af den overskudsvarme, som blev genvundet fra processer, når energien blev anvendt til rumopvarmning. Dette skyldes, at der ikke skulle være et incitament for virksomhederne, til at øge overskudsvarme fra processer, for derefter at udnytte denne, og derved spare afgifterne på energien til rumopvarmning Varmepumpelempelse I forbindelse med indførelsen af overskudsvarmeafgiften blev det senere vedtaget, at hvis overskudsvarme blev genvundet med en varmepumpe, skulle der ikke betales overskudsvarmeafgift for den del, der svarer til tre gange elforbruget til varmepumpen (LOV nr af 20/12/1995). Godtgørelsens størrelse blev bestemt ud fra varmepumpens virkningsgrad, som dengang lå omkring pct. (Skatteministeriet og Energistyrelsen, 2006, p. 7) Sommerhalvårslempelse I 1997 blev yderligere en lempelse vedtaget, denne foreskrev at der ikke skulle betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, som blev nyttiggjort i sommerhalvåret. Med sommerhalvåret menes perioden 1. april 30. september (LOV nr. 444 af 10/06/1997) Delvis godtgørelse af elafgift I 2011 blev endnu en lempelse vedtaget, hvor det nu var muligt at få delvis godtgjort elafgiften til rumopvarmning. Denne lov trådte i kraft d. 1/ (LOV nr. 625 af 14/06/2011). Godtgørelsen svarede til 12,5 øre/kwh, men er sidenhen blevet reguleret til 49,8 øre/kwh. Ændringerne, som er beskrevet i afsnittene , er nærmere uddybet og illustreret i de efterfølgende afsnit. Side 22 af 79

24 6.2 - Overskudsvarme Definitionen på overskudsvarme er ifølge Viegand Maagøe og Energistyrelsen følgene: (Viegand Maagøe, 2013, p. 7) - Overskudsvarme er, energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i produktionsprocesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine processer Typisk har overskudsvarme så lav en temperatur, at den ikke længere kan anvendes til produktionsformål. Overskudsvarme ledes derfor ud i det fri, hvis der ikke er lavet særlige installationer til at udnytte denne. Ifølge Viegand Maagøe er det blevet vurderet, at den danske industri har 5 PJ/år 1 i overskudsvarme, som kan anvendes internt i virksomhederne til rumopvarmning (Viegand Maagøe, 2013, p. 4). Der ligger derfor et stort energipotentiale i virksomhederne, til at udnytte deres overskudsvarme. Den miljømæssige gevinst ved at spare 5 PJ/år, svarer ifølge Energistyrelsens tal for samfundsøkonomisk beregning, til en CO 2 reduktion på tons, hvis den erstattede varmeforsyning kommer fra fjernvarme, se bilag 3. I forhold til 1990, hvor Danmark udledte 61,3 mil. tons CO 2 (Energistyrelsen, 2014, p. 40), svarer reduktionen til en procentvis besparelse på: tons CO 2 Besparelse i % = 100 = 0,37 % tons CO 2 Rapporten fastslår også, at størstedelen af overskudsvarmen skal udnyttes ved hjælp af varmepumper. Dette skyldes, at energien i overskudsvarme som tidligere nævnt, er af en sådan karakter, at temperaturen skal hæves, inden den kan anvendes. 1 En PJ svarer til J, hvilket svarer til MWh, se bilag 3. Side 23 af 79

25 6.3 - Overskudsvarmeafgift Ved indgangen til 2014 skete der en stærk forenkling af elafgifterne, dette blev gjort for at lave systemet mere overskueligt over for virksomhederne. Før 2014 var der flere forskellige afgifter på elektricitet som f.eks. eldistributionsbidrag og energispareafgift. Disse og mange andre blev samlet under én afgift betegnet elafgift (SKAT 2, 2014). I 2015 udgør elafgiften 89,8 øre pr. kwh, hvoraf virksomhederne kan få godtgjort hele beløbet, dog med undtagelse af 0,4 øre pr. kwh (LOV nr af 05/11/2014, 3 stk. 3). Herfra betegnes godtgørelsen som fuld godtgørelse trods de 0,4 øre pr. kwh. Der gives dog kun fuld godtgørelse af elafgiften, så længe elektriciteten anvendes til proces. Virksomhedernes produktion inddeles heller ikke længere i tung eller let proces (SKAT 2, 2014), hvor godtgørelsessatsen på elafgiften tidligere var forskellig. Ved denne ændring sidestilles alle virksomheder, og de kan derved opnå samme godtgørelsessats. På grund af at det er muligt, at få fuld godtgørelse på elforbrug til proces, anvendes overskudsvarmeafgiften, når der genvindes energi fra en proces til rumopvarmning. Afgiften skal sikre, at virksomhederne ikke opnår en fordel, ved at udnytte elektricitet til en afgiftspris på 0,4 øre/kwh til rumopvarmning. Overskudsvarmeafgiften er derfor politisk bestemt, og skal hindre virksomheder i at spekulere på overproduktion af overskudsvarme, for derefter at genvinde den til rumopvarmning. Dette udsagn bekræftes af forhenværende skatteminister Peter Christensen: (Christensen, 2011) - Hvis man tænker sig, at overskudsvarmeafgiften afskaffes eller nedsættes, vil der være fare for, at virksomhederne udviser mindre iver efter at reducere varmespild fra processer, hvoraf en del efterfølgende genindvindes og udnyttes som rumvarme Overskudsvarmeafgiften kan dog fastsættes så højt, at virksomheder ikke ser en økonomisk fordel i at anvende deres overskudsvarme til rumopvarmning, i forhold til deres eksisterende varmeforsyning. Denne balancegang er ligeledes noget, der skal håndteres fra politisk side. (Schultz, 2014) - Så på den måde er man jo bevidst på politisk side, at der skal nogle subsidier 1 til, som gør, at man kan udnytte alt den her overskudsvarme, 1 Økonomisk tilskud, som gives af det offentlige. Side 24 af 79

26 uden at skal have en afgiftsbelastning på det, men det er jo en balancegang, for hver gang man lemper afgiftsreglerne så fattiges riget penge, og så skal man ind og hente pengene et andet sted I 2015 er overskudsvarmeafgiften fastsat til 50 kr. pr. GJ (LOV nr af 05/11/2014, 3 stk. 7), hvilket svarer til 18 øre pr. kwh. Dette beløb pålægges den energi, der kan tilskrives rumopvarmningen. Selve afgiftsstrømmen kan illustreres på følgende måde: Elafgift 89,8 øre/kwh Elektrisk energi til en proces Fuld godtgørelse af elafgift for overskudsvarme, der udledes til det fri 89,4 øre/kwh Overskudsvarmeafgift 50 kr./gj (18 øre/kwh) Reel betaling 0,4 øre/kwh Proces Reel betaling 18,4 øre/kwh Overskudsvarme Overskudsvarme til det fri Godtgørelse af elafgift for den del, der genvindes 71,4 øre/kwh Varmegenvinding Rumopvarmning Energi Betaling af afgift Godtgørelse af afgift Illustration 1: Energistrøm, elafgift samt godtgørelse af elafgiften, eget arkiv. Når virksomhederne køber elektricitet, betales der altid elafgift, men det er forskelligt, hvor meget af denne, der kan godtgøres. Når der købes elektricitet til en proces, betales reelt 0,4 øre/kwh for den del der ikke genvindes. Hvis en del af overskudsvarmen udnyttes, skal virksomheden betale 18,4 øre/kwh for den energi, som genvindes fra overskudsvarmen, se bilag 4 for eksempel. Side 25 af 79

27 6.4 - Varmepumper Varmepumper er som tidligere nævnt af Viegand Maagøe den tekniske metode, der primært skal anvendes, hvis overskudsvarme skal genvindes fra virksomhederne. Når virksomhederne anvender varmepumper, skal der installeres energimåler på dennes elektriske tilslutning, derudover skal den overførte energi fra varmepumpen også måles. Når der stilles krav til målingerne, sikres det, at der kan opkræves den rette overskudsvarmeafgift, som staten har krav på. Varmepumper har dog en særlig lempelse, når overskudsvarme skal genvindes til rumopvarmning. Denne lempelse består i, at virksomhederne ikke skal betale overskudsvarmeafgift, af det der svarer til 3 gange elforbruget til varmepumpen som nævnt i kapitel Årsagen til denne lempelse skyldes, at den elektriske energi, der tilføres varmepumpen, bliver en del af den nyttiggjorte varme, som anvendes til rumopvarmning. Hvis lempelsen ikke var vedtaget, skulle der betales afgift på den elektriske energi, som tilføres varmepumpen to gange, da denne ikke længere er fuld godtgørelsesberettiget. Dette illustreres nedenunder. Elektrisk energi til varmepumpe Overskudsvarme Varmepumpe Rumopvarmning Elafgift + overskudsvarmeafgift Overskudsvarmeafgift Varme fra den elektriske energi Overskudsvarme Illustration 2: Energistrømme i en varmepumpe, samt betaling af afgifter, eget arkiv. Ifølge Cronborg er dette en meget positiv regel, der øger fokus på de anlæg der har en mindre virkningsgrad: Side 26 af 79

28 (Pedersen, 2014) - Jeg synes egentlig det er en positiv regel, de har fået sneget ind, at vi har det fradrag. Det gør jo at selv de anlæg med lidt lavere virkningsgrader kan komme i drift, fordi der var lidt meget fokus på, at alt skulle have en enorm virkningsgrad, og alt det der havde en simplere virkningsgrad døde, og det har den her rettet op på I det tilfælde, at en virksomhed i en driftssituation har en varmepumpe med en COP varme på 4, har lempelsen den betydning, at virksomheden kun skal betale overskudsvarmeafgift for den varmeenergi, der ligger over en COP varme på 3. Besparelsen pr. kwh varme, bliver dermed reduceret, når der skal betales overskudsvarmeafgift, se figur 1 side 31, med tilhørende forklaring. Afgiftsstrømmen kan illustreres på følgene måde. Elafgift 89,8 øre/kwh Elektrisk energi til en proces 89,4 øre/kwh Fuld godtgørelse af elafgift for overskudsvarme, der udledes til det fri Reel betaling 0,4 øre/kwh Proces Reel betaling 0,4-18,4 øre/kwh Overskudsvarme til det fri Overskudsvarmeafgift for andel af varme, hvor COPvarme > 3 50 kr./gj (18 øre/kwh) Elafgift 89,8 øre/kwh Elektrisk energi til varmepumpe Overskudsvarme 89,4 øre/kwh 71,4 øre/kwh Fuld godtgørelse af elafgift for andel af varme, hvor COPvarme 3 Godtgørelse af elafgift for andel af varme, hvor COPvarme > 3 Reel betaling 89,8 øre/kwh Varmepumpe Rumopvarmning Illustration 3: Energistrøm, indførelse af COP 3 lempelse, eget arkiv. Illustration 3 er en videreudvikling af illustration 2, og har til formål at overskueliggøre afgiftssystemet, når der anvendes en varmepumpe. I illustration 3 skal det bemærkes, at der betales fuld elafgift til varmepumpen. Side 27 af 79

29 6.5 - Sommerhalvårslempelse For yderligere at øge incitamentet for virksomhederne, er det fra politisk side blevet bestemt, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift i sommerhalvåret (LBK nr 310 af 01/04/2011, 11 stk. 9, 4 pkt.). (Schultz, 2014) - Miljøet med videre led skade på den måde, at det ikke blev udnyttet [overskudsvarmen], så på den måde har man efterfølgende i et vist omfang været inde og lempe på regelsættet, således at virksomhederne blandt andet ikke længere skal betale overskudsvarmeafgift til rumopvarmning i sommerhalvåret, det er kun i vinterhalvåret Selvom denne lempelse gælder for halvdelen af året, er det ikke ensbetydende med at varmeregningen halveres. I sommerhalvåret er det sparsomt, hvor meget energi virksomhederne forbruger til opvarmning af deres lokaler, da udetemperaturen er højere end i vinterhalvåret. Lempelsen giver dog stadig en større besparelse pr. kwh varme i forhold til fjernvarmen, se figur 1 side 31, med tilhørende forklaring Delvis godtgørelse af elafgift anvendt til rumopvarmning Fra den 1/ har virksomheder haft mulighed for at få delvis godtgørelse på deres elforbrug anvendt til rumopvarmning, satsen var dengang 12,5 øre/kwh. Formålet med godtgørelsen var at sidestille elektricitet med andre opvarmningsformer. Efterfølgende er satsen reguleret til 49,8 øre/kwh i 2015 (LOV nr af 05/11/2014, 3, stk. 6). Denne ændring på næsten 400 % blev vedtaget, for at få virksomheder og private husholdninger til at anvende elektricitet til rumopvarmning, dette er konklusionen fra daværende skatteminister Holger K. Nielsen: (Nielsen, 2012) - Med de gældende afgiftssatser er afgiften på elvarme væsentlig højere end afgifterne på brændsler som fx olie og naturgas. Der anvendes mere og mere vedvarende energi til fremstilling af el. Et større forbrug af el til varme vil være til gavn for indpasningen af el fra vindmøller i energiforsyningen Med denne lov har politikerne yderligere øget incitamentet for virksomhederne, til at genvinde overskudsvarme ved hjælp af varmepumper. Dette skyldes, at elforbruget anvendt til Side 28 af 79

30 varmepumpens kompressor, anses at blive overført til kondensatoren, som derefter medgår til rumopvarmning. (Rohde, 2014) - Energien bliver billigere så ud fra en økonomisk betragtning isoleret set før og efter, så giver denne et større incitament Loven har også været med til at øge konkurrenceevnen for varmepumpeanlæg med lavere virkningsgrader, som nu kan konkurrere med de normale energikilder som fjernvarme, olie eller gas. (Pedersen, 2014) - Den har helt klar en virkning, fordi vi begynder og har en [ ] varmepris der er billigere end gas og olie, til rumopvarmning Dermed har politikerne øget det økonomiske incitament, for at genvinde overskudsvarme med lavere temperatur ved hjælp af varmepumper. Den delvise godtgørelse illustreres nedenunder, hvor illustrationen er en videreudvikling af illustration 3. I bilag 5 er der lavet et beregningseksempel, som kan give en bedre forståelse af illustrationen. Elafgift 89,8 øre/kwh Elektrisk energi til en proces 89,4 øre/kwh Fuld godtgørelse af elafgift for overskudsvarme, der udledes til det fri Reel betaling 0,4 øre/kwh Proces Reel betaling 0,4-18,4 øre/kwh Overskudsvarme til det fri Overskudsvarmeafgift for andel af varme, hvor COPvarme > 3 50 kr./gj (18 øre/kwh) Elafgift 89,8 øre/kwh Elektrisk energi til varmepumpe Reel betaling 40 øre/kwh Varmepumpe Overskudsvarme 89,4 øre/kwh 71,4 øre/kwh 49,8 øre/kwh Fuld godtgørelse af elafgift for andel af varme, hvor COPvarme 3 Godtgørelse af elafgift for andel af varme, hvor COPvarme > 3 Delvis godtgørelse af elafgift Rumopvarmning Illustration 4: Energistrøm, indførelse af COP 3 lempelse, samt delvis godtgørelse på elforbruget til varmepumpen, eget arkiv Side 29 af 79

31 6.7 - Særlige forhold Hvis der laves ændringer i et procesanlæg, med det formål at udnytte overskudsvarme, og denne ændring medfører et større energiforbrug til processen, kan der ikke opnås godtgørelse af dette merforbrug (LBK nr 310 af 01/04/2011, 11 stk. 9, 8 pkt.). Side 30 af 79

32 6.8 - Opsummering Når en varmepumpe udnytter energien i en virksomheds overskudsvarme, har afgifterne indflydelse på varmeprisen. For at vise forskellen mellem varmepumpens og fjernvarmens enhedspriser pr. kwh varme, er der herunder opstillet en grafisk kurve, som viser denne forskel. Varmepumpens COP varme - værdi resulterer i forskellige varmepriser, som det fremgår af kurven. Priserne er fremkommet, ved at anvende energipriser oplyst af AU og AVA, se bilag 7. Datagrundlaget for figur 1 er vedlagt på bilag 6. kr/kwh kr.0,80 kr.0,70 kr.0,60 kr.0,50 kr.0,40 kr.0,30 Fjernvarme COP over 3 Sommerhalvåret samt vinterhalvåret Vinterhalvåret (overskudsvarmeafgifts belagt) Sommerhalvåret kr.0,20 1,5 2,0 2,5 3,0-3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 COP varme Figur 1: Grafisk kurve af enhedspris pr. kwh varme, for både fjernvarme og varmepumpe, eget arkiv. I figur 1 fremgår det, at op til en COP varme - værdi på 2,2 er varmepumpens enhedspris højere end fjernvarmens. Er varmepumpens COP varme - værdi derimod over 2,2, ændrer dette scenarie sig. Når varmepumpens COP varme værdi er større end 3 opdeles grafen, hvor den blå kurve repræsenterer prisen i vinterhalvåret, mens den røde kurve repræsenterer prisen i sommerhalvåret. Grunden til forskellen er, at der i vinterhalvåret skal betales overskudsvarmeafgift. Den lilla kurve repræsenterer prisen for den del af varmen, der overstiger en COP varme - værdi på 3, hvilket betyder at den reelle pris, der skal betales i vinterhalvåret, er en kombination af den røde og lilla kurve. Her vises formlen ved en COP varme - værdi på 4: (3 rød kurve) + (1 lilla kurve) Blå kurve = 4 Se bilag 5, tabel 2 eller bilag 6, kolonne 4 for beregningseksempel. Side 31 af 79

33 Anlægsudgifterne til varmepumpen og diverse komponenter, som indgår i genvindingsløsningen, kan eventuelt finansieres af enhedsbesparelsen mellem den nuværende varmeforsyning og varmepumpen. Enhedsbesparelsen er en væsentlig faktor for tilbagebetalingstiden, ved en større enhedsbesparelse opnås en hurtigere tilbagebetalingstid. Enhedsbesparelsen er repræsenteret i figur 1 side 31, som den vertikale afstand mellem driftspunktet for virksomhedens varmepumpe og den erstattede varmeforsyning. Side 32 af 79

34 7 - Holdning og forhold vedrørende afgiftssystemet Dette kapitel vil på baggrund af interviewene fremvise holdninger samt forhold, når overskudsvarme skal genvindes i virksomhederne. Desuden vil der sidst i dette kapitel, præsenteres ændringsforslag, der kan være medvirkende til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme Virksomhedernes holdning og opfattelse af afgiftssystemet. I Danmark er der virksomheder af forskellig størrelse, lige fra det lille smedeværksted til store multinationale selskaber. Hver virksomhed har deres holdning til energiudnyttelse, herunder afgiftssystemet, hvor nogle virksomheders kendskab til regelsættet er større end andres. Dette skyldes, at større virksomheder ofte har ansat personale til udelukkende at finde løsninger, der kan energioptimere virksomheden. Mindre virksomheder har formentlig ikke de fornødne ressourcer til dette. (Schultz, 2014) - Mindre virksomheder de har ikke så meget fokus på det, fordi de har typisk heller ikke så stort et energiforbrug [ ], de har heller ikke typisk ansat energifolk. De store virksomheder, de har direkte ansat folk [ ], som er dybt involveret i udnyttelsen af energien på mest optimal måde, og herunder også kendskab til energiafgifterne Den generelle holdning i virksomhederne er, at de allerede betaler for meget til energiafgifter. Derfor er holdningen når overskudsvarme skal genvindes, at virksomhederne ikke ønsker sig endnu flere energiafgifter pålagt. (Rohde, 2014) - Virksomhedernes synspunkt på det [afgifterne], er jo helt klart, at enhver omkostning er for meget. Så det er lige meget, om det er for meget eller for lidt, så synes jeg, at virksomhederne har det synspunkt, de betaler for meget i afgift Hvis virksomhederne pålægger sig flere afgifter, kan dette have en afskrækkende effekt, som kan resultere i, at genvindingsløsninger ikke bliver etableret. Virksomhederne har dog den forkerte opfattelse af overskudsvarmeafgiften, da de antager, at denne er en direkte udgift. (Ammitzbøll, 2014) - Jeg tror, at mange bare hopper fra og så tænker, skal vi betale for noget vi har købt i forvejen Side 33 af 79

35 Virksomhederne ser ikke altid afgifterne i det store perspektiv, da overskudsvarme helt eller delvist kan erstatte den eksisterende varmeforsyning. (Pedersen, 2014) - Alle betragter det [overskudsvarmeafgiften] som noget, der kommer ovenpå, men det er det jo ikke Figur 1 side 31, samt eksemplerne i bilag 4 og 5, fremviser besparelsen, ved at erstatte fjernvarme med overskudsvarme, henholdsvis med eller uden varmepumpe. Besparelsen for vinterhalvåret, hvor der betales overskudsvarmeafgift bliver stadig større, derved forsvinder en af virksomhedernes argumenter for ikke at genvinde overskudsvarme. Denne opfattelse af afgiftssystemet, hvor virksomhederne ikke kan se potentialet ved at udnytte overskudsvarme pga. afgifterne, kan skyldes tidligere erfaringer med genvindingsprojekter, som har resulteret i, at afgiftssystemet har fået et dårligt ry. (Ammitzbøll, 2014) - Hvis man først løber ind i den mur, så glemmer man den ikke [ ], man ved jo bare ikke, om det er det samme system for to forskellige projekter. Det er jo ikke sikkert at det er de samme regler der gælder [ ], man kan bare huske det første Ligeledes kan faren for det ukendte, være årsagen til at overskudsvarme ikke udnyttes, derfor vælges den varmeforsyning, som er bekendt eller, som allerede er etableret. (Ammitzbøll, 2014) - Jeg vil nok trække på fjernvarmen som det primære, fordi det er ukendt område [afgifterne], man kender ikke konsekvenserne af de her forskellige afgifter, tilbagebetalinger og refunderinger, og hvad det ellers hedder Derfor kan nye projekter blive ødelagt af dårlige erfaringer eller holdninger. (Pedersen, 2014) - De kender den der gamle skrøne, om at det var dog helt forfærdeligt, ja næsten ulovligt at genbruge [overskudsvarme], det er meget forkert Som beskrevet kan dårlige erfaringer og faren for det ukendte, danne grundlag for forudindtagede holdninger, som kan resultere i mindre udnyttelse af overskudsvarme. Side 34 af 79

36 7.2 - Økonomiske forhold Der kan være flere grunde til, at danske virksomheder vil investere i genvindingsanlæg. Virksomhederne vil måske gerne opnå en grønnere profil, samt nedbringe udgifterne til rumopvarmning. Under de fire interviews har der dog dannet sig et klart billede af virksomhedernes prioriteringer. Hvis det ikke kan svare sig økonomisk, investeres der ikke i genvindingsløsninger. (Schultz, 2014) - Hvis virksomheden skal investere i overskudsvarme, så laver de en kold beregning på det, kan det betale sig eller ikke betale sig. Jeg tror ikke at de spekulerer i, om det gavner miljøet med videre. Det kan godt være at man udad set vil sige det, men de har været inde og regne på det, det er der ingen tvivl om Derfor spiller afgifterne en central rolle, når virksomhederne skal tage stilling til, om de vil investere eller ej. Hvis afgifterne er for høje, ødelægges investeringslysten, hvorimod lavere afgifter kan føre til energispild i form af overproduktion af overskudsvarme. Derved kan der argumenteres for, at afgiftssystemet skal fastsættes på et niveau, så der ikke skabes unødvendige miljøpåvirkninger. Samtidig skal niveauet ikke være så højt, at det ikke kan svare sig at investere i genvinding af overskudsvarme. (Pedersen, 2014) - Mit vigtigste argument, for at beholde de afgiftsregler vi har, det er netop at vi ikke kommer i de situationer, hvor der er nogen der faktisk begynder at lave noget der ikke er meningen En gennemgang af ændringsforslag til afgiftssystemet kan læses på side 38, i afsnittet: Ændringsforslag. Side 35 af 79

37 7.3 - Politiske forhold Energiafgifterne styres af de danske politikere, og er en regulering af både statens indtægter, men samtidig en måde, hvorpå landets energiforbrug kan styres. Derfor er det nærliggende at undersøge, hvor stor indflydelse politikerne har på udnyttelsen af overskudsvarme fra de danske virksomheder. De forhenværende skatteministre har med deres udtalelser forholdt sig til afgiftssystemet, som forevist tidligere i denne rapport på side 24 og 28. Holdningen i interviewene har i stor grad båret præg af, at politikerne for ofte regulerer i afgiftssystemet eller satserne. Derved skabes usikkerhed i danske virksomheder, når disse ændres. (Pedersen, 2014) - De [politikerne] ændrer så meget på det [afgifterne] [ ], det er også derfor at folks reaktion udebliver, fordi de tænker: ja ja den er god med dig, og i overmorgen så kommer der bare en ny afgift der er dobbelt så stor Når politikerne ændrer på afgiftssystemet, bliver de økonomiske kalkuler, som virksomhederne udregner også ændret. Derved skabes usikkerhed om resultatet, når der skal investeres i genvindingsløsninger. Når sikkerheden mindskes, øges jagten på den hurtige tilbagebetalingstid, som derved kan resultere i, at projekter ikke realiseres. (Ammitzbøll, 2014) - Hvis man ved at tingene ikke ændrer sig fra det punkt man er i, hvor man investerer [ ] tror jeg det vil give incitament til investeringerne, stabilitet er altid godt for virksomheder Selvom der ofte reguleres i satserne for afgifterne, er den politiske vilje tilstede for at bringe Danmark mod en grønnere miljøpolitik. Dette kommer til udtryk ved den delvise godtgørelse på elafgifterne anvendt til rumopvarmning, som blev indført i 2012, hvor det var målet, at der skulle anvendes mere vindmøllestrøm til rumopvarmning. Under nogle af interviewene er der dog givet udtryk for, at politikerne skal lave flere tiltag, for at fordelagtiggøre udnyttelsen af overskudsvarme. Side 36 af 79

38 (Rohde, 2014) Der er et konstant pres for at få etableret mere elforbrug, for at kunne gøre større gavn af vores vindmøllestrøm osv., hvis man gør nogle incitamenter til at fremme denne proces, må det have nogle omkostninger [ ]. Der må man simpelthen tage nogle politiske bestemmelser, om at sige, så skal man finde den indtægt der er [fra afgifterne] [ ] et andet sted Cronborg har samme holdning, der skal ske tilpasninger i afgiftssystemet, for at udbrede udnyttelsen af overskudsvarme ved hjælp af varmepumper. (Pedersen, 2014) - Hvis der ikke bliver solgt flere varmepumpe end dem jeg kan sælge, så tror jeg der bliver ændret i reglerne. Jeg tror, man vil have det til at virke, så jeg tror, man vil se en tilpasning Det kan dog være for tidligt at ønske sig flere tiltag, da den delvise godtgørelse endnu ikke har vist sin fulde effekt, da denne lempelse er forholdsvis ny inden for energiafgifter. (Schultz, 2014) - Det er nok for tidligt at sige[om der skal laves ændringer], for projekterne er først i gang i øjeblikket, det er en langvarig proces, og det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden Hvis der laves for mange lempelser for hurtigt, kan der opstå situationer som i solcellebranchen, hvor politikerne lavede fordelagtige tiltag, inden de så konsekvenserne heraf, derfor er det nødvendigt, at politikerne finder den rette balancegang. Side 37 af 79

39 7.4 - Ændringsforslag Under interviewene fremkom to idéer til ændringer, som kunne fremme udnyttelsen af overskudsvarme. Ændringsforslagene er kommet, på baggrund af de erfaringer interviewpersonerne har gjort sig. Forslagene opstilles herunder Ændre ordet overskudsvarmeafgift Ordet overskudsvarmeafgift er ifølge Karsten Pedersen et meget negativt ladet ord og har en afskrækkende effekt på virksomheder, hvilket er misvisende. Han mener, at ordet overskudsvarmeafgift burde associeres med noget positiv frem for noget negativt. (Pedersen, 2014) - Det at der er en afgift, og den hedder overskudsvarmeafgift, [ ] det er ret negativt ladet [ ] kald det en afgiftsreduktion, for det er jo egentlig det det er Hvis en simpel ændring af ordet kan have indflydelse på opfattelsen af overskudsvarmeafgiften, må dette betegnes som et relativt simpelt indgreb fra politisk side. En ændring af ordet vil desuden ikke have nogen økonomisk omkostning for staten, men derimod give miljømæssige forbedringer, da virksomhederne muligvis ændrer deres opfattelse af afgiftssystemet, og derfor begynder at udnytte deres overskudsvarme Fastlægge afgifterne for en årrække Hvis politikerne kan blive enige om en energipolitik, der fastholder energiafgifterne i en årrække inden for aftalte rammer, vil investeringslysten øges hos virksomhederne. Dette skyldes, at de økonomiske kalkuler bliver mere valide, og kan derfor anvendes for en længere investeringsperiode. Til spørgsmålet omhandlende, hvilken betydning en fastlæggelse af afgifterne i f.eks. 10 år, vil have for investeringslysten udtaler Karsten Pedersen følgende: (Pedersen, 2014) Så vil investeringerne begynde at komme, for så kan man begå et lån, og regne med at det bliver betalt tilbage på baggrund af en business case. Det kan man ikke [nu], og de gør det ikke [virksomhederne], så længe der ikke er sikkerhed, for at forrentningen den holder Side 38 af 79

40 Ved at fastlægge afgifterne for en årrække, kan virksomhederne opnå sikkerhed i de økonomiske kalkuler, der har en lang tilbagebetalingstid. Dette kan resultere i, at flere projekter bliver økonomisk rentable i forhold til andre investeringsmuligheder. Politisk er det dog svært at give nogen garantier for en længere årrække, og selvom en garanti bliver givet, vil den ikke have den store gennemslagskraft i virksomhederne. (Schultz, 2014) - Det er klart, at hvis man [politikerne] meldte ud, at nu ligger det fast i 10 år [så øges investeringslysten], men det er der ikke nogen politiker der kan love, for der kommer jo en ny regering næste gang Side 39 af 79

41 8 - Case Dette kapitel vil anvende afgiftssystemet, som beskrevet i kapitel 6, på en specifik genvindingsløsning på AU. Grunden til at der anvendes en case i denne rapport er for at gøre afgiftssystemet virkelighedsnært, og konkretisere, hvor stor indvirkning afgiftssystemet har på et givent projekt. Casen opbygges på følgende måde: Nuværende anlægsopbygning og beskrivelse af overskudsvarmeproducenten på AU Nødvendig anlægsændring for at udnytte overskudsvarmen Den økonomiske konsekvens ved ændringen Målinger og den tilrådelige energi i overskudsvarmen Afgiftsforhold når overskudsvarme genvindes direkte Analyse af afsætningsforholdene på AU samt valg af varmepumpe Afgiftsforhold når overskudsvarme genvindes ved en varmepumpe Under afgiftsforholdene med varmepumpen beregnes, hvor stor indflydelse de forskellige afgiftslempelser har haft for tilbagebetalingstiden. Denne case skal ikke anskues som et teknisk projekt, da dette ikke er formålet. Casen er udført i samarbejde med Michael Ammitzbøll, som længe har haft et ønske om at udnytte overskudsvarmen fra et serverrum. Cronborg er derfor blevet kontaktet for at levere et konkret tilbud på en varmepumpeløsning. De tilbud og oplysninger Cronborg har leveret anses at være valide, da de efter eget udsagn er den største leverandør af varmepumper til industrielle formål. Derfor vil tilbuddet anvendes som beregningsgrundlag for varmebesparelse og tilbagebetalingstid. Hele tilbuddet forefindes på den vedlagte USB-nøgle. Det er blevet oplyst, at AU er en selvejende institution med offentlig støtte, derfor opfattes de i denne case som en momsregistreret virksomhed. Da AU opfattes som en momsregistreret virksomhed, kan de opnå fuld godtgørelse af deres elafgifter anvendt til proces. Derfor kan andre momsregistrerede virksomheder anvende denne case, da de er omfattet af samme regelsæt, der anvendes i dette kapitel. Alle merudgifterne, som beregnes i casen er udført med den antagelse, at ventilationsanlægget konstant ventilerer med m 3 /h. Side 40 af 79

42 Udeluft til serverrum Afkastluft til det fri køleflade Tilluft til serverrum Fraluft fra serverrum Nuværende anlægsopbygning I kælderen på AU under matematisk afdeling er der placeret et serverrum, hvor der produceres en stor mængde varme. Denne varme skal bortledes fra serverrummet, for at undgå overophedning af serverne. For at bortlede varmen er der installeret to ventilationsanlæg, der tilsammen holder temperaturen på et ønsket niveau. De to anlæg har forskellige dimensioner, hvor det ene har en kapacitet på m 3 /h og det andet en kapacitet på m 3 /h. Disse værdier oplyses på indreguleringsrapporter foretaget på anlæggene. Indreguleringsrapporterne kan findes på den vedlagte USB-nøgle. Ventilationsanlæggene er i drift hele året, da serverne konstant udfører beregninger. Anlæggene er dog opbygget på samme måde, derfor bliver funktionen af det ene anlæg kun beskrevet Anlæggets nuværende opbygning og funktion Illustrationen 5 viser anlæggets nuværende opbygning C og m /h 32 C Serverrum 2 stk. 2 stk. Omluft M M Kølekreds m 3/h Overskudsvarme til trappeopgang kun fra m 3/h anlæg Illustration 5: Anlægsopbygning for nuværende ventilationssystem på AU, eget arkiv. Ventilationsanlægget styres af et CTS-anlæg 1, hvorved det kan overvåges, logges og styres decentral. 1 CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Side 41 af 79

43 Temperaturerne på tilluften og fraluften som anvendes i dette afsnit er taget fra afsnittet 8.4 omhandlende målinger på anlægget. Udeluften tilføres ventilationsanlægget ved hjælp af to ventilationsmotorer, hvorefter det passerer en køleflade, inden det tilføres serverrummet. Når luften er blevet opvarmet i serverrummet, bliver den bortledt ved hjælp af to andre ventilationsmotorer. Luften bliver herefter enten recirkuleret ved hjælp af et blandespjæld eller ført ud i det fri. En nærmere forklaring følger. Setpunktet på tilluften umiddelbart efter kølefladen er indstillet til 14 C, hvilket kan opnås på forskellige måder alt afhængig af temperaturen på udeluften. Der sker dog en opvarmning af luften igennem ventilationskanalerne, så den reelle temperatur på tilluften til serverrummet er 16 C. Hvis temperaturen på udeluften er over 14 C aktiveres kølefladen, som er placeret umiddelbart efter ventilationsmotorerne. Kølefladen nedkøler luften til den indstillede værdi. Ved dette scenarie er blandespjældet mellem tilluften og fraluften lukket. Årsagen til dette skyldes, at temperaturen på fraluften er omkring 32 C, derfor kan det bedre svare sig at anvende udeluft for at undgå unødvendig køling. Hvis temperaturen på udeluften er under 14 C, deaktiveres kølefladen og blandespjældet åbnes i stedet, derved bliver udeluften opblandet med fraluften. Blandespjældet kan åbnes trinvist, så det er muligt at hæve temperaturen på tilluften til den indstillede værdi. Som det fremgår af funktionsbeskrivelsen, bliver alt fraluften ført ud i det fri, når temperaturen på udeluften er over 14 C. Dette er ikke helt korrekt, idet der via en aftrækskanal på ventilationsanlægget med en kapacitet på m 3 /h tilføres varmt fraluft til opvarmning af en trappeopgang placeret uden for serverrummet. Denne del udgør m 3 /h og er derfor kun en mindre del i forhold til den samlede mængde fraluft. Ved den nuværende anlægsopbygning bliver der altså ført store mængder varmt fraluft ud i det fri, uden at drage nytte af energien som den indeholder. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og derfor er det oplagt at optimere anlægget, så denne energi kan udnyttes. Side 42 af 79

44 Serverrum M Udeluft til serverrum Afkastluft til det fri køleflade Tilluft til serverrum Fraluft fra serverrum 14 C 32 C Kølekreds M og m /h 2 stk. 2 stk. køleflade 25 C m 3 /h 24 C 19 C Overskudsvarme til trappeopgang kun fra m 3 /h anlæg Varmepumpe Fjernvarme frem til anlæg Fjernvarme retur fra anlæg C 55 C 55 C 30 C 30 C Fjernvarme fra AVA 70 C Returledning til AVA Anlæggets opbygning og funktion ved optimering Illustrationen 6 viser anlæggets opbygning ved en optimering. Illustration 6: Anlægsopbygning for optimeret ventilationssystem på AU, eget arkiv. Side 43 af 79

45 Temperaturen på fraluften som anvendes i dette afsnit er hentet fra afsnittet 8.4 omhandlende målinger på anlægget. Fraluftens temperatur efter kølefladen samt brinekredsens temperaturer før varmepumpen er hentet fra tilbuddet udregnet af Cronborg, hvor en køleflade dimensioneres, se bilag 8. Temperaturen på brinekredsen efter varmepumpen er taget fra varmepumpeløsningen udregnet af Cronborg, se bilag 9. Fjernvarmen har en fremløbstemperatur på maksimal 70 C, og temperaturen på fraluften er som tidligere nævnt omkring 32 C. Før fraluften kan bruges som supplering, skal temperaturen på denne derfor hæves, hvilket kan lade sig gøre med en varmepumpe. Optimeringen af anlægget kræver derfor følgende ændringer, som også fremgår af illustration 6. I ventilationskanalen tilhørende fraluften fra serverrummet installeres en køleflade, som har til formål at udnytte energien i fraluften. Kølefladen består af en brinekreds med en fremløbstemperatur på 19 C, som opvarmes af fraluften når denne passerer, derved afkøles fraluften til en temperatur på 25 C. Brinen opvarmes til 24 C gennem kølefladen og føres til varmepumpens fordamper, hvori energien afsættes til kølemidlet. Varmepumpen hæver derefter temperaturen på kølemidlet til 55 C, hvorefter dette føres til kondensatoren, som afsætter energien til endnu en brinekreds. Brinekredsen kobles til en varmeveksler, som er placeret mellem fremløbs- og returstikledningen på fjernvarmen, hvorved det er muligt at overføre energien til fjernvarmen. Flowet af fjernvarme gennem varmeveksleren styres af to trevejsventiler, dette gøres for at opretholde den nødvendige temperatur på suppleringen til fjernvarmevandet. På grund af de fysiske rammer på anlæggene er det ikke muligt at installere kølefladen på anlægget med en kapacitet på m 3 /h, derfor er det fra start blevet valgt, at optimeringen skal foregå på anlægget med en kapacitet på m 3 /h. Dette betyder, at der ikke er foretaget beregninger på det lille anlæg. Side 44 af 79

46 8.3 - Økonomiske konsekvenser ved installation af køleflade Ved at installere en køleflade i ventilationskanalen for at genvinde overskudsvarme vil der opstå et trykfald over denne, hvilket resulterer i en ekstra omkostning. Dette skyldes, at ventilationsmotorernes energiforbrug øges, hvis der stadig skal opretholdes et flow på m 3 /h. Trykfaldet over kølefladen øger den årlige optagne effekt i ventilationsmotorerne med: P ekstra = m 3 s Δp køleflade h η motor η årligt rotor P ekstra = m3 h 153 N m s h 0,85 0, h årligt = kwh årligt Trykfaldet er fundet i bilag 8, og virkningsgraderne er hentet i datablad over ventilationsanlægget, se evt. USB-nøgle for datablad. Den årlige optagne effekt på kwh/år giver følgende økonomiske merudgifter: Merudgift = P ekstra elpris Merudgift = kwh kr. 1,617 årligt kwh = ,5 kr. årligt Elprisen er fundet i bilag 7, og som nævnt under særlige forhold i kapitel 6.7, kan der ikke opnås godtgørelse af dette merforbrug, derfor skal der betales fuld elpris. Idet temperaturen på fraluften sænkes til 25 C efter kølefladen, øges muligheden for at luften kan anvendes som omluft. Det vurderes, at de antal timer om året, hvor udeluften er højere end 25 C er meget få, og ændringen vil derfor ikke give nogen større kølebesparelse. Derfor vil der ikke blive foretaget beregninger på denne besparelse. Side 45 af 79

47 06/10 kl 16 07/10 kl 24 08/10 kl 24 09/10 kl 24 10/10 kl 24 11/10 kl 24 12/10 kl 24 13/10 kl Målinger Overskudsvarmen der kommer fra serverne er genereret af elektricitet, derfor undersøges energimængden i denne overskudsvarme. Samtidig kontrolleres det, at kølefladen ikke har for stor kapacitet, hvilket kan medføre lavere afgangstemperatur efter kølefladen end setpunktet på tilluften til serverrummet. Dette kan resultere i, at der på dage med lave udetemperaturer, ikke er mulighed for at anvende omluften som opvarmningskilde. For at validere målingerne, logges temperaturerne ved hjælp af CTSsystemet, samtidig anvendes Tinytag 1 målere. Derved kan temperaturerne sammenlignes for at kontrollere validiteten af de udførte målinger. Målingerne er foretaget over samme tidsperiode, hvor Tinytag har haft samme placering som CTS følerne, se bilag 10. Som det fremgår af illustration 7, harmonerer målingerne, da Billede 1: Tinytag, eget arkiv. forskellen er ikke stor mellem resultaterne fra CTS- og Tinytagmålingerne. Derfor fastsættes en middelværdi på tilluften til 16 C, mens fraluftens middelværdi fastsættes til 32 C. Datagrundlaget for illustration 7 er vedlagt på USB-nøglen. Temperatur 35,00 33,00 31,00 29,00 27,00 25,00 23,00 21,00 19,00 17,00 15,00 Dato CTS: Fraluft Tinytag: Fraluft CTS: Tilluft Illustration 7: Serverrummets til- og fralufts temperatur, CTS og Tinytag, eget arkiv. Tinytag: Tilluft 1 Tinytag kan indsættes i systemer, hvor der ønskes en logning af temperaturer, over en given periode. Side 46 af 79

48 Ved at anvende de fastsatte temperaturer og luftflowet kan energitilvæksten fra serverne findes: P serverrum = m luft c luft Δt serverrum m P serverrum = ( h s 1 kg m 3) 1 h kj (32 16) = 222,2 kw kg Densiteten og den specifikke varmekapacitet på luften fastsættes til henholdsvis 1 kg/m 3 og 1 kj/(kg C). Disse værdier ændrer sig alt efter tryk og temperatur, men i disse beregninger holdes værdierne konstante. AU har derved 222,2 kw overskudsvarme til rådighed i dette ventilationsanlæg, som kan anvendes til interne opvarmningsformål. Side 47 af 79

49 8.5 - Trappeopgang - direkte anvendelse af overskudsvarme Som det fremgår af illustration 5 og 6, genvinder AU overskudsvarme direkte fra serverrummet og ud i en nærliggende trappeopgang. Det er oplyst af AU, at denne luftmængde er indreguleret til m 3 /h. Denne luftmængde skal der betales overskudsvarmeafgift af, dog skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den varme luft, som er opvarmet med elektricitet (LBK nr. 310 af 01/04/2011, 11, stk. 11, 1. pkt.). Dette medfører, at AU årligt skal betale følgende i afgift: P overskudsvarme = m luft c luft Δt serverrum m P overskudsvarme = ( h s 1 kg m 3) 1 kj (32 16) = 5,33 kw kg h Den årlige afgiftspris: Pris årligt = P overskudsvarme h årligt overskudsvarmeafgift h kr. Pris årligt = 5,33 kw ,18 årligt kwh = kr. årligt Ved at installere en køleflade ændres fralufttemperaturen, som oplyst, til 25 C, derved ændres temperaturen på luften, som tilføres trappeopgangen. Denne ændring resulterer i, at der i stedet skal betales kr. årligt på overskudsvarmen til trappeopgangen. Den tilsyneladende besparelse, der opstår ved denne ændring anvendes ikke i denne rapport. Grunden til at besparelsen ikke anvendes skyldes, at de besparede afgifter i stedet pålægges overskudsvarmen fra varmepumpen. Side 48 af 79

50 8.6 - Afsætningsmuligheden på AU Energien, der genvindes i overskudsvarmen skal afsættes til fjernvarmen. For at kølefladen samt varmepumpen kan dimensioneres, skal afsætningsmuligheden analyseres. I dette afsnit refereres der til forskellige bygninger, disse har af AU fået tildelt et firecifret nummer. For at lette forståelsen af bygningsplaceringerne kan bilag 11 anvendes Serverbygning 1541 Serverrummet ligger i bygning I denne bygning er de to ventilationsanlæg ligeledes placeret Bygningsbeskrivelse Bygningernes fysiske placering sætter begrænsninger for, hvor langt energien fra overskudsvarmen kan transporteres. Det er i samarbejde med AU s maskinmester Michael Ammitzbøll blevet vurderet, at energien fra overskudsvarmen ikke kan tranporteres længere end bygning Derved rummer dette projekt afsætningsforhold til følgende fire bygningsgrupper: , hvorfra 1532 og 1534 forsynes , hvorfra 1536 forsynes , hvorfra 1541 forsynes Alle bygningerne er blevet vurderet til at have samme forbrugsmønster, dvs. at lokalerne i bygningerne anvendes til undervisning, forskning samt administrative kontorer Opvarmningsforhold Alle bygninger opvarmes i dag med fjernvarme leveret fra AVA. Temperaturen på fjernvarmevandet er blevet målt til 30 C, inden det returneres til AVA. Dette blev målt ud fra aflæsninger på temperaturmålere. Fremløbstemperaturen på AU afhænger af udetemperaturen, og ændrer sig alt efter vejrforhold, i denne case fastsættes den til maksimalt 70 C. Side 49 af 79

51 Dataindsamling Under gennemgangen af AU blev der lokaliseret energimålere på fjernvarmestikkene til bygningsgruppe 3 og 4. Disse energimålere kan aflæses via. AU s energiregistreringssystem EnergyKey, hvor forbruget fra uge og frem til uge er blevet registreret. Derved skabes et overblik over forbruget af Billede 2: Fjernvarmemåler på AU, eget arkiv. fjernvarme til bygningsgruppe 3 og 4 over en periode på et år. Der er ingen oplysninger på forbruget til bygningsgruppe 1 og 2, derfor antages det, at disse bygningsgrupper har samme opvarmningsbehov som bygningsgruppe 3. Varmebehovet for bygningsgruppe 3 er derfor blevet multipliceret med tre og derefter sammenlagt med bygningsgruppe 4. Derved er der et samlet varmebehov for bygningsgruppe 1, 2, 3 og 4 på 968,81 MWh om året, se bilag 12. Den samlede omkostning for denne varmemængde udgør ,96 kr. årligt (2015 niveau), se bilag 12 for beregning. Denne omkostning kan dermed reduceres eller helt undgås, hvis den erstattes med overskudsvarme fra serverrummet Metodekritik til afsnit 8.5 Bygningernes varmebehov er fastsat ud fra en given periode, derved antages det, at varmebehovet fremover svarer til denne periode, hvilket sandsynligvis er forkert. Vejrforholdene ændrer sig år for år, derfor vil behovet for varme også ændres. Dog er der registreret et forbrug over et helt år, hvilket giver et mere retvisende billede, end hvis der var anvendt et forbrug over f.eks. en uge eller måned. Ved at anvende et helt år øges validiteten af dataene. Antagelsen, at bygningsgruppe 1 og 2 har samme opvarmningsbehov som bygningsgruppe 3 er sket ud fra en personlig vurdering, og kan derved ikke valideres, dog har Michael Ammitzbøll godkendt måden afsætningsanalysen er lavet på. Side 50 af 79

52 8.7 - Valg af varmepumpe og køleflade Ud fra beregningerne på ventilationsanlægget samt afsætningsforholdene på AU har Cronborg fremsendt en genvindingsløsning med en varmepumpe og køleflade, som udnytter overskudsvarmen fra serverummet. Tilbuddet omfatter en varmepumpe (WWH - 110), som kan levere 143 kw varme, og har en optagen el-effekt på 29,3 kw, se bilag 13. Ligeledes indeholder tilbuddet en køleflade med en kapacitet på 120 kw. I kolde perioder kan varmepumpen ikke producere den nødvendige varme til bygningsgrupperne, derfor skal der suppleres op med fjernvarme fra AVA. Som det fremgår af tilbuddet, forventes en varmeafsætning på 919,858 MWh årligt fra varmepumpen, derved skal der suppleres med 48,952 MWh fjernvarme. En besparelse på 919,858 MWh kan reducere udgifterne til fjernvarme med ,73 kr., se bilag 12. For at besparelsen kan opnås, skal der foretages en engangsinvestering, som ifølge Cronborg er på kr., se bilag 14. Derudover kommer de årlige afgiftsuafhængige udgifter, som består af merudgiften til at drive luften igennem kølefladen samt et lovpligtigt eftersyn af varmepumpen, denne pris er oplyst af Cronborg til kr Energisparetilskud I tilbuddet fremgår det at projektet får et tilskud på kr., se bilag 14. Tilskuddet gives til projekter, som er med til at nedbringe CO 2 udledningen, men skal dog søges inden projektet påbegyndes. Tilskuddet skal søges ved net- og distributionsselskaberne, for AU s vedkommende er dette hos AVA. Tilskudsprisen udregnes på baggrund af den besparede energimængde i kwh CO2 nedbringelse Ved at investere i denne genvindingsløsning er AU med til at nedbringe CO 2 udledningen. CO 2 reduktionen skabes af besparelsen på fjernvarmen, men modregnes både af merforbruget til ventilationsmotorerne og elforbruget til varmepumpen. AU kan ifølge beregninger foretaget i bilag 15 opnå en reduktion på deres CO 2 udledning med 73,12 tons CO 2, hvilket svarer til en procentvisbesparelse på 56,1 %. Side 51 af 79

53 8.8 - Afgiftssystemets økonomiske konsekvenser Dette afsnit vil på baggrund af tilbuddet fra Cronborg, de økonomiske beregninger foretaget i dette kapitel samt bilag 7 opstille betydningerne af lempelserne i afgiftssystemet, når en varmepumpe vælges. Opstillingen gøres ved at vise, hvilken betydning de forskellige lempelser har haft på tilbagebetalingstiden Ingen lempelser fuld overskudsvarmeafgift Hvis AU havde investeret i varmepumpen og ikke kunne opnå lempelser på afgiften, dvs. betale fuld pris for elforbruget til varmepumpen og fuld overskudsvarmeafgift af den producerede varme fra varmepumpen, ville projektets økonomiske kalkule være følgende. Årlige udgifter Årligt energiforbrug Overskudsvarme Pris pr. enhed [kwh] [kwh] [kr./kwh] kr. Lovpligtig eftersyn af varmepumpe kr ,00 Merudgift køleflade kr ,50 Drift af varmepumpe ,617 kr ,62 Overskudsvarmeafgift ,18 kr ,44 I alt kr ,56 Årlig besparelse i fjernvarme kr ,73 Samlet årlig besparelse kr ,83 Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger inden tilskud kr ,00 Forventet tilskud kr ,00 Forventet anlægsomkostning kr ,00 Tilbagebetalingstid År Tabel 1: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, uden lempelser, eget arkiv. De årlige udgifter og besparelser som tidligere er beregnet i denne rapport er indsat i tabel 1. Udgifterne er herefter sammenlagt og fratrukket den årlige besparelse på fjernvarmeregningen. Derved kan tilbagebetalingstiden findes ved at sætte den samlede årlige besparelse i forhold til den forventede anlægsomkostning. Tilbagebetalingstiden fremstår i tabel 1 til at være uendelig, grunden til dette er at den samlede årlige besparelse er negativ. Derved vil dette projekt ikke være rentabelt, hvis der ikke indføres lempelser. Side 52 af 79

54 8.8.2 Varmepumpelempelsen Som beskrevet i afsnit 6.4 skal AU ikke betale overskudsvarmeafgift af det, der svarer til 3 gange elforbruget til varmepumpen. I tilbuddet fra Cronborg fremgår det, at varmepumpen har et årligt elforbrug på kwh, derfor skal der kun betales overskudsvarmeafgift af følgende varmemængde. Varme fra varmepumpe (3 elforbrug til varmepumpe) kwh ( kwh) = kwh Denne overskudsvarme indsættes i tabel 2. Årlige udgifter Årligt energiforbrug Overskudsvarme Pris pr. enhed [kwh] [kwh] [kr./kwh] kr. Lovpligtig eftersyn af varmepumpe kr ,00 Merudgift køleflade kr ,50 Drift af varmepumpe ,617 kr ,62 Overskudsvarmeafgift ,18 kr ,28 I alt kr ,40 Årlig besparelse i fjernvarme kr ,73 Samlet årlig besparelse kr ,33 Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger inden tilskud kr ,00 Forventet tilskud kr ,00 Forventet anlægsomkostning kr ,00 Tilbagebetalingstid 11,42 År Tabel 2: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, med varmepumpelempelsen, eget arkiv. Som det fremgår af tabel 2, er den samlede årlige besparelse blevet positiv, dette betyder at projektet nu kan tilbagebetales på grund af denne lempelse. Tilbagebetalingstiden er dog 11,42 år og vil formentlig stadig ikke blive gennemført på AU. (Ammitzbøll, 2014) - Jeg mener, at hvis det er under 10 år [tilbagebetalingstiden] så er der potentiale i det for virksomheden [ ], men mange af de ting jeg griber fat i, de ligger der omkring 5 år eller under Selvom tilbagebetalingstiden er høj, er besparelsen i udgifterne reduceret med ,16 kr., hvilket svarer til en procentvis nedgang på 19,4 %. Side 53 af 79

55 Sommerhalvårslempelsen Som beskrevet i afsnit 6.5 skal der ikke betales overskudsvarmeafgift i sommerhalvåret, derved mindskes AU s udgifter til afgifterne. Ud fra bilag 12 er sommerhalvåret illustreret med grønne tal, mens vinterhalvåret er rødt. Derved kan det beregnes, at sommerhalvåret udgør ca. 20 % af den samlede varmeregning. Dette betyder, at der skal betales overskudsvarmeafgift af følgende varmemængde ,8 = kwh Denne overskudsvarme indsættes i tabel 3. Årlige udgifter Årligt energiforbrug Overskudsvarme Pris pr. enhed [kwh] [kwh] [kr./kwh] kr. Lovpligtig eftersyn af varmepumpe kr ,00 Merudgift køleflade kr ,50 Drift af varmepumpe ,617 kr ,62 Overskudsvarmeafgift ,18 kr ,46 I alt kr ,58 Årlig besparelse i fjernvarme kr ,73 Samlet årlig besparelse kr ,15 Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger inden tilskud kr ,00 Forventet tilskud kr ,00 Forventet anlægsomkostning kr ,00 Tilbagebetalingstid Tabel 3: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, med varmepumpelempelsen, samt sommerhalvårslempelsen, eget arkiv. Sommerhalvårslempelsen skaber en nedgang i udgifterne på ,82 kr. årligt, hvilket svarer til 3 % i forhold til tabel 2 s udgifter. Selvom denne lempelse gælder halvdelen af året, halverer den ikke udgifterne til overskudsvarmeafgiften. Dog er tilbagebetalingstiden faldet med over to år, og derfor kan projektet, ifølge citatet fra tidligere afsnit, nu have potentiale for virksomheder. 9,16 År Side 54 af 79

56 Delvis godtgørelse Nuværende afgiftssystem De afgiftsforhold AU kan opnå i dag, er sket med den sidste ændring i afgiftssystemet, som er nævnt i afsnit 6.6. Nu kan der opnås en delvis godtgørelse på elafgiften til varmepumpen, dette betyder at AU før denne lempelse betalte 1,617 kr./kwh, hvor de nu skal betale 1,12 kr./kwh på elforbruget til varmepumpen. Denne pris indsættes i tabel 4. Årlige udgifter Årligt energiforbrug Overskudsvarme Pris pr. enhed [kwh] [kwh] [kr./kwh] kr. Lovpligtig eftersyn af varmepumpe kr ,00 Merudgift køleflade kr ,50 Drift af varmepumpe ,12 kr ,48 Overskudsvarmeafgift ,18 kr ,46 I alt kr ,44 Årlig besparelse i fjernvarme kr ,73 Samlet årlig besparelse kr ,29 Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger inden tilskud kr ,00 Forventet tilskud kr ,00 Forventet anlægsomkostning kr ,00 Tilbagebetalingstid 3,71 År Tabel 4: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, med varmepumpelempelsen, sommerhalvårslempelsen samt delvis godtgørelse af elforbruget til varmepumpen, eget arkiv. Den delvise godtgørelse har bevirket, at tilbagebetalingstiden er mindsket med 5,45 år i forhold til tabel 3 og er nu inden for den tidsramme, hvor AU vil investere i genvindingsløsningen. Samtidig betyder denne lempelse, at de årlige udgifter er faldet med ,14 kr., hvilket svarer til 22,9 % i forhold til tabel 3. Side 55 af 79

57 Ingen lempelser Indførsel af COP 3 Indførsel af sommerhalvåret Delvis godtgørelse Samlede årlige besparelse Konklusion over case For overskuelighedens skyld laves herunder en graf for den samlede årlige besparelse, dette gøres for at illustrere, hvilken lempelse der haft den største indvirkning. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.- kr.(50.000,00) kr.( ,00) Lempelse Illustration 8: Årlig besparelse ved indførelse af lempelserne på overskudsvarme, når der anvendes en varmepumpe, eget arkiv. Som det fremgår, er det indførelsen af COP 3 lempelsen samt den delvise godtgørelse, der har haft størst betydning for AU. Lempelserne har været medvirkende til, at det nu kan svare sig for AU at genvinde deres overskudsvarme. Samtidig nedbringer AU deres udledning af CO 2 med 73,12 tons, hvilket er mere end en halvering i forhold til fjernvarme. Derved kan AU være medvirkende til at omstille Danmarks energiforbrug til at blive mere bæredygtig og energiansvarlig. Side 56 af 79

58 Metodekritik til case Ved at anvende udregninger og besparelser leveret af Cronborg, der må betegnes som en sælger, opstår risikoen for at besparelsen er urealistisk høj og ikke kan opnås. De opnåede besparelser afstedkommer desuden fra forudsætninger og vurderinger, der er tilgået Cronborg. Disse forudsætninger kan ligeledes være fejlbehæftede, hvilket kan resultere i forkerte beregninger. Alle økonomiske konsekvenser er beregnet ud fra den betragtning, at afgiftssatserne og energipriserne holdes konstante for hele den beregnede tilbagebetalingstid. Dog ændrer afgiftssatserne sig jævnligt, og dermed kan tilbagebetalingstiderne være misvisende. Det vurderes dog, at casen giver et retvisende billede for afgiftssystemets betydning for et givent projekt. Side 57 af 79

59 9 - Konklusion Herunder opstilles problemformuleringen, som rapporten ønsker at besvare. Hvilken indvirkning har afgifterne for danske virksomheder, når overskudsvarme genvindes til internt forbrug, og stemmer afgifterne overens med EU s nye klimamål? Rapporten viser, at afgiftssystemet har følgende indvirkninger på danske virksomheder. Hvis virksomheder vil genvinde overskudsvarme fra deres processer, har de svært ved at overskue afgiftssystemet og dens kompleksitet, dette medfører mange negative forudindtagede holdninger. Hvilket betyder, at virksomheder ofte ser bort fra genvinding af overskudsvarme. Desuden fastslås det, at når virksomheder skal investere i genvindingsløsninger, er tilbagebetalingstiden den altoverskuende faktor. Da afgiftssystemet ofte ændres, kan det være svært at lave en korrekt økonomisk kalkule, når tilbagebetalingstiden er for lang. Det viser sig, at dette problem eventuelt kan afhjælpes ved at fastlægge afgiftssystemet for en årrække, hvilket medfører, at virksomhederne får økonomisk sikkerhed angående deres kalkuler. Når virksomheder erfarer, at deres overskudsvarme bliver afgiftsbelagt, tror de ofte, at investeringerne ikke kan svare sig. Denne holdning afhænger dog af størrelsen på de virksomheder, hvor der skal investeres, da større virksomheder ofte har ansat personale til at håndtere energioptimeringer og derved har større indsigt i afgiftssystemet. Det viser sig, at holdningen muligvis kan ændres, hvis negativiteten i ordet overskudsvarmeafgift ændres. Her kunne ordet afgiftsreduktion i stedet anvendes, hvorved en simpel ændring, kunne give miljømæssige forbedringer, da flere genvindingsanlæg ville etableres. Historisk set er der fra politisk side sket mange lempelser på afgiftssystemet, for at fremme brugen af virksomhedernes overskudsvarme. Det fremgår af rapporten, at der er større besparelse ved at genvinde overskudsvarme direkte til rumopvarmning frem for varmepumper. Ifølge rapporten skal varmepumper dog primært anvendes grundet overskudsvarmens ringe kvalitet. Selvom der anvendes varmepumper, er besparelsen dog stadig større i forhold til rumopvarmning med fjernvarme. Side 58 af 79

60 I rapporten anvendes en case fra AU, hvor et varmepumpeanlæg dimensioneres. Casen eksemplificerer de forskellige afgiftslempelser, som er blevet vedtaget siden 1995, hvor overskudsvarmeafgiften blev indført. Desuden opstilles tilbagebetalingstiden på baggrund af disse forskellige afgiftslempelser, og her fremgår det, at uden lempelser havde investeringen været økonomisk urentabel. Med de nuværende afgiftssatser og lempelser kan AU opnå en tilbagebetalingstid på 3,71 år, hvilket betyder at det bliver økonomisk rentabelt at investere i det konkrete anlæg. Som casen illustrerer, er incitamentet til at udnytte overskudsvarme øget på grund af de indførte lempelser i afgiftssystemet. For at besvare om afgiftssystemet stemmer overens med EU s nye klimamål, kan følgende konkluderes ud fra rapporten. Udledningen af CO 2 kan reduceres, hvis alt tilrådelig overskudsvarme genvindes som rumopvarmning i danske virksomheder. Det fastslås, at en reduktion på tons CO 2 kan opnås, hvilket svarer til en samlet reduktion på 0,34 % i forhold til Derved kan det konkluderes, at genvinding af overskudsvarme er et skridt i den rigtige retning med henblik på EU s klimamål, men kan ikke alene opnå målsætningen. Hvis casen sammenholdes med potentialet for reduktionen af CO 2 udledningen, viser der sig et klart billede af indvirkningen af det nuværende afgiftssystem i forhold til EU s klimamål. Afgiftssystemet harmonerer med EU s klimamålsætning, da det i dag er blevet økonomisk rentabelt for virksomhederne at genvinde deres overskudsvarme. Side 59 af 79

61 10 - Perspektivering Under udarbejdelse af denne rapport har arbejdet med afgiftssystemet givet stor forståelse for vigtigheden af at have et godt kendskab til afgiftssystemet, når et projekt skal gennemføres. Vi har lagt meget arbejde i at forstå lovgivningen og dens kompleksitet og har forståelse for de virksomheder og personer, der opgiver, når afgiftssystemet beskues første gang. Havde der været mere tid til dette projekt, ville det være interessant at kontakte flere virksomheder. Virksomheder, der både har potentiale til at genvinde overskudsvarme, men også virksomheder, som allerede genvinder overskudsvarme. Her kunne der indhentes flere data omkring deres opfattelse angående afgiftssystemet. Dette ville resultere i mere nuancerede svar, hvorfra der kunne skabes flere tilkendegivelser. Hvis virksomheder overvejer at afsætte deres overskudsvarme, gælder andre afgiftsregler. Det kunne være interessant at undersøge, om disse regler også er fordelagtige og stemmer overens med klimamålene. Tidsrammen for dette projekt har dog begrænset muligheden for at undersøge disse vilkår. Vi har erfaret at for at lave et ordentlig og korrekt interview, som giver brugbare data, kræves et stort kendskab til det at udføre et interview. Denne erfaring havde vi ikke, som interviewguiden også bærer præg af, idet problemformuleringen efter at være tilsendt interviewpersonerne er blevet omformuleret. Vi har lært meget af hele projektforløbet, og hvis forløbet skulle gentages med den viden, som dette projekt har givet, ville interviewdelen være grebet anderledes an. Spørgsmålene skulle formuleres mere åbne og ikke spørge ind til bestemte lovændringer, samtidig skulle spørgsmålene stilles til en testperson med teknisk baggrund, hvorfra det kunne vurderes, om spørgsmålene gav svar på det ønskede. Derved kunne der formuleres præcise og strukturerede spørgsmål, som kunne besvare problemformuleringen. I kapitel 7.3 Politiske forhold er det forsøgt at hente meninger og kommentarer fra politisk side. Vi har fået svar fra socialdemokratiet vedrørende deres holdning til overskudsvarme og afgiften på denne, dog er svaret kommet på et så sent tidspunkt, at det ikke har været muligt at indarbejde kommentarerne i denne rapport. Side 60 af 79

62 11 - Kilder Interviewpersoner Ammitzbøll, M. T., Maskinmester, Aarhus Universitet [Interview] ( ). Pedersen, K., Teknisk Chef, Cronborg [Interview] ( ). Rohde, T. B., Energirådgiver, EnergiMidt [Interview] ( ). Schultz, G., Senior Manager, moms og afgifter, Deloitte [Interview] ( ). Litteratur Andersen, I., Den skinbarlige virkelighed. 3. red. Frederiksberg C: Forlaget samfundslitteratur. Andersen, I., Dataindsamling og spørgeteknikker. 1. red. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur. Sekundære data Christensen, P., Svar på høringsspørgsmål nr. 8. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 19 November 2014]. Nielsen, H. K., Høringsskema vedrørende forslag L 82. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 November 2014]. Viegand Maagøe, Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien, København K: Viegand Maagøe. LBK og LOV LBK nr. 310 af 01/04/2011, Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= [Senest hentet eller vist den 26 November 2014]. LOV nr af 20/12/1995, Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Afgiftstekniske ændringer m.v.). [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=63755 [Senest hentet eller vist den 05 December 2014]. LOV nr af 05/11/2014, Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= [Senest hentet eller vist den 19 November 2014]. LOV nr. 418 af 14/06/1995, Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=63544 [Senest hentet eller vist den 05 December 2014]. Side 61 af 79

63 LOV nr. 444 af 10/06/1997, Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.). [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=84976 [Senest hentet eller vist den 05 December 2014]. LOV nr. 625 af 14/06/2011, Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= [Senest hentet eller vist den 05 Dacember 2014]. Diverse henvisninger Energistyrelsen, Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 15 Oktober 2014]. Energistyrelsen, Energistatistik [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 06 December 2014]. European Commission, Energy and climate goals for [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Helveg om ny klimafremskrivning: Nu ved vi, at politiske mål virker. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. SKAT 1, Historik: Indførelse af elafgift. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 26 November 2014]. SKAT 2, Historik: Afskaffelse af energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven på elektricitet. Available at: [Senest hentet eller vist den 11 November 2014]. Skatteministeriet og Energistyrelsen, Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme, s.l.: Skatteministeriet og Energistyrelsen. Dansk standard, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, København: Dansk standard. AAMS, Undervisningsplan modul 31, Bachelorprojekt. [Online] Available at: https://drive.google.com/a/campus.aams.dk/folderview?id=0b_fyzznqpbt2atvsbkczulnfy0 U&usp=sharing#list [Senest hentet eller vist den 09 December 2014]. Side 62 af 79

64 12 - Bilagsoversigt Bilag 1: Eksempel på henvendelse til virksomheder Bilag 2: Eksempel på tilsendte spørgsmål inden interview Bilag 3: Beregning af CO 2 reduktion Bilag 4: Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift uden varmepumpe Bilag 5: Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift med en varmepumpe Bilag 6: Data til figur 1 Bilag 7: Priser for diverse energiformer Bilag 8: Driftsinformationer for køleflade Bilag 9: Diverse driftsinformationer for varmepumpen Bilag 10: Oversigt over følerplacering Bilag 11: Bygninger på AU, hvor overskudsvarmen kan genvindes Bilag 12: Varmebehov for matematisk afdeling på AU Bilag 13: Data for varmepumpe Bilag 14: Tilbud på varmepumpe, samt køleflade, med tilhørende komponenter Bilag 15: CO 2 nedbringelse samt procentvise besparelse for AU Side 63 af 79

65 Bilag 1 - Eksempel på henvendelse til virksomheder Hej Gert Schultz Vi er to studerende fra Aarhus maskinmesterskole, som er ved at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. Projektet har til hensigt at overskueliggøre, hvornår der skal betales afgift og hvornår det kan undgås, når overskudsvarme fra varmt procesluft genvindes. Projektet vil endvidere tage udgangspunkt i en case fra Aarhus Universitet, hvor overskudsvarmen fra et serverrum tiltænkes at skulle genvindes, ved hjælp af en varmepumpe. Casen har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser som afgifterne har, når overskudsvarmen genvindes. Vi har i en publikation fra Deloitte Godtgørelse af energiafgift, Hvad er jeres muligheder? læst at, I tilbyder et uforpligtende møde angående energiafgifterne. Derfor vil vi gerne forhøre os om dette tilbud stadig gælder? Vi er interesseret i energiafgifterne på overskudsvarme fra procesanlæg. Vi er specielt interesseret i reglerne vedrørende varmepumper, og de særlige lempelser der her er tilknyttet. Under mødet vil vi gerne, hvis muligt, lave et interview med dig. Besvarelserne vil vi gerne anvende i vores projekt. Interviewet vil foregå personligt, og vil maksimalt tage en time. Vi vil i forvejen tilsende dig skriftlige spørgsmål, så du har tid til at forberede dig på det personlige interview. Vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til projektet eller andet, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf Med venlig hilsen Peter Nielsen Mads Nielsen Side 64 af 79

66 Bilag 2 - Eksempel på tilsendte spørgsmål inden interview Rammer for interviewet Tak fordi du vil deltage i dette interview. Dine besvarelser kan blive anvendt i vores bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole, som skal afklare følgende problemstilling Hvilken konsekvens har afgifterne på genvinding af overskudsvarme for danske virksomheder, og stemmer afgifterne overens med EU s klimamål? Hvis du giver din tilladelse, vil vi gerne lydoptage interviewet. Dette skyldes at vi gerne vil opnå en dialog i interviewet, og derved ikke være hindret af notater. Interviewet vil have en varighed af ca min. Vi fremsender herved spørgsmålene, derved har du eventuel tid til forberedelse inden interviewet. Spørgsmål Hvem er du? (Navn, stilling samt funktion i Deloitte) Hvad er dit kendskab til afgifterne angående overskudsvarmeafgifterne? Hvad er din holdning til afgiftssystemet? Er der forskel på virksomhedernes kendskab til afgiftssystemet? Har virksomheder en forudindtaget holdning til afgiftssystemet? Er det psykologi frem for økonomi, der holder virksomhederne tilbage, når der skal investeres i genvinding af overskudsvarme? Har du en formodning om, at reglerne angående overskudsvarme bliver ændret? Vurderer du at virksomheder, vil lave flere investeringer, i genvinding af overskudsvarme, hvis afgiftssystemet blev fastholdt i en periode på f.eks. 10 år? Fokuserer virksomhederne meget på tilbagebetalingstid? Vil det være mere fornuftigt at se på intern rente? Side 65 af 79

67 I forhold til loven om, at man i dag kan få delvis godtgørelse af elafgiften anvendt til rumopvarmning? (ELAL 11 stk.3, 7 pkt.) Denne lov giver virksomheder et øget incitament til at genvinde deres overskudsvarme, mener du at niveauet er passende? I forhold til loven om, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift, af det der svarer til 3 gange elforbruget forbrugt i varmepumpen (ELAL 11 stk.9) Mener du da, at denne lov giver et yderligere incitament for virksomheder, til at implementere varmepumper i forhold til andre genvindingsaggregater? Hvordan var afgiftssystemet, inden denne lov blev indført? Er afgifterne et politisk tiltag for at fremme vedvarende energi? Side 66 af 79

68 Bilag 3 Beregning af CO2 reduktion 1 PJ = J = GJ GJ 3,6 GJ MWh = MWh El * kg/mwh CO2 Fjernvarme kg/gj Produktion Forbrug Forbrug , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Tabel 5: Energistyrelsens tal for samfundsøkonomisk beregning, (Energistyrelsen, 2014). Årlig CO 2 reduktion, ved en energibesparelse på 5 PJ/år, hvis den erstattede energikilde er fjernvarme (2015 niveau). 5 PJ GJ = år år ( GJ kg 44,8 år GJ ) CO 2 reduktion = = tons CO Side 67 af 79

69 Bilag 4 - Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift uden varmepumpe Virksomheden GenVind, har en produktionsproces, der optager 100 kw pr. time. Denne produktionsenhed afgiver overskudsvarme i form af varm luft, som ledes ud i det fri. Det bliver besluttet at genvinde noget af varmen til opvarmning af virksomhedens kontorlokaler. Varmeforbruget for kontorlokalerne fastsættes konstant til 40 kw pr. time. GenVind ønsker at vide, hvor meget der skal betales i elafgifter i timen, når der skal betales overskudsvarmeafgift for den genvundne energi fra produktionsprocessen. Det antages, at GenVind betaler de samme priser som AU, se bilag 7. Tabel 1 - beskrivelse Produktionsprocessen før genvinding Pris og afgiftspris før der genvindes Produktionsprocessen efter genvinding Pris og afgiftspris for den del, der ikke genvindes Pris og afgiftspris for den del, der genvindes Total pris og afgiftspris kwh Elpris kr./kwh Godtgørelses sats kr./kwh Elpris efter godtgørelse kr./kwh Samlet pris pr. time Minimum afgiftspris kr./kwh Overskudsvarme afgift kr./kwh Samlet afgiftspris pr. time 100 kr. 1,617 kr. 0,894 kr. 0,72 kr. 72,30 kr. 0,004 kr. - kr. 0,40 60 kr. 1,617 kr. 0,894 kr. 0,72 kr. 43,40 kr. 0,004 kr. - kr. 0,24 40 kr. 1,617 kr. 0,714 kr. 0,90 kr. 36,12 kr. 0,004 kr. 0,180 kr. 7, kr. 79,52 kr. 7,60 Afgiftsforskel pr. time efter genvinding 7,60-0,40 kr. 7,20 Derved er afgifterne steget med 7,20 kr. pr. time pga. overskudsvarmeafgiften. Dette beløb inkluderer også opvarmningen af GenVind s kontorlokaler, som derved kan modregnes udgiften til fjernvarmen. Derfor vil GenVind gerne vide, hvad besparelsen på varmeregningen bliver, når fjernvarmen erstattes med overskudsvarme. Tabel 2 - Beskrivelse kwh Varmepris kr/kwh Time pris Pris for 40 kwh fjernvarme 40 kr. 0,516 kr. 20,64 Besparelse i varmeudgift pr. time 20,64-7,20 kr. 13,44 Selvom GenVind betaler overskudsvarmeafgift, har virksomheden stadig opnået en besparelse på deres varmeregning. Derfor er GenVind nu klar over, at afgiften kan give besparelser. Side 68 af 79

70 Bilag 5 - Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift med varmepumpe GenVind, som omtales i bilag 4, opdager nu, at overskudsvarmen ikke kan genvindes direkte, derfor investeres der i en varmepumpe med en kompressoreffekt på 10 kw. De 10 kw overføres til kondensatoren. Dette betyder, at der nu genvindes 30 kw i timen fra produktionsprocessen, mens de resterende 10 kw kommer fra varmepumpen. Derved kan der stadig leveres 40 kw i timen til rumopvarmning i kontorerne. COP varme -værdien for varmepumpen fastsættes derfor til 4, og der opstilles et regnskab for produktionsprocessen ud fra illustration 4 side 29. Det antages, at GenVind betaler de samme priser som AU, se bilag 7. Det skal bemærkes, at elforbruget til varmepumpen ikke er medtaget i beregningerne herunder, da beregningerne tager udgangspunkt i procesenergien. Tabel 1 - beskrivelse Produktionsprocessen før genvinding Pris og afgiftspris før der genvindes Produktionsprocessen efter genvinding med varmepumpe Andel af overskudsvarmen der ikke genvindes Andel af den genvundne overskudsvarme, der er ikke er afgiftsbelagt (COP 3) Andel af den genvundne overskudsvarme, der er afgiftsbelagt (COP 3) Total pris og afgiftspris kwh Elpris kr/kwh Godtgørelses sats kr/kwh Elpris efter godtgørelse kr./kwh Samlet pris pr. time Minimum afgiftspris kr./kwh Overskudsvarme afgift kr./kwh Samlet afgiftspris pr. time 100 kr. 1,617 kr. 0,894 kr. 0,72 kr. 72,30 kr. 0,004 kr. - kr. 0,40 70 kr. 1,617 kr. 0,894 kr. 0,72 kr. 50,61 kr. 0,004 kr. - kr. 0,28 20 kr. 1,617 kr. 0,894 kr. 0,72 kr. 14,46 kr. 0,004 kr. - kr. 0,08 10 kr. 1,617 kr. 0,714 kr. 0,90 kr. 9,03 kr. 0,004 kr. 0,180 kr. 1, kr. 74,10 kr. 2,20 Afgiftsforskel pr. time efter genvinding 2,20-0,40 kr. 1,80 Ligeledes kan der opstilles et regnskab for prisen på varmen, som varmepumpen leverer til kontorlokalerne, i disse beregninger er elforbruget til varmepumpen medregnet. I opstillingen vises forskellen for både vinter- og sommerhalvåret, samt besparelsen pr. time i forhold til fjernvarmen. Priserne kan aflæses i figur 1 side 31, eller på bilag 6. Tabel 2 - Beskrivelse Varmepumpen - vinterhalvåret Ikke overskudsvarmeafgiftsbelagt Overskudsvarmeafgiftsbelagt Varme i alt til rumopvarmning 30 kr. 0,280 kr. 8,40 10 kr. 0,460 kr. 4,60 40 kr. 0,325 kr. 13,00 Andel af overskudsvarmen der genvindes 40 kr. 0,280 kr. 11,19 Pris for 40 kwh Vinterhalvåret Sommerhalvåret Varmepumpen - sommerhalvåret Fjernvarme Besparelse i forhold til fjernvarme kwh Varmepris kr/kwh 40 kr. 0,516 kr. 20,64 kr 20,64-13,00 20,64-11,19 kr. kr. Time pris 7,64 9,45 Rød kurve Lilla kurve Blå kurve Henvisning til figur 1 Som det fremgår af beregningerne ovenover, er der besparelser at hente på varmeregningen for GenVind. Besparelsen er mindre når der anvendes en varmepumpe i forhold til situationen i bilag 4, dette skyldes elforbruget til varmepumpen. I langt de fleste genvindingsløsninger er virksomheder dog nødsaget til at anvende varmepumper pga. den lave temperatur på overskudsvarmen, som tidligere nævnt i afsnit 6.2. Side 69 af 79

71 Bilag 6 - Data til figur 1 COP varme Enhedspris for varme Sommerhalvåret fra varmepumpe ved (Ingen overskuds COP over 3 varmeafgift) Enhedspris for varme fra varmepumpe ved COP under eller lig 3 Vinterhalvåret (Overskudsvarme afgiftsbelagt) kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh 1,5 0,746 2,0 0,560 2,5 0,448 3,0-3,0 0,373 0,553 0,370 0,373 3,5 0,500 0,320 0,346 4,0 0,460 0,280 0,325 4,5 0,429 0,249 0,309 5,0 0,404 0,224 0,296 5,5 0,384 0,204 0,285 Herunder er fremvist, hvordan værdierne for COP varme på 2,5 og 4 er udregnet. Dette er gjort ud fra de oplyste energipriser på bilag 7. De resterende enhedspriser regnes ligeledes efter samme fremgangsmåde, som vist herunder. COP varme på 2,5 kolonne 1: COP varme på 4 Kolonne 2: pris pr. kwh delvis godtgørelse COP 3 = ( ) = 1,617 COP varme kr. kwh 2,5 0,498 kr. kwh = 0,45 kr. kwh pris pr. kwh delvis godtgørelse COP > 3 = ( ) + overskudsvarmeafgift = 1,617 kr. kr. 0,498 kwh kwh + 0,18 kr. COP varme 4 kwh = 0,46 kr. kwh Kolonne 3: Kolonne 4: pris pr. kwh delvis godtgørelse Sommerhalvåret = ( ) = 1,617 COP varme kr. kwh kr. 0,498 kwh = 0,28 4 kr. kwh ((COP > 3) 1 + (sommerhalvåret) 3) Vinterhalvåret = = (0,46 kr. kr. ) 1 + (0,28 kwh kwh ) 3 kr. = 0,325 COP varme 4 kwh Side 70 af 79

72 Bilag 7 - Priser for diverse energiformer Elprisen er opgivet af AU, som forsynes af NRGI 1. Fjernvarmepriserne er opgivet på AVA s hjemmeside: Varme/2015-Fjernvarmetakster.pdf Overskudsvarmeafgiften er fundet på retsinformation (Engelbrecht, 2014, 3, stk. 7) EL pris fra NRGI Spot pris på el kr. 0,378 NRGI + Energinet kr. 0,341 Elafgift kr. 0,898 Pris pr. kwh kr. 1,617 Godtgørelse af elafgift for proces (2015 niveau) kr. 0,894 Delvis godtgørelse af elafgiften (2015 niveau) kr. 0,498 Pris pr. kwh ved fuld godtgørelse kr. 0,72 Pris pr. kwh ved delvis godtgørelse kr. 1,12 Fjernvarmepris fra AVA (2015 niveau) Pris pr. MWh kr. 516,00 Pris pr. kwh kr. 0,516 Overskudsvarmeafgift (2015 niveau) Overskudsvarmeafgift kr. 50,00 Overskudsvarmeafgift kr. 0,18 kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./kwh kr./gj kr./kwh 1 NRGI er et stort dansk energiselskab. Side 71 af 79

73 Bilag 8 - Driftsinformationer for køleflade Side 72 af 79

74 Bilag 9 - Diverse driftsinformationer for varmepumpen Side 73 af 79

75 Bilag 10 - Oversigt over følerplacering Tinytag Tilluft til serverrum 14 C 16 C køleflade M m /h Serverrum M 32 C Fraluft fra serverrum Udeluft til serverrum Afkastluft til det fri CTS temperaturføler Billede 3: Tilluft til serverrum, eget arkiv. Billede 4: Fraluft fra serverrum, eget arkiv. Side 74 af 79

76 Bilag 11 - Bygninger på AU, hvor overskudsvarmen kan genvindes Billede 3 Oversigtskort over matematisk afdeling på AU, kilde: google maps. Side 75 af 79

77 Bilag 12 - Varmebehov for matematisk afdeling på AU Samlede forbrug for bygningsgruppe og 1550 KW Ugenummer MWh KW ,63 69, ,86 28, ,03 29, ,59 21, ,07 24, ,55 21, ,5 26, ,01 29, ,53 21, ,69 16, ,53 15, ,47 14, ,81 16, ,73 16, ,73 22, ,28 25, ,97 23, ,1 18, ,76 22, ,58 27, ,34 25, ,93 59, ,8 88, ,19 66, ,11 78, ,6 116, ,14 125, ,75 153, ,75 159, ,54 146, ,15 143, ,96 190, ,33 180, ,01 196, ,43 216, ,62 235, ,94 332, ,16 298, ,21 245, ,46 187, ,3 210, ,14 203, ,6 194, ,08 190, ,92 219, ,79 201, ,07 196, ,58 164, ,58 158, ,06 113, ,24 78, ,61 98,87 Total 968, ,73 Samlede bygningsforbrug i kw for bygningsgruppe ,00 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 - Ugenummer Årlig pris for fjernvarme = varmeforbrug fjernvarmepris = 968,81 MWh kr. 516 = ,96 kr. år MWh Besparelse på fjernvarmen = varme fra varmepumpen fjernvarmepris = 919,858 MWh kr. 516 = ,73 kr. år MWh Prisen for fjernvarme er hentet fra bilag 7. Side 76 af 79

78 Bilag 13 - Data for varmepumpe Side 77 af 79

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort vand- og energi- afgifter. I denne folder kan du få et overblik over hovedreglerne

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned?

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? www.pwc.dk Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? Sebastian Houe 17. december 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Emner 1. Introduktion til 2. Introduktion til reglerne og baggrunden herfor 3.

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien.

Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien. Der er et gigantisk grønt potentiale i overskudsvarmeprojekter. Desværre er der en stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke bliver til noget primært pga. afgifter. Det er super-ærgerligt, da det er

Læs mere

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Godtgørelse af vandog energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vandog energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan i

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Forårspakke 2.0 Energiafgifter Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Energiafgifter Afgifter fra 2010 Afgift på brændsler Afgift på el Komfortkøling NO x -afgift Eget forbrug/udleje lokaler 2 Energiafgifter

Læs mere

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder?

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2014 Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vand- og energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Årsmøde. Campingrådet. Godtgørelse af afgifter

Årsmøde. Campingrådet. Godtgørelse af afgifter Årsmøde Campingrådet Godtgørelse af afgifter v/ Jens A. Staugaard VAT Director (LLM) Indblik retten til at opnå godtgørelse af afgifter Betingelser (generelt) Procesenergi og energi anvendt til komfort

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2016

Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2016 Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2016 Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vandog energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AFBUD FRA INDLÆGSHOLDER Chefkonsulent Peter Kristensen fra Vigand Maagøe har desværre meldt afbud,

Læs mere