Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å"

Transkript

1 Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders Koed

2 Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders Koed

3 Kolofon Titel Forfatter Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders Koed DTU Aqua-rapport nr År: September 2016 Reference: Larsen, M. H., Hingst, B. O., Aarestrup, K., Holdensgaard, G., Thomassen, S. T., Larsen, S. & Koed, A. (2016). Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å. DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 22 pp. + bilag Forside Udgivet af: Download: 1-års laks klar til udsætning. Foto: Lasse Fast Jensen Institut for Akvatiske Ressourcer, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg ISSN: ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Laksens status i Danmark Formål med denne undersøgelse Materialer og metoder Lokalitetsbeskrivelse Mærknings- og udsætningsprocedure Fangst af opgangslaks Bestemmelse af antal vintersæsoner i havet Fejlvandring til Storåen Databehandling og statistik Beregning af udbyttet af lakseudsætningerne Korrektion for tab af CW-mærker Statistiske analyser Resultater Længde, kønsfordeling og antal vintersæsoner i havet Udbytte af lakseudsætningerne Fejlvandring til Storåen Diskussion Længde, kønsfordeling og antal vintersæsoner i havet Udbytte af lakseudsætningerne Konklusion Referencer Appendiks Appendiks

5 Sammenfatning Formålet med nærværende undersøgelse er at sammenligne udbyttet af udsatte ½-års og 1-års laks samt 1-års laksesmolt (Salmo salar) målt som tilbagevendende gydelaks til Skjern Å-systemet. Denne viden er vigtig for at optimere udsætningerne og forvaltningen af de vestjyske laksebestande. I perioden blev der i alt udsat stk. ½-års laks i Skjern Å-systemet, mens stk. 1-års fisk blev udsat i perioden I 2005 og 2006 blev der endvidere udsat i alt stk. 1-års laksesmolt. Inden udsætningerne blev ½-års laksene fedfinneklippet mens 1-års fiskene blev både fedfinneklippet og mærket med et coded wire (CW) mærke i næsebrusken. Laks udsat som 1-års smolt blev CW-mærket i rygmuskulaturen ved rygfinnen samt fedt- og bugfinne klippet. Herved kunne de forskellige udsætningstyper skelnes fra hinanden ved genfangst og samtidig skelnes fra vilde individer (umærkede). For at sammenligne udbyttet af de tre udsætningstyper i forhold til tilbagevendende gydelaks blev udvalgte strækninger af Skjern Å- systemet elbefisket i perioden Ved elfiskeriet i perioden blev der i alt fanget 1036 opgangslaks, fordelt på 162 laks stammende fra ½- års udsætningerne, 155 laks stammende fra 1-års udsætningerne, 31 laks stammende fra smoltudsætningerne samt 688 vilde individer. Efter korrektion for tab af CWmærket (7,2 %) blev genfangstraten af de udsatte ½- og1-års laks derfor estimeret til hhv. 0,17 og 0,09 %. Genfangstraten for de udsatte smolt var 0,16 %. De statistiske analyser viser, at udbyttet af ½-års og smoltudsætningerne var signifikant højere end udbyttet af 1-års udsætningerne. Resultaterne fra undersøgelsen tyder på, at det er værd at overveje at øge andelen af ½-års laks i forhold til 1-års laks der udsættes i Skjern Å-systemet, da det dels vil betyde lavere produktionsomkostninger og dels kan føre til et højere udbytte af gydelaks. 4

6 1. Indledning 1.1. Laksens status i Danmark I de danske vandløb har laksebestandene været i kraftig tilbagegang gennem det sidste århundrede pga. menneskelig aktivitet (WWF 2001, Naturstyrelsen 2004). Eksempelvis reducerede kanaliseringen og opførelsen af spærringer i Skjern Å drastisk antallet af tilgængelige gyde- og opvækstområder, hvilket førte til at laksebestanden i Skjern Å i løbet af 1980 erne var tæt på udryddelse (Nielsen et al. 1997). For at hjælpe den trængte laksebestand i Skjern Å elektrofiskede lystfiskere gydelaks til opdræt, så afkommet kunne anvendes til udsætninger. Udsætningerne blev mere systematiseret fra slutningen af 1980 ene, og resulterede i en langsom stigning i opgangen af gydelaks (Jørgensen 1993, Koed et al. 1999). De senere årtiers strammere fiskerireguleringer, forbedring af habitat- og passageproblemer og optimerede udsætningsmetoder har medført at de vestjyske laksebestande indenfor det sidste årti har gennemgået en positiv udvikling og specielt i Skjern Å er der sket en kraftig stigning i opgangen af gydelaks (Koed & Aarestrup 2009; figur 1). Imidlertid er denne positive udvikling i laksebestanden stagneret i de seneste år af ukendte årsager (figur 1). Figur 1. Søjlerne viser antallet af udsatte ½-års og 1-års laks samt 1-års laksesmolt i Skjern Å-systemet i perioden Cirklerne viser den estimerede årlige opgang af gydelaks i Skjern Å-systemet i samme periode. Den årlige opgang er beregnet ved fangst-genfangst metoden (se Ricker 1975) indikeret med lukkede cirkler ( ) og ved stangfangster indberettet til Skjern Å Sammenslutningen indikeret med åbne cirkler ( ). I 2004 udkom National forvaltningsplan for laks (se Naturstyrelsen 2004). Planens mål er, at de vestjyske laks skal opnå gunstig bevaringsstatus. Dette mål anses for at være opnået, når der er en 5

7 årlig opgang på ca gydelaks i vandløbet stammende fra selvreproduktion. Samtidigt er det målet at genskabe så store selvreproducerende laksebestande, at de kan tåle et vist tab fra lystfiskeri. I Skjern Å er der potentiale og mulighed for, at bestanden kan blive langt større end gunstig bevaringsstatus, og det vurderes at Skjern Å s samlede potentiale er en opgang på gydemodne laks under forudsætning af, at alle forhold er optimale for laksen (Koed et al. under udarbejdelse). De støttende lakseudsætninger udgør stadigvæk en grundlæggende støtte for de truede vestjyske laks (Koed & Aarestrup 2009; Koed et al. underudarbejdelse). Gennem moderniseringen og udvidelsen af opdrætsanlægget på Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i Skjern, er antallet og kvaliteten af udsætningsfiskene øget i forhold til tidligere (Koed & Aarestrup 2009). Lakseudsætningerne i Skjern Å-systemet består primært af ½- og 1-års fisk og der suppleres med 1- års smolt (figur 1). De forskellige udsætningstyper er størrelsessorteret før udsætningen (se afsnit 2.2.). For at kunne estimere udbyttet af lakseudsætningerne og de vilde laks, er de forskellige udsætningstyper blevet mærket gennem flere perioder. En undersøgelse i Skjern Å i 2005 viste, at smoltudtrækket bestod af ca. 70 % udsætningsfisk og ca. 30 % vildfisk (Koed 2006). Smoltudbyttet af ½- og 1-års udsætningerne var ens og blev estimeret til omtrent 20 % (Koed 2006). Lignende resultater er fundet i Storåen (Baktoft & Koed 2008), mens et højere smoltudbytte af ½-års fiskene i forhold til 1-års laks blev fundet ved forsøg i Gudenåen systemet (Kim Aarestrup, personlig kommunikation). Yderligere viste undersøgelserne fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord, at smoltene i disse lavvandede fjorde var udsat for et højt prædationstryk fra især skarv, hvilket resulterede i et smolttab på omkring 50 % (Koed 2006; Koed et al. 2006; Baktoft & Koed 2008). Vores viden omkring udbyttet af ½- og 1-års lakseudsætningerne er stadig begrænset og ingen undersøgelser har endnu undersøgt udbyttet af de forskellige udsætningstyper målt som laks der vender tilbage til vandløbet for at gyde Formål med denne undersøgelse Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge udbyttet af udsatte ½-års, 1-års laks samt 1- års smolt målt som tilbagevendende gydelaks i Skjern Å-systemet. Denne viden er central for at kunne optimere udsætningerne og forvaltningen af de vestjyske laksebestande. Undersøgelsen er foretaget fra i Skjern Å-systemet (figur 2) og er et led i en større undersøgelse som DTU Aqua i samarbejde med DCV foretager omkring udbyttet af lakseudsætningerne. 6

8 2. Materialer og metoder 2.1. Lokalitetsbeskrivelse Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb med en gennemsnitlig årlig afstrømning på omkring 36 m -3 s -1. Åen afvander et opland på ca km 2 og har sit udspring ved Tinnet Krat 6 km syd for Nørre Snede. Skjern Å modtager vand fra en række tilløb, hvor Brande Å, Holtum Å, Rind Å, Karstoft Å, Vorgod Å og Omme Å er de største (figur 2). Figur 2. Oversigtskort over Skjern Å-systemet med angivelse af de største tilløb. Udover det store genopretningsprojekt af den nedre del af Skjern Å, er der i løbet af de sidste to årtier blevet gennemført vandløbsrestaurering i store dele af vandløbssystemet. Disse projekter har fokuseret på udlægning af gydegrus, fjernelse af spærringer, okkerbekæmpelse og genslyngning af vandløbstræk. Disse tiltag forventes både at gavne overlevelsen af udsætningsfiskene, og særligt den naturlige produktion. Iversen & Larsen (2007) fastslår, at der stadigvæk er en række passageproblemer, der udover problemerne i Skjern Å Nørrekanal, Rind Å (Skjern Å forvirringen), Omme Å (Juellingsholm) og Skjern Å ved Mes sø, hovedsagelig centrerer sig om passageproblemer i tilløbene (Koed et al. under udarbejdelse). Når disse spærringer bliver fjernet, vil gyde- og opvækstpotentialet for Skjern Å-laksen blive endnu bedre. 7

9 2.2. Mærknings- og udsætningsprocedure Alle udsatte fisk i nærværende undersøgelsen er førstegenerations (F1) afkom af laks med vestjysk oprindelse. Moderfiskene blev fanget ved elfiskeri i Skjern Å-systemet og afkommet blev opdrættet på DCV i Skjern. De opdrættede laks der indgår i undersøgelsen blev udsat som ½- og 1-års fisk samt 1-års smolt i Skjern Å-systemet i perioden (tabel 1). For at kunne skelne mellem ½- og 1-års udsætningerne blev alle ½-års laks fedtfinneklippet (f) mens 1-års laksene blev både fedtfinneklippet og CW-mærket i næsebrusken (cwn). Laks udsat som 1-års smolt blev CW-mærket i rygmuskulaturen ved rygfinnen (cwr) samt fedt- og bugfinne klippet. Herved kunne de udsatte ½- og 1-års laks samt 1-års laksesmolt skelnes fra hinanden ved genfangst og samtidig skelnes fra vilde individer (umærkede). Tidligere undersøgelser har vist at afklipning af fedt- og bugfinne samt CWmærkning ikke har negativ effekt på overlevelsen af laks (Dietrich and Cunjak 2006). Laksene blev bedøvet med benzokain (79 mg L -1 ) inden mærkningen. Efter mærkningen blev ½- og 1-års laksene udsat i den del af Skjern Å-systemet, hvor der ikke er spærringer. Laksesmoltene blev udsat på strækningen mellem udløbet fra Vorgod Å og Albæk Bro. Udsætningerne af ½-års laksene foregik i september og oktober, mens 1-års laksene og 1-års smoltene blev udsat i marts og april. Laks udsat som ½-års fisk blev størrelsessorteret inden mærkningen, således at gennemsnitsstørrelsen for disse individer var omtrent 1 cm længere end gennemsnitspuljen (Søren Larsen, personlig kommunikation). Årsagen til denne sortering var, at større fisk er lettere at håndtere ved mærkningen og samtidig klarer håndteringen bedre i forhold til mindre fisk. Total længden på de mærkede ½-års laks er typisk 5 9 cm ved udsætningstidspunktet. Det betyder formentlig, at en relativ større andel af de sorterede og mærkede ½-års fisk vil vandre mod havet det efterfølgende forår i forhold til en udsætning bestående af usorterede fisk. Dette skyldes, at der er en positiv sammenhæng mellem unglaksens længde og sandsynligheden for at den smoltificerer (Jonsson & Jonsson 2011). Andelen af udsatte ½-års laks der vandrer mod havet det efterfølgende forår i forhold til hvor mange laks der opholder sig yderligere 1 eller 2 år i ferskvand inden smoltvandringen kendes endnu ikke. Laks udsat som 1-års fisk og 1-års smolt adskilte sig ligeledes fra hinanden ved at være sorteret efter størrelse ved mærkningen. Ved udsætningen er totallængden på 1-års laks typisk 8 15 cm, mens 1-års smolt generelt måler cm. Hensigten med smoltudsætningerne er at fiskene skal vandre mod havet umiddelbart efter udsætningen. Derimod bliver 1-års laks opdrættet med henblik på, at de skal opholde sig mindst 1 år i vandløbet efter udsætningen, inden de smoltificerer og vandrer til havet. Tidligere undersøgelser indikerer dog, at en andel af 1-års laksene vil vandre mod havet umiddelbart efter udsætningen (Koed 2006). 8

10 Tabel 1. Oversigt over antallet af udsatte ½- og 1-års laks samt 1-års laksesmolt i perioden i Skjern Å- systemet. Mærkningsproceduren er angivet i parentes: f = fedtfinneklippet, hb = højre bugfinne afklippet, cwn = CWmærket i næsebruske, cwr = CW-mærket i ryggen. År ½-års laks 1-års laks 1-års laksesmolt (f) (ikke mærket) (f) (f + cwn) (f) (f + cwn) (ikke mærket) (f + cwn) (f + hb + cwr) (ikke mærket) (ikke mærket) (f + hb + cwr) 2.3. Fangst af opgangslaks I perioden blev udvalgte strækninger i Skjern Å-systemet elbefisket i november og december for at fange opgangslaks stammende fra de tre udsætningstyper. Elfiskeriet foregik i Vorgod Å, Rind Å, Omme Å, Karstoft Å, Holtum Å samt de nedre og øvre dele af Skjern Å. Befiskningerne blev overvejende foretaget fra båd med en 4500 W generator med pulserende jævnstrøm og håndholdt elektrode. Efter fangst blev laksene målt, kønsbestemt og undersøgt for finneklip. Ligeledes blev fiskene scannet for CW mærke med en Wand-detektor. Gydelaks som ikke indgik i avlsarbejdet blev genudsat efter fangst. Derfor kan genfangst af samme individ under efterfølgende års elfiskeri ikke udelukkes. Eksempelvis kan en genudsat grilse (1 vintersæson i havet) i princippet genfanges det efterfølgende år. Appendiks 1 viser de potentielle livshistorier for de udsatte fisk i denne undersøgelse. Moderfisk der indgik i avlsarbejdet blev efter strygning aflivet for at indgå i undersøgelse for bacterial kidney disease (BKD). Ligeledes blev der taget vævsprøver fra moderfiskene til genetiske analyser for at verificere, at laksene var af vestjysk oprindelse Bestemmelse af antal vintersæsoner i havet Antallet af vintersæsoner i havet (SW) blev estimeret ud fra laksens total længde ved fangst (tabel 2). Således antages det at hunner i længdeintervallerne < 75 cm, cm og > 95 cm er henholdsvis 1, 2 og 3 SW laks. Hanner < 79 cm, cm og > 95 cm kategoriseres som henholdsvis 1, 2 og 3 SW laks. 9

11 Tabel 2. Antallet af vintersæsoner (SW) i havet blev estimeret ud fra laksens længde ved fangst (Lindvig 2011). Hun-laks Han-laks 1 SW (grilse) < 75 cm < 79 cm 2 SW (mellemlaks) cm cm 3 SW (storlaks) > 95 cm > 95 cm 2.5. Fejlvandring til Storåen Fejlvandring af gydelaks til Storåen stammende fra udsætningerne i Skjern Å-systemet blev undersøgt ved elbefiskninger i Storåen i perioden i forbindelse med fangst af moderfisk til avlsarbejdet. Herved er det muligt at sammenligne fejlvandringen til Storåen for de tre udsætningstyper. Fejlvandringen for en given udsætningstype beregnes som: FV x = antal fejlvandrende opgangslaks x / antal udsatte laks x Hvor: FV x = fejlvandring til Storåen af en given udsætningstype stammende fra Skjern Å- udsætningerne (x = hhv. ½- og 1-års laks samt 1-års laksesmolt). opgangslaks x = total antal fejlvandrede opgangslaks fanget ved elfiskeriet i Storåen stammende fra en given udsætningstype i Skjern Å-systemet. udsatte laks x = total antal udsatte laks af en given udsætningstype i Skjern Å-systemet Databehandling og statistik Beregning af udbytte af lakseudsætningerne Udsætningsudbyttet af en given udsætningstype (hhv. ½- og 1-års laks samt 1-års laksesmolt) beregnes som antal fangede laks ved elfiskeri pr. udsat fisk. Det relative udbytte af en given udsætningstype kan således udtrykkes: UU x = antal fangede opgangslaks x / antal udsatte laks x Hvor: UU x = udbyttet af en given udsætningstype (x = hhv. ½- og 1-års laks samt 1-års laksesmolt). opgangslaks x = total antal opgangslaks stammende fra en given udsætningstype fanget ved elfiskeri i perioden i Skjern Å-systemet. udsatte laks x = total antal udsatte laks fra en given udsætningstype. 10

12 Det er vigtigt at bemærke, at beregningen ikke er et udtryk for størrelsen på den totale opgang af laks i Skjern Å-systemet stammende fra en given udsætningstype, fordi elfiskede laks kun udgør en lille del af den totale opgang Korrektion for tab af CW-mærker Effektiviteten af CW-mærkningen blev undersøgt ved at stk. 1-års laks blev kontrolleret for mærkehold dagen efter mærkningen. Af dem havde 114 laks tabt mærket, hvilket resulterede i en mærkeeffektivitet på 92,8 %. Denne faktor blev anvendt til korrektion af fordelingen mellem opgangslaks stammende fra ½- og 1-års udsætningerne. Såfremt mærketabet reelt er større efter udsætningen, vil antallet af opgangslaks stammende fra ½-års udsætningerne blive overestimeret, mens det modsatte vil gøre sig gældende for 1-års udsætningerne. Det er i nærværende undersøgelse ikke muligt at estimere mærketabet efter udsætningen. Mærketabet var ikke forbundet med en øget dødelighed hos laksene i opdrætsanlægget Statistiske analyser En GLM (general linear model) blev anvendt til at sammenligne den gennemsnitslige længde for han- og hun-laks fanget ved elfiskeriet. Ligeledes blev en GLM anvendt for at undersøge om længden på laksene var relateret til udsætningstypen. Fordelingen af han- og hun-laks blev undersøgt ved hjælp af en Goodness-of-fit test. Denne test blev også anvendt til at undersøge om fordelingen af hanner og hunner var forskellig blandt de tre udsætningstyper samt vilde individer. En Chi-squared test blev anvendt for at sammenligne kønsfordelingen mellem udsatte (hhv. ½- og 1-års laks samt 1-års laksesmolt) og vilde laks. Denne test blev også anvendt for at undersøge hvorvidt fordelingen af hanner og hunner var relateret til antallet af vintersæsoner i havet. For at sammenligne genfangstraten af opgangslaks i Skjern Å-systemet stammende fra de tre udsætningstyper blev der brugt en logistisk regression. Antagelsen om normalfordeling og varianshomogenitet for de parametriske analyser blev testet ved visuel inspektion af residual plot. De statistiske analyser blev udført i R (R Core Team 2013) og SPSS 20.0 (IBM Corporation, Armonk, NY, USA). Afvigelser i forhold til gennemsnitsværdier er angivet som standardafvigelser (± SD). Signifikansniveauet blev sat til α = 0,05. 11

13 3. Resultater 3.1. Længde, kønsfordeling og antal vintersæsoner i havet Ved elfiskeriet i Skjern Å-systemet fra blev der i alt fanget 1036 opgangslaks (tabel 3), fordelt på 585 (56,5 %) hanner og 451 (43,5 %) hunner (Appendiks 2), og der var således en signifikant større andel af hanner (Goodness-of-fit test: χ 2 = 17,332; df = 1; p < 0,0001). Gennemsnitslængden for hunnerne (82,2 ± 7,18 cm) var større end for hannerne (75,0 ± 13,77 cm) (GLM: F = 135,050; df = 1; p < 0,0001; figur 3). Tabel 3. Oversigt over antallet af opgangslaks fanget ved elfiskeriet i perioden i Skjern Å-systemet stammende fra de tre udsætningstyper samt vilde individer. Laksene er ligeledes fordelt på det estimerede antal vintersæsoner i havet (SW). Antallet af ½- og 1-års laks er ikke korrigeret for tab af CW-mærke i tabellen. År SW ½-års laks 1-års laks 1-års smolt Vilde Total Total

14 Figur 3. Længdefordeling af han- og hun-laks fanget ved elfiskeriet i perioden i Skjern Å-systemet (N = 1036). Gennemsnitslængden for han- og hun-laks er angivet med cirklerne mens de tilhørende horisontale linjer viser længdeintervallet. Gennemsnitslængden på opgangslaksene var ikke relateret til udsætningstypen og længden på de udsatte og vilde laks var ikke signifikant forskellig fra hinanden (GLM: F = 1,204; df = 3; p = 0,307; figur 4). Figur 4. Længden (cm) på opgangslaks fanget ved elfiskeri i Skjern Å-systemet i perioden fordelt på de tre udsætningstyper samt vilde individer. Den horisontale linie i kasserne angiver medianen mens krydset viser gennemsnittet. Kassernes nedre og øvre grænse viser henholdsvis 0,25- og 0,75-kvartilen. Kassernes haler angiver 0,10- og 0.90-kvartilerne mens cirklerne repræsenterer outliers udenfor 0,10- og 0,90-kvartilen. Tallene i kasserne angiver antallet af individer. Kønsfordelingen af laksene var statistisk signifikant relateret til det estimerede antal vintersæsoner i havet (Chi-squared test: χ 2 = 406,91; df = 2; p < 0,0001; figur 5). Således var hovedparten af 1 13

15 SW laks hanner, hvorimod hunner udgjorde størstedelen af 2 SW laks. 3 SW laks var overvejende hanner. Figur 5. Fordeling af han- og hun-laks i forhold til det estimerede antal vintersæsoner i havet (SW). Tallene over søjlerne angiver antallet af laks. Der var en signifikant større andel af hanner end hunner blandt opgangslaksene stammende fra vilde individer og udsatte ½-års laks samt 1-års smolt (Goodness-of-fit test: χ 2 3,903; df = 1; p 0,048, figur 6; Appendiks 2). Derimod var fordelingen af hanner og hunner blandt laksene stammende fra 1-års udsætningerne ikke forskellig fra hinanden (Goodness-of-fit test: χ 2 = 0,058; df = 1; p < 0,810; figur 6). Overordnet set var der ikke en signifikant forskel på kønsfordelingen mellem udsatte og vilde laks (Chi-squared test: χ 2 = 0,159; df = 1; p = 0,690). 14

16 Figur 6. Fordeling af han- og hun-laks i forhold til de tre udsætningstyper samt vilde laks. Tallene over søjlerne angiver antallet af laks. Fordeling af de tre udsætningstyper i forhold til antallet af vintersæsoner i havet var nogenlunde ens (figur 7). Det blev dog ikke testet hvorvidt fordelingen af udsætningstyperne var statistisk ens, idet antallet af opgangslaks stammende fra smoltudsætningerne var relativ lav i samtlige SW-grupper (n = 5 15). Tilsvarende synes der ikke at være forskel på fordelingen af vilde og udsatte laks i forhold antallet af vintersæsoner i havet (figur 7). Figur 7. Fordeling af de tre udsætningstyper samt vilde laks i forhold til det estimerede antal vintersæsoner i havet (SW). Tallene over søjlerne angiver antallet af laks. 15

17 3.2. Udbytte af lakseudsætningerne I perioden blev der ved elfiskeriet i Skjern Å-systemet fanget hhv. 162 og 155 opgangslaks stammende fra ½- og 1-års udsætningerne (tabel 3). Genfangstraten af de udsatte ½- og 1-års laks blev derfor estimeret til hhv. 0,17 og 0,09 % når der korrigeres for tab af CW-mærket (figur 8). I samme periode blev der fanget 31 opgangslaks i Skjern Å-systemet stammende fra smoltudsætningerne, hvilket svarer til en genfangstrate på 0,16 % (tabel 3; figur 8). Genfangstraten var statistisk forskellig for de tre udsætningstyper (Logistisk regression: χ 2 = 48,512; df = 2; p < 0,0001; figur 8). Genfangstraten af både de udsatte ½-års laks og 1-års smolt var højere i forhold til 1-års laksene (p < 0,004). Der var ikke statistisk forskel på genfangstraten af ½- års laks og 1-års smolt (p = 0,718; figur 8). Figur 8. Den procentvise genfangst af laks fordelt på de tre udsætningstyper i perioden i Skjern Å- systemet. Genfangstraten af en given udsætningstype er beregnet som antal fangne opgangslaks pr. udsat laks (se afsnit 2.6.1). Beregningen er korrigeret for tab af CW-mærke (se afsnit ). Tallene over søjlerne angiver antallet af laks Fejlvandring til Storåen Ved elfiskeriet i Storåen blev der i perioden fanget i alt 45 fedtfinneklippede opgangslaks og af disse var 16 ligeledes CW-mærket i næsebrusken. Fejlvandringen var derfor tre gange højere for ½-års i forhold til 1-års laksene. I Storå-systemet blev der ikke fanget opgangslaks stammende fra smoltudsætningerne i Skjern Å. Fejlvandringen var ikke relateret til laksenes køn (Goodness-of-fit test: χ 2 = 0,095; df = 1; p < 0,758). De fejlvandrende laks var med 54,8 % overvejende 2 SW individer, mens 1 SW og 3 SW laks udgjorde hhv. 30,9 og 14,3 %. 16

18 4. Diskussion 4.1. Længde, kønsfordeling og antal vintersæsoner i havet Der var en overrepræsentation af hanner (56,5 %) i forhold til hunner (43,5 %) blandt opgangslaksene fanget ved elfiskeriet i Skjern Å-systemet (Appendiks 2). I overensstemmelse med tidligere undersøgelser bestod hovedparten af grilse (1 SW) af hanner, hvorimod hunner udgjorde størstedelen af 2 SW laks (Jonsson & Jonsson 2011; Lindvig 2011; figur 5). Fekunditeten for hunlaks (antal æg pr. hun) er sandsynligvis mere afhængig af fiskens størrelse sammenlignet med hannernes (Jonsson & Jonsson 2011). Derfor opholder hunnerne sig typisk længere tid i havet for at vokse end hannerne inden de vender tilbage til vandløbet for at gyde for første gang (Aas et al. 2011; Jonsson & Jonsson 2011). Dette kan også delvis forklare hvorfor den gennemsnitlige længde var større for hunnerne (figur 3). Resultaterne viste en større andel af hanner end hunner blandt opgangslaksene som stammede fra vilde individer, udsatte ½-års laks samt 1-års laksesmolt. Derimod var fordelingen af hanner og hunner ikke statistisk forskellige blandt opgangslaksene stammende fra 1-års udsætningerne. Årsagen til dette mønster kendes endnu ikke og flere undersøgelser er nødvendige for at afklare hvorvidt denne kønsfordeling er gældende over en længere tidshorisont. Gennemsnitslængden på opgangslaksene stammende fra de tre udsætningstyper var ikke signifikant forskellig fra hinanden (figur 4), hvilket kan indikere at væksten i havet er ens for disse grupper. Resultaterne viser også at fordelingen af de tre udsætningstyper i forhold til antal vintersæsoner i havet er ens (figur 7). I nærværende undersøgelse blev antallet af vintersæsoner i havet estimeret ud fra fiskens længde ved fangst (tabel 2). Denne metode er dog ikke fuldstændig nøjagtig da laks ofte udviser en høj grad af plasticitet i deres vækst (Lindvig 2009; Forseth et al. 2011; Jonsson & Jonsson 2011). Det anbefales derfor, at der i fremtidige undersøgelser tages skælprøver af laksene for at kunne bestemme fiskens opholdstid i ferskvand og saltvand mere præcist. Dette vil sammen med mærkningen af laksene også gøre det muligt at estimere udbyttet af en given udsætning for et givent år mere præcist Udbytte af lakseudsætningerne Resultaterne fra nærværende undersøgelse indikerer, at udbyttet af udsatte ½-års laks er højere end udbyttet af 1-års laks i forhold til andelen af individer der vender tilbage til Skjern Å-systemet for at 17

19 gyde. Undersøgelsen viser ingen signifikant forskel på udbyttet af ½-års laks og 1-års smolt (figur 8). Disse resultater er umiddelbart overraskende, idet Koed (2006) viste, at smoltudbyttet af ½-års og 1-års udsætningerne i Skjern Å-systemet var ens og blev estimeret til omtrent 20 % i Baktoft & Koed (2008) lavede en lignende smoltundersøgelse i Storå-systemet og fandt at udbyttet af ½-års og 1-års udsætningerne var hhv. 0,29 og 0,35 smolt pr. udsat fisk. På baggrund af disse undersøgelser ville man derfor, alt andet lige, forvente at udbyttet af ½-års og 1-års udsætningerne målt som tilbagevendende opgangslaks ville være på sammen niveau. I en anden undersøgelse i Hadsten Lilleå blev det dog vist at smoltudbyttet af ½-års laks var højere end 1-års udsætningerne (Kim Aarestrup, upublicerede data). Der er altså ikke entydige resultater i forhold til smoltudbyttet af ½-års og 1-års udsætningerne. Dette kan skyldes år til år variationer af naturlige forhold der favoriserer den ene udsætningstype over den anden eller specifikke faktorer (f.eks. fødetilgængelighed og prædationstryk) der varierer mellem de vandløb der indgår i undersøgelserne (Jonsson & Jonsson 2009). Resultaterne fra en tidligere smoltundersøgelse i Skjern Å antyder, at en betydelig andel af laksene stammende fra ½-års udsætningerne vandrer til havet det efterfølgende forår (altså ½-år efter udsætningen), hvorimod størstedelen af 1-års laksene formentlig tidligst vandrer 1 år efter de er udsat (Koed 2006). Denne antagelse betyder at størstedelen af 1-års laksene vil opholde sig et halvt år længere i vandløbet end ½-års udsætningerne og dermed sandsynligvis er udsat for en større vandløbsdødelighed end ½-års laksene. Det er derfor muligt, at det lavere udbytte af 1-års laksene i forhold til ½-års udsætningerne i nærværende undersøgelse skyldes en større samlet vandløbsdødelighed af 1-års laksene på grund af en længere opholdstid i vandløbet, inden de smoltificerer og vandrer til havet. Der er dog behov for flere undersøgelser der sammenligner opholdstiden og dødeligheden i vandløbet for ½-års og 1-års laks for at denne forklaring kan fastlægges. En anden mulig forklaring på det højere udbytte af ½-års i forhold til 1-års udsætningerne i nærværende undersøgelse kan skyldes, at ½-års fiskene er bedre til at omstille sig fra forholdene i opdrætsanlægget til forholdene i naturen, fordi de er mindre domesticerede (kortere ophold i opdrætsanlægget) end 1-års laksene. Eksempelvis kan ½-års laksene være bedre til at søge naturlig føde og skjule sig fra prædatorer (f.eks. fugle, mink, oddere, sæler og rovfisk) end 1-års laksene. I denne sammenhæng er det er dog bemærkelsesværdigt, at udbyttet af 1-års smoltene var højere end 18

20 1-års udsætningerne, idet opholdsperioden i opdrætsanlægget er ens for disse udsætningstyper. En mulig forklaring kan være at 1-års smoltene har lavere vandløbsdødelighed end 1-års laksene fordi hovedparten vandrer ud i havet umiddelbart efter udsætningen (hvilket også er hensigten), hvorimod størstedelen af 1-års laksene sandsynligvis vil opholde sig mindst 1 år i vandløbet før de vandrer. Det er også muligt at 1-års smoltene har en højere overlevelse fordi de er større ved udsætningen i forhold til 1-års laksene. Denne antagelse er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der generelt viser at størrelsen på opdrættede laks ved udsætningen er positiv korreleret med overlevelsen i naturen (Hansen & Jonsson 1989; Kallio-Nyberg et al. 2004; Saloniemi et al. 2004, Serrano et al. 2009). Sammenhængen kan forklares ved at større fisk har bedre svømmeegenskaber og lavere prædationstryk (Thorstad et al. 2007; Lacroix 2008). Elbefiskningerne i Storå-systemet indikerede at fejlvandringen var 3 gange højere for ½-års end 1- års laksene. Derfor er det ikke sandsynligt, at det lavere udbytte af 1-års i forhold til ½-års udsætningerne skyldes en højere fejlvandring for 1-års laksene til andre vandløb. Der blev ikke fanget laks i Storåen stammende fra smoltudsætningerne i Skjern Å. Da disse individer sandsynligvis har en kortere prægningsperiode end de andre udsætningstyper til det vandløb de oprindeligt blev udsat i, vil man umiddelbart forvente en højere fejlvandring af smoltudsætningerne, altså modsat det observerede. En mulig årsag kan være, at der blev udsat forholdsvis få smolt i undersøgelsen i forhold til ½- og 1-års laks (tabel 1). Der skal tages visse forbehold når udbyttet af de tre udsætningstyper sammenlignes i nærværende undersøgelse. For det første udsættes ½-års og 1-års laks samt 1-års smolt i forskellige habitattyper. Udsætningerne af ½-års laksene foregår længere opstrøms i vandløbene sammenlignet med 1-års udsætningerne og smoltene bliver udsat direkte i hovedløbet af Skjern Å. Varierende forhold (prædationstryk, fødetilgængelighed samt inter- og intraspecifik konkurrence) mellem de forskellige habitater og den forskellige udsætningsprocedure kan have afgørende betydning for udbyttet af de tre udsætningstyper. Da det således ikke er en alt-andet lige-situation skal den direkte sammenligning af udbyttet af de tre udsætningstyper tages med forbehold. At sammenligningen alligevel har relevans grunder i det forhold, at der tages udgangspunkt i den eksisterende udsætningspraksis. For det andet var genfangsten af opgangslaks stammende fra smoltudsætningerne forholdsvis lav (n = 31). Dette kan give anledning til usikkerheder i de statistiske analyser når udbyttet af smoltudsætningerne sammenlignes med udbyttet af ½-års og 1- års udsætningerne. Derfor er flere undersøgelser af denne type nødvendige for at fastslå hvorvidt 19

21 udbyttet af smoltudsætningerne er på niveau med ½-års udsætningerne. Endelig kan det ikke udelukkes, at der blandt de fedtfinneklippede opgangslaks fanget ved elfiskeriet i Skjern Å-systemet indgår fejlvandrende laks stammende fra udsætninger i andre vandløb, heriblandt Gudenåen, Schafflunder-Mühlenstrom, Sieg, Elben og Weser. Dette kan føre til at udbyttet af ½-års udsætningerne overestimeres i forhold til 1-års udsætningerne. DNA analyser af laksene og international koordination af mærkningsproceduren af de udsatte laks kan mindske denne usikkerhed. 5. Konklusion Undersøgelsen indikerer, at udbyttet er højere for ½-års udsætningerne sammenlignet med 1-års udsætningerne målt som gydelaks der vender tilbage til Skjern Å-systemet. På baggrund af disse resultater har det være relevant at tage udsætningsstrategien for laks i danske vandløb op til revision og øge mængden af ½-års udsætningerne i forhold til 1-års-udsætningerne. Det er dog forsat vigtigt at udsætningsstrategien overvejes nøje. Udsætter man eksempelvis for mange ½-års laks i forhold til mængden af tilgængelige habitater kan dette resultere i en høj dødelighed blandt fiskene. I denne sammenhæng er det centralt at undersøge vandløbenes bærekapacitet i laksens opvækstområder. Flere undersøgelser er også nødvendige for at belyse gyde-succesen og fekunditeten (antal æg pr. hun) for de forskellige udsætningstyper. Endelig er det relevant at identificere de mekanismer, der giver anledning til det forskellige udbytte af ½-års og 1-års udsætningerne. Denne viden er vigtig for at optimere udbyttet af de supplerende udsætninger. 6. Referencer Aas, Ø., Einum, S., Klemetsen, A., Skurdal, J Atlantic salmon ecology. Willey-Blackwell, Oxford. p Baktoft, H. & Koed, A Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord. Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua. Institut for Akvatiske ressourcer (ISBN: ). DTU Aqua rapport nr p. 25. Dietrich, J.P., Cunjak, R.A Evaluation of the impacts of carlin tags, fin clips, and panjet tattoos on juvenile Atlantic salmon. N. Am. J. Fish. Manage. 26:

22 Forseth, T., Letcher, B.H., Johansen, M The behavioural flexibility of salmon growth. In: Atlantic salmon ecology. Eds: Aas, Ø., Einum, E., Klemetsen, A., Skurdal, J. Wiley-Blackwell, Oxford. pp Hansen, L.P., and Jonsson, B Salmon ranching experiments in the River Imsa: effect of timing of Atlantic Salmon (Salmo salar) smolt migration on survival to adults. Aquaculture 82: Iversen, K., Larsen, S Gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å-systemet. Opfølgning på National Forvaltningsplan for laks. Rapport udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Ringkøbing Amt og Skjern Å Sammenslutningen. p. 97. Jonsson, B., Jonsson, N Ecology of Atlantic salmon and brown trout: habitat as a template for life histories. Springer, Dordrecht. p Jonsson, B., Jonsson, N Restoration and enhancement of salmonid populations and babitats with special reference to Atlantic salmon. Am. Fish. Soc. Symp. 69: Jørgensen, J Handlingsplan for ophjælpning og retablering af de danske laksebestande. Ribe Amt, Ringkøbing Amtskommune, Sønderjyllands Amt, Viborg Amt, Vejle Amt, Aarhus Amt og Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje. Rapport nr. 10. p. 57. Kallio-Nyberg, I., Jutila, E., Saloniemi, I., and Jokikokko, E Association between environmental factors, smolt size and the survival of wild and reared Atlantic salmon from the Simojoki River in the Baltic Sea. J. Fish Biol. 65: Koed, A Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord. Danmarks Fiskeriundersøgelser (ISBN: ). DFU rapport nr p. 31. Koed, A., Aarestrup, K Status for laksen i Danmark. Miljø- og vandpleje (ISSN: ). Nr. 33. pp Koed, A., Aarestrup, K., Nielsen, E.E., Glüsing, H Status for laksehandlingsplan. Danmarks Fiskeriundersøgelser (ISBN: ). DFU rapport nr p. 46. Koed, A., Baktoft, H., Bak, B.D. (2006). Causes of mortality of Atlantic salmon (Salmo salar) and brown trout (Salmo trutta) smolts in a restored river and its estuary. River Res. Applic. 22: Lacroix, G.L Influence of origin on migration and survival of Atlantic salmon (Salmo salar) in the Bay of Fundy, Canada. Can. J. Fish. Aquat. Sci. 65:

23 Lindvig, D Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Speciale. Aarhus Universitet. p. 57. Lindvig, D Vækstrater og vandringsadfærd hos vilde og udsatte laks i Skjern Å. Miljø og vandpleje ISSN: ). Nr. 33. pp Naturstyrelsen Eds: Simonsen, P., Kjellerup, L., Koed, A., Nielsen, E.E. National forvaltningsplan for laks, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (ISBN: ) p. 63. Nielsen, E., Hansen, M. M., Loeschcke, V Analysis of microsatellite DNA from old scale samples of Atlantic salmon Salmo salar: a comparison of genetic composition over 60 years. Mol. Ecol. 6: R Core Team R: a language and environment for statistical computing. R Foundation for Statistical Computing, Vienna, Austria. Ricker, W.E Computation and interpretation of biological statistics of fish populations. Bulletin of the Fisheries Research Board of Canada. Bulletin 191. Ottawa: Department of the Environment Fisheries and Marine Service. p Saloniemi, I., Jokikokko, E., Kallio-Nyberg, I., Jutila, E., and Pasanen, P Survival of reared and wild Atlantic salmon smolts: size matters more in bad years. ICES J. Mar. Sci. 61: Serrano, I., Larsson, S., and Eriksson, L.O Migration performance of wild and hatchery sea trout (Salmo trutta L.) smolts-implications for compensatory hatchery programs. Fish. Res. 99: Thorstad, E.B., Økland, F., Finstad, B., Sivertsgård, R., Plantalech, N., Bjørn, P.A., McKinley, R.S Fjord migration and survival of wild and hatchery-reared Atlantic salmon and wild brown trout post-smolts. Hydrobiologia 582: WWF (2001). The status of wild Atlantic salmon: a river by river assessment. 22

24 Appendiks 1 Mulige livshistorier for de udsatte laks i Skjern Å-systemet. Laksens alder er angivet ved to tal. Det første er ferskvandsalderen og det andet er havalderen. Eksempelvis betegner 1/1 en laks der vandrede til havet som 1-årig og vendte tilbage til Skjern Å efter én vinter i havet. Tilbagevending til Skjern Å Udsætningstype År ½-års laks /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 1-års laks /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 ½-års laks /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 1-års laks /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 ½- års laks /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 1-års laks /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 1-års smolt /1 2/1 3/1 2/3 3/3 1/2 2/2 3/2 1/3 1-års smolt /1 2/1 3/1 2/3 1/2 2/2 3/2 1/3 23

25 Appendiks 2 Oversigt over antallet af han- og hun-laks fanget ved elfiskeriet i perioden i Skjern Å-systemet fordelt på de tre udsætningstyper samt vilde individer. Han- og hun-laksene er ligeledes fordelt på det estimerede antal vintersæsoner i havet (SW). ½-års laks 1-års laks 1-års smolt Vilde Total År SW Han Hun Han Hun Han Hun Han Hun Han Hun Total

26 DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej Silkeborg Tlf:

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 220-2010 Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord

Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord af Henrik Baktoft og Anders Koed, DTU Aqua DTU Aqua Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN nr.: 978-87-7481-072-8

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå.

Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Specialerapport af Daniel Einar Lindvig Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse November 2014 J.nr.: 13/08746 Indholdsfortegnelse 1. Projektnummer 38234 - sektion FFI... 4 2. Projektnummer 38148 - sektion Økosystembaseret

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej

Læs mere

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i

Læs mere

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: /LEJ Sagsnr.: 2010-01530 Dato: November 2010 Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010 Deltagere: Organisation:

Læs mere

Status for Laksehandlingsplanen

Status for Laksehandlingsplanen Status for Laksehandlingsplanen af Anders Koed, Kim Aarestrup, Einar Eg Nielsen og Heine Glüsing Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN:87-88047-55-5

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996

Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 ------------------------------------------------------------------------------------ Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 af Niels Jepsen, Kim Aarestrup og Gorm Rasmussen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

NOTAT. Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt. Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup

NOTAT. Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt. Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup NOTAT Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup Maj 14 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Indledning...

Læs mere

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. DTU, Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg DTU, Aqua, Sektion for Populationsgenetik, Silkeborg

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. DTU, Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg DTU, Aqua, Sektion for Populationsgenetik, Silkeborg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet LEJ Sagsnr.: 2008-10491 December 2008 Referat af møde i 7-udvalget den 25. november 2008 Deltagere: Kaare M. Ebert Niels Barslund Max

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Bidrag til vandløbsrestaurering 10.000.000

kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Bidrag til vandløbsrestaurering 10.000.000 Handlingsplan 2015 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Fiskepleje 2015 - til disposition:

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere