Nr. 1 marts årgang Te m a : M o t i o n o g b ev æ g e l s e i s ko l e n. i Sko en. Motion og bevægelse. i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 marts 2014 16. årgang Te m a : M o t i o n o g b ev æ g e l s e i s ko l e n. i Sko en. Motion og bevægelse. i skolen"

Transkript

1 Nr. 1 marts årgang Te m a : M o t i o n o g b ev æ g e l s e i s ko l e n i Sko en Motion og bevægelse i skolen

2 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2014 Motion og bevægelse i skolen Een Time Dagligen Allerede i den første skolelov i Danmark fra 1814 var det intentionen, at eleverne skulle bevæge sig Een Time Dagligen. Med indførelsen af den nye skolereform ser det ud til at blive en realitet med præcis 200 års forsinkelse. Denne kuriositet er nok ikke tænkt som en særlig fødselsdagsgave til skolen eller eleverne, selvom vi er nogle der vil tage imod det som sådan. Ret skal være ret. En time er blevet til 45 minutter, men effektivisering er jo også en del af tidens trend. At børn har godt af at bevæge sig, er under alle omstændigheder ingen ny tanke, men hvorfor er det lige nu, at det skal implementeres? Hvad ved vi fra forskningen om sammenhængen mellem motion, bevægelse, idræt, sundhed, læring og motivation? Hvilke erfaringer har skoler, lærere og pædagoger som i en årrække har arbejdet med bevægelse som en større del af skolehverdagen? Hvordan kan vi didaktisk gribe den ny udfordring an? Det er spørgsmål som disse vi forsøger at besvare. De indbudte skribenter reflekterer fra hvert deres perspektiv over spørgsmål som hvorfor, hvad, hvem og hvordan. Fælles for artiklerne er et ønske om at inspirere skolens aktører til at tænke nyt og anderledes omkring bevægelse i skolens hverdag og dermed bidrage til de didaktiske overvejelser som er i fuld gang på skolerne i disse måneder. I 1814 indeholdt loven den lille, men helt afgørende modifikation, at gymnastik kun var obligatorisk, hvor der var kvalificerede lærere. I 2014 vil intentionen om næsten Een Time Dagligen formentlig også støde på udfordringer både af praktisk karakter og i bestræbelsen på at sikre tilstrækkelig kvalitet i motions- og bevægelsesaktiviteterne. Når man kigger rundt i det danske skolelandskab, er der mange eksempler på systematisk arbejde med mere bevægelse i skolen både i fagene, i frikvarterne, i idrætstimerne og i børnenes fri tid, ligesom der er skoler der gennem flere år har samarbejdet med det lokale foreningsliv. Der er således masser af erfaringer at trække på og lade sig inspirere af. Vi er glade for at kunne præsentere en lille flig af den allerede eksisterende mangfoldige praksis. Artiklerne tager fat på temaer som lærer- og pædagogroller, skole-foreningssamarbejde, ledelsesudfordringer, læringsforståelser, dannelse, sundhedsbegreber og meget andet. Men først får undervisningsministeren lov til at give reformen et par ekstra ord med på vejen. God læselyst Jens-Ole Jensen, Lone Wiegaard og Orla Nielsen, redaktør

3 Nr. 1/2014: Motion og bevægelse i skolen Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: Liv i Skolen VIA Hedeager Aarhus N Tlf Redaktion: Orla Nielsen Lone Wiegaard Jens-Ole Jensen Ansvarshavende: Poul Erik Philipsen Layout: Lene Hansen Tryk: Bording ISSN: Deadline for stof til nr. 2/2014: Den 1. april 2014 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre før kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Henvendelse: Beritt Winnie Nielsen, tlf Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, der er udgivet numre om INDHOLD Fra boldspil til bogstavjagt bevægelse i folkeskolen Bevægelse og motion skal være en af drivkræfterne bag at skabe en ny skole og skal derfor bruges mere målrettet i tilrettelæggelsen af skoledagen. Det er derfor, vi i forbindelse med folkeskolereformen nu sikrer, at alle elever fremover skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen.. Af Christine Antorini, undervisningsminister Motion og bevægelse i skolen styrker de boglige fag Målet med motion og bevægelse er at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det betyder, at bevægelse ikke længere primært er en del af kultur- og fritidslivet i idrætsforeningerne eller som faget idræt i skolen. Af Jens-Ole Jensen, lektor Læring i bevægelse Hvis der fx i matematik arbejdes med plus, så skal børnene selvfølgelig også ud og hoppe plusstykker og 10 er venner i taltavler og på tallinjer, de skal lege fluesmækkerleg og se hvem der først smækker det rigtige resultat med fluesmækkeren. Af Pernille Bruun Laustsen og Rikke Thisgaard, lærere Mestringer og udtryk er drivkræfter Mestringen at kunne jonglere med bolden i luften 100 gange med forskellige kropsdele uden at bolden rører jorden på noget tidspunkt er en kendt teknisk færdighed i fodboldkredse. Men her har den en vigtig pædagogisk pointe. Af Jan Thomsen, lektor Ny viden giver svar, men også anledning til at stille spørgsmål Motion og bevægelse har en positiv betydning i forhold til bl.a. selvværd og det kan reducere mobning, men fokuseringen på sundhed og kognition kan betyde mindre opmærksomhed på de værdier i idræt, motion og bevægelse, som er vanskeligere at måle. Af Henrik Taarsted Jørgensen, lektor Tag kroppen med Når fysisk aktivitet integreres i undervisningen, har det en positiv betydning for elevernes koncentrationsevne og kognitive funktioner og får dermed betydning for deres indlæringsevne. Undersøgelser har vist, at betydningen er størst for de elever, som har flest faglige udfordringer. Af Susanne Storm, lektor

4 28 Bevægelse for sundheden på flere måder Kropslig bevægelse påvirker hele barnet. Derfor skal man have blik for at børn tiltrækkes og påvirkes forskelligt af forskellige aktivitetsformer, og ønsker man at fremme sundheden på både kort og lang sigt, skal man tage sigte mod at kunne styrke alle børns oplevelse af mestring og mening i aktiviteterne. Af Lone Wiegaard, lektor Foreningernes erfaringer med idræt skal ind i skolen Idrætsforeninger er optaget af færdigheder, mestring og det konstante fokus på progression. Det kan eksempelvis være gradueringssystemerne i kampsport eller en håndboldstræners arbejde med at optimere holdets tekniske og taktiske færdigheder. Af Søren Ørgaard, playmaker Bevægelsesglæde og idrætsglæde to variationer af fysisk undervisning Ved at øge deltagelsen vil elevernes bevægelsesfærdigheder blive bedre, og mulighederne for at gennemføre idrætsfaget og ungdomsuddannelsen forstærkes. Samtidig var det et mål at inspirere til varig fysisk aktivitet gennem idrætsfaget. Af Steffen Tangen og Birgitte Nordahl Husebye, lektorer Verdens vildeste folkeskole Med et øget timetal og krav til motion og bevægelse får ledere, lærere, pædagoger, idrætsforeninger og kommunale forvaltninger behov for at forholde sig til klassiske spørgsmål som hvorfor, hvordan, hvad og hvem gør dette eller hint. Af Thomas Piaster, lektor ALLE børn skal have lyst til at bevæge sig Hvis ALLE skal deltage aktivt, så kræver det forudsigelighed og fast struktur samt at der i gruppen af elever er plads til mangfoldigheden. Desuden kræver det, at underviseren er faglig dygtig og at teamsamarbejdet omkring en gruppe elever er velfungerende. Af Birgit Flygstrup og Jette Selmer, lærere Løft fagligheden med fysisk aktivitet Den fysiske aktivitet har den virkning, at den får hjernen til at frigive stoffer, som stimulerer hjernecellerne og får forbindelserne mellem dem til at vokse og blive stærkere. Så et kort break fra undervisningen øger faktisk deres evne til at huske og lære nyt, når de bagefter skal tilbage til undervisningen ved tavlen. Af Signe Bache og Lise Sohl Jeppesen, Dansk Skoleidræt Fokus på arbejdet med de idrætsusikre elever Mange klassiske idrætsaktiviteter fungerer bedst for de elever der i forvejen er dygtige og det er derfor meget vigtigt, at lærerne sammen med eleverne går ind og justerer spillet sådan, at enkelte elever ikke kan dominere spillet. Af Jesper von Seelen, lektor Børne- og voksenstyrede aktiviteter har forskellige kvaliteter Incitamentet er, at alle børn deltager, hvilket er en udfordring der kan tilgås på forskellige vis. Dels ved at præsentere en bred palet af aktiviteter, der formodes at træffe flest mulige børns interesse og kompetence, dels ved at justere de konkrete aktiviteter i nuet, så de fungerer inkluderende. Af Morten Melgaard Madsen, pædagogisk leder Retten til tant, fjas og dovenskab! Vi bliver gennem de kropslige øvelser opmærksomme på, at vi er til stede: Som subjekter i et fællesskab! Det skaber nærvær, og forhåbentlig er det også med til at skabe grobund for livsmod og livsglæde. Af Lise Andersen Trénel, lektor Bevægelse i skolen stiller store krav til ledelsen Samarbejdet mellem skole, institution og forening kan øges, hvis lærere, pædagoger og foreningsledere tager initiativet og omsætter ideerne til praksis. Men disse handlinger vil grundlæggende ikke ændre på forholdene, sådan som skolereformens intentioner foreskriver. Af Anders Halling & Christian Engell, Uddannelsesprojektører Idræt som prøvefag er mere end boldspil Som prøvefag får idræt på papiret samme værdi som andre prøvefag, og en økonomisk prioritering af eksamensforberedelse eller faciliteter og udstyr kan derudfra være lige så velbegrundet til idrætsfaget, som en økonomisk prioritering af eksamensforberedelser og nye remedier til eksempelvis fysik. Af Anette Bloch, stud. Cand. Pæd. soc.

5 Motion og bevægelse i skolen styrker de boglige fag Af Jens-Ole Jensen, lektor 10 Bevægelsesskoler Fra næste skoleår skal alle skoler indføre tre ugentlige timer i motion og bevægelse som et nyt undervisningsunderstøttende aktivitetsfelt i tillæg til de eksisterende to ugentlige idrætstimer. Alle har en intuitiv forståelse af, hvad motion og bevægelse er, men inden det rulles ud i stor skala, kan det være frugtbart at se nærmere på nogle af de diskurser der dominerer feltet. Målet hermed er, at disse refleksioner kan bidrage til mere varierede og kvalificerede aktivitetsvalg og praksisformer. For at nærme sig en mere nuanceret forståelse skal vi ikke blot analysere betydningen af motion og bevægelse, men også se på familiære begreber som fysisk aktivitet, idræt og sport. I analyserne trækkes der på historiske, etymologiske og diskursive tilgange. I forhold til de fleste af skolens opgaver, som er organiseret i fag med detaljerede mål- og læringsbeskrivelser, er motion og bevægelse overraskende (?) ubeskrevet. Tilsyneladende har politikerne ikke været optaget af, hvordan børnene bevæger sig, men ønsker primært at sikre sig, at de bevæger sig minimum 45 minutter om dagen i gennemsnit. Denne kvantitative måde at forholde sig til motion og bevægelse dækker over en bestemt diskurs, der har taget form gennem en årrække, men nu manifesterer sig konkret i skolen. Der er imidlertid ikke kun én skole for bevægelse. Som vi skal se på, indeholder skolen flere bevægelsesskoler. Forskellige motiver for bevægelse Af reformen fremgår det, at målet med motion og bevægelse er at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens

6 Tilsyneladende har politikerne ikke været optaget af, hvordan børnene bevæger sig. Jens-Ole Jensen er cand.mag., ph.d. og leder af forsknings- og udviklingscenteret for Børn og Unges Kultur, VIA University College fag. Det betyder, at bevægelse ikke længere primært er et anliggende for relativt autonome felter som en del af kultur- og fritidslivet i idrætsforeningerne eller som faget idræt i skolen. Interessen for motion og bevægelse i skolereformen knytter sig til sundhed og læring. Det er ikke nyt, at idræt (eller gymnastik) begrundes med en sundhedsfremmende effekt. Historisk har bevægelse i skolen i skiftende perioder været begrundet af så forskellige områder som filantropi, militær træning og opdragelsesmiddel men altså også som sundhedsfremmende (Berg-Sørensen 1998). Skal styrke konkurrenceevnen Det er for så vidt heller ikke nyt, at idræt bliver opfattet som et læringsfag forstået som et fag der har sigtet mod at lære en række kropslige færdigheder såsom en håndstand eller regler i høvdingebold eller fodbold. I motion og bevægelse er der imidlertid intet der peger i retning af en læringsforståelse, hvor der handler om læring i bevægelse. Derimod er der tale læring gennem bevægelse. I stedet for at være målet i sig selv er bevægelse et middel, og man kan tale om en instrumentaliseret bevægelsesforståelse. Med offentlighedens interesse for folkeskolen gennem de senere år er det endvidere nærliggende at antage, at det primært handler om læring i de boglige fag, og allermest de fag der indgår i internationale sammenligninger. Når læring gennem bevægelse i den grad er kommet på dagsordenen i de senere år, skyldes det nogle samfundsmæssige diskursive forandringer, hvor bl.a. globalisering har forandret velfærdsstaten til en konkurrencestat (Pedersen 2011) med et skærpet fokus på international konkurrenceevne og dermed også en bevægelse fra værdier om dannelse til kompetencer (Hansen 2008). Men lad os dykke lidt ned i betydningen af en række centrale begreber. Fysisk aktivitet skal styrke sundheden Hvis man skal pege på én anledning til indførelsen af motion og bevægelse i skolen, så vil Kulturministeriets konsensuskonference formentlig været et godt bud. I 2011 arrangerede Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning en konference, hvor ledende skandinaviske forskere konkluderede, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring (2011). Det er ikke formålet her at gå længere ind i en drøftelse af rapportens læringsforståelse. Det skal blot pointeres, at man i denne sammenhæng ikke beskæftigede sig med læring i bevægelse, men primært med kognitiv læring der kan måles i en neuropsykologisk videnstradition og som i skolen primært spejles i de boglige fag. Derimod skal vi opholde os lidt mere ved fysisk aktivitet. Et begreb der i en bred samfundsmæssig kontekst kan spores tilbage til omkring årtusindeskiftet, hvor det blev introduceret af Sundhedsstyrelsen. Det var blandt andet foranlediget af en begyndende fedmeepidemi og Sundhedsstyrelsen anbefalede derfor minimum 30 og 60 minutters fysisk aktivitet om dagen for hhv. voksne og børn. 11

7 Der er tale om en instrumentaliseret bevægelsesforståelse, der primært handler om læring i de boglige fag. Sundhed skal vejes Fysisk aktivitet dukker altså op som et helt centralt begreb i forbindelse med både sundhed og læring, og det er derfor interessant at kigge nærmere på den præcise betydning. Fysisk aktivitet defineres som Ethvert muskelarbejde der øger energiomsætningen (Sundhedsstyrelsen 2001, 6), hvoraf det fremgår, at begrebet udspringer af en naturvidenskabelig forståelse af bevægelse. Det vil ikke være for meget at sige, at beslutningerne om indførelse af motion og bevægelse er båret af ny viden. Men det er værd at notere sig, at det er indenfor et paradigme, hvor viden om sundhed og læring kan måles og vejes, og hvor bevægelse kvantificeres som fysisk aktivitet der fx måles ved hjælp af accelerometre. I transformationen fra forskningsresultater til skolereform bliver Body Mass Index til sundhed, hukommelsestest til læring og accelerometremålinger til motion og bevægelse. til kvantiteten (i gennemsnit 45 minutter om dagen) af motion og bevægelse. Kommunalt og lokalt på skolerne kan man altså relativt frit indholdsudfylde og organisere aktiviteterne, men måske det er muligt at læse yderligere betydning ud af begreberne. Motion kommer af det latinske motio som betyder bevægelse og bliver udbredt i dansk sprogbrug i 1960 erne, hvor det kommer til at stå i modsætning til konkurrence- og præstationsidræt. Endvidere er det en betegnelse, der primært bliver brugt om voksnes fysiske aktiviteter med henblik på sundhed og velvære. Motionsaktiviteternes opståen i 1960 erne tilskrives et faldende fysisk aktivitetsniveau i hverdagen, og bevægelsesaktiviteter for sundhedens skyld blev nødvendige for at undgå velfærds- og livsstilssygdomme. I den forstand dækker motion over en forståelse af kroppen, som noget man har en maskine der skal vedligeholdes. Motionsaktiviteter er altså et middel til at holde kroppen sund foranlediget af en ellers alt for inaktiv hverdag. I skyggen af begrebet om fysisk aktivitet er det måske ikke overraskende, men så er det i hvert fald nyt, at motion sættes i forbindelse med børns aktiviteter i skolen. 12 Motion skal smøre krops-maskinen I lyset af at det er et naturvidenskabeligt operationaliserbart begreb som fysisk aktivitet, der ligger til grund for skolereformen, er det ikke så mærkeligt, at reformen alene forholder sig Bevægelse af både krop og sind Nu er det ikke sådan, at skolereformen alene sigter mod at gøre børn til motionister. Motionsbegrebet er akkompagneret af bevægelse. Efter alt at dømme sigtes der hermed primært mod fysiske bevægelser af kroppen. Alligevel gemmer der sig måske en vigtig pointe i at erindre sig, at sindet også kan bevæges. Hvor fysisk aktivitet i særdeleshed og til dels også motion skriver sig ind i et naturvidenskabeligt syn på kroppen, så åbner bevægelsesbegrebet op for mere humanistiske forståelser af kroppen. Kroppen er også noget man er, og bevægelse kan i den forstand siges at knytte sig til oplevelsen i nuet. Værdien

8 Begrebet fysisk aktivitet kan spores tilbage til omkring årtusindeskiftet og var blandt andet foranlediget af en begyndende fedmeepidemi. i at bevæge sig ligger indlejret i bevægelsen i sig selv og tjener ikke noget ydre mål. At bevægelsesaktiviteter er pædagogiske aktiviteter afspejler sig endvidere i, at det er på pædagoguddannelsen, at man kan tage et linjefag, hvor bevægelse indgår. Med ovenstående måske tendentiøse læsning af motion og bevægelse kan man argumentere for, at kombinationen kan dække over en mangfoldighed af kropslige aktiviteter, der både kan være middel til en fremtidig sundhed og et mål om umiddelbar velvære i nuet. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at hverken motion eller bevægelse siger noget om, hvad man skal gøre med kroppen, eller hvilke aktiviteter der skal foregå. Men kroppen har også sit eget fag. Idræt har værdier og normer Af reformteksten fremgår det, at idrætsundervisningen opfattes som en delmængde af motion og bevægelse. Ud af de fem ugentlige motionsog bevægelsestimer udgør idrætstimerne ca. de to. Idrætsbegrebet kommer fra det oldnordiske íþrótt med betydningen virke, handling eller bedrift. Etymologisk er det altså et begreb, hvor aktiv deltagelse med kroppen står i centrum. Dertil kommer, at der historisk og kulturelt er tale om aktiviteter, der er motiveret af lyst eller fri vilje fx i modsætning til fysisk aktivitet i arbejdslivet eller ved genoptræning. Endelig vil jeg påstå, at fysiske aktiviteter skal indeholde en grad af institutionalisering eller indskrive sig i et kulturelt system for at blive opfattet som idræt og fx at adskille sig fra fysisk leg. At spille en bold op ad en mur vil i den forstand kunne beskrives som leg, fysisk aktivitet eller bevægelse, men ikke som idræt. Bevægelse bliver først til idræt, idet øjeblik den knyttes til visse værdier og normer. Legen med bolden bliver til idræt, når der fx tilføjes en tab-vind kode eller normer og regler der kan kendes fra veldefinerede aktiviteter. Idræt er i denne forståelse bevægelsesaktiviteter der kan genkendes og kategoriseres på en måde, så de skaber mening i konkrete kontekster. I modsætning til et begreb som fysisk aktivitet indeholder idræt en meningsdimension som tilskrives kulturelt og som betyder, at idrætsbegrebet ændrer sig over tid. Parkour kan være et eksempel på en bevægelsesaktivitet der har ændret sig fra at være bevægelsesleg til at blive en idrætsaktivitet med relativ konsensus om, hvad der skal anerkendes som parkour. Idræt er også kultur Idræt i skolen er et fag, og i det lys kan ovenstående refleksioner synes overflødige. Et fag er karakteriseret ved, at der er specifikke mål der skal læres. Som det bl.a. er blevet slået fast af Evalueringsinstituttet er det ikke tilstrækkeligt at forholde sig til, hvad man skal lave i idrætsundervisningen, man må også forholde sig til, hvad man skal lære (2004). Pointen med ovenstående er imidlertid at præcisere, at idræt udover at være et fag også er et kulturelt fænomen. Idræt er derfor både mere og mindre end fysisk aktivitet. Mere, fordi idræt kan betragtes som fysiske aktiviteter der tillige er tilskrevet mening og værdi i specifikke kulturelle kontekster. Mindre, fordi det ikke er alle fysiske aktiviteter der også er idræt. I Fælles mål for idræt kommer det til udtryk i idrættens kultur og værdier. For at fuldbyrde billedet af de dominerende bevægelsesdiskurser i skolen er der efter min opfattelse behov for også at kigge på bevægelse som sport og bevægelse som rekreation. Sport og rekreation Som en lille kuriositet kan det bemærkes, at sport etymologisk kan spores tilbage til det franske ord desport, som betyder adspredelse. Det 13

9 Fysisk aktivitet defineres som Ethvert muskelarbejde der øger energiomsætningen. giver god mening, når det erindres, at sport blev udviklet af den engelske adel som tidsfordriv og spænding. Det er nok en overfortolkning at fremanalysere en sammenhæng mellem sport og rekreation eller adspredelse i skolens bevægelsesdiskurser i dag, men som vi skal se, er der tegn på, at skolereformen kan puste nyt liv i dem begge. Forskellige værdier i skole og foreninger Sport er blevet defineret som organiserede og institutionaliserede konkurrencer med regler, hvor det gælder om at vinde frem inden for et hierarkisk system (Christiansen 2005) og er i Danmark organiseret i idrætsforeninger. De fleste børn og voksne i skolen har deres primære idrætserfaringer fra foreningslivet, hvor konkurrence og præstationsoptimering udgør så væsentlig en inspiration, at skoleidrætten til tider bevidst må arbejde på at aflære denne idrætsopfattelse som den eneste. Det er naturligvis en gave for de lærere og pædagoger der skal tage sig af motion, bevægelse og idræt i skolen, at de har børn der er aktive med sport i idrætsforeningerne, men det er også en udfordring at skulle håndtere de forskellige værdisæt. Med skolereformens intention om et tættere samarbejde med det lokale kultur- og foreningsliv er det en udfordring, som fremover bliver inviteret indenfor i skolen. Rekreation styrker skolens mål Mens adspredelse som indsats mod kedsomhed bygger på en forståelse af, at bevægelse har værdi i sig selv, så handler rekreation om at genskabe elevernes motivation, koncentration, fysisk osv. så de er parate til at udfylde skolens egentlige mål. Rekreationsdiskursen reducerer altså bevægelse til et middel. I forhold til idrætsfaget har det været og vil fortsat være illegitimt at tale om bevægelse om rekreation, da faget gør krav på at være ligeværdigt i forhold til skolens øvrige fag. Anderledes ser det ud med motion og bevægelse, som ud over at styrke sundheden jo netop har til formål at fremme elevernes motivation og læring. Vi må på den baggrund forvente, at skolereformen styrker den bevægelsesdiskurs der handler om rekreation. Skolerne skal udfylde rammerne Skolereformen peger på motion og bevægelse som supplement til det velkendte idrætsfag. Kroppen får dermed en ny og mere fremtrædende rolle i fremtidens skole. Reformteksten er præcis om, hvor meget idræt, motion og bevægelse skal fylde, men siger ikke meget om, hvad der mere præcist skal foregå. Som altid er det skolens personale og elever der i samarbejde skal indholdsudfylde de vide rammer. Som baggrund for de nye tiltag ligger imidlertid en række logikker og diskurser som yder indflydelse på vores forståelse af rammerne. Foruden de ekspliciterede kropslige tiltag har artiklen forsøgt at pege på en række andre konkurrerende diskurser. Sport, rekreation og ikke mindst fysisk aktivitet er aktivitetsformer og bevægelsesforståelser som på forskellig vis også yder indflydelse. 14

10 Motion dækker over en forståelse af kroppen, som noget man har en maskine der skal vedligeholdes. Reformen bygger på store forventninger til kroppens rolle i skolen. Hvis eleverne skal blive sundere, klogere og gladere for at gå i skole, kræver det efter alt at dømme et alsidigt udbud af forskellige bevægelsesaktiviteter. I ambitionen om at skabe så varieret og kvalificeret en bevægelseshverdag som muligt kan en bevidsthed om konkurrerende bevægelsesskoler måske være en hjælp. Litteratur Berg-Sørensen, I. & Jørgensen, P. (red.) (1998). Een time dagligen. Dansk skoleidræt gennem 200 år. Odense Universitetsforlag. Christiansen, A.V. (2005). Sportens overskridende væsen. I: J-O. Jensen & J.K. Sørensen (red.). Idræt i perspektiv. Systime. Evalueringsinstituttet (2004). Idræt i folkeskolen. Evalueringsinstituttet. Hansen, F. T. (2008). At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag. Kulturministeriet (2011). Fysisk aktivitet og læring. Kulturministeriet. Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. Gyldendal Akademisk. Sundhedsstyrelsen (2001). Fysisk aktivitet og sundhed. Sundhedsstyrelsen. 15

Nr. 1 marts 2014 16. årgang Tema: Motion og bevægelse i skolen. i Sko en. Motion og bevægelse. i skolen

Nr. 1 marts 2014 16. årgang Tema: Motion og bevægelse i skolen. i Sko en. Motion og bevægelse. i skolen Nr. 1 marts 2014 16. årgang Tema: Motion og bevægelse i skolen i Sko en Motion og bevægelse i skolen i Sko en Temaer i 2014 Liv i Skolen 2014 Motion og bevægelse i skolen Med den nye folkeskolereform indføres

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen

Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

VIA University College. Find vejen frem VIA Videreuddannelse. Målstyret læring i skolen. Liv i skolen Nr. 4 december 2014 16.

VIA University College. Find vejen frem VIA Videreuddannelse. Målstyret læring i skolen. Liv i skolen Nr. 4 december 2014 16. Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Målstyret læring i skolen Liv i skolen Nr. 4 december 2014 16. årgang Tema: Målstyret læring i skolen Udgiver: VIA University College Hedeager

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere