I BEVÆGELSEN LEVER LIVET OG LYDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I BEVÆGELSEN LEVER LIVET OG LYDEN"

Transkript

1 1 I BEVÆGELSEN LEVER LIVET OG LYDEN Den svenske skuespiller Martin Ljung havde engang en sketch med et afgørende svar på, hvorvidt Fingal Olson var død. Det lød i al sin enkelthed: Nej, - han rör på sig. At bevæge sig er at leve. Det sagde Hans Christian Andersen ikke, men næsten. At bevæge sig fra sted til sted, at rejse, var for ham et udtryk for at leve, det var livet. Uden bevægelse intet liv. Uden bevægelse ingen lyd Uden sindets bevægelse ingen følelser Uden bevægelse ingen skabelse Uden bevægelse ingen skaber og ingen ånd Uden hjerteslag ingen åndfuld dag Det skabte er dybt afhængig af den dynamik, der ligger i skabelsesprocessen, både når focus retter sig mod et resultat, der er et færdigt produkt, et afsluttet og konkret hele, og når interessen samler sig om den gentagne forfinede skabelsesproces, og betragter den som det færdige produkt. I det ene tilfælde er resultatet ubevægeligt og statisk - i det andet flygtigt som tiden, men begge udtryksformer står i gæld til bevægelsen, der skabte og skaber. Måske gælder det alle de menneskelige udtryksformer, hvad enten de skabes i hverdagen til nytte eller i højtiden til berigelse. Helt sublimt er i denne forbindelse selve undfangelsen, der i sin skabelsesproces er et resultat af bevægelse - sammensmeltet af højtid og hverdag i et. SKABENDE KONTROLLERBARE BEVÆGELSER Hvis alle kunstarter er dybt afhængige af bevægelse, er de også afhængige af at kunne kontrollere de skabende bevægelser. Ballet, dans, maleri, skulptur, musik, sang og drama. Alle bygger på muligheden af at kunne gentage variere og nuancere - og dog er der en væsentlig forskel. Maleren, billedhuggeren og forfatteren stiler mod et afsluttet produkt, der ganske vist kan bevæge og påvirke modtagen forskelligt, men som udtryksprodukt er det færdigt, når det sidste penselstrøg, den opadvendte næsetip og det sidste punktum er sat på plads. Processen er afsluttet fra producentens side, reaktion på værket kommer senere, tidsforskudt og ofte fra andetstedsværende og ukendte personer. Det gælder ikke, når vi mundtligt formidler og benytter den verbale udtryksform. Glæden ved at kunne fortælle og skabe sig gode lyttere er afhængig af nærvær og oplevet samvær af aktuel forventning. Mundtlig kommunikation er procesorienteret, og som sådan hele tiden i bevægelse. Forestillingsverdenen flytter sig, tankerne er på rejse hos både afsender og modtager, men afsenderen har hele tiden mulighed for at justere og korrigere sit udtryk, så oplevelsen af at være sammen på rejsen er noget centralt for fortæller og lytter. I selskab med hundreder af småbørn, der overværede PPIPI LANGSTRØMPE i Cirkusbygningen, kunne man som en naturlig konsekvens af denne aktive medleven både høre og se, hvordan de små tilskuere blandede sig i processen. Hvorfor beherske sine bevægelser, når man bliver berørt? God formidling sætter noget i gang, og der sker ikke noget ved, at de involverede parter veksler udtryksform, når blot de fundamentale spilleregler kan afpasses, så hovedsigtet med den anvendte kommunikationsform ikke tabes. En professionel formidler skal kunne sit stof så godt, at han er i stand til at iagttage sine modtagere og justere sin form, ændre sine bevægelser, såvel de grovmotoriske som de finmotoriske.

2 2 MENNESKET: DET SANSEINTEGERNDE UDTRYKSINSTRUMENT Lad os for et øjeblik se på den sanseintegrerende udtryksform. Måske kunne vi betragte menneskelegemet som et instrument, - lad os kalde det et udtryksinstrument. De fleste instrumenter, jeg kender, kan justeres, det er vel et af instrumenternes karakteristika. Jeg forestiller mig, at hjernen gradvis optrænes til at kunne finjustere det enkelte individs udtryksevne, og jeg benytter mig af en slags udviklingsteori, der kan forklare, hvordan denne udtryksjustering opbygges. Vi fødes med visse anlæg, og hjernen har sine paratområder, der formodentlig er programmerede til at sætte ind på de optimale tidspunkter, og flere centrale udviklingsforløb sker ubevidst. Talen er vor helt basale udtryksform, den udvikles i langt de fleste tilfælde uden bevidst tilrettelagt stimulering. Pludselig taler vi, uden synderlig tanke på, hvordan det gik til, og vi forstår også de informationer, vi modtager. Vi har tilegnet os et ekspressivt og et impressivt sprog. Det er der bare som modermælken lige ved hjertekulen. Skriftsprogsudviklingen sker ikke efter tilsvarende næsten genbestemte udviklingsbaner. Det skal tilegnes gennem sanseintegration, og langt de fleste klarer det basale ved syvårsalderen, men ikke alle. For dem, der ikke gør, bliver tilværelsen i hastigt tempo særdeles problematisk. Skriftsproget er indgangen til så ufattelig meget både af viden og oplevelser. Det giver muligheder for at kommunikere over afstande med personer, der ikke til stede og muligheder for at forstå tanker, der er tænkt århundreder før, vi blev født. I vor tid er tilegnelsen af funktionel læsefærdighed så væsentlig, at det må betegnes som en menneskeret at få hjælp til at opnå den, men i praksis er der stadig mange - uhyrlig mange analfabeter, og der er mange mennesker, med det man kalder funktionelle læsevanskeligheder, d. v. s., at de ikke kan kombinere bevægelse, syn og hørelse og opnå en læsefærdighed, som de kan bruge til noget meningsfuldt. Behøver det være sådan? DE BEVÆGENDE SANSELIGE FONEMER. Der er forsket meget i, hvordan man lærer at læse og vel også - i de senere år - i hvorfor man ikke lærer det. Der er forskere, der ser en sammenhæng mellem ufuldstændigt talesprog og manglende læseevne, men der er stærkt delte meninger om, i hvor høj grad der er korrelation mellem mangelfuldt talesprog og forståelse for skriftsprog. Ingen har forsket i, om det ville være en god ide at udvikle bevidstheden om udtryksinstrumentets kinestetiske og spatiale sans, der er stærkt involveret i artikuationsprocessen.. Når talen er automatiseret styres de nuancerede bevægelser ubevidst, men kontrollen er ganske overordentlig bevidst, når man skal lære sig udtalen af svære ukendte ord. Det er ikke nok at lytte, man må sanse bevægelserne. Tænk hvis kendskabet til det ud-talte, ekspressive sprogs nuancer, er en af de grundlæggende forudsætninger for, at dyslektikere kan opfange budskabet i det impressive sprog, der ligger gemt i det skriftlige udtryk. Tænk hvis man ved at lege med håndbevægelser kunne få ikke-læsere til at fornemme de flygtige fonemer, der fødes i en lind strøm, medens man taler, og tænk hvis man kunne lære dem at registrere fonemernes ligheder og forskelle ved hjælp af de medrivende, kommensurable og identitetsskabende håndfonemer. Tænk hvis talelyd fik følgetyd før bogstavtyd!.

3 3 Mit lille trick er udsprunget af, at jeg som talepædagog har villet hjælpe småbørn til en bedre udtale og hermed større accept i hjemmemiljøet og med den deraf voksende selvtillid. Ord er magt, manglende ord er afmagt, plejer jeg at sige, og det er let at overføre det samme ræsonnement til læsefærdighed og læsevanskelighed - antonymerne følger med. EN UDVIKLINGSBESTEMT ANTAGELSE Hvorfor har nogle børn haft svært ved at koordinere de sanseindtryk, der skulle lede dem frem til en normal udtryksevne? Måske har de ikke i hjernen fået dannet de spor, der normalt dannes, når børn under pludrestadiet eksperimenterer med lyde, og de har formodentlig ikke på det ubevidste plan oplevet sammenhængen mellem pludrelyde og artikulationsbevægelser. De har ikke ligget i vuggen og finjusteret læbe- og tungebevægelser. Jeg forestiller mig, at en del af de børn, der senere får artikulationsvanskeligheder har savnet en erfaring eller snarere en erkendelse af, at de selv kunne koordinere mundmotoriske bevægelser, så de gav den ønskede lyd. Årsagerne kan være vidt forskellige, men fordi udviklingen ikke har fundet sted på det ubevidste plan, skal de nu gennemføre en indlæring på det bevidste plan. De skal gennem træning erfare, at der er en sammenhæng, mellem de bevægelser de gør med læber og tunge, og de lyde de som instrumentet frembringer. Talepædagogen hjælper dem måske til at gå lidt tilbage i udviklingstrin. De pludrer ikke, men de eksperimenterer systematisk og opøver en nuanceret udtryksform. De imiterer, de gentager, de lytter til ligheder og forskelle og de føler sig frem til de korrekte lyde, man kunne sige, at de koder eller indkoder talesprogets lyde. Det er denne proces, der er forløbet gnidningsfrit hos flertallet af talesprogsbrugerne. For dette flertal er det tilsyneladende ikke et problem fra det ubevidste at genkalde sig de specifikke bevægelser, der fremkalder fonemerne med hvert sit karakteristika altså dem jeg mener, at bogstavmageren benyttede, da han opfandt bogstaverne. Han lyttede til bevægelserne. VOKALERNE De enkleste og klangfyldte lyde kommer uhindret igennem instrumentet, men klangen kan ændres, volumen vokse og lufttragtens form indsnævres. Tragten kan ændre sit mundstykke, og med læberne forme mundingen, så den bliver rund, rundere og rundest eller flad, fladere og fladest samtidig med, at den kan gøres mere eller mindre åben. Instrumentets munding, kantet af læberne lader sig betragte under instrumenteringen i et spejl. De lyde, der fremkommer, er sangbare. I dansk har vi mange af disse friktionsfrie lyde eller tale-toner, men bogstavmageren har valgt 9 ud, og han har givet dem sit eget navn: VOKALERNE. De synger og de bærer hver sin stavelse i talesproget som i skriftsproget. Det er sjældent, at de volder danskfødte børn problemer, men børn med et andet modersmål har ofte hørt helt andre klange og melodier, da de lå i moders liv, så de kan få store vanskeligheder, når de skal indstille mundingen til dansk på deres udtryksinstrument. Måske har de kun som tyrkerne 4-5 vokaler med hjemmefra, og så er det for nogen - især voksne - ekstremt vanskeligt at skelne de ni danske vokaler fra hinanden.. De vil f.eks.have svært ved at synge og ændre vokalklangen i Tre små kinesere på Højbroplads, sådan som vi danskfødte let kan til: Try smy kynysyry py Hyjbryplyds eller Tro smo konosoro po Hobroplods, men det er måske vejen frem at lade dem prøve foran et spejl? Når man skal arbejde med udtryksinstrumentets stemme,er det meget almindeligt at tage udgangspunkt i vokalerne og lade stemmens toner, styrke, intonation, klang og til dels også rytme udtrykkes på de forskellige vokaler. Det er ikke noget nyt at begynde læseindlæringen ved at præsentere eleverne for vokalerne. Det nye, jeg gør, er at give vokalerne en identitet, der bl.a. begrunder, hvorfor vokalerne er noget særligt. Fra begyndelsen præsenteres eleverne for dem alle 9, de sammenligner dem, og

4 4 placerer dem på vokaltrappen, og de får en huskeregel ved at strække de to hæders fingre op, bøje den ene tommeltot væk, så man har to hænder med fire plus fem strakte fingre: de fire flade: a, æ, e, i, og på den anden hånd de fem runde: y, ø, å, o, u. ganske som på vokaltrappen. KONSONANTERNE Indlæringen af konsonanterne sker på en pædagogisk set nyskabende måde. Børnene oplever, at de ikke kan synge på dem, og at de skal hjælpes på vej. De skal have en hånd med på vejen en hånd der kan fornemme og føle den enkelte konsonant. Først tager vi hånd som fonemerne, siden håndterer vi grafemerne. De præsenteres for fem bevægelser på en gang, de kan sammenligne finde ligheder og forskelle og få overblik over dem familievis HÅNDFONEMER og til slut de lidt afvigende 5 håndfonemer, De lærer, at konsonanterne bor familievis. Begrebet familie er velkendt, de morer sig over, at de kan være gode venner og kærester, de bliver fortrolige med, at mærke bevægelsen i mund og hånd samtidigt og se bevægelsen i hånden som synonym for en ganske bestemt konsonant, for den har en bestemt plads i huset, man kender altså dens adresse, dens lyd og dens bevægelse. Konsonanten bliver til noget konkret og er dog som lyden flygtig. I sin udtryksform er fonemet en proces ikke et afsluttet statisk tegn som grafemet. Vokalen præsenteres for børn som fonem og grafem på samme tid og kan derfor med det samme vises som bogstav. Det kan konsonantfonemet ikke. Det skal først fornemmes som en bevægelse, en tvillingebevægelse i hånd og mund. Det kan ikke som vokalen få et navn med det samme, for dets eksistens i talesproget lader sig ikke navngive ved sit fonem. Det må søge hjælp af en vokal, før det kan få et bogstavnavn. HÅNDFONEMER Det er noget meget centralt for værdien af at indføre håndfonemer, at de indskydes som et kortvarigt mellemled før bogstaverne. Ved at benytte håndfonemerne kan man lydstave i ordets egentligste forstand. For nogle børn er denne lydstavning udført som en slags ledsagende medbevægelser til udtalen, et konstruktivt bidrag til en meget væsentlig erkendelse. De lærer at forstå lyd følger på lyd princippet: 1.lyd, 2.lyd og 3.lyd. De lærer at analysere talestrømmen ved at følge artikulationens bevægelser synkront med deres hænder. De dirigerer deres egen talestrøm. De lever med i udtryksprocessen. Det er nødvendigt at sænke taletempoet markant for at kunne lade det indre klangbillede lede hændernes bevægelse - principielt på samme måde, som når man senere bliver i stand til at skrive. Forskellen er bare, at man kan vægte de overordnede indlæringsprincipper forskelligt. NÅR MAN BENYTTER HÅNDFONEMER ER DET MULIGT AT GENNEMFØRE ANALYSE - SYNTESE PROCESSEN PÅ GRUNDLAG AF DET TALTE SPROG LANGT FØR MAN TRADITIONELT KAN GØRE DET. ELEVERNE ERKENDER STAVNINGENS IDE. DE KNÆKKER KODEN MENS LYDEN ER FLYGTIG SOM FONEM - ALTSÅ FØR LYDEN ER SYTATIONÆR SOM GRAFEM. Måske ligger den største værdi ved at benytte håndfonemer netop i, at eleverne i virkeligheden kender stavningens princip før de kan læse. Man kunne måske også sige, at de er vel forberedte til at udtrykke sig skriftligt, fordi de har skrevet i luften, før de skriver på papiret. De kan koncentrere sig en kort tid om deres eget udtryksinstrument, før de interesserer sig for andres. Eleven er afsendercentreret, når man går vejen via håndfonemer i modsætning til en traditionel stavning, som er modtagercentreret. Kort sagt, man kan kode, før man afkoder..

5 5 Håndfonemer gør det muligt og i meget vid udstrækning meningsfuldt at arbejde med fonemer som et væsentligt led i den sproglige opmærksomhed og den læseforberende undervisning. Håndfonemerne følger den aktive proces på vej, de er procesunderbyggende, man har dem bogstavelig talt ved hånden, og de er næsten lige så tæt på udtryksinstrumentets fundamentale organer, som vejrtrækningen er på talen. Uden åndedrætsbevægelserne ingen udånding, ingen stemmelæbesvingninger, ingen talestrøm. Uden håndbevægelser ville mange udtryksformer være begrænsede, først og fremmest kærtegn og livsglæde, - og skulptører og malere ville få endog meget store problemer. Hænderne er med, også når vi vil tydeliggøre vore forestillinger, de ledsager og illustrerer vore mundtlige udtryk. Når man hører forskere anbefale og ligefrem hævde, at det er nødvendigt at gennemføre indlæringen af lyd og bogstav samtidigt, er det forståeligt, fordi de af gode grunde ikke har haft mulighed for at erkende, hvad håndfonemer kan bidrage med. At arbejde med lyde uden at konkretisere dem giver ringe mening, det forklarer, at man ønsker at hægte lydene op på bogstaver. Håndfonemerne kan pædagogisk anvendt udgøre det lille mellemled, der kan løfte også de lydsvage børn op på et højere erkendelsesniveau på et meget tidligere tidspunkt i læseindlæringen, end det plejer at ske. For håndfonembrugerne kommer bogstaverne som en naturlig konsekvens af den forberedende indlæringsproces, men det betyder ikke, at bogstavgenkendelsen ikke kan blive et problem også for dem. Som noget meget centralt og fundamentalt anderledes end traditionel læseindlæring gør håndfonemerne det muligt at tage udgangspunkt i det ekspressive sprog. Det primære er, at afsenderen får mulighed for at meddele sig. Metoden bliver elevcentreret. Jeg har noget,som jeg vil fortælle dig. Kan du forstå, hvad jeg udtrykker. Det bliver en fortsættelse af tegnelysten, i første omgang en tilgodeseelse af fortællebehovet. Jeg har et budskab, som jeg vil af med. Helheden i kommunikationen er indbygget i processen. Ønsket om at blive forstået er fælles med de småbørn der har udtalevanskeligheder. Systemet er ideologisk set antiautoritært, fordi det vægter dette at komme til orde højere end at lytte. Vort traditionelle indlæringssystem er i vid udtrækning opbygget omvendt. Det er måske religiøst begrundet. I begyndelsen var ordet og ordet var hos Gud, siger Johannes. Bibelen skulle læses som sandheden, uden den blev man ikke konfirmeret og fik ikke en plads i helheden hverken på jorden eller i himlen." Den der har øre at høre med, han hører siger Jesus. Du er modtager fra fødslen, og det kan man nok ikke diskutere. Livet er os givet, det er ikke noget tagselv- bord, men derfor kan man godt have gjort sig tanker, lært ord og haft oplevelser, når man er blevet 6-7 år. Man kan godt have større lyst til - og erfaring for - at udtrykke sig, end at lytte, større lyst til at være afsender end modtager. På det alderstrin har man meget på hjerte. Derfor er det sjovt at blive i stand til at videregive sine tanker, og man er mere end villig til at nedsætte taletempoet en tid for at kunne koncentrere sig om detaljen i helheden i det mundtlige udtryk. Erkendelsen øges, når flere og flere fonemer opfanges i talestrømmen. Det bliver en leg at kæle for udtalen og fange de detaljer i talestrømmen, der kan kodes - først til supplerende og synonyme håndbevægelser uden lyd, de procesorienterede udtryk, der bevæger sig i luften: håndfonemerne - siden til de statiske konkrete og ubevægelige symboler på papir: bogstaverne. Det kan umiddelbart synes som en omvej at lære en ekstra udtryksform, men praksis viser ofte noget andet. Det bliver en genvej, fordi den kommende læser har erkendt det fonematiske princip før den egentlige læsning sætter ind. Hvis man for hurtigt sætter det statiske tegn, som bogstavet er ind, så gør man afkodning vigtigere end kodning. Læsningens analyse/syntese søger primært en mening i et på forhånd givet budskab. Det er naturligvis læsningens dybeste mening, men for at forstå teknikken i læseprocessen kan det være en ide at forstå, hvordan den foreliggende tekst er blevet til

6 6 LYD KONTRA BOGSTAV Det er derfor, jeg inviterer børnene ind i bogstavmagerens værksted. Så snart de har fornemmet fonemerne og fanget det fonematiske princip, vil håndfonemerne tabe i værdi. Nogle børn fanger ideen næsten umiddelbart, andre skal have lang tid til at forstå skriftsproget. Den gruppe, der skal have lang tid får en afgørende håndsrækning, ved at benytte håndfonemerne i en kortere eller længere tid under indlæringen. Det er vigtigt, at man ikke slæber rundt på håndfonemer for længe. De er fonemforløsere og hermed forståelsesbrydere for bogstaverne. Når vinduerne i Lydhuset er åbnede, kan børnene se de bogstaver, der hidtil har været gemte, når vinduerne er lukkede føler de fonemernes procesorienterede bevægelser og hører lyden bag bogstaverne. Konsonanternes bogstavnavne består af konsonantfonemet og en vokal. Vokalen skal til for at konsonanfonemet bliver et ord, et bogstavnavn. Somme tider kommer vokalen først som i ææm, ææf, ææl, ææn, ææs og æær, - somme tider kommer den sidst som i bee, pee, vee, dee, tee gee, kåå og håå Denne skelnen, at det er bevægelsen, der bliver til to principielt forskellige lyd: vokaler og konsonanter fastholdes. Vokalerne navngiver sig selv, de har hele tiden været synlige, deres navn og deres lyd er stort set synonymer, men konsonantfonemerne klarer sig ikke uden vokalhjælp. Det kan i den traditionelle læse-staveindlæring være et problem at lydere når ææs-oo-ææl siger sol. Med håndfonemer dannes denne syntese umiddelbart, fordi håndbevægelserne ikke har navne, de følger artikulationsbevægelserne og sammenkæder fonemerne fra første til sidste lyd i et ord, og de tillader, at lyderingen kan gennemføres, uden at prosodien i det enkelte ord maltrakteres af bogstavnavnes udtale. Denne bogstavernes maltraktering af en naturlig lydering har ofte været et pædagogisk problem, men med håndfonemerne har man fået en alternativ løsningsmodel. Det staveforberedende arbejde skal naturligvis indgå i den almindelige og mere generelle sproglige opmærksomhed i indskolingen. Det er vigtigt, at eleverne nærmer sig detaljen i helheden. Det betyder selvfølgelig, at de skal kende helheden, f. eks. meningen i et udsagn. I den forbindelse må en sætning betragtes som et samlet udtryk. Udtryksinstrumentet spiller en hel strofe, eller det spiller en lille melodi, - fortælleren udtrykker en sætning eller beretter en hel lille historie. Det er her underviseren har brug for et overordnet syn på, hvilke sproglige begreber det er hensigtsmæssigt at arbejde med, når man vil træne ikke-læsere i dansk. Jeg tænker her på de fem overbegreber: prosodi, fonologi, morfologi, semantik og syntaks det jeg kalder pro-fo-mor-se-syn. Fonologisk opmærksomhed skal indgå som en del af hele begrebet sproglig opmærksomhed.. HÅNDFONEMERNES MOTORISKE ALIBI OG FREMTID Udformningen af håndfonemerne er ikke tilfældig. De enkelte bevægelser relaterer til det konsonantfonem, det skal udtrykke. Bevægelserne er m.h.t. tempo og varighed, tryk og intensitet en afspejling af artikulationsprocessen og de ligner parvis hinanden, så aspirerede og uaspirerede lyde kan sammenlignes. Håndfonemerne læres meget hurtigere af børn end af voksne. Hvorfor er en så enkel metode ikke udbredt til hele verden?

7 7 Blandt de nærliggende forklaringer kunne være ukendskab, fremherskende udviklingspsykologiske læseteorier og manglende dokumentation. Det er forståeligt,at hvis undervisere skal gøre en utraditionel indsats, skal de naturligvis også have en formodning om, at det hjælper. Og hvordan leverer jeg den vare? D.P.I.`s seneste undersøgelse DANLÆS har de seneste to år i træk placeret Lyngby-Taarbæks læsere øverst på listen over læsebegyndere. Lyngby-Taarbæk kommune havde ikke blot flest hurtige læsere med få fejl, men sandelig også færrest læsere med mange fejl. Det sidste var målet med at inddrage alle i Projekt Læsning. Årsagen til det gode resultat er ikke klarlagt. Trods ihærdige forsøg på at få vurderet, om det kunne skyldes, at man bl.a. har anvendt Lydhus og håndfonemer i så vidt vides alle børnehaveklasser. Der har ikke været anvendt materialetvang.anvendelsen af materialet har været frivillig, men brug af håndfonemer indgår i indholdsplanen for kommunens børnehaveklasser. Som sagt ved vi ikke, hvorfor eleverne i Lyngby-Taarbæk læser så godt. Den undersøgelse har vi til gode. Af andre medvirkende årsager til, at alternative undervisningsinitiativer som brugen af håndfonemer endnu ikke har bredt sig til flere kommuner, kunne være, at alt for mange har vænnet sig til, at der i forbindelse med læseindlæringen må være en vis spildprocent, - man nævner ofte et tal på omkring 25 %. De er hidtil blevet henvist til specialundervisning.. I klasser på elever er der jo nok at gøre med at undervise dem, der trods alt lærer at læse efter de traditionelle metoder og hvorfor gå i gang med noget så utraditionelt, hvis man endnu ikke ved om den har haft væsentlig betydning for de gode resultater i Lyngby- Taarbæk kommune? HANDICAPFOREBYGGENDE HÅNDTEGN Måske skal man som jeg have set og oplevet specialundervisningens elever for at føle sig tilskyndet til også at få dem med blandt de læsende. Den nye folkeskolelov sætter den enkelte elev i centrum og har på mange måder overtaget specialundervisningens pædagogik, så der er håb om en bedring. Min klare intension med at søge brugen af håndfonemer udbredt har været at inddrage alle elever i en klasse og opbygge deres sproglige kompetence, så også de potentielle tabere får et tilbud, som det er svært at sige nej til. Ikke for at kommunen kan spare penge til specialundervisningen, men for at begrænse antallet af tidlige tabere. Så vidt jeg ved, er der ingen, der tidligere har benyttet håndtegn til at illustrere talelydenes bevægelser. På Cuba benyttede man i en storstilet alfabetiseringsproces nogle tegn, der skulle afhjælpe analfabetismen. Oplysningen har jeg modtaget i et brev fra den svenske sprogforsker Ingvar Lundberg, men jeg har ikke andre oplysninger om fortilfælde. Selvfølgelig er der mange andre former for tegn, men de relaterer enten til indholdet som en slags håndlogoer eller de udtrykkes som ubevægelige, færdige fingerfigurer statiske som bogstaverne og udtalt ved bogstavernes navne. Jeg er ikke bekendt med tegn, der lægger vægten på processen - altså bevægelsen der skaber det ekspressive fonem, og andre tegn er i øvrigt handicapafhjælpende, og det kan man nok ikke kalde håndfonemerne, men måske handicapforebyggende? DE MUSISKE FONEMER Vi skal til musikkens verden for at komme til noget, der med god grund kan sammenlignes med håndfonemer, nemlig solmisationstegn.

8 8 I det følgende vil jeg gøre nogle betragtninger over ligheder og forskelle på håndfonemer anvendt til artikulationstræning og solmisationstegn anvendt til korsangstræning.. Der er et sammenfald i den pædagogiske værdi, man kan tillægge de to udtryksledsagende håndtegn. OM SOLMISATION Fra Inge Marstals bog: Musikpædagogik på basis af Kod aly`s pædagogiske filosofi plukker jeg en række citater, hvis indhold uden større besvær kan fortolkes i relation til mit emne. N.B. Jeg har foretaget en transfere fra musikkens til talesprogets verden. Forståelsen lettes, hvis citaterne først gennemlæses uden erstatningsordet i parentesen. Til solmisationsstavelserne (lydstavningen) knytter sig et sæt håndtegn, som -visualiserer tonerne (fonemerne) -rumligt belyser forholdet imellem dem -fysisk/motorisk angiver tonernes (fonemernes) melodiske/harmoniske placering. Håndtegnene, som er udarbejdede af John Curwen, (Jørgen Markussen) et uvurderligt pædagogisk hjælpemiddel, ikke mindst i begynderundervisningen, idet eleverne herigennem opnår en kropslig fornemmelse af tonerne (fonemerne) og deres relationer, og idet håndtegnene associerer til tonens navn og lyd (bogstavbogets navn og fonemets lyd). En proces, som går fra det motoriske via det viusuelle til det auditive, følger de almene lovmæssigheder vedrørende indlæring. I musikundervisningen (sprogundervisningen) er det specielt hensigtsmæssigt at støtte de vanskeligt kontrollerbare, auditive indtryk ( som f. eks. konsonanterne) både visuelt og motorisk for herigennem at støtte den musikalske (sproglige) oplevelse, - hukommelse og forståelse. Håndtegnene fungerer desuden som direktion, idet tonelængde, (vokallængde) frasering, (pauser/tryk) dynamik, indsats etc. tydeligt kan vises. Relativ solmisation ( Brug af håndfonemer) er ikke et mål i sig selv, men et middel, hvormed man kan trænge ind i musikken (talesproget), et middel til udvidelse af den musikalske (udtryksbevidste) følsomhed og musikalske (sproglige) viden og forståelse. Solmisation ( Håndfonemer) er den bedste basis for nodelæsning (læsning)... erfaringen har vist, at børn hurtigere lærer at læse musik (bøger) ved at bruge solmisation (håndtegn ) i stedet for nodenavne (bogstavnavne) Sangen ( udtryksglæden) og det indre gehørs udvikling bør altså starte før instrumentalspillet (skrivningen/gengivelsen), hvorefter udviklingen af de instrumentale (holde på blyant) motoriske/tekniske færdigheder bør gå hånd i hånd med den fortsatte udvikling af den indre, musikalske (sproglige) forestilling, De musikalske symboler (håndfonemerne) skal kunne omformes til toner (sproglyde) i det indre øre ( visuelt - auditivt) og de toner (sproglyde), vi hører, skal kunne omformes til skrevne symboler (auditivt visuelt). De relative solmisationsstavelser (håndfonemer på række) giver hver enkelt tone (sproglyd) en særlig klangkarakter, hvilket styrker tonehukommelsen (fonemhukommelsen), tonetræningen

9 9 (fonemlængden), intonationen, den tonale fornemmelse (prosodien) og derigennem sikkerheden i at læse og vokalt/instrumentalt at gengive et nodebillede (en tekst). Citaterne er interessante, fordi de belyser en lang erfaring indenfor det udtryksområde, der ligger talen nærmest, nemlig sangen. De viser med overbevisende styrke, at der er mange paralleller. Derfor er det også ganske naturligt at synge et ord, hvis man vil analysere de enkelte fonemer i ordet.. Jeg plejer at benytte mig at tre led i min analysepædagogik. A) sige ordet lidt hurtigt som i hverdagstale, b) synge det eller udtale det overdrevent tydeligt bogstavelig talt og c) sætte håndfonemer på udtalen. Det er en fremgangsmåde der kan anbefales i forbindelse med anvendelsen af lydstavetavlen, hvor vokaler fremtræder som runde kældervinduer og konsonanterne er rektangulære vinduer svarende til,- hvordan de bor i lydhuset. Se lydstavetavlen i Hjemme i fonemernes verden, forlaget ÅLØKKE. P.S. Jeg så for nylig i en nyhedsudsendelse i fjernsynet, at en kineser havde stor succes med at lære sine landsmænd engelsk på en utraditionel metode. Han stod foran store klasser, nærmest forsamlinger, udtalte et engelsk ord og ledsagede det med en dirigerende håndbevægelse, der nøje fulgte sprogmelodien (prosodien) i det udtalte ord. Kineserne gentog ved at råbe ordet i kor. De var, som deres lærer udtrykte det, så generte over for det fremmede sprog, at de måtte hjælpes til at udtrykke sig. Det var helt tydeligt, at kroppens bevægelser lettede artikulationen, de arbejdede med deres udtryksinstrumenter, og de var så fornøjede som en dansk børnehaveklasse. Gad vist, om der en dag kommer håndfonemer fra det fremmede til Danmark? Hvis de nu kom fra New Zeeland, så ville de på forhånd være interessante, mon ikke? Jeg ville selvfølgelig hellere eksportere mine håndfonemer til New Zeeland, eller til hele verden. Først og fremmest til Afrika, hvor læsekyndigheden er meget mangelfuld. Tænk hvis de i oaserne under en palme kunne lære det alfabetiske princip i en håndevending. Tænk! Jørgen Nygaard Markussen

Det semiotiske sprog. - og det formelle sprogs universelle opvækstbetingelser

Det semiotiske sprog. - og det formelle sprogs universelle opvækstbetingelser Det semiotiske sprog - og det formelle sprogs universelle opvækstbetingelser Mit håndfonem-sprog bygger på umiddelbar imitation. Med fokus på barnets usystematiserede udtryksevne skaber håndfonemerne bedre

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hjemme i fonemernes verden

Hjemme i fonemernes verden Hjemme i fonemernes verden Overvejelser for undervisere og metodiske anvisninger Spørgsmål: Hvordan kommer jeg i gang? Svar: Du øver dig, så du behersker håndfonemerne, dvs. du skal vide hvor lydene bor,

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

følsomhed over for sprogets rytme. Der synes at være en sammenhæng mellem denne følsomhed, og så evnen til at fornemme bogstavrim og ordenes

følsomhed over for sprogets rytme. Der synes at være en sammenhæng mellem denne følsomhed, og så evnen til at fornemme bogstavrim og ordenes Skriftsprog, rytme og bevægelse af John Maul, ph.d. i læsevanskeligheder. side 49 53 i Helle for nye veje til læsning af Helle Couppé m.fl. Folkeskolens Musiklærerforening 2003 www.dansksang.dk I tidligere

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Musical med bogstavmusikanterne

Musical med bogstavmusikanterne Musical med bogstavmusikanterne En musisk vej ind i læsningen Skrevet af Mette Bech Baggrund Musicalen med bogstavmusikanterne er udviklet af Mette Bech. Børnehaveklassen på Højelse skole har siden 2006

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan i dansk for børnehaveklassen, 2008-2009.

Årsplan i dansk for børnehaveklassen, 2008-2009. Årsplan i dansk for børnehaveklassen, 2008-2009. De generelle mål for faget er følgende: At børnene er glade for at komme i skole, lærer skolen at kende som et trygt sted uden drilleri og med plads til

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Eleverne er meget glade for billedkunst. De er kreative og laver nogle gode resultater.

Eleverne er meget glade for billedkunst. De er kreative og laver nogle gode resultater. Evaluering DB april 2012 DB Billedkunst Jeff Weber Eleverne er meget glade for billedkunst. De er kreative og laver nogle gode resultater. Jeg synes, at mange er gode til at bruge deres fantasi, og udtrykke

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Elever med dysleksi / ordblindhed

Elever med dysleksi / ordblindhed Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg Udtaleundervisning (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg 1 Hvad skal der til, for at rette op på udtaleproblemer? Skal man som voksen lære et nyt sprog, er udtalen ikke noget, der bare kommer

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Leg i spil Musik for alle

Leg i spil Musik for alle Leg i spil Musik for alle TEASER FOR PROGRAM: Har du altid været vild med musik, skrålet med på M&L og trommet med fingrene til rytmer på bordet? I dette musikmodul giver vi dig basale kompetencer til

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere