Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns

Transkript

1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns Område: Stevns Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Tårnby-Dragør. Periode: 2011 Indledning Resultatrevisionen for Jobcenter Stevns vedrører beskæftigelsesindsatsen i Formålet med resultatrevisionen er, at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Stevns i det foregående år. Dette omfatter: Hvordan Jobcenter Stevns klarede sig i forhold til de 4 ministermål i 2011, og i forhold til de andre jobcentre i klyngen, samt udviklingen i antallet af personer på offentlige ydelser, fordelt på målgrupper. Om Jobcenter Stevns kan spare penge på indsatsen. En vurdering af om der er områder, hvor Jobcenter Stevns har behov for en mere effektiv indsats. Resultatrevision 2011 udgør samtidig en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der skal foretages i beskæftigelsesplanen for Endvidere kan resultatrevisionen være med til fremkomme med nogle bud på den konkrete indsats, som indgår i Beskæftigelsesplan 2013 for Stevns. Resultatrevisionen består af i alt 4 tabeller fra Jobindsats.dk. De 4 tabeller er: 1. Resultatoversigten for Stevns, der viser resultaterne indenfor de 4 ministermål, antal borgere fordelt på 8 forsørgelsesgrupper og indsatsen i forhold til aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumskrav. Sidstnævnte punkt har sin egen tabel; Opfyldelse af minimumskrav. Tabellen viser tallene for Jobcenter Stevns set i forhold til klyngens gennemsnit, ift. henholdsvis manglende jobsamtaler og manglende aktive tilbud for de forsikrede ledige og for kontant- og starthjælpsmodtagerne i perioden oktober december Besparelsespotentiale Stevns, der viser hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser, Jobcenter Stevns kan spare, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser, nedbringes til samme niveau, som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre/klyngen. 3. Scorecard Stevns; som viser Jobcenter Stevns placering i forhold til de sammenlignelige jobcentre/klyngen, vurderet ud fra hvordan udviklingen i det enkelte jobcenter har været hvad angår de 4 ministermål set i forhold til samme måned året før, og sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er forskelle imellem de perioder, som de enkelte tabeller dækker, samt hvornår de er trukket. Tabel 1 og 3 omfatter tal fra december 2011, Tabellen om minimumskrav under Tabel 1 er fra oktober december Tabel 2 dækker perioden kvartal

2 Indholdsfortegnelse 1. Resultatoversigten Besparelsespotentiale Stevns Scorecard Stevns

3 1. Resultatoversigten Data opdateret den Resultatoversigt - Stevns Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, året før, Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner

4 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./lavest Ift. Ift. samme e niveau i Gnsn. niveau i måneden måned klyngen Procent klyngen i samme før, året før, i samme måned, point point måned, Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. 4

5 Resultatoversigten - Stevns Resultatoversigten indeholder overordnet resultaterne indenfor 3 områder for Jobcenter Stevns i december 2011, og med mulighed for at sammenligne udviklingen i forhold til måneden før, i forhold til samme måned året før, begge for Stevns, og med gennemsnittet for klyngen i forhold til året før. De 3 områder er: A). I forhold til de 4 ministermål, B). I forhold til antal borgere fordelt på 8 forsørgelsesgrupper og C). Indsatsen i forhold til aktiveringsgrad i alt og opfyldelse af minimumskrav, hvad angår manglende jobsamtaler og manglende aktive tilbud. I forhold til Resultatoversigten i Resultatrevision 2010 med tal fra november og december 2010 samt januar 2011, er der sket en række ændringer. Dels er de 3 ministermål ændret til 4 ministermål og dels er der sket mange ændringer hvad angår opgørelserne vedr. de enkelte forsørgelsesgrupper. 3 nye kategorier i opgørelsen for december 2011 er: Forrevalidering, Introduktionsydelse og Ukendt match (Ukendt match indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet). Omvendt er 3 kategorier forsvundet fra opgørelsen for december 2010: Sygedagpenge, Revalidering og Ledighedsydelse. Sygedagpenge er nu fordelt på jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive. Det samme gælder for Ledighedsydelse. Revalidering er nu fordelt på jobklare og indsatsklare. I det følgende gennemgås de enkeltvis. A: De 4 ministermål: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt (Arbejdskraftreserven). Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. I december 2011 har Stevns haft et fald i arbejdskraftreserven på 1 % i forhold til december Bag dette fald ligger to modsatrettede udviklinger ift. samme måned året før, for henholdsvis dagpengemodtagerne og kontant- og starthjælpsmodtagerne. For de forsikrede ledige faldt langtidsledigheden med 4 %, mens antallet af langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere steg med 9 % i samme periode. Når det samlet resulterede i et fald, skyldes det, at der er ca. 3 gange flere langtidsledige dagpengemodtagere end kontant- og starthjælpsmodtagere. Dermed er udviklingen for arbejdskraftreserven vendt, efter at den steg med 26 % fra december 2009 til december Sammenlignet med den gennemsnitlige udvikling for arbejdskraftreserven i klyngen, har Stevns haft et mindre fald, idet klyngen gennemsnitlig havde et fald på 8 %. I modsætning til 5

6 Stevns, oplevede klyngen et fald for såvel de forsikrede ledige, på 9 %, som for kontant- og starthjælpsmodtagere, på 1 %. Stevns har også i 2011 søgt at straksaktivere de ledige kontant- og starthjælpsmodtagere. Forskellen i forhold til tidligere er, at det ikke sker fra dag 1, men når de er godkendt til kontanthjælp. Jobcentret har haft særligt fokus på de unge kontanthjælpsmodtagere (se ministermål 3 nedenfor). Fra januar 2011 fik Jobcenter Stevns implementeret Investeringsstrategien i beskæftigelsesindsatsen. Dette indebar bl.a. at antallet af virksomhedskonsulenter blev opnormeret. 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest mulig. Dette gøres ved at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger. Set i forhold til 2010, var der tale om et nyt ministermål, som jobcentrene skulle arbejde efter. I december 2011 var der i alt personer på permanente forsørgelsesordninger i Stevns kommune. Dermed faldt antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i Stevns med 3 %, i forhold til den samme måned året før. Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger var 64 personer i Stevns, i de seneste 12 måneder (inklusive den anførte måned). Dette betyder konkret, at den her anførte tilgang vedrører perioden januar december Dette bevirkede, at tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger i Stevns ligeledes faldt med 3 %, i kalenderåret 2011, set i forhold til udviklingen i kalenderåret Hvad angår den gennemsnitlige udvikling for klyngen i antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser, steg denne med 1 % i forhold til december Omvendt faldt gennemsnittet i klyngen, hvad angår tilgangen til permanente forsørgelsesordninger, med 10 % i perioden januar december Et større fald end i Stevns. Jobcenter Stevns har i 2011 via Investeringsstrategien haft fokus på, at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger. Dette er bl.a. sket ved at have øget fokus på revalideringer og på antallet af revalideringer. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. I december 2011 var der i alt 354 unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Stevns kommune. De var fordelt på unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere. 6

7 Der var dermed samlet tale om et fald på 7 % fra december 2010 til december Stevns havde således et større fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, end gennemsnittet i klyngen, idet der her var tale om et fald på 4 % i samme periode. I 2011 havde Jobcenter Stevns fortsat fokus på unge-indsatsen. Unge-indsatsen inkluderer bl.a. et tæt samarbejde med UUV Køge Bugt (Ungdommens Uddannelses Vejledning). Også i 2011 tilbød Stevns et antal EGU-pladser (erhvervsgrunduddannelse, som er et 2-årigt forløb) til uddannelsessvage unge, ligesom Stevns råder over et antal STU-pladser (særligt tilrettelagte uddannelsespladser). Brugen af pladser i virksomhedscentrene fortsatte ligeledes. Hvad angår projektet Ungeindsats 2015, hvor målet er at få flere unge i uddannelse og i arbejde, blev ungestrategien vedtaget i Økonomiudvalget i december Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Ligesom for ministermål 2 ovenfor, er der set i forhold til ministermålene for 2010, tale om et nyt ministermål, som jobcentrene skulle arbejde efter. I december 2011 havde Stevns kommune i alt 114 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Set ift. december 2010 var der dermed tale om en stigning på 7 %. Udviklingen i Stevns var næsten identisk med den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse steg med 6 %. Opsumering Vurderes resultaterne for de 4 ministermål set i forhold til de opstillede mål for de 4 ministermål i Beskæftigelsesplan 2011 for Jobcenter Stevns, viser resultaterne i december 2011 følgende: 1. Antallet i arbejdskraftreserven steg mere end målsætningen i beskæftigelsesplanen, 465 i forhold til målet på 361. Målsætningen blev ikke opnået. 2. For antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger gælder, at med personer lå Stevns under målsætningen i beskæftigelsesplanen om at begrænse antallet til personer, hvorved målsætningen blev opnået. 3. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse, lå med 354 unge over målsætningen i beskæftigelsesplanen på 308 unge. Målsætningen blev ikke opnået. 4. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, lå med 114 personer over målsætningen i beskæftigelsesplanen på 91 personer. Målsætningen blev ikke opnået. B. Forsørgelsesgrupper Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner i kategorierne nedenfor). Udviklingen i antallet af forsørgede i alt i Stevns (summen af alle fuldtidspersoner nedenfor), faldt med 4 % ift. samme måned i Dermed lå Stevns på linje med gennemsnittet for klyngen, som også faldt med 4 %. Konkret faldt antallet fra i december 2010 til i december

8 Efter gennemgangen af de enkelte forsørgelsesydelser, vil der afslutningsvis under dette punkt blive samlet op på, hvilke af forsørgelsesgrupperne, som Jobcenter Stevns primært bør have fokus på, i form af at søge at reducere antallet af borgere på forsørgelse samt tilgangen til forsørgelsesydelse. Jobklare - fuldtidspersoner I opgørelsen for 2011 er der nu 5 kategorier under total tallet, mod 2 kategorier i opgørelsen i Resultatrevision 2010,som beskrevet ovenfor. Både hvad angår total tallet og i 3 af de 5 underkategorier, har udviklingen i Stevns været lidt bedre end gennemsnittet for klyngen. Væsentligst er, at det samlede antal jobklare fuldtidspersoner, som udgør 792 i december 2011, er faldet med 14 % mod et fald på 12 % i gennemsnittet for klyngen ift. december Det samlede fald dækker over et fald for dagpengemodtagere (- 11 %), kontant- og starthjælpsmodtagere (-12 %) og sygedagpengemodtagere (- 30 %). Der er ikke anført tal for Stevns for revalidering, mens antallet af personer på ledighedsydelse steg med 58 %. Indsatsklare - fuldtidspersoner Her er antallet af underkategorier udvidet fra 2 til 4 ift. Resultatrevision Udviklingen i 2011 hvad angår de indsatsklare fuldtidspersoner var til gengæld modsat de jobklare, idet Stevns her havde en stigning i det samlede antal af indsatsklare fuldtidspersoner. En stigning på 27 % ift. december 2010, hvor gennemsnittet for klyngen faldt med 5 %. Stigningen i Stevns omfattede både indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (+ 25 %) og sygedagpengemodtagere (+ 100 %). Generelt set har Stevns en udfordring ift. de indsatsklare personer. Midlertidig passive - fuldtidspersoner For de midlertidigt passive personer, har udviklingen generelt været bedre i Stevns end for gennemsnittet for klyngen. Totalt set faldt antallet med 9 % i Stevns mod en stigning på 28 % i gennemsnit for klyngen. Det har primært været den store nedgang på 29 % i Stevns for kontant- og starthjælpsmodtagere, der har bidraget til denne udvikling i modsætning til den markante stigning på 48 % for klyngens gennemsnit. Forrevalidering - fuldtidspersoner Denne kategori er ny ift. december Der er ikke opgjort tal for Stevns. Introduktionsydelse Også denne kategori er ny ift. december De 40 personer på introduktionsydelse i Stevns i december 2011, udgjorde en stigning på 40 % ift. december 2010, mens klyngens gennemsnit steg med 31 %. Ydelsen er sidenhen afskaffet. 8

9 Fleksjob - fuldtidspersoner Her ligger Stevns med 256 fuldtidspersoner i fleksjob i december 2011, hvilket udgjorde et fald på 3 % ift. december Dermed klarede Stevns sig bedre end gennemsnittet for klyngen, der steg med 2 %. Stevns fokus på at begrænse tilgangen fortsatte dermed i Førtidspension - fuldtidspersoner Området kom, via det i 2011 nye ministermål og implementeringen af Investeringsstrategien i fokus, i Dette sammen med de 2 andre permanente forsørgelsesordninger; ledighedsydelse og fleksjob. Målet var at begrænse antallet af personer på førtidspension, hvilket primært kan ske gennem en begrænsning af tilgangen til førtidspension, som det fremgik af ministermål 2 ovenfor. Jobcenter Stevns har i 2011 derfor haft fokus på, at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger ved at anvende revalideringer og øge antallet af revalideringer. Udviklingen for antallet af fuldtidspersoner på førtidspension i 2011 var med et fald på 3 % i Stevns, bedre end gennemsnittet for klyngen, der lå på 0 %. I alt var der 828 fuldtidspersoner på førtidspension i Stevns. Ukendt match - fuldtidspersoner Som tidligere omtalt en ny kategori i forhold til tidligere opgørelser. Ukendt match indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. For Stevns drejede det sig i december 2011 om 26 fuldtidspersoner, som samtidig udgjorde et fald på 10 % ift. december Der er derfor ikke grund til at kommentere denne kategori yderligere. Opsamling af hvilke af forsørgelsesgrupperne, som Stevns især bør have fokus på Af ovennævnte gennemgang fremgår det, at Stevns primært skal rette opmærksomheden mod de indsatsklare personer. Her var der tale om stigninger for både det samlede antal samt for underkategorierne indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere og de indsatsklare sygedagpengemodtagere. Af resultaterne for ministermålene fremgik det dog også, at Stevns skal være opmærksom på stigningen i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven og i mindre grad på stigningen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Generelt var der en positiv udvikling at spore i stort set alle de øvrige forsørgelsesgrupper. 9

10 C: Indsatsen Indsatsen omfatter overordnet 2 områder: Aktiveringsgrad i alt. Opfyldelse af minimumskrav. Opfyldelsen af minimumskrav var tidligere et selvstændigt punkt, som punkt 4 i Resultatrevisionen, men Jobcenter Stevns har valgt at rykke denne tabel frem, pga. den naturlige placering i sammenhæng med Resultatoversigten og for at undgå gentagelse. Aktiveringsgrad i alt Hvad angår aktiveringsgraden, lå Stevns i december 2011 overordnet under det gennemsnitlige niveau i klyngen, med en aktiveringsgrad i alt på 29 % mod klyngens gennemsnit på 35 %. Den samlede aktiveringsgrad er sammensat af i alt 3 kategorier: A-dagpenge, jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Stevns ligger under klyngens gennemsnit ift. aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere med 28 % mod klyngens 34 %, og for de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere med 33 % mod klyngens gennemsnit på 37 %. Til gengæld har Jobcenter Stevns en højere aktiveringsgrad for de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med 45 % mod klyngens gennemsnit på 41 %. Disse resultater er generelt identiske med dem i Resultatrevision Det positive resultat ift. klyngen, hvad angår de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, hænger bl.a. sammen med den tidligere omtalte målsætning om at Stevns også i 2011 søgt at straksaktivere de ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, når de er godkendt til kontanthjælp. Jobcentret har især haft fokus på de unge kontanthjælpsmodtagere. For de øvrige 2 kategorier gælder, at Stevns resultater ligger lidt under klyngens, men med plads til forbedringer. Opfyldelse af minimumskrav Den tidligere opgørelse af rettidighed blev i 2010 ændret til i stedet for at være en opgørelse over opfyldelsen af minimumskrav. Som følge af at jobindsats.dk stadig ikke har udarbejdet et skema herfor, der viser Jobcenter Stevns opfyldelse af minimumskrav set ift. alle jobcentre i hele landet, i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland eller gennemsnittet for klyngen, har Jobcenter Stevns valgt, at anvende tallene fra Resultatoversigt Stevns, via jobindsats.dk for månederne oktober december Disse er sat ind i tabellen nedenfor. 10

11 Opfyldelse af minimumskrav Stevns Stevns Procent Klyngen procent Stevns procent Klyngen procent Stevns procent Klyngen procent Okt. Okt. Nov. Nov. Dec. Dec. (5) 2 (6) 8 (3) 1 (4) 8 (3) 1 (5) 9 Mangl. jobsamtaler a-dagpenge Mangl. jobsamtaler (18) 5 (14) 8 (17) 3 (12) 6 (18) 4 (13) 6 kontant- og starthj. Mangl. aktive tilbud (12) 3 (6) 5 (11) 3 (7) 5 (11) 9 (7) 6 a-dagpenge Mangl. aktive tilbud (8) 12 (15) 13 (10) 11 (15) 13 (10)15 (14) 13 kontant- og starthj. Kilde: Resultatoversigt Stevns oktober-december 2011, via jobindsats.dk og Resultatoversigt Stevns oktoberdecember 2010, via jobindsats.dk Tallene i (parentes) = 2010 Tallene med fed = 2011 Tallene i tabellen viser hvordan procenten for de manglende jobsamtaler og manglende aktive tilbud ift. henholdsvis dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er i årets 3 sidste måneder i 2011 og i Samtidig giver det mulighed for at se udviklingen i det sidste kvartal i 2011 og Som konsekvens af, at det er den manglende indsats frem for den gennemførte indsats, der er fokus på, følger at succesparametret er at have den laveste score. I december 2011 var status at Stevns lå bedre placeret end gennemsnittet for klyngen i 2 kategorier, manglende jobsamtaler for såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere, og dårligere i de 2 andre kategorier, manglende aktive tilbud til dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Stevns har en lavere andel manglende jobsamtaler for dagpengemodtagere med 1 % mod 9 % for klyngen. Tilsvarende har Stevns en mindre andel manglende jobsamtaler for kontant- og starthjælpsmodtagere med 4 % mod klyngens manglende 6 %. I december 2011 manglede Stevns omvendt flere aktive tilbud til dagpengemodtagere med 9 % mod at klyngen i gennemsnit manglede 6 %. Endelig mangler Stevns 15 % aktive tilbud for kontant- og starthjælpsmodtagere mod klyngens manglende 13 %. Hvis udviklingen i sidste kvartal 2011 studeres nærmere, fremgår det, at i såvel oktober som november lå Stevns under klyngens gennemsnit i alle 4 kategorier. Så det er udviklingen i de aktive tilbud fra oktober til december 2011, der er årsag til at Stevns lå dårligere end klyngens gennemsnit. Set i forhold til sidste kvartal i 2010, lå Stevns generelt bedre i sidste kvartal 2011 med undtagelse af manglende aktive tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere. 11

12 2. Besparelsespotentiale Stevns Data opdateret den Besparelsespotentiale - Stevns Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i på ydelsen i af befolkningen iaf befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,36 2, ,4 Kontanthjælp 3,35 2, ,7 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,26 0, ,3 Sygedagpenge 2,31 2, ,8 Ledighedsydelse 0,45 0, ,2 Fleksjob 1,80 1,78 3 0,2 Førtidspension 5,97 5, ,4 I alt 17,50 15, ,6 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Indledende bemærkning til besparelsespotentialet for Stevns I forhold til besparelsespotentialet i Resultatrevisionen for 2010, er der sket en enkelt ændring hvad angår forsørgelsesydelserne. Forsørgelsesydelsen Introduktionsydelse indgår ikke i oversigten for besparelsespotentialet i 2011-opgørelsen. Beregning af besparelsespotentialet Besparelsespotentialet er et statistisk udtryk for hvor mange penge de enkelte jobcentre, herunder Jobcenter Stevns, kan spare, hvis andelen af befolkningen på offentlige forsørgelsesydelser bringes på samme niveau som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre i klyngen. Formålet med opgørelsen over besparelsespotentialet er at sætte fokus på den økonomiske del af beskæftigelsesindsatsen. 12

13 Jobcenter Stevns sammenlignes med en fast gruppe af jobcentre, med de samme rammevilkår. Med rammevilkår skal forstås, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der bl.a. har betydning for hvor lang tid at borgerne kan forvente, at modtage offentlig forsørgelse. Resultaterne, i form af antal borgere på de i alt 7 forskellige ydelsestyper i det enkelte jobcenter sammenlignes med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre; klyngen. Besparelsespotentialet i kommunen og i klyngen Udgangspunktet for beregningsmodellen bag besparelsespotentialet er, at den enkelte kommune har mulighed for at opnå det samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner. Det vil sige, at hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet for klyngen, vil det fremgå af oversigten, at den enkelte kommune potentielt kan opnå besparelser indenfor de enkelte forsørgelsesydelser. De kommunale udgifter, der anvendes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket de statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. Det samlede besparelsespotentiale i kommunen findes ved at lægge alle positive resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne sammen. De negative resultater i opgørelsen over besparelsespotentialet, er et udtryk for, at kommunen klarer sig bedre og allerede sparer penge i forhold til gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. Det skal bemærkes, at i den metode, som Arbejdsmarkedsstyrelsen anvender, trækkes de negative resultater ikke fra de positive resultater og indgår ikke i det samlede besparelsespotentiale for den enkelte kommune. Det reelle besparelsespotentiale Denne opgørelsesmetode kan have stor betydning for det enkelte jobcenters besparelsespotentiale. Jobcentret kan således have en eller flere kategorier indenfor de offentlige forsørgelsesydelser, hvor jobcentrets resultater er dårligere end klyngens gennemsnit, og modsat en eller flere kategorier, hvor jobcentrets resultater er bedre end klyngens gennemsnit. Som følge af, at resultaterne ikke modregnes, kan det eksempelvis resultere i, at et jobcenter kan ligge over klyngens gennemsnit på de fleste forsørgelsesydelser og alligevel have et besparelsespotentiale, bare ved at jobcentret ligger over klyngens gennemsnit i en enkelt kategori. Som nævnt ovenfor, udgør besparelsespotentialet for Stevns vedkommende 24,6 mio. kr. Men ved at trække de 3 forsørgelsesydelser (revalidering (-1,3 mio. kr.), sygedagpenge (-2,8 mio. kr.) og ledighedsydelse (-1,2 mio. kr.)), hvor Stevns sparer penge ved at have færre borgere end klyngens gennemsnit, fra, betyder det således, at det samlede besparelsespotentiale for Stevns udgør 19,3 mio. kr. Som følge heraf, udgør besparelsespotentialet derfor ikke et eksakt mål for hvor meget eksempelvis Stevns Kommune reelt kan spare, hvis bestemte tiltag iværksættes. I stedet er det snarere et input til en bredere drøftelse af beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Af opgørelsen ovenfor, fremgår det at besparelsespotentialet i Stevns Kommune udgør 24,6 mio. kr., en værdi, der er fremkommet ved at sammenligne Stevns Kommune med de øvrige kommuner i klyngen. Det er med andre ord ikke resultatet af en beskæftigelsesfaglig vurdering 13

14 af en række konkrete muligheder i Stevns Kommune, som kan udnyttes, hvis en række tiltag iværksættes. Et eksempel på dette er førtidspensionsområdet, hvor det opgøres at Stevns har et besparelsespotentiale på 6,4 mio. kr. Her kan Stevns Kommune kun påvirke tilgangen til ydelsen, men ikke antallet af de allerede tilkendte ydelser. For at Stevns kan udnytte besparelsespotentialet på 5,4 mio. kr. for de forsikrede ledige (adagpenge) forudsætter det, at ydelsesmodtagerne enten skal i uddannelse eller bringes i arbejde. For at nå dette mål arbejder Jobcenter Stevns i det daglige målrettet med de enkelte ledige, for enten at få dem i ordinær beskæftigelse eller i gang med et uddannelsesforløb, som vil opkvalificere dem og derigennem bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. I det følgende gennemgås de enkelte forsørgelsesydelser. Udviklingen i Stevns stemmer ikke altid overens med udviklingen i besparelsespotentialet af ovennævnte grunde. 1. A-dagpenge: Her er angivet et besparelsespotentiale på 5,4 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, er besparelsespotentialet for A-dagpengene steget fra 1,9 mio. kr. til 5,4 mio. kr. Af Resultatoversigten for januar december 2011 for Stevns 1, fremgår det, at antallet af ledige fuldtidspersoner på a-dagpenge var højest i januar 2011 med 580 ledige. I de efterfølgende 7 måneder faldt antallet, for så atter at stige i året 4 sidste måneder. Men generelt er antallet faldet i løbet af Inddrages udviklingen i antallet af forsikrede ledige i arbejdskraftreserven fremgår det, at antallet af forsikrede ledige er faldet med 4 % fra december 2010 til december Kontanthjælp: Her er angivet et besparelsespotentiale på 12,7 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, er besparelsespotentialet for kontanthjælp steget fra 7,5 mio. kr. til 12,7 mio. kr. Af Resultatoversigten for januar december 2011 for Stevns, fremgår det, at antallet af ledige fuldtidspersoner på kontanthjælp var højest i april 2011 med 200 ledige. Tendensen er generelt, at antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp er faldet siden april Betragtes antallet af kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven fremgår det, at antallet steg med 9 % fra december 2010 til december Revalidering, inkl. Forrevalidering: Her er angivet et besparelsespotentiale på -1,3 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, er besparelsespotentialet for revalidering, inkl. forrevalidering ændret sig fra -0,8 mio. kr. til -1,3 mio. kr. 1 Trukket via jobindsats.dk. 14

15 4. Sygedagpenge: Her er angivet et besparelsespotentiale på 2,8 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, har besparelsespotentialet for sygedagpenge ændret sig fra -5,3 mio. kr. til -2,8 mio. kr. Stevns ligger dermed fortsat bedre end klyngens gennemsnit. Besparelsespotentialet er dog mindsket fra de førnævnte -5,3 mio. kr. til -2,8 mio. kr. Når besparelsespotentialet i Stevns er reduceret, hænger det sammen med den ekstraordinære indsats, som Jobcentret ydede i 2008 og 2009 indenfor området. En indsats, som medførte nogle meget fornemme resultater i forhold til gennemsnittet for klyngen. Det er derfor svært at komme længere ned i niveauet efter resultaterne af den tidligere indsats. Derfor er en bevarelse af niveauet udtryk for en god indsats. 5. Ledighedsydelse: Her er angivet et besparelsespotentiale på - 1,2 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, har besparelsespotentialet for ledighedsydelse ændret sig fra 0,2 mio. kr. til -1,2 mio. kr. Stevns har dermed ændret status i forhold til gennemsnittet for klyngen. Fra at Stevns i 2010 havde et minimalt besparelsespotentiale på 0,2 mio. kr., har Stevns forbedret sig således, at Stevns nu med -1,2 mio. kr. ligger bedre end gennemsnittet for klyngen. Dette skyldes primært, at Stevns har fortsat indsatsen med at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse. 6. Fleksjob: Her er angivet et besparelsespotentiale på 0,2 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, er besparelsespotentialet for fleksjob faldet fra 1,1 mio. kr. til 0,2 mio. kr. Her er tale om en marginal potentiel besparelse (0,2 mio. kr.), hvorfor området ikke kommenteres yderligere. 7. Førtidspension: Her er angivet et besparelsespotentiale på 6,4 mio. kr. Set i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt. 2010, er besparelsespotentialet for førtidspension steget fra 6,0 mio. kr. til 6,4 mio. kr. Området var nyt som ministermål i 2011, i form af at tilgangen til førtidspension (og andre permanente forsørgelsesydelser) skal begrænses, herunder særligt for de unge. Stevns har derfor i 2011 sat ekstra fokus på området, og via Investeringsstrategien ændret arbejdsgangen vedrørende indstilling til førtidspension. Dette blev gjort netop med henblik på at mindske tilgangen til førtidspension. Et af de anvendte redskaber er en øget brug af revalidering, for at bringe borgeren i selvforsørgelse. I 2011 halverede Jobcenter Stevns antallet af tilkendelser til førtidspension. Alligevel fremgår det af besparelsespotentialet at Stevns kan spare 6,4 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at Stevns i årene før 2011 har tilkendt et højere antal førtidspensioner end gennemsnittet for klyngens kommuner. Som skrevet ovenfor, kan Stevns Kommune kun påvirke tilgangen til ydelsen, men ikke antallet af de allerede tilkendte ydelser. Men en fortsat indsats for at begrænse tilgangen kan trække udviklingen i den rigtige retning. 15

16 Sammenfatning: Det samlede besparelsespotentiale for Stevns er angivet til 24,6 mio. kr. i 4. kvartal 2011, når resultaterne, hvor Stevns er bedre end klyngen ikke er fratrukket. 16

17 3. Scorecard Stevns Data opdateret den 07/02/2012 Scorecard Stevns Ministerens mål Arbejdskraftreserv en Dec 2011 Personer på permanente forsørgelsesordnin ger Dec 2011 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2011 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 2011 Jobcenter Antal person er Udviklin g ift. samme måned året før, Antal fuldtids - person er Udvikling ift. samme måned året før, Antal fuldtids - person er Udviklin g ift. samme måned året før, Antal fuldtids - person er Udviklin g ift. samme måned året før, Placering Gribskov 694 1, , , ,9 1 Tårnby/Drag ør Skanderbor g , , , , , , , ,4 3 Stevns 465-1, , , ,0 3 Ringkøbing- Skjern , , , ,7 4 Hedensted 701-8, , , ,3 5 Favrskov 701-5, , , ,8 6 Odder 348-1, , , ,0 6 Hele klyngen , , , ,7. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 17

18 Bemærkninger til Scorecard - Stevns Resultaterne, der præsenteres ovenfor i Scorecard Stevns, er dels status for de 4 ministermål i december 2011, for Stevns og de øvrige jobcentre i klyngen, og dels viser Scorecard - Stevns konkret hvordan udviklingen i Stevns og de øvrige jobcentre i klyngens resultater har været. Udviklingen kommer ved at sammenligne resultaterne for december 2011 med resultaterne i samme måned året før, det vil sige december Status for de 4 ministermål er opgjort i antal personer/fuldtidspersoner, og udviklingen er opgjort i procent. Med udgangspunkt i denne udvikling, viser Scorecard Stevns, hvordan Stevns indplacerer sig i forhold til udviklingen i resultaterne i de øvrige 7 jobcentre i klyngen i forhold til det enkelte ministermål. Og ud fra en samlet score for de 4 ministermål indplaceres Stevns og de øvrige jobcentre i klyngen i en samlet placering. Resultaterne for Stevns, blev præsenteret via de 4 første opgørelser i Resultatoversigten på side 3, og efterfølgende beskrevet i første afsnit. Forskellen på opgørelsen i Scorecard Stevns i forhold til Resultatoversigten er, at det her er muligt at sammenligne Stevns resultater direkte med de enkelte jobcentre/kommuner i klyngen, i stedet for med den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Resultaterne i udviklingen fra december 2010 til december 2011 resulterede i, at Stevns samlet indplacerer sig på en delt 3. plads ud af de 8 jobcentre i klyngen. Der er dermed tale om en markant fremgang fra sidste års Resultatrevision, hvor Stevns indplacerede sig som nr. 8 og sidst. Dette kom efter at Stevns i Resultatrevision 2009 havde opnået de bedste samlede resultater, og som følge heraf var placeret som nr. 1. Det skal bemærkes, at i de 2 foregående år, var placeringen baseret på resultaterne i forhold til 3 ministermål. Antallet blev udvidet til 4 ministermål i Stevns placering på en delt 3. plads, baserer sig på følgende konkrete placeringer indenfor de 4 ministermål: Stevns er placeret som nr. 7 indenfor målet om at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven mest muligt. Stevns er placeret som nr. 2 indenfor målet om at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser mest muligt. Stevns er placeret som nr. 2 indenfor målet om at begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse mest muligt. Stevns er placeret som nr. 5 indenfor målet om at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse mest muligt. Stevns har sine bedste placeringer med 2 placeringer som nr. 2, indenfor henholdsvis at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger, med et fald på 2,9 %, og at begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse, med et fald på 6,8 %. Hvad angår begrænsning af arbejdskraftreserven, hvor Stevns, med et fald på 1,1 %, ligger som nr. 7, er det kun Gripskov, der har opnået et dårligere resultat. Her er det værd at bemærke, at alle jobcentre på nær Gripskov har opnået et fald. Modsat forholder det sig hvad angår begrænsningen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Her har samtlige 8 jobcentre i klyngen haft en stigning i 18

19 antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse fra december 2010 til december Stigningen i Stevns udgjorde 7,0 %. 19