Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse
|
|
- Fredrik Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Tina Risager Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract 28 mennesker mødes for første gang. De er nu kollegaer. De samles i en gammel bygning og starter alle et nyt arbejdsliv. Fælles for dem er, at de er gået ind i social- og sundhedssektoren. De har forskellige aldre, køn, etnicitet, tidligere beskæftigelse mv. Alt er muligt - dog så skrøbeligt. Sammenhængen mellem kultur og læring er fokus i denne artikel. Artiklen skal bidrage med ny viden angående medarbejdernes oplevelse af forhold i det sociale miljø i kulturen og den interkulturelle læring. På denne baggrund vurderes konsulentens mulighed for at designe fremgangsmåder i undervisningen, som styrker den interkulturelle læring. Introduktion Jeg undres over om forhold i det sociale miljø i kulturen påvirker læringen som sker interkulturelt. I denne artikel er interkultur et udtryk for det, der opstår, når flere kulturer - (alders, køns, etnisk osv.) mødes og er i relation med hinanden. Hvordan oplever de at være i dette nye fællesskab? Hvad lærer de af hinanden - og hvordan? Hvordan forstås kulturbegrebet i denne kontekst? Og hvordan står læring og kultur i forhold til hinanden? Det primære ønske med det empiriske studie, der præsenteres i artiklen, er, gennem en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse og deltagerobservationer at producere ny viden angående medarbejdernes oplevelse af forhold i det sociale miljø i kulturen og den interkulturelle læring. Denne viden kan anvendes som faglig inspiration til konsulenter og undervisere. Derudover til egen læring, idet jeg har en faglig interesse i at vurdere konsulentens mulighed for at designe fremgangsmåder i undervisningen, som styrker den interkulturelle læring. I denne sammenhæng er jeg forsker i eget felt. Teoretisk metode På det teoretiske plan finder artiklen sin inspiration hos professor og antropolog Cathrine Hasse. Hasse beskæftiger sig med forståelsen af kultur som noget vi gør, i forbindelse med at vi in- og ekskluderer forbindelser i praksis. Hun forklarer kulturen som en støvbold, hvor partikler kan sidde fast eller frastødes. Dette er et billede på in- og eksklusioner i kulturen (Hasse 2011, s. 35). Denne forbindelse kan forstærkes eller afskæres, og det er i denne mekanisme kulturens grænser opstår. På denne måde er kulturbegrebet meget dynamisk og i konstant bevægelse. Ifølge Hasse lærer nyankomne i en kontekst ikke en fastlagt kultur, men en kultur i bevægelse. Kulturelle læreprocesser, hvorigennem vi lærer at skabe forbindelser mellem genstandsartefakter, handlinger, betydninger. (Hasse 2011, s.147) 1
2 Disse komplekse forbindelser betegnes som kulturmarkører, der er et synligt objekt, som peger mod et forgrenet netværk af relaterede betydninger, der kan in- og ekskludere såvel betydninger som fysiske manifestationer af ord, genstandsartefakter, handlinger og mennesker (Hasse 2011, s.149). I forbindelse med mit feltarbejde ved social- og sundhedsmedarbejderne vurderes Hasses tilgange relevante. Alle medarbejdere er nyankomne på samme tid, det er kun konsulenten, som tidligere har været i rummet og som kender rammerne i undervisningskonteksten. Hasse skelner mellem de erfarne og de nyankomne i kulturforståelsen. Hun tillægger den erfarne et større ansvar i forhold til at sætte tolkningsrammer, og beskriver, at nyankomne forsøger at tolke kulturmarkører indenfor samme ramme som de erfarne (Hasse 2011, s.182). I denne sammenhæng betragtes konsulenten som den erfarne. Ifølge Hasse kan angsten for at handlinger, holdninger og ord ikke udløser den forventede reaktion om inkludering udløse dybe frustrationer (Hasse 2011, s. 230). Der er tvivl, angst, smerte, når man ikke får de forventede reaktioner, og glæde, når man får den rigtige respons fra feltet (Hasse 2011, s. 216). Med inspiration af Hasses kulturforståelse ses en klar sammenhæng mellem læring og kultur. Hasse er inspireret af Gregory Batesons læringsteori (Hasse 2011, s.149). Bateson forstår læring som, forandringer i den måde, hvorpå et individ responderer på en given hændelse. Der kan være tale om både forandringer i forståelse og/eller forandringer i adfærd (Keiding & Laursen 2007, s. 54). Hasse følger beskrivelsen hen over tre af de fire indbyrdes afhængige trin, der beskrives af Bateson, idet det fjerde, som er meget overordnet, udelukkes (Hasse 2011, s. 150). Det er i denne læreproces, der som tidligere nævnt kan ske såvel in- som eksklusion af betydninger, fysiske manifestationer af ord, artefakter, handlinger og mennesker. Hvor Bateson anvender ordet forandringer i den måde hvorpå et individ responderer på anvender Hasse betegnelsen forbløffelse om den reaktion der sker i læreprocessen. Og Der skal noget særligt til før vi lader os forbløffe af forskelle (Hasse 2011, s.175). I konteksten med Social- og Sundhedsmedarbejderne i undersøgelsesfeltet er det interessant at undersøge og læse (Hasse 2011, s. 28), hvordan de oplever den forbløffelse eller den nye måde at respondere på. Empirisk metode Det empiriske studie bygger på en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse suppleret med deltagerobservationer på undersøgelsesdagen. Det kvalitative fokus understøttes ved at lade spørgsmålene være primært åbne og med mulighed for og tid til refleksion. Hasse argumenterer for, at, hvis forskeren skal lave en ansvarlig analyse af virksomhedskulturen som en empirisk funderet analyse, er det ikke nok at acceptere ledelsens eller enkelte udvalgte medarbejderes udlægning. Og det er vigtigt at positionere sig, så man kommer rundt i virksomhedens 2
3 hjørner og kroge og får talt med så mange forskellige slags medarbejdere (Hasse 2011, s.150ff). Det har således været en vurdering af, hvad der bedst kan bidrage til artiklens to formål. Evalueringen gennemføres i undervisningstiden. Muligheden for at sige fra overfor deltagelse oplyses. Som forsker i eget felt indtænkes den magt, der er i afhængighedsforholdet mellem medarbejderne og konsulent (Foucault 1984, s.11). For medarbejderne beskrives, at undersøgelsen handler om, hvordan de oplever kulturen og den læring, der sker på tværs af holdet. Læringen mellem konsulent og medarbejdere nedtones. Svarene giver de skriftligt. Spørgsmålene er formuleret med et kvalitativt sigte og de læses højt. Der gives tid til at svare skriftligt. Medarbejderne får mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Det tilstræbes at skabe en rolig, tryg og god atmosfære. Validiteten af undersøgelsen vil være påvirket, både af medarbejdernes forskellige skriftlige og dansksproglige forudsætninger. Ligeledes af magtrelationer, og af, at der udføres forskning i eget felt (Kvale 2010, s. 164 og 191ff). 21 ud af 21 mulige medarbejdere deltog i besvarelsen af spørgeskemaerne. Deltagerobservationerne er systematisk nedskrevet hen over de fem undervisningsdage. Efter endt undervisning har jeg i en logbog skrevet observationer i forhold til det sociale miljø i kulturen og i forhold til den interkulturelle læring. På undersøgelsesdagen skrev jeg umiddelbart efter spørgeskemainterviews observationer angående medarbejdernes respons på deltagelsen i undersøgelsen. Observationer og medarbejdernes tilkendegivelser Konteksten beskrives ud fra de deltagerobservationer, der er udført i feltarbejdet. Følgende er uddrag fra observationer, der er foretaget inden og på selve undersøgelsesdagen: Der er mødt 21 medarbejdere op på undersøgelsesdagen. Aldersspredningen er fra år. Medarbejderne kommer fra forskellige faggrupper og tidligere jobs. Det samlede erfaringsgrundlag er bredt. Der er 5 forskellige nationaliteter repræsenteret. Lokalet er ca. 80 m2. Det er opdelt af en foldedør i midten. Noget af pladsen bruges til øvelser, gruppearbejde mv. Rummet er lyst. Der er 8 vinduer. Bordene er skoleborde fra 1970 erne og stolene er kontorstole på hjul. Bordene står på rækker med fire medarbejdere ved hver række. De er vendt mod tavlen. Medarbejderne har sat sig ved samme plads som de foregående fire undervisningsgange i faget At arbejde med ældre. Tavlen er grøn og der bruges kridt og svamp. I undervisningen anvendes desuden projektor. Der er to store opslagstavler med tilbud og oplysninger. Nogle af medarbejderne har taget tre kander kaffe og en kande te med ind på et bord. Der står engangskrus derved. Undervisningen har i dag handlet om observation af de mest elementære, dog vitale, elementer i mødet med den ældre. Der er gennemgået undervisning i puls, bevidsthedsniveau, blodtryk, mave/tarmfunktion mv. Dagen indeholder tavleundervisning, gruppearbejde angående en case, drøftelser to og to og diskussion i plenum. I gruppearbejdet sidder to af grupperne i lokalet, mens to andre grupper går ind i et andet lokale. Under gruppearbejdet er der mere stille mellem medarbejderne. Nogle forlader gruppen og går ud for at ryge. Der småsnakkes og medarbejderne nikker og smiler til hinanden. Fremgangsmåden på denne dag har været tilrettelagt i stil med de øvrige dage. I slutningen af dagen introduceres ønsket om at modtage en evaluering på deres oplevelse af forhold i det sociale miljø i kulturen og udbytte af den interkulturelle læring. 3
4 Aldersspredningen mellem medarbejderne er mellem år. Der er seks mænd og femten kvinder. Fem nationaliteter repræsenteres blandt de undersøgte. Tidligere beskæftigelse tegner et billede af mangfoldighed. Fra dagplejemor til traktormekaniker, maler, arbejdsløs og salgsassistenter mv. Ved bearbejdning af medarbejdernes svar fremhæves to temaer, som fortæller om medarbejdernes oplevelser i konteksten: Forhold i det sociale miljø Den interkulturelle læring. Forhold i det sociale miljø Medarbejderne blev i spørgeskemaet spurgt: Hvordan oplever du, at jeres forskelligheder kommer til udtryk? Kommenter for eksempel i forhold til alder, køn, tidligere beskæftigelse, etnicitet, andet. Her svarer 21 ud af 21 mulige. Ingen af de adspurgte nævner problemer eller andet i forhold til etnicitet. Der kommenteres positivt på kønsforskellene og hvordan de to køn kan supplere hinanden i et kvindefag. Der kommenteres såvel positivt som negativt på aldersforskellene. Det kommer til udtryk i formuleringer som: vi kan lære af dem, der har mere erfaring, de ældre fastholder mig, de unge sidder og ser på mobil, problemer med småsnakken, fra især de unge i undervisningen mv. Disse svar bidrager til at forstå nogle forhold i det sociale miljø. Der gives udelukkende udtryk af negativ karakter fra den ældste gruppe mod de yngres småsnakken og brug af mobiltelefoner. Dette siges ikke verbalt, men observeres i gestikulationer mellem medarbejderne. Dette usagte kan ifølge Hasse blive en kulturmarkør og senere blive årsag til eksklusioner i det sociale miljø (Hasse 2011, s.209). Citaterne om at de ældre fastholder mig og vi kan lære af dem, der har mere erfaring, kan forstås som respekt for de ældste medarbejdere, men også en flugt fra eget ansvar i det sociale aspekt og i forhold til læringen. Svarene på dette spørgsmål stemmer delvist overens med deltagerobservationerne, der er foretaget på holdet. Der er en klar opdeling af den måde medarbejderne placerer sig ved bordene. De yngste sidder sammen og de ældste sidder sammen. Mændene sidder sammen to og to. De fire ikke-danskere sidder spredt mellem resten af holdet. Medarbejdernes tilkendegivelse i form af problemer med småsnakken kan være en antydning om, at der savnes mere styring og rammesætning i konteksten. Det sociale miljø på holdet beskriver medarbejderne med formuleringer som: Fint, har det personligt bedst med min egen aldersgruppe, der er ingen kritik, stor respekt, nogen man svinger mere sammen med, det er lidt op til en selv mv. Observationerne af det sociale rum tegner et billede af medarbejdere, som er meget venlige overfor hinanden. De grupperer sig i rummet, så de sidder sammen i aldersgrupper. I pauserne er grupperingen nogenlunde den samme. Der observeres dog yderligere et mønster at rygerne på tværs af alder går udenfor sammen. De ikke-danske er meget inkluderede i gruppen. Flere gange observeres det, at de bliver centrum for ros og anerkendelse for deres velvilje til at uddanne sig og tale dansk. Det er ligegyldigt med etnicitet, så længe man kan tale dansk, mener en medarbejder. Dette udsagn kan tolkes som en overfladisk tolerance og inklusion, som meget hurtigt kan vende til eksklusion (Hasse 2011, s. 216ff). Inklusionen er betinget af, at medarbejderen kan tale dansk. Der observeres en overtolerance, hvor medarbejderne smiler til og roser hinanden. Dog er der i medarbejdernes udsagn forbehold og underliggende sårbarhed og usikkerhed overfor hinanden. Dette kan være udtryk for den tvivl, angst og smerte, som Hasse kendetegner en situation, hvor man ikke får den rigtige respons på sine handlinger og ord. 4
5 Den interkulturelle læring På spørgsmål angående hvordan medarbejderne har oplevet tavleundervisning, gruppearbejde, drøftelser to og to, øvelser to og to, debatter på holdet, nævnes her nogle fremtrædende og gentagne typer af svar fra medarbejderne. Her beskrives gruppearbejdet med formuleringer som: Er rigtig godt, men det er svært at holde fokus, nogle gange taler vi slet ikke om emnet, svært at holde fokus, glider nemt ud i snak. Disse tilkendegivelser bidrager til at forstå, hvordan de oplever betingelserne for den interkulturelle læring. I forhold til tavleundervisning beskriver nogle deltagere, at den: er rigtig god, men det er svært at sidde stille, informativ, teoretisk, tavleundervisning er et højere niveau, føler at jeg lærer meget. Der gives yderligere svar, men særlig disse to undervisningsmetoder kommenteres. Svarene kan udtrykke, at medarbejderne meget gerne vil drøfte og debattere i relation med hinanden. Dog oplever de, at det er svært at holde fokus og være målrettet i gruppearbejdet. Observationen af gruppearbejdet stemmer overens med medarbejdernes svar. De giver hinanden plads til privat snak, rygning mv., hvilket resulterer i, at der ikke udfordres og forbløffes i gruppearbejdet. Alle inkluderes i støvbolden (Hasse 2011, s. 211). Dog, som tidligere nævnt er denne inklusion overfladisk og skrøbelig. Medarbejderne giver udtryk for at være glade for at høre hinandens meninger, men de kommer hurtigt til at tale om og gøre andre ting. I forhold til spørgsmålet angående den interkulturelle læring, kommer de til at hæmme muligheden for at stige i læringstrin (Hasse 2011, s. 69). Det kan muligvis være et udtryk for frygten for eksklusion, hvis der bliver for meget kant i holdninger og udtryk. I forhold til tavleundervisningen observeres medarbejderne som engagerede og motiverede for læring. De giver udtryk for at være glade for den nye viden. Debatten mellem medarbejderne observeres som mere ærlig, vedholdende og med personlige kanter, når der er styring fra konsulenten. Her er tolkningsrammen i højere grad defineret af konsulenten dog med påvirkninger fra medarbejderne (Hasse 2011, s. 147). Konsulenten er i konteksten den erfarne og medarbejderne er alle nyankomne. Konsulentens udfordring Som tidligere nævnt, skal der ifølge Hasses læringsforståelse ske forbløffelser mellem de tre læringstrin, før der er tale om læring. Dette kan opleves som en frustrerende udvikling (Hasse 2011, s. 219). Det er konsulentens udfordring at fremme disse forbløffelser i en kultur, som kan rumme de frustrationer, der ifølge Hasse, er en del af læringsprocessen. Medarbejderne efterspørger ny viden og udtrykker glæde ved at lære. Dog observeres en sårbarhed og usikkerhed, som ligger lige under overfladen. Svarene kan antyde, at det opleves mest sikkert i det rum, hvor der er styring fra konsulenten. Her er tolkningsrammen kontrolleret af konsulenten og medarbejderne kan gennem kommunikation forbløffes og reflektere, med mulighed for at stige i læringstrinnene. I det rum, hvor der er gruppearbejde mistes fokus og risikoen for eksklusion kan opleves i højere grad. Ved at medarbejderne ikke udfordrer hinanden gennem små forstyrrelser udebliver muligheden for forbløffelsen og dermed at stige i læringstrin. Overtolerance kan blive en kulturmarkør i form af angst og usikkerhed. Angsten for, at handlinger, holdninger og ord ikke udløser den forventede reaktion om inkludering kan udløse dybe frustrationer (Hasse 2011, s. 230). 5
6 Hermed påvirkes vilkårene for den interkulturelle læring. Vi gør kulturen mens vi in- og ekskluderer forbindelser i praksis (Hasse 2011, s.35). Hasse beskriver denne svære grænseflade som, De deltagere der kan overskue hele rammen og dermed overskue, hvad der befinder sig udenfor denne, findes nok ikke, og tolknings rammen er i konstant bevægelse (Hasse 2011, s. 211). Da alle medarbejdere er nyankomne, er der endnu ikke kollektivt vedtagne tolkningsrammer. På denne måde kan tolerancen og høfligheden blandt medarbejderne tolkes som velment, men dog så skrøbelig, at støvet hurtigt kan frastødes (ekskluderes), hvis ikke det passer på støvboldens flade. Denne ekskludering kan for eksempel være styret af følelser og fysiske påvirkninger (Hasse 2011, s. 211). Det betyder også, at in- og eksklusionen ikke er ens fra dag til dag. Den er konstant i bevægelse. Her kan eksemplet på et udsagn: Det er ligegyldigt med etnicitet, så længe man kan tale dansk fremhæves. Inklusionen af denne ikke danske medarbejder er betinget af, om han kan tale dansk. I dette udsagn kan der være en underliggende følelse eller holdning, som påvirker forhold i det sociale miljø i kulturen. Den sociale del af kulturen gør medarbejderne fra første møde. Sårbarheden er stor og de har ikke gjort kulturen tilstrækkeligt til at kunne føle sig uden risiko for eksklusion. Medarbejdernes velvilje til at give udtryk for deres oplevelse af kulturen og den interkulturelle læring, kan bidrage værdifuldt til konsulentens fremtidige design af undervisningsforløb. De efterspørger læring og ny viden. De udtrykker glæde og forventning i fællesskabet. Dog er de samlet under vilkår, hvor der ikke tages tilstrækkelig højde for behovet for rammesætning og bevidst kulturgøren. I konteksten kan konsulenten betragtes som den erfarne og er dermed også i højere grad ansvarlig for, hvilke kulturmarkører der inkluderes i kulturen. Konsulenten kan i sit design fremme kommunikation, refleksioner og forbløffelser og dermed gøre disse til kulturmarkører, som øger muligheden for at stige i læringstrin. Konsulenten må tage højde for sårbarheden, usikkerheden og medarbejdernes frygt for eksklusion. Her kunne for eksempel i designet arbejdes med rammesætning, kontraktering og opmærksomhed rettet mod refleksioner ang. medarbejdernes fælles tredje (Høier 2011, s. 24ff). Konsulenten kan tage ansvar for fordelinger i grupper, placeringer i rummet og styre en proces, hvor der formuleres samarbejdsaftaler og italesættes, hvilke kulturmarkører der ønskes fælles vedtagne. Tiltag som disse kan fremme den interkulturelle læring og imødekomme den tvivl, angst og smerte, medarbejderne måtte opleve i konteksten (Hasse 2011, s. 216). Referencer Foucault, M. (1984). The ethic of care for the self as a Practice of freedom. Interview udført af Raul Fornet- Betancourt, Helmut Becker og Alfredo Gomez- Müller. In: Bernauer, J. og Rasmussen, D. (1988 eds.): The final Foucault. MIT Press, Cambridge, Massachusetts. Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer. (1.udgave). Samfundslitteratur. Høier, M. O. (2011). Kreativ Procesledelse. 1.udgave, 1.oplag, Dansk psykologisk Forlag. Keiding, T.B. & Laursen, E. (2007). Gregory Bateson - Systemisk læringsteori. I Ritchie, T. (2007). Teorier om læring en læringspsykologisk antologi. Side Billesø & Baltzer. 1 udgave. 6
7 Kvale, S. (2010). Interview introduktion til et håndværk. (2. udgave). Hans Reitzels Forlag. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 2, 2012) under temaet Vejledning, refleksion og forandringer. 7
KULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereOplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse
Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereVellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere
Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere Thomas Pallesen, Lone Simonsen og Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereEfterværn og udslusning. - At være ny i samfundet
Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.
Læs merePS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereForum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl
Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereVidendeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem
Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract
Læs mereMannaz Lederuddannelse med netværk
Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereDidaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds
Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereAfrapportering af test 2. Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Afrapportering af test 2 Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Processen BIF optimerer brevene Breve optimeres på baggrund af analysen, anbefalingerne samt inputtet til
Læs mereBoost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs merewww.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA
www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereNLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse
NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mere