Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse"

Transkript

1 Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Tina Risager Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract 28 mennesker mødes for første gang. De er nu kollegaer. De samles i en gammel bygning og starter alle et nyt arbejdsliv. Fælles for dem er, at de er gået ind i social- og sundhedssektoren. De har forskellige aldre, køn, etnicitet, tidligere beskæftigelse mv. Alt er muligt - dog så skrøbeligt. Sammenhængen mellem kultur og læring er fokus i denne artikel. Artiklen skal bidrage med ny viden angående medarbejdernes oplevelse af forhold i det sociale miljø i kulturen og den interkulturelle læring. På denne baggrund vurderes konsulentens mulighed for at designe fremgangsmåder i undervisningen, som styrker den interkulturelle læring. Introduktion Jeg undres over om forhold i det sociale miljø i kulturen påvirker læringen som sker interkulturelt. I denne artikel er interkultur et udtryk for det, der opstår, når flere kulturer - (alders, køns, etnisk osv.) mødes og er i relation med hinanden. Hvordan oplever de at være i dette nye fællesskab? Hvad lærer de af hinanden - og hvordan? Hvordan forstås kulturbegrebet i denne kontekst? Og hvordan står læring og kultur i forhold til hinanden? Det primære ønske med det empiriske studie, der præsenteres i artiklen, er, gennem en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse og deltagerobservationer at producere ny viden angående medarbejdernes oplevelse af forhold i det sociale miljø i kulturen og den interkulturelle læring. Denne viden kan anvendes som faglig inspiration til konsulenter og undervisere. Derudover til egen læring, idet jeg har en faglig interesse i at vurdere konsulentens mulighed for at designe fremgangsmåder i undervisningen, som styrker den interkulturelle læring. I denne sammenhæng er jeg forsker i eget felt. Teoretisk metode På det teoretiske plan finder artiklen sin inspiration hos professor og antropolog Cathrine Hasse. Hasse beskæftiger sig med forståelsen af kultur som noget vi gør, i forbindelse med at vi in- og ekskluderer forbindelser i praksis. Hun forklarer kulturen som en støvbold, hvor partikler kan sidde fast eller frastødes. Dette er et billede på in- og eksklusioner i kulturen (Hasse 2011, s. 35). Denne forbindelse kan forstærkes eller afskæres, og det er i denne mekanisme kulturens grænser opstår. På denne måde er kulturbegrebet meget dynamisk og i konstant bevægelse. Ifølge Hasse lærer nyankomne i en kontekst ikke en fastlagt kultur, men en kultur i bevægelse. Kulturelle læreprocesser, hvorigennem vi lærer at skabe forbindelser mellem genstandsartefakter, handlinger, betydninger. (Hasse 2011, s.147) 1

2 Disse komplekse forbindelser betegnes som kulturmarkører, der er et synligt objekt, som peger mod et forgrenet netværk af relaterede betydninger, der kan in- og ekskludere såvel betydninger som fysiske manifestationer af ord, genstandsartefakter, handlinger og mennesker (Hasse 2011, s.149). I forbindelse med mit feltarbejde ved social- og sundhedsmedarbejderne vurderes Hasses tilgange relevante. Alle medarbejdere er nyankomne på samme tid, det er kun konsulenten, som tidligere har været i rummet og som kender rammerne i undervisningskonteksten. Hasse skelner mellem de erfarne og de nyankomne i kulturforståelsen. Hun tillægger den erfarne et større ansvar i forhold til at sætte tolkningsrammer, og beskriver, at nyankomne forsøger at tolke kulturmarkører indenfor samme ramme som de erfarne (Hasse 2011, s.182). I denne sammenhæng betragtes konsulenten som den erfarne. Ifølge Hasse kan angsten for at handlinger, holdninger og ord ikke udløser den forventede reaktion om inkludering udløse dybe frustrationer (Hasse 2011, s. 230). Der er tvivl, angst, smerte, når man ikke får de forventede reaktioner, og glæde, når man får den rigtige respons fra feltet (Hasse 2011, s. 216). Med inspiration af Hasses kulturforståelse ses en klar sammenhæng mellem læring og kultur. Hasse er inspireret af Gregory Batesons læringsteori (Hasse 2011, s.149). Bateson forstår læring som, forandringer i den måde, hvorpå et individ responderer på en given hændelse. Der kan være tale om både forandringer i forståelse og/eller forandringer i adfærd (Keiding & Laursen 2007, s. 54). Hasse følger beskrivelsen hen over tre af de fire indbyrdes afhængige trin, der beskrives af Bateson, idet det fjerde, som er meget overordnet, udelukkes (Hasse 2011, s. 150). Det er i denne læreproces, der som tidligere nævnt kan ske såvel in- som eksklusion af betydninger, fysiske manifestationer af ord, artefakter, handlinger og mennesker. Hvor Bateson anvender ordet forandringer i den måde hvorpå et individ responderer på anvender Hasse betegnelsen forbløffelse om den reaktion der sker i læreprocessen. Og Der skal noget særligt til før vi lader os forbløffe af forskelle (Hasse 2011, s.175). I konteksten med Social- og Sundhedsmedarbejderne i undersøgelsesfeltet er det interessant at undersøge og læse (Hasse 2011, s. 28), hvordan de oplever den forbløffelse eller den nye måde at respondere på. Empirisk metode Det empiriske studie bygger på en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse suppleret med deltagerobservationer på undersøgelsesdagen. Det kvalitative fokus understøttes ved at lade spørgsmålene være primært åbne og med mulighed for og tid til refleksion. Hasse argumenterer for, at, hvis forskeren skal lave en ansvarlig analyse af virksomhedskulturen som en empirisk funderet analyse, er det ikke nok at acceptere ledelsens eller enkelte udvalgte medarbejderes udlægning. Og det er vigtigt at positionere sig, så man kommer rundt i virksomhedens 2

3 hjørner og kroge og får talt med så mange forskellige slags medarbejdere (Hasse 2011, s.150ff). Det har således været en vurdering af, hvad der bedst kan bidrage til artiklens to formål. Evalueringen gennemføres i undervisningstiden. Muligheden for at sige fra overfor deltagelse oplyses. Som forsker i eget felt indtænkes den magt, der er i afhængighedsforholdet mellem medarbejderne og konsulent (Foucault 1984, s.11). For medarbejderne beskrives, at undersøgelsen handler om, hvordan de oplever kulturen og den læring, der sker på tværs af holdet. Læringen mellem konsulent og medarbejdere nedtones. Svarene giver de skriftligt. Spørgsmålene er formuleret med et kvalitativt sigte og de læses højt. Der gives tid til at svare skriftligt. Medarbejderne får mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Det tilstræbes at skabe en rolig, tryg og god atmosfære. Validiteten af undersøgelsen vil være påvirket, både af medarbejdernes forskellige skriftlige og dansksproglige forudsætninger. Ligeledes af magtrelationer, og af, at der udføres forskning i eget felt (Kvale 2010, s. 164 og 191ff). 21 ud af 21 mulige medarbejdere deltog i besvarelsen af spørgeskemaerne. Deltagerobservationerne er systematisk nedskrevet hen over de fem undervisningsdage. Efter endt undervisning har jeg i en logbog skrevet observationer i forhold til det sociale miljø i kulturen og i forhold til den interkulturelle læring. På undersøgelsesdagen skrev jeg umiddelbart efter spørgeskemainterviews observationer angående medarbejdernes respons på deltagelsen i undersøgelsen. Observationer og medarbejdernes tilkendegivelser Konteksten beskrives ud fra de deltagerobservationer, der er udført i feltarbejdet. Følgende er uddrag fra observationer, der er foretaget inden og på selve undersøgelsesdagen: Der er mødt 21 medarbejdere op på undersøgelsesdagen. Aldersspredningen er fra år. Medarbejderne kommer fra forskellige faggrupper og tidligere jobs. Det samlede erfaringsgrundlag er bredt. Der er 5 forskellige nationaliteter repræsenteret. Lokalet er ca. 80 m2. Det er opdelt af en foldedør i midten. Noget af pladsen bruges til øvelser, gruppearbejde mv. Rummet er lyst. Der er 8 vinduer. Bordene er skoleborde fra 1970 erne og stolene er kontorstole på hjul. Bordene står på rækker med fire medarbejdere ved hver række. De er vendt mod tavlen. Medarbejderne har sat sig ved samme plads som de foregående fire undervisningsgange i faget At arbejde med ældre. Tavlen er grøn og der bruges kridt og svamp. I undervisningen anvendes desuden projektor. Der er to store opslagstavler med tilbud og oplysninger. Nogle af medarbejderne har taget tre kander kaffe og en kande te med ind på et bord. Der står engangskrus derved. Undervisningen har i dag handlet om observation af de mest elementære, dog vitale, elementer i mødet med den ældre. Der er gennemgået undervisning i puls, bevidsthedsniveau, blodtryk, mave/tarmfunktion mv. Dagen indeholder tavleundervisning, gruppearbejde angående en case, drøftelser to og to og diskussion i plenum. I gruppearbejdet sidder to af grupperne i lokalet, mens to andre grupper går ind i et andet lokale. Under gruppearbejdet er der mere stille mellem medarbejderne. Nogle forlader gruppen og går ud for at ryge. Der småsnakkes og medarbejderne nikker og smiler til hinanden. Fremgangsmåden på denne dag har været tilrettelagt i stil med de øvrige dage. I slutningen af dagen introduceres ønsket om at modtage en evaluering på deres oplevelse af forhold i det sociale miljø i kulturen og udbytte af den interkulturelle læring. 3

4 Aldersspredningen mellem medarbejderne er mellem år. Der er seks mænd og femten kvinder. Fem nationaliteter repræsenteres blandt de undersøgte. Tidligere beskæftigelse tegner et billede af mangfoldighed. Fra dagplejemor til traktormekaniker, maler, arbejdsløs og salgsassistenter mv. Ved bearbejdning af medarbejdernes svar fremhæves to temaer, som fortæller om medarbejdernes oplevelser i konteksten: Forhold i det sociale miljø Den interkulturelle læring. Forhold i det sociale miljø Medarbejderne blev i spørgeskemaet spurgt: Hvordan oplever du, at jeres forskelligheder kommer til udtryk? Kommenter for eksempel i forhold til alder, køn, tidligere beskæftigelse, etnicitet, andet. Her svarer 21 ud af 21 mulige. Ingen af de adspurgte nævner problemer eller andet i forhold til etnicitet. Der kommenteres positivt på kønsforskellene og hvordan de to køn kan supplere hinanden i et kvindefag. Der kommenteres såvel positivt som negativt på aldersforskellene. Det kommer til udtryk i formuleringer som: vi kan lære af dem, der har mere erfaring, de ældre fastholder mig, de unge sidder og ser på mobil, problemer med småsnakken, fra især de unge i undervisningen mv. Disse svar bidrager til at forstå nogle forhold i det sociale miljø. Der gives udelukkende udtryk af negativ karakter fra den ældste gruppe mod de yngres småsnakken og brug af mobiltelefoner. Dette siges ikke verbalt, men observeres i gestikulationer mellem medarbejderne. Dette usagte kan ifølge Hasse blive en kulturmarkør og senere blive årsag til eksklusioner i det sociale miljø (Hasse 2011, s.209). Citaterne om at de ældre fastholder mig og vi kan lære af dem, der har mere erfaring, kan forstås som respekt for de ældste medarbejdere, men også en flugt fra eget ansvar i det sociale aspekt og i forhold til læringen. Svarene på dette spørgsmål stemmer delvist overens med deltagerobservationerne, der er foretaget på holdet. Der er en klar opdeling af den måde medarbejderne placerer sig ved bordene. De yngste sidder sammen og de ældste sidder sammen. Mændene sidder sammen to og to. De fire ikke-danskere sidder spredt mellem resten af holdet. Medarbejdernes tilkendegivelse i form af problemer med småsnakken kan være en antydning om, at der savnes mere styring og rammesætning i konteksten. Det sociale miljø på holdet beskriver medarbejderne med formuleringer som: Fint, har det personligt bedst med min egen aldersgruppe, der er ingen kritik, stor respekt, nogen man svinger mere sammen med, det er lidt op til en selv mv. Observationerne af det sociale rum tegner et billede af medarbejdere, som er meget venlige overfor hinanden. De grupperer sig i rummet, så de sidder sammen i aldersgrupper. I pauserne er grupperingen nogenlunde den samme. Der observeres dog yderligere et mønster at rygerne på tværs af alder går udenfor sammen. De ikke-danske er meget inkluderede i gruppen. Flere gange observeres det, at de bliver centrum for ros og anerkendelse for deres velvilje til at uddanne sig og tale dansk. Det er ligegyldigt med etnicitet, så længe man kan tale dansk, mener en medarbejder. Dette udsagn kan tolkes som en overfladisk tolerance og inklusion, som meget hurtigt kan vende til eksklusion (Hasse 2011, s. 216ff). Inklusionen er betinget af, at medarbejderen kan tale dansk. Der observeres en overtolerance, hvor medarbejderne smiler til og roser hinanden. Dog er der i medarbejdernes udsagn forbehold og underliggende sårbarhed og usikkerhed overfor hinanden. Dette kan være udtryk for den tvivl, angst og smerte, som Hasse kendetegner en situation, hvor man ikke får den rigtige respons på sine handlinger og ord. 4

5 Den interkulturelle læring På spørgsmål angående hvordan medarbejderne har oplevet tavleundervisning, gruppearbejde, drøftelser to og to, øvelser to og to, debatter på holdet, nævnes her nogle fremtrædende og gentagne typer af svar fra medarbejderne. Her beskrives gruppearbejdet med formuleringer som: Er rigtig godt, men det er svært at holde fokus, nogle gange taler vi slet ikke om emnet, svært at holde fokus, glider nemt ud i snak. Disse tilkendegivelser bidrager til at forstå, hvordan de oplever betingelserne for den interkulturelle læring. I forhold til tavleundervisning beskriver nogle deltagere, at den: er rigtig god, men det er svært at sidde stille, informativ, teoretisk, tavleundervisning er et højere niveau, føler at jeg lærer meget. Der gives yderligere svar, men særlig disse to undervisningsmetoder kommenteres. Svarene kan udtrykke, at medarbejderne meget gerne vil drøfte og debattere i relation med hinanden. Dog oplever de, at det er svært at holde fokus og være målrettet i gruppearbejdet. Observationen af gruppearbejdet stemmer overens med medarbejdernes svar. De giver hinanden plads til privat snak, rygning mv., hvilket resulterer i, at der ikke udfordres og forbløffes i gruppearbejdet. Alle inkluderes i støvbolden (Hasse 2011, s. 211). Dog, som tidligere nævnt er denne inklusion overfladisk og skrøbelig. Medarbejderne giver udtryk for at være glade for at høre hinandens meninger, men de kommer hurtigt til at tale om og gøre andre ting. I forhold til spørgsmålet angående den interkulturelle læring, kommer de til at hæmme muligheden for at stige i læringstrin (Hasse 2011, s. 69). Det kan muligvis være et udtryk for frygten for eksklusion, hvis der bliver for meget kant i holdninger og udtryk. I forhold til tavleundervisningen observeres medarbejderne som engagerede og motiverede for læring. De giver udtryk for at være glade for den nye viden. Debatten mellem medarbejderne observeres som mere ærlig, vedholdende og med personlige kanter, når der er styring fra konsulenten. Her er tolkningsrammen i højere grad defineret af konsulenten dog med påvirkninger fra medarbejderne (Hasse 2011, s. 147). Konsulenten er i konteksten den erfarne og medarbejderne er alle nyankomne. Konsulentens udfordring Som tidligere nævnt, skal der ifølge Hasses læringsforståelse ske forbløffelser mellem de tre læringstrin, før der er tale om læring. Dette kan opleves som en frustrerende udvikling (Hasse 2011, s. 219). Det er konsulentens udfordring at fremme disse forbløffelser i en kultur, som kan rumme de frustrationer, der ifølge Hasse, er en del af læringsprocessen. Medarbejderne efterspørger ny viden og udtrykker glæde ved at lære. Dog observeres en sårbarhed og usikkerhed, som ligger lige under overfladen. Svarene kan antyde, at det opleves mest sikkert i det rum, hvor der er styring fra konsulenten. Her er tolkningsrammen kontrolleret af konsulenten og medarbejderne kan gennem kommunikation forbløffes og reflektere, med mulighed for at stige i læringstrinnene. I det rum, hvor der er gruppearbejde mistes fokus og risikoen for eksklusion kan opleves i højere grad. Ved at medarbejderne ikke udfordrer hinanden gennem små forstyrrelser udebliver muligheden for forbløffelsen og dermed at stige i læringstrin. Overtolerance kan blive en kulturmarkør i form af angst og usikkerhed. Angsten for, at handlinger, holdninger og ord ikke udløser den forventede reaktion om inkludering kan udløse dybe frustrationer (Hasse 2011, s. 230). 5

6 Hermed påvirkes vilkårene for den interkulturelle læring. Vi gør kulturen mens vi in- og ekskluderer forbindelser i praksis (Hasse 2011, s.35). Hasse beskriver denne svære grænseflade som, De deltagere der kan overskue hele rammen og dermed overskue, hvad der befinder sig udenfor denne, findes nok ikke, og tolknings rammen er i konstant bevægelse (Hasse 2011, s. 211). Da alle medarbejdere er nyankomne, er der endnu ikke kollektivt vedtagne tolkningsrammer. På denne måde kan tolerancen og høfligheden blandt medarbejderne tolkes som velment, men dog så skrøbelig, at støvet hurtigt kan frastødes (ekskluderes), hvis ikke det passer på støvboldens flade. Denne ekskludering kan for eksempel være styret af følelser og fysiske påvirkninger (Hasse 2011, s. 211). Det betyder også, at in- og eksklusionen ikke er ens fra dag til dag. Den er konstant i bevægelse. Her kan eksemplet på et udsagn: Det er ligegyldigt med etnicitet, så længe man kan tale dansk fremhæves. Inklusionen af denne ikke danske medarbejder er betinget af, om han kan tale dansk. I dette udsagn kan der være en underliggende følelse eller holdning, som påvirker forhold i det sociale miljø i kulturen. Den sociale del af kulturen gør medarbejderne fra første møde. Sårbarheden er stor og de har ikke gjort kulturen tilstrækkeligt til at kunne føle sig uden risiko for eksklusion. Medarbejdernes velvilje til at give udtryk for deres oplevelse af kulturen og den interkulturelle læring, kan bidrage værdifuldt til konsulentens fremtidige design af undervisningsforløb. De efterspørger læring og ny viden. De udtrykker glæde og forventning i fællesskabet. Dog er de samlet under vilkår, hvor der ikke tages tilstrækkelig højde for behovet for rammesætning og bevidst kulturgøren. I konteksten kan konsulenten betragtes som den erfarne og er dermed også i højere grad ansvarlig for, hvilke kulturmarkører der inkluderes i kulturen. Konsulenten kan i sit design fremme kommunikation, refleksioner og forbløffelser og dermed gøre disse til kulturmarkører, som øger muligheden for at stige i læringstrin. Konsulenten må tage højde for sårbarheden, usikkerheden og medarbejdernes frygt for eksklusion. Her kunne for eksempel i designet arbejdes med rammesætning, kontraktering og opmærksomhed rettet mod refleksioner ang. medarbejdernes fælles tredje (Høier 2011, s. 24ff). Konsulenten kan tage ansvar for fordelinger i grupper, placeringer i rummet og styre en proces, hvor der formuleres samarbejdsaftaler og italesættes, hvilke kulturmarkører der ønskes fælles vedtagne. Tiltag som disse kan fremme den interkulturelle læring og imødekomme den tvivl, angst og smerte, medarbejderne måtte opleve i konteksten (Hasse 2011, s. 216). Referencer Foucault, M. (1984). The ethic of care for the self as a Practice of freedom. Interview udført af Raul Fornet- Betancourt, Helmut Becker og Alfredo Gomez- Müller. In: Bernauer, J. og Rasmussen, D. (1988 eds.): The final Foucault. MIT Press, Cambridge, Massachusetts. Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer. (1.udgave). Samfundslitteratur. Høier, M. O. (2011). Kreativ Procesledelse. 1.udgave, 1.oplag, Dansk psykologisk Forlag. Keiding, T.B. & Laursen, E. (2007). Gregory Bateson - Systemisk læringsteori. I Ritchie, T. (2007). Teorier om læring en læringspsykologisk antologi. Side Billesø & Baltzer. 1 udgave. 6

7 Kvale, S. (2010). Interview introduktion til et håndværk. (2. udgave). Hans Reitzels Forlag. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 2, 2012) under temaet Vejledning, refleksion og forandringer. 7

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere

Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere Thomas Pallesen, Lone Simonsen og Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011 Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere