Bedre læring gennem bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre læring gennem bevægelse"

Transkript

1 2015 UC Syddanmark, Haderslev Louisa Schnake LH Bedre læring gennem bevægelse Hvad ligger teoretisk set bag fordringen fra Undervisningsministeriet i 2014 om mere bevægelse og motion i skolens hverdag, hvordan kan sproglærere efterkomme fordringen og hvilke udfordringer kan der opstå i denne sammenhæng?

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Formål med undersøgelsen Undersøgelsesmetode Eksisterende viden om sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring (State of art) Det sundhedsmæssige perspektiv Praksisdokumentation Det udviklingspsykologiske perspektiv ifølge Jean Piaget Praksisdokumentation Det neurofysiologiske perspektiv Delkonklusion Begrebsafklaring Fysisk aktivitet, bevægelse og motion Handlingsorienteret undervisning ifølge Hilbert Meyer Brain Breaks Den nye Folkeskolereform og de nye forenklede Fælles Mål Opgavens empiri Undersøgelsesmetoden Spørgeskemaundersøgelse Indsamlede observationer Egne gennemførte undervisningssekvenser i praksis Resultater Empirisk analyse Mere bevægelse i skolens hverdag? God idé dog svært at omsætte! Integreret bevægelse i boglig undervisning - med faglig sammenhæng Konkrete handlingsforslag i praksissammenhængen Delkonklusion Bevægelse kombineret med boglig undervisning uden faglig sammenhæng Konkrete handlingsforslag i praksissammenhængen

3 9.3.2 Delkonklusion Metodekritik Kritik af rammebetingelser og spørgeskemaet Kritik af observationer Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag Spørgeskema om sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring Praksiseksempel Du bist dran Praksiseksempel Finde Paare Praksiseksempel Wer bist du?

4 1 Indledning Ifølge flere forskningsbaserende undersøgelser afspejler der sig et generelt billede af ca. 2/3 af verdens børn, der bevæger sig for lidt. (Liebertz, 1999) Det skyldes formegentligt den stadig forandrede hverdag børnene kommer til at møde i dag. En øget konsumrus og et kolossalt tilbud af legetøj forhindrer at børnene efterkommer deres naturlige trang til at bevæge sig og opdage verden. Det største problem for børn er en ubalance mellem for mange kunstige verdener i forhold til for få reelle rum til at samle erfaringer, for meget passivitet og for lidt bevægelse og egenaktivitet, og endelig for meget fokus på auditive og visuelle sanser i forhold til inddragelsen af andre sanser. (Liebertz, 1999) Det er ingen ny tanke, at børn har godt af at bevæge sig og netop mangel på bevægelse kan have negative sundheds- og udviklingsmæssige konsekvenser. Selvom der siden den første skolelov i Danmark i 1814 har været intention om, at elever skal bevæge sig én time dagligen (Skole vi skaber skolen, skolen skaber os!, 2015), blev det først en realitet med den nye folkeskolereform fra august 2014 med præcis 200 års forsinkelse. Baseret på den enorme opblomstrende interesse for sammenhængen mellem bevægelse og læring, blev der i dialog mellem Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF) og idrættens organisationer skabt en konsensuskonference med det formål at belyse sagen. Erklæringen fra konsensuskonferencen fra 2011 peger blandt andet på en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, og redegør samtidig for aktuelle resultater fra hjerne-, intelligens- og læringsforskning. Følgelig forbedrer fysisk aktivitet kognition i form af arbejdshukommelse og opmærksomhed, fremmer en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer, øger dannelsen af hjernens strukturelle og funktionelle ændring og fremmer derved læring. (Kulturministeriet, 2011, s. 5) Med den nye skolereform fra 2014 blev der lagt op til mere kropslig læring og en mere åben skole, hvorigennem der ønskes at opnå et fagligt løft af folkeskolen. Ved inddragelsen af nye aktivitetstimer, der understøtter og supplerer undervisningen, og gør dagen mere spændende og afvekslende (Undervisningsministeriet, Aftaleteksten om et fagligt løft af folkeskolen, 2013, s. 12), og et krav om mindst 45 minutter bevægelse om dagen, får kroppen en ny og mere fremtrædende rolle i fremtidens skole. (Jensen, 2014) 4

5 Næsten et år efter etableringen af folkeskolereformen er inddragelsen af bevægelse i skolerne generelt set stadig en stor udfordring, både for skoler og faglærere. Den aktuelle undersøgelsesrapport Forsøg med læring i bevægelse fra Undervisningsministeriet konstaterer fx, at der stadig er spørgsmålet om, hvordan vi gør det bedst muligt blandt andet i forhold til de enkelte fag, aldersgrupper og skoletyper. (Bugge, et al., 2015) Som offentlig institution har skolen hermed en enorm stor indflydelse på modvirkningen af børnenes mangel på bevægelse,, og det handler om at finde en tilstrækkelig løsning på udfordringerne. Inddragelsen af bevægelse i form af supplerende aktivitetstimer bliver håndteret af hver enkel skoleleder, men som kommende tysklærer er jeg meget interesseret i spørgsmålet om, hvordan netop sprogundervisning (baseret på et kommunikativ-funktionelt sprogsyn) kan kombineres med fysiske aktiviteter. Samtidig rejser sig selvfølgelig også spørgsmålet om mulige udfordringer og dilemmaer både af praktisk karakter og i bestræbelsen på at sikre tilstrækkelig kvalitet i bevægelsesaktiviteterne. I min praktikperiode var jeg derfor optaget af Undervisningsministeriets fordring om mere integreret bevægelse og motion, med specielt fokus på en konkret handlingsplan for sproglærerne og eventuel opstående udfordringer i tidlig sprogundervisning i tysk. På baggrund af disse overvejelser kommer jeg frem til min problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvad ligger teoretisk set bag fordringen fra Undervisningsministeriet i 2014 om mere bevægelse og motion i skolens hverdag, hvordan kan sproglærere efterkomme fordringen og hvilke udfordringer kan der opstå i denne sammenhæng? En undersøgelse af bevægelsesfokuserende læringselementer i tidlig fremmedsprogundervisning tysk 5

6 2 Formål med undersøgelsen Formålet med min undersøgelse er at få belyst hvad der ligger bag Undervisningsministeriet fordring om mere bevægelse i folkeskolens længere hverdag, hvordan man som sproglærer i tidlig tyskundervisning kan efterkomme fordringen samt at belyse mulige udfordringer ved inddragelsen af mere bevægelse i praksis. Denne detaljerede undersøgelse af sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring indeholder indsamlet empiri fra tre forskellige folkeskoler i Haderslev Kommune samt en eksempelklasse i tidlig tyskundervisning. Undersøgelsen skal fremme en mere bevidst og dyberegående forståelse af tematikken og kan give inspiration til andre folkeskolelærer, der skal leve op til de nye krav af folkeskolereformen fra august Undersøgelsesmetode Udgangspunktet for min analytiske survey-undersøgelse er det eksisterende, videnskabelige grundlag vedr. sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Først i opgaven redegør jeg derfor med afsæt i den forklarende forskningstype for den allerede dokumenterede sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. (State of art) Ved at belyse tre forskellige årsagsperspektiver giver jeg en forklaring på, hvordan tingene forholder sig. Udvalget af netop disse årsagsperspektiver som teoretisk fundament for min undersøgelse baserer på de mest betydningsfulde perspektiver i forhold til lærerprofessionen og aktuelle forskningsresultater. Afsnittet om det sundhedsmæssige perspektiv illustrerer årsager til en positiv påvirket sammenhæng mellem bevægelse og læring ud fra et sundhedsteoretisk syn. Det udviklingspsykologiske perspektiv tager udgangspunkt i den schweiziske psykolog Jean Piaget og omhandler hans teori om børns kognitive udvikling med fokus på bevægelsens betydning. I afsnittet om det neurofysiologiske perspektiv tager jeg afsæt i aktuel hjerneforskning og kommer nærmere ind på konkrete hjerneprocesser ved inddragelsen af fysiske aktiviteter. I begrebsafklaringsafsnittet gør jeg rede for de mest centrale begreber i opgaven. Afklaringerne står i direkte sammenhæng med mit efterfølgende løsningsforslag til problemformuleringen. 6

7 Jeg starter med en grundlæggende forståelse for bevægelse og fortsætter med definitionen af handlingsorienteret undervisning ifølge Hilbert Meyer. Afslutningsvis følger en kort definition af brain breaks. Efterfølgende redegør jeg for Undervisningsministeriets fordringer i den nye folkeskolereform fra august Jeg præsenterer både væsentlige aspekter fra selve skolereformen og påpeger relationen til de nye forenklede Fælles Mål i faget tysk som andetsprog. Herefter præsenteres undersøgelses- og forskningsmetoden samt mine empirisk indsamlede data, som danner grundlag for min undersøgelse og fremviser opgavens videnskabelige karakter. Undersøgelsesmetoden, rammebetingelserne og udvalgte forskningsmetoder bliver konkretiseret. Efterfølgende illustrerer jeg kort undersøgelsens resultater og sammenfatter de mest centrale aspekter blandt andet ved hjælp af visualiseringer. Efter jeg har givet en god overblik over de indsamlende empiridata, analyserer og vurderer jeg mine observationer og spørgeskemaresultater med afsæt i mine videnskabelige teorier. I tilslutning hertil præsenteres mulige handlingsforslag i form af egne gennemførte og dokumenterede undervisningseksempler i praksis. Hovedfokus i undersøgelsen ligger på to mulige handlingsforslag. Det første forslag drejer sig om inddragelsen af fysiske aktiviteter med en konkret sammenhæng til det faglige indhold i form af handlingsorienteret undervisning. Her orienterer jeg mig efter kompetenceområderne ifølge de nye forenklende Fælles Mål i tysk. Efterfølgende handler det andet løsningsforslag om inddragelsen af fysiske aktiviteter uden direkte faglig sammenhæng i form af læringspauser (såkaldte brain breaks ). I praksiseksemplerne skelner jeg mellem hurtige og aktive breaks og langsomme og afslappende breaks. En kritisk vurdering af undersøgelsen og dens forskningsmetoder bliver afhandlet i næste afsnittet. I forlængelse af analysen konkluderer jeg kort mine resultater og giver et detaljeret overblik over de mest centrale aspekter i forhold til undersøgelsens udgangspunkt. 7

8 Til at afrunde min videnskabelige opgave om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring i begynderundervisning i tysk, peger jeg på interessante perspektiver, der kan have betydning for videregående arbejde med emnet. 4 Eksisterende viden om sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring (State of art) Det videnskabelige fundament i min opgave består af tre forskellige årsagsperspektiver, der er væsentlige for en detaljeret grundviden om temaet: I. Det sundhedsmæssige perspektiv II. Det udviklingspsykologiske perspektiv ifølge Jean Piaget III. Det neurofysiologiske perspektiv 4.1 Det sundhedsmæssige perspektiv Det er imidlertid bevist, at akut bevægelsesmangel kan have negative konsekvenser på sundheden - det gælder både voksne og børn. Med hensyn til min undersøgelse fokuserer jeg efterfølgende hovedsagelig på børns sundhed. Her kan man konstatere, at skolen tidsmæssigt udgør den største del af hverdagen for børn. Hermed får skolen en betydningsfuld påvirkningsmulighed i forhold til børnenes sundhed. Når kroppen ikke står i centrum, er der større risiko for motoriske deficiter og efterfølgende læringsvanskeligheder. Kropsholdningsvanskeligheder, osteoporose, diabetes II, hjertekarsygdomme eller overvægt er typiske kendetegn på bevægelsesmangel. (Breithecker, 2002) I skolens sammenhæng opstår der nogle gange også negative følelser som vrede, angst og stress. Hvis der ikke er mulighed for en kropslig forarbejdning kan der opstå en opdæmning af negative følelser. Det kan komme til udtryk i form af hyperaktivitet, koordinationsproblemer, manglende koncentrationsevne eller en øget aggressivitet. (Liebertz, 1999) Aktuelle sundhedsvidenskabelige teorier argumenterer derfor for regelmæssig fysisk aktivitet som sundhedsfremmende og forbyggende i forhold til livsstilssygdomme. (Trénel, 2014) Praksisdokumentation Der findes et utal af gennemførte projekter i praksis, der underbygger hypotesen om en positiv sammenhæng af fysisk aktivitet i forhold til sundhed, trivsel, motivation og læring. 8

9 Det svenske Bunkefloprojekt er formentlig det mest systematiske og omfattende forsøg på at undersøge, i hvilket omfang antallet og karakteren af idrætstimer i folkeskolen har nogen effekt på [sundhed og] indlæring. (Kulturministeriet, 2011, s. 8) Eleverne fra årgangen 1999 fik i hele 9 års skolegang en forlænget skoledag med en daglig obligatorisk bevægelsestime, samt ekstra støttetimer for eleverne med særlige motoriske vanskeligheder. Resultaterne er overbevisende, og understreger hypotesen om at fysisk aktivitet forbedrer elevernes grovmotorik, deres koncentrationsevne og hermed også kompetencerne i boglige fag. Desuden kunne der i slutningen af projektet konstateres en positiv påvirkning af skolepræstationen i forbindelse med daglig bevægelse. (Kulturministeriet, 2011) Lignende internationale forsøg blev f.eks. gennemført i USA, hvor resultaterne om en øget koncentration, en positivt påvirket motivation ved eleverne, og bedre resultater på sundhedsplan også bekræfter antagelsen om en direkte sammenhæng. (Trénel, 2014) 4.2 Det udviklingspsykologiske perspektiv ifølge Jean Piaget Primært beskæftiger udviklingspsykologi sig med forandringer af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv. (Gyldendal, 2015) Generelt spænder udviklingsteorier over hele menneskets livsbane, men fokuserer traditionelt set mest på barndommen. Jean Piaget ( ) var en schweizisk psykolog, der har præget udviklingspsykologien enormt. I Barnets psykiske udvikling fra 1992 tematiserer Piaget blandt andet hans trinvise teori om børnenes kognitive udvikling. Grundprincippet er en antropologisk tilgang, der karakteriseres ved en forståelse af menneskets udvikling som en helhed, hvor tænkning og handling ikke kan ses adskilt fra hinanden. (Piaget, 1992) Ifølge Piaget er barnet således et handlende væsen, som forstår dets omverden gennem egen opdagelse og bevægelse. Det gensidige samspil mellem individ og omverden viser sig i form af tilpasningsprocesser (adaption). Ved hjælp af assimilation organiserer og konstruerer barnet en meningsfuld verden, hvor dets omverden bliver fortolket og tilpasses i et givet kognitivt skema. På den måde knytter barnet forbindelseslinjer mellem tidligere erfaringer og nye opdagelser. Når barnet afprøver sin forståelse i handling og hermed kommer i direkte kontakt med dets omverden, bliver tidligere assimilationsskemaer realitetstestet. I tilfældet af en 9

10 nonoverensstemmelse af omverden og barnets fortolkninger, bliver barnets skemaer justeret. Denne omdannelsesproces kalder Piaget for en akkommodationsproces. (Piaget, 1992) Han skelner mellem fire forskellige stadier i forhold til børnenes kognitive udvikling: 1. Det sensomotoriske stadium (0-1 ½ år) 2. Det præoperationelle stadium (1 ½ - 7 år) 3. Det konkrete operationers stadium (7 12år) 4. Det formelle operationers stadium (12-15 år) Med hensyn til min undersøgelse i en 5. klasse, tager jeg udgangspunkt i det konkrete operationers stadium (7-12år). Et grundlæggende kendetegn i dette stadium er barnets fortsættende behov for støtte i form af konkrete materialer. For at kunne danne en meningsfuld sammenhæng mellem eksisterende og nye kognitive skemaer, baserer læring på en billedlig og anskuelig forståelse af omverdenen. Fysiske aktiviteter og konkrete materialer støtter hermed udviklingen af læring. (Monico, 2009) Praksisdokumentation Et tilsvarende eksempel for en skolepædagogik, der tager afsæt i et helhedsorienterede menneskesyn er Rudolf-Steiner-pædagogikken. Udgangspunkt for Steinerskolen fra slutning af 1800 tallet er fælles læring af og med hinanden, der sigter hermed på at udvikle børn til hele mennesker. Denne forståelse baserer på det holistiske og antropologiske menneskesyn og tager afsæt i barnets kognitive udviklingstrin. (Carlgren, 2009) Karakteristisk for denne reformpædagogik er et øget fokus på, at både barnets intellektuelle, kunstneriske og kropslige evner skulle fordres i skolen. Ved at tilbyde eleverne en bred variation af teoretiske, håndværksmæssige og kunstneriske fag understøtter man en helhedsorienteret dannelse af børn. Inddragelsen af kroppen som centralt udgangspunkt i undervisning forstås som understøttende måde til at fremme børnenes motoriske kompetencer. I praksis sker det fx gennem forhindringsbaner, drejestole eller specielle fag som eurytmi og sløjd. (Carlgren, 2009) 4.3 Det neurofysiologiske perspektiv Udgangspunktet for den eksisterende neurofysiologiske viden om sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer er dyreforsøg, der blev gennemført på intakte og hjerneskadede 10

11 individer. Gennemførte eksperimenter viste, at motion i større eller mindre omfang [kunne] fremme og støtte genoptræningen af de kognitive funktioner, som [var] ramt af en hjerneskade. (Kulturministeriet, 2011, s. 9) Men inden for de seneste år er der sket et enormt fremskridt i forhold til forskningsmetoder i neurovidenskaben. Ved elektrofysiologiske og billeddannende (scannings-) metoder kan der i dag dokumenteres plastiske forandringer i nervesystemets netværk. I forsøg om indlæringsprocesser kombineret med fysisk aktivitet, har der vist sig en direkte forbindelse til varige plastiske og strukturelle ændringer af de involverende hjerneområder. (Kulturministeriet, 2011) Netop i barndommen er den neuronale plasticitet højst og bliver mest påvirket af bevægelse. (Spitzer, 2006) Ved læringsprocessen dannes der enkelte nerveceller i hjernen, såkaldte neuroner. Forbindelserne mellem disse neuroner betegnes som synopser, der er essentielle for effektiv læring. Når en impuls nu møder synopsen forstærker den forbindelseslinjen og der dannes bro til allerede tilgængelig viden. På den anden side svækkes sjælden eller aldrig brugte synopser i løbet af tiden. Jo flere forbindelseslinjer der bliver etableret gennem nervecellerne, jo større er følgelig muligheden for en vellykket informationsoverførelse. (Ukendt, Lernen braucht Bewegung, 2015) Hyppige gentagelser og mangfoldige aktiviteter spiller således en central rolle i forhold til øget indlæring, hukommelse og motivation. (Storm, 2014) Med hensyn til fysisk aktivitet undersøger Jesper Mogensen (professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet) desuden mekanismer [i hjernen], der ligger bag de positive effekter af fysisk aktivitet. (Kulturministeriet, 2011, s. 10) Kropslig bevægelse medfører typisk en øget blodcirkulation i hjernen og fremmer hermed forbindelser mellem nerveceller. Allerede ved 25 Watt kropsaktivitet (fingerbevægelser, balanceøvelser eller at tygge tyggegummi) stiger blodcirkulationen i hjernen med ca. 13,5 %. (Breithecker, 2002) Under høj kropslig intensitet udskilles desuden såkaldte neurotrofiner som fx Brain Derived Neurotrophic Factor (forkortet BDNF), der supplerende medfører en øget produktion af nerveceller. (Kulturministeriet, 2011) 11

12 I forhold til et konkret svar på spørgsmålet om hvilke typer af fysisk aktivitet, der har størst effekt på læring, er der behov for yderligere forskning. (Natter, 2015) 4.4 Delkonklusion I de sidste år blev det helhedsorienterede menneskesyn og dets didaktisk forståelse for effektiv læring genopdaget og understøttet med nye erkendelser fra hjerne-, lærings- og sundhedsforskning. Pestalozzis gamle antagelse, at hoved, hånd og hjerte kan danne en læringsenhed, forstås imidlertid som videnskabelig grundlag for effektiv læring. (Liebertz, 1999) Inden for det pædagogisk-psykologiske forskningsfelt defineres kroppen blandt andet som en følelsesmæssig og en relationel dimension (Kulturministeriet, 2011, s. 9) og kropskontakt forstås som den mest oprindelige form for social kommunikation. (Kulturministeriet, 2011, s. 9) Tilsvarende kommer der i Piagets psykologiske udviklingsteori af børn til udtryk, at bevægelse er et helt grundlæggende behov for at kunne opleve sig selv og omverdenen. Dette danner udgangspunkt for en handlingsorienteret undervisning med fokus på konkrete materialer og fysiske aktiviteter. Især når man fokuserer på børnenes sundhed er tilstrækkelig bevægelse af afgørende betydning. For at forhindre livsstilsygdomme og motoriske deficiter som fx diabetes II, overvægt eller en usund kropsholdning anbefales derfor regelmæssig fysisk aktivitet. Også neurofysiologiske erkendelser bekræfter hypotesen om en positivt påvirket sammenhæng mellem bevægelse og læring. Viden om hjernens processer og den opståede vækst af forbindelser mellem enkelte nerveceller påvirket af kroppens aktivitet, er derfor væsentlig grundviden for lærere i skolesammenhænge. Sammenfattende kan man konstatere, at fremskridtet og nye erfaringer i neurofysiologien, udviklingspsykologien og skoleteoretiske perspektiver, afspejler sig i et forandret læringsbegreb (helheds- og praktiskorienteret læring) og et forandret skolebegreb (skole som livsrum). Konceptet af skolen i bevægelse baserer følgelig på talrige videnskabelige dokumenterende årsager, der står i gensidig sammenhæng til hinanden. (Arzberger & Erhorn, 2013) 12

13 5 Begrebsafklaring 5.1 Fysisk aktivitet, bevægelse og motion I undersøgelsen bruges begreberne fysisk aktivitet, bevægelse og motion synonymt. Alle disse sproglige begreber peger på en forbindelse med det kropslige og dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen (Sommer, 2015) i kroppen. Dog omfatter det mange forskellige aktiviteter som fx at løbe, at tegne eller at spise. I forhold til en grundig begrebsafklaring er det også essentielt at nævne, at menneskelige følelser forstås som indre bevægelse. (Sundhedsstyrelsen, 2001) 5.2 Handlingsorienteret undervisning ifølge Hilbert Meyer Handlungsorientierter Unterricht ist ein ganzheitlicher und schüleraktiver Unterricht, in dem die zwischen dem Lehrer und den Schülern vereinbarten Handlungsprodukte die Organisation des Unterrichtsprozesses leiten, so dass Kopf- und Handarbeit der Schüler in ein ausgewogenes Verhältnis zueinander gebracht werden können. (Meyer, Unterrichts-Methoden,1:Theorieband, 2011, s. 214) (Egen oversættelse af citatet: Handlingsorienteret undervisning er en helhedsorienteret og elevaktiv undervisning, hvor aftalte handlingsprodukter styrer organisationen af undervisningsprocesser, for på den måde at bringe hoved- og håndarbejde af eleverne i balance.) Ifølge den tyske didaktiker og professor i skolepædagogik Hilbert Meyer tager handlingsorienteret undervisning udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn. I denne sammenhæng forstås helheden som menneskes krop, sanser, følelser, tanker og handlinger. I praksis fokuserer handlingsorienteret undervisning sig på en elevorienteret form for undervisning. Elevernes subjektive og objektive interesser bliver respekteret og inddraget i planlægningen. (Meyer, Unterrichts-Methoden,1:Theorieband, 2011) Lærere og elever samarbejder følgelig om en målrettet undervisning, som typisk er præget af høj elevaktivitet. Ydermere skal organisationen af undervisningen kombinere forskellige arbejdsformer (metodemangfoldighed) for at sikre en balance mellem hoved- og håndarbejde. Inddragelsen af fysiske aktiviteter og kombinationen af forskellige læringskanaler har en positiv indflydelse på læring og er hermed kendetegnet af den handlingsorienteret undervisning. (Meyer, Was ist guter Unterricht?, 2010) 13

14 5.3 Brain Breaks Det er imidlertid videnskabelig bevist, at tidsfaktoren er en afgørende faktor i læringsprocessen. Når man løbende lærer om det samme indholdsmæssige stof og hermed kun aktiverer de samme nerveceller, bliver de på et bestemt tidspunkt trætte. Denne forstyrrelse af hjerneprocesser medfører en partiel blokering af indlæring. Hjernen trænger følgelig en pause, hvor det er muligt at bearbejde og lagre nye informationer på langvarige systemer. Denne nysortering i hjernen er således årsag til at pauser og søvn er essentielt for god læring. (Breithecker, 2002) Betegnelser som mind breaks, power breaks, power pause, brain breaks eller energizers taler overordnet om såkaldte læringspauser. I skolens sammenhæng skal aktive pauser i løbet af timen medføre at eleverne indimellem kommer op og får sig rørt. (Laustsen & Thisgaard, 2014, s. 28) Når hjernen får en kortvarig pause, får den samtidig mere energi og power, så den arbejder hurtigere og mere koncentreret efterfølgende. Ifølge neurovidenskaben bliver de nye informationer konsolideres mere effektivt, og forankrer sig bedre i det enorme net af nerveceller. (Müller & Pizecker, 1900) Allerede små afbrydninger i form af bevægelser med lavt intensitet (at gå, at stå op og sætte sig ned) påvirker kroppens kredsløb positivt og sætter ilt- og sukkerkredsløbet i balancen igen. Konkrete tegn på elevernes behov for læringspauser viser kropslige aktiviteter som f.eks. hyppigt skiftende siddestillinger eller udstrækninger af eleverne. En på det helhedsorienterende menneskesyn baserende forklaring er børnenes naturlig bevægelsestrang. (Xanthos, 2013) Samlet set findes der et stort antal af mulige fysiske aktiviteter, der egner sig til en læringspause. I min undersøgelse fokuserer jeg på kategorierne hurtige og aktive breaks og langsomme og rolige breaks. 6 Den nye Folkeskolereform og de nye forenklede Fælles Mål Baserende på erklæringen fra konsensuskonferencen i efteråret 2011 og de nye internationale erkendelser fra hjerne-, lærings- og intelligensforskning i forhold til sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring, fokuserer folkeskolereformen 2014 nu på en mere varieret og bevægelsesorienteret skolehverdag. Målet med heldagsskolen er blandt andet at opnå et fagligt løft af folkeskolen. 14

15 Ved anvendelsen af mere aktiv og moderne undervisning og i form af nye aktivitetstimer, vil regeringen opnå bedre resultater i fremtiden. Aktivitetstimer forstås ifølge reformen som ekstra tid til bevægelse, dog adskilt fra boglig undervisning. Formålet med inddragelsen af adskilte bevægelsesaktiviteter er at [understøtte og supplere boglig] undervisning og gør dagen mere spændende og afvekslende. (Undervisningsministeriet, Aftaleteksten om et fagligt løft af folkeskolen, 2013, s. 12) I praksis skal aktivitetstimerne derfor primært indeholde fagligt understøttende aktiviteter, motion og bevægelse [fx bevægelsesbånd] og aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling. (Undervisningsministeriet, Aftaleteksten om et fagligt løft af folkeskolen, 2013, s. 23) I det der skal etableres mindst 5-9 ekstra aktivitetstimer om ugen (svarende til gennemsnitlig mindst 45 min. bevægelse om dagen) forholder folkeskolereformen sig mest til kvantiteten af fysiske aktiviteter. Men i forhold til kvaliteten af fysiske aktiviteter er det relativ frit for kommunerne og friskolerne at indholdsudfylde og organisere aktiviteterne. (Jensen, 2014) Også i tyskfagets vejledning anbefales en varieret og anvendelsesorienteret undervisning (Undervisningsministeriet, Vejledning for faget tysk, 2014) Der findes utalrige muligheder for også at gøre den faglige undervisning mere fysisk aktiv. I skolens sammenhæng betyder det fx et øget fokus på aktivitetspædagogik og konkrete handlingsorienterede undervisningsformer. På den måde understøtter man supplerende barnets naturlig bevægelses- og opdagertrang. Da jeg i min undersøgelse hovedsaglig har fokus på bevægelse i tidlig tyskundervisning, skelner jeg derfor overordnet mellem to forskellige former for motion og bevægelse i undervisningen: I. Integreret bevægelse i boglig undervisning med faglig sammenhæng II. Bevægelse kombineret med boglig undervisning - uden faglig sammenhæng (Bache & Jeppesen, 2014) 15

16 7 Opgavens empiri Ud fra den videnskabsfilosofiske betragtning danner min empiri udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang. For at leve op til kravene fra Bekendtgørelsen 2010 belyser jeg både udvalget og indsamlingsmetoden af mine empiriske data. (Nass & Ravn, 2010) Jeg besluttede mig for en kombination af både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder for at opnå en mere grundig undersøgelse af min problematik. 7.1 Undersøgelsesmetoden Formålet med min undersøgelse er for det første at undersøge konkrete handlemuligheder for sproglærere i folkeskolen for at efterkomme fordringen fra Undervisningsministeriet om mere bevægelse i hverdagen. Supplerende tager jeg også afsæt i mulige udfordringer ved inddragelsen af bevægelse. Som udgangspunkt undersøgte jeg således lærernes grundviden og erfaringer om sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring i form af et spørgeskema, og ved deltagelsen i tidlig tyskundervisning og mine supplerende observationer dannede jeg mig følgelig et overblik over lærernes grundlægende undervisningspraksis. På baggrund af den nye opnåede viden, afprøvede jeg egne undervisnings aktiviteter, der i høj grad var baseret på de to førnævnte muligheder for inddragelsen af bevægelse i undervisningssammenhæng. Begrundelse for dokumenterende observationer, spørgeskemaet, samt egne gennemførte undervisningssekvenser: Jeg har valgt en kombination af både kvantitative og kvalitative forskningselementer for at opnå en mere grundig og mangfoldig undersøgelse af min problematik. Mine gennemførte spørgeskemaundersøgelser er baseret på en kombination af både åbne og lukkede spørgsmål, da man på den måde får et mere detaljeret og dybtgående indblik i forsøgspersonens svar. Som understøttende forskningsmateriale har jeg valgt at observere udvalgte undervisningssekvenser i en 5. klasse i tysk og analysere dem nærmere med henblik på mit emne. Dette danner grundlaget til mine egne bevægelsesorienterende eksempler i tidlig tyskundervisning, og blev derfor også gennemført først. Kun på den måde kunne jeg optimalt planlægge og tilpasse bevægelsesorienterede aktiviteter til min 5. klasse. 16

17 Mine konkrete handlingsforslag til Undervisningsministeriets krav er følgende baseret på min indsamlede empiri, og kan bruges som inspirerende praksiseksempler. 7.2 Spørgeskemaundersøgelse Rammebetingelser og fremgangsmåde for spørgeskemaet: Men hensyn til besvarelsen af spørgeskemaer besluttede jeg mig for en anonym og håndskrevet version hvor jeg selv var til stede, for at give mulighed for kort at gennemgå tvetydige spørgsmål eller ulæselige svar til sidst. Min beslutning tager afsæt i, at en besvarelse med computeren øger risiko for en manipulering, forstået på den måde, at internettet kunne bruges til at opslå svarene. For at opnå en stor validitet og en høj repræsentativ værdi, blev spørgeskemaet uddelt i alt til 4 forskellige folkeskoler i Haderslev Kommune. Alle på dette tidspunkt ansatte tysklærere blev bedt om at besvare 6 spørgsmål om den nye folkeskolereform fra august 2014 med hensyn til sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring. I min undersøgelse indgår der dog kun svar fra 3 folkeskoler (Haderslev Realskole, Sønder Otting Skole, Fællesskolen Starup Øsby) og i alt 10 tysklærer med erfaring i tyskbegynderundervisning, der hovedsaglige er ansæt ved Haderslev Realskolen. Min henvendte respondentgruppe består følgelig af 10 tysklærere (gruppe af deltager) og var baseret på frivillig deltagelse. Hermed står deltagerne ikke i direkte eller personlig kontakt til mig som lærerperson. Mit spørgeskema fremstår som en stikprøveundersøgelse, da andelen med 10 deltagere i alt ikke kan ses som repræsentativt nok i forhold til at generalisere resultaterne til hele lærerpopulationen i Danmark. Spørgsmålenes indhold: Indholdsmæssigt drejer de 6 spørgsmål sig om den nye folkeskolereform fra august 2014 med særlig fokus på realiseringen af fordringen om mere bevægelse og motion i skolens hverdag. Ved kombinationen af åbne og lukkede spørgsmål fokuserer de første tre spørgsmål på generel baggrundsviden, hvorimod de sidste tre spørgsmål omhandler lærernes egen praksis og holdning til reformen. Den kvalitative og hermed mere fordybende besvarelse sikrede jeg ved at formulere svarende i tekstform. 17

18 1. Generel baggrundsviden Lærerne skal bedømme deres holdning til den nye folkeskolereform med kravet om mere bevægelse og motion i skolens hverdag. Svarmulighederne er meget godt, godt, ok, mindre godt og dårligt (spørgsmål 1). Efterfølgende skal mulige årsager for reformen nævnes i tekstform (spørgsmål 2). Derudover bliver lærerne bedt om at give eksempler på konkrete former for fysiske aktiviteter, som de enten har hørt om eller selv har afprøvet i praksis (spørgsmål 3). Hensigten med disse tre spørgsmål er at kunne danne en generel oversigt over respondenternes baggrundsviden. Dette forgår ved at kortlægge hvilken generel holdning lærerne har til fordringen om mere bevægelse og motion i skolens hverdag - samt hvilken viden de har om årsager, begrundelser og konkrete former for fysiske aktiviteter (praksiseksempler). 2. Lærernes praksiserfaring De følgende tre spørgsmål handler om lærernes personlige erfaringer med inddragelsen af fysiske aktiviteter i undervisning. Fordele og udfordringer, eller eventuelle dilemmaer bliver afhandlet i tekstform, hvor lærerne skal give en skriftlig forklaring og eksempler, der er baseret på deres egne erfaringer (spørgsmål 4 og 5). Jeg besluttede mig for ikke at angive svarmuligheder i dette tilfælde, da lærerne ikke skal påvirkes af givne svarmuligheder, men i stedet selv skal overveje hvilke fordele og udfordringer de har mødt i praksis. Det sidste spørgsmål tematiserer lærernes andel af brug af fysiske aktiviteter i undervisning. Ved at kunne svare med stort set altid, nogle gang eller stort set aldrig vurderer lærerne i hvor vidt et omfang de inddrager bevægelse (spørgsmål 6). Målet med disse tre spørgsmål er at fremstille lærernes praksiserfaringer, både positive og negative. 7.3 Indsamlede observationer Rammebetingelser og fremgangsmåde ved indsamlede observationer i en 5. klasse i tyskundervisning: I min undersøgelse påtog jeg mig rollen som observatør som deltager, og synliggjorde offentligt min rolle som forsker. Jeg introducerede mig selv som person og mit formål med undersøgelsen. På den måde havde jeg mulighed for at synliggøre min noteskrivning uden at jeg forstyrrede eleverne / læreren og hermed undervisningen. 18

19 Beslutningen for min observationsklasse (5. klasse) var baseret på kravet om begynderundervisning i tysk og en erfaren tysklærer. I alt udgør mine respondenter i den udvalgte klasse 10 piger og 10 drenge i aldersperioden fra år. På tidspunktet af observationen var en elev sygemeldt. Tidsperioden for observationen blev begrænset til uge 48 i 2014, som svarede til 2 tysktimer. For at sikre en detaljeret og grundig observation, udarbejde jeg en form for semistruktureret observationsramme. Jeg har inddelt observationsrammen i områder ud fra min teori og forforståelse, for at kunne fastlægge mit fokuspunkt under iagttagelsen. Dog med hensyn til uventede iagttagelser og refleksioner som der også var mulighed for at notere. Semistruktureret observationsrammes indhold: Indholdsmæssigt belyser min semistrukturerede observationsramme omfanget, indholdet og form af fysiske aktiviteter integreret i tidlig tyskundervisning. Inddelingen i to bestemte hovedtemaer baseret på forforståelser og teorien om sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring. Det første centrale hovedtema tematiserer inddragelsen af bevægelse kombineret med boglig undervisning uden faglig sammenhæng (brain breaks). Det andet hovedtema fremstiller følgelig bevægelse integreret i boglig undervisning med faglig sammenhæng (aktiv undervisning). 7.4 Egne gennemførte undervisningssekvenser i praksis Med udgangspunkt i denne opnåede grundviden af lærernes undervisningspraksis og ved at samle inspiration af forskellige projekter (f.eks. Skole i bevægelse ), udvalgte jeg enkelte fysiske aktiviteter. Her skelnede jeg mellem de to nævnte løsningsforslag om inddragelsen af bevægelse og motion i skolens hverdag i praksis. Løsningsforslaget om bevægelse integreret i boglig undervisning med faglig sammenhæng blev opdelt efter kompetenceområder ifølge de nye forenkle Fælles Mål, og repræsenterer en handlingsorienteret undervisning med inddragelsen af bevægelse. Løsningsforslaget om bevægelse kombineret med boglig undervisning uden faglig sammenhæng illustrer herimod forskellige øvelser inden for kategorien brain breaks. I analysedelen kommer jeg nærmere ind på de to nævnte handlingsforslag og fortolker, vurderer og reflekterer over mine gennemførte praksiseksempler med hensyn til teorierne. 19

20 8 Resultater I det følgende afsnit præsenteres kort mine indsamlede empiriske data, mens jeg fokuserer på de mest betydningsfulde aspekter i forhold til min undersøgelse. Jeg tager udgangspunkt i kondenseringen af spørgeskemaets resultater (både åbne og lukkede spørgsmål) og supplerer resultaterne med enkelte resultater fra min observationsramme. Supplerende besluttede jeg mig for en visualisering af de mest centrale aspekter, for at give et bedre overblik over resultaterne. Figur 1: Mulige årsager for folkeskolereformens fordringer om mere bevægelse Sundhedsfremmende "Stigende overvægt blandt socialt svagt stillende børn." (lærercitat) "Unge bevæger sig mindre og mindre i vores mediesamfund."( lærercitat) "En sund krop giver en sund sjæl og dermed bedre indlæring." (lærercitat) Øget læring gennem inddragelsen af sanser "[eleverne lærer] bedre, når hele kroppen er inddraget." (lærercitat) "Bedre læring, fokus og koncentraion i timerne." (lærercitat) Vurderingen af spørgeskemaet viser sundhedsaspektet og en øget læringseffekt gennem inddragelsen af sanser som de hyppigst nævnte begrundelser for folkeskolereformens fordring om mere bevægelse og motion i skolens hverdag (spørgsmål 2), som stemmer overens med mine personlige udgangshypoteser. Et typisk svar fremstiller fx udtalelsen, at [eleverne lærer] bedre, når hele kroppen er inddraget. (lærercitat). Her svarede lærerne blandt andet på grundlag af deres erfaringer. 20

21 Figur 2: Inddragelsen af fysiske aktiviteter i undervisningen 20% 20% Stort set altid Nogen gang Stort set aldrig 60% I relation til alle adspurgte tysklærer svarede 2 ud 10 lærer (20 %), at de stort set altid inddrager fysiske aktiviteter i deres tyskundervisning. Det er ydermere positivt at kunne observere, at overordnet set mere end halvdelen nogen gang lever op til kravene om mere bevægelse (spørgsmål 6). Men selvom størstedelen (90 %) af adspurgte folkeskolelærere anser folkeskolereformens fordring om mere bevægelse og motion i skolens hverdag som en positiv aspekt, viser sig alligevel et paradoksalt billede (spørgsmål 1). Den reelle andel af tysklærere, der stort set aldrig inddrager fysiske aktiviteter i egen undervisning er forholdsvis stort (20%) (spørgsmål 6). Figur 3: Mulige udfordringer i forhold til etableringen af folkeskolereformen (kilde: lærercitater) Forstyrrelser af koncentration "[Nogle] har svært ved at finde tilbage og fokus i skolearbejdet efter "pausen"." Inddragelsen af fagligt stof "Kan vi nå pensum?" "Svært at få [fysiske aktiviteter] i et faligt indhold." "Effekten [af inddragelsen af fysiske aktiviteter] er ringe." Ledelse under selve aktiviteterne "Der skal være klar ledelse i klasserummet - klare regler og tegn." "Man skal sætte en tidshorisont." 21

22 Årsagen til at hver 5. lærer ikke lever op til fordringen kan blandt andet hænge sammen med udfordringerne i form af mangel på viden, redskaber eller idéer. Netop inddragelsen af fagligt stof ses som en stor udfordring, og lærerne er bekymret over, om [de kan] nå pensum? (lærercitat) (spørgsmål 5). En anden udfordring påviser ledelsen under selve aktiviteterne. 4 ud 10 lærere (40 %) nævnte klare regler og tegn (lærercitat) som en begrundet forudsætning for en succes med aktiv undervisning (spørgsmål 5). I min praktikperiode viste det sig desuden, at eleverne først skal vænne sig til en ny form for undervisning. Tidsaspektet og en gennemtænkt introduktion er afgørende faktorer. I tilfældet af et usystematisk arbejde med bevægelse i form af brain breaks, kan eleverne også møde udfordringer med henblik på overgangen efter pausen. De kan have svært ved at finde tilbage og fokus på skolearbejdet efter pausen (lærercitat). 9 Empirisk analyse I det følgende afsnit analyserer jeg mine empirisk indsamlede data ved at knytte dem til mine videnskabelige teorier. De tre videnskabelige årsagsteorier understøtter hinandens opfattelse af betydningen af bevægelse i læringsprocessen, og bruges derfor skiftevis til at fortolke resultaterne. Desuden tager jeg afsæt i en glidende overgang mellem den kvantitative og den kvalitative analyse af mine data, for på den måde at kunne opnå en handlingsvejledende undersøgelse. 9.1 Mere bevægelse i skolens hverdag? God idé dog svært at omsætte! Med udgangspunkt i min spørgeskemaundersøgelse er størstedelen af deltagende folkeskolelærere overraskende positivt indstillet over for den nye folkeskolereform og dens fordring om mere bevægelse og motion i skolens hverdag (spørgsmål1). Det generaliserede billede fra medierne, at folkeskolelærerne generelt er pessimistiske og umotiverede stemmer ikke umiddelbart overens med mine resultater. Hovedsageligt handler lærernes utilfredshed om ændringerne af forberedelsestid for undervisningstimer. I forhold til reformens delaspekt om mere bevægelse og motion er det svært at synes dårligt om (lærercitat). Ved de længere skoledage og flere faglige timer (lærercitat) har børnene specielt behov for små pust og ilt til hjernen (lærercitat) undervejs, siger flere adspurgte folkeskolelærer. Lærernes holdninger kan ses i sammenhæng med sundhedsmæssige argumenter, der tematiserer fordelen ved øget bevægelse og flere kropslige aktiviteter i hverdagen. De førnævnte 22

23 livsstilssygdomme som fx diabetes II eller overvægt og deficiter i motorikken kan eksempelvis nævnes i denne sammenhæng. Nogle lærere noterede blandt andet oplevelser af bedre læring gennem sanserne (lærercitat) og en hermed mere effektiv undervisning, som ydermere bliver bekræftet gennem de nyeste resultater fra hjerneforskning. Neurodidaktikken argumenterer nemlig for, at kombinationen af flere sanser ved indlæringsprocessen forstærker opbyggelsen af synopserne mellem neuronerne i hjernen. (Spitzer, 2006) På samme måde virker gentagelser af samme aktiviteter understøttende for denne proces. Jo flere sanser (læringskanaler) der bliver brugt ved informationsindførelsen, jo flere synopser bliver etableret mellem de tilsvarende neuroner. På den måde oprettes mangfoldige hukommelsessporer i hjernen, der medfører bedre erindring. (Spitzer, 2006) Med henvisning til en visualisering af sammenhængen mellem inddragelsen af sanserne og læringseffekten kan man tydeligt se i hvor høj grad læringseffekten bliver påvirket. Egenaktivitet og hermed kombinationen af flere sanser bidrager mest effektivt til opbyggelsen af synopser i hjernen (90%). (Liebertz, 1999) 23

24 Denne erkendelse kan også ses i relation til Piagets tilsvarende teori om læring gennem egen opdagelse og bevægelse. (Piaget, 1992) Det viste sig desuden, at de fleste lærere er enige om, at mere motion skaber bedre læring, fokus og koncentration i timerne (lærercitat). Årsagsudsagn som disse blev typisk nævnt som mulig grund for Undervisningsministeriets fordring om mere bevægelse (spørgsmål 2), men alligevel opfatter hver anden folkeskolelærer i undersøgelsen det som besværligt (lærercitat) eller ikke særlig nemt (lærercitat) at omsætte disse krav i egen undervisning (spørgsmål 5). Denne holdning kan følgelig være en begrundelse for, at 20 % af adspurgte folkeskolelærere næsten aldrig inddrager bevægelse og motion i deres tyskundervisning (spørgsmål 6). Det er opsigtsvækkende at hver 5. lærer ikke lever op til de nye krav på grund af manglende viden eller manglende handlingsværktøjer. Netop dette scenario er en øjenåbner for mig som kommende tysklærer, da det er væsentligt for en god sprogtilegnelse at leve op til tyskfagets krav om en anvendelsesorienteret og aktiv (sprog)undervisning. (Undervisningsministeriet, Vejledning for faget tysk) Mine observationer i en 5.klasse i tyskundervisningen viste tilsvarende en ubetydelig lille andel af undervisningsaktiviteter, hvor flere sanser samtidig var i spil. Enkelte lytteopgaver i form af afspillende tysk-cd-tekster og læseopgaver udgjorde tværtimod hovedandelen i timerne. Kun høre- og synssansen blev primært fokuseret, og det betyder samtidig, at denne form for tyskundervisning udelukker de resterende sanser i høj grad. Hvis i klasseværelset [mest er] fokus på sansning af et umådeligt lille udsnit af det, vi som biologiske væsener har kapacitet til (Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og læring, 2015), udnytter skolen ikke elevernes ressourcer optimalt. I praksis skal lærerne derfor være opmærksomme på visse signaler. Opmærksomhedsforstyrrelser som hyppige skiftende siddestillinger, udstrækninger, behov for at pille ved noget eller andre kropslige signaler (Breithecker, 2002, s. 4 - oversættet af Louisa Schnake) er ofte tegn på en systematisk regulering af menneskes bevægelsestrang. Ved hjælp af min observationsramme noterede jeg mindst 13 ud af 19 elever i min 5.klasse, der viste førnævnte signaler på kropslig bevægelsestrang. Efter 18 minutter undervisningstid begyndte 24

25 de første elever at strække sig ud, at snakke med naboen og til sidst at miste koncentrationen fuldstændig. I samtalen med tysklæreren efter timen viste det sig, at det specielt var elever med særlige behov, der udtrykte kendetegn for manglende koncentration. Ifølge læreren hænger elevernes kropslige bevægelsestrang dog ikke sammen med forstyrrelser, uro og generel uønsket adfærd i timen. Begrundelsen i denne sammenhæng var manglende respekt over for lærerne (lærercitat). Alle tegn på bevægelsestrang som fx at skifte siddepositionen (observationsramme) og specielt leg med små genstande (observationsramme) blev øjeblikkeligt negativ kommenteret og hermed undertrykket af tysklæreren, så der ikke var plads til bevægelse længere. Ifølge Piaget bliver akkommodationsprocessen hermed forstyrret og børnene kan ikke oprette de kognitive skemaer, der baserer på egne kropsliggjorte erfaringer med deres omverden. Andre udsagn som fx de kan simpelthen ikke sidde stille og lytte (lærercitat) påpeger en fejltagelse i interpretationen af børnenes behov for kropslig bevægelse. Neurobiologiske erkendelser kan bruges som videnskabelig forklaring på, at netop denne adfærd fremmer opbyggelsen af synopserne, da ikke kun lyttesansen er i spil. (Bache & Jeppesen, 2014) Bevægelse i klasserummet og aktive elever påvirker selvfølgelig støjniveauet i klassen og det kan virke forstyrrende (lærercitat) for nogle lærer. Men det er imidlertid videnskabelig bevist, at børn kun kan koncentrere sig i dobbelt så lang tid som de er gamle. Det svarer til gennemsnitlig 20 til 22 minutter i en 5.klasse i den danske folkeskole, inden eleverne begynder at blive ukoncentreret. (Beck, Wie lernen wir?, 2003) For at omgå opstående uro og manglende koncentration i timerne (baserende på elevernes kropslig bevægelsestrang) og for at leve op til kravene af den nye folkeskolereform, kan sproglærere i tidlig tyskundervisning gøre brug af mine følgende to afprøvede løsningsforslag til inddragelsen af bevægelse i undervisning. Det første løsningsforslag repræsenterer mine samlede praksiseksempler af integreret bevægelse i boglig undervisning med faglig sammenhæng, hvorimod det andet løsningsforslag fokuserer på bevægelse kombineret med boglig undervisning, men uden sammenhæng til den faglige undervisning. 25

26 9.2 Integreret bevægelse i boglig undervisning - med faglig sammenhæng Bevægelse integreret i boglig undervisning, der har en direkte sammenhæng til det faglige indhold, betegnes også som aktiv undervisning eller handlingsorienteret undervisning. (Meyer, Was ist guter Unterricht?, 2010) Nyeste resultater i fremmedsprogdidaktikken peger på en afvisning af skarpe didaktisk-metodiske koncepter som den audiolinguale metode eller den kommunikative didaktik. Funk argumenterer eksempelvis for, at ikke alle læringsmål kan nås med specielle læringsmetoder, og at der hellere skal være tale om didaktisk-metodiske principper i form af vejledning og inspiration til lærere. (Ende, Grotjahn, & Kleppin, 2013) Internationale institutioner som Geothe-Instituttet anbefaler derfor et antal principper for fremmedsprogundervisning, herunder også handlingsorientering. Ifølge europaratet betragtes eleverne som sociale handlende personer, der skal løse kommunikative opgaver. (Ende, Grotjahn, & Kleppin, 2013, s oversættet af Louisa Schnake) Derfor er det essentielt vigtigt, at eleverne møder autentiske læringssituationer, som opfordrer dem til at anvende sproget (funktionel sprogsyn). (Ende, Grotjahn, & Kleppin, 2013) Ifølge Hilbert Meyers definition af handlingsorienteret undervisning, gælder inddragelsen af fysiske aktiviteter som en form for variation i undervisningsmetoder (såkaldt: metodemangfoldighed). Undersøgende og eksperimenterende tilgange til ny viden og afveksling af forskellige arbejdsformer som projektarbejde, gruppearbejde eller værkstedsarbejde kombineret med bevægelse forstås som et brud i hverdagen. (Meyer, Was ist guter Unterricht?, 2010) Det virker rytmiserende for undervisningen og giver mulighed for en naturlig balance mellem anspændelse og afslapning. (Monico, 2009) Dokumenterende hjerneprocesser påstår ydermere fordele for en øget læringseffekt, når eleverne lærer legende og med hele kroppen (lærercitat) (spørgsmål 4). Baserende på viden om handlingsorienteret undervisning skal inddragelsen af fysiske aktiviteter foregå på fagenes præmisser og optimere elevernes tilegnelse og erkendelse af faglige begreber. Men nogle gange opstår der også problemer med hensyn til udførelsen af fysiske aktiviteter. Pladsmangel (lærercitat) og dårlige rammefaktorer i skolen (lærercitat) er store udfordringer, som lærerne skal tage højde for (spørgsmål 5). Med blik på en mulig løsning betyder det, at selve aktiviteterne kræver grundig planlægning og styring fra lærerens side. I samarbejde med eleverne 26

27 kan der laves aftaler om klare [spille]regler (lærercitat) som virker strukturerende. Det giver en vis ro og hermed en større lyst til at anvende bevægelse og hermed bryde undervisnings gamle traditioner Konkrete handlingsforslag i praksissammenhængen De omtalte fysiske aktiviteter, som jeg selv afprøvede i en begrænset tidsperiode i praktik, kan kategoriseres med hensyn til kompetenceområder i de nye forenklede Fælles Mål i tysk som andetsprog for klassetrin. Eksemplerne er bare et udvalg af utallige mange muligheder for inddragelsen af bevægelse At fremme Mundtlig kommunikation i og gennem bevægelse Obligatorisk skal eleverne i klasse kunne kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. (Undervisningsministeriet, De nye forenklede Fælles Mål - Tysk) Jeg prøvede derfor at etablere en daglig rutine ved brug af den fysiske aktivitet Du bist dran. Øvelsen styrker især elevernes ordforråd i den nævnte kategori. Aktiviteten er en handlingskæde, der fokuserer mest på lytning, gentagelse og forståelse af simple tyske sætninger. I løbet af de første par timer øvede jeg 10 forskellige aktionskort med eleverne. Jeg startede med at trække et kort og oplæste handlingsaktionen. Jeg visualiserede selve handlingen gennem en tilsvarende bevægelse. (Fx sætning: Ich öffne das Fenster. bevægelse: at åbne vinduet eller sætning: Alle stellen sich hin. bevægelse: at rejse sig fra en stol ) Allerede efter to uger kunne eleverne arbejde selvstændigt med aktionskortene. En elev udvalgte et kort, oplæste sætningen, udførte bevægelsen og udvalgte en anden klassekammerat til at udføre øvelsen. Nogen kort involverede enkelte elever, hvorimod andre kort skulle udføres af hele klassen. I det forsættende arbejde med aktionskortene kunne eleverne efterhånden udføre handlingerne uden behov for en understøttende bevægelse til at starte med. På dette tidspunkt tilføjede jeg nye aktionskort til aktiviteten Du bist dran. I denne øvelse tilegnede eleverne sig et ordforråd i forhold til hyppige brugte sætninger eller begreber, som de så selv kunne anvende når de fx skulle på toilettet eller havde et spørgsmål. 27

28 Videnskabelig forklaring: Gennem forbindelsen af konkrete handlinger (visualisering af aktiviteterne) med sproget (tyske formuleringer) bliver flere forskellige forbindelseslinjer etableret i hjernen. De nye informationer kan således bedre forankres i hjernen. En mangfoldig tilgang i form af inddragelsen af flere læringskanaler øger hermed chancen for en varig forandring af nervestrukturer. (Spitzer, 2006) De hyppige gentagelser i løbet af de første to uger påvirkede følgelig en forstærkelse af synopser, således at eleverne efter en bestemt tidsperiode også kunne forstå og udføre sætningen uden behov for en visualisering i starten At fremme Skriftlig kommunikation i og gennem bevægelse Overordnet er målet at eleverne kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. (Undervisningsministeriet, De nye forenklede Fælles Mål - Tysk) Jeg arbejdede i mit undervisningsforløb desuden med Tiere und deren Eigenschaften. Øvelsen Finde Paare fokuserede mest på læsning og elevernes forståelse af tekster på skrift. Jeg blev inspireret af et simpel memoryspil og overvejede hvordan man kunne integrere bevægelse. Baseeret på den samme grundidé i et memoryspil, skulle eleverne også finde par, der passede sammen. Dog skulle spillepladen være hele klasseværelset, eller lige som i mit tilfælde: gangen foran klasselokalet. Imens der blev dannet makkerpar (2-3 elever) uddelte jeg billedkortene på en side af gangen. Hver gruppe fik så afleveret en kuvert med ca. 15 sætningskort. Her tog jeg udgangspunkt i en tidligere opgave, hvor eleverne havde skrevet talrige sætninger om dyr. På selve ordkortet stod således elevernes fx Das Tier kann bellen., Das Tier ist schwarz und weiß eller Das Tier ist groß und grau. Eleverne skulle nu skiftevis læse et kort op og løbe over til den anden side af gangen for at hente det rigtige billedkort. Opgaven lyd: Finde das passende Tier. Konkurrenceaspektet og tidspres var en ekstra fordel med hensyn til motivationen. Til sidst gennemgik vi alle par, for at sikre at alle havde fundet de rigtige svar. Videnskabelig forklaring: I denne aktivitet er fokus ikke umiddelbart på bevægelse som understøttende læringskanal, men mere på argumenter fra sundhedsaspektet og neurovidenskaben. Som tidligere nævnt medfører kropslig aktivitet en øget blodcirkulation i hjernen, og hjerneprocesser bliver positiv stimuleret. 28

29 Dog skelner man mellem aktiviteter med lav intensitet og høj intensitet. I lav intensitet-aktiviteter er intensiteten ikke højt nok til, at der kommer en fysiologisk respons (fx øget frigivelse af BDNF). (Fysisk aktivitet og læring - en taksonomi, 2015) Herimod er intensiteten og varigheden i høj intensitet aktiviteter høj nok til, at der er en fysiologisk respons på den fysiske aktivitet. (Seelen, 2015) Øvelsen Finde Paare foregår med høj puls og samtidig inddrages faglige aspekter At fremme Kultur og samfund i og gennem bevægelse Overordnet er målet at eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur (Undervisningsministeriet, De nye forenklede Fælles Mål - Tysk). I rollespiløvelsen Wer bist du? tager jeg afsæt i færdigheds- og vidensområder i kategorien kulturmøder, hvor eleverne skal fokusere på deres kommunikative adfærd i mødet med tysktalende kulturer. (Undervisningsministeriet, De nye forenklede Fælles Mål - Tysk, 2014) Ifølge fagets vejledning er et funktionelt og interaktionelt sprogsyn (Undervisningsministeriet, De nye forenklede Fælles Mål - Tysk, 2014) af afgørende betydning. Sproget forstås som et redskab til kommunikation og eleverne skal derfor møde undervisningssituationer, hvor de selv anvender sproget aktivt. Øvelsen egner sig optimalt til at arbejde med præsentationer af sin egen person og små samtaler med fremmede personer. Som inspirationsmateriale fik eleverne en dialog mellem to personer, der kan ses i bilaget. Efter vi havde læste dialogen mellem Anna og Tim, skulle eleverne i grupper på to personer skrive deres egen samtale, hvor følgende elementer skulle inddrages: sich begrüßen, Namen nennen, Alter nennen, Hobbies nennen og sich verabschieden. Efterfølgende blev samtalen øvet og præsenteret i form af et rollespil, hvor også gestik og mimik skulle indgå. Videnskabelig forklaring: Baseret på den positive effekt af konkrete handlinger på kognition, er denne aktivitet følgelig et godt eksempel. Imens eleverne udførte rollespillet og kun anvender det tyske sprog kombineret med kropssprog og mimik i en konkret læringssituation, kan synopserne i hjernen bedre bearbejde de nye informationer. (Natter, 2015) Udtalelsen, bevægelser og indre forestillinger af situationen fremstiller således en mangfoldig tilgang til ny læring. 29

30 9.2.2 Delkonklusion Inden for de 3 følgende kompetenceområder mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund findes der et utal af handlingsorienterende muligheder til at inddrage bevægelse og motion. Erfaringer fra de deltagende lærere i undersøgelsen viser desuden, at alle kan nævne forskellige lignende former for fysiske aktiviteter, der egner sig til inddragelsen i undervisning. Stafet, orienteringsløb, gåture, speeddating, Quiz und Tausch, fluesmækkerleg eller ordjagt er kendte former for at gøre tyskundervisningen mere aktiv (spørgsmål 3). Det paradokse er dog andelen af lærere, der alligevel ikke anvender aktiviteterne i undervisningen. Mulige udfordringer ved handlingsorienteret undervisning kan tit begrundes i selve planlægningen af undervisningssekvenserne. Her er det væsentligt at man lægger mærke til de centrale udgangspunkter af handlingsorienteret undervisning. En elevorienteret og aktiv tilgang til læringsindholdet påvirker fx elevernes motivation positivt. Det er velkendt, at børn lærer bedst når de selv kan finde løsninger på opgaven. Den opståede lystfølelse efter en vellykket konsolideringsproces virker mere effektivt, end enhver udefrakommende belønning. (Monico, 2009) Ydermere spiller tidsaspektet en afgørende rolle med hensyn til mulige udfordringer. Det kræver lidt erfaring med handlingsorienteret undervisning, for at kunne planlægge en undervisningssekvens, der tager afsæt i fysisk aktivitet. Fokusset fra en fast tidsramme for læring bliver flyttet til fokusset på en mere bevidst læringsproces uafhængigt af tiden. Det handler om at eleverne gør sig konkrete erfaringer med det nye indhold og på den måde forankrer ny viden mere effektivt i hjernen. (Meyer, Was ist guter Unterricht?, 2010) Også ressourcerne, konkrete materialer og rammefaktorer kan fremstille en mulig udfordring. På Haderslev Realskolen er pladsmangel (lærercitat) tit en udfordring som lærerne skal tage højde for. De nævnte praksiseksempler er fra min praktikperiode og kan bruges som inspirationsmateriale til fri afprøvning hos andre tysklærere. 9.3 Bevægelse kombineret med boglig undervisning uden faglig sammenhæng I denne sammenhæng blev jeg fanget af et citat fra den tyske hjerneforsker Manfred Spitzer: Wir lernen ständig, auch wenn wir eigentlig nicht lernen. (Spitzer, 2006) (Egen oversættelse af citatet: 30

31 Vi lærer stadig, selvom vi egentlig ikke lærer.) Citatet peger på en væsentlig betydning af læringspauser (såkaldte brain breaks ) og dets betydning for effektiv læring. Selvom der er behov for mere forskning på dette område, viser internationale studier allerede at konsolideringsprocessen af data varer ca. mellem 6 10 minutter. (Müller & Pizecker, 1900) Baserende på denne viden tilpasses læringspauser tit førnævnte tidsperiode, og fysiske aktiviteter i form af breaks behøves ikke umiddelbart at vare længere. Forskningsresultater fra hjerneforskning peger desuden på, at læringspauser har størst effekt på eleverne med faglige udfordringer. (Laustsen & Thisgaard, 2014) Årsagen til denne observation er, at de korte aktive pauser giver et muligt pusterum og dermed opnås øget opmærksomhed og koncentration bagefter, som netop de faglige svage elever profiterer af. Også de adspurgte lærere kan mærke fordelen for nogle diagnose børn (lærercitat) og oplever tit smilende elever (lærercitat) når de inddrager små brain breaks (spørgsmål 4). Det er imidlertid også bevist at emotioner er væsentlige faktorer for indlæringsprocessen. I sin bog Lernen, Gehirnforschung und die Schule des Lebens peger Manfred Spitzer desuden på en tæt forbindelse mellem emotioner og kognitiv læring: Alle Methoden, die das Lernen mit Angst und Stress verbinden, können die Gehirnleistung enorm einschränken. (Spitzer, 2006) (Egen oversættelse af citatet: Alle metoder, der forbinder læringsprocessen med angst eller stress, kan begrænse hjernens ydelse enormt.) I modsætning til en negativ påvirkning af hjernepræstationen pga. angst eller stress, har emotioner som glæde og sjov således en positiv effekt på kognition. Udfordringer for inddragelsen af læringspauser uden direkte sammenhæng til den boglige undervisning er afhængige af lærepersonen og klassen. I tilfældet af usystematisk arbejde med breaks kan det føre til en øget uro og ukoncentration i klassen, da eleverne måske ikke er vant til denne positive form for forstyrrelser. Utryghed og usikkerhed (lærercitat) hos eleverne kan være signaler for behovet for en mere bevidst omgang med læringspauserne. Gentagelsen af et vist udvalg af øvelserne og forklaringer om formålet med læringspauser kan reducere negative virkninger. (Laustsen & Thisgaard, 2014) Aktuelle resultater bygger derfor på en kontinuerlig og systematisk anvendelse af breaks i undervisning (Laustsen & Thisgaard, 2014, s. 17), for at opnå en positiv effekt i forhold til en øget koncentration og indlæring. 31

32 9.3.1 Konkrete handlingsforslag i praksissammenhængen De omtalte fysiske aktiviteter, som jeg selv afprøvede i en begrænset tidsperiode i praktik, bliver kategoriseret som værende hurtige og aktive brain breaks og langsomme og afslappende brain breaks. Eksemplerne er bare et udvalg af utallige mange muligheder for inddragelsen af bevægelse og stammer fra Signe Bøtter-Jensen Hurtige og aktive brain breaks Lærerens Go! af Signe Bøtter-Jensen Øvelsen Lærerens Go! fokuserer på koncentrationsevnen. Læreren stiller en opgave, fx: Når jeg siger Go!, skal I: o Røre tre forskellige vægge o Finde tre forskellige klassekammerater og give dem en high five o Kravle under bordet og give din sidemakker en high five Når opgaven er udført, sætter eleverne sig hurtigt på deres plads og er klar til at modtage næste arbejdsopgave. Viskelæder-tik af Signe Bøtter-Jensen Øvelsen Viskelæder-tik tager afsæt i koncentrationsevnen kombineret med balanceøvelser. Alle elever tager et viskelæder og lægger det centralt oven på deres hoved. Der leges alle mod alle, hvor det gælder om at få de andre til at tabe deres viskekæder på gulvet. Reglerne siger, at man kun må gå rundt, men gerne puffe lidt til hinanden, kilde hinanden eller få den anden person til at grine. Når man har tabt ens viskelæder, stiller man sig ud til siden indtil alle har tabt deres viskelæder Langsomme og afslappende brain breaks Blind passager af Signe Bøtter-Jensen Øvelsen blind passager tager udgangspunkt i samarbejdsevnen. Eleverne finder sammen to og to og vælger den blinde passager og føreren. Den blinde passager føres rundt til genstande i lokalet. Her skal den blinde passager så åbne øjnene, sige tingens navn og huske det første bogstav i ordet. Den blinde passager føres rundt til forskellige ting i klasselokalet indtil forbogstaverne danner det ord, som føreren har bestemt. Nu skal det hemmelige ord blive gættet af den blinde passager. Efter en tur bliver roller udskiftet og øvelsen kan begynde forfra igen. 32

33 1-2-3 af Signe Bøtter-Jensen Øvelsen sætter fokus på koncentrationsevnen. Eleverne finder sammen to og to og stiller sig overfor hinanden. Skiftevis siger eleverne nu tallene i en sløjfe og fortsætter forfra efter 3-tallet. Efter lidt tid skiftes 1-tallet og 2-tallet ud med en bevægelse (fx bøj i knæ og klap på låret). Når eleverne har fundet den rigtige rytme, skiftes også 3-tallet ud med en bevægelse (fx drej en omgang på stedet). Det er vigtigt, at tallene ikke siges sammen med bevægelsen, således at der kun er lyd i første runde af øvelsen Delkonklusion Forskningen om brain breaks er forholdsvis ny og endnu ikke uddybet. Men siden 2012 findes der allerede talrige eksempler på læringspauser, der lever op til kravene om inddragelsen af fysiske aktiviteter i boglig undervisning. De nævnte eksempler fra kategorierne hurtige og aktive og langsomme og rolige brain breaks opfylder de mest væsentlige funktioner: For det første bliver elevernes energiniveau reguleret. Ved kropslig aktivitet og en forandret fokuspunkt opnå hjernen følgelig et pusterum for at konsolidere den nye viden mere effektivt. (Müller & Pizecker, 1900) Ved inddragelsen af sjove aktiviteter opnår man supplerende en god læringsatmosfære, hvor positive emotionerne følgelig understøtter opbyggelsen af det centrale nervenetværk i hjernen. Også stress bliver reduceret gennem kropslig bevægelse og eleverne føler sig mere tilpas efterfølgende. For det andet forbedrer læringspauser desuden læringsberedskab og sociale relationer i klassen. De fleste øvelser fokuserer følgelig på partner- eller gruppearbejde og fremmer hermed samarbejdsevnen. (Spitzer, 2006) Men hensyn til mulige udfordringer ved inddragelsen af brain breaks viser det sig, at det er svært at finde det perfekte tidspunkt for en kortvarig læringspause. Det er således lærernes opgave at være bekendt med børnenes bevægelsesbehov. Det er afhængigt af barnets alder og kognitive udviklingstilstand. Tidsperioden for både koncentrations- og afslapningsfaser i undervisningen skal således tilpasses elevernes behov. På den måde kan man forhindre at eleverne alt for hurtigt mister koncentrationen og lysten til at deltage i undervisningen. 33

34 10 Metodekritik I det følgende afsnit forholder jeg mig kritisk over for den valgte undersøgelsesmetode og generelle rammebetingelser Kritik af rammebetingelser og spørgeskemaet Min undersøgelse er hovedsagelig baseret på et spørgeskema, der både rummer åbne og lukkede spørgsmål. Derfor opstår der i min undersøgelse både problemer baseret på en kvalitativ analyse og en kvantitativ analyse af resultaterne. Undersøgelsens respondenter bestod desuden kun af 10 folkeskolelærere. For at kunne søge svar på, hvordan tingene faktisk forholder sig med hensyn til generel viden, burde jeg have inddraget flere folkeskolelærere der underviser i faget tysk. Mine resultater er derfor ikke repræsentative nok for hele befolkningen i Danmark, og udgør hermed kun en stikprøve. Typiske problemer ved en kvalitativ undersøgelsesmetode er også pålidelighed og unøjagtigheder. Muligheden for supplerende at svare i tekstform ved alle spørgsmålene rummer derfor risikoen for, at der under bearbejdelsen af informationerne kan ske en generalisering der forfalsker sande resultater. Dette var jeg meget bevidst om, da jeg ved hjælp af en koderingsmodel generaliserede de hyppigst nævnte svar i spørgeskemaet. Også i forhold til formuleringen af spørgsmålene skal man forholde sig kritisk. Sproget kan let misforstås og det er derfor af afgørende betydning for undersøgelsen, at selve formuleringen af spørgsmålene er præcise, let tilgængelige og forståelige. I min nærværende undersøgelse var jeg derfor optaget af sproget, og har også sikret mig inden besvarelsen, at deltagerne havde mulighed for at kunne spørge om mulige opståede problemer. Spørgsmål 3 tematiserer mulige former for inddragelsen af fysiske aktiviteter og det viste sig, at denne formulering ikke var præcis nok. I stedet skulle jeg have brugt formuleringen egne praksis eksempler for former for inddragelsen af fysiske aktiviteter. Desuden er jeg overbevist om, at undersøgelsen kunne have profiteret af et supplerende spørgsmål / et supplerende spørgeskema med dybere fokus på kategorierne handlingsorienteret undervisning og brain breaks. På den måde kunne jeg have sikret mig, at alle adspurgte folkeskolelærere have taget stilling til det. 34

35 10.2 Kritik af observationer I min undersøgelse generaliserer jeg mine indsamlede observationer af en 5. klasse i tyskundervisning. Det viser dog ikke et repræsentativt billede af den generelle undervisningssituation, da jeg kun observerede to timer. Min rolle som observatør som deltager muliggjorte, at jeg kunne introducerede mig selv og mit formål med undersøgelsen. Dette kan dog påvirke hele undervisningssituationen, inklusive lærerens rolle som underviser. Supplerende kan også min noteskrivning have haft indflydelse på elevernes adfærd. Ulempen ved observationer er generelt set, at man ikke kan se og høre alt. Desuden er det svært at undlade sin egen personlige vurdering af situationen, som ellers medfører en forfalskning af observationerne. Subjektive processer er generelt besværlige at iagttage og at vurdere korrekt efterfølgende. Ved hjælp af min semi-struktureret observationsramme havde jeg derfor i forvejen dannet såkaldte fokuskategorier. 11 Konklusion Ifølge den evolutionshistoriske baggrund af sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring kan man sige, at hjernens evne til at kunne tilpasse de kropslige koordinerende processer har været altafgørende for menneskets overlevelse. (Kulturministeriet, 2011) Men netop i de sidste årtier er der sket et enormt stort fremskridt i neurovidenskabens udvikling. I dag kan hjerneforskningen og neurovidenskaben på mange områder nævnes som bevis på sammenhængen af bevægelse og kognition. De nyeste resultater viser, at reformpædagogikkens grundholdning om kroppens store betydning i læreprocesser følgelig er rigtige og at antagelserne holder stand mod naturvidenskabelige dokumentation. Fx har Rudolf Steiner allerede lagt fokus på en helhedsorienteret dannelse af børn. I dag kan dette forklares med neurofysiologiske erkendelser. Ældre læringsteorier strider hermed ikke imod nyeste forskningsresultater. (Beck, Wie lernen wir?, 2003) Kroppen og dens bevægelse er således et betydningsbærende element i forbindelse med læring. Hjerneforsker og lærer / pædagoger arbejder imidlertid tæt sammen i udviklingen af nye læringsstrategier. Netop med hensyn til lærerprofessionen er det efter min mening enormt vigtigt, at undervisere har kendskab til hjerneprocesser under læring. 35

36 Hver læringssituation påvirker hjernen, idet det skaber plastiske forandringer i nervesystemet, [og netop det, der forstår hvornår og hvorfor disse forandringer sker, kan være en bedre lærer.] (Beck, 2003, s. 1 - oversættet af Louisa Schnake) For undervisningspraksis betyder det, at lærerne skal være bevidste om børnenes bevægelsesbehov. Tidsperioden af koncentrations- og arbejdsfaser skal følgelig tilpasses elevernes behov, for at man ikke umiddelbart overskrider elevernes kompetencer. På den måde kan man forhindre at eleverne alt for hurtigt mister koncentrationen og lysten til at deltage i undervisningen. Derudover kan man se, at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser. (Koch, 2015) Undervisningsministeriet anviser derfor lærerne at: aktiviteterne skal didaktisk og pædagogisk tilrettelægges på en måde, der gør det muligt for alle elever at deltage, at få en god oplevelse og at lære. (Koch, 2015) Her forstås handlingsorienteret undervisning som ét muligt løsningsforslag, det ydermere gør læring mere håndgribeligt. Efter al erfaring lærer børn bedst, når de selv kan løse opgaver. Lystfølelsen virker i denne sammenhæng mere effektiv, end enhver belønning udefra. (Monico, 2009) Derfor skal sproglærere kombinere læringsindholdet med elevaktive øvelser, hvor der samtidig [bygges] på et kommunikativ-funktionelt sprogsyn. (Undervisningsministeriet, Vejledning for faget tysk, 2014) Læringssituationer skal helst være realistiske og meningsfulde for eleverne, så at de aktivt kan bruge og anvende sproget. Øvelser i form af korte brain breaks forstås herimod som ét andet løsningsforslag og kræver næsten ingen forberedelse, redskaber eller særlige lokaler. Det handler således om, at lærerne tilegner sig en vist viden om mulige former for brain breaks eller andre fysiske aktiviteter, der kan anvendes og bruges i undervisningssituationer. Mine afprøvede praksiseksempler kan derfor anvendes som inspirationsmateriale til andre folkeskolelærere og give anledning til at blive anvendt aktivt i den tidlige sprogundervisning. Dog skal lærerne også være opmærksomme på mulige udfordringer ved inddragelsen af mere bevægelse. Systematisk og kontinuerligt arbejde med fysiske aktiviteter er altafgørende for at opleve en succes. På den måde undgår man som lærer, at eleverne føler sig utrygge eller bliver usikre når de kommer i kontakt med bevægelse. Også manglende ressourcer eller pladsmangel kan være en mulig udfordring, som lærerne skal forholde sig til. 36

37 Da der ikke findes en generel handlingsløsning og eleverne især lærer meget forskelligt, reagerer de også anderledes på fysiske aktiviteter. For at orientere sig, skal lærerne derfor observere deres elever og læringsvaner i forvejen og tilpasse fysiske aktiviteter efter klassens behov. Klassetrin, elevforudsætninger og fagligheden er andre væsentlige faktorer, som læreren følgelig skal tage hensyn til. For bedre at kunne forstå og samle endnu flere erfaringer på dette område er der behov for en øget afprøvning i praksis. Det betyder, at lærerne bliver nødt til at implementere bevægelse i boglig undervisning. (Schiffler, Mit Bewegung Lernen) 12 Perspektivering Helle Vilain`s speciale Brain Breaks. Perspektiver på praksis fra 2012 er den første videnskabelige undersøgelse af brain breaks på dansk. Udover en meget brugbart metodologisk inddeling af brain breaks har Vilain sammen med lærerstuderende i praktik empirisk undersøgt brain breaks og dens virkning i en 4. klasse i byen og en 9. klasse på landet. (Vilain, 2012) Hendes resultater stemmer meget overens med mine positive erfaringer fra praktikperioden, men hun havde ydermere også fokus på elevernes trivsel og relationskompetence udvikling. Denne sammenhæng vil være interessant at udforske nærmere, netop med hensyn til forskellige klassetrin. Supplerende kan man også undersøge betydningen af elevernes alder i sammenhæng med aktive læringspauser, og forskellen af læringseffekten for drenge og piger. Men hensyn til den forholdsmæssig unge forskning på brain breaks-området vil det derfor være meget interessant at kunne gå mere i dybden og udforske forskellige former for brain breaks. I min undersøgelse har jeg allerede haft fokus på to kategorier ( hurtige og aktive brain breaks og langsomme og afslappende brain breaks ), men der findes talrige andre kategorier man kan tage afsæt i. 37

38 Bibliografi Arzberger, C., & Erhorn, J. (2013). Sprachförderung in Bewegung. Hamburg: Universität Hamburg in Kooperation mit der Internationalen Bauausstellung IBA Hamburg und dem Landesinstitut für Lehrerbildung und Schulentwicklung. Bache, S., & Jeppesen, L. S. (marts 2014). Løft fagligheden - med fysisk aktivitet. Liv i skolen, s Beck, P. H. (2003). Neurodidaktik oder: Wie lernen wir? Erziehungswissenschaft und Beruf - Heft 3, 1. Blume, M. (2007). Skole i bevægelse - argumenter for at inddrage mere kropslighed, bevægelse og sansning i skole og undervisning,1.del. Focus - tidsskrift for idræt,nr.1, s Breithecker, D. p. (2002). Bewegte Schüler - Bewegte Köpfe. Unterricht in Bewegung. Chance einer Förderung der Lern- und Leistungsfähigkeit? Wiesbaden: Bundesarbeitsgemeinschaft für Haltungs- und Bewegungsförderung e.v. Bugge, A., Von Seelen, J., Herskind, M., Svendler, C., Thorsen, A. K., Dam, J.,... Froberg, K. (2015). Forsøg med læring i bevægelse. Undervisningsministeriet. Bøtter-Jensen, S. (2013). Brain Breaks. København. Carlgren, F. (2009). Erziehung zur Freiheit. Die Pädagogik Rudolf Steiners. Freies Geistesleben. Ende, K., Grotjahn, R., & Kleppin, K. (2013). Curriculare Vorgaben und Unterrichtsplanung. Langenscheidt. Gasse, D. M. (Marts 2015). Deutscher Sportlehrerverband e.v. Hentet fra Lernen braucht Bewegung: Gasse, M., & Dobbelstein, P. (2008). Lernen in Bewegung bringen. Bern: h.e.p. Verlag. Gjerløff, A. K. (16. februar 2015). Skole i 200 år. Hentet fra Skole Vi skaber skolen, skolen skaber os!: Gyldendal. (2015). Den store danske- Gyldendal. Hentet fra Hede, P. B. (2014). Kapitel 5: Kompetencer og læreprocesser. I Pædagogisk idræt - Læring og bevægelse i skole og fritid (s ). Dansk Psykologisk Forlag. 15. Koch, B. (3. april 2015). Undervisningsministeriet. Hentet fra Eksperten om bevægelse: Jensen, J.-O. (marts 2014). Motion og bevægelse i skolen styrker de bolige fag. Liv i skolen, s

39 Kulturministeriet. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København: Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. Laustsen, P. B., & Thisgaard, R. (marts 2014). Læring i bevægelse. Liv i skolen, s Liebertz, C. (1999). Das Schatzbuch ganzheitlichen Lernens. München: Don Bosco Verlag. Meeusen, R., & De Meirleir, K. (1995). Excersise and brain neurotransmission. Sports Medicine, Meyer, H. (2010). Was ist guter Unterricht? Berlin: Cornelsen Verlag Scriptor GmbH & Co. KG. Meyer, H. (2011). Unterrichts-Methoden,1:Theorieband. Berlin: Cornelsen Verlag Scriptor GmbH & Co. KG. Monico, P. P. (2009). Begreifen braucht Bewegung. Aarau: Beratungsstelle Gesundheitsbildung. Müller, G. E., & Pizecker, A. (1900). Experimentelle Beiträge zur Lehre vom Gedächtnis. Z. Psychol. Ergänzungsband. Nass, B., & Ravn, S. (2010). Bacheloropgaven - en guide til lærerstuderende. København: Nordisk Forlag A/S. Natter, D. I. (Marts 2015). Galileo Lernförderung. Hentet fra Neuner, G. (2002). In Sachen Deutsch als Fremdsprache. Schneider Verlag. Piaget, J. (1992). Barnets psykiske udvikling. Hans Reitzel. Piaster, T. (marts 2014). Verdens vildeste folkeskole. Liv i skolen, s Roth, G. (1997). Das Gehirn und seine Wirklichkeit.Kognitive Neurobiologie und ihre philosophischen Konsequenzen. Frankfurt a.m.: Suhrkamp. Sambanis, M. (2013). Lernen mit Bewegung. Fremdsprache Deutsch, Heft 48, Hueber Verlag. Schiffler, L. (2012). Effektiver Fremdsprachenunterricht. Bewegung Visualisierung Entspannung. Tübingen: Narr Verlag. Schlepphorst, M. (u.d.). N21: Bewegtes Lernen am Beispiel des Englischunterrichtes. Osnabrück: Universität Osnabrück. Seelen, J. v. (10. marts 2015). Fysisk aktivitet og læring - en taksonomi. Hentet fra Folkeskolen.dk - fagblad for undervisere: Sommer, D. (10. marts 2015). Gyldendal - den store danske. Hentet fra 39

40 Spitzer, M. (2006). Lernen, Gehirnforschung und die Schule des Lebens. Heidelberg/Berlin: Spektrum Akademischer Verlag. Sprado, H. (2010). Mehr Handlungskompetenz - erfolgreich auf Deutsch kommunizieren. Hamburg: Sprachfluss Elbe - Hamburger Fortbildungen zur Methodik og Didaktik des Fremdsprachenunterrichts. Storm, S. (marts 2014). Tag kroppen med. Liv i skolen, s Sundhedsstyrelsen. (2001). Sundhedsstyrelsen. Hentet fra Trénel, L. A. (marts 2014). Retten til tant, fjas og dovenskab! - om bevægelse, læring, sundhed og afstemt undervisning. Liv i skolen, s Ukendt. (2002). Ukendt. Der Spiegel, Heft 27, 69. Undervisningsministeriet. (07. juni 2013). Aftaleteksten om et fagligt løft af folkeskolen. Hentet fra Undervisningsministeriet: 0%20Endelig%20aftaletekst% pdf Undervisningsministeriet. (2014). De nye forenklede Fælles Mål - Tysk. Hentet fra Undervisningsministeriet. (2014). Vejledning for faget tysk. Hentet fra EMU Danmarks læringsportal: Undervisningsministeriet. (17. marts 2015). Styrelsen for IT og læring. Hentet fra EMU Danmarks læringsportal - Ny Nordisk Skole: https://emunns.wordpress.com/2014/09/02/5-grunde-tilat-tage-kropslig-laering-alvorligt/ Vilain, H. (2012). Brain Breaks. Perspektiver på praksis. Aarhus. Xanthos, S. (2013). Der Biologie des Lernens auf der Spur. Fremdsprache Deutsch, Heft

41 Bilag Spørgeskema om sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring Side 1/2 41

42 Side 2/2 42

43 Praksiseksempel Du bist dran 1/2 Kopiforlag 2/2 Afprøvning i praksis 43

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Trivsel og bevægelse i skolen

Trivsel og bevægelse i skolen Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere