Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)
|
|
- Torben Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene kommer tilbage til de øverste vandlag, hvor planteplanktonet har brug for dem. Der findes forskellige former for bevægelser og fænomener, der har meget stor betydning for havets produktion. BØLGER Hvis man står på et skib og betragter bølgerne, vil det for de fleste være meget vanskeligt at finde to bølger, der er ens. Store og små bølger danner et forvirrende billede. Det er ikke en gang altid til at se, hvilken retning bølgerne bevæger sig i. Det virker mere eller mindre kaotisk. Går man derefter ind på en strandbred og betragter bølgerne, kan man se, at bølgerne fra det dybe vand har forandret sig på deres vej mod kysten. Bølgeryggene er blevet mere sammenhængende og længere. Der er i det hele taget en større grad af rytme. Men selv her hersker der også en form for kaos. Tænk blot på, hvor forskellig bølgestørrelsen er, når vi bader eller går en tur langs stranden. Bølger opstår som regel ved luftens (vindens) gnidningsmodstand mod vandoverfladen. Kraftig blæst og høje bølger hører sammen. Bølgernes størrelse afhænger af: Vindens hastighed (vindstyrken) Vindens varighed Den strækning de frit kan løbe over (åbent vand) Vanddybden Bølger beskrives bl.a. ved deres højde og længde. Forholdet mellem højde og længde afgør, hvor stejle eller flade bølger er. Bølger transporterer ikke materiale, f.eks. vand og partikler, men derimod energi henover eller igennem materialet. Vi kender det, når en genstand ligger i vandoverfladen. Genstanden bevæges op og ned, når bølgerne passerer, men får ikke rigtig nogen bevægelse i en bestemt retning.. BØLGER Bølger beskrives ud fra fem forskellige begreber: Højde (H), amplitude, længde (L), stejlhed(h/l) og frekvens. Figuren viser et idealiseret billede af to bølger, der følger hinanden. Amplitude (a) Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Afstand Bølgelængden (L)
2 DØNNINGER Dønninger er gamle vindbølger. Det kan enten være de bølgebevægelser, der fortsætter efter at vinden er ophørt. Eller det kan være bølger, der bevæger sig bort fra et stormområde. Vindbølger er som regel stejle, hvorimod dønninger er mere flade.. VINDSTYRKER Beauforts skala for vindstyrker og deres synlige virkninger til havs. F A K T A F A K T A TSUNAMI Tsunami er det japanske ord for kæmpe store oceanbølger, der opstår på dybt vand i forbindelse med undersøiske jordskælv og vulkanudbrud. Bølgelængden kan være flere hundrede kilometer, mens selve bølgehøjden typisk kun er en meter. Man kan stort set ikke mærke sådan en bølge til søs. Men når bølgen nærmer sig lavt vand vil dens bølgehøjde vokse samtidig med at hastigheden aftager. Den vil ramme land som en kæmpe flodbølge. Det sker med jævne mellemrum i Stillehavet. BEAUFORT NR. VIND VINDHASTIGHED HAVOVERFLADENS TILSTAND BØLGEHØJDE (meter) knob ms - 0 stille < Havblik luftning let brise Lette krusninger Vedvarende krusninger, kamme, men ingen breakere 0, - 0, 0, - 0,5 brise Tydelige bølger, let kamdannelse med spredt skumdannelse 0, -,0 4 let vind Små bølger, bliber længere, mere konstant skumdannelse,5 5 vind Moderate og længere bølger,0 stærk vind Skumtoppe, større bølger med hvide skumtoppe,5 kuling Havet hæves i større bølger - hvidt skum, blæser i striber i vindretningen 5,0 stærk kuling Voksende bølgehøjde - bølger brækker - skum i markerede striber,5 kuling til storm Høje bølger, tætte skumstriber, dønning, løsrevne vanddråber i luften påv. sigtbarheden,5 storm Meget høje bølger med krængende kamme, havoverfladen har hvidt udseende, stærke dønninger og nedsat sigtbarhed,0 stærk storm Usædvanlige høje bølger, havet hvidt af skum, småskibe forsvinder af syne gennem længere tid - sigt yderligere reduceret. Beg. udjævning påbølgeoverflader. 5,0 orkan > 4 >. Luften fyldt med skum og vandsprøjt, havet helt hvidt af skumsprøjt og sigtbarhed stærkt reduceret. > 5
3 4. TIDEVAND Tidevand - en tænkt situation for højvander. Springflod indtræder, når solen, jorden og månen står på linie (nymåne og fuldmåne). Nipflod er, når sigtelinierne fra jorden til solen og månen danner en vinkel på 0º. MÅNE JORDEN MÅNE nipflod JORDEN nipflod JORDEN MÅNE SOL SOL SOL TIDEVAND OG VANDSTANDSÆNDRINGER Tidevandet opstår ved et samspil mellem jordens, månens og solens tiltrækningskraft. Når månen bevæger sig rundt om jorden, kommer der en tidevandsbølge på den side, som vender mod månen og en anden på den modsatte side af jorden. Månen er 4 timer og 50 minutter om at nå rundt om jorden. Så tiden mellem højvande er derfor timer og 5 minutter. Højvande kaldes også for flod, mens lavvande kaldes. Forskellen mellem højog lavvande er ikke altid lige stor. Ved fuldmåne og nymåne forstærker solen månens tiltrækningskraft, og tidevandsforskellen er derfor stor. Det kaldes. Midt mellem nymåne og fuldmåne, dvs. når månen er halv, virker kræfterne modsat hinanden, og tidevandsforskellen er mindre. Det kaldes nipflod. Andre ting som f.eks. kontinenterne og vanddybde spiller også ind og skaber et meget kompliceret system af tidevandstrømme og tidevandsbølger. Tidevandet har kun direkte indflydelse på havets plante- og dyreliv specielle steder i kystzonen. Til havs vil tidevandsforskellen være under meter. Tidevandet har dog en indirekte betydning ved at skabe stedvise kraftige strømme som sammen med vindens kræfter er med til at skabe omrøring i vandmasserne. Vandstandsændringer kan også skyldes vindstuvning. Vindstuvning er, når vinden presser vandet og dermed vandstanden op mod kysten. Vindstuvning kombineret med højvande kan skabe farlige situationer med risiko for oversvømmelser.
4 5.4 NORDSØEN Nordsøen er særlig kompliceret, fordi der dannes forskellige tidevandsbølger på forskellige tidspunkter. Tidevandsbølgerne ruller ind i Nordsøen fra NV og SV. Linierne på kortet (A) angiver med en times forskel tidspunktet for højvandsbølgen, der så roterer om de angivne knudepunkter. De største tidevands forskelle findes langs Storbritanniens østkyst. Linierne på kortet (B) viser forskelle mellem høj- og lavvande under. A 0 HAVSTRØMME Havstrømme ligner på mange måder strømme i luften, det vi kender som vinden. I luften flyttes luftmolekyler, mens i havet flyttes vandmolekyler. Strømme kan til forskel fra bølger flytte genstande og transportere vandmasser over store afstande uden at de fysiske forhold (temperatur, massefylde mm.) ændres særligt meget. Klima og havstrømme hænger nøje sammen og påvirker hinanden. Klimaet på jorden påvirker havstrømmene, der så igen virker tilbage på klimaet. F.eks. har vi i Nordvesteuropa et relativt mildt klima pga. Golfstrømmen, der har opsamlet sin varme i troperne og kun langsomt afgiver denne varme til de vand/luftmasser, den passerer. Mange fisks livscyklus, specielt deres vandringer, er knyttet til havstrømmene. (se kapitel ). B 4 m,5 m,5 m ,5 m 5 0,5 m 0 Strømme opstår bl.a. pga. vinden og forskelle i massefylde. Det samlede strømbillede kompliceres af jordens rotation samt mødet med kontinenterne og undersøiske højderygge. Der findes både vandrette og lodrette strømninger. Nogle opstår lokalt, mens andre er en del af større strømsystemer. 4 m 5 m m m m 4 m m,5 m 5 m m m m
5 GOLFSTRØMMEN Golfstrømmen har stor betydning for varmetransporten fra ækvator til de polare områder. Motoren i disse globale havstrømme er forskelle i massefylde i havvandet. Ved fordampning øges saltholdigheden, og vandet bliver tungere. Det samme sker, når havvandet fryser til is og uddriver saltet. Det tungere vand synker ned og starter en verdensomspændende strømning, der har stor betydning for klimaet og for livet i havet. Det er vinden og jordens rotation, der styrer, hvordan Golfstrømmen løber. I Atlanterhavet betyder det, at der dannes et område uden strømninger - Sargassohavet. Her samles et lag af flydende tang, og det er her man mener, at ålen har sit gydeområde. Nedsynkning F A K T A F A K T A EL NIÑO El Niño er spansk for drengebarnet eller jesusbarnet. Det er betegnelsen for en unormal varm havstrøm, der optræder i de centrale og østlige dele af Stillehavet med - års mellemrum - oftest omkring juletid. Årsagen er kæmpemæssige forskelle i lufttrykket omkring Indonesien og Australien, der får passatvinden til at skifte retning. Fænomenet har stor betydning for klimaet på hele jorden og har en ødelæggende effekt på fiskeriet langs Sydamerikas vestkyst. Foto: NASA Kold bundstrøm Varm overfladestrøm VANDRETTE STRØMNINGER Når det blæser, påvirkes vandmasserne i overfladen af en kraft i vindens retning. Man skulle så umiddelbart tro, at der ville opstå en strøm i vindens retning. Men på grund af jordens rotation afbøjes alle strømme. På den nordlige halvkugle betyder det, at alle strømme afbøjes mod højre fra strømmens retning, som om den blev påvirket af en kraft vinkelret på strømretningen. Som et samlet resultat af vindkraften og højreafbøjningen fås en overfladestrøm, hvis retning er drejet ca. 45 grader til højre for vindens retning. For at erstatte de vandmasser, der føres bort med vindstrømme opstår en erstatningsstrøm i den modsatte retning. VINDSTUVNING Ved vindstuvning presser vinden vandmasserne højere og højere op ind mod kysten. Det betyder, at vandspejlet kommer til at stå skråt. Situationen kendes f.eks. i en østenstormsperiode, hvor vandstanden i de østjyske havne stiger, mens vandstanden i de vestjyske havne er lavere end normalt. En sådan hældning af vandspejlet vil betyde, at der i det samme vandlag vil være et højere tryk der, hvor vandstanden er høj. Når stormen lægger sig, står vandspejlet skævt, og tyngdekraften vil rette op på dette. Det giver en strøm i den modsatte retning af stormen. Men pga. af jordens rotation afbøjes strømmen mod højre, så det endelige strømbillede bliver mere kompliceret.
6 KYSTSTRØM På satellitbilleder kan man ofte se vandmasser, der som et vandløb snor sig langs en kyst uden øjensynligt at blive blandet med det omgivende hav. Fænomenet kaldes kyststrøm. Kyststrømmen skyldes udstrømning af fersk let vand, der lægger sig ovenpå det tungere bundvand. Vinden kan så blæse det lette overfladevand mod kysten, så vandmasserne ikke blandes. Strømmen vil afbøjes mod højre på grund jordens rotation og resultatet bliver en strøm, der flyder parallelt med kysten. Langs Jyllands vestkyst løber der sådan en kyststrøm kaldet Den Jyske Kyststrøm eller Jyllandsstrømmen. Strømmen starter mod syd i Tyske Bugt med vand fra de centraleuropæiske floder og løber nordpå op langs Jyllands vestkyst. Normalt strømmer den nord om Vendsyssel og videre ud i de østlige dele af Skagerrak og videre nord og vestover. Men i visse situationer kan Den Jyske Kyststrøm slå ind i Kattegat og føre vandmasserne med videre ind i de indre danske farvande. LODRETTE STRØMNINGER Strømningerne kan også være lodrette, hvor overfladevandet udskiftes med bundvand. En sådan udskiftning kan startes af flere forskellige grunde. Det kan skyldes forskelle i massefylde på grund af forskelle UPWELLING Upwelling er engelsk og betyder opstrømning. Betegnelsen bruges, når vand fra dybere lag strømmer op mod en kyst eller en kontinentalsokkel og erstatter vand ved overfladen. Downwelling betyder omvendt - at overfladevand erstatter dybereliggende vand. En af de vigtigste årsager til upwelling i danske farvande er vinden. Upwelling har stor biologisk betydning, fordi bundvandet bringer næringssalte op til overfladen. Men hvis bundvandet har lavt iltindhold eller indeholder svovlbrinte, kan det have katastrofale følger (læs mere i kapitlet om iltsvind). F A K T A.5 TIDEVANDSFRONT Figuren viser princippet for en tidevandsfront. Tidevandsfronter kan opstå i fladvandede, lagdelte farvande. På grund af gnidningsmodstanden (friktion) mod bunden blandes vandmasser tættest mod kysten. Forholdene kendes fra den jyske vestkyst og den sydlige Nordsø. Blandet Lavsalint Højsalint i temperatur og saltholdighed. Et eksempel på dette er den afkøling og koncentrering af overfladevandet, som sker om vinteren, når der dannes is. Vandmassernes stabilitet aftager. I nogle tilfælde så meget, at overfladevandet af sig selv synker mod bunden og erstattes af bundvand. FRONTER En front er en fysisk overgang mellem forskellige vandmasser. Fronter kan opfattes som skilleflader springlag, der står oprejst i vandmassen. Fronter opstår eksempelvis som følge af tidevand. Det sker i Nordsøen. Fronter opstår også, hvor strømme fører forskellige vandmasser sammen, f.eks. ved udstrømning fra fjorde og åer. I det sydlige Kattegat opstår fronter, når der er udstrømning gennem Øresund og Bælterne. I overgangsområdet mellem Kattegat og Skagerrak dannes der en front mellem det lagdelte Kattegatvand og det mere salte, men mindre lagdelte Skagerrakvand. Fronter flytter sig og har sjældent samme placering i længere tid ad gangen. Upwelling Downwelling
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereVadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.
Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mere200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Læs mereForberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.
Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger
Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereForløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereGenerel info vedrørende stormskader
Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereJordens dannelse og placering i rummet
Oceanografi Oceanografi 2 Jordens dannelse og placering i rummet Man forestiller sig at Universet blev dannet ved en begivenhed som kaldes Big Bang. Før Big Bang (og sådan kan man strengt taget ikke udtrykke
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereVindmøllebekendtgørelsen
Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: Bølger Fysik A Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet... 3 Holdinddeling... 3 Bølger: Teori om bølger... 4 Opgaver
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereBadevandsprofil Saltofte Strand
Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet Fx: Vigen strandpark - nordlige ende Dato ÅÅÅÅ-MM-DD Tidspunkt TT:MM Vejrdata/-observationer: lufttemp - regn,
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereOrkaner - vejrgudernes hvirvlende dans
Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs meremed meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mere1 Havmiljøets naturgivne forhold
1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereSamsø, september 2012
Samsø, september 2012 Torsdag morgen ringer vækkeuret lidt før kl. 4. Jeg har aftalt med Jacob at vi kører kl. 4.30, da jeg har været lidt for kvik og booket færgen til Samsø kl. 6.50. Hvad pokker, så
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereVæret (vejret) Mette Hundahl
Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr,
Læs mereHanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne
Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereJordens klimazoner og plantebælter
Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mere1. læsning: sl Evangelium
1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,
Læs mereHvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning
Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereBadevandsprofil Helnæs Sommerland NØ
Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske,
Læs mereBadevandsprofil for: Mariendal
Badevandsprofil for: Mariendal Ansvarlig myndighed: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf: 64 74 75 11 (man.-ons.: kl. 10.00-15.00, tor.: kl. 10.00-17.00, fre.: kl. 10.00-13.00)
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereInspiration til lange opgaver
Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereEMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mereAgenda. 11. september 2017 Side 1
Agenda 10:15 Kaffe og brød 10.30 Velkommen 10:40 DMI s stormflodsarbejde og -varsling 11:10 Opfølgning på de sidste års stormflodssæsoner Urd og 4. januar Indlæg fra deltagerne Verifikation 12:30 Frokost
Læs mereStormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere