Vi bevæger mennesker i naturen

Transkript

1 Vi bevæger mennesker i naturen - evaluering af forløb maj 2011 til maj 2012 med træning i naturen som tilbud i rehabiliteringen og genoptræningen i Jammerbugt Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, problemformulering Teori og metode Naturen som træningssal Træning i naturen i forhold til Sundhedsafdelingens mål. - Bidrage til at borgeren får nye handlemuligheder - Borgeren får ejerskab for egen sundhed - Tilgodese den enkelte borgers behov og mål - Terapeuten er fagligt velfunderet og borgerne i Jammerbugt Kommune skal profitere af relevant ny viden 6 5. Sociale relationer 8 6. Vi bevæger mennesker Afsluttende vurdering. 12 Noter 14 Billeder fra Vi bevæger mennesker i naturen

3 Vi bevæger mennesker i naturen 1. Indledning/problemformulering I forbindelse med rehabiliteringsholdets træning i naturen har vi bestemt, at der skulle evalueres for at se, om dette tilbud var relevant for denne målgruppe og med baggrund heri, om tilbuddet skal fortsætte som en del af rehabiliteringen. Vi vil derfor søge af afklare om: Træning i naturen kan tilgodese de krav vi stiller til de sundhedsmæssige tilbud, vi udbyder til borgerne i kommunen og desuden afklare, om der kan være yderligere sundhedsmæssige gevinster ved træning i naturen i forhold til mere traditionelle træningstilbud. 2. Teori og metode I Sundhedsafdelingen har vi på forsøgsbasis fået mulighed for at evaluere vores aktiviteter ved at fortælle Den gode historie, og det vil derfor være den metode, vi vil anvende til at evaluere træningen i naturen. Når vi kalder det Den gode historie betyder det ikke, at der ikke er plads til fiaskoer eller ting, der mislykkes. Den gode historie ser vi som en historie, som indeholder en læring og når historier, der tilsyneladende indeholder fiaskoer, efter refleksion kan løfte sig op og blive en del af vores erfaringsverden, kan det skæve og mislykkede blive til en svane. Vi vil tage udgangspunkt i de logbøger, som vores rehabilitanter har udfyldt i den daglige træning, og det vil således være deres udsagn og oplevelser af træningen, som vil fortælle historien og gøre det ud fra borgerens ståsted. Logbøgerne har fra starten været et redskab for borgeren til at reflektere over sin træning og bevidstgøre sig om virkemidler, der duer og ikke duer og være guide til mere selvstændighed og ansvar for egen sundhed. Vi oplever samtidig, at det er en enestående chance for at høre borgerens oplevelse af træningen og scanne, om de oplevelser hænger sammen med de mål, som vi har opsat i Sundhedsafdelingen/kommunen for vores virke. I Sundhedsafdelingen vil vi gerne bevæge mennesker, og dette er kernen i vores mål- og værdiformuleringer. Vi vil lave en ramme bestående af de væsentligste værdier og mål for vores virke i Sundhedsafdelingen, som vi kan bruge til at søge efter de udsagn, som borgerne udtrykker om netop disse emner i forbindelse med deres træning i naturen. Vi har gennem et par år været på kurser hos Nina Schriver, som er uddannet fysioterapeut med bl.a. en ph.d. grad fra det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun har sit eget firma, Movementum, hvor hun arbejder med projektudvikling med særlig vægt på personlige og institutionelle forandrings- og forankringsprocesser. Herunder har hun særligt interesseret sig for og forsket i praksis i naturen, som hun udbyder særskilte kurser i. 3

4 Den viden og de faglige værktøjer vi har tilegnet os gennem kurserne hos Nina, arbejder vi målrettet med at implementere på vores hold i naturen. Uden at gå for meget i detaljer, skal nævnes fire grundbegreber; rum, refleksion, relationer og rettethed, som er omdrejningspunkter i tilgangen til praksis (note 1). Det handler meget grundlæggende om at bruge rummet (her naturen) og de muligheder der findes, bevidst og målrettet, fokus på borgernes egne refleksioner i forhold til os og hinanden i gruppen, relationerne også både borgerne imellem og dem til os som fagpersoner, og rettethed, som kan oversættes til, hvad det er, den enkelte borger er optaget af og hvad det er, der betyder noget for den enkelte i de særlige sammenhænge, vi befinder os i. Vi vil med baggrund i teorien med de fire grundbegreber se på, hvordan naturen(rum) spiller ind i forhold til træningen, da det jo er den, som er omdrejningspunktet for evalueringen og er genstand for værdisætning i forhold til potentiale som træningssal. Her får borgernes valuering af naturen i sammenhæng med deres træning også udtryk. Ligeledes med baggrund i Nina Schrivers teori vil vi se på, hvordan det relationelle opleves blandt borgerne på vores naturhold og se, hvordan naturen påvirker de sociale relationer. Refleksion og rettethed indgår i afsnittene om Sundhedsafdelingens mål og Vi bevæger mennesker. Vi ser således cirklen som sluttet, og vi har været rundt om de væsentligste elementer i Ninas teori. Vi vil også give plads til vores egen stemme i evalueringen dels ved at reflektere over borgernes udsagn, men også med baggrund i kendskab til træning indendørs, prøve at fortælle de væsentligste forskelle som vi ser og oplever ved at rykke træningen udendørs. 3. Naturen som træningssal At bringe træningsindsatsen ud i naturen har mange oplagte fordele. Naturen kan være alt fra skoven til stranden til ens egen baghave, parken i byen, den ujævne knoldemark, sportspladsen, ruten for den daglige gåtur. Der er natur overalt omkring os og den inspiration, vi kan finde det ene sted, kan nemt bringes med til det næste. Der er altså en meget høj grad af overførbarhed i de øvelser og aktiviteter, vi laver i naturen. Helle skriver f.eks. i sin logbog: 21/9: Gode øvelser i skoven som vi nemt kan lave hjemme i haven en rigtig dejlig motion Vi har alle sammen et eller andet forhold til naturen, som omgiver os. Selv om alle ikke bruger naturen lige aktivt og hyppigt, har langt de fleste af os nogle oplevelser med at være derude, og vi kan bevæges af årstidernes skiften og det foranderlige liv, der omgiver os alle sammen selv om vi bor i byen, er der også træer, der springer ud om foråret og sne, der drysser ned om vinteren. Der er blandt borgerne mange kommentarer omkring det at bevæge sig i naturen. Ingrid skriver: Fuglene er begyndt at synge, de tror det er forår, men solen skinner ikke i dag Og Else: Man kommer ud og får frisk ilt til hjernen, fornyet energi.. Vi ser her, at naturen både påvirker humøret og også kan have en helt fysisk påvirkning. 4

5 Naturen er et fællesrum, som vi alle har lige meget ret til at bevæge os i og kan gå til uden instruktion og betaling af kontingent eller særlig tilladelse. Den findes lige udenfor døren i større eller mindre målestok. Nogle er heldige at have en skov i baghaven, men alle kan tage traveskoene på og bevæge sig ud i det fri uden omkostninger og på alle tidspunkter af døgnet og udfordringer kan også findes på villavejen. Naturen byder på ubegrænsede variationer i forhold til underlag, stigninger og fald i landskabet, bakker, træer, stammer, stubbe, forhindringer af enhver størrelse og sværhedsgrad. Her er mulighed for at træne både balance, kondition, udholdenhed, styrke, koordination og hvad vi ellers har som mål i vores træningsindsats på mangfoldige måder. Det udtrykker flere direkte i deres logbøger. Ida: En rigtig god dag bevægelse i alle leder og kanter. Den skov giver meget og det sociale liv er fortræffeligt..udelivet og Guds fri natur giver mod på livet og mere bevægelighed Vi ser, at naturen kan give os noget.som måske ikke her er tydeligt defineret, men vi ser i sidste udsagn, at naturen kan påvirke det psykiske niveau og give mod på livet, og at vi kan sætte det i forbindelse med noget åndeligt Guds fri natur! Udover de indlysende træningsfordele får vi i naturen masser af lys og luft, varierede indtryk fra de forskellige steder, vi bevæger os rundt og vi oplever den afstressende effekt, naturen også har både på kroppen og på sindet. Endnu et udpluk af citater fra de borgere, der har været/er med på holdet, som illustrerer den særlige betydning, det har at træne i naturen. Ida: Hune Plantage og besøg omkring shelters, godt jeg tog med, det giver mig så meget energi og fornemmelse for, hvad naturen giver mig.. Helle: det er godt for ryg og bækkenbund at træne op ad træet. Det er vidunderligt at træne i skoven det er så dejligt at bruge naturen til at lære at træne i og dejligt at gå i naturen.. Og Ingrid: 0 grader men stille. Ravnen fløj om os flere gange. Det gjorde mig glad. Det var en hård tur, men ellers en fin dag i skoven Det er et stort plus at komme i skoven og kan kaldes det rene luksus Bodil skriver: en god dag i skovens dybe stille ro. Bliver så dejlig energisk bagefter Vi ser her mange udtryk for, at naturen påvirker humøret og kan være med til at gøre træningsseancen positiv og mindeværdig. Vi ser også i praksis, hvordan borgerne indtager uderummet på en anden måde, end når vi træner indendørs. Når vi sætter aktiviteter i gang, eksperimenteres der spontant anderledes, både fordi 5

6 naturen inspirerer med sine mange forskellige og varierede muligheder (bakker, træer, stammer, stubbe m.m.) og fordi rammerne er så frie. Man kan bevæge sig i nærheden af gruppen på et lille område, eller man kan bevæge sig længere væk og arbejde for sig selv, udforske området. Asger skriver: Det var skønt at gå i den bløde skovbund. I det hele taget en skøn gymnastiksal her i naturen Fint at opleve uderummet som en sal og viser også tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, - hvilke rum, vi omgiver os med. Vurdering: De forestillinger og ideer, vi selv på forhånd havde om, hvilke særlige og specielle forhold, der gør sig gældende, når vi bruger naturen som rum for træningsindsatsen har vist sig at holde stik. Det får vi bekræftet både i form af mange spontane ytringer fra borgerne, når vi er derude, af den måde de bruger og udnytter rummet på og fra logbøgerne. For os er det helt oplagt, at der er en række fordele forbundet med at flytte træningsindsatsen ud i naturen fordele som alene kan henføres til uderummet i forhold til træning indendørs i traditionelle rammer. 4. Træning i naturen i forhold til Sundhedsafdelingens mål Sundhedsafdelingen har formuleret en række målsætninger, som over en 4-årig periode skal danne baggrund for den fremadrettede udvikling i afdelingen, og som alle skal ses i lyset af den helt overordnede vision: Vi bevæger mennesker. Vi har valgt et udpluk af disse målsætninger for at undersøge, hvorvidt vi med vores tilbud om træning i naturen lever op til dét, vi gerne vil, og måske endda i nogle sammenhænge i særlig grad har mulighed for at understøtte visionerne med dette tilbud. I formuleringen af mål for kvalitet og brugere hedder det bl.a. at: - Vi bidrager til, at borgeren får nye handlemuligheder og øget ejerskab for egen sundhed - (Vi) søger at tilgodese den enkelte borgers behov og mål. Træning i naturen giver i høj grad borgeren nye handlemuligheder; netop i forhold til den konkrete virkelighed han/hun befinder sig i til hvordan man kan udnytte eksisterende og nærværende muligheder og forankre ændringer af motions- og træningsvaner i hverdagen. Det er oplagt at bruge de øvelser/aktiviteter vi arbejder med, hjemme i baghaven, på skovtur med børnebørnene eller den daglige gåtur til købmanden. Mange af de tilbagemeldinger, vi får fra borgerne, bekræfter den formodning, f.eks. skriver: Asger: En god øvelse med tov. Stolper i carporten graves i jorden, monteres med tov på Moreavej Helle:..gode øvelser i skoven, som vi nemt kan lave hjemme i haven en rigtig dejlig motion Ingrid fortæller uopfordret en dag, at hun er begyndt altid at kigge efter stubbe, hun kan balancere på, når hun bevæger sig udendørs. Esther er kommet i gang med at tage sine egne ture i skoven og hun går 6

7 altid ved siden af stierne, både fordi mosset er dejlig blødt og fordi hun kan mærke, at det ujævne underlag stimulerer hendes balance. Når vi arbejder med træning i naturen og borgeren selv erfarer, hvor mange måder man kan udnytte de muligheder, der er lige omkring os, bliver det nemmere at tage ejerskab for egen sundhed. Vi lægger op til, at den enkelte gør sig erfaringer og får indsigter i egne behov og muligheder og udvikler egne ideer og målsætninger. Marie skriver i logbogen: I dag har vi øvet med at få pulsen op, bare man går lidt i vejen for hinanden løber man op af en bakke, kommer pulsen op Og Alice: mange forskellige måder at røre sig på, op og ned ad bakkerne er noget, man rigtig får pulsen op af.. Helle: Det er godt for ryg og bækkenbund at træne op ad træet. Det er vidunderligt at træne i naturen Den bedste øvelse for mig er den bløde skovbund for balancen. Øvelse op ad træet er også rigtig godt En dag vi har kæmpet os op på toppen af en stor bakke i skoven, fortæller Jette, at hun ikke ville have troet, hun kunne komme op af den bakke, hvis hun gik for sig selv og så den nedefra og hun troede egentlig heller ikke hun kunne, før hun nåede toppen sammen med resten af gruppen. Vi støder hele tiden på nye udfordringer, når vi bevæger os rundt i naturen. Det kan både bidrage til at stimulere fantasien og løbende udvide rammerne for det mulige. Bodil: Rigtig gode balanceøvelser, fint varierede og meget lærerige..anstrengende, rigtig godt. Fik trænet lårmusklerne og lungerne. Ingrid træner balancen og vænner sig til at falde ind imellem: Turen i Hune i dag er lidt hård, men god. Tre-punkt opgaver var gode for hoved og ben, jeg løb og nåede at falde dagens fald i bakken. Slog mig ikke.. Efterhånden bliver det mindre farligt at bevæge sig væk fra den mest sikre grund og tage udfordringerne i det bløde underlag, på bakkerne eller op over stubbe og stammer. Dét at borgerne selv får mulighed for at afprøve og afsøge de fysiske rammer og eksperimentere med egne ressourcer øger langsomt fornemmelsen af både, hvad der virker godt for den enkelte, og hvordan man hele tiden kan justere sin egen indsats og mål og det fremmer forankringen i hverdagen, når nye indsigter er baserede på selvoplevede erfaringer. I målene for udvikling og læring hedder det bl.a. at: - Vi skal være fagligt velfunderede og borgerne i Jammerbugt Kommune skal profitere af relevant ny viden på de fagspecifikke områder. Kurserne hos Nina Schriver har haft som omdrejningspunkter dels at bruge naturen som rum for træningsindsatser og dels målrettet at lade borgernes egne erfaringer og oplevelser komme i spil. Vi bruger vores faglighed til at sætte processer og refleksioner i gang hos borgerne. På den måder prøver vi at komme lidt væk fra rollen som faglige eksperter, der fortæller borgerne, hvad de skal gøre, og 7

8 hvordan de skal gøre det og bruger i stedet vores faglige viden som sparringsredskab for borgerne. Den måde at arbejde på forsøger vi at implementere i vores virke med træning i naturen. Hvordan det opleves af borgerne, kan vi også finde eksempler på i logbøgerne. Helle skriver: Jeg synes, det er rigtig dejligt at bruge naturen og sin egen vægt og at vi får lov at bestemme, hvad vi kan Og Ida mærker, hvad der sker, når hun hele tiden kører for hårdt på: Erfaringen for mig er, at jeg ikke hele tiden skal udfordre mig selv til det yderste.. Og for Asger det modsatte: Min erfaring er, at jeg har en dårlig kondi, mine ben syrer hurtigt til. Det eneste, der kan gøre det bedre er træning på hjemmebane Og Else: Oplevelser hvor skoven dog er flot i sine efterårsfarver. Balance er en god ting i dette fedtede føre, går bedre med at bruge stave, tør gå lidt hurtigere end de første gange, kan komme lidt længere ned i knæ Både Helle, Ida, Asger og Else udtrykker på forskellige måder, hvordan de selv mærker, hvilke udfordringer de har brug for at tage op og sætter ord på. På den måde bliver det egne erfaringer og indsigter, der danner grobund for ændringer og ikke instruktioner, de har fået af os. Det har bestemt været og er stadig en proces og en udfordring, også for os som fagpersoner, at vende skuden på det faglige plan. Det giver god mening i teorien, men det gør det også i praksis. Og det har været overraskende at opleve i hvor høj grad, borgerne engagerer sig, hvor selvstændigt og kreativt, de arbejder med at finde de udfordringer, der lige netop giver mening for dem og hvor meget, de har at bidrage med til hinanden. Gruppen er i sig selv væsentlig for udvekslingen og udviklingen af meningsfulde aktiviteter/øvelser. Måden vi arbejder på, den gode plads og de mange muligheder, der er i det fri betyder også, at vi kan have en forholdsvis stor gruppe i gang. Vurdering: I forhold til de konkrete målsætninger for Sundhedsafdelingen, vi har valgt at se på i relation til vores projekt med træning i naturen, synes vi, der er oplagte fordele forbundet med netop den måde at træne på. De mange og varierede udfoldelsesmuligheder, der findes i naturen kombineret med den mere eksperimenterende, selvforvaltende måde at træne på, bidrager med nogle nye/andre handlemuligheder for borgerne i deres træningsforløb og det ser ud som om, der er en høj grad af forankring og tagen ejerskab for den enkelte. Dertil får vi brugt den nye faglige viden, vi har tilegnet os gennem vores kurser til gavn for borgerne og med en ny vinkel på tilgangen til praksis og læring. 5. Sociale relationer Fra vores efterhånden mangeårige virke som fysioterapeuter har vi høstet mange erfaringer med de sociale relationers betydning for træningsindsatsen. De erfaringer har vi høstet fra de mange hold, vi har arbejdet med både indendørs og ude i naturen. 8

9 Der er hos os ikke nogen tvivl om, at der knyttes sociale bånd mellem mennesker uanset rummet, vi befinder os i, og at det har en betydning og en mening for den enkelte at høre til i et fællesskab, uanset om det foregår i et indendørs rum eller ude i naturen. Vi har oplevet begge steder, at når der skabes stærke bånd og relationer mellem de deltagende borgere bliver lysten til deltagelse og stabiliteten i fremmødet forøget. Borgerne bliver optaget af hinanden og lægger mærke til om nogen er fraværende, og der kan være bekymring og der tages kontakt til vedkommende borger. Dette betyder også, at man forpligter hinanden i fællesskabet samtidig med, at der drages omsorg. Disse tendenser har vi bemærket uafhængig af rummets kvaliteter og spørgsmålet er så, om der er nogle forskelle, som gør sig gældende mellem træning i naturen og mere traditionel træning i motionscenter og som kvalitativt kan gøre en forskel i relationsdannelsen? Generelt skriver vores borgere positivt om de sociale aspekter ved naturtræningen. Else skriver følgende: Størst er at gense de andre, rigtigt varme mennesker Og Ingrid skriver: Det er også hyggeligt at mødes på den måde og se andre mennesker Her lægger Ingrid en kvalitet i måden at mødes på og Else giver i følgende udtryk for at kunne få redskaber fra sine ligestillede til at klare dagligdagen: Hune Skoven er et fint sted, dejligt at gense de andre. Lært nye ting af én af de andre, kan helt sikkert bruges i hverdagen. Det at mødes med andre ligestillede giver mig et skub til at komme videre i hverdagen Ingrid skriver om nogle af de kvaliteter hun oplever på holdet: Det er inspirerende at være på sådan et hold. Det hjælper mig til at holde modet oppe Og videre: Regnvejr og koldt, men jeg er glad for at skulle af sted til skovtur. Det er godt at komme af sted i godt selskab Det kunne tolkes som; at der er en mening i det relationelle i sig selv. Marie skriver om mødet med de andre på holdet: Først mødte jeg nogle dejlige mennesker og så lavede vi rigtigt gode øvelser rundt om i skoven Og videre: En rigtig dejlig dag med dejlige mennesker vi fik også snaps Det kan jo godt være at oplevelsen blev farvet lidt af indtagelsen af alkoholiske drikke, men det viser alligevel de muligheder, der ligger i mødet i det frie rum. Borgerne føler sig mere frie til at følge deres lyststyrede behov. Dette ser vi som en fordel, idet de positive oplevelser smitter af på hele træningsseancen, og kan være med til at give træningen en lystfølelse og fornemmelse af mening. Der er også en forskel i den måde gruppen, som træner i naturen, er sammen på i forhold til samværet i motionscentret. I naturen er vi af sted sammen fra vi mødes til vi siger farvel. I motionscentret kommer man individuelt og kan i princippet træne for sig selv uden den store kontakt til de andre. Det kan have 9

10 sine fordele, hvis man ikke bryder sig om for meget kontakt, men man har så ikke fællesskabet at forpligte sig på og skal selv være igangsætter for sin træning. Ingrid skriver i sin logbog: Det betyder meget for mig at komme af sted og lave øvelser sammen med andre I naturtræningen bruger borgerne også hinanden som medhjælpere og modstandere og der opstår en tættere kropslig kontakt, som også kan finde sted i boldspil og lege. Ida skriver om sine oplevelser: frost og sol giver energi, jeg kæmper fortsat med balance er glad for gruppeopgaver og fællesskab Marie skriver om træningen: I dag har vi øvet at få pulsen op bare man går i vejen for hinanden kan man få pulsen op. Igen samvær med nogle dejlige mennesker Og Ida får lige en sidste bemærkning i denne sammenhæng: En rigtig god dag bevægelse i alle leder og kanter. Den skov giver meget og det sociale liv er fortræffeligt Vurdering: Det er gennemgående, at samværet opleves positivt og er et bærende element i gruppens eksistens. Vi tror på, at det har en betydning, at man er sammen af sted og at man hurtigt bliver draget ind som en del af gruppen. Dette er ikke en kvalitet i naturen i sig selv men mere det, at man bevæger sig ud, der gør at man holder sig samlet. Oplevelsen af frihed og retten til det åbne rum er en kvalitet ved naturen og åbner op for, at man kan være sig selv og vise individualitet, som ikke kommer i modsætning til fællesskabet. Vi har mere set det som en lyst til at give noget af sig selv til gruppen det kommer til udtryk ved at dele oplevelser, bage kager eller at tage en snaps med som også havde sin helt egen historie. Vi ser således, at der er nogle specielle kvaliteter ved naturen og det åbne rum, som kan være medvirkende faktor for at skabe gode relationer som igen kan være medvirkende faktor for at fastholde sunde og lystfyldte aktiviteter. 6. Vi bevæger mennesker At vi som overordnet værdi i Sundhedsafdelingen har et udsagn som Vi bevæger mennesker, giver plads til at se og forstå samspillet mellem mennesker på mange måder. Det er indlysende, at vi som fysioterapeuter i vores arbejde bevæger eller sætter mennesker i bevægelse rent fysisk. Udsagnet spiller desuden også på alle de andre måder, vi som mennesker kan bevæges og bygger på den tro, at der er andre ting der spiller ind i mødet mellem mennesker end det, at kunne lave de rigtige øvelser, have de rette koncepter. - Således at mødet ikke bliver af rent teknisk karakter men også indeholder elementer med mere bløde kvaliteter. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi fagligt kan tilbyde kvalificeret behandling, men der er mange aspekter i det at blive mødt med faglighed. Giver mødet mig lyst til at komme igen? Giver mødet mig tro og håb på min fremtid? Giver mødet mig tro på, at der er noget at læne sig op ad og kan det styrke mig til selv at bære min vægt? Kan mødet inspirere mig og være igangsætter til at styrke min lyst til at være aktiv og måske deltagende i sociale sammenhænge med andre mennesker? 10

11 Vi ved i dag, at det er vigtigt at leve sundt men hvis vi ikke kan sætte det sunde ind i en sammenhæng, hvor det giver mening for os, så kan vi godt blive syge selv om vi lever sundt. Sundhed er nemlig også, hvordan vi føler os indeni, og det er det aspekt som udsagnet Vi bevæger mennesker lægger op til også at se. Udsagnet er således med til at bevæge os og får os til at se fysioterapi i et større og mere sammenhængende kompleks. Det vi ser som spændende er, om naturen kan være medspiller som igangsætter for bevægelse af mennesker. Her er nogle af de udsagn som vi ser som udtryk for bevægelse: Else siger: Det er kun dig der ved hvad du kan (mig) og gør det med glæde og hun fortsætter: Man kommer ud og får frisk ilt til hjernen, fornyet energi! En rigtig god dag i dag for jeg fandt ud af at det gik meget meget bedre end sidste gang. Det går fremad igen Bevægelsen ser vi for Else ligger i, at hun erkender sin viden om egne grænser og knytter det sammen med følelsen af glæde ved at arbejde med det hun kan. Else arbejder også med processen og vil fremgang. Marie opdager: Jeg har fundet ud af at man kan mere end man tror Og videre: I dag har vi gået på forskelligt underlag såsom sand mos grus og grene. Det er meget forskelligt hvordan det føles det var godt! Vi ser Maries opdagelse som en bevægelse mod mere tro på sig selv. Hun opdager også, at underlaget varierer og, tolker vi, har en indre oplevelse med mening, som jo er knyttet til de variationer, naturen kan byde på. Esther tænker: Hvad forhindrer mig i at få pulsen op? Måske det glatte underlag? Delvis, evt. indre forbehold? I Tranum får jeg pulsen op ved at tage de stejle høje det er godt Det virker til, at det at være ude sætter gang i tankerne! Esther skriver: Sidder efter en laaang tur og drikker kaffe og mærker solen på min kind. Hvorfor er det nogle gange det gør ondt på hele turen og andre gange kun kort tid? Esther har fået bevægelse i sin eftertænksomhed. Vi ser det som en kvalitet i naturen, at den sætter et specielt præg på situationen solen på min kind som kan være svær at sætte ord på, men jeg ved godt hvordan det føles. Bodil skriver om øvelserne ud i naturen: Øvelserne på turen bliver mere varierede, man kan holde til mere og kan selv nemmere styre sværhedsgraden alle tiders! Og Bodil fortsætter: Kampen mod blæsten, kampen mod stigningerne gør godt for lunger og lår 11

12 Bodil oplever, at naturen giver hende udfordringer, og hun gør sig erfaringer med at møde de forskellige sværhedsgrader. Naturen kan besjæles, og derfor kan man også kæmpe med den. Det er ikke så ringe at tage kampen op! Ingrid fortæller om oplevelser fra træningen: For mig er det at træde på stubbe, som om der er en energi der siver op Som en levende organisme man kan gå i symbiose med og modtage energi fra kvaliteter og oplevelser som kan være svære at opnå i træningslokalet. Lone synes dog, at det kan blive lidt for meget med naturromantikken : Undskyld Bruno, men synes godt det kan blive for barnagtigt med pædagogikken med at mærke skoven og føle skoven! (6.7.11) Senere fortæller Lone: Returnerede til og må medgive Bruno, at jeg har lært at tale med træerne ( ) Vi oplever, at der bliver arbejdet med processen og der er en dybere mening knyttet til oplevelserne i naturen, som kan være med til skabe forandringer med forankring på det personlige plan. Ida skriver: Min målsætning er at få genskabt balancen så jeg kan stå på et ben Vi oplever her, at Ida sætter sig sine egne personlige mål, helt uopfordret, og at hun også selv tager ansvaret for at nå målet kan ikke læses af citatet men vi oplever ikke noget pres i retning af, at vi skal opfylde Inges ønsker om at nå målet. Vurdering: Vi ser tydelige tegn på, at naturen kan bevæge stemningslejet i en positiv retning. Det er med til at farve oplevelserne positivt og gøre træningen til en god oplevelse. Det ses også, at naturen skaber udfordringer og giver lyst til at prøve sig af, tage kampen op med bakkerne og på den måde give erkendelser om, at man kan mere end man tror. At man undrer sig er en god kilde til at gøre erkendelser vi kan ikke se om det er et personligt præg ved Esther eller om det er påvirkninger fra naturen, der er kilde til hendes undren, men naturen er med til at farve processen i en positiv retning. Man kan så desuden være i kontakt med naturen og modtage energi fra den, hvilket også giver den kvaliteter, vi kan bruge til at give mening i træningssammenhæng. Vi oplever, der er væsentlige elementer i naturen, som kan bevæge borgerne i træningssammenhængen i retning af, at sætte sig mål, tage ansvar og give mening, men også i retning af bare at være og opleve 7. Afsluttende vurdering I afsnittet om naturen som træningssal så vi, at der var fordele ved at træne i naturen. 12

13 Oftest vil der være natur i nærheden, man kan anvende til at træne i. Man føler en samhørighed med naturen og en lige ret til at opholde sig der. Der er uanede træningsmuligheder med alle de variationer naturen byder på, og der er luft og oplevelser samt positive påvirkninger af sindet. I forhold til vores målsætninger i Sundhedsafdelingen omkring mål og ydelser til borgerne mener vi, at træning i naturen fint kan leve op til vores krav. Det er selvfølgelig nødvendigt at dygtiggøre sig inden for det område man arbejder med, og det har vi gjort. Derudover indeholder naturen nogle elementer, som kan være hjælpere i at leve op til vores målsætninger dvs. at naturen understøtter vores mål i Sundhedsafdelingen. Det er vores erfaring, at gruppen hurtigere rystes sammen i naturtræningen, og det, at man er af sted sammen gør, at man mere naturligt føler sig som en gruppe. Det at man bruger hinanden og har fysisk kontakt gør også, at der knyttes tættere bånd. Det sociale vægtes højt blandt de deltagende borgere og fællesskabet er med til at fastholde borgerne i en for alle parter ønskværdig sundhedsadfærd. En vigtig værdi i Sundhedsafdelingen er, at vi gerne vil bevæge mennesker og det synes vi, at vi kan se ske i træningen i naturen. Vi oplever, at borgerne har en mere positiv tilgang til deres problemer - en mere selvstændig og ansvarlig tilgang til deres træning. Ligeledes oplever vi, at der sker forandringsprocesser og åbningen er til stede blandt borgerne for positiv deltagelse måske fordi der opleves høj grad af mening med at træne i naturen? Vi vurderer samlet, at der er mange positive elementer i naturtræningen, som taler for denne type af tilbud. Ligeledes oplever vi, at naturtræningen har høj grad af harmoni til de værdier,vi vægter i Sundhedsafdelingen og at det langt hen ad vejen kan tilskrives kvaliteter, som vi finder i naturen. Samtidig må vi også erkende, at vi ikke har fuld dokumentation for vores påstande og opdagelser, men vi synes, at der i borgernes udsagn er indikationer, der peger i retning af, at naturen er en god skueplads for træning, udvikling og bevægelse på alle måder. Alle disse positive oplevelser vi har med de borgere vi møder i naturen gør, at vi fortsat finder det både sjovt og spændende at arbejde med at udvikle og implementere den faglige viden, vi har tilegnet os gennem vores kursusforløb, hvor vi forsøger at åbne for en lidt anderledes tilgang til vores fysioterapeutiske praksis. En praksis som netop sigter på at give borgerne nye/andre handlemuligheder og øget ejerskab for egen sundhed og tilgodese den enkelte borgers behov og mål. Udarbejdet af Fysioterapeut Bruno Nygaard Nielsen og Fysioterapeut Signe Christensen Sundhedsafdelingen, Jammerbugt Kommune 13

14 Noter : Note 1: Når læring bevæger, Nina B. Schriver, Fadl s forlag 2007 Obs: Navne på borgerne er ændret Billeder fra Vi bevæger mennesker i naturen: 14