20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt"

Transkript

1 20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt 20.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre patienter opereret for brystkræft evidensbaseret vejledning om betydningen af postoperativ bevægelse/træning fra operation til ottende postoperative uge for at opretholde bedst mulig fysisk funktionsevne af arm og skulder og mindske risikoen for komplikationer. Metode Systematisk litteratursøgning i Bibliotek.dk, Library of Congress, SweMed+, Cinahl, PubMed, Embase, Cochrane Library indtil januar Kritisk gennemlæsning af denne litteratur for at undersøge sammenhæng mellem bevægelse/træning de første 8 postoperative uger og infektion, serom, blødning, skulderbevægelighed, smerter, lymfødem, sårheling og kosmetisk resultat. Målgruppe Patienter behandlet for primær brystkræft ud fra DBCG retningslinjer. Anbefalingen gælder ikke patienter behandlet med primær rekonstruktion eller andre rekonstruktive indgreb. De publicerede studier inkluderer udelukkende kvinder, som har fået foretaget aksildissektion. Da sentinel node indgreb frem for aksildissektion har færre postoperative komplikationer, kan anbefalingerne udvides til også at indbefatte denne gruppe. Rekommandationer Patienter opereret for brystkræft bør tilskyndes til og vejledes i at bruge arm og skulder på den opererede side fra 1. postoperative dag, idet skulderbevægeligheden bedres uden at øge risikoen for lymfødem og andre postoperative komplikationer bortset fra tendens til øget drænvolumen og seromdannelse. Bevægelse/træning bedrer skulderfunktionen hos patienter opereret for brystkræft. Tidlig bevægelse/træning fra 1. til 3. postoperative dag giver hurtig bedring af skulderfunktionen, men samme effekt opnås ved bevægelse/træning påbegyndt fra 4. til 7. postoperative dag (Evidens niveau 1b). Bevægelse/træning øger ikke risikoen for lymfødem uanset hvornår aktiviteten påbegyndes (Evidens niveau 1b). Bevægelse/trænings betydning for smerteoplevelse er utilstrækkeligt belyst i publicerede data. Bevægelse/træning den første postoperative uge medfører en tendens til øget drænvolumen og seromdannelse (Evidensniveau 1b). Bevægelse/træning øger ikke risikoen for infektion, blødning og andre postoperative komplikationer (Evidens niveau 1b) Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af en til formålet nedsat tværfaglig gruppe bestående af fysioterapeut med tilknytning til kirurgisk afdeling, fysioterapeut med lymfødem uddannelse med tilknytning til onkologisk afdeling, klinisk kirurgisk sygeplejespecialist, overlæge i kirurgi Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 1

2 og overlæge i onkologi 1. Anbefalingen er efterfølgende forelagt og godkendt af Kirurgisk Udvalg, Medicinsk Udvalg og Stråleterapiudvalget Baggrund Indledning Antallet af kvinder som er behandlet for brystkræft er stigende, dels på grund af øget incidens af brystkræft dels på grund af forbedret overlevelse (1)(2). I 2010 var der kvinder i Danmark, som var i live med diagnosen brystkræft (2). Der er tiltagende evidens for, at en fysisk aktiv livsstil beskytter mod en række sygdomme, og anbefalingen om en sådan livsstil omfatter også kræftpatienter (3). Adjuverende kemoterapi påbegyndes cirka 3 uger efter operationen, og patienterne tilrådes at motionere i denne periode, idet man fra blandt andet Krop og Kræft studiet ved, at øvelser med en kombination af høj og lav intensive komponenter reducerer fatique, og øger fysisk såvel som emotionelt velbefindende under kemoterapiforløbet (4). Et nyere DBCG studie har vist, at BMI over 25 er en uafhængig prognostisk faktor for udvikling af recidiv og død af brystkræft (5). Der er således god grund til at anbefale brystkræftpatienter en aktiv livsstil. På den anden side er det en udbredt opfattelse blandt patienter og behandlere, at både umiddelbare komplikationer i form af serom, blødning og sårkomplikationer samt senfølger i form af arm- og skuldermorbiditet kan mindskes ved at skåne armen postoperativt. Lymfødem, indskrænket skulderbevægelighed samt smerter og ubehag fra det opererede område er velkendte følger efter brystkræftbehandling. Prævalensen af oplevet hævelse/tyngde og indskrænket funktion efter brystkræftbehandling er undersøgt i en landsdækkende, dansk spørgeskemaundersøgelse omfattende en kohorte af kvinder opereret (6). Dette studie viste at prævalensen af oplevet hævelse/tyngde varierede fra 13% til 65% afhængig af den behandling, som de havde modtaget, og 11-44% af kvinderne havde opgivet visse aktiviteter. Resultaterne fra dette studie illustrerer, at behandling for brystkræft resulterer i betydelig behandlingsrelateret morbiditet. Brystkræftopererede patienter ønsker information om, hvorledes de skal forholde sig fysisk i den postoperative periode, og oplever at de modtager divergerende råd (7). Hertil kommer, at der er beskrevet stor variation i indhold, timing og varighed af det fysioterapi tilbud patienter får i Danmark (8). De faglige indsatser bør derfor bygge på evidensbaserede retningslinjer. Hvor evidensen er sparsom, må man bygge sine guidelines på faglig konsensus. Det er væsentligt, at de fagprofessionelle er vidende om den grad af evidens, eller mangel på samme, som ligger til grund for en anbefaling, og er i stand til at dele denne viden med patienten. En sådan vidensdeling vil sætte patienten i stand til at træffe egne kvalificerede valg. Formålet med denne retningslinje er at sikre patienter opereret for brystkræft evidensbaseret vejledning om betydningen af postoperativ bevægelse/træning fra operation til ottende postoperative uge, for at opretholde bedst mulig fysisk funktionsevne af arm og skulder og mindske risikoen for komplikationer. 1 Onkologisk overlæge Inger Højris, kirurgisk overlæge Marco Mele, fysioterapeut Sussi Agger Borges, fysioterapeut og lymfødemterapeut Anne Vase og klinisk sygeplejespecialist Annette Zøylner Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 2

3 Litteratursøgning Undersøgelsesspørgsmål: Hvilken betydning har bevægelse/træning af arm og skulder for outcome? Hvilken betydning har tidlig/sen iværksættelse af bevægelse/træning for outcome? Hvilken betydning har superviseret bevægelse/træning for outcome? Hvilken betydning har indholdet af bevægelse/træning for outcome? Outcome: Infektion, serom, blødning, skulderbevægelighed, smerter, lymfødem, sårheling, kosmetisk resultat. Definition af bevægelse/træning: Bevægelse/træning indebærer i denne anbefaling udførelse af daglige gøremål og træningsintervention af arm og skulder. Tidlig bevægelse/træning: Bevægelse/træning påbegyndt fra 1. til 3. postoperative dag. Sen bevægelse/træning: Bevægelse/træning påbegyndt fra 4. til 7. postoperative dag. Søgestrategi: Der er søgt i følgende databaser: Bibliotek.dk, Library of Congress, SweMed+, Cinahl, PubMed, Embase, Cochrane Library. Følgende søgeord er anvendt: Dansk: brystopereret, brystkræft, rehabilitering, genoptræning, behandling, træning, komplikationer. Engelsk: Breast neoplasms, primary breast cancer, surgery, mastectomy, lumpectomy, breast conserving, postoperative period, perioperative care, convalescence, recovery of functions, rehabilitation, motor activity, physical activity/activities, nursing, exercise therapy, activity of daily living, exercise, weightlifting/ bearing, complications, sequela, side effects, restriction, postoperative haemorrhage, treatment outcome, health planning guidelines, shoulder function, pain, infection, lymphedema, adherence, seroma, arm morbidity, cosmetics, secretion. De Boolske kombinationer AND og OR er anvendt. Søgeordene er kvalificeret ved hjælp af MESH og Cinahl headings, hvor det har været muligt. Søgningen er foretaget i november 2009, april 2010 og gentaget i januar Søgningen er suppleret med gennemgang af referencelister, og denne viste at mætning var nået. Den seneste søgning gav ingen nye relevante henvisninger. Eksklusionskriterier: Studier der omhandler patienter i adjuverende, palliativ eller i lymfødembehandling. Studier, der omhandler patienter med metastaserende kræft, onkoplastiske- og rekonstruktions operationer og patienter, der ikke har maligne sygdomme i brystet. Interventioner der ligger udover de første 8 uger postoperativt. Beskrivende oversigtsartikler. Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 3

4 Søgeresultat: Samlet antal hits fra databaserne 247. Disse blev på baggrund af titler og abstracts gennemgået uafhængigt af 2 personer 2. Ved uoverensstemmelse blev artiklen i første omgang inkluderet. 35 artikler blev fremskaffet i fuldtekst. 3 kinesiske og 1 koreansk artikel fravælges på grund af manglende sprogkundskaber. De øvrige artikler er på engelsk, fransk og portugisisk. De 35 artikler blev læst og vurderet af gruppen 3 i fællesskab. Eksklusion er fortaget på baggrund af relevans og videnskabelig kvalitet. Der er anvendt Tjeklister fra sekretariat for Referenceprogram 4. Faktorer der fører til eksklusion: Årsager og hyppighed af lymfødem (9)(10)(11), operationsteknik (12), intervention der ligger udover 8 uger postoperativt typisk i forbindelse med adjuverende behandling (13)(14)(15)(16), måling af livskvalitet (17)(18). Lærebogsartikler, editorials eller artikler hvor interventionen og/eller randomisering ikke er beskrevet (19)(20)(21)(22)(23)(24)(25). Der fremkom flere systematiske review (26)(27)(28)(29)(30). Disse er gennemlæst, og referencelister krydstjekket uden at der blev fundet yderligere studier relevant for vores søgning. Kun Cochrane reviewet af McNeely (29) er inkluderet, idet der i dette arbejde er foretaget meta-analyse af data, hvis de er fundet sufficiente. Efter vurdering af disse artikler og tilhørende referencer danner 20 studier, herunder et systematisk review, baggrund for anbefalingen. Anbefalingen er evidensvurderet med reference til DBCG 5. Alle studier er randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) eller review af RCT. Alle deltagere har fået foretaget aksildissektion og enten mastektomi eller brystbevarende operation. Ingen studier har inkluderet patienter opereret ved sentinel node teknik Anbefalinger De studier, der danner grundlag for denne anbefaling, har flere forskellige outcome sat i relation til en given intervention med bevægelse/træning. Anbefalingerne er derfor opdelt efter outcome: Skulderbevægelighed Lymfødem Drænmængde, antal dage med dræn og serommængde Andre postoperative komplikationer 2 Fysioterapeut og Lymfødemterapeut Anne Vase; Klinisk sygeplejespecialist Annette Zøylner 3 Onkologisk overlæge Inger Højris, kirurgisk overlæge Marco Mele, fysioterapeut Sussi Agger Borges, fysioterapeut og lymfødemterapeut Anne Vase og klinisk sygeplejespecialist Annette Zøylner 4 5 Kap 22. Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 4

5 Skulderfunktion Bevægelse/træning bedrer skulderfunktionen hos patienter opereret for brystkræft. Tidlig bevægelse/træning fra 1. til 3. postoperative dag giver hurtig bedring af skulderfunktionen, men samme effekt opnås ved bevægelse/træning påbegyndt fra postoperative dag (Evidens niveau 1b). Der er ikke konsensus om, hvordan skulderfunktion måles. Mange studier anvender ROM (Range of Motion). Fleksion og abduktion er mest anvendt. Effekt af fysioterapi I et Cochrane review (29) inkluderes 6 RCT studier (n=354), hvor effekten af postoperative øvelser versus en kontrol intervention eller usual care undersøges (23)(31)(32)(33)(34)(35). Poolede data viste signifikant bedre skulderfleksion blandt deltagere, som fik tilbudt et struktureret øvelsesprogram efter follow-up på 1-2 uger (n=166), samt efter 3 (n=135), 6 (n=72) og 12 (n=28) måneders follow-up. Forskellen var ikke signifikant efter 1 måned og 24 måneders follow-up. Der var stor heterogenitet mellem studierne. En subgruppeanalyse inkluderende studier, hvor der blev tilbudt fysioterapi (31)(33)(35). Analysen viste, at der efter afsluttet intervention var bedret skulderfleksion blandt deltagerne, som fik fysioterapi på 19,3 (n=202). Efter 6 måneders follow-up var der 15,3 bedre skulderfleksion blandt de deltagere, som fik fysioterapi (n=86). Tidlig versus sen bevægelse/træning Samme Cochrane review (29) inkluderer 10 RCT studier (n=1.304), hvor betydningen af tidlig bevægelse/træning versus sen bevægelse/træning sammenlignes (36)(37)(38)(39)(40)(41)(42)(43)(44)(45). Studierne varierer med hensyn til tidspunkt for henholdsvis tidlig intervention (dag 1-3 efter operation) versus sen intervention (dag 5-7 efter operation), øvelsesindhold samt restriktioner pålagt gruppen med sen intervention. Således blev patienterne i 3 af studierne immobiliseret med slynge i 5-7 dage (36)(37)(38). Dette illustrerer at en del af de inkludere studier har mindre relevans i dag, hvor det operative indgreb er mere skånsomt, og dræn fjernes efter få dage samtidig med, at patienten udskrives til eget hjem. Poolede data fra 3 studier (39)(40)(41) viste signifikant bedre skulder fleksion på 10,6 i den tidlige versus sene gruppe efter én uge (n=644). I tre poolede studier med follow-up på 4-6 uger (n=608) (39)(40)(42) var der fortsat signifikant bedre skulderbevægelighed på 12. To af disse studier (n=549) (39)(40) viste fortsat signifikant bedre skulder bevægelighed på 3,5 efter 6 måneder. Efter 2 års opfølgning (n= 181) (40) var forskellen ikke signifikant. Der er således evidens for, at fysioterapi efter brystkræftoperation med aksildissektion bedrer skulderfunktionen (29). Tidlig start på øvelser bedrer skulderfunktionen inden for de første uger/måneder, men det ser ud til, at skulderbevægeligheden på længere sigt bliver lige så god ved udsættelse af bevægelse/træning til efter 3. postoperative dag. Et dansk randomiseret studie (n=139) (46) viser, at holdbaseret fysioterapi medfører en signifikant bedret skulderfunktion sammenlignet med kontrol. Begge grupper fik daglig demonstration og instruktion i skulder- og venepumpeøvelser under den postoperative indlæggelse, og blev opfordret til at fortsætte disse øvelser efter udskrivelsen. Gruppe A fik holdbaseret fysioterapi i alt 12 gange, 2 gange per uge, med start 6-8 uger efter operation. Gruppe B påbegyndte samme træningsintervention 26 uger efter operation. Gruppe A havde signifikant bedre skulderfunktion sammenlignet med gruppe B både 13 og 26 uger efter operation. Efter 56 uger var der ingen forskel mellem de to grupper. Studiet viste Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 5

6 desuden, at nedsat skulderfunktion var mindre hyppig og mindre udtalt blandt patienter opereret med brystbevarende kirurgi versus patienter, som fik foretaget mastektomi. Alle patienterne fik foretaget aksildissektion. Lymfødem Bevægelse/træning øger ikke risikoen for lymfødem uanset hvornår den fysiske aktivitet påbegyndes (Evidens niveau 1b). Cochrane reviewet Exercise intervention for upper-limb dysfunction due to breast cancer treatment (29) konkluderer, at der ikke er evidens for at bevægelse/træning, uanset om den udføres efter operation eller under/efter anden kræftbehandling, forårsager lymfødem. Fire randomiserede studier vedrørende betydningen af tidlig versus sen påbegyndelse af øvelser og udvikling af lymfødem indgår i reviewet (36)(37)(40)(45). I studiet af Flew (36) blev der påvist signifikant øget incidens af lymfødem blandt patienter, som havde armen fikseret med slynge den første postoperative uge versus patienter, som blev opfordret til at bruge armen dagen efter operationen. Studiet har begrænset klinisk relevans på grund af forældet operationsteknik, men viser at immobilisering af armen øger risiko for lymfødem. I de øvrige studier er der ikke påvist nogen forskel. I reviewet indgår seks randomiserede studier, hvor effekten af postoperative øvelser versus en kontrol intervention eller usual care undersøges (23)(31)(33)(34)(35)(47). Tre af disse studier viser follow-up data vedrørende incidensen af lymfødem (31)(33)(47). Box undersøgte 65 kvinder, og fandt ingen signifikant forskel i lymfødemhyppighed målt op til 2 år efter operation blandt kvinder i interventionsgruppen. Interventionsgruppen blev tilbudt superviseret progressive arm- /skulderøvelser versus kontrolgruppen, som blot fik en skriftlig instruks (47). Cinar randomiserede 57 kvinder til et individuel 15 lektioners fysioterapiprogram versus individuel instruktion ved fysioterapeut og efterfølgende hjemmeøvelser efter skriftligt materiale. Der var ikke signifikant forskel mellem gennemsnitlig armomkreds difference grupperne imellem ved opfølgning efter 1, 3 og 6 måneder og heller ikke i incidensen af lymfødem (33). Beurskens undersøgte 30 patienter randomiseret i 2 grupper. Interventionsgruppen fik træning hos en praktiserende fysioterapeut efter eget valg fra uge 3, mens kontrolgruppen fik en skriftlig instruktion. Der var ingen forskel i armvolumen mellem de to grupper målt efter 3 og 6 måneder (31). I de Rezenda undersøgelsen var follow-up perioden kun 42 dage (34), og Kilgours preliminære studie inkluderede 27 patienter med en follow-up periode på 11 dage (23). Der påvises heller ikke forskelle i incidensen af lymfødem i disse studier, men den korte follow-up betyder, at man ikke kan udelukke, at dette ville være tilfældet ved længere opfølgning. Litteratursøgningen inkluderer 2 studier udført senere end reviewet (48)(49). I et norsk randomiseret studie blev 204 kvinder instrueret i henholdsvis aktive skuldermobiliserende øvelser inklusiv moderat styrketræning fra dag 2 uden restriktioner i hverdagen versus en restriktiv hverdag, hvor hårdt arbejde og løft over 3kg blev undladt i 6 måneder. Træning i sidstnævnte gruppe var mere passiv og uden styrketræning. Patienterne blev undersøgt ved baseline, efter 3, 6 og 24 måneder. I begge grupper var incidensen af lymfødem 13% efter 2 år. Den eneste risikofaktor for lymfødem var BMI over 25 (48). Lacomba (49) undersøgte 120 patienter, der alle havde fået aksildissektion. Patienterne blev randomiseret til tidlig fysioterapi indebærende skulder- og armøvelser + undervisning om lymfødem versus undervisning alene. Efter et år var der signifikant flere patienter med lymfødem i kontrolgruppen svarende til 25% versus 7% i interventionsgruppen. Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 6

7 Dræn og serom Bevægelse/træning den først postoperative uge medfører en tendens til øget drænvolumen og seromdannelse (Evidensniveau 1b). Anvendelsen af dræn efter brystkirurgi er et kontroversielt emne, idet der er forskellige meninger og holdninger til anlæggelsen af dræn, og hvor lang en periode drænet skal ligge med henblik på at reducere dannelse af serom efterfølgende (50)(51)(52)(53). Serom defineres som en abnorm ansamling af serøs væske i dead space rummet i forbindelse med operation for brystkræft (54). I praksis vurderes behov for tømning af serom ud fra kvindens subjektive gener. Der er evidens for at forekomsten af serom reduceres eller forebygges ved anvendelse af sugedræn (55). Derfor kan serom forekomst og anvendelsen af dræn ikke betragtes uafhængigt. Der foreligger et systematisk review (29), hvor det konkluderes, at tidlig påbegyndelse af aktive skulderøvelser versus senere påbegyndelse af skulderøvelser øger drænvolumen, men der er ikke signifikant forskel i serom forekomst. Reviewet inkluderede studier, der er vanskelige at sammenligne. Denne DBCG anbefaling baseres derfor på originale studier (33)(34)(36)(37)(38)(39)(41)(42)(43)(44)(45), hvoraf nogle er en del af ovennævnte review. Alle studier undersøger forekomsten af serom og drænage i relation til tidlig versus sen bevægelse/træning postoperativt. Der er modsatrettede resultater idet Abe, Chen, Schultz, Flew, Jansen, Le Vu (36)(37)(39)(41)(43)(44) påviste øget forekomst af drænmængde og serom i forbindelse med tidlig bevægelse/træning. Hvorimod Cinar, de Rezende, Van der Horst, Petrek, Pinto e Silva (33)(34)(38)(42)(45) ikke kunne påvise forskel. I Abes studie (43) randomiseres patienterne til en intervention med aktiv træning fra 1. postoperative dag og en kontrolgruppe, der må udføre daglige aktiviteter den første uge og derefter starte træning. Der aspireres dagligt og definitionen på serom er en mængde, der overstiger 10 ml, hvilket klinisk betragtet er beskedent. Forekomst af serom i interventionsgruppen var signifikant højere. Schultz (44) påviste i et randomiseret studie signifikant øget seromforekomst, hvis træning bestående af individuelle skulderøvelser til smertegrænsen, blev påbegyndt 1. postoperative dag i forhold til 7. postoperative dag. Serom blev i dette studie defineret ved mængde på 20 ml eller derover, og drænet blev seponeret ved en drænmængde under 50 ml. Chen (39) konkluderede på baggrund af et randomiseret studie, hvor træning begyndte henholdsvis 3. og 6. postoperative dag og efter drænfjernelse (under ml), at der var signifikant nedsat drænvolumen ved sen træning, men forskellen i aspirationsmængde (serom) var ikke signifikant. Der er i undersøgelsen ikke redegjort for, hvordan serom defineres. I Flews studie fra 1979 (36) viste resultatet, at patienter, der blev randomiseret til fri bevægelighed fra 2. postoperative dag havde signifikant øget drænvolumen, og at drænet blev bibeholdt i flere dage end de patienter, der havde armen fikseret de første 7 dage. Der kunne ikke påvises signifikant forskel i serommængde. Jansen (37) påviste i sit studie fra 1990 signifikant øget drænmængde ved tidlige aktive skulderøvelser fra 1. postoperative dag, hvorimod hverken antal aspirationer og serommængde var øget signifikant. Udtømning af serom blev foretaget på baggrund af patientens gener. Dræn blev bibeholdt indtil mindre end 30 ml i døgnet. Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 7

8 Et lidt anderledes RCT studie af Le Vu (41) påviste en ikke signifikant øget drænmængde dag 7 og ikke signifikant øget forekomst af serom efter 3 måneder. Tidlig mobilisering fra 1. dag postoperativt blev kombineret med massage. Kontrolgruppen havde ingen restriktioner. Interventionen varede 7 dage, og derefter modtog alle fysioterapi med skulderøvelser. Cinar (33) fandt ingen forskel i serommængde hos patienter, der startede et målrettet rehabiliteringsprogram 1. postoperative dag i forhold til at selvtræne hjemme efter drænfjernelse. Det fremgår ikke, hvornår drænet fjernes. De Rezende (34) sammenlignede betydningen af fri versus styret træning fra 48 timer postoperativt. De første 48 timer var der ingen restriktioner i forhold til daglige aktiviteter. Heller ikke i dette studie kunne der påvises signifikant forskel i forekomst af serom mellem de to grupper. Der var ikke defineret mål for serom i studiet. Van der Horst (45) har undersøgt forskellen i totaldrænvolumen inklusiv seromtømning, og fandt ingen forskel mellem træning henholdsvis 1. og 7. postoperative dag. Pinto e Silva (42) konkluderede på baggrund af et RCT studie med 59 deltagere, at fri bevægelighed af arm og skulder fra 1. postoperative dag ikke var forbundet med øget risiko for serom. Kontrolgruppen startede samme træningsprogram men først efter 15 dage. I den mellemliggende periode havde kontrolgruppen begrænset bevægelighed svarende til 90 grader. Serom bliver ikke eksplicit defineret i studiet. Endelig kan Petrek ikke påvise signifikant øget forekomst af serom på baggrund af tidlig træning versus senere. I den tidlige gruppe var armen i slynge det første døgn postoperativt, hvorefter der gradvist blev trænet skulderøvelser i modsætning til kontrolgruppen, der havde armen i slynge de første 5 dage, og derefter modtog samme skuldertræning som interventionsgruppen. Serom er ikke defineret (38). De fleste studier er foretaget på et tidspunkt, hvor det kirurgiske indgreb var mere omfattende, hvilket kan påvirke forekomsten af drænmængde og serom. I to studier havde kvinderne armen immobiliseret i slynge, hvilket er utidssvarende. Derudover er der stor usikkerhed i forhold til definitionen på serom, hvilket er afgørende for, hvornår en given aspiration betragtes som serom. Endelig er flere studier baseret på et meget lille antal patienter, og eftersom interventionerne er forskellige, er det ikke muligt at poole studierne. De studier, der har den højeste videnskabelige kvalitet og samtidig har størst relevans for nutidig brystkirurgi, er Abe, Schultz og Chen, der samlet peger på, at tidlig bevægelse/træning frem for sen bevægelse/træning bevirker en tendens til øget drænvolumen og seromdannelse (39)(43)(44). Andre postoperative komplikationer Bevægelse/træning øger ikke risikoen for infektion, blødning og andre postoperative komplikationer (Evidens niveau 1b). Bevægelse/trænings betydning for smerteoplevelse er utilstrækkeligt belyst i publicerede data. Postoperative komplikationer inkluderer udover lymfødem og skulderbevægelighed også blødning, nerveskader, infektion, nekrose, sårdefekt og kroniske smerter. Postoperative komplikationer er ikke primært outcome i de inkluderede studier, men flere studier registrerer postoperative komplikationer i forbindelse med tidlig versus sen bevægelse/træning. Der er enslydende resultater, der peger på, at tidlig bevægelse/træning ikke øger risiko for infektion, nedsat sårheling (33)(34)(36)(42)(45) eller andre postoperative komplikationer Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 8

9 (35). I Abes studie angives det, at 22% af de kvinder som påbegyndte tidlig bevægelse/træning umiddelbart efter operation mod 12% i den forsinkede gruppe havde nedsat sårheling, men dette var ikke signifikant (43). Der var ingen forskel i infektion eller blødning mellem de to grupper. Beurskens studie viste, at bevægelse/træning havde en gavnlig effekt i forhold til at reducere oplevelsen af smerter, idet der i interventionsgruppen var en signifikant reduktion af arm/skulder smerter efter 3-6 måneder (31). Sagen anfører, at bevægelse/træning fra 2. postoperative dag medførte flere smerter i armen de første 6 måneder postoperativt, men denne gruppe havde samtidig øget aktivitetsniveau sammenlignet med kontrolgruppen. Efter 2 år var der ikke forskel i smerteniveauet mellem grupperne (48). Referencer: 1. Mouridsen HT, Bjerre KD, Christiansen P, Jensen MB, Moller S. Improvement of prognosis in breast cancer in Denmark , based on the nationwide reporting to the DBCG Registry. Acta Oncol. DBCG Registry, Copenhagen, Denmark.; 2008;47(4): Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret Tal og analyser. 2010; Available from: 3. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet- håndbog om forebyggelse og behandling Adamsen L, Quist M, Andersen C, Moller T, Herrstedt J, Kronborg D, et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: Randomised controlled trial. BMJ [Internet]. Adamsen, L., University Hospitals Centre for Nursing and Care Research, Copenhagen University Hospital, DK-2100 Copenhagen, Denmark; 2009 Oct;339(7726):895. Available from: 5. Ewertz M, Jensen MB, Gunnarsdottir KA, Hojris I, Jakobsen EH, Nielsen D, et al. Effect of obesity on prognosis after early-stage breast cancer. J Clin Oncol. Department of Oncology, Odense University Hospital, Sdr Blvd 29, DK-5000 Odense, Denmark Jan 1;29(1): Gartner R, Jensen MB, Kronborg L, Ewertz M, Kehlet H, Kroman N. Self-reported arm-lymphedema and functional impairment after breast cancer treatment--a nationwide study of prevalence and associated factors. Breast. Department of Breast Surgery, Rigshospitalet 3103, Copenhagen University, 2100 Copenhagen, Denmark. Elsevier Ltd; 2010 Dec;19(6): Lee TS, Kilbreath SL, Sullivan G, Refshauge KM, Beith JM. Patient perceptions of arm care and exercise advice after breast cancer surgery. Oncol Nurs Forum. Royal North Shore Hospital, Sydney, Australia Jan;37(1): Poulsen LK, Hogdal N, Sorensen L V, Kehlet H. Rehabilitation after breast cancer surgery. Ugeskr Laeger. Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet, 2100 Kobenhavn O, Denmark Mar 14;173(11): Schmitz KH, Ahmed RL, Hannan PJ, Yee D. Safety and efficacy of weight training in recent breast cancer survivors to alter body composition, insulin, and insulin-like growth factor axis proteins. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. Division of Clinical Epidemiology University of Pennsylvania 423 Guardian Drive, 9th floor Blockley Drive, Philadelphia, PA Jul;14(7): Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 9

10 10. Schmitz KH, Ahmed RL, Troxel A, Cheville A, Smith R, Lewis-Grant L, et al. Weight lifting in women with breast-cancer-related lymphedema. N Engl J Med [Internet]. Schmitz, K. H., Department of Biostatistics and Epidemiology, University of Pennsylvania, 903 Blockley Hall, Philadelphia, PA , United States; 2009 Aug;361(7):664. Available from: 11. Schmitz KH, Ahmed RL, Troxel AB, Cheville A, Lewis-Grant L, Smith R, et al. Weight lifting for women at risk for breast cancer-related lymphedema: a randomized trial. JAMA. Center for Clinical Epidemiology and Biostatistics, University of Pennsylvania School of Medicine and Abramson Cancer Center, Philadelphia, PA , USA Dec 22;304(24): Knight CD, Griffen D. Prevention of Seromas in Mastectomy Wounds. The Effecy of Shoulder Immobilization. Arch Surg. 1995;130: Malicka I, Pawlowska K, Wozniewski M. The effect of physical exercises on effort tolerance and work of the trunk muscles in women after breast cancer treatment. Wplyw cwiczen Fiz na zdolnosc wysi_lkowa i Pr Mies tulowia kobiet po leczeniu raka piersi. Malicka, I., Faculty of Physiotherapy, University School of Physical Education, Wroclaw, Poland; 2008;16(3): Ahmed RL, Thomas W, Yee D, Schmitz KH. Randomized controlled trial of weight training and lymphedema in breast cancer survivors. J Clin Oncol. Schmitz, K.H., Center for Clinical Epidemiology and Biostatistics, University of Pennsylvania, Blockley Hall, Philadelphia, PA 19104, United States; 2006 Jun;24(18): Mutrie N, Campbell AM, Whyte F, McConnachie A, Emslie C, Lee L, et al. Benefits of supervised group exercise programme for women being treated for early stage breast cancer: pragmatic randomised controlled trial. BMJ. Department of Sport, Culture and the Arts, Strathclyde University, Glasgow G13 1PP Mar 10;334(7592): Courneya KS, Segal RJ, Mackey JR, Gelmon K, Reid RD, Friedenreich CM, et al. Effects of aerobic and resistance exercise in breast cancer patients receiving adjuvant chemotherapy: a multicenter randomized controlled trial. J Clin Oncol. Faculty of Physical Education and Recreation, University of Alberta, Edmonton, Alberta, Canada. 2007;25(28): Heim ME, Elsner v. d. Malsburg M-L, Niklas A. Randomized Controlled Trial of a Structured Training Program in Breast Cancer Patients with Tumor-Related Chronic Fatigue. Onkologie [Internet] [cited 2014 Oct 1];30(8-9): Available from: 18. Cho OH, Yoo YS, Kim NC. Efficacy of comprehensive group rehabilitation for women with early breast cancer in South Korea. Nurs Health Sci. Department of Nursing, Pochon CHA University, Keunggi, South Korea.; 2006 Sep;8(3): Harmer V. Breast cancer-related lymphoedema : risk factors and treatment. 2009;18(3) 20. Gomide LB, Matheus JP, Candido dos Reis FJ. Morbidity after breast cancer treatment and physiotherapeutic performance. Int J Clin Pract. Faculdade de Medicina de Ribeirao Preto, Universidade de Sao Paulo, Brazil Jun;61(6): Demark-Wahnefried W. A Weighty Matter Lifting after Breast Cancer. N Engl J Med. 2009;361(7): Johansson K. Is physiotherapy useful to the breast cancer patient? Acta Oncol. Norway; 2005;44(5): Kilgour RD, Jones DH, Keyserlingk JR. Effectiveness of a self-administered, homebased exercise rehabilitation program for women following a modified radical Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 10

11 mastectomy and axillary node dissection: A preliminary study. Breast Cancer Res Treat. Kilgour, R. D., Department of Exercise Science, Richard J. Renaud Science Complex, Concordia University, Montreal, QC H4B 1R6, Canada; 2008;109(2): Dawson I, Stam L, Heslinga JM, Kalsbeek HL. Effect of shoulder immobilization on wound seroma and shoulder dysfunction following modified radical mastectomy: a randomized prospective clinical trial. Br J Surg. Department of Surgery, Bronovo Hospital, The Hague, The Netherlands.; 1989 Mar;76(3): Morimoto T, Tamura A, Ichihara T, Minakawa T, Kuwamura Y, Miki Y, et al. Evaluation of a new rehabilitation program for postoperative patients with breast cancer. Nurs Health Sci. Department of Adult and Gerontological Nursing, School of Health Sciences, University of Tokushima, Tokushima, Japan Dec;5(4): Kärki A, Simonen R, Mälkiä E, Selfe J. Efficacy of physical therapy methods and exercise after a breast cancer option: a systematic review. Crit Rev Phys Rehabil Med [Internet]. Department of Health Sciences, University of Jyväskylä, Finland; 2001;13(2-3): Available from: ehost-live 27. Shamley DR, Barker K, Simonite V, Beardshaw A. Delayed versus immediate exercises following surgery for breast cancer: a systematic review. Breast Cancer Res Treat. Oxford Radcliffe Hospitals Trust Charity Programme Lead, Physiotherapy, School of Health and Social Care, Oxford Brookes University, Jack Straws Lane, Marston OX3 OFL, UK Apr;90(3): Cheema B, Gaul CA, Lane K, Fiatarone Singh MA. Progressive resistance training in breast cancer: a systematic review of clinical trials (Provisional abstract). Breast Cancer Res Treat [Internet]. 2008;109(1):9 26. Available from: /frame.html 29. Ml M, Campbell K, Ospina M, Bh R, Dabbs K, Tp K, et al. Exercise interventions for upper-limb dysfunction due to breast cancer treatment ( Review ). 2010;(6) 30. Blomquist K. Progressiv styrketræning øger ikke risiko for at udvikle lymfødem. Fysioterapeuten. 2010; Beurskens CH, van Uden CJ, Strobbe LJ, Oostendorp RA, Wobbes T. The efficacy of physiotherapy upon shoulder function following axillary dissection in breast cancer, a randomized controlled study. BMC Cancer. Centre for Allied Health Research, Department of Physiotherapy, Radboud University Nijmegen Medical Centre, P,O, Box 9101, 6500 HB Nijmegen, The Netherlands Aug 30;7: Box RC, Reul-Hirche HM, Bullock-Saxton JE, Furnival CM. Shoulder movement after breast cancer surgery: results of a randomised controlled study of postoperative physiotherapy. Breast Cancer Res Treat. 2002;75(1): Cinar N, Seckin U, Keskin D, Bodur H, Bozkurt B, Cengiz O. The effectiveness of early rehabilitation in patients with modified radical mastectomy. Cancer Nurs. Keskin, D., Department of Physical Medicine and Rehabilitation, Ankara Numune Training and Research Hospital, Ayranci 06690, Ankara, Turkey; 2008;31(2): De Rezende LF, Franco RL, De Rezende MF, Beletti PO, Morais SS, Costa Gurgel MS. Two exercise schemes in postoperative breast cancer: Comparison of effects on shoulder movement and lymphatic disturbance. Tumori. 2006;92(1): Wingate L, Croghan I, Natarajan N, Michalek AM, Jordan C. Rehabilitation of the mastectomy patient: a randomized, blind, prospective study. Arch Phys Med Rehabil. Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 11

12 Division of Physical Therapy, Long Island University, Brooklyn, NY ; 1989 Jan;70(1): Flew TJ. Wound drainage following radical mastectomy: the effect of restriction of shoulder movement. Br J Surg. ENGLAND; 1979;66(5): Jansen RF, van Geel AN, de Groot HG, Rottier AB, Olthuis GA, van Putten WL. Immediate versus delayed shoulder exercises after axillary lymph node dissection. Am J Surg. Department of Surgical Oncology, Dr Daniel den Hoed Cancer Center, Rotterdam, The Netherlands.; 1990 Nov;160(5): Petrek JA, Peters MM, Nori S, Knauer C, Kinne DW, Rogatko A. Axillary lymphadenectomy. A prospective, randomized trial of 13 factors influencing drainage, including early or delayed arm mobilization. Arch Surg (Chicago, Ill 1960) [Internet]. Department of Surgery, Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, New York, NY; 1990;125(3): Available from: /frame.html 39. Chen SC, Chen MF. Timing of shoulder exercise after modified radical mastectomy: a prospective study. Changgeng Yi Xue Za Zhi. Department of Surgery, Chang Gung Memorial Hospital, Taipei, Taiwan, R.O.C.; 1999 Mar;22(1): Bendz I, Fagevik Olsen M. Evaluation of immediate versus delayed shoulder exercises after breast cancer surgery including lymph node dissection--a randomised controlled trial. Breast. Sjukgymnastiken, SU/Sahlgrenska, S Goteborg, Sweden.; 2002 Jun;11(3): Le Vu B, Dumortier A, Guillaume M V, Mouriesse H, Barreau-Pouhaer L. Efficacy of massage and mobilization of the upper limb after surgical treatment of breast cancer. Bull Cancer. Departement de biostatistique et d epidemiologie, Institut Gustave- Roussy, Villejuif.; 1997;84(10): Pinto e Silva M, Derchain SFM, Rezende L, Cabello C, Martinez EZ. Movimento do Ombro apos Cirurgia por Carcinoma Invasor da Mama; Estudo Randomizado Prospectivo Controlado de Exercicios Livres verusu Limitados a 90 gr. no Pos- Operatorio. RBGO. 2004;26(2): Abe M, Iwase T, Takeuchi T, Murai H, Miura S. A Randomized Controlled Trial on the Prevention of Seroma after Partial or Total Mastectomy and Axillary Lymph Node Dissection. Breast Cancer. Ena Memorial Clinic, Osashima-cho, Ena , Japan.; 1998 Jun 30;5(1): Schultz I, Barholm M, Grondal S. Delayed shoulder exercises in reducing seroma frequency after modified radical mastectomy: a prospective randomized study. Ann Surg Oncol. Department of Surgery, Karolinska Institute at Danderyd Hospital, Sweden.; 1997 Jun;4(4): Van der Horst CM, Kenter JA, de Jong MT, Keeman JN. Shoulder function following early mobilization of the shoulder after mastectomy and axillary dissection. Neth J Surg. NETHERLANDS; 1985 Aug;37(4): Lauridsen MC, Christiansen P, Hessov I. The effect of physiotherapy on shoulder function in patients surgically treated for breast cancer: a randomized study. Acta Oncol. Department of Surgery L, Aarhus University Hospital, Denmark. 2005;44(5): Box RC, Reul-Hirche HM, Bullock-Saxton JE, Furnival CM. Physiotherapy after breast cancer surgery: results of a randomised controlled study to minimise lymphoedema. Breast Cancer Res Treat. Department of Physiotherapy, University of Queensland, Brisbane, Australia Sep;75(1):51 64 Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 12

13 48. Sagen A, Karesen R, Risberg MA. Physical activity for the affected limb and arm lymphedema after breast cancer surgery. A prospective, randomized controlled trial with two years follow-up. Acta Oncol. Department of Breast and Endocrine Surgery, Oslo University Hospital, Ullevaal, Norway. 2009;48(8): Torres Lacomba M, Yuste Sanchez MJ, Zapico Goni A, Prieto Merino D, Mayoral del Moral O, Cerezo Tellez E, et al. Effectiveness of early physiotherapy to prevent lymphoedema after surgery for breast cancer: randomised, single blinded, clinical trial. BMJ. Physiotherapy Department, School of Physiotherapy, Alcala de Henares University, E Alcala de Henares, Madrid, Spain Jan 12;340:b Purushotham AD, McLatchie E, Young D, George WD, Stallard S, Doughty J, et al. Randomized clinical trial of no wound drains and early discharge in the treatment of women with breast cancer. Br J Surg. Department of Surgery, Western Infirmary, University of Edinburgh, Edinburgh, UK Mar;89(3): Hashemi E, Kaviani A, Najafi M, Ebrahimi M, Hooshmand H, Montazeri A. Seroma formation after surgery for breast cancer. World J Surg Oncol. Iranian Center for Breast Cancer, Tehran, Iran Dec 9;2: Kopelman D, Klemm O, Bahous H, Klein R, Krausz M, Hashmonai M. Postoperative suction drainage of the axilla: for how long? Prospective randomised trial. Eur J Surg. Department of Surgery B, Rambam Medical Centre, Carmel Hospital, Haifa, Israel.; 1999 Feb;165(2): Barwell J, Campbell L, Watkins RM, Teasdale C. How long should suction drains stay in after breast surgery with axillary dissection? Ann R Coll Surg Engl. Department of Surgery, Derriford Hospital, Plymouth.; 1997 Nov;79(6): Agrawal A, Ayantunde AA, Cheung KL. Concepts of seroma formation and prevention in breast cancer surgery. ANZ J Surg. Professorial Unit of Surgery, Nottingham City Hospital, Nottingham, UK.; 2006 Dec;76(12): Van Bemmel AJ, van de Velde CJ, Schmitz RF, Liefers GJ. Prevention of seroma formation after axillary dissection in breast cancer: a systematic review. Eur J Surg Oncol. Department of Surgery, Leiden University Medical Centre, The Netherlands. Elsevier Ltd; 2011;37(10): Afsnittet er udarbejdet Kap. 20, side 13

21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb.

21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb. 21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb. 21.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre ensartet tilbud om fysioterapeutisk behandling under brystkirurgiske patientforløb.

Læs mere

Main Sponsor 2015 : Roche a/s

Main Sponsor 2015 : Roche a/s Main Sponsor 2015 : Roche a/s May 20 Auditorium A All participants 10.00-10.05 Welcome. Peer Christiansen Moderators: Anders Bonde Jensen and Niels Kroman 10.05-10.20 Late effects after breast cancer treatment

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Progressiv styrketræning

Progressiv styrketræning side 08 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 AF: Kira Bloomquist, stud. cand. scient san., fysioterapeut, og Henning Langberg, dr.med., fysioterapeut kibl30@hotmail.com FOTO: Poul Rasmussen Progressiv

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi Søgeord Baggrund Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Kemohjerne, kognitiv forandring

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT - FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG GENOPTRÆNING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I SKULDER OG ARM SAMT ARMLYMFØDEM HOS VOKSNE

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Sundhedscenter for Kræftramte

Sundhedscenter for Kræftramte Sundhedscenter for Kræftramte Fysisk aktivitet på Sundhedscenter for Kræftramte - Altså der er jo et eller andet ved, at der står en fysioterapeut vi træner jo altid sammen med fysioterapeuten. Vi var

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen Notat Til: Sundhedsstyrelsen Fagligt bidrag til kræftplan IV Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har, i samarbejde med de to organisationers faglige selskaber på kræftområdet, udarbejdet dette

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Breast Surgery May 10-11, 2012

Breast Surgery May 10-11, 2012 1 st Aarhus Workshop in: For doctors and nurses Breast Surgery May 10-11, 2012 Palle-Juul Jensen-Auditorium Aarhus University Hospital DENMARK Programme MAY 10 10.00-10.30 Registration and coffee 10.30-10.40

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med total knæ alloplastik (TKA ) Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 3

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning

Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning Kun Seba gør dig i stand til sikkert og ubesværet at flytte en plejemodtager fra rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field.

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field. Cinahl Vejledning (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere