Kreativitet i leg og bevægelse Børnehuset Troldehøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitet i leg og bevægelse Børnehuset Troldehøj"

Transkript

1 Kreativitet i leg og bevægelse Børnehuset Troldehøj Praksisnært Udviklingsprojekt støttet af BUPL's Udviklingsmidler Børnehuset Troldehøj, Egelundsvej 6e, 2620 Albertslund 1

2 Konsulent på Projektet: Trine Munkøe. Projektdeltagere: Børn og personale i Børnehuset Troldehøj. Projektet er inspireret af: Forskningsreview Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet af Lene Tanggaard, Rasmus Birk og Steffen Ernø, Ålborg Universitet Rapporten er udarbejdet som en konsulentopgave for BUPL. Børns fortællinger - Den integrerende baggrund i en narativ og anerkendende pædagogik af Vicki June Sieling, Gyldendal/ Hans Reitzel

3 Indhold Indledning... 5 Projektforløbet... 7 Metodeudvikling... 7 Spor viser os vejen til børnenes læring Sportavle Formidling og dokumentation Metoder til at skabe forståelse for aktivitet med udgangspunkt i børnenes spor Betydningskort - et eksempel Stjerne sol et eksempel Arbejdet med spor hos Haletudserne et eksempel Fortælling om vandsporet Vi planter spor hos Haletudserne Hvad lærte vi? At tilføre noget nyt Arbejdet med spor på Myreturen et eksempel Leg, fantasi og kreativitet hænger sammen Dinosaurusspor Arbejdet med spor på Krudtuglestuen et eksempel Byggesporet Læringspointer hvor har projektet ført os hen? Børneperspektivet - hvilke forandringer ser vi hos børnene? Organisering og samarbejde i personalegruppen Metode og pædagogisk tilgang Fra produkt til proces

4 4

5 Indledning Projektet har sit udgangspunkt i et KL projekt Samskabende innovation, hvor vi gennem forskellige udviklingsmetoder rettede vores opmærksomhed på børns leg og børns legerum i Børnehuset Troldehøj. Vi er inspireret af Lene Tanggaards forskningsreview der peger på: at der er sandsynlige relationer mellem det at være kreativ som barn og det at være kreativ som voksen. Således vil børn, der scorer højt i en kreativitetstest, sandsynligvis udvikle sig til voksne, der tør tænke divergent, bruge deres fantasi og tage chancer og forskningen retter opmærksomheden på: Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet. Projektet har til formål at udvikle egen pædagogisk metode, til at udvikle børnenes kreative evner gennem leg og fordybelse. Børnehuset Troldehøj ønsker gennem udviklingsprojektet: At udvikle børnenes kreative evner. At skabe større sammenhæng mellem børns leg og planlagte aktiviteter. At udvikle en pædagogisk metode, så planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i de spor børnene viser i legen. At aktiviteterne i fordybelsen mellem børn og voksne, tilrettelægges med vægt på børnenes engagement, nysgerrighed og fantasi. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i forskningens hovedkonklusioner: 1 For at børn kan udvikle kreativitet skal følgende betingelser være tilstede i daginstitutionen: Tryghed og selvtillid spiller en afgørende rolle for dannelse af kreativitet. Tid til fordybelse Mulighed for at eksperimentere og lege i fantasien med adgang til materialer Plads til leg i fleksible rammer - leg og kreativitet hænger sammen. De voksne skal skabe nysgerrighed og støtte børnene og give mulighed for at gøre nye opdagelser. I et tidligere udviklingsforløb med fokus på institutionens fysiske rammer, har vi indrettet institutionen med fleksible rum, så børn og voksne har mulighed for at skabe den ramme de ønsker til fordybelse i fællesskaber. Vi har flyttet vores depoter fra stuerne ud i fællesrummet, og materialerne er tilgængelige for både børn og voksne. Depoterne er i stedet indrettet til små legerum. Det vil sige vi har prioriteret, at skabe mindre fleksible rum i rummene, hvor der kan leges. Aktiviteter med materialer fx. at klippe og tegne er samlet i vores fællesrum, hvor alle materialer også er. 1 Tanggaard,

6 Vi har indrettet bevægelsesrum både i kælder og i stueetage. Derudover lægger vi stor vægt på at anvende institutionens uderum, både på legepladsen og de omkringliggende arealer. Personalet har afprøvet nye måder at tænke kreativitet på. Aktiviteterne i fordybelsen mellem børn og voksne er blevet tilrettelagt med vægt på udviklingen af nysgerrighed og fantasi. Hensigten har været at skabe et miljø hvor vi vægter engagement og motivation, derfor er projektet baseret på de iagttagelser pædagogerne gør i børnenes leg, og aktiviteterne skabes ud fra de spor børnene viser. Med udgangspunkt i en række praksisfortællinger, interview og egne observationer, har vi reflekteret over de muligheder Troldehøj giver børn og voksne for at udvikle kreativitet. En pædagog fortæller: I nogle dage har jeg observeret at dukkekrogens møbler er stablet oven på hinanden, og fyldt op med legetøj fra både Krudtuglerne og Myretuen. Hvem der leger der, er jeg ikke rigtig klar over, da vi er meget inde og ude i denne periode. Det er nu anden gang jeg ser legetøjet stå efter formiddagens leg og ingen børn er i nærheden. Næste formiddag ser jeg Emin komme med en dukkevogn fyldt med legetøj fra Myretuen, jeg spørger hvad han leger. Han fortæller mig at han er i gang med at lave et Sankt Hans bål. Bl.a. denne leg gav anledning til refleksioner. Pædagogen så bare det rod børnene skabte, og kunne i første omgang ikke se det som en leg. Gennem refleksioner fik vi fokus på legen og de spor børnene vise os i legen. Vi stillede os selv spørgsmålene: Hvad er det der optager børnene? Hvilke ramme sætter vi for kreativitet i legen? Hvem bestemmer hvad der er en god leg? 6

7 Projektforløbet 1. fase: Observation/ Praksisfortælling. Dette sker i børnenes legerum 2. fase: Finde spor. Finde det der optager børnene i praksisfortæl lingerne. Dette foregår gennem analyse af praksisfortællingen på institutionens stuemøder 3. fase: Planlægning af aktiviteter, med udgangspunkt i barnets spor. Sporene skal hænge synligt, så de kan inddrages i både planlagte og spontane aktiviteter 4.fase: Fordybelse i kreative aktiviteter. Planer skal hænges synligt og kunne ses i sammenhæng med børnenes spor 5.fase: Afdækning af læreplanstemaer i aktiviteterne. Refleksioner 6.fase: Evaluering. Hvilke tegn viser børnene på større kreativitet? Ud over de månedlige møder vi almindeligvis holder, har vi i projektperioden yderligere afholdt følgende: 6 fælles procesmøder samt 2 pædagogiske dage. En i start og slut af forløbet. På disse møder har vi arbejdet gennem faserne fra fase 1 til fase 5. Hvor vi har reflekteret sammen over valg af metoder. Vi har afholdt 6 spormøder stuevis. På disse møder har vi reflekteret over pædagogernes iagttagelser, og konkretiseret børnenes spor efter metoder inspireret af Børns fortællinger Vi har afholdt et evalueringsmøde - fase 6, med støtte af Marie Dahl, der er udviklingskonsulent i Albertslund kommune. Metodeudvikling Ved at følge børnenes spor skaber vi motivation og større engagement hos børnene. Gennem pædagogernes iagttagelser af børns leg, ser vi spor, der viser hvad der optager børnene. Disse spor bruger vi som udgangspunkt for aktiviteter. Vi havde i starten svært ved at adskille voksenperspektivet og barneperspektivet, men blev hjulpet igennem ved hjælp af forskellige metoder til, at skabe forståelse for hvordan vi kan arbejde fra spor til aktiviteter. Metoderne Betydningskort og Stjernesol vil blive beskrevet i et kommende afsnit. I fællesrummet er materialerne tilgængelige for alle, det giver både børn og voksne mulighed for at ideudvikle og skabe alternative lege med materialerne. 7

8 Når vi følger børnenes spor skal de voksne være klar til at ændre planer. Der kan opstå nye spor undervejs. Som et eksempel har Krudtuglerne her været i Kongens have. De så marionetteater, der handlede om at miljø og passe på naturen. Børnene var nu mere optaget af soldaterne på Rosenborg slot, så de næste mange dage, blev der lavet våben i vores lille udeværksted. Det udviklede sig til heste og meget mere. Her fulgte den voksne børnenes interesse for soldaterne, frem for, som først planlagt, at arbejde med miljø. 8

9 Spor viser os vejen til børnenes læring. Børn er kompetente, og de viser os hvad der optager dem, og hvordan vi på den måde kan engagere dem i egen læring. Fra spor til aktivitet. Vi var i starten usikre på, om vi opfylder de krav der ligger i Dagtilbudsloven om læreplaner. Vi var fra starten sikre på at vi havde fokus på Albertslunds Udviklingsstrategi for dagtilbud. I vores Fase 5 lavede vi fortolkninger af aktiviteterne som viser, at institutionens aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes spor, har haft særlig fokus på børneperspektivet, børns medindflydelse, børnefællesskaber, børns legerum, sprog og Inklusion. Læreplans temaer er blevet dækket med stor fokus på de personlige og sociale kompetencer samt den sproglige udvikling. Natur og naturfænomener er også inddraget i aktiviteterne, da naturen er et oplagt sted at skabe nysgerrighed omkring. Den lette tilgang til materialer har også givet mulighed for forståelse for kulturelle skabelsesprocesser, samt finmotorisk træning. Da mange aktiviteter forgår ude, lægger det op til at legen foregår i bevægelse. Aktiviteterne er bredt fokuseret, men selvfølgelig skal vi have særlig fokus på, at alle temaer dækkes, hvilket vores efterfølgende refleksioner giver os mulighed for. Dette projekt har haft fokus på udvikling af kreativitet i daginstitutionen, og af den grund beskriver vi ikke hvordan yderligere aktiviteter dækker temaerne, blot kan vi sige, at vi har opmærksomhed på det. Der er børn hvor de voksne har sværere ved at se deres spor, men når vi planter nogle spor de kan gribe, ser vi ofte nye spor vi kan gribe. I denne rapport har vi koncentreret fortællingerne om de aktiviteter der er skabt direkte ud fra børnenes spor. Men for at skabe anderledes måder at tænke kreativt på, har voksne plantet nye spor og bl.a. forsøgt sig med at male på store flader hvor børnene kunne eksperimentere i malingens kunst med store bevægelser og til musik. Dette bragte nye fordybelser, og børn der ikke før har vist interesse for tegning og maling kunne her fordybe sig i længere tid. Eksempel: En dreng på 6 år går meget op i at spille musik. Han har lidt svært ved at fordybe sig i aktiviteter, han ikke kender og ved han mestre på forhånd. Aktivitet: Der er sat plastik på gulvet med billeder under, af ting der optager børnene her og nu. Det var et forløb med cirkusbilleder, da bl.a. denne dreng ofte leger cirkus. Efter kort tid spurgte han selv om han måtte tænde for musikken. Det fik han lov til, og herefter stod han længe fordybet og malede et vægmaleri, hvor han kunne bruge store bevægelser og med hans yndlingsnummer i højtaleren. Sportavle. Spor Spor i sporet Børneperspektivet Aktivitet Voksen Perspektivet Refleksion over læring Refleksioner fra børnegruppen 9

10 For at arbejde systematisk med iagttagelser, hvor vi skaber aktivitet med udgangspunkt i børns spor, har vi valgt at anvende en sportavle. På stuerne har vi en lille kasse hvor iagttagelser kan noteres, samt en mappe med sportavler vi systematisk kan arbejde med på planlægningsmøder. Formidling og dokumentation. I gennem projektforløbet har det voldt os nogle problemer, at formidle projektet så forældregruppen fik et billede af hvad projektet gik ud på. Vi har haft en intention om at formidlingen skulle ske i et børneperspektiv, så derfor har vi taget mange billeder der giver anledning for børnene til selv at pege og fortælle. Pædagogerne har suppleret med små fortællinger i stuens bog. Billederne har været opsat i børnehøjde. Vi har løbende udsendt nyhedsbrev om projektet, og med held udsendt meget konkrete breve der fortæller hvilke spor vi i den kommende måned har fokus på, og hvor forældrene f. eks bliver bedt om ekstra skiftetøj ved vandlegen. Projektet har vi fulgt op på bestyrelsesmøder, og på vores forældremøde i september, vil vi formidle til hele forældregruppen ved hjælp af ord og billeder. Projektet formidles til kollegaer i Albertslund d. 11. juni. Vi har haft en intention om at de store børn selv skulle tage billeder. Vi har forsøgt en enkelt gang med held. Det var et barn der ikke ønskede at deltage i at male. I stedet fik han et kamera og han tog nogle sjove billeder af vennerne, der måske viste hvor hans opmærksomhed lå. 10

11 Metoder til at skabe forståelse for aktivitet med udgangspunkt i børnenes spor 2 Betydningskort - et eksempel Vi startede med at sætte fokus på sporet og skelne mellem barneperspektivet og voksenperspektivet. fantasi må jeg være med fællesskaber bruge kræfter være stærk Bygge vi er ude maling vi leger fordybelse Spor= blåt centrum børneperspektivet blå cirkel voksenperspektivet hvid boks. Stjerne sol et eksempel Efterfølgende arbejdede vi med Stjerne sol hvor spor, barneperspektiv og voksenperspektiv skulle samles i en aktivitet. sikre social fælles for Anders maling på andet sprog Stjerner= børneperspektiv sole = voksenperspektiv stjernesolen i centrum = en aktivitet hvor sole og stjerne kombineres i aktiviteten 2 Vicki June Sieling. 11

12 Arbejdet med spor hos Haletudserne et eksempel Fortælling om vandsporet I vores børnegruppe, som er den mindste (9 børn på 0-2år), kan få børn fortælle verbalt, hvad der fanger dem/hvad der optager dem. Så vi observerer meget, hvad de kan lide at lave, og hos Haletudserne handler det altid rigtig meget om VAND! Børnene elsker at gå på badeværelset og vaske fingre. Til spisning hælder de vand/mælk ud af deres kop og klasker på vandet. De putter ting i koppen og tager det op igen. De eksperimenterer med vandet! Hvad kan vandet? Hvordan føltes det på hænderne? Er det varmt? Koldt? Hvad gjorde vandet når man klappede på det? Hvad skete der med brødet, når det kom ned i koppen? Hvad kan vandet sammen med sæbe? Hvad kan det med papir? Vi planlagde en aktivitet med vandleg på badeværelset i november måned, hvor børnene bare havde ble på, og legede med vand. Det forløb godt: med gode oplevelser og gode grin, og der blev undersøgt og plasket. Men desværre var der ret meget oprydning af badeværelset efterfølgende. I månederne efter aktiviteten, lagde vi mærke til at sporet slet ikke var afsluttet: De legede stadigvæk med vand, konstant og hele tiden. Så vi planlagde at lege med vand endnu en gang! 12

13 Denne gang valgte vi, det skulle foregå på legepladsen. Vi aftalte med resten af huset, at vi kunne have legepladsen for os selv og fordybe os i aktiviteten uden forstyrrelser. Det kunne vi mærke gjorde noget helt særligt for aktiviteten, i og med at vores små børn kunne føle sig trygge, og ikke skulle bekymre sig om store børn der kommer farende på cykel eller tog deres ting. Så der var mere ro over hele vores børnegruppe, og god fokus på det vi skulle i gang med. Der var plads til legen, og de voksne kunne engagere sig i fællesskabet. Alle forældrene på stuen fik et brev med hjem, hvor der stod lidt om vores sporaktiviteter, og at alle skulle medbringe regntøj, gummistøvler og ekstra tøj til aktiviteten. Så alle var klædt godt på (det var trods alt i april), men ikke mindst, så alt var tilladt! Det skulle være okay at blive våd og beskidt! For så kunne kreativiteten løbe frit! Vi havde to kæmpe baljer og en vandslange og en masse sandting, som spande, skovle og vandkander. Først var det de to årige, der trådte til og fandt ting som de kunne eksperimentere med i vandet, og så kom de lidt mindre ligeså stille med. En pædagog stod med vandslangen og det som alle børn var meget optaget af igennem hele aktiviteten var, at stikke ting ind under strålen fra slangen. Så begyndte vandet jo at sprøjte op og man kunne fylde sin spand. Man kunne nærmest se nysgerrigheden i børnenes øjne, når de fik vandet til at sprøjte og så igen og igen! De undersøgte og fandt ud af hvad vandet kunne! Hvad sker der når man putter ting under strålen med vand? En dreng fandt en spand og fyldte den op, og først dér så han, at der var en kæmpe revne i spanden for vandet løb hurtigt ud af spanden igen. Han gentog det om og om og om igen, med det samme undersøgende udtryk i sine øjne hver gang. Det vi så var, at han simpelthen, i sin undersøgelse, erfarede hvad et hul i en spand gør ved vandet i spanden. 13

14 Vi planter spor hos Haletudserne For at fastholde mindre børn i en aktivitet, bliver man oftere nødt til at plante spor. Altså at tilføre legen noget nyt. Når vi kunne se at de begyndte at flyde lidt væk, tilførte vi noget nyt. F.eks. fandt vi engangsklude og papir frem så de kunne gøre nye eksperimenter. For hvad sker der med det, når dét kommer ned i vandet? Og med alt det vand der var blevet spildt, så var der jo også kommet en stor vandpyt! På den måde var børnene optaget af aktiviteten i halvanden time sammenlagt, og til sidst drev børnene helt naturligt væk. Nu havde de alle ni også haft kreativiteten i gang og undersøgt og udforsket længe, og derfor kunne man mærke at det var det helt rette tidspunkt at slutte på. Efter aktiviteten, har vi kunnet se at legen med vand (for nogle af børnene) er blevet godt afsluttet. Aktiviteten har medført, at børnene ikke længere er ved håndvasken når de ser deres snit til det (dvs. mindre tøj skiftning). Legen med vand mener vi ikke helt stopper på vores stue. For nu ser vi nye børn, der også bliver tiltrukket af vandet, og som undersøger og plasker og føler på vandet. Sporet slutter ikke helt. Så derfor ved vi, at vi over sommeren (og videre fremover) helt sikkert vil igangsætte flere vandaktiviteter. I dette forløb fik de vendt noget negativt til noget positivt. Pædagoger og børn fik noget at grine sammen om. Oplevelsen skabte læring i et inkluderende fællesskab. Hvad lærte vi? At tilføre noget nyt. Eksemplet viser at fordybelse kræver opmærksomhed fra de voksne. Pædagogen skal fordybe sig sammen med børnene, så vi ser hvordan legen udvikler sig. Små børn har mere brug for at vi tilfører nyt, nye materialer, nye vinkler på legen. Vi planter nye spor så der skabes en nysgerrighed omkring hvad det så kan. Fællesskabet, hvor børn og voksne griner sammen, ser vi også som en stor motivations faktor for engagementet. Både for børn og voksne. 14

15 Arbejdet med spor på Myreturen et eksempel Leg, fantasi og kreativitet hænger sammen. Det næste eksempel viser også hvordan pædagogen kan fastholde børnene i fordybelsen ved at tilføre nyt. Eksemplet viser samtidig hvordan vi hjælper børnene i legen og støtter dem i at bruge fantasien. Fantasien har betydning for udviklingen af deres kreativitet. Dinosaurusspor. På Myretuen er der ca. 16 børn mellem 2 og 4 år. Vi havde i løbet af januar 2014 set, at en gruppe af drengene på Myretuestuen var meget interesseret i dinosaurer. Så derfor tog vi udgangspunkt i leg med dinosaurer. Vi fik samlet adskillige dinosaurer, tusser, ler og papkasser, som vi tog med ud på legepladsen på en solrig februar dag. Vi satte os ved et bord og nogle børn begyndte at tegne på dinosaurerne med tusser. Der kom hurtigt flere børn til, de sad meget koncentreret rundt om bordet med hver deres dinosaurer og dekorerede. Efter et stykke tid tilføjede pædagogen en ny dimension til legen, ler. Børnene begyndte at putte ler på dinosaureren. Nogle sad meget opslugt og lagde små stykker ler overalt på dem, andre sad med kolossale stykker og legede at dinosaureren havde lavet lort. På stuen er der et par drenge, som oftest kun kan fordybelse i max. 10 min. ad gangen, de lader sig forstyrre af det der foregår omkring dem. Der var ikke andre end os på legepladsen, og denne leg var de fordybet i 45 minutter og var meget optaget af legen. 15

16 Legen foregik ude og i en ramme der optog dem. Der var plads til at udfolde og ændre legen. Der var få forstyrrelser, og når vi kunne mærke, at interessen begyndte at ebbe ud, tilførte pædagogen et nyt element - her kom papkasserne frem, vi klippede huller i. Nogle legede med dinosaurusserne i dem, andre tog dem på hovedet og fjollede rundt på legepladsen og havde det mægtigt. Vi så leg på tværs af børnegrupper, som ellers ikke havde nogen fællesnævner. Da vi kunne se, at dette legeforløb var ved at slutte, lavede vi en dinovask inde på badeværelset, bl.a. for at gøre dem rene. Vi fyldte en balje op med sæbe og vand og puttede dinosaurerne i. Jeg havde nu kun 3 børn med, de hyggede sig med at skrubbe dyrene rene. En dreng fra Krudtuglerne(4-6 år) kommer og spørger om de må lave bilvask og vaske deres biler. Først siger jeg nej, men får lige tænkt det igennem og siger så ja. De store kunne tilføre legen nyt. Han begynder at vaske sin bil. Han forsvinder lige lidt for at returnere med 2 af sine venner. De oprindelige dinosaurer børn forsvinder ind på stuen og er i gang med noget andet. Så drengene går i gang med den helt store bilvask og er superglade. 16

17 . Så et legeforløb med dinosaurer endte med at blive til en bilvaskehal og et nyt spor biler opstod. 17

18 Arbejdet med spor på Krudtuglestuen et eksempel Byggesporet På Krudtuglestuen går ca. 25 børn mellem 4 og 6 år. Sporet viser gennem flere iagttagelser at børnene er optaget at bygge En pædagog fortæller: Jeg kommer ind i garderoben og finder 4 børn i gang med at klippe og klistre på nogle papæsker, som køkkendamen har sat ud i fællesrummet til udsmidning. De har skabt deres eget rum bag nogle garderober, og er i fuld gang med at tegne, klippe og klistre med tape på papæsken. De fortæller, at de laver robotter. De næste dage går børn og voksne i gang med, at samle papkasser. Vi gør materialerne, lim, sakse, farver, pap rør, kort, m.m. klar. Nu tager vi alle papæskerne mindst 30 stk. ud på legepladsen, børnene kommer og hjælper til. Der er ca. 12 børn og 2 voksne. I starten er der dialog om hvad vi kan lave med papkasserne. Nu er fantasien omkring robotterne ved at ændre sig. 18

19 3 drenge begynder at bygge en flyvemaskine, 2 drenge begynder at farve på 2 store kasser, en begynder at sætte kort og plastknapper på, 3 drenge begynder at finde kasser, som man kunne bruge til vinger, men nu ændrer tre drenge ideen skal vi ikke lave en drage, jo, og den skal have skarpe tænder, straks går 2 drenge i gang med at klippe tænder, det er svært og en voksen kommer til hjælp. Men hvordan kan vi få den til at flyve? Skal vi ikke bygge den oven på en trækvogn, så kan vi lege den flyver. Hvis de nu tager 2 vogne kunne det blive en kæmpe drage, den voksne støtter med ideer og lidt fysisk styrke så projektet lykkedes. Der bruges gaffa tape, det er bare svært at klippe over. Børnene henter malingen. Den voksne hjælper og stiller nysgerrige spørgsmål og legen begynder at udvikle sig i takt med at både en drage og en bil bliver færdig. Nu udvikler ideerne sig. Sammy finder nogle Spiderman kort han er optaget af. Han klistre kortene sammen til en lang række, han er stolt af den og viser den frem, vi måler hvor lang den er. Nogle af pigerne begynder at fryse og går ind, en voksen følger med. Line sidder nu og bakser med gaffa tapen, hun er i gang med at lave et fjersyn. Hun får hjælp til den store firkant, som er skærmen. Mælkeplastiklåg bliver sat på som knapper. Vi fjoller og laver et fjernsyns program. På et tidspunkt slutter legen, dragen falder fra hinanden, drengene tager papkasserne med hen i sandkassen. Det begynder at regne, vi pakker kasserne sammen, der er nok til endnu en ide. 19

20 Efter frokost: Børnene er slet ikke færdige, de kommer og tager fat i andre ting vi har haft fat i før. Der bliver bygget skyder, kikkerter, flere modeller, nye håndtag til racer cyklen. Så den dag kommer vi lidt senere ud på legepladsen. Om eftermiddagen kommer Lines mor og bedsteforældre, vi snakker lidt om hvad vi har lavet i dag. Line viser sit fjernsyn frem, mor du skal prøve det. Mor tager fjernsynet over hovedet og snakker som Kaj og Andrea. Line smiller og griner til mor. Denne fortælling viser hvordan den voksne fordyber sig sammen med børnene. Han lytter til deres initiativer og børnene føler sig hørt. Fantasien og børnenes mulighed for at eksperimentere med materialer er med til at udvikle legen. Rammen for legen er både inde og ude og udvikler sig på den plads den har. Fortællingen viser også, at det er processen der skaber aktiviteten og legen. Bilen forsvinder og papkassen bliver en ny leg i sandkassen. Den faste rutine, hvor vi efter frokost normalt går på legepladsen, brydes og børnene får mulighed for at lege videre både inde og ude efter frokost. 20

21 Vores bevægelsesrum er denne dag omdannet til et malerum. Læringspointer hvor har projektet ført os hen? Børneperspektivet - hvilke forandringer ser vi hos børnene? Igennem projektforløbet har vi oplevet, at børn fordyber sig i længere tid, end vi før har set. Børnene bliver tydeligt længere i aktiviteten. Vi kan se, at de ind imellem går lidt væk, men finder selv tilbage og fortsætter. Børnene tager flere initiativer selv. De er trygge og ved, at det er ok. De henter materialer og går i gang. De finder på kreative lege, hvor pædagogerne understøtter deres ideer med et ja gå bare i gang. Vi oplever alle, at vi siger mere ja, hvor der før ofte blev givet et nej, hvis pædagogen ikke kunne overskue konsekvenserne. Der bliver lyttet til børnenes initiativer og de støttes i at turde nye ting. Børnene stråler i eksemplerne af selvværd og selvtillid. Troen på sig selv være ide skaber. Børn og voksne viser glæden i engagement og motivation og bruger fantasien og finder på nyt. Organisering og samarbejde i personalegruppen De voksnes engagement er blevet større, og vores egen kreativitet er blevet større, vi ser en større glæde i arbejdet. Kreative børn og voksne smitter hinanden. Vi er blevet et hus hvor der kommer flere og nye 21

22 ideer, men er selvfølgelig klar over vi har været i et projektforløb og det bliver hverdag igen. Men vi tror på at den udvikling vi har været igennem, har sat spor i organisationen og vi holder fast i vores nye måde at organisere os på. Vi organiserer os hver dag i mindre grupper. Hele formiddagen er alle stuer delt op. En voksen har en fordybelsesgruppe, en voksen har en gruppe ude/tur eller i bevægelsesrum, og den sidste medarbejder er den der tager sig af praktiske opgaver telefon, bleskift osv. Mange af vores sporaktiviteter foregår i området uden for institutionens legeplads. Når vi arbejder med en større fleksibilitet i rutiner og tid med plads til fordybelsen, mærker de voksne en større kreativitet. Stemningen i huset er blevet mere positiv. Hvor vi før ind imellem kunne lade os irritere af at børnene forstyrrede hinandens lege, er der blevet en anden forståelse for legene. Der er plads til initiativer. Men vi er også blevet meget bedre til at organisere os, og vi viser tillid til hinandens faglighed. Fællesskabet mellem grupperne er blevet større, måske fordi vi har givet hinanden den plads der er vigtigt til fordybelsen. Metode og pædagogisk tilgang Fra produkt til proces. Igennem vores projekt er det blevet meget tydeligt for os, at den pædagogiske værdi ligger i processen. Produktet er ofte noget der forsvinder i forbindelse med at legen slutter. Vi har fået lang større fokus på processerne. Traditionerne omkring jul, påske, fastelavn, er blevet til traditioner der handler om lege og muligheder for selv at producere hvad fantasien kan føre til. Men julegaven, påskeharen, fastelavns katten osv. var ofte en produktion der ikke handlede om kreativitet. 22

23 Vi ser det største læringspotentiale i børnenes egne spor, og har besluttet at vi fremover bruger vores metode sportavlen fra projektforløbet til at skabe udvikling for børnene. Vi er klar over at der er børn der viser færre initiativer, og vi skal være ansvarlige for at bringe nyt på banen, der kan optage disse børn, og forhåbentligt viser de derefter spor vi kan tage fat i. Hvis en gruppe er fordybet i en leg/aktivitet er der accept til at bryde faste rutiner. F.eks. frokosten fælles sang i kælderen. Vores syn på barnet er ændret. Vi ser nu et barn der er kompetent til at vise os vejen til egen læring. Hvilket vi viser ved at følge barnets spor i aktiviteten. Samtidig har projektet givet os troen på, at barnet gennem nysgerrighed, fantasi, fordybelse udvikler sig som et kreativt og innovativt menneske. 23

24 24

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Hverdagslivstema bleskift.

Hverdagslivstema bleskift. Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde.

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.:

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.: Ketty s dagpleje Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade 35 6650 Brørup Tlf.: 75382821 Ketty Marie Askou Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE Anslag Præsentation Uddybning Point of no return Mætning Mening/ betydning Udtoning Figur 1. Den narratologiske model. EKSTASE COMMUNITAS FIKTIONSSFÆRE REGISFÆRE REALSFÆRE

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER... LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...5 NATUR OG NATURFÆNOMENER...6 KROP OG BEVÆGELSE...7 SPROG...8 LÆREPLANER I HENHOLD

Læs mere

i Kristrup vuggestue

i Kristrup vuggestue i Kristrup vuggestue Her i vuggestuen er vi 52 børn fordelt på 4 stuer og 18 voksne. Vi åbner hverdag kl. 6.22 og lukker igen kl. 16.35 mandag-torsdag. Fredag lukker vi 16.00 Hverdagen ser nogenlunde sådan

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart.

Læs mere

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen Nyhedsbrev Juni 2013 Børnehuset Ringen Kære Forældre Så er vi ved at lande igen efter vores fyringsrunde og en omrokering. Men heldigvis er vi blevet tildelt de 2 tidligere omtalte ressourcepædagoger.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Forord: Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets læreplan. Principperne tager udgangspunkt i

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827 VELKOMMEN TIL Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827 Velkommen til Bakkegårdens Børnehave - og det vi i forældrebestyrelsen synes er en mægtig god børnehave. Denne brochure er lavet med det formål

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere