Kreativitet i leg og bevægelse Børnehuset Troldehøj

Transkript

1 Kreativitet i leg og bevægelse Børnehuset Troldehøj Praksisnært Udviklingsprojekt støttet af BUPL's Udviklingsmidler Børnehuset Troldehøj, Egelundsvej 6e, 2620 Albertslund 1

2 Konsulent på Projektet: Trine Munkøe. Projektdeltagere: Børn og personale i Børnehuset Troldehøj. Projektet er inspireret af: Forskningsreview Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet af Lene Tanggaard, Rasmus Birk og Steffen Ernø, Ålborg Universitet Rapporten er udarbejdet som en konsulentopgave for BUPL. Børns fortællinger - Den integrerende baggrund i en narativ og anerkendende pædagogik af Vicki June Sieling, Gyldendal/ Hans Reitzel

3 Indhold Indledning... 5 Projektforløbet... 7 Metodeudvikling... 7 Spor viser os vejen til børnenes læring Sportavle Formidling og dokumentation Metoder til at skabe forståelse for aktivitet med udgangspunkt i børnenes spor Betydningskort - et eksempel Stjerne sol et eksempel Arbejdet med spor hos Haletudserne et eksempel Fortælling om vandsporet Vi planter spor hos Haletudserne Hvad lærte vi? At tilføre noget nyt Arbejdet med spor på Myreturen et eksempel Leg, fantasi og kreativitet hænger sammen Dinosaurusspor Arbejdet med spor på Krudtuglestuen et eksempel Byggesporet Læringspointer hvor har projektet ført os hen? Børneperspektivet - hvilke forandringer ser vi hos børnene? Organisering og samarbejde i personalegruppen Metode og pædagogisk tilgang Fra produkt til proces

4 4

5 Indledning Projektet har sit udgangspunkt i et KL projekt Samskabende innovation, hvor vi gennem forskellige udviklingsmetoder rettede vores opmærksomhed på børns leg og børns legerum i Børnehuset Troldehøj. Vi er inspireret af Lene Tanggaards forskningsreview der peger på: at der er sandsynlige relationer mellem det at være kreativ som barn og det at være kreativ som voksen. Således vil børn, der scorer højt i en kreativitetstest, sandsynligvis udvikle sig til voksne, der tør tænke divergent, bruge deres fantasi og tage chancer og forskningen retter opmærksomheden på: Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet. Projektet har til formål at udvikle egen pædagogisk metode, til at udvikle børnenes kreative evner gennem leg og fordybelse. Børnehuset Troldehøj ønsker gennem udviklingsprojektet: At udvikle børnenes kreative evner. At skabe større sammenhæng mellem børns leg og planlagte aktiviteter. At udvikle en pædagogisk metode, så planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i de spor børnene viser i legen. At aktiviteterne i fordybelsen mellem børn og voksne, tilrettelægges med vægt på børnenes engagement, nysgerrighed og fantasi. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i forskningens hovedkonklusioner: 1 For at børn kan udvikle kreativitet skal følgende betingelser være tilstede i daginstitutionen: Tryghed og selvtillid spiller en afgørende rolle for dannelse af kreativitet. Tid til fordybelse Mulighed for at eksperimentere og lege i fantasien med adgang til materialer Plads til leg i fleksible rammer - leg og kreativitet hænger sammen. De voksne skal skabe nysgerrighed og støtte børnene og give mulighed for at gøre nye opdagelser. I et tidligere udviklingsforløb med fokus på institutionens fysiske rammer, har vi indrettet institutionen med fleksible rum, så børn og voksne har mulighed for at skabe den ramme de ønsker til fordybelse i fællesskaber. Vi har flyttet vores depoter fra stuerne ud i fællesrummet, og materialerne er tilgængelige for både børn og voksne. Depoterne er i stedet indrettet til små legerum. Det vil sige vi har prioriteret, at skabe mindre fleksible rum i rummene, hvor der kan leges. Aktiviteter med materialer fx. at klippe og tegne er samlet i vores fællesrum, hvor alle materialer også er. 1 Tanggaard,

6 Vi har indrettet bevægelsesrum både i kælder og i stueetage. Derudover lægger vi stor vægt på at anvende institutionens uderum, både på legepladsen og de omkringliggende arealer. Personalet har afprøvet nye måder at tænke kreativitet på. Aktiviteterne i fordybelsen mellem børn og voksne er blevet tilrettelagt med vægt på udviklingen af nysgerrighed og fantasi. Hensigten har været at skabe et miljø hvor vi vægter engagement og motivation, derfor er projektet baseret på de iagttagelser pædagogerne gør i børnenes leg, og aktiviteterne skabes ud fra de spor børnene viser. Med udgangspunkt i en række praksisfortællinger, interview og egne observationer, har vi reflekteret over de muligheder Troldehøj giver børn og voksne for at udvikle kreativitet. En pædagog fortæller: I nogle dage har jeg observeret at dukkekrogens møbler er stablet oven på hinanden, og fyldt op med legetøj fra både Krudtuglerne og Myretuen. Hvem der leger der, er jeg ikke rigtig klar over, da vi er meget inde og ude i denne periode. Det er nu anden gang jeg ser legetøjet stå efter formiddagens leg og ingen børn er i nærheden. Næste formiddag ser jeg Emin komme med en dukkevogn fyldt med legetøj fra Myretuen, jeg spørger hvad han leger. Han fortæller mig at han er i gang med at lave et Sankt Hans bål. Bl.a. denne leg gav anledning til refleksioner. Pædagogen så bare det rod børnene skabte, og kunne i første omgang ikke se det som en leg. Gennem refleksioner fik vi fokus på legen og de spor børnene vise os i legen. Vi stillede os selv spørgsmålene: Hvad er det der optager børnene? Hvilke ramme sætter vi for kreativitet i legen? Hvem bestemmer hvad der er en god leg? 6

7 Projektforløbet 1. fase: Observation/ Praksisfortælling. Dette sker i børnenes legerum 2. fase: Finde spor. Finde det der optager børnene i praksisfortæl lingerne. Dette foregår gennem analyse af praksisfortællingen på institutionens stuemøder 3. fase: Planlægning af aktiviteter, med udgangspunkt i barnets spor. Sporene skal hænge synligt, så de kan inddrages i både planlagte og spontane aktiviteter 4.fase: Fordybelse i kreative aktiviteter. Planer skal hænges synligt og kunne ses i sammenhæng med børnenes spor 5.fase: Afdækning af læreplanstemaer i aktiviteterne. Refleksioner 6.fase: Evaluering. Hvilke tegn viser børnene på større kreativitet? Ud over de månedlige møder vi almindeligvis holder, har vi i projektperioden yderligere afholdt følgende: 6 fælles procesmøder samt 2 pædagogiske dage. En i start og slut af forløbet. På disse møder har vi arbejdet gennem faserne fra fase 1 til fase 5. Hvor vi har reflekteret sammen over valg af metoder. Vi har afholdt 6 spormøder stuevis. På disse møder har vi reflekteret over pædagogernes iagttagelser, og konkretiseret børnenes spor efter metoder inspireret af Børns fortællinger Vi har afholdt et evalueringsmøde - fase 6, med støtte af Marie Dahl, der er udviklingskonsulent i Albertslund kommune. Metodeudvikling Ved at følge børnenes spor skaber vi motivation og større engagement hos børnene. Gennem pædagogernes iagttagelser af børns leg, ser vi spor, der viser hvad der optager børnene. Disse spor bruger vi som udgangspunkt for aktiviteter. Vi havde i starten svært ved at adskille voksenperspektivet og barneperspektivet, men blev hjulpet igennem ved hjælp af forskellige metoder til, at skabe forståelse for hvordan vi kan arbejde fra spor til aktiviteter. Metoderne Betydningskort og Stjernesol vil blive beskrevet i et kommende afsnit. I fællesrummet er materialerne tilgængelige for alle, det giver både børn og voksne mulighed for at ideudvikle og skabe alternative lege med materialerne. 7

8 Når vi følger børnenes spor skal de voksne være klar til at ændre planer. Der kan opstå nye spor undervejs. Som et eksempel har Krudtuglerne her været i Kongens have. De så marionetteater, der handlede om at miljø og passe på naturen. Børnene var nu mere optaget af soldaterne på Rosenborg slot, så de næste mange dage, blev der lavet våben i vores lille udeværksted. Det udviklede sig til heste og meget mere. Her fulgte den voksne børnenes interesse for soldaterne, frem for, som først planlagt, at arbejde med miljø. 8

9 Spor viser os vejen til børnenes læring. Børn er kompetente, og de viser os hvad der optager dem, og hvordan vi på den måde kan engagere dem i egen læring. Fra spor til aktivitet. Vi var i starten usikre på, om vi opfylder de krav der ligger i Dagtilbudsloven om læreplaner. Vi var fra starten sikre på at vi havde fokus på Albertslunds Udviklingsstrategi for dagtilbud. I vores Fase 5 lavede vi fortolkninger af aktiviteterne som viser, at institutionens aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes spor, har haft særlig fokus på børneperspektivet, børns medindflydelse, børnefællesskaber, børns legerum, sprog og Inklusion. Læreplans temaer er blevet dækket med stor fokus på de personlige og sociale kompetencer samt den sproglige udvikling. Natur og naturfænomener er også inddraget i aktiviteterne, da naturen er et oplagt sted at skabe nysgerrighed omkring. Den lette tilgang til materialer har også givet mulighed for forståelse for kulturelle skabelsesprocesser, samt finmotorisk træning. Da mange aktiviteter forgår ude, lægger det op til at legen foregår i bevægelse. Aktiviteterne er bredt fokuseret, men selvfølgelig skal vi have særlig fokus på, at alle temaer dækkes, hvilket vores efterfølgende refleksioner giver os mulighed for. Dette projekt har haft fokus på udvikling af kreativitet i daginstitutionen, og af den grund beskriver vi ikke hvordan yderligere aktiviteter dækker temaerne, blot kan vi sige, at vi har opmærksomhed på det. Der er børn hvor de voksne har sværere ved at se deres spor, men når vi planter nogle spor de kan gribe, ser vi ofte nye spor vi kan gribe. I denne rapport har vi koncentreret fortællingerne om de aktiviteter der er skabt direkte ud fra børnenes spor. Men for at skabe anderledes måder at tænke kreativt på, har voksne plantet nye spor og bl.a. forsøgt sig med at male på store flader hvor børnene kunne eksperimentere i malingens kunst med store bevægelser og til musik. Dette bragte nye fordybelser, og børn der ikke før har vist interesse for tegning og maling kunne her fordybe sig i længere tid. Eksempel: En dreng på 6 år går meget op i at spille musik. Han har lidt svært ved at fordybe sig i aktiviteter, han ikke kender og ved han mestre på forhånd. Aktivitet: Der er sat plastik på gulvet med billeder under, af ting der optager børnene her og nu. Det var et forløb med cirkusbilleder, da bl.a. denne dreng ofte leger cirkus. Efter kort tid spurgte han selv om han måtte tænde for musikken. Det fik han lov til, og herefter stod han længe fordybet og malede et vægmaleri, hvor han kunne bruge store bevægelser og med hans yndlingsnummer i højtaleren. Sportavle. Spor Spor i sporet Børneperspektivet Aktivitet Voksen Perspektivet Refleksion over læring Refleksioner fra børnegruppen 9

10 For at arbejde systematisk med iagttagelser, hvor vi skaber aktivitet med udgangspunkt i børns spor, har vi valgt at anvende en sportavle. På stuerne har vi en lille kasse hvor iagttagelser kan noteres, samt en mappe med sportavler vi systematisk kan arbejde med på planlægningsmøder. Formidling og dokumentation. I gennem projektforløbet har det voldt os nogle problemer, at formidle projektet så forældregruppen fik et billede af hvad projektet gik ud på. Vi har haft en intention om at formidlingen skulle ske i et børneperspektiv, så derfor har vi taget mange billeder der giver anledning for børnene til selv at pege og fortælle. Pædagogerne har suppleret med små fortællinger i stuens bog. Billederne har været opsat i børnehøjde. Vi har løbende udsendt nyhedsbrev om projektet, og med held udsendt meget konkrete breve der fortæller hvilke spor vi i den kommende måned har fokus på, og hvor forældrene f. eks bliver bedt om ekstra skiftetøj ved vandlegen. Projektet har vi fulgt op på bestyrelsesmøder, og på vores forældremøde i september, vil vi formidle til hele forældregruppen ved hjælp af ord og billeder. Projektet formidles til kollegaer i Albertslund d. 11. juni. Vi har haft en intention om at de store børn selv skulle tage billeder. Vi har forsøgt en enkelt gang med held. Det var et barn der ikke ønskede at deltage i at male. I stedet fik han et kamera og han tog nogle sjove billeder af vennerne, der måske viste hvor hans opmærksomhed lå. 10

11 Metoder til at skabe forståelse for aktivitet med udgangspunkt i børnenes spor 2 Betydningskort - et eksempel Vi startede med at sætte fokus på sporet og skelne mellem barneperspektivet og voksenperspektivet. fantasi må jeg være med fællesskaber bruge kræfter være stærk Bygge vi er ude maling vi leger fordybelse Spor= blåt centrum børneperspektivet blå cirkel voksenperspektivet hvid boks. Stjerne sol et eksempel Efterfølgende arbejdede vi med Stjerne sol hvor spor, barneperspektiv og voksenperspektiv skulle samles i en aktivitet. sikre social fælles for Anders maling på andet sprog Stjerner= børneperspektiv sole = voksenperspektiv stjernesolen i centrum = en aktivitet hvor sole og stjerne kombineres i aktiviteten 2 Vicki June Sieling. 11

12 Arbejdet med spor hos Haletudserne et eksempel Fortælling om vandsporet I vores børnegruppe, som er den mindste (9 børn på 0-2år), kan få børn fortælle verbalt, hvad der fanger dem/hvad der optager dem. Så vi observerer meget, hvad de kan lide at lave, og hos Haletudserne handler det altid rigtig meget om VAND! Børnene elsker at gå på badeværelset og vaske fingre. Til spisning hælder de vand/mælk ud af deres kop og klasker på vandet. De putter ting i koppen og tager det op igen. De eksperimenterer med vandet! Hvad kan vandet? Hvordan føltes det på hænderne? Er det varmt? Koldt? Hvad gjorde vandet når man klappede på det? Hvad skete der med brødet, når det kom ned i koppen? Hvad kan vandet sammen med sæbe? Hvad kan det med papir? Vi planlagde en aktivitet med vandleg på badeværelset i november måned, hvor børnene bare havde ble på, og legede med vand. Det forløb godt: med gode oplevelser og gode grin, og der blev undersøgt og plasket. Men desværre var der ret meget oprydning af badeværelset efterfølgende. I månederne efter aktiviteten, lagde vi mærke til at sporet slet ikke var afsluttet: De legede stadigvæk med vand, konstant og hele tiden. Så vi planlagde at lege med vand endnu en gang! 12

13 Denne gang valgte vi, det skulle foregå på legepladsen. Vi aftalte med resten af huset, at vi kunne have legepladsen for os selv og fordybe os i aktiviteten uden forstyrrelser. Det kunne vi mærke gjorde noget helt særligt for aktiviteten, i og med at vores små børn kunne føle sig trygge, og ikke skulle bekymre sig om store børn der kommer farende på cykel eller tog deres ting. Så der var mere ro over hele vores børnegruppe, og god fokus på det vi skulle i gang med. Der var plads til legen, og de voksne kunne engagere sig i fællesskabet. Alle forældrene på stuen fik et brev med hjem, hvor der stod lidt om vores sporaktiviteter, og at alle skulle medbringe regntøj, gummistøvler og ekstra tøj til aktiviteten. Så alle var klædt godt på (det var trods alt i april), men ikke mindst, så alt var tilladt! Det skulle være okay at blive våd og beskidt! For så kunne kreativiteten løbe frit! Vi havde to kæmpe baljer og en vandslange og en masse sandting, som spande, skovle og vandkander. Først var det de to årige, der trådte til og fandt ting som de kunne eksperimentere med i vandet, og så kom de lidt mindre ligeså stille med. En pædagog stod med vandslangen og det som alle børn var meget optaget af igennem hele aktiviteten var, at stikke ting ind under strålen fra slangen. Så begyndte vandet jo at sprøjte op og man kunne fylde sin spand. Man kunne nærmest se nysgerrigheden i børnenes øjne, når de fik vandet til at sprøjte og så igen og igen! De undersøgte og fandt ud af hvad vandet kunne! Hvad sker der når man putter ting under strålen med vand? En dreng fandt en spand og fyldte den op, og først dér så han, at der var en kæmpe revne i spanden for vandet løb hurtigt ud af spanden igen. Han gentog det om og om og om igen, med det samme undersøgende udtryk i sine øjne hver gang. Det vi så var, at han simpelthen, i sin undersøgelse, erfarede hvad et hul i en spand gør ved vandet i spanden. 13

14 Vi planter spor hos Haletudserne For at fastholde mindre børn i en aktivitet, bliver man oftere nødt til at plante spor. Altså at tilføre legen noget nyt. Når vi kunne se at de begyndte at flyde lidt væk, tilførte vi noget nyt. F.eks. fandt vi engangsklude og papir frem så de kunne gøre nye eksperimenter. For hvad sker der med det, når dét kommer ned i vandet? Og med alt det vand der var blevet spildt, så var der jo også kommet en stor vandpyt! På den måde var børnene optaget af aktiviteten i halvanden time sammenlagt, og til sidst drev børnene helt naturligt væk. Nu havde de alle ni også haft kreativiteten i gang og undersøgt og udforsket længe, og derfor kunne man mærke at det var det helt rette tidspunkt at slutte på. Efter aktiviteten, har vi kunnet se at legen med vand (for nogle af børnene) er blevet godt afsluttet. Aktiviteten har medført, at børnene ikke længere er ved håndvasken når de ser deres snit til det (dvs. mindre tøj skiftning). Legen med vand mener vi ikke helt stopper på vores stue. For nu ser vi nye børn, der også bliver tiltrukket af vandet, og som undersøger og plasker og føler på vandet. Sporet slutter ikke helt. Så derfor ved vi, at vi over sommeren (og videre fremover) helt sikkert vil igangsætte flere vandaktiviteter. I dette forløb fik de vendt noget negativt til noget positivt. Pædagoger og børn fik noget at grine sammen om. Oplevelsen skabte læring i et inkluderende fællesskab. Hvad lærte vi? At tilføre noget nyt. Eksemplet viser at fordybelse kræver opmærksomhed fra de voksne. Pædagogen skal fordybe sig sammen med børnene, så vi ser hvordan legen udvikler sig. Små børn har mere brug for at vi tilfører nyt, nye materialer, nye vinkler på legen. Vi planter nye spor så der skabes en nysgerrighed omkring hvad det så kan. Fællesskabet, hvor børn og voksne griner sammen, ser vi også som en stor motivations faktor for engagementet. Både for børn og voksne. 14

15 Arbejdet med spor på Myreturen et eksempel Leg, fantasi og kreativitet hænger sammen. Det næste eksempel viser også hvordan pædagogen kan fastholde børnene i fordybelsen ved at tilføre nyt. Eksemplet viser samtidig hvordan vi hjælper børnene i legen og støtter dem i at bruge fantasien. Fantasien har betydning for udviklingen af deres kreativitet. Dinosaurusspor. På Myretuen er der ca. 16 børn mellem 2 og 4 år. Vi havde i løbet af januar 2014 set, at en gruppe af drengene på Myretuestuen var meget interesseret i dinosaurer. Så derfor tog vi udgangspunkt i leg med dinosaurer. Vi fik samlet adskillige dinosaurer, tusser, ler og papkasser, som vi tog med ud på legepladsen på en solrig februar dag. Vi satte os ved et bord og nogle børn begyndte at tegne på dinosaurerne med tusser. Der kom hurtigt flere børn til, de sad meget koncentreret rundt om bordet med hver deres dinosaurer og dekorerede. Efter et stykke tid tilføjede pædagogen en ny dimension til legen, ler. Børnene begyndte at putte ler på dinosaureren. Nogle sad meget opslugt og lagde små stykker ler overalt på dem, andre sad med kolossale stykker og legede at dinosaureren havde lavet lort. På stuen er der et par drenge, som oftest kun kan fordybelse i max. 10 min. ad gangen, de lader sig forstyrre af det der foregår omkring dem. Der var ikke andre end os på legepladsen, og denne leg var de fordybet i 45 minutter og var meget optaget af legen. 15

16 Legen foregik ude og i en ramme der optog dem. Der var plads til at udfolde og ændre legen. Der var få forstyrrelser, og når vi kunne mærke, at interessen begyndte at ebbe ud, tilførte pædagogen et nyt element - her kom papkasserne frem, vi klippede huller i. Nogle legede med dinosaurusserne i dem, andre tog dem på hovedet og fjollede rundt på legepladsen og havde det mægtigt. Vi så leg på tværs af børnegrupper, som ellers ikke havde nogen fællesnævner. Da vi kunne se, at dette legeforløb var ved at slutte, lavede vi en dinovask inde på badeværelset, bl.a. for at gøre dem rene. Vi fyldte en balje op med sæbe og vand og puttede dinosaurerne i. Jeg havde nu kun 3 børn med, de hyggede sig med at skrubbe dyrene rene. En dreng fra Krudtuglerne(4-6 år) kommer og spørger om de må lave bilvask og vaske deres biler. Først siger jeg nej, men får lige tænkt det igennem og siger så ja. De store kunne tilføre legen nyt. Han begynder at vaske sin bil. Han forsvinder lige lidt for at returnere med 2 af sine venner. De oprindelige dinosaurer børn forsvinder ind på stuen og er i gang med noget andet. Så drengene går i gang med den helt store bilvask og er superglade. 16

17 . Så et legeforløb med dinosaurer endte med at blive til en bilvaskehal og et nyt spor biler opstod. 17

18 Arbejdet med spor på Krudtuglestuen et eksempel Byggesporet På Krudtuglestuen går ca. 25 børn mellem 4 og 6 år. Sporet viser gennem flere iagttagelser at børnene er optaget at bygge En pædagog fortæller: Jeg kommer ind i garderoben og finder 4 børn i gang med at klippe og klistre på nogle papæsker, som køkkendamen har sat ud i fællesrummet til udsmidning. De har skabt deres eget rum bag nogle garderober, og er i fuld gang med at tegne, klippe og klistre med tape på papæsken. De fortæller, at de laver robotter. De næste dage går børn og voksne i gang med, at samle papkasser. Vi gør materialerne, lim, sakse, farver, pap rør, kort, m.m. klar. Nu tager vi alle papæskerne mindst 30 stk. ud på legepladsen, børnene kommer og hjælper til. Der er ca. 12 børn og 2 voksne. I starten er der dialog om hvad vi kan lave med papkasserne. Nu er fantasien omkring robotterne ved at ændre sig. 18

19 3 drenge begynder at bygge en flyvemaskine, 2 drenge begynder at farve på 2 store kasser, en begynder at sætte kort og plastknapper på, 3 drenge begynder at finde kasser, som man kunne bruge til vinger, men nu ændrer tre drenge ideen skal vi ikke lave en drage, jo, og den skal have skarpe tænder, straks går 2 drenge i gang med at klippe tænder, det er svært og en voksen kommer til hjælp. Men hvordan kan vi få den til at flyve? Skal vi ikke bygge den oven på en trækvogn, så kan vi lege den flyver. Hvis de nu tager 2 vogne kunne det blive en kæmpe drage, den voksne støtter med ideer og lidt fysisk styrke så projektet lykkedes. Der bruges gaffa tape, det er bare svært at klippe over. Børnene henter malingen. Den voksne hjælper og stiller nysgerrige spørgsmål og legen begynder at udvikle sig i takt med at både en drage og en bil bliver færdig. Nu udvikler ideerne sig. Sammy finder nogle Spiderman kort han er optaget af. Han klistre kortene sammen til en lang række, han er stolt af den og viser den frem, vi måler hvor lang den er. Nogle af pigerne begynder at fryse og går ind, en voksen følger med. Line sidder nu og bakser med gaffa tapen, hun er i gang med at lave et fjersyn. Hun får hjælp til den store firkant, som er skærmen. Mælkeplastiklåg bliver sat på som knapper. Vi fjoller og laver et fjernsyns program. På et tidspunkt slutter legen, dragen falder fra hinanden, drengene tager papkasserne med hen i sandkassen. Det begynder at regne, vi pakker kasserne sammen, der er nok til endnu en ide. 19

20 Efter frokost: Børnene er slet ikke færdige, de kommer og tager fat i andre ting vi har haft fat i før. Der bliver bygget skyder, kikkerter, flere modeller, nye håndtag til racer cyklen. Så den dag kommer vi lidt senere ud på legepladsen. Om eftermiddagen kommer Lines mor og bedsteforældre, vi snakker lidt om hvad vi har lavet i dag. Line viser sit fjernsyn frem, mor du skal prøve det. Mor tager fjernsynet over hovedet og snakker som Kaj og Andrea. Line smiller og griner til mor. Denne fortælling viser hvordan den voksne fordyber sig sammen med børnene. Han lytter til deres initiativer og børnene føler sig hørt. Fantasien og børnenes mulighed for at eksperimentere med materialer er med til at udvikle legen. Rammen for legen er både inde og ude og udvikler sig på den plads den har. Fortællingen viser også, at det er processen der skaber aktiviteten og legen. Bilen forsvinder og papkassen bliver en ny leg i sandkassen. Den faste rutine, hvor vi efter frokost normalt går på legepladsen, brydes og børnene får mulighed for at lege videre både inde og ude efter frokost. 20

21 Vores bevægelsesrum er denne dag omdannet til et malerum. Læringspointer hvor har projektet ført os hen? Børneperspektivet - hvilke forandringer ser vi hos børnene? Igennem projektforløbet har vi oplevet, at børn fordyber sig i længere tid, end vi før har set. Børnene bliver tydeligt længere i aktiviteten. Vi kan se, at de ind imellem går lidt væk, men finder selv tilbage og fortsætter. Børnene tager flere initiativer selv. De er trygge og ved, at det er ok. De henter materialer og går i gang. De finder på kreative lege, hvor pædagogerne understøtter deres ideer med et ja gå bare i gang. Vi oplever alle, at vi siger mere ja, hvor der før ofte blev givet et nej, hvis pædagogen ikke kunne overskue konsekvenserne. Der bliver lyttet til børnenes initiativer og de støttes i at turde nye ting. Børnene stråler i eksemplerne af selvværd og selvtillid. Troen på sig selv være ide skaber. Børn og voksne viser glæden i engagement og motivation og bruger fantasien og finder på nyt. Organisering og samarbejde i personalegruppen De voksnes engagement er blevet større, og vores egen kreativitet er blevet større, vi ser en større glæde i arbejdet. Kreative børn og voksne smitter hinanden. Vi er blevet et hus hvor der kommer flere og nye 21

22 ideer, men er selvfølgelig klar over vi har været i et projektforløb og det bliver hverdag igen. Men vi tror på at den udvikling vi har været igennem, har sat spor i organisationen og vi holder fast i vores nye måde at organisere os på. Vi organiserer os hver dag i mindre grupper. Hele formiddagen er alle stuer delt op. En voksen har en fordybelsesgruppe, en voksen har en gruppe ude/tur eller i bevægelsesrum, og den sidste medarbejder er den der tager sig af praktiske opgaver telefon, bleskift osv. Mange af vores sporaktiviteter foregår i området uden for institutionens legeplads. Når vi arbejder med en større fleksibilitet i rutiner og tid med plads til fordybelsen, mærker de voksne en større kreativitet. Stemningen i huset er blevet mere positiv. Hvor vi før ind imellem kunne lade os irritere af at børnene forstyrrede hinandens lege, er der blevet en anden forståelse for legene. Der er plads til initiativer. Men vi er også blevet meget bedre til at organisere os, og vi viser tillid til hinandens faglighed. Fællesskabet mellem grupperne er blevet større, måske fordi vi har givet hinanden den plads der er vigtigt til fordybelsen. Metode og pædagogisk tilgang Fra produkt til proces. Igennem vores projekt er det blevet meget tydeligt for os, at den pædagogiske værdi ligger i processen. Produktet er ofte noget der forsvinder i forbindelse med at legen slutter. Vi har fået lang større fokus på processerne. Traditionerne omkring jul, påske, fastelavn, er blevet til traditioner der handler om lege og muligheder for selv at producere hvad fantasien kan føre til. Men julegaven, påskeharen, fastelavns katten osv. var ofte en produktion der ikke handlede om kreativitet. 22

23 Vi ser det største læringspotentiale i børnenes egne spor, og har besluttet at vi fremover bruger vores metode sportavlen fra projektforløbet til at skabe udvikling for børnene. Vi er klar over at der er børn der viser færre initiativer, og vi skal være ansvarlige for at bringe nyt på banen, der kan optage disse børn, og forhåbentligt viser de derefter spor vi kan tage fat i. Hvis en gruppe er fordybet i en leg/aktivitet er der accept til at bryde faste rutiner. F.eks. frokosten fælles sang i kælderen. Vores syn på barnet er ændret. Vi ser nu et barn der er kompetent til at vise os vejen til egen læring. Hvilket vi viser ved at følge barnets spor i aktiviteten. Samtidig har projektet givet os troen på, at barnet gennem nysgerrighed, fantasi, fordybelse udvikler sig som et kreativt og innovativt menneske. 23

24 24