SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE"

Transkript

1 SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE Kræftens Bekæmpelse Simon Rask, oktober 2007

2 Indholdsfortegnelse Og sporten kort Hvad har vi lært af projektet?... 3 Erfaringer og resultater Historien Faglig baggrund for projektet Madpolitik i idrætsforeninger Stævnesnack Sundere stævnemad Move n eat sundere cafeteriemad Koldt drikkevand i idrætsverdenen Forpagtningsaftaler Ting vi ikke nåede Publikationer Foldere og pjecer Faglig dokumentation Rapporter/evalueringer fra SDU Tilgængelighed af koldt drikkevand Madpolitik i idrætsforeninger Move n eat Hjemmeside mm Styregruppe for Mad i Bevægelse Litteraturliste

3 Og sporten kort Hvad har vi lært af projektet? Projekt Mad i Bevægelse handlede først og fremmest om at ændre madkulturen i børneidrætten. Formålet med projektet har været at finde ud af, hvordan der kan skabes blivende muligheder for sundere mad og drikke til børn og unge i idrætten. I samspil med en række samarbejdspartnere har fokus i den 3-årige projektperiode derfor været at udvikle praktiske løsninger direkte anvendelige i idrætsverdenen. Projektets væsentligste resultater er 1) en afklaring og formidling af hvad børn og unge i idrætten har brug for at spise, 2) et koncept for salg af udskåret frugt og grønt ved stævner og kampe (stævnesnack) og 3) et koncept for sundere mad ved stævner med inkluderet forplejning. Hertil kommer en anbefaling om 4) at kommunerne formulerer konkrete sundhedskrav i deres forpagtningsaftaler med idrætscafeterier og 5) at kommunerne ved renovering og etablering af idrætsfaciliteter etablerer kølede vandposter tæt på børnene. Projekt Mad i Bevægelse slutter ved udgangen af Kræftens Bekæmpelse vil dog i 2008 fortsat formidle erfaringer fra projektet, herunder bidrage til en yderligere forankring af arbejdet med stævnesnack i regi af DIF, og forankringen af arbejdet for sundere stævnemad i regi af DGI. I 2008 vil Kræftens Bekæmpelse desuden bistå kommuner, der ønsker erfaringsudveksling om formulering af sundhedsfremmende og målbare krav til sortiment og udbud i forpagtningsaftaler for idrætscafeterier. Endelig håber Kræftens Bekæmpelse at skaffe midler til en indsats for bedre adgang til koldt drikkevand i idrætten. I det følgende uddybes kort de vigtigste positive og negative erfaringer fra projekt Mad i Bevægelse. Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Danmarks Fødevareforsknings rapport Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge - faglig baggrund" slår fast, at børn og unge, der er aktive mellem en til tre gange om ugen i 1-1½ time, bør spise efter de generelle kostanbefalinger. Deres 3

4 råderum for tomme kalorier er ikke større end angivet i de generelle anbefalinger. Det øgede energibehov i forbindelse med fysisk aktivitet skal dækkes af sunde og varierede hoved- og mellemmåltider. Rapporten er efterfølgende blevet bearbejdet til en pjece til trænere, ledere og forældre om, hvad idrætsaktive børn og unge bør spise. Pjecen bidrager samtidig med forslag til, hvordan madkulturen kan ændres. De første ca eksemplarer er blevet delt ud, og Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er lige nu ved at genoptrykke den. Børn og unge spiser sundt til træning og bruger ikke cafeteriet meget i hverdagen Syddansk Universitet har for Mad i Bevægelse gennemført en undersøgelse af, hvad børn og unge spiser og drikker. Den første del af undersøgelsen har fokus på mad og drikke i forbindelse med træning. Der indtages generelt meget lidt mad og drikke i forbindelse med træning og kun i meget begrænset omfang benytter børn og unge sig af cafeteriernes udbud af slik, sodavand og usund fast food. Der indtages primært postevand, frugt og grønt ved træning. På den baggrund valgte Mad i Bevægelse at fokusere mere på stævner. Formulering af en madpolitik en vanskelig proces I et modelprojekt har 12 idrætsforeninger været i gang med at udarbejde madpolitik og en plan over aktiviteter i foreningen. Erfaringerne herfra er, at formuleringen af en kostpolitik er en besværlig og unødvendig omvej for idrætsforeningerne i arbejdet med sundere madkultur. Politikformuleringen har ikke den ønskede effekt med at skabe forankring i foreningerne. Idrætsforeningerne har lagt et stort stykke arbejde i de konkrete aktiviteter, men denne energi er formodentlig mulig at opnå uden udarbejdelse af en madpolitik. Det er således gennem praksis og nye traditioner, at forankringen af en sundere madkultur kan ske i idrætsforeninger. Stævnesnack sælger - sørg for at det er der! Stævnesnack har ved mange stævner vist, at det er muligt at sælge udskåret frugt og grønt til aktive børn og unge. Idrætsforeninger har desuden formået, at tjene penge på, at sælge frugt og grønt. Der er derfor gode muligheder for, at der kan skabes en ny kultur i idrætten, hvor frivillige forældre involveres i arbejdet med at udskære og sælge stævnesnack. Udfordringerne består blandt andet i, at motivere forældre, få mere praktisk erfaring, herunder ved eksempelvis at lære foreningerne, hvor meget frugt og grønt der skal bestilles samt naturligvis at få udbredt den nye kultur. Danmarks Idræts Forbund har været med til at afprøve og videreudvikle konceptet. DIF har derfor særligt gode muligheder for at udbrede og integrere en ny madkultur, hvor børn og unge får mulighed for billigt at købe udskåret frugt og 4

5 grønt ved stævner. Kræftens Bekæmpelse lægger op til, at erfaringer og kompetencer overdrages til DIF i Kræftens Bekæmpelse har til dette arbejde afsat personalemæssige og økonomiske ressourcer i Sundere stævnemad bliver spist i stor stil - når den tilbydes Når stævnearrangører beslutter, hvad der skal serveres, har de en afgørende indflydelse på, hvad børnene spiser. Mad i Bevægelse har opstillet en række tommelfingerregler for god stævne- og lejrmad. Med udgangspunkt i disse tommelfingerregler, kan der påbegyndes en dialog med cafeterier om, hvordan sundere mad skal sammensættes. Det har vist sig let at indføre sunde mellemmåltider og frugt til alle måltider. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har været med i afprøvningen af koncepterne for sundere stævnemad. DGI har derfor særligt gode muligheder for, at implementere dem bredt ved de mange stævner og lejre, DGI selv afholder. Kræftens Bekæmpelse lægger op til, at erfaringer og kompetencer overdrages til DGI i Kræftens Bekæmpelse har til dette arbejde afsat personalemæssige og økonomiske ressourcer i Move n eat sundere fastfood Move n eat er et selvstændigt projekt finansieret af Direktoratet for Fødevareerhverv og kørt sammen med Mad i Bevægelse. Move'n eat er et koncept med sundere fastfood udviklet for at få et sundere alternativ til de pølser og pomfritter, der er det fremherskende udbud i idrætscafeterier i Danmark. Move n eat har vist, at sundere cafeteriamad ikke kun skal leve op til sundhedsmæssige krav, men også opfylde en række kulturelle krav for at kunne afsættes hos børn og unge. Maden skal også kunne håndteres under de forhold, som i dag er almindelige i idrætscafeterier. Der er et stykke vej til en reel udbredelse af Move n eat som et alternativ til den eksisterende mad. Rapporterne bag Move'n eat konceptet er et godt udgangspunkt for at arbejde videre med udvikling af sundere madkoncepter. Vandposter tæt på hvor aktiviteten foregår Familie og Forbrugerministeren og sundhedsministeren vil anbefaler en genstandsgrænse på max ½ liter sukkerholdige drikke om ugen. Skal disse anbefalinger følges, er der brug for lettere adgang til koldt drikkevand - også i de danske idrætshaller. Mad i Bevægelse har lavet en undersøgelse af drikkevandtemperaturer i 89 idrætshaller, der viser, at gennemsnitstemperaturen på det kolde drikkevand er 19 grader efter 30 sekunder, og temperaturen falder kun to grader, efter vandet har løbet i tre minutter. 5

6 På baggrund af denne undersøgelse anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at koldt drikkevand gøres tilgængeligt i alle idrætshaller, ved at placere kølede vandposter i nærheden af selve aktivitetsstedet. Kræftens Bekæmpelse håber at skaffe midler til en kampagne for bedre adgang til koldt drikkevand i idrætten. Forpagtningsaftaler er et udviklingsområde Det er først efter kommunalreformen og kommunernes overtagelse af forebyggelsen, at enkelte kommuner har skrevet sundhed ind i kontrakterne med forpagtere af sportscafeterier. Dette er dog med så vage formuleringer, at det ikke har konsekvenser for praksis. Mad i Bevægelse opfordrer derfor alle kommuner til at tænke sundhed ind ved at skrive specifikke krav og målbare mål om sundhed ind i fremtidige forpagtningsaftaler for idrætscafeterier. Kræftens Bekæmpelse ønsker i 2008, at bistå kommuner der ønsker erfaringsudveksling på dette område. Interesserede kommuner opfordres til at kontakte Simon Rask på 6

7 Erfaringer og resultater 1. Historien Mad i Bevægelse er et tre årigt projekt. Det er iværksat af Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Indenrigs og sundhedsministeriet. Formålet med Mad i Bevægelse har primært været, at udvikle metoder, der skaber mulighed for et sundere madvalg for børn og unge i idrætten. Mad i Bevægelse har ønsket at stimulere udviklingen af sunde madkulturer for derigennem at medvirke til at forebygge livsstilssygdomme og fremme sundhed. Det har således ikke været projektets mål at skabe ændringer i hele idrætsverdenen, men derimod at udvikle brugbare metoder og strategier, som er mulige at implementere. Selve udbredelsen har ligget uden for projekts rammer og rækkevidde. Sundhedsmæssigt har målet med Mad i Bevægelse været at få børn i idrætten til at indtage mindre sukker i mad og drikkevarer og i stedet prioritere at spise flere fibre, frugter og grønsager. Dette mål er søgt opnået ved at sætte fokus på de ydre omstændigheder i form af tilgængeligheden 1 af og muligheden for sundere mad valg. Idræt og mad har en naturlig forbindelse til hinanden. Det er vigtigt for alle at få ordentlig mad, men særligt når idrætten kommer ind i billedet, er det vigtigt med mad, der giver energi. Maden har en afgørende betydning for den præstation, som idrætsudøvere skal udføre i træning og kamp. Madens betydning i idrætten begrænser sig dog ikke kun til den fysiske præstation. Maden er også med til at sende signaler om, hvem man er som person. Samtidig giver maden anledning til socialt samvær i idrætssammenhænge. Børn samles efter træning i cafeteriet for at spise slik og tale sammen, og maden (fx slik, sodavand eller pomfritter) er med til at legitimere, at børnene samles efter træning. Madkultur i idrætsverdenen er ikke et velbeskrevet emne. Mad i Bevægelse har derfor opbygget viden om, hvordan madkulturen 2 i idrætsverdenen 3 ser ud i dag 1 Ved tilgængelighed forstås adgang til sunde produkter forarbejdet/tilberedt i en form, som børnene vil spise. 2 Ved madkultur forstås de indgroede vaner, der er for hvad, hvornår, hvordan og hvorfor børn spiser, som de gør inden for idrætsverdenen. 7

8 kvalitativt såvel som kvantitativt. En vidensindsamling der har dannet grundlag for arbejdet med at skabe nye madkulturer, der understøtter børnenes muligheder for sundere madvalg. Forebyggelsesstrategisk har projektet arbejdet ud fra at øge tilgængeligheden af den sunde mad, som målgruppen i dag ikke får nok af (fx frugt og grønt, juice, fiberrige produkter). Endvidere har fokus været på at begrænse adgangen til produkter, som målgruppen får for meget af (fx sukker og fedt). Målet har været at skabe ændringer i børn og unges kostvaner og samtidig give dem nye anledninger til at indlægge sunde mellemmåltider i forbindelse med idræt. Endelig har madens kulturelle betydning været inddraget, når det har været relevant og muligt. 2. Faglig baggrund for projektet Danmarks Fødevareforskning lavede ved projektets begyndelse udredningsarbejdet Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge - faglig baggrund". Rapporten slår fast, at den store gruppe af børn og unge, der er aktive mellem en til tre gange om ugen i 1-1½ time bør spise efter de generelle kostanbefalinger, og at deres råderum for tomme kalorier ikke er større end angivet i de generelle anbefalinger. Det øgede energibehov i forbindelse med fysisk aktivitet skal dækkes af sunde og varierede hoved- og mellemmåltider. Børn der er aktive, har derfor ikke brug for hverken kosttilskud, sportsdrikke eller lignende. Rapporten er efterfølgende blevet bearbejdet til en pjece henvendt til trænere, ledere og forældre om, hvad idrætsaktive børn og unge bør spise. Pjecen bidrager samtidig med forslag til, hvordan madkulturen kan ændres. En række samarbejdspartnere har medvirket til at udarbejde pjecen, der har været flittigt efterspurgt. De første ca eksemplarer er blevet delt ud, og Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er lige nu ved at genoptrykke den. En kostundersøgelse fra viser desuden, at 80 % af danske børn 5 får for meget sukker. I 2004 var 68 % af alle børn medlem af en idrætsforening 6. Hvis vi antager, at den gruppe af børn, der ikke spiser for meget sukker, alle er idrætsaktive, betyder det stadigvæk, at ca. 70 % af alle børn, der er medlem af en idrætsforening, får for meget sukker. 3 I projektbeskrivelsen forstås idrætsverdenen som den foreningsorganiserede del af idrætten. Ved idrætsverdenen forstås både de handlinger, der foregår i idrættens arena, og de situationer, hvor madvalget har baggrund i en kommende fysisk udfoldelse eller efter udfoldelsen. 4 Fagt, Sisse mfl. Udviklingen i danskernes kost Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning årige børn. 6 Bille, Trine mfl. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til AKF Forlag

9 Der er således et stort forebyggelsespotentiale, hvilket ikke bliver mindre, når man ser på det udbud af mad, der er til stede i idrætsverdenen i dag. Ved projektets begyndelse blev der foretaget en undersøgelse af udbuddet af mad i idrætscafeterier 7. Undersøgelsens resultater viser, at der var slik, sodavand og chokolade i næsten alle idrætscafeterier. Undersøgelsen viser endvidere, at der var mange idrætshaller, hvor der slet ikke var mulighed for at købe frugt og grønt. Undervejs i projektet foretog Syddansk Universitet desuden en undersøgelse af, hvad børn og unge spiser og drikker i forbindelse med træning. Her var konklusionen overraskende, at mad og drikke kulturen ser rimelig ud. Der indtages generelt meget lidt mad og drikke i forbindelse med træning og kun i meget begrænset omfang benytter børn og unge sig af cafeteriernes udbud af slik, sodavand og usund fastfood. Der indtages primært postevand, frugt og grønt ved træning. De overraskende resultater betød, at Mad i Bevægelse valgte at fokusere mindre på sund mad og drikke til den daglige træning og mere på sund mad og drikke til stævner. 3. Madpolitik i idrætsforeninger I starten af projekt Mad i Bevægelse var der stor fokus på, at få idrætsforeninger til at lave madpolitikker. Formulering af madpolitikken var tænkt som en metode til, at foreninger kunne træffe fælles beslutninger om sundere mad i foreningen. Tanken var, at formuleringen af en madpolitik ville give mulighed for en lokal involverende proces, hvor der blev taget stilling til hvorfor og hvordan idrætsforeningen skulle arbejde med emnet. Madpolitikken skulle derefter være rettesnor for trænere, ledere og forældre. At gennemføre processen samt skrive resultatet ned skulle samtidig være med til at rodfæste arbejdet bedre i foreningen. Der blev udviklet en mappe 8, som idrætsforeninger kunne tage udgangspunkt i, når de skulle lave madpolitik. Mappen indeholder en beskrivelse af, hvorfor foreninger skal lave madpolitik, en processuel beskrivelse af, hvordan de kan udarbejde en madpolitik og gode ideer til aktiviteter som foreningerne konkret kan gå i gang med. Der blev indgået aftale med fire kommuner om at oprette lokale puljer med støtte til idrætsforeninger, der ville sætte maden på dagsordenen. Endvidere blev der lavet aftale med DGI og DIF om at bidrage med konsulenthjælp til processen. 7 TNS Gallup. Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Sylow, Mine og Rask, Simon. Maden i idrætten - Inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen. Kræftens Bekæmpelse og Mad i Bevægelse

10 Foreningerne begyndte med stor energi og megen debatlyst. I alle de 12 involverede foreninger, blev der igangsat aktiviteter og mange fik rigtig gode oplevelser ud af det. De aktiviteter der blev sat i gang var: Aktiviteter i de 12 idrætsforeninger Uddeling af gratis vandflasker Uddeling af gratis stævnesnack Uddeling af gratis frugt efter træning Foredrag om mad og idræt Salg af nye sunde varer i cafeteriet Salg af nye sunde varer ved stævner Prisdifferentiering Madkuponer Køb af redskaber og hvidevarer 9 foreninger 8 foreninger 9 foreninger 7 foreninger 7 foreninger 6 foreninger 4 foreninger 1 forening 8 foreninger Den efterfølgende evaluering af madpolitik viser imidlertid, at det er en vanskelig model. At lave politikker er ikke en måde, foreninger er vant til at arbejde på. Samtidig er det i foreninger ikke almindeligt, at træffe fælles kollektive beslutninger om emner, som ikke omhandler selve aktiviteten. Det er fx vanskeligt at træffe en fælles beslutning om, at alle trænere ikke må give børnene sodavand, eller at alle hold skal have frugt eller grønt efter træning. Den enkelte træner må gerne sætte gang i sådanne initiativer, men det er vanskeligt at stille fælles krav fra foreningernes side. Det er heller ikke let at finde frivillige til de opgaver, der skal løses. Erfaringerne er, at det i vid udstrækning er den nedsatte arbejdsgruppe, der alene står for arbejdet med at gennemføre aktiviteterne. Det har været svært at involvere andre trænere, ledere og forældre. De positive elementer, der kan fremhæves fra evalueringen af madpolitik initiativet er at: - Trænerne er blevet mere opmærksomme på, at børn ikke har behov for ekstra sukker i forbindelse med træning. - Der er i løbet af projektet sket en stigning i andelen af trænere, der mener at frisk frugt, grøntsager og koldt vand altid bør være tilgængeligt for børn i foreningen. - Trænerne giver børnene mere frugt, efter projektet har kørt i foreningen - Trænerne uddeler mere vand og mindre sodavand, saftevand og sportsdrik - Børnene spiser mere frugt, mens de er i foreningen 10

11 - I de foreninger som selv driver cafeterier, enten med frivillige eller ansat personale, er der gode muligheder for, at lave ændringer i udbuddet. Det er ikke muligt for foreningerne, at skabe ændringer i cafeterier med forpagtere. Der er ingen tvivl om, at der i de 12 foreninger blev brugt mange gode kræfter på at ændre madkulturen i en mere sundhedsmæssig ønskelig retning. Forhåbningerne om, at madpolitikken kunne være med til at fastholde og forankre dette arbejde i foreningen, ser dog ikke ud til at lykkes. Set i lyset af at foreningerne samtidig har svært ved at få udarbejdet politikkerne, er konklusionen, at madpolitik ikke er det rigtige redskab for at få idrætsforeninger til at skabe en sund madkultur i idrætsforeninger i Danmark. Perspektiver Foreningernes lyst til at springe direkte til at ændre praksis, frem for at udvikle generelle madpolitikker, bør udnyttes bedre fremover. Det er vigtigt, at anerkende og være opmærsom på den store energi mange frivillige i foreningerne lægger i projektet med at få sundere mad. Sammenfattet er erfaringen, at der skal udvikles metoder til, hvordan foreningerne kan arbejde med sund mad i praksis. På baggrund af den løbende feedback fra evalueringsteamet har Mad i Bevægelse i det sidste år fokuseret på sund mad i praksis. Dette har været i samarbejde med DIF og DGI om henholdsvis Stævnesnack og Sundere stævnemad. 4. Stævnesnack Mad i Bevægelse har i det seneste år arbejdet på at udbrede Stævnesnack som koncept ved en række idrætsstævner. Tanken med Stævnesnack er, at idrætsforeninger får et simpelt og håndterbart koncept for, hvordan de kan sælge frugt og grønt ved idrætsstævner. Samtidig er intentionen, at gøre det let for foreningerne at bestille og organisere selve arbejdet. Da børnene er interesseret i at købe udskåret frugt kan idrætsforeningerne, udover at sende et positivt signal til omgivelserne, skabe en god fortjeneste på det sunde alternativ. Målet har været at vise, at det i praksis kan lade sig gøre at sælge frugt og grønt til idrætsaktive børn og unge, og at idrætsforeningerne faktisk kan tjene penge på det. Samtidig har målet været, at så mange som muligt af de aktive børn og unge skulle smage og opleve Stævnesnack. Og at forældre og trænere skulle opleve, at børnene gerne vil købe og spise frugt og grønt når bare det er skåret ud og præsenteret lækkert. 11

12 Det er i dag via Internettet 9 muligt at bestille frugt og grønt til Stævnesnack i det meste af Danmark. Ved bestilling af frugt og grønt får idrætsforeningerne leveret plasticbægre og udskærings-anvisninger og kan ydermere bestille redskaber til udskæring. Ved at tilbyde en samlet pakke med alt, hvad der skal bruges til salg af Stævnesnack, er det gjort nemt for foreningerne at indføre konceptet. Mad i Bevægelse har haft et godt samarbejde med DIF i forhold til at udbrede Stævnesnack ved deres stævner. Mad i Bevægelse og DIF har i fællesskab udarbejdet materialer der bekriver, hvordan Stævnesnack kan blive en succes i foreninger samt en folder til børn om at spise sundt. Mad i Bevægelse og DIF har været involveret i 15 stævner, hvor over børn har haft mulighed for at købe Stævnesnack. Der er solgt over portioner Stævnesnack til 10 kr. stykket. Råvareprisen for en portion er ca. fire kroner. De foreninger, der har været med i forbindelse med samarbejdet med DIF, har fået leveret frugt svarende til % af deltagerne. Flere steder har efterspørgslen dog været så stor, at det har været nødvendigt at skaffe ekstra frugt. Derudover har Mad i Bevægelse samarbejdet med Jysk Boldspil Union om, at lave et koncept for sunde rammer til deres nye stævnekoncept Jyske 3-bold. Jyske Bank har støttet med frugt og vand, mens lokale idrætsforeninger har stået for udskæring og salg. Foreningerne har fået overskuddet ved salget. Det har været en så stor succes med salg af både vand og udskåret frugt, at Jyske Bank og Jysk Boldspils Union planlægger at gentage succesen. Mad i Bevægelse har også samarbejdet med Brian Laudrup og Lars Høgh om et sundt madkoncept til Laudrup og Høgh Street Soccer Leauge Her blev konceptet sammensat med Stævnesnack, sunde sandwich med meget grønt og fiberholdigt brød samt tomatsuppe med pasta. Derudover blev der på stævnepladsen solgt koldt vand. Erfaringerne med udelukkende at have et sundt udbud af mad og drikke til stævnerne har vist sig at være en stor succes. Ved stævnerne, hvor der var ca. 80 aktive børn, blev der lavet ca. 120 sandwich og ca. 50 portioner Stævnesnack. Ved fire ud af fem stævner blev der udsolgt. Sandwich og Stævnesnack er beskrevet på Mad i Bevægelses hjemmeside og tomatsuppen er fra Move'n eat konceptet. Perspektiver Erfaringerne fra udbredelsen af Stævnesnack er generelt meget positive. Det er et praktisk koncept, der er tæt på aktiviteterne

13 Erfaringerne viser dog også, at det kræver mere af de frivillige at sælge Stævnesnack end at sælge sodavand og slik. Udfordringen er, at det tager tid at skære frugt og grønt ud. Til gengæld viser erfaringerne, at de frivillige får meget positive tilbagemeldinger for deres indsats fra både forældre, trænere og ledere. Dette kan øge motivationen for at fortsætte. Erfaringerne med Stævnesnack viser desuden at det er en udfordering at vurdere, hvor meget frugt og grønt der skal bestilles til et stævne. Her viser erfaringerne fra samarbejdet med DIF, at det er bedre at bestille for lidt end for meget frugt og grønt. Hvis foreningerne sørger for at bestille ekstra plastbægre, kan de som regel finde ekstra frugt lokalt, mens stævnet står på. Oplevelsen af udsolgt frugt giver den bedste oplevelse af succes. Blandt praktiske råd er desuden, at det er vigtigt at placerere boderne tæt på der, hvor idrætsaktiviteten finder sted. Et godt eksempel på optimal placering kan være ved udgangen af hallen eller ude mellem fodboldbanerne. Flere foreninger har endvidere haft gode erfaringer med at bringe Stævnesnack ud mellem banerne. Det har enten været på cykel eller i en kurv. Fremadrettet er perspektiverne for Stævnesnack, at DIF har vist stor interesse i at bringe erfaringerne fra første runde ud til endnu flere foreninger. En udbredelse Kræftens Bekæmpelse gerne vil bakke op. Derudover vil det være oplagt at inddrage flere specialforbund i arbejdet med at vise Stævnesnack i praksis, så de ved deres egne stævner sikrer mulighed for at købe Stævnesnack. 5. Sundere stævnemad Sundere stævnemad er et koncept om at servere sund mad som en del af en samlet stævnepakke. Når maden er inkluderet i stævneprisen, giver det nogle ekstra muligheder for at støtte børnene i det sunde madvalg ved at stille krav til maden, der serveres. I samarbejde med DGI har Mad i Bevægelse udviklet en række tommelfingerregler for sund stævnemad. Disse kan anvendes som grundlag for aftaler med de involverede cafeterier. Tommelfingerreglerne er udarbejdet på baggrund af Danmarks Fødevareforsknings rapport om sund mad til skoler og institutioner 10. Tommelfingerreglerne kan ses på Mad i Bevægelses hjemmeside Biltoft-Jensen, Anja mfl. Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Danmarks Fødevareforskning

14 Konceptet Sundere stævnemad er afprøvet ved fem DGI badmintonstævner, hvor der blev stillet krav til den mad, der blev serveret for stævnedeltagerne. Erfaringerne fra stævnerne viser, at tommelfingerreglerne for kostens sammensætning er et godt udgangspunkt for dialog og fortsat forbedring af maden. Det er en fordel at udvælge reglerne afhængig af situationen. Det kan være svært at håndtere alle tommelfingerregler på én gang og svært for cafeterierne blot at få udleveret dem alle på en gang. De tommelfingerregler der har fungeret bedst ved stævnerne er; at der ved alle måltider er frisk frugt tilgængelig, og at der skal være to mellemmåltider om dagen. Til stævnerne blev der for eksempel som mellemmåltid serveret gulerods- og agurkestave, og om eftermiddagen en grovbolle med fedtfattigt pålæg. Tiltagene blev flittigt brugt af børnene og er nemme at indføre, når de på forhånd er inkluderet i prisen og beskrevet i tilbuddet. Der ud over viser erfaringerne, at det er en fordel, at afvikle flere stævner samme sted, så der kan være en løbende dialog og cafeterierne oplever, at det rent faktisk nytter at præsentere sundere mad og foretage forbedringer. Det betyder meget, at cafeterierne oplever, at børnene faktisk har lyst til at spise den sunde mad. Perspektiver Sundere stævnemad har vist sig som et stærkt koncept for sundere mad som idrætsorganisationer og -foreninger kan anvende, når de afholder træningslejre og stævner, hvor maden er en del af stævnebetalingen. Det er en mulighed for, at stille krav til at cafeterierne om at servere sund mad. En anden mulighed er, at kommuner støtter op om dette arbejde ved i forpagtningsaftaler at stiller krav om, at cafeterier skal have menuer som for eksempel "God energi til træningslejeren 1" og "God energi til træningslejeren 2", som lever op til nogle kriterier, som kommunen og cafeteriet bliver enige om. Udfordringen er, at sikre at forpagterne hele tiden kan se en forretning i arbejdet, og at det skal passe til deres hverdag og deres nuværende arbejdsgange. Den tætte dialog og en løbende udvikling er derfor vigtige redskaber ud over selve forpagtningsaftalen. 6. Move n eat sundere cafeteriemad Move n eat er et selvstændigt projekt, der har kørt sammen med Mad i Bevægelse og var finansieret af Direktoratet for Fødevareerhverv. Move'n eat er et konhttp://dfvf.dk/admin/public/dwsdownload.aspx?file=files%2ffiler%2fern%c3%a6ring%2fkostan befalinger%2fforslagretningslinjerkostskolerinstitutioner.pdf

15 cept udviklet for at få et sundere alternativ til de pølser og pomfritter, der er de fremherskende tilbud i idrætscafeterier i Danmark. Som led i udvikling af produkterne blev vilkårene for tilberedning og salg af mad og drikke i sportscafetterier undersøgt 12. Undersøgelsen viser, at top fem over køkkenmaskiner i idrætscafeterier er: frituregryde, toaster, pølsesteger, mikroovn og ovn. Cafeterierne foretrækker desuden at få varer på frost, da det er med til at minimere risikoen for svind. Med hensyn til produkter, der hyppigst kommer over disken, er top fem: pølser, pomfritter, boller med pålæg, toast og burger. På sjette pladsen kommer hapsdog/fransk hotdog. I forbindelse med Move n eat konceptet iværksatte Mad i Bevægelse desuden et antropologisk studie af børnenes madkultur i idrætsverdenen 13. På baggrund af undersøgelserne er der opstillet en række kriterier for, hvad ny og sundere cafeteriamad bør leve op til. Krav til ny og sundere cafeteriamad Krav ifølge markedsanalyse: Simpelt at tilberede Lang holdbarhed (frost) Fokusere på de årige Bestå af 5 snack- /catermenuer Konkurrere med eksisterende udbud => positiv bundlinie Krav ifølge kulturanalyse: Respektere unges selvstændighed Elementer af deling Nemt at spise Mobilt - spises 'on the move' Varieret og overraskende Sundhedsmæssige krav: E-fordeling ifølge NNA Mindre sukker Mindre energitæt Mere frugt og grønt Flere fibre Mere fisk Move'n eat konceptet blev præsenteret på Halinspektørernes Årsmøde, hvor der var en meget positiv modtagelse. Det eftefølgende arbejde har betydet, at mere end 100 haller har afprøvet hele eller dele af Move'n eat konceptet. Konceptet er dog ikke blevet en udbredt succes i danske idrætshaller. I evalueringen fra Syddansk Universitet 14 er kommentarerne bla., at produkterne ikke smager af nok, at 12 Flyger, Hanne Vig. Sportshalscafeterier som marked for nye, sunde cateringprodukter. Kræftens Bekæmpelse Sylow, Mine. Tredje halvleg - En undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller. Kræftens Bekæmpelse Andreassen, Pernille. Food in motion: An Evaluation. Mad i Bevægelse

16 kvaliteten ikke er god nok og at salget er for dårligt. Endelig er der nogen, der forkaster konceptet, fordi det er industrifremstillet og ligner anden fastfood. En af de vigtige erfaringer fra Move'n eat konceptet er, at det er svært at markedsføre et produkt som "sundere". Enten vælges der "sunde produkter" eller også vælges "usunde produkter". Lidt firkantet er konklusionen, at produkter der ligger midt imellem vælges fra. På baggrund af move n eat er der et godt udgangspunkt for at arbejde videre med udvikling af sundere madkoncepter, men der er et stykke vej til en reel udbredelse af produkterne som et alternativ til den eksisterende mad. Perspektiver Fremadrettet er anbefalingen at benytte sig af enkle produkter i konceptet. En mulighed for at Move'n eat kommer bedre ud i cafeterierne er, at kommunerne begynder at stille sundhedsmæssige krav til, hvad der sælges i cafeterierne. Samtidig kan det være med til at øge interessen fra andre producenter og få dem til at udvikle sundere fastfood produkter. Vigtigst fra Move n eat er rapporterne bag konceptet, som er et godt udgangspunkt for at arbejde videre med udvikling af sundere madkoncepter. 7. Koldt drikkevand i idrætsverdenen Familie og Forbrugerministeren og Sundhedsministeren vil anbefaler en genstandsgrænse på max ½ liter sukkerholdige drikke om ugen. Hvis det skal lykkes, er der behov for attraktive alternativer også i idrætsverdenen. Tilgængeligheden af koldt drikkevand skal øges. Mad i Bevægelse har gennemført en undersøgelse i 89 danske idrætshaller 15. Undersøgelsen viser, at der er for dårlig tilgængelighed af koldt postevand i de danske haller. For det første er postevandet ofte for varmt og langt fra de anbefalede 12 grader. Gennemsnitstemperaturen på det kolde vand i de besøgte idrætshaller var efter 30 sekunder med rindende vand på 19 grader. For det andet udgør tilgængeligheden af sodavand en stor risiko for, at børnene vælger det lunkne vand fra. Næsten halvdelen af de besøgte haller har opstillet iøjefaldende sodavandsautomater, og 50 procent af disse automater har kortere eller samme afstand til hallerne som vandposterne. Samtidig sørger sodavandsautomaterne for, at de sukkerholdige drikke har den helt rette temperatur. 15 Rask, Simon mf. Vand til idrætsaktive? - En undersøgelse af tilgængeligheden af koldt drikkevand i 89 idrætshaller. Mad i Bevægelse

17 På baggrund af denne nye undersøgelse anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at koldt drikkevand gøres tilgængeligt i alle idrætshaller. Vandposterne bør placeres i nærheden af selve aktivitetsstedet. Der er endnu ikke mange konkrete erfaringer med at opstille drikkevandskølere i idrætshaller. I Glostrup Idrætscenter er der opstillet vandkølere og efter kommunens udsagn bliver disse flittigt brugt. Mad i Bevægelse har sammen med Ebeltoft Kommune været med til at støtte opstillingen af en vandpost med umiddelbart positivt resultat. Perspektiver Det er oplagt, at kommuner og idrætshaller forholder sig til, om de helst vil betale for at køle drikkevand, eller om de vil betale for at køle sodavand. Begge dele koster strøm. Ud fra et folkesundhedsperspektiv er det selvfølgelig vigtigt, at der bliver arbejdet for at øge tilgængeligheden af koldt drikkevand. I forbindelse med nybyggeri og renovering af idrætsfaciliteter bør det være helt naturligt, at der opstilles vandposter centralt placeret i idrætsanlæggene. Kræftens Bekæmpelse forventer også fremadrettet at støtte tilgængeligheden af koldt drikkevand samt opsamle erfaringer og udarbejde dokumentation for betydningen af tilgængeligheden af koldt drikkevand. 8. Forpagtningsaftaler Mad i Bevægelse har også sat fokus på kommunernes forpagtningsaftaler med idrætscafeterier som en mulig vej til sundere mad. Mad i Bevægelse har arbejdet med, at kommuner skal udnytte, at de i kraft af deres forpagtningsaftaler har en god mulighed for at påvirke og stille krav til udbuddet af mad i idrætscafeterier. Det kan for eksempel være krav om, at nogle produkter skal findes i udbuddet, eller at andre ikke skal indgå. Der kan være krav om prisdifferentiering, så prisen på de usunde varer hæves samtidig med, at priserne på det sunde sættes ned, eller at reklamer for de usunde madvarer så vidt muligt begrænses. Det kan være krav om, at der sælges stævnesnack på dage, hvor der er over 100 mennesker i hallen. Gratis isvand og rene glas er ligeledes en god og billig idé. Endelig foreslår Mad i Bevægelse, at der stilles krav om, at forpagteren tilbyder menuer i forbindelse med træningslejre og stævner med forplejning. 17

18 Forslag til forskellige formuleringer i forpagtningsaftaler kan ses på Mad i Bevægelses hjemmeside 16. De konkrete erfaringer i projektperioden er sparsomme. Der er først efter kommunalreformen og kommunernes overtagelse af forebyggelsen, at enkelte kommuner har skrevet sundhed ind kontrakterne med forpagtere af idrætscafeterier. De har dog gjort det med meget vage formuleringer om sundhed. Den første kommune der skriver konkrete mål for sundheden ind i forpagtningsaftalen forventes først endeligt underskrevet i oktober Det er således for tidligt at sige noget om erfaringerne. Mad i Bevægelses erfaring er, at forpagtere ikke forventer at kunne opretholde samme avance ved salg af sund mad. Der er derfor behov for at indbygge økonomiske incitamenter i forpagtningsaftalerne. Det kan være i form af øget eller sænket forpagtningsafgift, alt afhængig af om cafeteriet sælger mest af det usunde eller af det sunde. Erfaringer med brug af økonomiske incitamenter har vist, at det ikke er nok i sig selv. Det er vigtigt løbende at have en dialog med forpagteren om, hvad der er muligt. Det er vigtigt, at forpagterne kan se fornuften i den incitamentstruktur, der opbygges og ser muligheder frem for begrænsninger. Endelig kan forpagtningsaftalen være med til at forventningsafstemme således, at kommunen får valgt den rigtige forpagter til opgaven. Perspektiver Mad i Bevægelse opfordrer alle kommuner til at tænke sundhed ind i forpagtningsaftalerne ved at skrive specifikke krav eller mål om sundhed ind i aftalen. Der er fortsat behov for at få afprøvet en række løsninger i forhold til at fremme sundhed via forpagtningsaftaler. Kræftens Bekæmpelse ønsker i 2008 at bistå kommuner, der ønsker erfaringsudveksling på dette område. Interesserede kommuner opfordres til at kontakte Simon Rask på 9. Ting vi ikke nåede Mad i Bevægelse har sat gang i og afprøvet en række koncepter og muligheder for bedre mad i idrætsverdenen. Som altid med projekter er der mange gode ideer, der ikke alle når at blive gennemført. En af de ting, som ikke er gennemført til trods for, at det står i den oprindelige projektbeskrivelse, er at udvikle et kursusmodul for nuværende og kommende instruktører. En af årsagerne er, at et sådan kursus vurderes at have begrænsede effekter. Forventningerne fra idrætsorganisationerne er, at det bliver svært at få indarbejdet et sådan modul i de i forvejen tætpakkede programmer på instruktørkurserne. Samtidig forventes effekten ikke

19 at være så stor, da mange børnetrænere ikke kommer på kursus. Endelig er der ingen, der har henvendt sig - ej heller efter direkte invitationer til udvalgte aktiviteter i DGI og DIF. Der er dog ingen tvivl om, at det vil være hensigtsmæssigt for en langsigtet ændring af madkulturen i idrætsverdenen. 19

20 Publikationer Alle publikationer findes som PDF-filer på Mad i Bevægelses hjemmeside: Foldere og pjecer Spis godt - Stævnesnack (8 sider) Pjecen er til forældre, trænere og ledere der ønsker at lave stævnesnack ved deres næste stævne. Den beskriver hvordan man får en succes med at sælge udskåret frugt og grønt ved idrætsstævner. Samtidig giver den gode ideer til hvordan man kan øge salget. Pjecen er udgivet af Mad i Bevægelse og Danmarks Idræts-Forbund. Spis godt (4 sider) Folderen er til stævner, hvor der sælges stævnesnack. Folderen fortæller om, hvordan unge stjerner spiser. Samtidig gør den opmærksom på, at man kan købe stævnesnack ved stævnet. Folderen er udgivet af Mad i Bevægelse og Danmarks Idræts-Forbund. Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? (12 sider) Pjecen er skrevet til forældre, trænere og ledere i idrætsforeninger og beskriver sunde valg i forhold til mad og drikke. Samtidig giver den anvisninger til konkrete initiativer, som forældre, trænere og ledere hver især kan gøre for at fremme en sund madkultur hos børn og unge, der dyrker idræt. Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse/Mad i Bevægelse, Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning, DGI, DIF, Sundhedsstyrelsen og Halinspektørforeningen. Den er udgivet af Fødevarestyrelsen og Mad i Bevægelse. Faglig dokumentation Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge - faglig baggrund (72 sider) Danmarks Fødevareforskning har på opfordring fra Mad i Bevægelse udarbejdet en rapport, der dokumenterer hvad fysisk aktive børn og unge skal spise og drikke. Rapporten er udgivet af Danmarks Fødevareforskning. 20

21 Rapporter/evalueringer fra SDU Food in Motion: An Evaluation (137 sider) Rapporten, der er på engelsk, er en del af den eksterne evaluering af Mad i Bevægelse. Den beskriver erfaringer fra 12 foreningers arbejde med at udarbejde madpolitik samt gennemføre konkretet aktiviteter. Evalueringen ser på ændringer i holdninger og handlinger hos de voksne, som der omgiver børnene i foreningen. Endelig beskrives de udfordringer, som foreninger har haft med at ændre på udbuddet i idrætscafeterierne. Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage og til stævner (43 sider) Rapporten er en del af den eksterne evaluering af Mad i Bevægelse. Den beskriver hvad, hvornår og hvor meget idrætsaktive børn og unge spiser og drikker i forbindelse med fysisk aktivitet i idrætsforeninger. Undersøgelsen har både fokus på hvad der indtages til dagligt, og hvad der indtages i forbindelse med stævner. Mad og foreningskultur - mellem træghed og rummelighed (24 sider) At ændre danskernes madvaner gennem idrætsverdenen rummer både muligheder og problemer. På baggrund af et ekspertseminar er der skrevet et sammendrag med de vigtigste konklusioner. Rapporten kommer til sidst med seks hypoteser om "god mad" i idrætsforeningen. Tilgængelighed af koldt drikkevand Vand til idrætsaktive - en undersøgelse af tilgængeligheden af koldt drikkevand i 89 idrætshaller (26 sider) En afprøvning i 89 danske idrætshaller, som Kræftens Bekæmpelse står bag, viser, at den gennemsnitlige temperatur på postevandet er mellem 17 og 19 grader. Denne temperatur er langt fra de anbefalede 12 grader. Mad i Bevægelse anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at idrætshallerne gør koldt drikkevand tilgængeligt. Madpolitik i idrætsforeninger Maden i idrætten - Inspiration til holdning og handling (40 sider) Idemappen er tænkt som en hjælp og støtte til forældre, trænere, ledere eller andre, der vil arbejde for en sundere madkultur i idrætsforeningen. Med sine ideer, eksempler og forslag giver idémappen inspiration og konkrete redskaber. 21

22 Move n eat Tredje halvleg - En undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller (72 sider) Undersøgelsen har fokus på børn og unges sociale og kulturelle forståelse af det, de køber og spiser i forbindelse med idræt. Den er baseret på feltobservationer i sportshalscafeterier. Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med udvikling af de nye cateringprodukter til sportshallerne. Her har den dannet baggrund for udviklingen af de kriterier, som produkterne skulle opfylde. Move n eat - Slutrapport (17 sider) Move n eat var et to-årigt udviklingsprojekt, der havde til formål at udvikle sundere fast food målrettet børn og unge i idrætsverdenen. I rapporten beskrives processen for udviklingen samt de undersøgelser som har dannet baggrund for udviklingen af selve konceptet. Sportshalscafeterier som marked for nye, sunde cateringprodukter (35 sider) Rapporten omhandler børn og unges økonomiske muligheder samt de vilkår og betingelser, der er gældende for tilberedning og servering af mad i sportshalscafeterier. Rapporten definerer retningslinier, som produkterne skal leve op til mht. holdbarhed, tilberedningsform, emballage, pris, størrelse m.m. Hjemmeside mm Mad i Bevægelse har opbygget en hjemmeside der samler viden og erfaringer med at skabe en sundere madkultur i idrætsverdenen. På hjemmesiden er det muligt at læse om idrætsforeningers konkrete erfaringer med at lave madpolitik og igangsætte konkretet aktiviteter. Der er også mulighed for, at downloade de rapporter som er blevet udarbejdet som en del af projektet. Mad i Bevægelse Nyhedsbreve Mad i Bevægelses elektroniske nyhedsbrev har haft over 500 modtagere. Der er udarbejdet ni nyhedsbreve med beskrivelser af ny viden om mad og idræt samt gode erfaringer med at fremme en sundere madkultur. 22

23 Styregruppe for Mad i Bevægelse Der har været en styregruppe i forbindelse med Mad i Bevægelse. Styregruppens formål har været at: komme med forslag til aktiviteter være med til at formidle kontakter i idrætsverdenen være med til at sikre at aktiviteterne har høj kvalitet være med til at sikre formidlingen af budskaber i idrætsverdenen koordinere med lignende initiativer inden for idræts- og sundhedsverdenen Styregruppen har været samlet fire gange i løbet af projektets tre år. Der skal lyde en stor tak for medspil og modspil, både ved møderne og i forbindelse med de aktiviteter hvor organisationerne har været involveret i det konkrete arbejde. Styregruppens organisationer og medlemmer har været: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Kulturministeriet Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Danmarks Idræts-Forbund Syddansk Universitet Halinspektørforeningen Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse / H:S Institut for sygdomsforebyggelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Margit Ulmer Else Molander og Hanne Hansen Regitze Siggard Søren Willeberg og Michael Winding Steen Tinning og Henriette Bjerrum Helle Carlsen Bjarne Ibsen og Pernille Andreassen Karl-Åge Søltoft Mine Sylow Ida Husby Hanne Vig Flyger Simon Rask Morten Strunge Meyer Hans Storm 23

24 Litteraturliste Andreassen, Pernille. Food in motion: An Evaluation. Mad i Bevægelse Bille, Trine mf. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til AKF Forlag 2005 Biltoft-Jensen, Anja mf. Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Danmarks Fødevareforskning 2005 Fagt, Sisse mf. Udviklingen i danskernes kost Danmarks Fødevareog Veterinærforskning 2004 Flyger, Hanne Vig. Sportshalscafeterier som marked for nye, sunde cateringprodukter. Kræftens Bekæmpelse 2004 Rask, Simon mf. Vand til idrætsaktive? - En undersøgelse af tilgængeligheden af koldt drikkevand i 89 idrætshaller. Mad i Bevægelse Sylow, Mine og Rask, Simon. Maden i idrætten - Inspiration til hodning og handling i idrætsforeningen. Kræftens Bekæmpelse og Mad i Bevægelse 2005 Sylow, Mine. Tredje halvleg - En undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller. Kræftens Bekæmpelse 2004 TNS Gallup. Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne Juli 2007 Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne - til brug for kommunerne og idrætsforeningerne Baggrund Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker med dette oplæg at skabe fokus på sammenhængen

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

NOTAT. Sund mad i haller

NOTAT. Sund mad i haller NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver

Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver I. Sammendrag, konklusion og anbefalinger Notatet søger at give et overblik over udbuddet af fødevarer i

Læs mere

Københavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jensen,

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Maden i idrætten inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen IDÉMAPPE

Maden i idrætten inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen IDÉMAPPE Maden i idrætten inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen IDÉMAPPE Forord 00 01 Forord Baggrunden for idemappen Børn og unge bruger meget tid uden for hjemmet. Mange bruger meget fritid

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Dato 11.3.2013 Dok.nr. 39458-13 Sagsnr. 13-1314 Ref. MLPE Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Indledning: Idræt og drikkevaner: Børn, unge og voksne skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen.

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Spørgeskema til Børnehaver vedr. Børn, Mad og Bevægelse. - med svarfordelinger

Spørgeskema til Børnehaver vedr. Børn, Mad og Bevægelse. - med svarfordelinger Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, 2 1399 København K Tlf. 3920 7777 - Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk Spørgeskema til Børnehaver vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Spørgeskema til SFO/Fritidshjem vedr. Børn, Mad og Bevægelse. - med svarfordeling

Spørgeskema til SFO/Fritidshjem vedr. Børn, Mad og Bevægelse. - med svarfordeling Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, 2 1399 København K Tlf.: 3920 7777 - Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk Spørgeskema til SFO/Fritidshjem vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordeling

Læs mere

Frederikssund Klubbernes sundheds- og bevægelsespolitik

Frederikssund Klubbernes sundheds- og bevægelsespolitik Frederikssund Klubbernes sundheds- og bevægelsespolitik Frederikssund Klubbernes forældrebestyrelses opgave er at afstemme den faglige pædagogiske udvikling med forældrenes syn på, hvad der er vigtigt

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik

Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Stormøde i Spektrum 29. maj 2008 Oplæg ved sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Program Velkomst Formand for UK Verner Møller (K) Sundhedskoordinator, Ph.d Malene

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Dato Dok.nr. 10966-13 Sagsnr. 13-1576 Ref. MLPE Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Baggrund for evalueringen Projekt Scoremad har nu været i gang i et år. Udvalget Kultur og Fritid har besluttet at

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Mellemmåltider Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området

Mellemmåltider Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 23, 2015 Mellemmåltider Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området Pihl, Naja Collovich; Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse Publication date: 2011 Document

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere