Evaluering. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September 2010"

Transkript

1 Evaluering Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September Institut for Folkesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet 2 Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet

2 Forord Kommunens plan mod overvægt: Krop, mad og bevægelse blev officielt opstartet i Syddjurs kommune i september 2007, med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspulje. I foråret 2008 var de fleste initiativer i projektet igangsat, og der blev indhentet data til en start-evaluering. Nærværende evalueringsrapport erstatter denne start-evaluering og beskriver udviklingen i den generelle forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune fra forår 2008 til forår Der skal i den forbindelse lyde en stor tak til sundhedsambassadører, øvrige medarbejdere på skoler og dagtilbud og ikke mindst børnene i projektet, der har gjort evalueringen mulig ved at svare på spørgsmål via spørgeskemaer og interview. Desuden skal der lyde en stor tak til styregruppen for sparring og input, til projektleder Liselotte Dahl for uundværlig hjælp til at indsamle data til evalueringen, og til ph.d.-studerende Pernille Andreassen og professor Bjarne Ibsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for et frugtbart samarbejde. Pia Kirkegaard, antropolog, ph.d.-studerende Janus Laust Thomsen, praktiserende læge, lektor, ph.d. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund s. 4 Projekt 1 formål og ide s. 4 Evaluering af projekt 1 s. 5 Fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører s. 5 Resultater fra fokusgruppeinterview s. 6 Registreringsark til sundhedsambassadører. 9 Resultater fra registreringsark til sundhedsambassadører s. 9 Registreringsark til lærere s. 11 Resultater fra registreringsark til lærere s. 11 Konklusion og anbefalinger s. 16 Referencer s. 18 Bilag 1-5 s. 19 3

4 Indledning og baggrund. Overvægt er blevet et stort sundhedsmæssigt problem i Danmark. I perioden 1987 til 2005 er der sket næsten en fordobling i andelen af svært overvægtige voksne i Danmark fra 6 % til 11 %. Overvægt kommer af en dårlig balance mellem kost og bevægelse det vil sige for meget og forkert kost i kombination med for lidt motion og energiforbrug. Der er sket en kraftig reduktion i den fysiske aktivititet som følge af transportmuligheder og stillesiddende arbejde, og det menes at være en af hovedårsagerne til overvægt. Overvægt indebærer en forøget risiko for hjerte-karsygdomme, diabetes og visse typer af kræft, og kan desuden have en negativ indvirkning på socialt og psykisk velbefindende. Formålet med projekt Krop, mad og bevægelse har været at forbedre sundhed og forebygge overvægt blandt 0-16-årige børn i Syddjurs kommune. De overordnede målsætninger for Krop, mad & bevægelse var at forbedre sundhed, øge trivsel og forebygge overvægt blandt børn ved at: Øge andelen af fysisk aktivitet Fremme sunde kostvaner Dæmme op for antallet af overvægtige børn og koordinere indsatsen i udsatte familier Fastholde vægttab hos børn, der har været i behandling for overvægt Projektet har været fordelt på tre delprojekter. Nærværende evaluering behandler den ene del af tre indsatser projekt 1 hvis formål er at skabe sundere bevægelses- og madvaner for børn gennem konkrete tiltag i børnenes hverdag. Projekt 1 blev formelt afrundet foråret De to andre delprojekter bestod af en specifik indsats overfor udsatte familier (projekt 2), afsluttet juni 2010, og et motionsprogram for overvægtige børn i alderen år (projekt 3), afsluttet april Disse delprojekter er blevet evalueret separat. Projekt 1 formål og ide. Formålet med projekt 1 var at fremme sunde kostvaner hos børn og motivere dem til at bevæge sig både i dagtilbud/skole og i fritiden. På hvert dagtilbud og på hver skole blev en medarbejder udpeget som såkaldt sundhedsambassadør. Sundhedsambassadørerne deltog i halvårlige temadage med henblik på kompetenceudvikling indenfor sundhedsfremme og inspiration til arbejdet med børn og sundhed. Disse temadage indeholdt foredrag, workshops og erfaringsudveksling. Desuden udarbejdede projektlederen et inspirationskatalog, som blev udsendt til alle skoler og dagtilbud med tilbud om støtte til igangsætning og opfølgning af sundhedsfremmende aktiviteter, f.eks. foredrag, forbedret skolebod, ekstra motionstilbud og Legepatruljen. 4

5 For de 0-6 årige i dagtilbud var målsætningerne: Motivation af børnene til at være mere aktive dagligt Nedbringelse af sukkerindtag Fremme af sunde kostvaner For de 6-16 årige i skoler og tilhørende fritidstilbud var målsætningerne: Nedbringelse af antallet af timer med TV, playstation, gameboy og PC. Forøgelse af antallet af elever der går eller cykler til og fra skole Nedbringelse af forbruget af søde læskedrikke Fremme af sunde motionsvaner Fremme af sunde kost- og måltidsvaner Evaluering af projekt 1 Evalueringen af projekt 1 er faldet i to dele: dels en indsamling af data fra begyndelsen af projektet foråret 2008 og dels en indsamling af data ved afslutningen af projektet foråret Data fra 2010 vil i nærværende evaluering blive sammenholdt med data fra 2008 med henblik på vurdering af projektets værdi for målgruppen og mulighed for videreførelse af gavnlige elementer i hverdagen i dagtilbud og på skoler. Ved begge dataindsamlinger er der benyttet fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører, registreringsark til sundhedsambassadører i både skoler og dagtilbud, samt registreringsark til skolelærere til udfyldelse via håndsoprækning på klassen. Fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører Formålet med fokusgruppeinterview med sundhedsambassadørerne var i 2008 at få viden om deres forventninger, incitamenter og eventuelle barrierer i forbindelse med rollen som sundhedsambassadører. I 2010 var formålet med fokusgruppeinterviewene at få viden om sundhedsambassadørernes erfaringer med rollen som sundhedsambassadør og deres vurdering af fordele og ulemper ved projektet. Ved interviewene i 2008 medvirkede projektleder Iris Nielsen med henblik på at afklare eventuel tvivl hos sundhedsambassadørerne i forhold til det nystartede projekt, mens Pia Kirkegaard medvirkede som interviewer. I 2010 medvirkede projektleder Liselotte Dahl og Pia Kirkegaard som interviewere. I foråret 2008, hvor der blev sendt invitation til fokusgruppeinterview ud til sundhedsambassadørerne, var der registreret i alt 35 sundhedsambassadører. I november 2008 var der sundhedsambassadører på alle skoler og i alle dagtilbud, 38 i alt. I 2010 var der registreret 34 sundhedsambassadører. I foråret 2008 deltog 18 sundhedsambassadører i et interview, fordelt på 5

6 fem fokusgrupper. I 2010 blev 11 sundhedsambassadører interviewet, fordelt på to fokusgruppeinterviews med hver to deltagere samt et fokusgruppeinterview med otte sundhedsambassadører i forbindelse med en temadag, hvoraf den ene sundhedsambassadør havde deltaget i et af de to små fokusgruppeinterview nævnt ovenfor. Det fokusgruppeinterview, der blev afholdt i forbindelse med en temadag, tog ligesom de andre fokusgruppeinterviews udgangspunkt i en interviewguide, men blev undervejs suppleret med materialer fra et gruppearbejde, som var igangsat af projektlederen i forbindelse med temadagen. Resultater fra fokusgruppeinterview. De medarbejdere, der påtog sig rollen som sundhedsambassadør, er medarbejdere, der ønsker at vide noget mere om hvordan man konkret får sundhed ind i arbejdet med børnene. Flere af dem betegnede både i 2008 og 2010 sig selv som ildsjæle og følte, at de kæmper en brav kamp for at bidrage til sundhed for børnene f.eks. i forhold til at få råd til økologisk mad i dagtilbuddet, eller i forhold til at opfordre forældrene til at give børnene sund mad med i madpakken. Følgende oplevedes i 2008 som motiverende for at blive sundhedsambassadør o Muligheden for at få mere viden om et emne, som medarbejderen i forvejen er meget interesseret i o Muligheden for at få konkrete værktøjer til at omsætte viden til praksis i en budgetteret hverdag o Muligheden for et kompetenceløft o Muligheden for at sende et kollektivt signal om, at stedet fokuserer på sundhed. o Der er støtte i ledelsen til at øge opmærksomheden på sundhed Sundhedsambassadørerne i interviewene definerede i 2008 sundhed for børnene som generel trivsel, lyst til at bruge sig selv, glæde, mod på livet, god søvnrytme, og at de er vågne og nysgerrige. Af vigtige elementer i at opnå sundhed, nævnes sund morgenmad hjemmefra mad, der ikke indeholder hurtigt sukker, men som holder længe i kroppen, en god søvnrytme, som efterlader barnet udhvilet, og en aktiv hverdag i skolen/dagtilbuddet og hjemme, hvor kroppen og sanserne bruges til udendørs såvel som indendørs aktiviteter. En stor del af nøglen til sundhed for børnene ligger altså ikke bare i skolens/dagtilbuddets aktivering af børnene men i høj grad hjemme hos barnet med forældre, der sørger for at barnet får gode rammer for søvn og at barnet spiser morgenmad inden en dag i skole/dagtilbud. Sundhedsambassadørerne mente, at skolen/dagtilbuddet har et ansvar for børnenes sundhed, og at det er en del af deres arbejde at informere forældrene og de større børn om sundhed. Det handler om at få et godt samarbejde med forældrene, og ikke være bange for at sige upopulære ting. Omvendt udtrykte sundhedsambassadørerne også, at det er 6

7 vigtigt at have og bevare en god relation til forældrene. Information om og opfordring til f.eks. at give barnet noget sundt med i madpakken, skal kommunikeres til forældrene på en balanceret måde, så der ikke bliver lukket for samarbejdet. Det kan f.eks. være ved at give opskrifter med hjem eller ved at sige, at barnet har udtrykt ønske om at få f.eks. gulerødder med. Sundhedsambassadørerne var dog meget uenige om, hvor meget pædagogerne skal blande sig i rækkefølgen af indtagelsen af den mad, der er i madpakken (skal det sunde spises først?). Uenighed i personalegruppen ansås af sundhedsambassadørerne som et problem i forhold til at sende et ensrettet signal udadtil. Sundhedsambassadørerne angav i 2008 ønske om at få: o en teoretisk viden om feltet, koblet med praktisk erfaring o mulighed for erfa-grupper o sparring med kolleger og med oplægsholdere/undervisere, som kommer på temadagene. Sundhedsambassadørerne så det i 2008 som projektets succeskriterium, at det ville blive en endnu mere naturlig del af hverdagen i skolen/dagtilbuddet, at der tænkes sundhed ind i alle aspekter, især vedrørende kost og bevægelse. I 2010 blev der i fokusgruppeinterviewene spurgt ind til, om forventningerne til projektet i løbet af perioden er blevet indfriet, og om sundhedsambassadørerne har oplevet barrierer og udfordringer, der har haft betydning for projektets formål. Sundhedsambassadørerne udtrykte i 2008 både forventninger om øget fokus på børnenes sundhed og forventninger i forhold til sundhedsambassadørernes egne evner og muligheder for at præge børnenes sundhed. I 2010 udtrykte flere sundhedsambassadører at de har kæmpet en hård kamp med følelsen af ikke at have tid eller opbakning fra ledelse eller kolleger til at sætte nok fokus på sundhed. Flere udtrykte at de ikke har levet op til deres egne forventninger og indimellem har tvivlet på egne evner til at agere løftestang for sundhed i dagtilbuddet eller på skolen. I disse tilfælde har sparring med andre sundhedsambassadører været essentiel for videreførelse af funktionen. Denne sparring har især fundet sted på de halvårlige temadage. I 2008 var det forventningen blandt sundhedsambassadørerne, at de ville mødes i såkaldte erfa-grupper efter behov mellem de halvårlige temadage. Disse erfa-grupper skulle opstå og køre på sundhedsambadørernes egne initiativer, men viste sig ikke rentable i praksis. Sundhedsambassadørerne angav tidspres i det daglige som hovedårsag til dette, sammen med det faktum at ikke alle sundhedsambassadører har fået timer sat af til funktionen, men derimod har skullet indpasse funktionen i en i forvejen travl hverdag. 7

8 Muligheden for at få mere viden om børnesundhed og for at få konkrete værktøjer til at omsætte denne viden til praksis har været essentiel for projektets gennemførelse. De halvårlige temadage blev af sundhedsambassadørerne beskrevet som helt nødvendige for at tilføre inspiration, som sundhedsambassadørerne kan formidle videre og anvende i konkrete sammenhænge i arbejdet med børnene. Til projektet er der lavet et inspirationskatalog, som indeholder konkrete ideer til en sund hverdag, både i forhold til kost og bevægelse. Dette inspirationskatalog har sammen med de halvårlige temadage været bærende for sundhedsambassadørernes vedvarende engagement og udvikling. I 2010 gav sundhedsambassadørerne udtryk for, at de fleste barrierer i forhold til at skabe øget fokus på sundhed har haft at gøre med ledelsens og/eller kollegernes holdning til at støtte op om dette fokus. Flere sundhedsambassadører udtrykte, ligesom i 2008, at projektets fokus på sundhed blot var en støtte til en god udvikling, som allerede var i gang i den pågældende daginstitution eller skole. Andre sundhedsambassadører udtrykte både i 2008 og 2010, at dette fokus, og især dets praktiske implikationer, manglede opbakning fra ledelse og/eller kolleger. I forbindelse med ledelsen har det drejet sig om hvorvidt funktionen kræver ekstra timer eller skal indkorporeres i de eksisterende, og om hvorvidt ledelsen har været villig til at afsætte ressourcer til at prioritere sunde tiltag. Nogle sundhedsambassadører har oplevet uenighed eller konflikter med kolleger om mad. Det gælder især i forhold til grænsedragning mellem sund og usund mad, der indgår i børnenes hverdag, herunder indholdet af medbragt madpakke, udbud i skoleboden, mad som pædagogisk aktivitet og mad til festlige lejligheder (fx fødselsdag). Ifølge sundhedsambassadørerne udmønter denne uenighed sig ofte i debatter mellem kollegerne og indebærer refleksion med udviklingspotentiale. De fleste sundhedsambassadører har oplevet god opbakning fra kolleger til at øge fokus på sundhed, men har også følt at opbakning ikke nødvendigvis afføder vilje til at hjælpe med konkrete initiavier. Som en udtrykker det: Mine kolleger synes at det er så og så godt, men jeg mangler handle-delen fra dem (FGI 12.maj 2010). Sundhedsambassadørerne udtrykte i 2010 at de har haft særdeles mange positive tilbagemeldinger fra forældre, som støtter op om de forskellige initiativer i dagtilbuddet og på skolen. Men som det var tilfældet med kollegerne har sundhedsambassadørerne også bemærket, at definitionerne af sund mad/usund mad er flydende størrelser, der er til forhandling. Da projektet blev startet op i 2007 blev rollen som sundhedsambassadør introduceret ud fra antagelsen om, at forandring skal starte ét sted via en person, som i forvejen brænder for 8

9 projektets ide i dette tilfælde sund kost og bevægelse. Som nævnt er begrebet ildsjæl anvendt af sundhedsambassadørerne gentagne gange til at betegne denne type pædagog eller lærer som skal have engagementet til at motivere de andre. Dette individ-fokus gør naturligvis projektet sårbart, da ansatte kan få en ny funktion, gå på orlov/pension eller skifte job. I det hele taget er udfordringen at få projektet gjort til almindelig hverdag, hvor det ikke er ildsjæle der bærer det, men alle involverede altså at få flyttet projektets ideer fra individniveau til strukturniveau, så sundhed bliver en del af en hverdagskultur. Registreringsark til sundhedsambassadører I foråret 2008 blev der sendt registreringsark ud til alle sundhedsambassadører i dagtilbud og på skoler, herunder tilhørende fritidstilbud. På dette tidspunkt var der udpeget sundhedsambassadører på 16 skoler, og heraf har 14 udfyldt et registreringsark. Desuden har samtlige 24 registrerede sundhedsambassadører i dagtilbud udfyldt et registreringsark. Arkene er blevet udfyldt i perioden ultimo marts til primo juni De blev udsendt igen i maj 2010 med henblik på sammenligning med Her har 10 ud af 12 registrerede sundhedsambassadører på skoler udfyldt et registreringsark, og det samme gælder for samtlige 24 registrerede sundhedsambassadører i dagtilbud. I nedenstående tabel kan aflæses ja-besvarelser, angivet i procent. Resultater fra registreringsark til sundhedsambassadører Dagligdagen i dagtilbud angivelse i procenter Madpolitik Bevægelsespolitik Slik til daglig 8 4 Slik til fødselsdag Sundhedstegnet 16 4 Let adgang drikkevand

10 Cykelstier Her ses at madpolitik i 2008 var beskrevet i størstedelen af alle dagtilbud, og at det i 2010 er tæt på alle dagtilbud der har en madpolitik. Alle dagtilbud har let adgang til koldt drikkevand i Der er sket en fordobling i andelen af dagtilbud der har en bevægelsespolitik fra 2008 til 2010, så der 2010 er en bevægelsespolitik i 2/3 af dagtilbuddene. I langt størstedelen af dagtilbud må børn ikke have slik med til daglig, mens de gerne må have slik med til fejring af fødselsdag. Der er i 2010 næsten dobbelt stor andel af dagtilbud, der er forbundet til en cykelsti, som i Dagligdagen i skoler angivelse i procenter: Madpolitik Slik til daglig Slik til fødselsdag Skolebod med sund mad Let adgang drikkevand Sundhedstegnet 7 0 Bevægelsespolitik Cykelstier Bilfri zone Legepatrulje Ekstra idrætstilbud

11 Her ses at andelen af skoler med en madpolitik er stedet fra 64 % til 90 % fra 2008 til Holdningen til slik i dagligdagen og slik til fejring af fødselsdag er stort set uændret fra 2008 til 2010; i hver femte skole må eleverne spise slik til dagligt, og i godt 9 ud af 10 skoler må eleverne spise slik i forbindelse med fejring af fødselsdag. Der er sket en markant stigning af andelen af skoler, hvor der er etableret en skolebod med sundmad fra 50 % i 2008 til 80 % i Der er let adgang til koldt drikkevand på alle skoler i Der er sket en fordobling i andelen af skolen der har en bevægelsespolitik, så den i 2010 er på 30 %. Der er sket en markant forøgelse i andelen af skoler der har etableret legepatruljer omtrent en tredobling og der er sket en stigning i andelen af skoler der har ekstra idrætstilbud fra 50 % til 70 %. Det er stadig et fåtal af skoler, der har bilfri zone ved skolen i 2010 er det 10 %. Registreringsark til lærere. I foråret 2008 og foråret 2010 blev der sendt registreringsark ud til alle skoler i Syddjurs kommune. Lærere blev bedt om at udfylde 1 registreringsark pr. skoleklasse, fra børnehaveklasse til 10.klasse. Udfyldningen skete via elevernes håndsoprækning. Spørgsmålene på registreringsarket henviser til konkrete handlinger på en konkret dag i går. Denne spørgeteknik er valgt for at få et øjebliksbillede af børnenes hverdag ud fra så konkrete selvrapporterede data som muligt for at gøre det muligt for børn i alle aldre at svare. Denne metode er tilrettelagt og specielt udviklet til at imødekomme den praktiske hverdag i daginstitutionerne og skolerne, i et tæt samarbejde med daværende projektleder Iris Nielsen. Vi vurderede at ikke alle årgangene selv ville kunne besvare spørgeskemaer, og derfor valgte vi at lade det være lærer/pædagogstyret for at sikre ensartet dataindsamling. Det betyder, at svarene udgør et nøjagtigt øjebliksbillede på gruppeniveau i 2008 og 2010, og det samlede datasæt er stort nok til at pege på generelle tendenser. Variablerne er køn og klassetrin. Der er i 2008 data fra 217 skoleklasser, fordelt på 13 skoler 3, og i 2010 data fra 124 skoleklasser, fordelt på 10 skoler. Klassestørrelsen varierer fra 1-48 elever. Klasser med under 5 elever er sorteret ud af datasættet, og det samme er klassen med 48 elever (to klasser slået sammen). Når der er taget højde for dette, er der i gennemsnit 18.4 elever pr. klasse i 2008 og 18.9 elever pr. klasse i Resultater fra registreringsark Spørgsmål: Hvor mange cyklede til skole i går? Totalt set er der sket en stigning i andelen af elever, der har angivet at være cyklet til skole. I 2008 var andelen 27 %, og den er i 2010 steget til 35 %. Denne stigning er statistisk signifikant. 3 Skole nr. 13 Egedalsskolen indgår dog ikke i analysen, da den ikke har de sædvanlige klassetrin, men opererer med 1-7. klasse, 1-3.klasse og 2-7.klasse. 11

12 Fordelt på køn ser det således ud: I 2008 angav en eller flere drenge i 80 % af klasserne at være cyklet til skole, mens det samme var tilfældet for en eller flere piger i 65% af klasserne. Dette var udtryk for en statistisk signifikant forskel mellem kønnene, idet signifikant flere klasser havde en eller flere drenge, der var cyklet, end piger. I 2010 angiver en eller flere drenge i 82 % af klasserne at være cyklet til skole, mens det samme er tilfældet for en eller flere piger i 76 % af klasserne. Her er forskellen mellem kønnene ikke længere statistisk signifikant. Der er heller ingen forskel mellem 2008 og 2010 i forhold til andelen af klasser, hvor en eller flere drenge angiver at være cyklet til skole. Til gengæld er der en statistisk signifikant stigning i andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være cyklet til skole. Dermed er andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være cyklet til skole lige så stor som andelen af klasser, hvor en eller flere drenge angiver at være cyklet til skole. Fordelt på lilleskolen, mellemskolen og storskolen (1.-3. klasse, 4.-6.klasse, klasse), sammenholdt med køn, ser billedet således ud: I 2008 angav en eller flere drenge i 84 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 87% af mellemskoleklasserne, og en eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 78 % af storskoleklasserne. I 2010 angav en eller flere drenge i 71 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 92 % af mellemskoleklasserne, og en eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 86 % af storskoleklasserne. Forskellen mellem 2008 og 2010 på hhv. lilleskoleniveau, mellemskolenivau og storskoleniveau er ikke signifikant. Men der er en statistisk signifikant tendens til at drengene i 2010 cykler mere, hvis de går i mellemskolen end hvis de går i lilleskolen, men ikke hvis de går i storskolen. I 2008 angav en eller flere piger 65 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere piger angav at være cyklet til skole i 78 % af mellemskoleklasserne, og en eller flere piger angav at være cyklet til skole i 57 % af storskoleklasserne. I 2010 angav en eller flere piger i 76 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere piger angav at være cyklet til skole i 82 % af mellemskoleklasserne, og en eller flere piger angav at være cyklet til skole i 82 % af storskoleklasserne. 12

13 I 2008 var der en statistisk signifikant tendens til at færre storskoleklasser havde en eller flere piger, der angav at være cyklet til skole. Denne tendens er i 2010 ikke længere statistisk signifikant. Spørgsmål: Hvor mange gik til skole i går? Totalt set er andelen af elever, der angiver at være gået til skole, steget fra 18 % til 20 % fra 2008 til Stigningen er dog kun tilnærmelsesvis statistisk signifikant (p-værdi: 0,058). Fordelt på køn ser det således ud: I 2008 angav en eller flere drenge i 75% af klasserne at være gået til skole, mens det samme var tilfældet for en eller flere piger i 71% af klasserne. Det er ikke en signifikant forskel mellem kønnene. I 2010 angiver en eller flere drenge i 74% af klasserne at være gået til skole, mens en eller flere piger angiver at være gået til skole i 81% af klasserne. Det er heller ikke en signifikant forskel mellem kønnene, og der er ingen signifikant forskel mellem 2008 og 2010 i forhold til andelen af klasser hvor en eller flere drenge angiver at være gået til skole. Til gengæld er der en signifikant stigning i andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være gået til skole en stigning fra 71 % til 81 %. Både i 2008 og 2010 var andelen af klasser med en eller flere drenge eller piger, der angiver at være gået til skole, ensartet på tværs af klassetrin. Spørgsmål: Hvor mange spiste slik i går? Totalt set er der sket en stigning i andelen af elever, der angiver at have spist slik i 2008 hhv. 2010, fra 44 % til 47 %. I 2008 angav en eller flere drenge i 96 % af klasserne at have spist slik, og en eller flere piger angav at have spist slik i 86 % af klasserne. I 2008 var denne forskel mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 94% af klasserne at have spist slik, og en eller flere piger angiver at have spist slik i 90% af klasserne. I 2010 er forskellen ikke længere signifikant mellem kønnene. Der er dog ikke sket nogen signifikant stigning fra 2008 til 2010 i andelen af klasser hvor en eller flere piger eller drenge angiver at have spist slik. Slikindtaget er jævnt fordelt på alle klassetrin. 13

14 De klasser, hvor børnene angiver at have været til fødselsdag eller Blå Mandag dagen før, er også regnet med, da det antages at festligholdelse af mærkedage er en tilbagevendende og forholdsvis hyppig begivenhed i børnenes sociale liv. Spørgsmål: Hvor mange drak sodavand i går? Den totale andel af børn, der drak sodavand i 2008, var 34%, mod 35% i Forskellen er ikke statistisk signifikant. I 2008 angav en eller flere drenge i 96 % af klasserne at have drukket sodavand, mens en eller flere piger i 82 % af klasserne angav at have drukket sodavand. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 93 % af klasserne at have drukket sodavand, mens en eller flere piger angiver at have drukket sodavand i 89 %. I 2010 er forskellen mellem kønnene ikke længere signifikant. Ændringerne er dog ikke signifikante, hverken mellem 2008 og 2010 eller mellem kønnene. Der er heller ingen signifikante forskelle mellem klassetrinene. Spørgsmål: Hvor mange sad foran computer i skolen i mere end 2 timer i går? Børnehaveklasserne er udeladt, fordi flere lærere har noteret, at børnene ikke kan tidsbestemme deres eget forbrug. Totalt set havde 4% af alle elever i 2008 angivet at sidde foran en computer mere end 2 timer i skolen i 2008, mod 10% af alle elever i Stigningen er signifikant. I 2008 angav en eller flere drenge i 14% af klasserne at have siddet mere end 2 timer foran computer i skolen, mens det samme var tilfældet for en eller flere piger i 9 % af klasserne. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge at have siddet foran computer i skolen mere end 2 timer i 23 % af klasserne, mens det samme er tilfældet for en eller flere piger i 19 % af klasserne. I 2010 er forskellen mellem kønnene ikke længere signifikant. Stigningen i brug af computer mere end 2 timer i skoletiden er statistisk signifikant fra 2008 til 2010 for både drenge og piger. 14

15 Spørgsmål: Hvor mange sad foran computer/tv i mere end 3 timer efter skoletid?: Børnehaveklasserne er udeladt af samme grund som ovenfor nævnt. Totalt set angav 26 % af eleverne i 2008 at have siddet mere end 3 timer foran computer/tv derhjemme, mod 37 % i Stigningen er signifikant. I 2008 angav en eller flere drenge i 83% af klasserne at have siddet mere end 3 timer foran computer/tv derhjemme. Det samme var tilfældet for en eller flere piger i 57 % af klasserne. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 91% af klasserne at have siddet mere end 3 timer foran computer/tv. Det samme er tilfældet for en eller flere piger i 78 % af klasserne. Også i 2010 er forskellen mellem kønnene signifikant. Stigningen fra 2008 er signifikant for både drenge og piger. I 2008 var der en signifikant tendens til at computer/tv-forbruget for drenge var højere i mellemskolen, sammenlignet med andre klassetrin. Dette er ikke tilfældet i For pigerne er computer/tv-forbruget fordelt jævnt på alle klassetrin i både 2008 og Spørgsmål: hvor mange var til sport i går? I mange af besvarelserne var det noteret, at eleverne går til sport andre dage end lige den dag, der blev angivet i registreringsarket. Det ser ud til, at et meget stort flertal af eleverne går til sport eller motion i løbet af en uge. Totalt set angiver 31 % af alle eleverne i både 2008 og 2010 at have dyrket sport. I 2008 angav en eller flere drenge i 81 % af klasserne at have dyrket sport, mens en eller flere piger i 67 % af klasserne angav at have dyrket sport. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 84 % af klasserne at have dyrket sport, mens en eller flere piger angiver at have dyrket sport i 75% af klasserne. Også i 2010 er forskellen mellem kønnene signifikant. Stigningen mellem 2008 og 2010 er dog ikke signifikant for hverken drenge eller piger. Opsummering af resultaterne fra skoleklasserne: Fra 2008 til 2010 er der sket en markant stigning i andelen af elever der cykler. Stigningen er især markant for piger. Fra 2008 til 2010 er der sket en signifikant stigning i andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være gået til skole. 15

16 Fra 2008 til 2010 er der sket en lille stigning i slikindtag, mens sodavandsindtaget er uændret. Det viser, at vores kostmønster og især måden at fejre sociale begivenheder på er præget af usunde vaner. Stigningen i brug af computer mere end 2 timer i skoletiden er statistisk signifikant fra 2008 til 2010 for både drenge og piger. Dette er i tråd med regeringens mål om at anvendelse af it skal være en naturlig del af børnenes hverdag i skolen. Stigningen i brug af computer/tv derhjemme mere end 3 timer er også signifikant, og der er signifikant flere klasser med en eller flere drenge med nævnte forbrug, end der er klasser med piger med nævnte forbrug. Der er signifikant flere klasser med en eller flere drenge, der dyrker sport, end der er klasser med piger, der dyrker sport. Der er ikke sket nogen signifikant ændring over tid. Konklusion og anbefalinger Evalueringen har beskrevet tre områder: sundhedsambassadørernes opfattelser af egen rolle i projektet, skolers og dagtilbuds organisatoriske rammer for kost og bevægelse samt børnenes selvrapporterede forbrug af slik/sodavand samt bevægelsesaktivitet på en konkret dag. Svagheden ved denne type evaluering et såkaldt follow-up studie er at der ikke er nogen kontrolgruppe at sammenligne eventuel effekt med. Det er derfor ikke muligt at afgøre den præcise årsag til en eventuel effekt. Styrken ved evalueringen er anvendelsen af to forskellige metoder en kvantitativ og en kvalitativ der tilsammen giver et mangesidigt billede som kan bruges i erfaringsopsamlinger, når tiltag fra projektet skal føres videre, eller et nyt projekt skal bygges op. De mest centrale pointer i evalueringen er følgende: Sundhedsambassadørerne har taget rollen til sig og ønsker at arbejde videre med sund kost og bevægelse. Sundhedsambassadørerne har set rollen som en mulighed for opkvalificering, for erfaringsudveksling og for gensidig inspiration. Især de halvårlige temadage og inspirationskataloget har støttet op om rollen som sundhedsambassadør. I perioden er der sket en markant forøgelse af antallet af dagtilbud og skoler, der har en bevægelsespolitik. Næsten alle dagtilbud og skoler har en madpolitik. 16

17 Der er sket en markant forøgelse i andelen af børn, der cykler til skole. Forøgelsen er især markant hos pigerne. Andelen af børn, der sidder mere end 3 timer foran computer/tv derhjemme er markant forøget. Især drengene sidder hyppigt mere end 3 timer foran computer/tv, både derhjemme og i skolen. Drengene er til gengæld også mere aktive end pigerne, hvad angår sport efter skoletid. Flertallet af børn går til en eller anden form for sport i løbet af en uge. På baggrund af evalueringen anbefales det at: funktionen som sundhedsambassadør fortsætter der er to sundhedsambassadører på hver skole (en på skolen, en i SFO en) hver sundhedsambassadør indgår en form for kontrakt med ledelsen om mål og formål med funktionen, og om at afsætte timer til formålet de halvårlige temadage fortsætter. 17

18 Referencer. Berkey CS, Rockett HR, Field AE et al. Sugar-added beverages and adoles-cent weight change. Obes Res 2004;12: Cooper AR, Wedderkopp N, Wang H et al. Active travel to school and cardiovascular fitness in Danish children and adolescents. Med Sci Sports Exerc 2006;38: Currie C, Roberts C, Morgan A et al. Young People's Health in Context. Health Behaviour in School-Aged Children: a WHO cross-national collaborative study (HBSC). København: WHO, 2004 Dietz WH. Health consequences of obesity in youth: childhood predictors of adult disease. Pediatrics 1998;101: Due P, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen. 2. rev. udg. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Fabritius K, Rasmussen M. Morgenmadsvaner og overvægt blandt danske skolebørn. Ugeskr Læger 2008;170(34):2559 Lobstein T, Jackson-Leach R. Estimated burden of paediatric obesity and comorbidities in Europe. Part 2. Numbers of children with indicators of obes-ity-related disease. Int J Pediatr Obes 2006;1: Mølgaard C, Dela F, Froberg K et al. Forebyggelse af overvægt hos børn og unge - oplæg til strategi. København: Motions- og Ernæringsrådet, Sundhedsprofilen. Center for Folkesundhed, Region Midt, november Summerbell CD, Waters E, Edmunds LD et al. Interventions for preventing obesity in children. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005;Issue 3. Wedderkopp N, Froberg K, Hansen HS et al. Secular trends in physical fitness and fatness in Danish 9-year old girls and boys: Odense School child Study and Danish substudy of The European Youth Heart Study. Scand J Med Sci Sports 2004;14: Whitaker RC, Wright JA, Pepe MS et al. Predicting obesity in young adulthood from childhood and parental obesity. N Engl J Med 1997;337:

19 BILAG 1 Interviewguide til fokusgruppeinterview 2008 [Kernespørgsmål: hvilke forventninger har I til jeres egen rolle som s.a. i projektet?] Hvad er sundhed for jer? Hvad vil det sige for jer at være s.a.? Hvordan har I det med at skulle udfylde rollen som s.a.? Skal der nogle særlige personlige egenskaber til for at kunne udfylde rollen? Kan alle blive en god s.a.? Betyder det noget, at man selv er sund, når man skal inspirere andre til at leve sundt? Hvordan vil I udfylde rollen som s.a. overfor børnene? Hvordan vil I udfylde rollen overfor de voksne (lærere, pædagoger, ledere, forældre), så det går op for dem, at det er vigtigt at opfordre børnene til at leve sundere? Har I oplevet nogen frustrationer i forhold til at skulle være s.a.? Hvordan har jeres kolleger reageret? Føler I, at I har opbakning fra ledelsen? Fra jeres kolleger? Føler I, at I har mulighed for sparring/networking vedr. sundhed udover kredsen af s.a.? Føler I, at I har tilstrækkelig viden om sundhed til at udfylde rollen som s.a.? Mangler I nogle værktøjer eller mere viden? Hvad er sundhed for de børn, I arbejder med? Hvordan forventer I, at børnenes forældre reagerer på initiativerne i skolen/institutionen? Har I forventninger om, at forældrene vil tage ideerne med hjem og bruge dem til at få en sundere hverdag? Hvor meget tror I, at initiativerne vil fylde i børnenes bevidsthed, når de kommer hjem fra skole/institution? Hvilke dele af projektet tror I bliver lette at gennemføre? Hvilke bliver svære? Tror I, at initiativerne og tankerne om sundhed og trivsel vil bundfælde sig i børnene og kunne måles flere år efter projektets afslutning? Hvad skal der til, for at I vil kalde projektet en succes, når det slutter om tre år? 19

20 BILAG 2 Interviewguide til fokusgruppeinterview 2010 [Kernespørgsmål: hvilke erfaringer har I gjort jer som s.a. i projektet?] Hvordan har I haft det med at skulle udfylde rollen som s.a.? Hvordan har I udfyldt rollen som s.a. overfor børnene? Hvordan vil I udfyldt rollen overfor de voksne (lærere, pædagoger, ledere, forældre)? Har I oplevet nogen frustrationer i forhold til at skulle være s.a.? Hvordan har jeres kolleger reageret? Føler I, at I har haft opbakning fra ledelsen? Fra jeres kolleger? Føler I, at I har haft mulighed for sparring/networking vedr. sundhed udover kredsen af s.a.? Føler I, at I har haft tilstrækkelig viden om sundhed til at udfylde rollen som s.a.? Mangler I nogle værktøjer eller mere viden? Hvilke barrierer og udfordringer har I oplevet som s.a.? Hvilke erfaringer skal tages med, når ideer om sundhed for børn skal videreføres? 20

21 BILAG 3 Sendt ud 2008 og 2010 Skema til sundhedsambassadører i dagtilbud - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Har I en madpolitik? Ja Nej Ved ikke Har I en bevægelsespolitik? Må børnene spise slik i dagtilbuddet til daglig? Må børnene medbringe/spise slik og kage til fødselsdage? Bruger I Sundhedstegnet? Er der let adgang til koldt drikkevand? Er der cykelstier til og fra dagtilbuddet? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Dato: Dagtilbud: 21

22 BILAG 4 Sendt ud i 2008 og 2010 Skema til skole-sundhedsambassadører - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Har I en madpolitik? Ja Nej Ved ikke Må børnene spise slik på skolen til daglig? Må børnene medbringe/spise slik og kage til fødselsdage? Har I skolebod, hvor børnene kan købe sund mad? Er der let adgang til koldt drikkevand? Bruger I Sundhedstegnet? Har I en bevægelsespolitik? Er der cykelstier til og fra skolen? Har I bilfri zone ved skolen? Har I etableret en Legepatrulje? Har I ekstra idrætstimer eller andre ekstratilbud i forhold til motion, f.eks. svømning, dans, gymnastik? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Dato: Skole: 22

23 BILAG 5 Sendt ud 2008 og 2010 Skema til lærere - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Skemaet udfyldes af læreren via opråb på klassen. Hvor mange er cyklet i skole i dag? Antal drenge Antal piger Ved ikke Hvor mange er gået i skole i dag? Hvor mange spiste slik i går? Hvor mange drak sodavand i går? Hvor mange sad mere end 2 timer foran en computer i skolen i går? Hvor mange sad mere end 3 timer foran computer/tv efter skoletid i går? Hvor mange var til sport efter skoletid i går fx fodbold, håndbold, svømning, dans, gymnastik? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Klassetrin: Dato: Skole: 23

Start-evaluering. Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune.

Start-evaluering. Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune. Start-evaluering Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune. Pia Kirkegaard og Janus Laust Thomsen Institut for

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Midtvejsevaluering af delprojekt 2 i projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune

Midtvejsevaluering af delprojekt 2 i projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune Midtvejsevaluering af delprojekt 2 i projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune Udarbejdet af Pernille Andreassen, ph.d.-studerende Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Projekt Sund Mad og Bevægelse 2005-2007

Projekt Sund Mad og Bevægelse 2005-2007 Del 1 1 1. Indledning I denne rapports 1. kapitel kan du læse om baggrunden for projekt Sund Mad og Bevægelse, om projektets formål, mål, indhold, succeskriterier og projektets målgruppe. Kapitel 2 handler

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? KICK-OFF Konference 27. Marts 2014 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Forskningsleder for enheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til

Læs mere

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013 Mere drøn på børnene Skolen som arena? 4. september 2013 Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Hvorfor drøn på? Fysisk

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere