Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16."

Transkript

1 Årsberetning 2005

2 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside hvorfra de kan udskrives.

3 Forord Grønland har i løbet af de seneste to år oplevet en meget positiv udvikling inden for såvel olie- som mineralaktiviteterne i Grønland. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, og dels af en gunstig prisudvikling på olie og mineraler og metaller. Inden for mineralområdet er der i 2005 sket en markant fremgang i antallet af råstoftilladelser. Der blev i løbet af året meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og fire nye forundersøgelsestilladelser.ved udgangen af 2005 var der således i alt meddelt to udnyttelsestilladelser, 33 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet areal på km 2 samt 12 tilladelser til forundersøgelser. På olie og gas området var der tildelt to efterforsknings- og udnyttelseslicens i havet vest for Nuuk samt otte forundersøgelsestilladelser vedrørende olie og gas. Der var således i alt udstedt knapt 60 licenser ved udgangen af Inden for de hårde mineraler er der særlig grund til at fremhæve gennembruddet i diamantefterforskningen som indebærer at der syd for Kangerlussuaq er fundet mere end 300 diamanter i løbet af 2004 og 2005.Vi har også oplevet en stor efterforskningsaktivitet efter bl.a. guld i Godthåbsfjorden, zinkbly forekomsten i Maarmorilik, rubinforekomsten ved Fiskenæsset, jernforekomsten ved Isukasia samt molybdænforekomsten ved Malmbjerget på Østkysten. Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er, at de samlede investeringer i efterforskning er tredoblet i perioden fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i For to år siden i 2003 åbnede Grønland sin første guldmine, Nalunaq guldminen, og i 2005 igangsatte Seqi Olivine A/S udnyttelsen af olivinforekomsten i Fiskefjorden i Maniitsoq kommune. Selskabet forventer at bryde op til 2 millioner tons olivin pr. år. Forekomsten har potentiale til mindst 25 år og giver håb om et pænt antal grønlandske arbejdspladser. Den 20. januar 2005 underskrev jeg en ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til olie og gas. Den såkaldte Lady Franklin licens blev givet til det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil A/S. Det tildelte område er på ca kvadratkilometer og er placeret i et havområde ca. 250 km. vest for Nuuk i Vestgrønland. EnCana Corporation er desuden operatør på Atammik licensen offshore Vestgrønland. Denne licens blev tildelt i forbindelse med en udbudsrunde i 2002 og er beliggende ca. 80 km nordøst for det nye licensområde. EnCana Corporation har nu gennemført en omfattende indsamling af seismiske data i begge licensområder. Efterforskningsresultaterne har været positive, og der er gode muligheder for, at vi i løbet af få år vil se de næste efterforskningsboringer i havet ud for Vestgrønland har desuden været præget af en række projekter, der har til formål at modne Disko-Nuussuaq regionen til udbud af tilladelser til efterforskning- og udnyttelse af olie og gas inden udgangen af Projekterne vedrører bl.a. områdets kulbrintepotentiale, herunder indsamling af nye seismiske data i området; en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved olieaktiviteter samt en analyse af de økonomiske vilkår for udnyttelse af olie og gas. Projekterne er gennemført i tæt dialog med den internationale olieindustri. Resultatet af de mange undersøgelser har været meget opmuntrende, og der er mange indikationer på, at der eksisterer et aktivt petroleumssystem i dette meget store havområde, som udgør mere end km 2. De meget positive resultater af olieefterforskningen samt åbningen af to miner inden for et kort tidsrum signalerer, at vi bevæger os mod nye udfordringer og nye tider, hvor udnyttelsen af vore mineralressourcer vil være en vigtig del af grundlaget for en selvbærende økonomi i Grønland. Jørgen Wæver Johansen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer 1

4 Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Den grønlandske råstofordning fastslår at det politiske ansvar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanliggende. Dette indebærer at Grønland og Danmark har fælles beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på råstofområdet. Endvidere er der, mellem den danske stat og det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om fordelingen af indtægter fra råstofudvinding. Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet (RD) under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordningen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbindelse med råstofaktiviteterne. De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat, dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mineralske råstoffer i Grønland (Råstofloven). Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland - i daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folketinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnævnes af Dronningen, efter fælles indstilling fra regeringen og landsstyret, for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udstedelse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser. Fællesrådet bestod ved udgangen af 2005 af følgende medlemmer: Formand Kim Andersen, MF (Venstre) Grønlandske medlemmer Kuupik Kleist (IA) Ruth Heilmann (Siumut) Lars Emil Johansen (Siumut) Ellen Christoffersen (Attasut) Per Berthelsen (Demokraterne) Danske medlemmer Niels Sindal (Socialdemokratiet) Kaj Ikast (Konservative Folkeparti) Aase D Madsen (Dansk Folkeparti) Martin Lidegård (Det Radikale Venstre) Svend Erik Hovmand (-Venstre) Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra henholdsvis grønlandsk og dansk side: Adm. dir. Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariatet) Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for Miljø og Natur) Peter Lauritzen (Statsministeriet) Departementschef Thomas Egebo (Transport- og Energiministeriet) I løbet af 2005 blev der afholdt tre fællesrådsmøder. Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan behandles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som består af formanden og de to næstformænd. Kernekasse og geologhammer: Fra boreaktiviteten på Storø Foto: GEUS. Nalunaq guldminens flag vejrer over minebyen. Foto: RD.

5 Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets mål og opgaver Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs målsætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet i Grønland over for den internationale råstofindustri. En hovedopgave for RD er den løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbehandling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner. Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række projekter som kan give ny viden om råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Desuden er RDs engelske hjemmeside er et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel information til råstofindustrien. Grønland ønsker at gøre råstofindustri til et af landets primære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig derfor, via en række informationsaktiviteter på, at give klare og gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofindustrien og borgerne. Geologlejren på Storø har besøg af Råstofdirektoratets repræsentant. En detalje undersøges i mikroskopet. Foto: GEUS. Geologlejren på Storø byder gæster velkommen. Foto: GEUS.

6 Kulbrinter Efterforskningsstrategi Der er bred politisk enighed i Grønland om at søge at udvikle kulbrintesektoren til en betydende erhvervssektor i Grønland. Udviklingen skal ske på en sådan måde, at det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et centralt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er derfor vigtigt at myndighederne offentliggør klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. EnCana Corporation har en licensandel på 87,5% og fungerer som operatør. Det offentligt ejede selskab NUNAOIL A/S har en andel på 12,5 %. EnCana er et af verdens største uafhængige olie- og gasselskaber. Med hovedkvarter i Calgary, Canada, er EnCana Nordamerikas største naturgas-producent og gaslager-operatør. Halvfems procent af selskabets værdier ligger i Nordamerika. EnCana er den største producent og rettighedshaver i Vestcanada og er en af hovedaktørerne i udviklingen af Canadas olie- og gaspotentiale ud for den canadiske østkyst. Gennem dets U.S. datterselskaber er EnCana endvidere en af de største olieproducenter i Rocky Mountains staterne. Råstofdirektoratet har på den baggrund, og inden for rammerne af den politisk vedtagne efterforskningsstrategi for Grønland, gennemført en række handlings- og tidsplaner rettet mod olieindustrien. Meget konkrete resultater af disse tiltag var gennemførelse af udbudsrunder i 2002 og 2004 i havet ud for Vestgrønland. I forlængelse heraf har landsstyret og regeringen vedtaget en handlingsplan, der har til hensigt, inden udgangen af 2006, at klargøre udvalgte områder i Disko-Nuussuaq regionen og tilstødende arealer til udstedelse af nye licenser til olieindustrien. 60 W N W 70 N Ilulisat 69 GRØNLAND EnCana Corporations eneretstilladelse Det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil A/S har siden 2002 haft den såkaldte Atammik efterforsknings- og udnyttelsestilladelse, ca. 200 km vest for Nuuk. EnCana Corporation er operatør på licensen og har i 2005 rapporteret et for myndighederne tilfredsstillende efterforskningsarbejde Efterforskningsboring 250 km Ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse Det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil blev den 20. januar 2005 tildelt en ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse for kulbrinter i Grønland.Tildelingen af den nye tilladelse skete på baggrund af en ansøgning fra EnCana i forbindelse med udbudsrunden 2004 ud for Vestgrønland. Det tildelte område er på kvadratkilometer i et havområde ca. 250 km vest for Nuuk i Vestgrønland. Geologisk set dækker området dele af Lady Franklin Bassinet. Der er indsamlet km 2D seismik i området. Havdybden rækker fra omkring 750 meter i den nordlige del til meter i den sydligste del af licensområdet. Der er ikke tidligere gennemført boringer i det ansøgte område. Licensen ligger ca. 80 km sydvest for det Atammik-licensen N 60 W Tilladelsesområde nr. 1 Udbudsrunden i 2004 EnCana & NUNAOILs tilladelsesområde tildelt i 2002 EnCana & NUNAOILs nye tilladelsesområde tildelt i 2005 Nuuk 62 N W Kort med angivelse af offshore licenser og olieboringer

7 Havområdet i Vestgrønland ud for Disko-Nuussuaq forberedes til offentligt udbud af licenser I de senere år er der opnået en betydelig forbedring af datadækningen i havområdet ud for Disko-Nuussuaq. Nye geofysiske data, herunder gravimetriske og seismiske data, indikerer dybe bassiner og store potentielle oliestrukturer i havet ud for de observerede olieudsivninger på Disko og på Nuussuaq halvøen. Opdagelsen af disse nye, meget store offshore strukturer har øget industriens interesse for efterforskning i området. Landsstyret og regeringen besluttede på den baggrund i december 2004, at modne Disko-Nuussuaq-området med henblik på en genåbning af regionen for ansøgninger om efterforsknings- og produktionstilladelser i Råstofdirektoratet har i forlængelse heraf iværksat en række projekter til afdækning af områdets kulbrintepotentiale, samt til belysning af de miljøhensyn som skal tages i den anledning. Indsamling af seismiske data Råstofdirektoratet (RD) og Nunaoil A/S har i 2005 i samarbejde med det seismiske selskab TGS-Nopec indsamlet km seismiske data i 2005 i farvandet vest for Disko- Nuussuaq. De nye data skal benyttes til yderligere dokumentation af de meget store potentielle oliestrukturer, som blev konstateret i forbindelse med indsamlingen af km seismiske data i området i N Geologiske undersøgelser i området RD og GEUS har i 2005 i fællesskab videreført en række geologiske projekter, der har til hensigt at styrke dokumentationen af et sammenhængende petroleumssystem i Disko- Nuussuaq-regionen. Projekterne omfatter bl.a.: Havbundsprøveundersøgelser i områder, hvor der i henhold til seismiske data er mulighed for at ældre og dybtliggende lag når op til havbunden. Positive resultater af denne type undersøgelser vil gøre det muligt, at påvise eksistensen af dybtliggende kilde- og reservoirbjergarter (d.v.s. den type bjergarter som kan danne og lagre olie). Projektet er en videreførelse af togter i havet ud for Vestgrønland i 2003 og 2004 med fartøjerne R/V Professor Logachev og H/F Dana, som bl.a. resulterede i at det for første gang lykkedes at påvise eksistensen af en kildebjergart ud for Vestgrønland. Et andet projekt vedrører dokumentation af såkaldte kildebjergarter og sammenhængende petroleumssystemer i Disko-Nuussuaq området. Der er bl.a. iværksat analyser af udsivende olie på Disko-Nuussuaq. De foreløbige resultater har været meget lovende, og peger på eksistensen af en eller flere kildebjergarter i havet vest for Disko-Nuussuaq. Et tredje projekt vedrører dokumentationen af reservoirbjergarter, d.v.s. eksistensen af de bjergarter i undergrunden, der kan fungere som lagerenheder for olie og gas. Projektet består i sammenlignende analyser af sandaflejringer på land og sandforekomster i de efterforskningsboringer, som er gennemført i havet ud for Vestgrønland. Nuussuaq 70 N Etablering af en GIS-model indeholdende data vedrørende geologi, miljø, isforhold m.m. Disko 69 N 68 N Hellefisk-1 Seismiske data Disko Vest 67 N 63 W 61 W 100 km 59 W 57 W 55 W 53 W Kort over tyngdemålinger fra området vest for Disko. Røde linier viser placeringen af km seismiske målinger opmålt i Sorte linier viser data fra

8 Miljøvurdering af Disko-Nuussuaq-området Råstofdirektoratet og DMU gennemfører i øjeblikket en omfattende miljøundersøgelse som skal fokusere på mulige konsekvenser af olieaktiviteter for miljøet i Disko-Nuussuaq området. Projekterne vedrører især: den mulige påvirkning af fiske- og rejelarver målinger af naturlige baggrundsværdier for kulbrinter i havmiljøet undersøgelser af havisens betydning hval-, fugle- og hvalrosbestande samt en modellering af konsekvenserne af et oliespild Forundersøgelsestilladelser Flere selskaber har i 2005 gennemført undersøgelser af olie- og gaspotentialet inden for rammerne af forundersøgelsestilladelser. Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP) har gennemført to feltekspeditioner i Nordøstgrønland i løbet af sommeren Fokus for den ene feltekspedition var geologien på Traill Ø og Geographical Society Ø, mens den anden ekspedition koncentrerede sig om geologien i Wollaston Forland-Kuhn Ø-regionen. Hovedformålet med den første ekspedition ved Traill Ø og Geographical Society Ø var at undersøge udbredelsen af en grovkornet, dybmarin kanaludfyldning, som kunne være et muligt reservoir, og at indsamle prøver i og omkring denne for at kunne datere reservoirenheden. Hovedformålet for den anden ekspedition var at indsamle potentielle kildebjergartssektioner i Wollaston Forland Kuhn Ø-regionen Statoil har i sommeren 2005 gennemført en feltekspedition Østgrønland. Formålet med Statoils aktiviteter var her at udføre sammenlignende studier mellem den norske sokkel og Jameson Land for at forstå og kortlægge kilden til og fordelingen af reservoirbjergarter. Det norske selskab Grønland Resources Company gennemførte i 2005 geologisk feltarbejde på Nuussuaq. Formålet var at lokalisere petroleumsudsivninger, og indsamle prøver heraf til videre analyse. Migrationsruter for hvaler, hvalrosser og polarlomvier kortlægges ved hjælp af satellitsendere, her monteret på hvalros. Foto: DMU. Satellitsender

9 Greenland Resources Company CASP feltekskursion Statoil feltarbejde Indsamling af seismiske data af TGS-Nopec (Labrador Sea) Kontinentalsokkelprojektet I 2004 ratificerede Danmark på vegne af rigsfællesskabet FN's havretskonvention af Fra tidspunktet for ratifikationen har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse af retten til havbunden ud over 200 sømil. Formålet med en sådan udvidelse er primært at sikre de enkelte stater retten til udnyttelse af levende og ikke-levende ressourcer i de pågældende områder, herunder olieog gasforekomster. For at kunne fremsætte krav skal de geologiske strukturer under havbunden kortlægges, ikke mindst tykkelsen af sedimenter i undergrunden. For Grønland er der tre områder der kan komme på tale, heriblandt området med selve Nordpolen. Kort der viser hvor selskaber i 2005 har gennemført forundersøgelser af olie og gaspotentialet. Havområdet ud for Sydvestgrønland (syd for 63 N) har stadig en begrænset datadækning, og der er derfor en beskeden viden om undergrunden i dette område. Det seismiske selskab TGS-Nopec har sammen med RD og Nunaoil A/S, som led i en langsigtet modning, indsamlet 730 km seismiske data i området i Svalbard Der er dermed i årene indsamlet i alt km seismiske data i området syd for 63 N. De nye data har vist, at der eksisterer sedimentære bassiner og strukturer, med en karakter og form, som betyder at der kan være dannet og lagret olie og gas i undergrunden. Grønland 2 Jan Mayen Det vurderes, at der fortsat er behov for mere viden, inden området som helhed kan inddrages i en udbudsrunde. Desuden er området karakteriseret ved vanskelige operative forhold som følge af stor havdybde, brat faldende kontinentalsokkel og talrige isbjerge. Disse operative forhold understreger behovet for indsamling af seismiske data og andre geofysiske og geologiske data, der kan reducere efterforskningsrisikoen til et niveau, som industrien finder acceptabelt. 3 Færøerne 1000 km Kort over de tre områder (nummer i rød cirkel), hvor tykkelsen af sedimenter i undergrunden og strukturer under havbunden kortlægges i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet. 7

10 Mineraler Guldbarre nr. 1, produceret af guld udvundet fra Nalunaq guldminen. Foto: Crew. Udnyttelsestilladelser Brydning af olivin i Fiskefjorden Den 30. juni 2005 blev der meddelt en udnyttelsestilladelse til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten i Seqinnersuusaq (Fiskefjord) i Maniitsoq kommune.tilladelsen blev givet til Seqi Olivine A/S der er 100 % ejet af Minelco A/S, datterselskab af LKAB A/B som er et svensk statsejet mineselskab. Den 11. august 2005 begyndte arbejdet med opbygningen af infrastruktur til brydning af olivin. Forekomsten indeholder minimum 100 mio. tons førsteklasses olivin. Brydningen foregår i et åbent brud, som det også kendes fra almindelige stenbrud. Fra forekomsten i Fiskefjorden kan der årligt produceres op mod 2 mio. tons. Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i forskellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anvendelse.transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som massegods ( bulk ) på fragtskibe med en lastekapacitet på op til tons.til udskibningen bliver der etableret 280 meter kajanlæg monteret med båndlæssemaskine.ved fuld produktion forventes der skibsafgang hver 10. dag. I 2005 er den grundlæggende infrastruktur etableret sammen med indkvartering og servicefaciliteter for 40 personer. Desuden er der påbegyndt etablering af værksteder, laboratorium og kajanlæg. I samme periode er der brudt, knust og udskibet tons olivin. Disse opgaver har i sidste halvår af 2005 givet arbejde til ca. 40 personer. Et lignende antal personer forventes beskæftiget ved produktionsbrydningen. Halvårlige møder er aftalt mellem ledelsen i bruddet og uddannelsesinstitutioner, kommunen og repræsentanter for det lokale erhvervsliv for at sikre lokal beskæftigelse og uddannelse. Hensigten er bl.a. at erhvervslivet får bedre mulighed for at byde ind med varer og tjenester. Der er iværksat monitering af miljøet, idet resultater af et baseline -studium til stadighed sammenlignes med tilsvarende undersøgelser af prøver indsamlet under produktionen. I baseline -studiet indgår prøver af forskellige dyr og planter som er indsamlet inden iværksættelse af mineaktiviteterne. Udover indsamling af prøver er der også gennemført interview med lokale fiskere, for at få et indblik i den lokale befolknings anvendelse af området.tilsammen danner dette et billede af status for miljøet inden arbejdets begyndelse. Olivin Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer henholdsvis magnesium- og jernrige forbindelser. Materialet har egenskaber som højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slaggedanner, til sandblæsning og til støbesand. Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år, mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere. Guldproduktion i Grønland Nalunaq Gold Mine A/S påbegyndte produktionen i 2004 og har været i drift siden. Minen ligger ca. 11 km fra kysten, og indtil nu er guldmalmen blevet kørt til kysten og Læssekajen der er etableret ved Seqi olivinminen i Foto: RD.

11 herfra udskibet til smelteværket ved Rio Narcea i Spanien. Malmen er her blevet knust og oparbejdet til guldbarrer. I den periode minen har været i drift, er der opsamlet stor viden om guldforekomsten, og om den bedste metode for brydning af malmen. Nalunaq er en højlødig forekomst af guld i kvartsårer. De enkelte årer er fra 0,1 2,0 meter tykke med et gennemsnit på 0,7 meter. Guldet findes som små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle få millimeter i diameter. Indholdet fra gram guld pr tons betyder, at det er meget store mængder malm, der skal brydes, transporteres og behandles. Supplerende undersøgelser har vist, at forekomsten er større end først antaget. Nalunaq Gold Mine A/S estimerer, at der er tons malm med en lødighed på 21 g/t repræsenterende kg guld, svarende til ounces. Derudover vurderer selskabet, at der er en mulig reserve på tons malm med en lødighed på 18 g/t, svarende til ounces guld. Det betyder, at selskabet med rimelighed kan forvente en fortsat levetid for minen på år, hvis den kan drives på en rentabel måde. Det er forbundet med store omkostninger, at sejle malmen til Spanien. På den anden side vil det også være kostbart at opbygge et behandlingsanlæg i nær minen, især da forrentningen skal ske på ca.10 år. Nalunaq Gold Mine A/S har dog vurderet, at de stigende transportudgifter nødvendiggør en lokal oparbejdning af malmen, hvis den kendte forekomst skal udnyttes rentabelt. De har derfor søgt om godkendelse af et behandlingsanlæg til opbygning i umiddelbar forbindelse med minen. En lokal oparbejdning har dog følgevirkninger. Restproduktet af den oparbejdede guldmalm skal i givet fald deponeres i lokalområdet og ikke som nu i Spanien. Restproduktet vil primært bestå af kvarts, der er knust til en meget finkornet masse, og som har været udsat for en kemisk påvirkning. Selskabet skal derfor i ansøgningen over for myndighederne belyse, hvilke mulige miljømæssige påvirkninger deponering af restproduktet kan få på det omkringliggende miljø. Før selskabet bag minen får en godkendelse, og før man dermed ved, hvor længe den fortsat kan være i drift, skal myndighederne beslutte sig for, hvordan dette restprodukt skal deponeres. Fællesrådet træffer den endelige beslutning herom. Efterforskningstilladelser Guldefterforskning NunaMinerals A/S efterforskningstilladelse på Storø har i 2005 været fokuseret omkring Qingaaq-prospektet. Der er gennemført kerneboringer, geologisk kortlægning og systematisk kanal-prøvetagning på overfladen af den såkaldte Main Zone og tilstødende mineraliseringer. Der er endvidere gennemført begrænset efterforskning i de øvrige guldprospekter på Storø, dvs.aappalaartoq-prospektet samt ved 580-toppen mellem Qingaaq og Aappalaartoq. Med boreprogrammet er der i alt hentet meter kerner fordelt på 24 huller. Heraf er der boret 16 huller i Main Zone samt otte huller med henblik på at klarlægge den strukturelle sammenhæng mellem Main Zone og tilstødende mineraliseringer. Resultaterne forventes først at foreligge ultimo februar Kig inden for i den midlertidige hytte, som huser Nuna- Minerals kerneboremaskine på Storø. Foto: GEUS. Nanortalik I/S tilladelse i Sydgrønland har i 2005 været undersøgt med feltarbejde ved Lake 410 og Niaqornaarsuk. Der blev foretaget fem boringer ved Lake 410 for at følge de guldanomalier, som blev fundet i Der blev udført i alt boremeter. Udover boringerne blev der også indsamlet prøver langs en rustzone, og disse gav resultater på henholdsvis 13,8; 4,8 og 0,48 gram pr. ton guld. Et håndstykke fundet neden for lokaliteten gav et foreløbigt resultat på 9 gram pr. ton guld. I blev der i Niaqornaarsuk dalen fundet en mindre kvartsåre med guldværdier på 1-2 gram pr. ton, og på denne lokalitet blev der indsamlet prøver af kendte og nye kvartsårer. De foreløbige resultater herfra er dog beskedne. På den anden side af dalen blev der ligeledes indsamlet prøver, og de bedste resultater gav 0,78 gram guld pr. tons. Diamantefterforskning Hudson Resources Inc. gennemførte i foråret og sommeren 2005 geologisk feltarbejde i Sarfartoq området. Der blev endvidere foretaget to større geofysiske undersøgelser, der påviste en række interessante anomalier, som kunne indikere dybereliggende kimberlitforekomster. Selskabet har på denne baggrund gennemført et boreprogram på nogle af anomalierne i marts-maj 2005 for at få vished om der var tale om kimberlitforekomster. Der blev udført tre boringer på Garnet Lake, tre boringer på Spider Lake, og 19 boringer i området mellem disse to søer. Der blev boret i alt boremeter. Boringerne på Garnet Lake viste ca. ni kimberlitenheder pr. boring. Enhederne havde en gennemsnitlig tykkelse på 0,78 meter. Boringerne på Spider Lake viste gennemsnitlig 28 kimberlitenheder pr. boring med en gennemsnitlig tykkelse på 0,24 meter. Meget tyder derfor på at søområdet er et lokalt centrum for kimberlit-aktivitet. Der blev påvist kimberlit i 21 af de 25 boringer. Der blev udtaget i alt 9

12 556 kg prøvemateriale fra boringerne og fra blotninger til analyse i Canada. Resultaterne viser tilstedeværelsen af en 2 6 meter bred og ca. 900 meter lang kimberlitgang, som kan sættes i forbindelse med overfladeprøven af kimberlit fundet i 2004 ved Garnet Lake. Kimberlitten fra 2004 indeholdt 151 diamanter i en 108 kg prøve, af hvilke ni var makrodiamanter. På fire andre lokaliteter i Sarfartoq området er der i løbet af sommeren gjort vigtige diamantfund; to af disse stammer fra området ved Garnet Lake. Den største diamant måler 2,60 x 2,30 x 2,26 mm, hvilket gør det til den største diamant hidtil fundet i Grønland. Syd for Garnet Lake blev i en kimberlitprøve på 158,7 kg fundet 226 diamanter, heraf 13 makrodiamanter.ved et nyt område nordøst for denne sø blev der fundet en diamantholdig kimberlit, som gav 46 diamanter fra en 110 kg prøve. Der er således fundet i alt 423 diamanter i Sarfartoq området. Rubin True North Gems, som er operatør på efterforskningstilladelsen i Fiskenæsset i Vestgrønland, gennemførte i 2005 et mere end to måneder langt feltarbejde i Fiskenæsset. De kendte forekomster blev undersøgt, og der nu i alt lokaliseret 18 rubinforekomster. Selskabet udtog ved hjælp af mobilsav større prøver af den rubinholdige bjergart. I alt blev der udtaget 15 tons prøvemateriale til laboratorieundersøgelse i Canada. Af den geologiske kortlægning fremgår det, at forekomsterne er spredt over et område på 20 x 60 km, og fremstår med tykkelser på 1 20 meter og længder på meter. De mest intense rubinansamlinger ses typisk i de kraftigst deformerede områder. Lagene med mineraliseringer er mellem 0,1 2 meter tykke med en længde på meter. Selve smykkestenenes størrelser varierer fra mikroskopiske sten til krystaller over 1 gram i vægt. Rubin Rubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al 2 O 3 ). Korund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farveløs, pink osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, altså det næsthårdeste mineral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede smykkesten i verden, med priser der ofte overgår diamants. Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet optræder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede smykkesten. Diamanter fundet af Hudson Resources under efterforskningen nær Kangerlussuaq i Den største diamant er c. 2,5 mm. Foto: Hudson Resources. Metalex Ventures Ltd. gennemførte i foråret 2005 feltarbejde i tilladelsesområdet ved Umiviit. Der blev foretaget 16 boringer hen over Smile Lake og udtaget prøver, blandt andet til forståelse af isens bevægelsesretning. I boringerne stødte selskabet på flere kimberlitenheder, men disse vurderes at være for tynde til at udvinde. Selskabet foretog desuden en elektromagnetisk-, en magnetisk- og en gravitetsundersøgelse af søområdet for at undersøge variationer, som kunne skyldes kimberlit. Der blev udtaget 17 sedimentprøver tæt på det sted, hvor selskabet tidligere havde fundet diamantindikatormineraler i to prøver, og der blev indsamlet flere løse kimberlithåndstykker. De foreløbige resultater fra prøvetagningen omkring søbredden er negative, og tyder ifølge selskabet på, at diamantkilden ligger i søen. Ligeledes viser de foreløbige resultater fra boringerne, at kimberlitenhederne derfra ikke er kilde til de markante diamantindikatormineraler. Tolkningen af de geofysiske undersøgelser har påvist 14 magnetiske centre med diametre på meter.to af disse, beliggende i søen, er sammenfaldende med tyngdeanomalier, og er derfor høj-prioritets borelokaliteter. Årsagen hertil er blandt andet at nogle af kimberlitforekomsterne ved Ekati diamantforekomsten i Canada har vist tilsvarende sammenfald i anomalier. Et stykke rubin på c. 40 gram frigjort fra fjeldet af True North Gems under arbejdet i licensområdet ved Fiskenæsset i Foto:True North Gems. Molybdæn International Molybdenum Plc. udførte i maj september 2005 et omfattende feltarbejde ved Malmbjerget i Østgrønland. Selskabet fik foretaget en topografisk kortlægning af området i form af en laserskanning af området fra fly. Ud fra de indsamlede data vil der blive konstrueret et detaljeret konturkort med 1-m kurver. Kortlægningen indgår som en del 10

13 af selskabets undersøgelser med henblik på en kommende minedrift. Forud for flyvningen blev der foretaget en detaljeret GPS-kortlægning for at få fastlagt fixpunkter. Selskabet udførte i alt 53 boringer, heraf 31 kerneboringer, 1 overfladeboring og 21 geotekniske boringer.alle borekerner blev geologisk logget mht. bjergartstype, strukturer, forvitring og mineralindhold, og 1 /4 af borekernerne blev udskåret og sendt til analyse i Canada. De 31 underjordiske kerneboringer havde en samlet længde på meter, og blev foretaget for at undersøge lødigheden af forekomsten. Overfladeboringen havde til formål at teste for nye malmlegemer. Borehullet var 477 meter langt. De 21 geotekniske boringer havde en samlet længde på 899 meter. 16 af boringerne (490 meter) blev udført på foreslåede anlægs-, havne- og tailingslokaliteter. De resterende fem boringer blev foretaget ved tidligere borelokaliteter. Selskabet udtog 32 repræsentative bulkprøver med en vægt på ca kg. pr. prøve; otte af disse prøver blev udtaget relativt tæt på overfladen for at få et billede af effekten ved oxidering af molybdænforekomsten. Derudover blev der indsamlet 248 prøver, som blev sendt til laboratorieanalyse. Selskabet oplyser, at de foreløbige resultater fra boringerne indikerer en malmudstrækning meget lig den fra 1960 ernes boringer, og at mindre end 4 % af molybdænforekomsten er påvirket af oxidation. Det er de yderste meter af overfladen, som er præget af oxidation. Udbredelsen af molybdæn i forekomsten er meget ensartet. Ud fra resultaterne fra sommerens feltaktiviteter forøges de beregnede ressourcer med 50 %, fra ca ton til ca ton MoS 2 (molybdænglans). Ifølge de foreløbige beregninger vil produktionsraten kunne blive på ca tons molybdænholdig bjergart pr. dag og forløbe over år. Projektets rentabilitet er endnu ikke analyseret, og må afvente et lønsomhedsstudium, som selskabet planlægger at aflevere i Molybdæn Molybdæn er et legeringsmetal der i naturen hyppigst findes som mineralet molybdenit; metallets forbindelse med svovl (MoS 2 ). Mineralet er meget blødt med hårdhed på /2. Dette betyder at det ved berøring er gråsort afsmittende og at det er velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke stålprodukter. Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Mangedobling af prisen på molybdæn inden for de seneste år har skabt fornyet interesse for Grønlands forekomster. Nikkel og kobber MDA Investment Pty Ltd. har i maj-juni 2005 udført feltarbejde ved Ivittuut. Den helikopterbårne magnetiske og elektromagnetiske undersøgelse, som blev udført i sommeren 2004, afgrænsede et område med store magnetiske variationer. Dette kunne tyde på omfattende nikkelholdige sulfidlegemer a la forekomsten fra Voisey s Bay i Canada. På baggrund af disse resultater blev der i sommeren 2005 gennemført et boreprogram med det formål at teste de geofysiske anomalier. Borekerner fra undersøgelsen af molybdænforekomsten ved Malmbjerg vurderes ved afsluningen af sæsonen i Foto: GEUS. Der er foretaget fem boringer på meters længde. I alle boringerne blev der kun fundet mindre mængder sulfider. Da de største magnetiske anomalier lå under søerne i området, har selskabet planlagt at foretage en supplerende geofysisk undersøgelse på søerne i februar Hvis resultaterne fra undersøgelsen er positive, vil selskabet igangsætte et supplerende vinterboreprogram i Gem Fields International undersøgelser i 1998 resulterede i fundet af en nikkel-kobber-guld-pge mineralisering på sydkysten af Ammassalik øen i Østgrønland. Mineraliseringen kan følges 90 meter i én retning og over denne afstand varierer bredden mellem 1 8 meter. Det samlede areal dækket af mineraliseringen er 440 km 2. På baggrund af seneste års data fra en helikopterbåren magnetisk og elektromagnetisk geofysisk undersøgelse samt fra prøver indsamlet på feltblotninger, har Gem Fields i joint venture med Inco Ltd. i sommeren 2005 udført yderligere geofysiske undersøgelser og et antal boringer i området. Dette blev gjort med det formål, at undersøge nikkelpotentialet. De geofysiske undersøgelser påviste grafit- og sulfidholdige forekomster i området. Der blev gennemført otte boringer fordelt på tre lokaliteter, og der blev boret i alt meter. På to af lokaliteterne, ved Unngutok bugten og Qoqortoq bugten, blev der fundet malmmineraler, men med en begrænset udbredelse. På lokaliteten ved Unngutok bugten er der registreret op til 1,5 % nikkel. PF&U Mineral Development og Inco Ltd. gennemførte i 2005 efterforskning ved Kitak i Østgrønland, rettet mod kobber, nikkel, guld og platin.arbejdet er en fortsættelse af aktiviteterne i 2004, som var i et joint venture med NunaMinerals A/S. Feltarbejdet i 2005 bestod af en mindre geofysisk opmåling og en helikopterbåren undersøgelse, hvorunder der blev registreret rustzoner i terrænet. Rustzoner er et godt tegn på tilstedeværelsen af metalholdige sulfider. De geofysiske undersøgelser havde til hensigt at måle jordlagenes ledningsevne. Undersøgelserne blev foretaget over to lokaliteter, som i en tidligere luftbåren undersøgelse havde påvist store elektromagnetiske udsving. Den efterfølgende geologiske undersøgelse viste at udsvingene skyldes et indhold af grafit i grundfjeldet på stedet. 11

14 Information -hjemme og ude Lokale aktiviteter Året 2005 viste atter en generel stigning i interessen blandt befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Dette kunne blandt andet ses i antallet af stenprøver, der blev indsendt til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit. Den landsdækkende stenklub Ujaqqeritooqatigiit i Sisimiut kunne ligeledes rapportere om et stigende antal medlemmer. For at udbrede kendskabet til sten og forskellige typer af mineraliseringer afholder Stenklubben et årligt Prospektorkursus, hvor der blandt andet undervises i prospekteringsmetoder og bjergarter. Stenklubben afholder også hvert år en stenmesse. I 2005 fandt den 9. stenmesse sted i Sisimiut november. På messen deltog både smykkestens- og fedtstenskunstnere, og også i år har Råstofdirektoratet (RD) støttet udvalgte grene af dette arbejde. Bla. har RD betalt udgivelsen af en populær håndbog om prospektering for amatører, udarbejdet af Stenklubben. Bogen uddeles som gave til deltagerne i Ujarassiorit. Som en særlig indsats har RD støttet udgivelsen af det omfattende bogværk Grønlands geologiske udvikling, udgivet i efteråret 2005 af GEUS.Værket præsenterer for første gang en sammenhængende populærvidenskabelig beskrivelse på dansk af grundlaget for at forstå, hvad der er foregået i Grønlands undergrund fra tidernes morgen. Ujarassiorit - Mineraljagten Ujarassiorit 2005 den populære landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer i Grønland er afsluttet med 1204 indsendte stenprøver, hvilket er det tredje største antal nogensinde. De indsendte prøver bidrager som sædvanlig med nye oplysninger om muligheder for at finde mineraliseringer i Grønland. Årets resultater viser fx, at jernformationer, som er lette at finde og som man skulle tro for længst var afslørede, stadig kan lokaliseres. Prøver fra bla. Paamiut og Ammassalik antyder, at områderne kan have potentiale for jernforekomster. Årets resultater bestyrker også teorien om zink- og kobberpotentialet i Sydgrønland. Der er kommet nye oplysninger om kobberinholdet i Kangaatsiaq området samt at nye oplysninger om guld i Nuuk området kan findes uden for de kendte forekomster på Storø, Isua og Ivisaartoq. Præmiekomiteen, som består af geologer fra RD, GEUS og Greenland Resources A/S, har i år kåret de nævnte mineral jægere som vindere af mineraljagten Foruden den samlede præmiesum på skattefrie kroner fra Råstof direktoratet, har GrønlandsBankens Erhvervsfond bidraget med skattefrie kroner til 1. præmien samt skattefrie kroner til hver af 2. præmierne, i alt kr. De indsendte prøver rækker fra Qaanaaq i nord til Prins Christian Sund i syd samt Ammassalik og Illoqqortoormiut områderne i øst. Ud af de indsendte prøver blev 282 prøver sendt til kemisk analyse. Analyseresultaterne indgår som det afgørende grundlag i dommerpanelets afgørelser. 2. Price locations 4. Price 4. Price 3. Price 3. Price Overwiew Locations of analyzed samples Ujarassiorit Price 4. Price 1. Price 4. Price 4. Price En 1. præmie på skattefrie kroner. Vinderprøven fra Ujarssiorit 2005 foreviget på findestedet i Sydgrønland. Foto: RD. Paulus Benjaminsen fra Aappilattoq i Nanortalik kommune fik 1. præmien for fund af en stenprøve med meget højt indhold af zink, kobber og sølv. To 2. præmier på hver skattefrie kroner Meerannguaq Steenholdt fra Kangaatsiaq får en 2. præmie for en prøve med markant indhold af lithium og kobber. Karl P. Lundblad fra Kangaatsiaq får en 2. præmie for en prøve med forhøjet indhold af kobber, vismut og sølv. Tre 3. præmier på hver skattefrie kroner Siverth Amondsen og Johan Rosing får 3. præmie for nye oplysninger om jernmineraliseringer i Paamiut området. Mikael Johnsen II for en prøve med molybdæn fra Qeqertarsuatasiaat. 12

15 Besøgende på Råstofdirektoratets stand ved råstofmessen PDAC i Toronto, Canada, marts Foto: GEUS. Josef Petersen fra Narsaq for en prøve med kobber og guld fra Bredefjord området Seks opmuntringspræmier på hver skattefrie kroner John S. Utuaq fra Kulusuk får opmuntringspris for en prøve med forhøjet indhold af nikkel og kobber fra Kulusuk. Mikael S. Christensen fra Tasiilaq for en prøve med massiv magnetit og ilmenit. Hans Raage fra Nuuk for en prøve med forhøjet indhold af guld fra Nuuk fjorden. Jokum Lange fra Qeqertaq for en prøve med forhøjet indhold af kobber fra Qeqertaq. Tobiasine S. Pape fra Tasiilaq for en prøve af båndet jernformation. Augo P. Lynge fra Kangaamiut får ligeledes en opmuntringspris for en prøve med forhøjet indhold af wolfram og kobber. International råstofmarkedsføring I dagens internationale råstofverden er det af afgørende betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et givet frontier -område som fx Grønland, at der kan fremvises geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle råstofforekomster. Regionale geologiske aktiviteter som kortlægning har længe været typisk offentligt udførte undersøgelser. Specifikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende. Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser, afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefordeling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste år, hvorfor der forventes og efterspørges mere og mere nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den type relevante aktiviteter. Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i internationale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber. Deltagelse i råstofmesser og konferencer Råstofdirektoratet (RD) deltog i 2005 bl.a. i følgende markedsføringsarrangementer og konferencer: British Columbia and Yukon Chamber of Mines, Cordilleran Roundup,Vancouver, Canada januar. Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC), International Convention and Trade Show, Toronto, Canada marts. American Association of Petroleum Geologists (AAPG) International Conference and Exhibition, Calgary, Canada juni. Som det også har været tilfældet i tidligere år deltog RD i messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S med en fælles stand. Markedsføring Direkte markedsføringsbesøg hos udvalgte olieselskaber i Europa og Nordamerika blev gennemført i februar, marts, oktober, november og december. RD udgiver i samarbejde med GEUS ny-hedsbrevene MINEX og GHEXIS, rettet mod hhv. mineral- og olie industrien. Også på Internettet er der på oprettet platforme med ny-hedsformidling i form af adresserne MINEX-online og GHEXIS-online. Som et led i den internationale markedsføring af Grønlands råstofpotentiale har publikationsserien Geology & Ore og databladet 'Fact Sheets' siden 2002 udfyldt en vigtig opgave. I 2005 udkom endnu et nummer af Geology & Ore omhandlende The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters Vig, East Greenland.Tilsvarende udkom tre nye Fact Sheets med emner om interaktivt råstofkort på internettet, Malmbjergs molybdænforekomst og om de østgrønlandske Palæogene intrusioners råstofpotentiale. 13

16 Udvalgte Publikationer I løbet af er der udgivet et antal publikationer af Råstofdirektoratet og dets samarbejdspartnere. Øvrige publikationer af relevans for råstofområdet i Grønland er tilgængelige via RDs og GEUSs hjemmesider. Årsberetninger og administration Råstofdirektoratet, 2005: Beretning om Råstofaktiviteter i Grønland Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, Nuuk, 16 sider. (selvstændig grønlandsk, dansk og engelsk version) Råstofdirektoratet 2005: Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland, Grønlands Hjemmestyre, FM 2005/32, 73 sider. MINERALSTRATEGI 2004: Mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland, Råstofdirektoratet, 68 sider PricewaterhouseCoopers 2004: Comparison of royalty and taxes etc. related to Mineral Resources (Gold), 145 sider. PricewaterhouseCoopers 2005: Oil & Gas Fiscal Regimes Survey. GEUS 2005: Årsberetning 2004, GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 16 sider. Geologi og råstofefterforskning J.M. Bonow 2004: Palaeosurfaces and palaeovalleys on North Atlantic previously glaciated passive margins,thesis in Geography 30, Stockholms Universitet, 17 sider. P.R. Dawes 2004: Explanatory notes to the Geological map of Greenland, 1: , Humboldt Gletscher, Sheet 6. Geological Survey of Denmark and Greenland Map Series 1, 48 sider + kort. GEUS 2004: The Palaeogene and Neogene offshore southern West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20,9. side K.Q. Hansen and E.Buch & U.Gregersen 2004: Weather, sea and ice conditions offshore West Greenland Focusing on new license areas Rapport fra Danmarks Meterologiske Institut & Råstofdirektoratet, 42 sider. N. Henriksen 2005: Grønlands geologiske udvikling, GEUS, 270 sider. A.K. Higgins & F. Kalsbeek (eds) 2004: East Greenland Caledonides: stratigraphy, structure and geochronology. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 6, 93 sider. J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt & A.A. Garde 2004: Greenstone belts in central Godthåbsfjord,West Greenland. Preliminary results from field work in /110, 110 sider + DVD. J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt and A.A. Garde 2005: Greenstone belts in the central Godthåbsfjord region, southern West Greenland, GEUS Bulletin 7, side P. Japsen, P. F. Green & J.A. Chalmers 2005: Separation of Palaeogene and Neogene uplift on Nuussuaq,West Greenland, Journal of the Geological Society, London, 162; side S.M. Jensen, K. Secher,T.M. Rasmussen & F. Schjøth 2004: Diamond exploration data from West Greenland: 2004 update and revision. GEUS Rapport 2004/117, 90 sider + DVD. S.M. Jensen, K. Secher & T.M. Rasmussen 2004: Diamond content of three kimberlitic occurrences in southern West Greenland. Diamond identification results, field description and magnetic profiling. GEUS Rapport 2004/19, 41 sider. J.B. Jørgensen & T.C.R. Pulvertaft 2004: Gossans, iron-formation and associated supracrustal rocks in the southern part of the Uummannaq area, central West Greenland. GEUS Rapport 2004/18, 36 sider. B.M. Nielsen 2004: Crustal architecture and spatial distribution of mineral occurrences in the Precambrian shield of central West Greenland based on an ananlysis of geophysical and geological data. (Thesis for Ph.D. degree from the University of Copenhagen). GEUS Rapport 2004/26, 63 sider + appendices. B.M. Nielsen & T.M. Rasmussen 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 3. Implications of potential field data for the tectonic framework. GEUS Rapport 2004/2, 165 sider + CD-rom. T.F.D. Nielsen & S. Bernstein 2004: Maturation of areas in the Tertiary of East Greenland for PGE-Ni-Cu exploration. GEUS Rapport 2004/6, 59 sider + CD-rom. H.K.Olsen 2004: Kortlægning af fedtstensforekomster i Grønland. Greenland Resources A/S, 65 sider. S. Planke, H.E.F.Amundsen, R. Myklebust & J.C. Olsen (eds) 2004: Geophysical Atlas of the West Greenland Basins integrated seismic, gravity and magnetic interpretation.vbpr,tgs-nopec & GEUS.2. udgave. Oslo, Norge. T. Rasmussen and H.K. Olsen 2005: Prospecting for dimension stones in Greenland, GEUS Bulletin 7, side F. Schjøth & A. Steenfelt (red.) 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 1. Compilation of geoscience data. GEUS Rapport 2004/16, 45 sider + DVD. K. Secher 2004: Det hvide guld og det ægte guld minedrift og råstoffer i Grønlands 20. århundrede, GEUS, 64 sider. K. Secher 2004: Nekrolog: Svend Valdemar Sølver, Geologisk Tidsskrift 2004/2, side L. Stemmerik & S. Stouge (eds) 2004: The Jurassic of North-East Greenland. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 5, 112 sider. 14

17 H. Stendal, B.M. Nielsen, K. Secher & A. Steenfelt 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 2. Mineral occurrences. 2004/20, 212 sider. H. Stendal and A.A. Garde 2005: Precambrian mineralising events in central West Greenland ( 'N). GEUS Bulletin 7, side M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2004: Review of Survey activities GEUS Bulletin 4, 100 sider. M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2005: Review of Survey activities GEUS Bulletin 7, 80 sider. B.Thomassen & J.D. Krebs 2004: Mineral exploration of selected targets in the Qaanaaq region, North-West Greenland: followup on Qaanaaq GEUS Rapport 2004/42, 38 sider. L.Thorning, L.[A.] Christensen, F. Schjøth & H. Stendal 2004: Greenland Mineral Occurrence Map. Status report for the development of a proto type for the Internet, January GEUS Rapport 2004/28, 52 sider. L.Thorning, L.A. Christensen, B.M. Nielsen, F. Schjøth and H. Stendal 2005: On-line presentation of mineral occurrences in Greenland, GEUS Bulletin 7, side T.Tukiainen & J.D. Krebs 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 4. Mapping of kimberlitic rocks in West Greenland using airborne hyperspectral data. GEUS Rapport 2004/45, 31sider + appendices + DVD. T.Tukiainen and L.Thorning 2005: Detection of kimberlitic rocks in West Greenland using airborne hyperspectral data: the HyperGreen 2002 project, GEUS Bulletin 7, side Minex News : Engelsksproget nyhedsbrev til mineindustrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse / Råstofdirektoratet, Nr Ghexis Newsletter : Engelsksproget nyhedsbrev til olieindustrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse/Råstofdirektoratet Pjecer og datablade P.W.U.Appel 2004: Gold in the Nuuk region of West Greenland. Fact Sheet No 6, 2 sider. B.Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Prospektering for amatører, Grønlands Stenklub, 78 sider. T.F.D.Nielsen 2005: The mineral potential of the Palaeogene intrusions, East Greenland. Fact Sheet No 9, 2 sider. S.A.S. Pedersen & G.K. Pedersen 2005: Det geologiske kort over Grønland. Geografisk Orientering 4/2005, side K. Secher 2004: The Taartoq gold field, South West Greenland. Fact Sheet No 8, 2 sider. K. Secher 2004: Greenland s prospective nickel resources. Fact Sheet No 9, 2 sider. K. Secher 2005: Mineralske råstoffer I Grønland. GeoViden 1, 14 sider. K. Secher 2005: Nalunaq guldminedrift I Grønland. Geografisk Orientering 4/2005, side K. Secher & S.M. Jensen 2004: Diamond exploration in Greenland. Geology & Ore 4, 12 sider. B.Thomassen 2005: The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters Vig, East Greenland. Geology & Ore 5, 12 sider. B.Thomassen 2005: The Malmbjerg porphyry molybdenum deposit, East Greenland. Fact Sheet No 11, 2 sider. L.Thorning 2005: Greenland mineral occurrence map on-line. Fact Sheet No 10, 2 sider. Ujarak : Medlemsblad for Grønlands Stenklub. Nr GEUS 2003: Catalogue of Greenland publications and data. Update December 2003, 71 sider. Geolog under feltarbejdet på guldforekomsten på Storø i Foto: GEUS. S.M. Jensen & K. Secher 2004: Diamond exploration in Greenland. Fact Sheet No 7, 2 sider. B. Ljungdahl 2004: Mineral-guide: Ivittuut kryolitbrud, Grønlands Stenklub, 48 sider. B. Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Grønlandske smykkesten, Grønlands Stenklub, 82 sider. 15

18 Statistik på mineralområdet Der har i 2005 været en markant fremgang i antallet af ansøgninger om efterforskningstilladelser for mineraler i Grønland. Det er ikke mindst den fortsatte stigning i priserne på guld og industrimineraler, som har betydning for denne fremgang. Ligesom diamantefterforskningen stadig er omgivet med positiv opmærksomhed, er der også øget interesse for kendte forekomster som f.eks. zink-bly forekomsterne i Maarmorilik og Citronen Fjord, jern i Isua samt molybdæn på Østkysten. I 2005 blev der meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og fire nye forundersøgelser.ved udgangen af 2005 var der således i alt meddelt 33 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet areal på km 2. I samme periode var meddelt 12 tilladelser til forundersøgelse. Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er, at de samlede investeringer i efterforskning i Grønland er tredoblet i perioden fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i Det skal bemærkes at enkelte efterforskningsaktiviteter har været meget store. Det største projekt i 2004 var efterforskningen efter guld og palladium ved Skærgaard. Ligesom guldefterforskningen på Storø var et større projekt. Regnskabet for 2005 er ikke opgjort ved deadline for årsberetningen. Et markant udtryk for aktiviteterne er også antallet af udførte boremeter. I perioden skete der en fordobling i antallet af de samlede boremeter. Her var det navnlig projektet i Skærgaard, som dominerede. I 2005 var der i alt 10 boreprogrammer med et samlet antal boremeter på m. Der er næsten tale om en firedobling i antallet af boremeter i perioden Igen dominerer enkelte større projekter som Malmbjerg, hvor der blev boret m. Det største projekt var guldefterforskning ved Nalunaq, hvor der blev boret m. Mineralefterforskning i Grønland i perioden Antal forundersøgelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Efterforskningsforpligtelser (i mio. DKK) Afholdte efterforsknings- udgifter (i mio. DKK) Antal boremeter i alt ,986 27,6 40,5 25,8 23,7 30,7 47,7 103,4 111,8 20,8 44,9 66,2 * *Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2005 er 1. april Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2005 Råstofdirektoratet juni Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland Tlf.: Fax: Udgivelse og tilrettelæggelse: Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS Tekst og redaktion: K. Secher, GEUS Grafik: Annabeth Andersen, GEUS Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk. ISSN

19

20 ISSN

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004

Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004 Årsberetning 2003 Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004 Ilulissat Sisimiut Kangerlussuaq Tasiilaq 0 20 40 60 80 100km 0 20 40 60 80 100km Maniitsoq Nuuk Olie EnCana Corporation/NunaOil A/S Mineraler

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2012

Mineralefterforskning i Grønland 2012 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2012 Beskrivelse af aktiviteter August 2012 Folder: Mineralefterforskning i Grønland 2012 beskrivelse af aktiviteter Version 1, august

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING KAPITEL 5 RÅSTOFFER Det påvises i kapitel 5, at den beskæftigelsesmæssige effekt af olie- og mineraludvinding er generelt beskeden. Ser man endvidere på sandsynligheden for fund i nærmeste fremtid, vil

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Nuuk, Greenland 18. september 2013 Meddelelse nr. 16/2013 Page 1 of 6 GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Prospektering på overfladen i Vagar har

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015 Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter

Læs mere

En aktie i Grønlands mineralrigdomme

En aktie i Grønlands mineralrigdomme En aktie i Grønlands mineralrigdomme DAF 24. februar 2009 Ole Christiansen Adm. direktør Disclaimer Fremadrettede udsagn indeholdt i denne årsrapport, herunder beskrivelser af NunaMinerals efterforsknings-

Læs mere

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND Nuuk, Greenland 15. maj 2014 Meddelelse nr. 7/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

Læs mere

NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland

NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland Generalforsamling 27. april 2010 Slide 1 af 31 Agenda Introduktion til NunaMinerals Højdepunkter i 2009 Råvaremarkedet NunaMinerals projekter

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009

Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009 Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009 2 DISCLAIMER Fremadrettede udsagn indeholdt i denne årsrapport, herunder beskrivelser af NunaMinerals efterforsknings- og udviklingsprojekter,

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

NunaMinerals 3. marts 2011

NunaMinerals 3. marts 2011 m-10 a-10 m-10 j-10 j-10 a-10 s-10 o-10 n-10 d-10 j-11 f-11 m-11 a-11 PRAETORIAN RESEARCH Anledning: Selskabsmeddelelse Jernpotentiale flopper Efterforskningen i Thule omkring muligheden for en jern-ressource

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

NunaMinerals 10. november 2010

NunaMinerals 10. november 2010 n-09 d-09 f-10 m-10 a-10 m-10 a-10 s-10 o-10 n-10 d-10 PRAETORIAN RESEARCH Anledning: Selskabsmeddelelse Stort guldfund NunaMinerals har i sin søgen efter kilden til placer guldforekomsterne i Sydgrønland

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen 25. juni 2013 Indhold Ansøgningsprocedurer og standardvilkår

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

NunaMinerals A/S Reg.nr. 247544. Perioderegnskab 1. januar 30. juni 2003

NunaMinerals A/S Reg.nr. 247544. Perioderegnskab 1. januar 30. juni 2003 NunaMinerals A/S Reg.nr. 247544 Perioderegnskab 1. januar 30. juni 2003 NunaMinerals A/S Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Revisors erklæring 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund Mineralske råstoffer Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund miljø i Grønland Råstofudvinding påvirker det omkringliggende miljø Mineralske råstoffer karsten

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

NunaMinerals A/S. Exploring the mineral potential of Greenland. Investorpræsentation April 2009

NunaMinerals A/S. Exploring the mineral potential of Greenland. Investorpræsentation April 2009 1 NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland Investorpræsentation April 2009 2 DISCLAIMER The forward-looking statements contained in this presentation, including descriptions of NunaMinerals

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

NunaMinerals 12. april 2010

NunaMinerals 12. april 2010 a-09 m-09 j-09 j-09 a-09 s-09 o-09 n-09 d-09 j-10 f-10 m-10 a-10 m-10 Anledning: Selskabsmeddelelse Mulig private placement NunaMinerals har annonceret, at de er i færd med at undersøge mulighederne for

Læs mere

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Nuuk, Greenland 1.oktober 2014 Meddelelse nr. 12/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Der er boret i alt 2007 meter fordelt på 13 huller.

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

NunaMinerals A/S REG-nr. 247.544. Årsrapport 2002

NunaMinerals A/S REG-nr. 247.544. Årsrapport 2002 NunaMinerals A/S REG-nr. 247.544 Årsrapport 2002 NunaMinerals A/S Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis 10 Resultatopgørelse

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2007 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

NunaMinerals 21. juni 2011

NunaMinerals 21. juni 2011 j-10 j-10 a-10 s-10 o-10 n-10 d-10 f-11 m-11 a-11 m-11 PRAETORIAN RESEARCH Anledning: Selskabsmeddelelse Nuna på vej til Canada NunaMinerals har ved en rettet emission opnået et bruttoprovenu på DKK 19,5

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt påbud om overholdelse af råstofloven

A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt påbud om overholdelse af råstofloven INATSISARTUT OMBUDSMANDIAT :: LANDSTINGETS OMBUDSMAND Klage over påbud om overholdelse af råstofloven A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

NunaMinerals 19. september 2013

NunaMinerals 19. september 2013 s-12 o-12 n-12 d-12 j-13 f-13 m-13 a-13 m-13 j-13 j-13 a-13 s-13 o-13 PRAETORIAN RESEARCH Anledning: Selskabsmeddelelse Et væsentligt skridt I kølvandet på meddelelsen i august, hvor NunaMinerals påviste

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1. 1 of 5 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 1 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 6 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den 12. maj.

Læs mere