Regulativ for kommunevandløbet. Madum Å. Vandløbsområde: Tim/Madum Å, Stadil Fjord. Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Regulativ for kommunevandløbet Madum Å Vandløbsområde: Tim/Madum Å, Stadil Fjord Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Indholdsfortegnelse Afsnit Side Forord 3 1. Grundlaget for regulativet 4 2. Betegnelse af vandløbet 5 3. Vandløbets fysiske rammer og dimensioner 5 4. Bygværker og underføringer 9 5. Administrative bestemmelser Bestemmelser om sejlads Bredejerforhold Vedligeholdelse Generelt Grødeskæring Kant- og bredvegetation, træer og buske v Oprensning Tilsyn Revision Regulativets ikrafttræden 16 Bilag: 1. Redegørelse 2. Oversigtskort 1 :

3 Forord Dette regulativ danner retsgrundlaget for administrationen af nærværende kommunevandløb. Administrationen af vandløbet skal tillige ske ud fra de til enhver tid fastsatte bestemmelser der fremgår af vedtagne Vandplaner. Regulativet består af skematiske oplysninger og tekstdele, der omfatter bestemmelser for vandløbets fysiske tilstand, vandafledningsevne og dimensioner, samt vandløbsmyndighedens og lodsejernes forpligtigelser og rettigheder. Hertil hører et kortmateriale, med angivelse af vandløbets beliggenhed v. Derudover er der som bilag lavet en redegørelse, der beskriver grundlaget for, og konsekvenserne af regulativets bestemmelser. Siden regulativets vedtagelse, kan der være sket ændringer og tilføjelser. Forespørgsler herom samt spørgsmål om regulativet kan rettes til: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm Tlf: post@rksk.dk Herning Kommune Teknik og Miljø Torvet 7400 Herning Tlf: kommunen@herning.dk Holstebro Kommune Teknik og Miljø Kirkestræde Holstebro Tlf: teknik.miljoe@holstebro.dk 3

4 1. Grundlaget for regulativet Vandløbet er optaget som kommunevandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune og Holstebro Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune og Holstebro Kommune er vandløbsmyndighed for vandløbet. Ifølge vandløbsloven skal det tilstræbes, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, og fastsættelse af og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Regulativet er udarbejdet på følgende grundlag: 1. Regulativ stadfæstet af Ringkøbing Amtsråd den 5. juni Regulativ stadfæstet af Ringkøbing Amtsråd den 11. september Regulativ stadfæstet af Ringkøbing Amtsråd den 31. august Regulativ stadfæstet af Ringkøbing Amtsråd den 27. november Regulativ stadfæstet af Ringkøbing Amtsråd den 5. marts Regulativ stadfæstet af Ringkøbing Amtsråd den 21. marts Regulativ vedtaget af Ringkøbing Kommunalbestyrelse den 9. december 1998 herunder opmåling af vandløbet i forbindelse med udarbejdelse af regulativet I Vandplan 2014 er vandløbets tilstand angivet således: Strækning st. 0 - st Faunaklasse 5. Målet er opfyldt. Strækning st st Faunaklasse 7. Målet er opfyldt. Strækning st st Faunaklasse 5. Målet er opfyldt. Strækning st st Faunaklasse 4. Målet er fastsat til faunaklasse 5. Strækning st st Faunaklasse 6. Målet er opfyldt. Strækning st st Faunaklasse 5. Målet er opfyldt. Dette regulativ erstatter alle tidligere regulativer, kendelser, forlig, v. for så vidt bestemmelser heri er berørt af regulativet. 4

5 2. Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter vandløbsstrækningen begyndende i skel mellem matr. nr. 4f, Præstegården, Torsted og 1a, Troldtoft, Vind og ca. midt på vandløbsstrækningen imellem broerne for kommunevejene Fejgsøvej og Årbjergvej, samt ca. 730 m østsydøst for ejendommen Vester Årbjerg, Årbjergvej 12, 6990 Ulfborg og ca. 770 m vestsydvest for ejendommen Troldtoft, Troldtoftvej 10, 6990 Ulfborg til udløbet i Tim Å. Regulativet omfatter m vandløb, og 8420 m dige, hvis beliggenhed fordeler sig således: Grænsevandløb ml. RKSK og Herning kommuner: St. 0 st m = 2458 m Grænsevandløb ml. RKSK og Holstebro kommuner: St st = 2655 m Ringkøbing-Skjern Kommune: St st = 7100 m Grænsevandløb RKSK Holstebro kommuner: St st = 1100 m Holstebro Kommune: St st = 1537 m Grænsevandløb ml. RKSK og Holstebro kommuner: St st = 2725 m Ringkøbing-Skjern Kommune. St st = 5294 m Eller: Ringkøbing-Skjern Kommune: Holstebro Kommune: Grænsevandløb ml. RKSK og Herning kommuner: Grænsevandløb ml. RKSK og Holstebro kommuner: m 1537 m 2458 m 6480 m Vandløbets beliggenhed v. fremgår af vedlagte kortmateriale. 3. Vandløbets fysiske rammer Vandløbet er stationeret nedstrøms fra begyndelsespunktet til udløbet. Stationeringen svarer til afstanden i meter fra begyndelsespunktet. Stationering af bygværker angiver midte heraf. Tal i parentes angiver en vis usikkerhed på stationeringen. Når der i det følgende anvendes betegnelsen højre og venstre side (h.s / v.s.) svarer det til, at vandløbet ses i nedstrøms retning (med strømmen). Tilsvarende angiver forkortelserne o. s. og n. s. henholdsvis opstrøms og nedstrøms. Samtlige koter refererer til DVR90 (Dansk Vertikal Reference) Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vandløbets vedligeholdelse skal ske på basis af vandløbets dynamiske skikkelse, men således at vandføringen svarende til den fastsatte skikkelse ikke forringes. Det vil sige, at det tillades vandløbet at videreudvikle sig ud fra dets naturlige evne til at slynge sig. Af hensyn til opfyldelse af målsætningen, tilstræbes det, at vandløbet henligger i en tilstand med varierende bund- og dybdeforhold. 5

6 Derfor anses vandløbets skikkelse også at være overholdt, såfremt vandføringsevnen er lige så god som i et vandløb med den anførte regulativmæssige skikkelse og et skråningsanlæg på 1. Dimensioner - Vandløbet Stationering Betegnelse Bundkote DVR90 Fald 0/00 Bundbredde Bemærkning 0 Begyndelsespunkt 30,77 x x Slutpunkt for vedligeholdelse af Herning Kommune 1, ,58 x 1073 Tilløb v.s. 2, ,01 x 1,0 8, ,77 x 1, Bro 27,30 x Årbjergvej 2, Tilløb v.s. 25,99 x x 2458 Tilløb h.s. 1, Tilløb v.s ,78 x 1,5 2, Bro 22,76 x x 3939 Tilløb v.s Spang 1,8 2, Tilløb h.s ,13 x x 4686 Tilløb v.s. + h.s Tilløb h.s Tilløb h.s. 0,3 3, Tilløb v.s Tilløb v.s Tilløb h.s Bro 20,81 x x 5944 Spang 0, ,34 x 2, Bro 19,29 x Klausievej 7191 Spang 2, Tilløb v.s. 17,50 x 7888 Tilløb v.s. 2, Bro 1,3 (8390) Underføring 8394 Bro 8636 Bro 15,74 x 6

7 Stationering Betegnelse Bundkote DVR90 Fald 0/00 Bundbredde 8636 Bro 15,74 x (8643) Underføring 2, Spang ,80 x x 9688 Tilløb v.s Spang 1, Tilløb v.s Bro 12,37 x Tilløb v.s Spang 2, Bro 2, Spang Bro 9,60 x Jernbane 10,0 Stryg ,40 x Bro 2, Bro Tilløb v.s. + h.s. 8,17 x x Bro Holstebrovej Tilløb h.s. 1, Tilløb h.s Bro 6,00 x Bro Bro 2, Bro Bro Bro 1, Tilløb h.s Tilløb v.s Tilløb v.s Bro x Tim Kirkevej ,27 x 11,2 Stryg ,72 x Tilløb v.s. 1, ,36 x 3,5 27,9 Stryg ,55 x 0, ,30 x 15,0 Stryg ,55 x x Bemærkning 7

8 Stationering Betegnelse Bundkote DVR90 Fald 0/00 Bundbredde Bemærkning ,55 x x Tilløb h.s. (17437) Underføring 0,2 5, Spang Tilløb h.s 0,46 x x Madum Bæk (18229) Underføring Spang (18604) Underføring Tilløb h.s. (19049) Underføring Bro (19522) Underføring Bro (20463) Underføring Tilløb h.s Bro (21274) Underføring 0,2 6, Tilløb h.s. Nr. Nygårde Grøft (21375) Underføring (21598) Underføring (21603) Underføring (21867) Underføring Bygværk v.s. Fra pumpest. Tim enge Ny (21892) Underføring (21894) Underføring Bro Svingelvej (21904) Underføring Tilløb h.s Bro Udløb -0,60 x x Tim Å Af hensyn til opfyldelse af målsætninger og faunaklasser, tilstræbes det, at vandløbet henligger i en tilstand med varierende bund- og dybdeforhold. Derfor anses vandløbets skikkelse også at være overholdt, såfremt vandføringsevnen er lige så god som i et vandløb med den anførte regulativmæssige skikkelse og et skråningsanlæg på 1. Dimensioner - Diget Stationering. Som vandløbsstationer Venstre side Dige Kronekote DVR90 Højre Side Bemærkning x 2,55 x Dige Dige Tilslutning af dige langs Madum Bæk x 2,15 x Grønkær Landkanal 8

9 Stationering. Som vandløbsstationer Venstre side Dige Kronekote DVR90 Højre Side x 2,15 x Grønkær Landkanal Intet dige ,07 x Dige ,01 x Intet dige ,88 x Dige Dige ,83 x Opstrup Landkanal Intet dige ,70 x Dige ,66 x Nr. Nygårde Grøft Intet dige x 1,40 x Tim Å Kronebredden overalt 1,50 m, og anlæg ud 2,0 og anlæg ind 1,5. Bemærkning 4. Bygværker Broer og spange Beliggenhed (station) Type Længde (vejbredde) Dimension (vandslug) Ejerforhold 1578 Bro 5,5 4,0 Kommunal Årbjergvej 3666 Bro 3,8 4,0 Privat 4163 Spang 1,3 - Privat 5644 Bro 8,5 1,665 Privat 5944 Spang 0,6 - Privat 6638 Bro 7,3 3,5 Kommunal Klausievej 7191 Spang 0,5 - Privat 7971 Bro 2,5 - Privat 8394 Bro 4,7 - Privat 8636 Bro 4,7 - Privat 8759 Spang 2,7 - Privat 9851 Spang 0,6 - Privat Bro 5,2 - Privat Spang 0,9 - Privat Bro 5,2 - Privat Spang 0,6 - Privat Bro 4,9 4,4 Banestyrelsen Jernbane Bro 2,3 - Privat Bro 2,6 - Privat Bemærkning 9

10 Beliggenhed (station) Type Længde (vejbredde) Dimension (vandslug) Ejerforhold Bro 13,8 5,0 Vejdirektoratet Holstebrovej Bro 4,6 2,5 Privat Bro 2,5 - Privat Bro 2,3 - Privat Bro 2,8 - Privat Bro 2,4 - Privat Bro 2,0 5,0 Privat Bro 6,2 4,0 Kommunal Tim Kirkevej Spang 0,8 - Privat Spang 0,7 - Privat Bro 4,5 7,0 Privat Bro 4,5 7,0 Privat Bro 4,5 7,0 Privat Bro 7,3 7,0 Kommunal Svingelvej Bro 4,5 7,0 Privat Underføringer Bemærkning Beliggenhed (station) Type (8390 Vand (8676) Elkabel (17437) Pumpekanal (18229) Elkabel (18604) Pumpekanal (19049) Kabel (19522) Pumpekanal (20463) Pumpekanal (21274) Pumpekanal (21375) Elkabel (21598) Vand (21603) Elkabel (21867) Elkabel (21892) Kabel (21894) Vand (21904) Spildevand Bemærkning 5. Administrative bestemmelser 1 Vandløbet vedligeholdes og administreres af Ringkøbing-Skjern, Herning og Holstebro kommuner på følgende måder: 10

11 Strækning (station) Beliggenhed Vedligeholdes af st. 0 st Grænsevandløb Ringkøbing-Skjern Kommune st st Grænsevandløb Ringkøbing-Skjern Kommune st st Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune st st Grænsevandløb Ringkøbing-Skjern Kommune st st Holstebro Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune st st Holstebro Kommune Holstebro Kommune st st Grænsevandløb Holstebro Kommune st st Grænsevandløb Ringkøbing-Skjern Kommune st st Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Forhold omkring de vandløbsnære arealer såsom hegning, bræmmer, plantning, vandindvinding, dræning o. l. administreres af den kommune, hvor arealerne er beliggende. Forhold mellem vandløbets kanter såsom bygværker, krydsninger o. l. administreres af den kommune, der udfører vedligeholdelsen på den pågældende strækning. Vandløbet vedligeholdes af den i ovenstående skema anførte kommune. 2 Bygværker - såsom stryg og lignende - der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af dette. Faskiner og andre sikringsarbejder evt. udført i forbindelse med vandløbets tidligere regulering, vil kun blive vedligeholdt i det omfang vandløbsmyndigheden skønner, at de aktuelle forhold er til skade for vandløbet. 3 Vedligeholdelse af øvrige bygværker såsom broer, overkørsler, spange, underføringer v. påhviler de respektive ejere. Bygværker der ikke vedligeholdes eller forfalder, kan fjernes eller istandsættes på kommunens foranledning og på ejerens bekostning, jf. vandløbslovens kap. 11. Sikring af bygværker - herunder omlægning af underføringer - som følge af erosioner i vandløbets bund eller sider påhviler de respektive ejere, og kan udføres efter tilladelse fra kommunen. Fjernelse af slam, afskåret grøde og andet, der ophober sig ved eller i ovennævnte bygværker, påhviler de respektive ejere, jf. vandløbslovens 27, stk Anlæg eller ændring af broer, spange overkørsler, underføringer el.lign. må ikke ske uden kommunalbestyrelsens godkendelse. 5 Eksisterende stryg og/eller gydebanker kan suppleres med yderligere stensikring eller gydegrus. Suppleringen må ikke give anledning til forringelser i afstrømningsforholdene op- eller nedstrøms herfor. 11

12 6 Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges eller der foretages foranstaltninger i strid med nærværende regulativ eller vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er påbud ikke efterkommet indenfor den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtigedes regning, jf. vandløbslovens 54. Hvis der er fare for, at der kan ske betydelig skade på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens Bestemmelser om sejlads 1 Sejlads er kun tilladt på strækningen fra st (Årbjergvej) til st (udløbet). 2 Sejladsen er kun tilladt med småfartøjer som robåde, kajakker, kanoer og lignende uden brug af motor. 3 Sejladsen må kun ske i perioden 16. juni til og med 28. (29.) februar fra kl. 7 til solnedgang, dog ikke længere end til kl Retten til sejlads giver ikke adgang til at betræde andres ejendom ud over, hvad der er tilladt i henhold til naturbeskyttelsesloven. 5 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en øvre grænse for tilladelig antal af fartøjer på vandløbet. Erhvervsmæssig udlejning af kanoer el. lign. kan ikke ske uden forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 6 I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning tillade kortvarige undtagelser fra sejladsbestemmelserne, hvis formålet er af, eller bærer præg af, almennyttig karakter. 7 Begrænsningen i sejladsretten gælder ikke for: Vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med vedligeholdelse og tilsyn. Fiskerikontrollens udøvelse af kontrolopgaver Personer eller foreninger, der med tilladelse fra fiskerimyndighederne udøver fiskepleje o. l. i vandløbet. Til sejlads af ovennævnte karakter må der benyttes grødeskærerbåde og småfartøjer med motor. 12

13 7. Bredejerforhold 1 Dyrkning, jordbehandling, terrænændring, anbringelse af kreaturhegn må i landzone ikke foretages nærmere vandløbets øverste skråningskant end 2 m, jf. vandløbslovens 69. Af hensyn til vedligeholdelsesarbejdet har ejeren eller brugeren pligt til at fjerne kreaturhegn eller lignende langs med vandløbet senest 2 uger efter, at dette er meddelt fra vandløbsmyndigheden. 2 Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. 3 Vandløbsmyndigheden kan påbyde, at skyggegivende træer og buske langs vandløbet indtil 2 m ind fra øverste skråningskant skal bevares. Hvor der gives et sådant påbud påhviler vedligeholdelsen og udgiften hertil vandløbsmyndigheden. Hvis beplantningen er til hinder for evt. maskinel vedligeholdelse af vandløbet, kan vandløbsmyndigheden foretage nødvendig udtynding. 4 Ejere eller brugere af arealer langs vandløbet, skal uden erstatning tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner samt disses arbejde langs vandløbets bredder. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 m bredt. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende må ikke uden kommunens tilladelse anbringes vandløbets øverste skråningskant nærmere end 8 m og rørledningers midte nærmere end 5 Træer og buske med særlig vandsøgende rødder, som f. eks. pil og poppel, skal anbringes i en større afstand og sådan, at der ikke kan ske indtrængning af rødder i rørene. Kommunen kan kræve, at nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal forsynes med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug for transport af materiel, der bruges ved vandløbets vedligeholdelse. 5 Der skal, i henhold til afstandskravene herfor, opsættes forsvarligt kreaturhegn på arealer, der bruges til afgræsning for løsgående husdyr, hvis disse medfører skader på vandløbet eller dets omgivelser. Tvivlstilfælde afgøres af kommunalbestyrelsen. 6 Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, gødning, sprøjtemidler eller andre væsker, der kan forurene eller foranledige aflejringer i vandløbet. Ved spuling af dræn eller anden aktivitet må det okkerholdige vand ikke tilledes vandløbet, men skal enten samles op, eller pumpes op og spredes på de tilstødende marker. 7 De tilgrænsende lodsejere kan uden tilladelse pumpe vand op fra vandløbet til husdyrvanding med mulepumpe eller vindpumpe. 13

14 8. Vedligeholdelse 1 Generelt Vandløbet foranstaltes vedligeholdt af Ringkøbing-Skjern Kommune og Holstebro kommune, der som vandløbsmyndighed afgør, om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal de ulemper som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordels på begge sider af vandløbet. Lodsejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse til vandløbsmyndigheden. 2 Grødeskæring Der skæres grøde efter behov, normalt 2 gange årligt. Grøden skæres i en bugtet strømrende, således at der efterlades grødepartier og grødebræmmer langs vandløbets sider. På strækninger af vandløbet der eventuel er bredere end de regulativmæssige bestemmelser, må bredden af den afskårne grøde dog højst udgøre 2/3 af den regulativmæssige bundbredde. Grøde der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund samt følge vandløbets dybeste steder. Hvis de miljømæssige forhold taler for det, og det ikke er i strid med, eller til væsentlig gene for de afvandingsmæssige forhold, kan grødeskæring undlades helt eller delvist. Efter anmodning kan der undtagelsesvis iværksættes ekstra grødeskæring på udvalgte strækninger, hvis stor grødevækst, sammenholdt med den aktuelle afstrømning, forårsager en højere vandstand end normalt. Grødeskæring foretages med grødeskærerbåd, mejekurv, le eller lignende håndbåret redskab. Hvor vandløbet skæres med le eller håndbåren motorredskab, kan grødeskæring helt eller delvis udføres med mejekurv, hvis tilgroning af vandløbet sker med arter, der umuliggør eller er urimelig svære at skære som håndarbejde. Ejeren eller brugeren af de tilstødende arealer er pligtige til at modtage afskåret grøde. Såfremt vandløbsmyndigheden vælger at lade grøden drive sammen til opsamling på hensigtsmæssige steder, og den samlede grødemængde er ud over hvad der umiddelbart kan oplægges, vil den blive fjernet. Hvor adgangsforhold, terrænforhold, bundforhold, lovlige beplantninger el. lign. forhindrer eller besværliggør arbejdet langs den ene side af vandløbet, kan arbejdet udføres fra samme side hvert år. 14

15 3 Kant- og bredvegetation, træer og buske samt fremmedlegemer Kant- og bredvegetation skæres kun, hvor vandløbsmyndigheden skønner, at der er behov for dette, af hensyn til de afvandingsmæssige interesser eller hensynet til brinkernes stabilitet. Nedhængende grene eller træer som er til gene for afstrømningen eller vedligeholdelsen kan fjernes. Ejeren eller brugeren af de tilstødende arealer er pligtige til at modtage afskårne grene eller fældede træer, uanset på hvilken side af vandløbet afskæringen har fundet sted eller bevoksningen har været rodfæstet. Tilsvarende gælder for evt. fremmedlegemer opsamlet fra vandløbet. Oplagt materiale skal fjernes af ejeren eller brugeren af de arealer hvorpå de er oplagt, og må ikke henlægges således at der er fare for, at de tilbageføres vandløbet. 4 Oprensning Oprensning kan iværksættes, når vandløbets bund i gennemsnit ligger 15 cm over den regulativmæssige bund. Oprensning kan dog udelades såfremt vandløbets vandføringsevne er lige så god som i et vandløb med den anførte regulativmæssige skikkelse og et skråningsanlæg på 1. Ved oprensning må der ikke graves dybere end 15 cm under den regulativmæssige bund. Træer og buske der hindrer oprensningen kan fjernes. Grusbanker, uanset om beliggenheden heraf er over den regulativmæssige bundkote, må ikke fjernes, ligesom overhængende brinker, der kan virke som fiskeskjul, ikke må afrettes. Fylden fra oprensningen oplægges énsidigt skiftevis på hver sin side af vandløbet, men hvor adgangsforhold, terrænforhold, bundforhold, lovlige beplantninger e. lign. forhindrer eller besværliggør arbejdet langs den ene side af vandløbet, kan arbejdet udføres fra samme side hver gang. Ejeren eller brugeren er pligtige til at modtage det opgravede materiale og sprede det i et ikke over 10 cm tykt lag. Hvor der langs vandløbet findes diger, oplægges fylden på diget eller, alt efter fyldens beskaffenhed, i så tykt lag som muligt langs indvendig side af diget. Der ydes ikke erstatning for det areal, som medgår til oplægning af fylden, men vedkommende lodsejer har ret til at fjerne eller sprede den fyld, der ligger ud over digets vedtægtsmæssige dimensioner. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt materiale eller fyld, som skal fjernes eller spredes. 9. Tilsyn Tilsyn med vandløbet udføres af Ringkøbing-Skjern Kommune, med undtagelse af strækningen st st , hvor tilsynet (og vedligeholdelsen) udføres af Holstebro Kommune. 15

16 Andre der ønsker at deltage i syn af vandløbet, kan træffe nærmere aftale herom med kommunen. 10. Revision Dette regulativ kan til enhver tid tages op til revision, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne eller plangrundlag herfor. Vurdering af regulativets eventuelle revision skal senest være påbegyndt den 1. januar 2030, og under forudsætning af, at væsentlige strukturelle og/eller vedligeholdelsesmæssige ændringer har fundet sted i forhold til nærværende regulativmæssige bestemmelser, revideres dette. 11. Regulativets ikrafttræden Regulativet har i Ringkøbing-Skjern Kommune været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag i perioden fra den til den Regulativet er herefter endelig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd den Ringkøbing-Skjern Byråds vedtagelse af regulativet har været bekendtgjort i perioden fra den til den Regulativet har i Herning Kommune været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag i perioden fra den til den Regulativet er herefter endelig vedtaget af Herning Byråd den Herning Byråds vedtagelse af regulativet har været bekendtgjort i perioden fra den til den Regulativet har i Holstebro Kommune været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag i perioden fra den til den Regulativet er herefter endelig vedtaget af Holstebro Byråd den Holstebro Byråds vedtagelse af regulativet har været bekendtgjort i perioden fra den til den Regulativet træder i kraft efter vedtagelse i alle tre Byråd samt udløbet af efterfølgende bekendtgørelsesperiode. 16

17 Bilag 1 Redegørelse for kommunevandløbet Madum Å Vandløbsområde: Tim/Madum Å, Stadil Fjord Indledning Ved ændring af vandløbsloven i 1983 lov nr. 302 af 9. juni 1982 blev bestemmelserne om blandt andet vandløbsvedligeholdelsen ændret væsentlig, idet denne i større grad end hidtil skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser. Dette fremgår af lovens 1, formålsparagraffen, hvor det er anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, men at fastsættelse af og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning. Disse bestemmelser har den konsekvens, at reglerne om vandløbets anvendelse og vedligeholdelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, men skal fastsættes ud fra en afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet. Dette være sig afvanding, naturbeskyttelse, fiskeri, sejlads, jagt, v. og gerne i samspil, således at alle interesser i størst mulig omfang tilgodeses. Grundlaget for denne afvejning er bl.a. bestemmelserne i: Vandplan 2010 Artikel 3 i Fuglebeskyttelsesdirektivet Artikel 6, 12, 13 og 16 i Habitatdirektivet Regulativet er udarbejdet i henhold til: Lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, med senere ændringer til forskriften. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven De faktiske forhold. Ved kommunalreformen henover årsskiftet 2006/2007 blev amterne nedlagt og mange kommuner slået samme. Det medførte at Holstebro, Herning og Ringkøbing Skjern kommuner skulle administrere og vedligeholde de kommunevandløb, der var i de tidligere kommuner, samt de tidligere amtsvandløb. Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner fik således række forskellige regulativgrundlag, der var udarbejdet på hver sin måde. Dette smidiggør ikke tilrettelægningen af administrationen og vandløbsvedligeholdelsen, i overensstemmelse med hvert enkelt regulativ. 1

18 Begrundet heri revideres samtlige kommunale vandløbsregulativer, dels for at smidiggøre administrationen og vandløbsvedligeholdelsen og dels for at bringe de faktiske forhold omkring vandløbene i overensstemmelse med regulativet på en ensartet måde. Valg af vedligeholdelsesmåde I forbindelse med tidligere reguleringer af vandløbene, er disse ofte blevet fastlåst i, eller sikret en bestemt geometrisk skikkelse ved hjælp af faskiner, hvilke også er blevet brugt til sikring mod erosioner i sving. Faskinerne er nu gået til langt de fleste steder. Da vandløb af natur er dynamiske, vil det ikke være muligt at fastholde det i helt konkrete geometriske rammer med hensyn til bundkote, bundbredde og bundliniefald, uden en meget ressourcekrævende indsats, der stik imod intensionerne om hensyntagen til de miljømæssige interesser vil have en negativ indvirkning på vandløbskvaliteten. Undlader man derimod at fastholde et vandløb i helt bestemte dimensioner eller fastlåste rammer, men frit lader det arbejde, vil vandløbets naturlige fysiske og dermed biologiske variationer forbedres. Ud fra erfaringerne fra den hidtidige vedligeholdelse og regulativmæssige bestemmelser, har Kommunerne fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde administrative bestemmelser, der ikke tilstræber at fastholde vandløbet i en bestemt skikkelse, hvilket også medfører, at faskiner og faskinsikringer i sving ikke vil blive vedligeholdt. På baggrund heraf har Kommunerne besluttet at administrere vandløbet således, at der så vidt muligt opstår varierende fysiske forhold og en naturlig bund med høller og stryg. Antal grødeskæringer og tidspunkter herfor I tidligere regulativer var der fastsat et fast antal grødeskæringer samt terminen herfor. Erfaringer samt praksis viser, at både behovet for antallet af skæringer samt tidspunktet herfor svinger fra år til år og fra vandløb til vandløb. I de senere år er de afvandingsmæssige interesser, der knytter sig til de vandløbsnære arealer mange steder blevet mindre, hvilket også har givet sig udslag i, at lodsejere langs flere vandløbsstrækninger har rettet henvendelse til kommunerne med forslag om at reducere eller undlade grødeskæring. Med det nye regulativ er der åbnet op for en mere behovsorienteret grødeskæring. Planlægningsmæssigt grundlag Vandløbsmålsætninger Af vandplan 2014 fremgår de konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand. Nuværende faunaklasse og målet fremgår af regulativteksten. Generelt gælder: Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. 2

19 God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. Miljømålene for den økologiske tilstand er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer, og er i vandplan 2014 fastsat ud fra smådyrsfaunaen jf. nedenstående tabel Type Høj tilstand God tilstand Normal 7 6 eller 5 Blødbund 5 4 Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 er den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand dog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand i stedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (høj tilstand). Opnåelse af mindst god økologisk tilstand forudsætter også, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen kan vandre og sprede sig. For vandløb af en særlig type, blødbundstypen, der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bundmaterialet finkornet, betragtes tilstanden som god, hvis faunaklassen er 4 og som høj, hvis faunaklassen er 5. Størstedelen af vandløbene skal opfylde målet om god økologisk tilstand, mens en mindre del målsættes til et godt økologisk potentiale. I sidstnævnte tilfælde er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificerede. Målet for faunaklassen i disse er sat ved sammenligning med de naturlige vandområder, som de ligner mest, idet det her accepteres, at den eksisterende fysiske tilstand ikke ændres. Hvor tilstanden er ukendt, er målet fastsat til god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5 eller i blødbundstypen faunakasse 4. Vandindvinding Vandplan 2014 fastlægger, at vandindvinding ikke må påvirke, at vandområder ikke kan opnå deres miljømål eller at der kan ske en forringelse af tilstanden for disse vandområder. For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deres vandføring på over 5% samt 10-25% af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj tilstand og god økologisk tilstand. Den konkrete fastsættelse af den tilladelige påvirkning indenfor intervallet 10-25% vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. Hvor vandløbenes bundkote er under kote 0,00m skal evt. indvinding af overfladevand dog ikke medregnes i reduktionen. 3

20 Forhold til okkerloven Ifølge kortlægning over okkerpotentielle arealer, er nedenstående arealer i okkerklasse I, II og III langs vandløbet omfattet af lov om okker. Loven indebærer, at der ikke uden Kommunens tilladelse må udføres udgrøftning eller dræning på disse arealer langs vandløbet. På følgende strækninger, er de omgivende arealer omfattet af loven. Højre og venstre side svarer til, at vandløbet ses i nedstrøms retning (med strømmen) Strækning Højre side Venstre side st. 0 st x x 4

21

22

23

24

25

26