Oplæg til den fremtidige ældrecenterstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 OPLÆG Oplæg til den fremtidige ældrecenterstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune Byrådet Februar 2011

2 Ældrecenterstruktur Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indledning Formål og afgrænsning Tidligere erfaringer med nedlæggelse af ældrecentrene Faster og Stauning Data vedrørende kommunens ældrecentre Hvordan ligger Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til andre kommuner med hensyn til plejeboliger? Behovet for plejeboliger i fremtiden Andre forhold relateret til ældrecenterstrukturen Konklusion Bilag...17

3 Ældrecenterstruktur Side 3 1. Forord Byrådet besluttede i efteråret 2010, at der skulle nedsættes et strukturudvalg bestående af udpegede politikere. Strukturudvalget fik til opgave at udarbejde et debatoplæg om den fremtidige ældrecenterstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derefter skal der gennemføres dialogmøder rundt i kommunen. Politikerne vil herefter konkretisere oplægget yderligere og sende det nye oplæg i høring, inden Byrådet tager stilling til den kommende ældrecenterstruktur. Dette oplæg indeholder mange data om ældrecentrene, og de første overvejelser om en kommende ældrecenterstruktur, som Byrådet har gjort sig på en temadag den 12. januar Der er ingen tvivl om, at det er en vanskelig opgave at finde frem til den rette ældrecenterstruktur, da det er svært at spå om fremtiden, men også fordi at de data, som præsenteres i dette oplæg, kan pege i forskellige strukturretninger. Det er Byrådets håb, at mange vil deltage i dialogmøderne og være med til at opkvalificere dette første oplæg. 1. Indledning Oplægget vedrørende den fremtidige ældrecenterstruktur er opbygget på den måde, at der indledes med formål og afgrænsning, hvorefter følger tidligere erfaringer, data om kommunens ældrecentre, sammenligninger med andre kommuner, behovet for plejeboliger i fremtiden, andre forhold relateret til ældrecenterstrukturen samt en konklusion. Dataene beskrevet i oplægget er mangeartede og skulle gerne være med til at give en baggrundsviden i forbindelse med drøftelserne og dialogerne, der skal afholdes i foråret Det er dog vigtigt at påpege, at en del af dataene er et øjebliksbillede, samt prognoser som kommer med bud, der ligger en del år ude i fremtiden, skal opfattes som tendenser, da der er en vis usikkerhed forbundet med tal i prognosernes sidste år.

4 Ældrecenterstruktur Side 4 3. Formål og afgrænsning I de seneste år ofte ved de årlige budgetdrøftelser har ældrecenterstrukturen været berørt politisk. Byrådet besluttede som tidligere nævnt at ældrecenterstrukturen skulle have et tjek med følgende formål: 1. Byrådet ønsker at fastlægge fremtidens ældecenterstruktur som en langsigtet løsning. 2. Der skal foretages økonomiske overvejelser, herunder om de økonomiske midler skal omfordeles, og prioriteringerne derfor skal være anderledes. Ud over de 2 nævnte formål vil Byrådet også komme til at drøfte kvalitet og faglighed samlet set, når der skal tages stilling til den fremtidige ældrecenterstruktur. Afgrænsningen i oplægget vil være, at kommunens 16 ældrecentre vil blive beskrevet, mens de 3 selvejende ældrecentre og de 2 friplejehjem i kommunen ikke indgår i oplægget med få undtagelser. Byrådet har afholdt en temadag den 12. januar 2011, hvor de indledende drøftelser om den fremtidige ældrecenterstruktur blev foretaget. I den forbindelse var Byrådet af den opfattelse, at den nuværende køkkenstruktur bør bibeholdes. I oplægget nævnes plejeboliger, hvilket er boliger på ældrecentre. Alle ældrecentre og dermed plejeboliger har døgnbemanding. Plejehjem og ældrecentre bruges i oplægget som synonymer. 4. Tidligere erfaringer med nedlæggelse af ældrecentre i Faster og Stauning I den nye kommunes tid har Byrådet truffet beslutning om nedlæggelse af 2 ældrecentre, hvilket skete i april 2007 på grund af strukturelle besparelseskrav.

5 Ældrecenterstruktur Side 5 Det drejede sig om Faster Ældrecenter og Stauning Ældrecenter, samt 3 aflastningsboliger på Troldhede Ældrecenter. Valget af 2 ældrecentre, som skulle lukkes helt ned, skete efter Social- og Sundhedsudvalget havde besøgt de 7 ældrecentre, som havde været i spil (det var ældrecentret i Tim, Stadil, Troldhede, Faster, Hanning, Stauning og Hoven). Besøget indebar en dialog med beboere, pårørende, frivillige og personalet. Desuden var lukningen også begrundet i visse faktuelle data bl.a. af antallet af lokale beboere på de enkelte ældrecentre. Lukningen af ældrecentrene skulle være gennemført inden 1. april 2009, det vil sige, at der var ca. 2 år til at lukke de 2 ældrecentre ned. Efter den politiske beslutning, blev der indsamlet beboernes ønsker med hensyn til, hvor de gerne ville bo fremadrettet, og administrationen forsøgte at imødekomme disse ønsker. Nogle ønskede også at blive boende så længe som muligt, men en del af disse ændrede dog mening efter en periode. Samme proces blev anvendt over for personalet, hvor der blev spurgt om deres ønsker med hensyn til deres fremtidige arbejdsplads. Nogle ønskede dog selv at finde andet arbejde, enkelte gik på efterløn/pension, andre ville uddanne sig og den sidste gruppe afgav ønsker om at få arbejde på de andre ældrecentre. Herefter begyndte nedlukningsprocessen, hvor der løbende blev færre beboere og færre ansatte (sidstnævnte dog til en vis grænse). Erfaringerne viste, at der må påregnes 1 1½ år for at nedlægge et ældrecenter. 5. Data vedrørende kommunes ældrecentre De data, som fremlægges efterfølgende relaterer sig alle til data, som kan anvendes i debatten om ændringer i ældrecenterstrukturen. I bilag 1 vises et kort over de 16 ældrecentres beliggenhed i kommunen, der er med til at give et overblik over ældrecentrenes beliggenhed i forhold til hinanden. På de 2 følgende sider er der samlet en hel del data, som omhandler følgende:

6 Ældrecenterstruktur Side 6 1. Antal pladser på de enkelte ældrecentre. 2. Tilknyttede boliger til ældrecentrene. 3. Venteliste til ældrecentrene. 4. Antallet af ikke lokale borgere på ældrecentrene. 5. Udgift pr. ældrecenterplads i kr. 6. Restgælden i ældrecentrene i mio. kr. 7. Renoveringsbehov i kr. for perioden Renoveringsbehov i kr. for perioden Besparelse ved nedlæggelse. Ældrecentrenes rækkefølge er sket ud fra antal plejeboliger.

7 Ældrecenterstruktur Side 7 Ældrecentre Plejehjemmet H. Hoven Troldhede Tingager De Gamles Åstedparkens Hemmet Holmbohjemmet, Eskesensminde, Plejehjem Ældrecenter Ældrecenter, Hjem, Stadil Ældrecenter, Plejehjem Data vedr. Tim Hanning Borris Kloster ældrecentre Antal pladser heraf angives aflastningspladser i 11 * (0) 12 (0) 12 (0) 12 (1) 14 (1) 18 (1) 21 (1) 22 (2) parentes Tilknyttede boliger til ældrecentrene Venteliste Ikke lokale borgere på ældrecentrene Udgift pr. plads i 353 * * kr. Restgæld i 14,5 9,4 0 1,3 8,4 7,3 0 * 22,5 ældrecentrene i mio. kr. Renoveringsbehov i * * kr. for perioden Renoveringsbehov i Ukendt * * kr. for perioden Besparelse ved 3,0 2,9 3,1 3,2 3,1 4,0 4,6 5,0 nedlæggelse i mio. kr. Note * Tim Ældrecenter er placeret med 11 boliger, selvom de også har 16 ældreboliger, som ligner plejeboliger * Fælles Stadil-Tim beregning * Boligselskabet har ejerskabet * Ikke vurderet af Teknik

8 Ældrecenterstruktur Side 8 Ældrecentre Rindum Rosenlunden Holmegaard, Vorgod Centerparken Ældrecentret Ældrecentret Egvad Plejehjem Plejecenter, Ringkøbing Ældrecenter Ældrecenter, Enghaven, Fjordglimt, Plejehjem, Data vedr. Lem Videbæk Skjern Hvide Sande Tarm ældrecentre Antal pladser heraf angives aflastningspladser i 18 (6) 20 (10) 23 (10) 26 (1) 28 (6) 38 (4) 39 (7) 54 (6) parentes Tilknyttede boliger til ældrecentrene Venteliste Ikke lokale borgere på ældrecentrene Udgift pr. plads i 373 * * kr. Restgæld i 6,0 21,4 0 * 9,0 34,7 32,6 19,7 14,8 ældrecentrene i mio. kr. Renoveringsbehov i * 121 * kr. for perioden Renoveringsbehov i * 553 * kr. for perioden Besparelse ved * 5,3 * 5,8 6,2 9,1 8,9 12,9 nedlæggelse i mio. kr. Note * Rindum Holmegaard har fælles beregning * Boligselskab har ejerskabet * Vil blive nedlagt i 2013

9 Ældrecenterstruktur Side 9 Antallet af plejeboliger udgør 589 (inklusiv friplejeboliger og de selvejende institutioner) og svinger fra kommunale plejeboliger, hvor kommunen har 11 ud af 16 ældrecentre, som ligger under 23 plejeboliger. Kommunernes Landsforening har tidligere anbefalet, at ældrecentre minimum bør indeholde mellem pladser, hvis ældrecentrene skal være driftsøkonomiske. En del ældrecentre har aflastningspladser, men fra 1. januar 2012 vil der være etableret en ny aflastningsorganisation, så Egvad Plejehjem og Rindum Plejehjem vil være aflastningscentre for de komplekse aflastningsbeboere, mens et mindre antal aflastningspladser vil være fordelt på de fleste andre ældrecentre. Tilknyttede boliger til ældrecentrene betyder, at der ved mange ældrecentre ligger ældreboliger inden for en radius af ca. 100 meter. Der er i alt 393 tilknyttede ældreboliger, hvor Hoven Plejehjem har 0 tilknyttede ældreboliger, mens f.eks. Ældrecentret Enghaven i Skjern har 77 ældreboliger. Nogle af disse tilknyttede ældreboliger bliver betjent af ældrecentrene, og visse af beboerne benytter enkeltstående aktivitetstilbud på ældrecentrene. Ventelisten til kommunens plejeboliger udgør 27 personer og 51 personer, hvis de 3 selvejende institutioner medinddrages. Ventelistens størrelse har igennem de seneste år været meget konstant, idet der har været mellem personer på venteliste. Disse 51 personer har alle ønsket et bestemt plejehjem, som de ønsker at flytte ind på. Lovgivningen giver personer, som er visiteret til en plejebolig, ret til at komme på et af kommunens ældrecentre inden for 2 måneder. Denne garanti gælder ikke, såfremt man kun ønsker at komme på et eller flere navngivende ældrecentre. Der er ingen personer, som er på garantiventelisten. For tiden er der ingen plejeboliger, som har stået tom i 2 måneder eller mere.

10 Ældrecenterstruktur Side 10 Antallet af ikke lokale borgere på ældrecentrene er foretaget ud fra en individuel og konkret vurdering, hvor der er taget udgangspunkt i borgerens adresse inden indflytning på det valgte ældrecenter. En del ældrecentre har mange beboere, som kommer udefra. De 3 ældrecentre, som har flest ikke lokale beboere er følgende: Tingager har: 9 ud af 12 (75 %) Hoven har 8 ud 12 (67 %) Åstedparken har 11 ud af 18 (61 %) Udgift pr. ældrecenterplads ligger i intervallet kr. I denne beregning er ikke medtaget køkkenudgifterne. Der er mange forklaringer på, at udgifterne pr. plads svinger kr. Der kan bl.a. peges på, at de 4 mindste centre alle får et årligt tilskud, da de har sværere ved at få vagtplanerne til at nå sammen i forhold til de større ældrecentre, som i højere grad kan opnå stordriftsfordele. Den gennemsnitlige udgift pr. ældrecenterplads er på kr., hvor de mindste ældrecentre ligger over denne pris. Restgælden i ældrecentrene Nogle ældrecentre har en restgæld på 0 kr., hvilket enten hænger sammen med, at der ingen gæld er (Troldhede Ældrecenter) eller ældrecentrene ejes af et boligselskab (Hemmet og Holmegaard i Ringkøbing). De andre ældrecentre har en restgæld mellem kr kr. Restgældens størrelse er visse steder påvirket af ombygninger inden for de seneste år samt alder og størrelse. I tilfælde af indfrielse af gælden på et eller flere ældrecentre, så kan beløbene ændre sig på grund af den gældende kursværdi og hvilke lån, der er i de forskellige ældrecentre. Renoveringsbehovet for ældrecentrene er vurderet og beregnet af kommunens tekniske afdeling.

11 Ældrecenterstruktur Side 11 Det eneste ældrecenter, hvor der ikke er foretaget en ajourført beregning er Troldhede Ældrecenter, hvor det anførte tal på kr. i perioden er gamle tal. De højeste renoveringsbehov i perioden er Åstedparken og Holmegaard, mens det i perioden er Enghaven og Centerparken. Besparelsen ved nedlæggelse af ældrecentre er anslået til at ligge i intervallet 2,9 12,9 mio. kr. afhængig af ældrecentrenes størrelse, og hvor Hoven Plejehjem giver det mindste provenu. Det skal bemærkes, at såfremt ældrecentrene sælges, kan der spares ca kr. ekstra pr. ældrecenter, da der så ikke vil være udgifter til el, varme, forsikringer m.m. Der er ligeledes afsat et beløb til højere udgifter i hjemmeplejen, såfremt et eller flere ældrecentre nedlægges, og der dermed bliver færre plejeboligbeboere, og derved flere brugere i hjemmeplejen. 6. Hvordan ligger Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til andre kommuner med hensyn til plejeboliger? I bilag 2 vises et Danmarkskort, hvoraf det fremgår, at Ringkøbing-Skjern Kommune ligger meget højt for så vidt angår antal ældreboliger og plejeboliger. Kommunen har 122 boliger pr ældre på 65 år eller derover (2009-tal). Betragtes plejeboligdelen scorer kommunen ligeledes højt og ligger på 61 pladser pr ældre på 65 år eller derover. Nedenfor ses en sammenligning med sammenlignelige kommuner, regionens gennemsnitskommune og hele landets gennemsnitskommune. Endvidere viser oversigten også, at Ringkøbing-Skjern Kommune har 61 plejeboliger mere end sammenligningsgruppen, 44 plejeboliger mere end gennemsnitskommunen i Region Midtjylland og hele 92 plejeboliger mere end gennemsnitskommunen i hele landet. Kommunen ligger derfor markant over andre kommuner med hensyn til plejeboligpladser.

12 Ældrecenterstruktur Side 12 Det skal dog bemærkes, at der i denne beregning ikke er taget højde for andre kommuners plejeboligbeboere, som bor på ældrecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune (der henvises til side 13 i dette oplæg). Antal plejeboliger m.v. pr ældre Forholdsvis flere antal pladser i Ringkøbing- Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern 60,7 0 Kommune Sammenligningsgruppen 54,8 61 pladser Regionen Midtjylland 56,4 44 pladser Hele landet 51,8 92 pladser Kilde: ECO-nøgletal fra Der er også foretaget en sammenligning med de omkringliggende kommuner (Varde, Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande). Oversigt over antal og størrelse af ældrecentre/plejehjem i andre kommuner * Antal enheder med: boliger boliger boliger boliger 23+ boliger I alt Varde Lemvig Struer Holstebro Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern I alt Note * Tallene er inklusiv de selvejende institutioner. Af denne oversigt ses, at Struer Kommune og Holstebro kommune er langt fremme med hensyn til at omstrukturere deres ældrecenterstruktur. Struer Kommune har slet ingen ældrecentre under 19 plejeboliger og Holstebro Kommune har kun 2 under 23 boliger, hvilket svarer til 17 % af kommunens ældrecentre.

13 Ældrecenterstruktur Side 13 I modsætning til Holstebro kommune har Ringkøbing-Skjern Kommune 58 % af ældrecentrene, som er under 23 plejeboliger, og dermed er Ringkøbing-Skjern Kommune den kommune, som har flest ældrecentre under 23 plejeboliger. 7. Behovet for plejeboliger i fremtiden Kommunernes Landsforening (KL) har i et notat fra 2010 peget på de faktorer, som kommunen bl.a. bør være opmærksomme på, når det fremtidige behov for plejeboliger skal vurderes. Det drejer sig bl.a. om følgende faktorer: 1. Befolkningsudviklingen, speciel for de over 80-årige, da de er mest plejekrævende. KL forventer, at efter 2015 vil antallet over 80-årige begynde at stige markant på landsplan. 2. Plejeboligbehovet afhænger i høj grad af funktionsevnen. 3. Ventelisternes tendenser. 4. Flyttemønstre både inden for kommunen og mellem kommunerne. Ringkøbing-Skjern Kommune har i maj 2009 foretaget en vurdering af behovet for plejeboliger i fremtiden. Arbejdsgruppen, der arbejdede med opgaven, kom frem til, at kommunen her og nu og 5 år frem ikke vurderes til at have behov for yderligere plejeboliger. Det har vist sig indtil begyndelsen af 2011 at være korrekt, hvilket bl.a. kan ses af ventelisten, som har ligget meget konstant de seneste år. Arbejdsgruppen anbefalede også et nyt ældrecenter i Ringkøbing til afløsning for Rindum Plejehjem og Holmegaard, og denne anbefaling har Byrådet fulgt, så kommunen for tiden arbejder med at opføre et nyt ældrecenter med 48 pladser og et nyt aktivitetscenter. Flyttemønstrene viser, at i 2009 er 94 personer flyttet fra kommunens landsogne til en af følgende byer Ringkøbing, Videbæk, Skjern, Tarm og Hvide Sande. I samme tidsrum er

14 Ældrecenterstruktur Side 14 der flyttet 13 personer den modsatte vej det vil sige fra de 5 omtalte byer til landsognene. Det antyder, at behovet for plejeboliger fremadrettet er størst i kommunens største byer. Befolkningsudviklingen ses af bilag 3, hvoraf der er angivet væksten af de 60-årige og derover i perioden Væksten i antallet af 60-årige og derover kan måske være et mindre fingerpeg om behovet for flere plejeboliger på sigt, men det er langt vigtigere at vurdere de kommende ældres funktionsevnenedsættelse, der er afgørende for tildeling af en plejebolig. 8. Andre forhold relateret til ældrecenterstrukturen Til hvert ældrecenter er der tilknyttet et antal frivillige, som yder adskillige timer til stor gavn for plejeboligbeboerne. Antallet af frivillige svinger fra 4 85 på de kommunale ældrecentre, og det medfører frivilligtimer pr. måned. Nogle få ældrecentre, som f.eks. Troldhede, Hoven, Stadil, Tim og Hemmet ligger i et randområde her forstået som relativ tæt på kommunegrænsen. Hvis et ældrecenter i et randområde nedlægges, så vil spørgsmålet være, om en eller flere af plejeboligbeboerne vil flytte til en by i en anden kommune f.eks. vil en Hovenplejeboligbeboer flytte til Sdr. Omme. Det vil afhænge f.eks. af familie- og vennerelationer, og hvor man kommer fra oprindeligt. En flytning ud af kommunen vil medføre en merudgift, det vil sige, at der skal betales for en plejeboligplads i tilflytterkommunen. Flyttemønstrene på tværs af kommunegrænserne sker i dag, og et øjebliksbillede viser, at 20 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune bor i andre kommuners plejeboliger. Modsat bor 48 beboere fra andre kommuner på de ældrecentre, der er beliggende i kommunen, herunder de selvejende institutioner og friplejehjem. Heraf bor de 23 beboere fra andre kommuner på Plejehjemmet Klokkebjerg.

15 Ældrecenterstruktur Side 15 Hvis der nedlægges ældrecentre, er det relevant at spørge, hvad bygningsmassen skal anvendes til. Umiddelbare idéer til fremtidig anvendelse kunne være: 1. Bygningerne kan sælges eventuel udlejes 2. Ældreboliger 3. Feriecenter for f.eks. handicappede og/eller ældrecenterbeboere 4. Anvendelse af andre kommunale fagområder 5. Behandlingstilbud f.eks. inden for misbrug 6. Specialplejehjem 7. Borgerhus Listen er ikke udtømmende, og der kan sikkert findes flere anvendelsesmuligheder. Oprettelse af friplejehjem er ikke nævnt som en ny anvendelsesmulighed ovenfor, idet nedlæggelse af et kommunalt ældrecenter og derefter oprettelse af et friplejehjem ikke ændrer på ældrecenterstrukturen, samt der er en risiko for, at en friplejehjemsplads er dyrere end en kommunal plejebolig. 9. Konklusion Byrådet har afholdt en temadag den 12. januar 2011 for bl.a. at drøfte ældrecenterstrukturen. Med udgangspunkt i signalerne fra Byrådet har Strukturudvalget efterfølgende udfærdiget dette oplæg, som skal anvendes til den offentlige debat. Byrådet er opmærksomt på, at i det relevante datamateriale om kommunens ældrecentre, er der materiale, som kan pege på en uændret ældrecenterstruktur, mens andre dele af materialet peger på en reduktion i plejeboligantallet i et vist omfang. Byrådet ønsker indledningsvis at undersøge konsekvenserne ved nedlæggelse af 4-5 af de mindste ældrecentre over en vis periode. Der er bl.a. lagt vægt på, at antallet af plejeboliger i kommunen ligger betydelig højere end gennemsnittet, uanset om man sammenligner med sammenlignelige kommuner, kommuner i Regionen eller kommuner på landsplan.

16 Ældrecenterstruktur Side 16 Endvidere lægges der vægt på, at de mindre ældrecentre er relativ dyrere end gennemsnitsprisen for kommunes plejeboliger. Derudover forventer Byrådet, at der ved nedlæggelse af et antal ældrecentre kan frigøres midler til kvalitetsforbedringer bl.a. på ældreområdet. Det er selvfølgelig altid svært at finde balancen for så vidt angår det rigtige antal ældrecentre og dermed antal plejeboliger. Det forventes, at Byrådet efter dialogperioden og alle interesserede har haft mulighed for at fremkomme med argumenter og holdninger til den fremtidige ældrecenterstruktur udarbejder et mere konkret oplæg, der sendes i høring, hvorefter den endelige politiske beslutning træffes.

17 Ældrecenterstruktur Side 17 Bilag 1. Kort over kommunes ældrecentre/plejehjem

18 Ældrecenterstruktur Side 18 Bilag 2. Nøgletal

19 Ældrecenterstruktur Side 19 Bilag 3. Befolkningsudviklingen i distrikterne for de 60-årige og derover. Antal personer Ændring Antal % Holmsland ,0 Hvide Sande ,3 Tim ,7 Hee ,0 Stadil-Vedersø ,8 Ringkøbing ,8 Lem ,6 Højmark ,1 Videbæk ,2 Spjald ,2 Vorgod ,4 Fjelstervang ,4 Troldhede ,6 Rk. Mølle ,7 Stauning ,3 Skjern ,4 Faster ,8 Borris ,7 Tarm ,2 Bork ,2 Ådum , ,4