Evaluering af understøttende undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af understøttende undervisning"

Transkript

1 Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget på mødet 3. marts 2015 besluttet en tidsplan for evaluering og opfølgning på forskellige elementer i reformen. Det blev bl.a. besluttet at understøttende undervisning og den åbne skole skal evalueres i efteråret Evalueringen af understøttende undervisning er nu gennemført og resultaterne af evalueringen præsenteres nedenstående. Evalueringen af den åbne skole gennemføres ultimo 2016 og primo Evalueringen forventes politisk godkendt i marts Evalueringsdesign formål og metode Skoleudvalget har tilbage i 2014 besluttet en række principper for evalueringsarbejde. Principperne er: - Evaluering er fremadrettet og lærende (Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager til, at vi løbende justerer indsatsen i forhold til de langsigtede mål. Resultaterne anvendes med henblik på at justere kommende praksis. Vi evaluerer for at blive bedre og gøre det bedre. - Evaluering er involverende (Vi skaber rammer for, at alle kan spille en aktiv rolle i egen målsætning og evaluering. Evalueringsresultater analyseres i dialog mellem de involverede parter. Læringssamtalen anvendes som redskab i lærings- og udviklingsprocesserne.) - Der følges systematisk op på evaluering (Evaluering har værdi, når den viden der indsamles bruges. Vi følger op på evalueringsresultater med henblik på justering af indsatser. Evalueringer skal have værdi og give mening.) Evalueringen af understøttende undervisning har taget udgangspunkt i ovenstående principper. Evalueringen af understøttende undervisning har, med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål, sat fokus på kvaliteten i den understøttende undervisning fra forskellige perspektiver i skolevæsenet: - Hvilke pædagogiske perspektiver finder hhv. lærere og pædagoger i den understøttende undervisning? - Hvad karakteriserer de gode forløb i den understøttende undervisning? o Hvad karakteriserer herunder de gode pædagogfaglige forløb i den understøttende undervisning? - Hvordan skaber man en god faglig sammenhæng mellem den understøttende og den øvrige undervisning? - Hvad er det særlige ved understøttende undervisning i et elevperspektiv? Evalueringen har bestået af tre dele: Del 1: Kortlægning Indledningsvis har der været fokus på at få skabt et overblik over, hvordan skolerne har organiseret understøttende undervisning. Derfor er der gennemført besøg på i alt 6 skoler. På hver af skolerne er der optaget en kort film om, hvordan understøttende undervisning er organiseret på denne skole. Der har i udvælgelsen af skolerne været tilstræbt at finde så forskellige organiseringer som muligt. Del 2: Fokusgruppeinterview Der er gennemført fokusgruppeinterview med lærere, pædagoger og skoleledelsesrepræsentanter. Der har 1

2 i interviewene været fokus på deltagernes holdning til organisering af understøttende undervisning, pædagogiske muligheder/begrænsninger, samarbejde om den understøttende undervisning, roller i den understøttende undervisning, det læringsmæssige udbytte og sammenhæng til fagdelt undervisning. Del 3: Elevperspektivet For at belyse elevernes syn på understøttende undervisning har udvalgte elever på tre skoler taget billeder af, hvad de anser for at være god understøttende undervisning. I et videointerview med den enkelte elev blev billederne uddybet. I alt 12 elever har indgået i elevperspektivet. Evalueringens validitet Det har været tilstræbt i de forskellige evalueringsdele at sikre en vis spredning i de skoler, der har deltaget. Hele evalueringen repræsenterer således synspunkter fra i alt 25 skoler. Den lærer, pædagog eller leder, der har deltaget i undersøgelsen har skullet forholde sig til spørgsmålet ud fra egen synsvinkel og har dermed ikke skullet repræsentere skolen. Undersøgelsen er derfor heller ikke nødvendigvis repræsentativ i forhold til understøttende undervisning generelt i Aalborg Kommune. Den lovgivningsmæssige ramme om understøttende undervisning Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter m.v., der er kendetegnet ved: at have direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller at sigte bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Der er ikke centralt formuleret særskilte Fælles Mål for understøttende undervisning. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Pædagoger og andet personale inddrages i undervisningen i en understøttende rolle i forhold til undervisningen i folkeskolens fag og emner samt temaer i børnehaveklassen. Dermed er det læreren eller børnehaveklasselederen, der har ansvaret for at sikre, at også den understøttende undervisning leder frem mod Fælles Mål for fagene, emner og temaer. 2

3 Del 1: Kortlægning Kort beskrivelse af de skoler der medvirker i film om understøttende undervisning Nibe Skole Nibe Skole organiserer understøttende undervisning forskelligt alt efter om der er tale om indskoling, mellemtrin eller udskoling. I indskolingen organiseres understøttende undervisning ved, at der er bevægelsesbånd, fagligt træning og et timeløst fag om ugen. Skolen arbejder stadig med organisering og planlægningen af understøttende undervisning, og de har afprøvet forskellige modeller. Skansevejens Skole Understøttende undervisning på Skansevejens Skole tænkes som en mulighed for, at prøve noget nyt og anderledes. Dette er organiseret igennem valghold, som både varetages af pædagoger og lærere, og hvor fokus er på børnenes optagethed og interesse. Klarup Skole Understøttende undervisning i indskolingen på Klarup Skole består af tre lektioner om ugen per klasse, som varetages af pædagoger. Understøttende undervisning er placeret i ydertimerne. I understøttende undervisning arbejdes der med social træning, konfliktløsning og sprog. Vadum Skole Vadum Skole har afprøvet forskellige modeller, og organiserer understøttende undervisning således, at den lærer, som har klassen varetager understøttende undervisning. Skolen benytter sig af forskellige undervisningsmiljøer uden for skolen, men også af andre rum i skolen. Gistrup Skole Gistrup skole har som en del af deres understøttende undervisning et motions-/bevægelsesbånd på en halv time om dagen. Eleverne er med til at planlægge aktiviteten. Samtidig med at der er understøttende undervisning er 2 elever til læringssamtale. Sofiendal skole Teamene planlægger selv tiden til understøttende undervisning ud fra, hvad de ellers har fokus på i øjeblikket. Skolen er meget opmærksom på, at understøttende undervisning skal være foranderlig og at en del af undervisningen skal foregå uden for skolens traditionelle ramme. 3

4 Del 2: Fokusgruppeinterview Sammenfatning af interview med lederne Understøttende undervisning ses af lederne som en af de store landevindinger ved folkeskolereformen, men også som en ret stor udfordring planlægningsmæssigt. Understøttende undervisning giver skolerne mulighed for at lave undersøgende og eksperimenterende undervisning. Den giver mulighed for at differentiere undervisningen ved fx at lave særlige forløb for udvalgte elevgrupper. Flere af skolerne har fx tilrettelagt særlige undervisningsaktiviteter for drengene i den understøttende undervisning. Og så giver den mulighed for at skolerne kan arbejde intensivt med elevernes trivsel. Understøttende undervisning giver ligeledes mulighed for at etablere samarbejder i den åbne skole. Understøttende undervisning er helt central i forhold til at skabe en varieret skoledag for eleverne. Der er en række udfordringer. Der nævnes bl.a. Det er en udfordring, at der er relativt få timers understøttende undervisning på nogle klassetrin fx 4. klassetrin, hvor eleverne bl.a. har svømning som en del af understøttende undervisning. Tanken med understøttende undervisning er, at den skal give mulighed for at eleverne oplever en varieret skoledag. Flere af lederne oplever dog, at understøttende undervisning skemalægges på bestemte tidspunkter (samme tidspunkt hver uge) og dermed ikke giver den fleksibilitet for eleverne, som kunne ønskes. Understøttende undervisning giver nogle muligheder for at etablere samarbejde i den åbne skole men det opleves stadig som en udfordring at involvere foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder i skoledagen bl.a. fordi der er en række praktiske udfordringer i samarbejdet. Understøttende undervisning skal medvirke til at skabe sammenhæng i elevernes hverdag og eleverne skal opleve at der er sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Flere skoler oplever fortsat, at det er en udfordring at skabe denne sammenhæng. Det er en udfordring at finde en god model for, at lærere og pædagoger kan mødes og planlægge indholdet i den understøttende undervisning. Det opleves som en helt afgørende forudsætning for at skabe god kvalitet, at der prioriteres med planlægningstid. Der er enighed blandt lederne om, hvad god understøttende undervisning er. Det er når børnene er engagerede i undervisningen og fagligt og trivselsmæssigt udvikler sig, og når understøttende undervisning supplerer den fagdelte undervisning på en naturlig måde og hvor der er god sammenhæng for børnene. Understøttende undervisning må ikke blive et apendix til den fagdelte undervisning. Det vurderes af lederne som en styrke, at der ikke er en central læseplan det giver mulighed for at tilpasse forløb som er målrettet den enkelte skole eller udvalgte elevgrupper. Der er uenighed blandt de interviewede ledere om, hvorvidt understøttende undervisning har betydet større faglighed. Det der taler for det er bl.a., at skoledagen er blevet mere varieret. Til gengæld er der flere af de interviewede der er i tvivl om det, at skoledagen er blevet længere giver mere faglighed nogle elever profiterer af det i høj grad, andre gør i mindre grad. Tiden må vise, om fagligheden bliver bedre. Der er dog enighed om, at understøttende undervisning har haft positiv indflydelse på elevernes trivsel. Det begrundes bl.a. i, at der nu er mere tid til at arbejde med elevernes trivsel og at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er blevet tættere. Der gives i interviewene udtryk for, at der er god sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Der er ikke nær så meget fokus på at skabe sammenhæng mellem understøttende undervisning og aktiviteterne i DUS. 4

5 En væsentlig forudsætning for at lykkes med at skabe sammenhæng er, at lærere og pædagoger har mulighed for fælles planlægning. Her gives der fortsat udtryk for, at det er vanskeligt at finde tid og rum. Det opleves, at pædagogfagligheden er kommet mere i spil i skoledelen efter skolereformen. Pædagogerne har skullet finde deres ståsted i forhold til deres rolle i understøttende undervisning. Pædagogerne har en lang række kompetencer (fx viden om børnefællesskaber, trivsel, sociale kompetencer), som de skal byde ind med. Det er godt undervejs men kræver en kulturændring. Ifølge lederne skal pædagogerne blive bedre til at byde ind med deres kompetencer og lærerne skal give pædagogerne plads og lade være med at se pædagogerne som et vedhæng til læreren. Sammenfatning af interview med lærere Lærerne oplever, at den understøttende undervisning giver dem mulighed for fleksibilitet og variation i forhold til den fagdelte undervisning. På nogle skoler har de prioriteret at drøfte mål og indhold for den understøttende undervisning, og har udarbejdet årsplaner for den understøttende undervisning, så den kan bakke op om klassens faglige og sociale mål. Den understøttende undervisning giver mulighed for at inddrage eksterne aktører samt benytte forskellige undervisningsmiljøer. Lærerne benytter den understøttende undervisning til at komme i dybden med faglige emner og mulighed for at repetere så alle elever får optimalt udbytte af undervisningen. Lærerne er generelt positive over for den understøttende undervisning, der giver mulighed for at nå de faglige mål samt arbejde med at støtte eleverne socialt. Lærerne oplever på nogle skoler, at det er svært at få koordineret indholdet i den understøttende undervisning. Ofte er det tilfældigheder, der afgør, hvordan indholdet bliver. Det bliver ifølge lærerne sårbart, når lektionerne planlægges fra uge til uge, og det er den lærer eller pædagog der har overskud eller ide til indhold, der kommer til at styre indholdet i de næste lektioner. I de tilfælde bliver den understøttende undervisning brugt som brandslukker i en travl hverdag og den understøttende undervisning får ikke sammenhæng med den planlagte fagdelte undervisning og de sociale mål, der er opsat for elevgruppen. Ydermere påpeger lærerne, at teamsamarbejde og kommunikation er vigtigt for, at den understøttende undervisning kan fungere optimalt, men det er svært at prioritere samarbejdet grundet tidspres. Lærerne oplever, at den understøttende undervisning ofte kommer til at have sammenhæng med det fag, som læreren har i den fagdelte undervisning men typisk ikke til alle andre fag. Vikardækning der trækker lærere eller pædagoger ud af den understøttende undervisning opleves problematisk. Lærerne oplever samarbejdet med pædagogerne positivt. De anerkender pædagogerne for at have kompetencer inden for social træning af eleverne, og det er ofte disse kompetencer pædagogerne benytter i forhold til den understøttende undervisning. De udfordringer som lærerne har mødt i samarbejdet har været i forhold til planlægning og koordinering af undervisningen. Lærerne oplever ikke de store forskelle i om de underviser i understøttende undervisning eller fagdelt undervisning. Fordelen ved understøttende undervisning er, at det giver mulighed for længere forløb og for mere variation i undervisningen samt mulighed for at lave flere aktiviteter ud af huset. Indholdet i den understøttende undervisning afhænger meget af, hvilken lærer der varetager undervisningen. Læreren bruger de understøttende timer til at nå egne mål for det fag, han/hun underviser klassen i. Lærerne oplever de gode understøttende undervisningsforløb, når der er opstillet tydelige mål for undervisningen. Lærerne udtrykker, at samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne er udgangspunktet 5

6 for den gode undervisning. Det er vigtigt, at eleverne trives med de krav, der stilles i undervisningen, at de er trygge ved strukturen, og der er tydelig sammenhæng med den faglige undervisning. Den gode understøttende undervisning giver mulighed for at have fokus på elevernes faglige- og sociale udvikling. Lærerne oplever, at den understøttende undervisning bidrager positivt i forhold til at styrke elevernes læring og give dem et fagligt løft. Den understøttende undervisning benyttes også som optakt til kommende faglige forløb, og det er med til at gøre eleverne interesserede og læringsparate. Fordelen ved understøttende undervisning frem for flere fagdelte timer, er ifølge lærerne, at den understøtende undervisning er langt bredere. Målene for denne undervisning lægger sig ikke op ad et enkelt fag, men op ad hele elevens samlede læringsmål, og der er stor mulighed for at styrke eleven både fagligt og socialt. Lærerne oplever, at der er sammenhæng mellem den understøttende undervisning, som de varetager, og den fagopdelte undervisning, som de selv står for. De fleste lærere oplever, at der er udfordringer med at skabe bred fagligt sammenhæng grundet manglende tid til at koordinere opgaven. Resultatet af dette er, at flere lærere oplever, at mulighederne og ressourcerne i understøttende undervisning ikke udnyttes fuldt ud. Sammenfatning af interview med pædagoger Ifølge pædagogerne har den understøttende undervisning gjort, at pædagogerne er blevet mere synlige både fagligt og generelt. Flere af de interviewede giver udtryk for, at der er blevet et øget samarbejde mellem lærerne og pædagogerne. På nogle skoler er der fælles teammøder og fælles forberedelse mellem lærer og pædagoger. Det giver mulighed for, at den understøttende undervisning hænger sammen med den faglige undervisning samt mulighed for, at understøtte den enkelte elev i det, som der er behov for netop nu. Ifølge pædagogerne giver understøttende undervisning mulighed for at gå i dybden med/samle op på emner samt mulighed for at gøre noget andet end det skemalagte, og dermed give eleverne en varieret skoledag, og nå dem i det de er optaget af. Blandt de interviewede er der forskel på, om de på skolen har lavet læringsmål for understøttende undervisning nogle har, andre har ikke. Flere af de interviewede giver udtryk for, at tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning begrænses af, at der ikke er lavet rammer for fælles forberedelse og fælles teammøder. Det bevirker, at pædagogerne kommer til at mangle information om klassens faglige emner. Begrundelsen er, at det er svært, at få tid til, sammen med lærerne, at forberede og efterbehandle den understøtende undervisning. Den manglende forberedelse smitter ifølge pædagogerne af på børnene, der bliver urolige. Pædagogerne udtrykker, at der stor gensidig respekt mellem lærere og pædagoger. Lærerne er dygtige til at tænke alternativt i undervisningen og bruge de resultater, der skabes i den understøttende undervisning altså tænke det faglige anderledes. Lærerne har desuden været gode til at lade pædagogerne komme ind. Ifølge pædagogerne begynder man at se, at det virker, at det er blevet en fælles opgave. Ifølge pædagogerne kan det være en udfordring, at de har mange roller i forhold til eleverne. De har en rolle i understøttende undervisning, hvor de typisk har alle eleverne alene (og stiller krav til eleverne), en anden rolle i forbindelse med holddeling, hvor de er sammen med en børnehaveklasseleder eller en lærer og en tredje rolle i DUS-delen. Ifølge pædagogerne er det væsentligt, at de er tydelige omkring deres forskellige roller. Der gives dog udtryk for, at eleverne er rigtig gode til at navigere i det. Endvidere gives der udtryk for, at pædagogens deltagelse i indskolingen betyder, at elever og forældre bliver hurtigere trygge, fordi de både ser dem i undervisningstiden og DUS-tiden. Klare mål for den understøttende undervisning giver ifølge pædagogerne den gode undervisning. Eleverne er med understøttende undervisning kommet tættere på hinanden de kender hinanden på kryds og tværs 6

7 af klasser. De finder ud af, at der er plads til alle og bliver mere hjælpsomme overfor hinanden. God understøttende undervisning er ifølge pædagogerne forløb, hvor man har tiden til at få struktureret sine planer, hvor der ikke er indre uro, så man møder op og tænker åh nej hvad skal vi?. Der er mulighed for at hjælpe elever til at forstå den faglige del på en anderledes måde. Når der er klare rammer for den understøttende undervisning, kan eleverne begynde at tage vare på deres egen undervisningssituation, i stedet for at det er en pædagog eller lærer der skal fylde på. Når undervisningen rundes ordentligt af, bliver der en rød tråd for eleverne. Den understøttende undervisning kan ifølge pædagogerne ikke udrette mirakler. Men den kan give eleverne nogle metoder til at tilegne sig det faglige og være med til at gøre undervisningen sjov og varieret. Pædagogerne giver udtryk for, at de med understøttende undervisning har fået en større faglighed. Understøttende undervisning giver ifølge pædagogerne mere bevidste elever, der får udviklet deres sprog, giver dem lyst til at opsøge hjælp i forhold til faglighed. Den er med til at eleverne bliver mere bevidste om egen læring, de gør sig mere umage, og kan forklare deres valg de tør røre og gøre. Ifølge pædagogerne er det ofte en udfordring at skabe sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning, fordi det ikke er tilstrækkeligt koordineret, hvilke læringsmål der arbejdes efter og hvilket indhold der skal være. For pædagogerne er det vigtigt, at børnene kan se forskel på skole og DUS. I DUS en skal der være mulighed for at have aktiviteter med valgfrihed. Sammenfatning af elevperspektivet I denne del af evalueringen har der været fokus på elevperspektivet. Der er undersøgt, hvad elevernes oplever som værende god understøttende undervisning. Tre forskellige skoler har deltaget. Skolerne repræsenterer henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Der deltog i alt 12 elever. Ved dataindsamlingen blev den understøttende undervisning varetaget af pædagoger, lærere eller lærere og pædagoger. Eleverne havde til opgave at tage billeder af de situationer, som de oplevede som værende god understøttende undervisning. I et efterfølgende videointerview tog den enkelte elev udgangspunkt i de billeder, som de havde taget, og de uddybede de situationer, som de oplevede som værende god understøttende undervisning. Metoden var tænkt som en måde, hvorpå eleverne i det uddybende interview fik mulighed for at reflektere grundigere over og sprogliggøre deres billeder. Det er ikke muligt, at konkludere noget generelt på baggrund af den begrænsede mængde data, da det kun var et mindre antal informanter, som deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen kan alene vise nogle af de tendenser, som blev klarlagt gennem analysen. Eleverne peger i analysen på tre temaer, som de finder særligt vigtige i forhold til god understøttende undervisning. Det er det fysiske rum, medbestemmelse og social samvær på klassetrinnet og på tværs af årgange. Resultaterne kan give et fingerpeg om, hvad god understøttende undervisning er, da hovedparten af eleverne nævner temaerne i deres beskrivelser af god understøttende undervisning. I det efterfølgende vil de tre temaer blive uddybet. Det fysiske rum Eleverne giver udtryk for, at de ser en styrke i den vekselvirkning, der kan forekomme i at anvende andre fysiske rum end elevernes egne klasserum. Det kan både være eksterne læringsmiljøer i det omgivende samfund, men også skolens egne udearealer. Når der anvendes andet et kun det traditionelle klasselokale opleves undervisningen mere varieret og der gives plads og rum til såvel formel som uformel læring. 7

8 Medbestemmelse Eleverne oplever, at en blanding mellem elevernes egne valg og lærer- og pædagogstyring giver et godt læringsmiljø. Det sociale samvær på klassetrinnet og på tværs af årgange Eleverne oplever, at god understøttende undervisning ofte er, når de indgår i et læringsfællesskab med andre elever. Det er med til at fremme deres læring, når de arbejdede sammen, og har mulighed for at hjælpe og understøtte hinanden både fagligt og socialt. Anbefalinger På baggrund af de 3 evalueringsdele er der opstillet følgende anbefalinger til det videre arbejde: Anbefaling 1: Det er fortsat muligt med lokale løsninger, således at den enkelte skole beslutter, hvordan understøttende undervisning, i henhold til folkeskoleloven, udmøntes på skolen og på de enkelte klassetrin. Begrundelse for anbefalingen: det fremgår af analysen i interviewene, at skolerne tillægger den lokale frihed til at udmønte folkeskolelovens 16,1 stor betydning, da det giver mulighed for, at indtænke andre lokale initiativer og indsatser, så der dermed bliver helhed og sammenhæng i skolens daglige praksis. Anbefaling 2: Den enkelte skole opfordres til sammen med personalet at afklare, hvilke læringsmål der skal arbejdes efter i den understøttende undervisning. Begrundelse for anbefalingen: Både pædagoger og lærere efterspørger fælles retningslinjer mht. den understøttende undervisnings indhold og dermed konkrete læringsmål for undervisningen. Anbefaling 3: Ledelsen skaber rammer for, at personalet (herunder teamene) har mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere den understøttende undervisning, så der skabes sammenhæng med den fagdelte undervisning og elevernes alsidige udvikling Begrundelse for anbefalingen: Gennem analysen af interviewene fremgår det, at lærerne og pædagogerne efterspørger tydelige retningslinjer for, hvordan der i det daglige arbejde kan skabes sammenhæng mellem den understøttende undervisning, fagenes læringsmål og elevernes alsidige udvikling. Anbefaling 4: Skolerne videndeler om fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere den understøttende undervisning på samt om den indflydelse organiseringen får for at nå målene for den understøttende undervisning. Begrundelse for anbefalingen: Skolerne afprøver stadig forskellige modeller for organisering af den understøttende undervisning, og skolerne kan få nyttig viden om fordele og ulemper ved at tale sammen om dette emne. Anbefaling 5: Ledelsen er synlige (deltager i teammøder og i undervisningen) og er i løbende dialog med medarbejderne om læringsmålene, planlægningen og evalueringen af den understøttende undervisning. Begrundelse for anbefalingen: Medarbejderne efterspørger pædagogisk og didaktisk sparring i forhold til den daglige praksis. Anbefaling 6: I planlægningen af den understøttende undervisning tages der højde for, at undervisningen tilrettelægges så skoledagen bliver varieret og eksperimenterende. Begrundelse for anbefalingen: Understøttende undervisning er tænkt som et element i skoledagen der skal skabe variation og mulighed for eksperimenterende undervisning. Flere skoler oplever fortsat, at de ikke har fået den fleksibilitet i skoledagen, som muliggør en varieret skoledag for eleverne. 8

9 Anbefaling 7: I planlægningen af den understøttende undervisning er der fokus på elevernes medbestemmelse, samt mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af klasser og årgange. Det traditionelle læringsrum udvides til også at inddrage omverdenen. Begrundelse for anbefalingen: I elevernes videointerview fremgår det, at hovedparten af eleverne tillægger forskellige fysiske rum, elevmedbestemmelse og fagligt og socialt samvær på tværs af klasser meget stor betydning. Der er ikke lavet anbefalinger i forhold til de udfordringer, der nævnes om den åbne skole. Det skyldes, at der er igangsat en særskilt evaluering om netop den åbne skole. Danmarks Evalueringsinstitut har i foråret 2016 gennemført en tilsvarende evaluering af understøttende undervisning. Der er vedhæftet et kort resume af denne evaluering som bilag. 9

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere