Et tværfagligt udviklingsprojekt Udarbejdet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et tværfagligt udviklingsprojekt Udarbejdet af:"

Transkript

1 Et tværfagligt udviklingsprojekt Udarbejdet af: Vibeke Middelbo Sanne Winding Jesper Damm-Henrichsen Ulla Schwartz

2 Indholdsfortegnelse. Baggrund Formål med opgaven Sprog og bevægelsesgruppen Barnet med Downs syndrom - Kropslige problematikker - Medicinske problematikker - Kommunikative problematikker - Sociale problematikker - Sammenfatning Læringsmiljø Rammer for sprog og bevægelsesgruppen Didaktiske overvejelser - Undervisningsprincipper - Det åbne undervisningsprincip - Det lukkede undervisningsprincip - Underviser-rolle - Undervisningsform gruppe eller individuel Leg og læring Musik, og brugen af denne Planlægning og gennemførelse af et forløb Aktivitetsplaner og brug af tema i undervisningen Erfaringer med praksis Evaluering af arbejdet med sprog og bevægelsesgruppen Diskussion Perspektivering - Hvad er næste skridt i processen? Litteraturliste Bilag 1-6 2

3 Baggrund Skovagerskolen er en amtskommunal specialskole for børn med vidtgående psykisk og fysisk handicap ( 20.2 børn) 1. Her arbejder vi til daglig med elever med vidt forskellige diagnoser og problemstillinger. På skolen gennemføres forskellige former for undervisningsaktiviteter og træning, alt sammen for at stimulere elevens kommunikative, motoriske, kognitive, sociale og personlige udvikling bedst muligt. I august 2000 startede vi et tværfagligt udviklingsarbejde, der tog udgangspunkt i en gruppe elever med Downs syndrom, 5 børn i alderen 7-10 år. Elevgruppen blev valgt, fordi alle faggrupper oplevede de samme problemstillinger omkring denne gruppe elever. De havde svært ved at profitere af det almindelige undervisnings- og træningstilbud. Selv efter korte eller længerevarende individuelle tilbud var det vanskeligt at se tydelige fremskridt såvel motorisk som kommunikations- og udtalemæssigt. Samtidig var motivationen hos den enkelte elev og energien i de individuelle tilbud vanskelig at opretholde - både for elev og for personale. Resultaterne indenfor de forskellige fagområder stod ikke mål med indsatsen. Det var med udgangspunkt i ovenstående, at vi etablerede et tværfagligt tilbud én gang ugentligt 2. Det overordnede mål var at forbedre sproget/formuleringsevnen via kroppen med sang, leg og fysisk udfoldelse/stimulation. Teamet omkring elevgruppen bestod på dette tidspunkt af en ergoterapeut, en fysioterapeut, en talepædagog, en tandplejer og en lærer. Med denne tværfaglighed var det tanken, at eleverne kunne tilbydes et mere optimalt tilbud. De forskellige faggrupper kunne desuden få indsigt i hinandens faglige vinkler og derved tilbyde en mere koordineret indsats, der tog udgangspunkt i de væsentligste problemstillinger for netop denne gruppe elever. Der var mange idéer og intentioner med udviklingsprojektet blandt andet: - At arbejdet skulle foregå periodevis, og tilbudet skulle dække individuelle tiltag såvel som gruppeaktiviteter. - At vi skulle skabe en pædagogisk ramme, hvor eleverne fik mod til at udfolde og udtrykke sig i gruppen. - At eleverne skulle kunne etablere et tilhørsforhold til gruppen. - At eleverne oplevede et forum, hvor de fik mulighed for at være mere synlige og hørlige. I dagligdagens klassesammenhæng er det ofte vanskeligt for disse elever at komme til orde og bidrage med noget kommunikativt. - At eleverne kunne have glæde af hinandens initiativer og derved kunne imitere. Eller bare være en del af en gruppe og udvikle sociale kompetencer. I dag er der gået 4 år siden vi startede. Med denne opgave vil vi prøve at skriftliggøre vores udviklingsarbejde, vores teorigrundlag, vores praksis og vores erfaringer med arbejdet i sprogog bevægelsesgruppen. 1 Folkeskoleloven, Undervisningsministeriet. 2 Af ressourcemæssige årsager er det kun muligt i dette omfang. 3

4 Formål med opgaven Formålet med opgaven er at beskrive et tværfagligt tilbud til elever med Downs syndrom på Skovagerskolen. Tilbuddet har vi valgt at kalde sprog- og bevægelsesgruppen. Vi vil belyse de af elevernes problemstillinger, vi har valgt at arbejde med. Derudover vil vi beskrive vores valg af fagligt indhold og pædagogiske metoder for derefter at beskrive vores praksis, hvor vi vil komme omkring planlægning og gennemførelse af et forløb. Sluttelig vil vi perspektivere det fremtidige arbejde i sprog- og bevægelsesgruppen. Samtidig har formålet med denne opgave også været at skriftlig gøre og dokumentere vores udviklingsarbejde og endvidere videreformidle og forhåbentlig inspirere andre. Sprog og bevægelsesgruppen Gruppen består i dag af syv elever med Downs syndrom, 4 drenge og 3 piger. Eleverne er i alderen 8 13 år. Barnet med Downs syndrom fødes med en normal størrelse hjerne, men væksten er mindre og modningsprocesserne sker langsommere. Den sene modning af hjernen har naturligvis stor indflydelse på barnets udvikling generelt. Eleverne har alle problemer i deres kommunikative udtryk og med at formulere sig og indgå i en dialog. Omgivelserne har ofte problemer med at forstå eleven, da de sproglige elementer som tonefald, betoning og sætningsmelodi ikke beherskes. Eleverne anvender andre former for støtte for kommunikation så som Tegn Til Tale og brug af billeder/boardmaker billeder. De har ikke kun problemer med det talte sprog, men også manglende kropsbevidsthed. Det kan hæmme brugen af stemmen, mimikken og de mundstillinger, der styrer det talte sprog. Dette kan resultere i, at de har svært ved at opfatte og sende signaler i den nonverbale kommunikation. Den motoriske udvikling kan ligeledes være påvirket, hvilket betyder at deres bevægelses erfaringer og kvaliteten i deres motoriske udfoldelser bliver begrænset. Børn med Downs syndrom har altså en række vanskeligheder, der er gældende for dem alle, og som kan være mere eller mindre fremtrædende hos den enkelte. Selvom gruppen udelukkende består af elever med Downs syndrom, repræsenterer den også mange forskellige personligheder. Der er generte elever, elever med drive og initiativ, elever med mange sociale kompetencer og elever med få. Der er elever, der bruger det verbale sprog mere end andre. Alt i alt en gruppe elever der trods fælles diagnose er meget forskellige. 4

5 Barnet med Downs syndrom ( Hjalgrim et al, 2001 og Annerén et al, 1998, Lykkebo 2001) Downs syndrom blev påvist af den franske læge Jerome Leune i 1958 (Krasilnikoff, 1997) 3. Mennesker med Downs syndrom er født med en kromosom fejl, der resulterer i forskellige vanskeligheder. En del af vanskelighederne er meget karakteristiske for mennesker med Downs syndrom. For at få et bedre overblik, har vi valgt at inddele disse i følgende kategorier: Kropslige problematikker: - Nedsat hørelse hos %. - Hjertefejl hos ca. 50 %. - Øjenproblemer i form af skele tendens og lang/nærsynethed. - Mangelfuld motorisk udvikling. - Nedsat muskelspænding. - Hypermobilitet. Medicinske problematikker: - Lavt stofskifte. - Infektionstendens. - Epilepsi hos 10 %. - Glutenintolerance. Kommunikative problematikker: - Hypoton mund- og kindmuskulatur. - Mangelfuld artikulation og stemmebrug. - Mangelfuld betoning og sætningsmelodi. - Fattig mimik. - Forståelses- og sprogproblemer. - Vanskeligt ved at tolke og udtrykke verbale beskeder - Auditive vanskeligheder. Sociale problematikker: - Manglende social kompetence. - Koncentrationsbesvær. - Manglende initiativ og indlevelsesevne. - Manglende motivation. Ofte hænger mange af disse problematikker tæt sammen. Den ene har eksempelvis betydning for den anden, og fælles danner de måske årsag for den tredje. Vi har prioriteret at arbejde med og beskrive nogle af områderne frem for andre. På grund af de rammer vi har i vores praksis, har det ikke været muligt at gøre en indsats på alle områder. De medicinske problematikker vil derfor ikke blive yderligere omtalt, ligesom den nedsatte hørelse, hjertefejl og øjenproblemerne ikke vil blive beskrevet nærmere. 3 Syndromet er kendetegnet, ved at man har et helt kromosom 21 for meget (trisomi 21) og har derfor i alt 47 kromosomer imod de normale 46. (kilde: På vej ) 5

6 Kropslige problematikker. Enhver bevægelse skal initieres og planlægges. Det er i første omgang hjernens arbejde, der kræver kognition, motivation og erfaring. Når en bevægelse er planlagt og skal udføres, kræver det et neuromotorisk arbejde i forhold til aktivering af muskler, tilpasning af kraft, præcision og koordination. For at dette kan lykkes, kræves det, at hjernen hele tiden får oplysninger fra sanseapparatet omkring forholdene i kroppen, så der kan korrigeres og tilpasses, således at bevægelsen lykkes (perception). At percipere betyder, at de modtagne impulser bearbejdes. Hjernen registrerer, fortolker, samordner og responderer på sanseimpulserne. Motorisk aktivitet kræver med andre ord et velfungerende dynamisk system bygget op omkring nervesystemet, sanseapparatet og muskulaturen. Grundet den mangelfulde udvikling og sene modning af hjernen hos barnet med Downs syndrom ses der tydelige problemer blandt andet i forhold til motorikken. Den motoriske udvikling er forsinket og i nogle tilfælde ufuldstændig børnene har ikke forudsætningerne for at udvikle sig normalt. Det betyder, at deres bevægelseserfaring og kvaliteten i deres motoriske udfoldelse er umoden og ofte mangelfuld, hvorved deres sanseapparat ikke bliver stimuleret tilstrækkelig. Børn med Downs syndrom har ofte medfødte skader i sanseorganerne (auditivt, visuelt samt taktilt). De skal stimuleres som andre børn, men forskellen er, at de har brug for mere tid. Aktiviteterne skal foregå over en længere periode, fordi barnet har svært ved at opfatte og bearbejde de sanseindtryk, det får. Denne manglende bevægelseserfaring har selvfølgelig også negativ betydning for kendskab til og fornemmelse af egen krop. Børnene karakteriseres som værende langsomme, have lang reaktionstid og et lavt aktivitetsniveau. Det lave aktivitetsniveau og den manglende kropskontrol har også indvirkning på deres kondition generelt. De får ikke rørt sig nok til at opretholde en almen kondition. Derudover har børn med Downs syndrom typisk en lav muskeltonus og hypermobile led, to faktorer der også indvirker på evnen til at mestre bevægelser og kvaliteten deraf. Der ses ofte manglende stabilitet og styrke, der sammen med de andre faktorer har indvirkning på kropsholdningen. Hypermobile led glider ud i yderstillinger, og den lave muskeltonus og manglende stabilitet/styrke underbygger dette. Dermed ses ofte nedsunken fodrand, overstrakte knæ, fremadkippet bækken og øget kyfosering af thoracalcolumna 4. En uhensigtsmæssig kropsholdning i forhold til bevægelse og respiration, men også i forhold til kroppens biomekaniske forhold, der ikke er skabt til denne anormale holdning. Kommunikative problematikker: (Høyem og Isene, 1995, Jensen og Lykkebo, 1999, Johansson, 1989, 2000) Sproget, ordene og talen er i de første leveår underordnet de øvrige udviklingsområder. Vi lærer sproget gennem vores sanser. Vi ser, føler, lugter, smager, hører vi bevæger os, forstår, får erfaringer, bliver forstået og handler. For at denne almene udvikling skal kunne blive mere og mere sprogligt præget, mere og mere intellektuel, er den afhængig af miljøet i bred forstand (familie, omgivelser, samfund m.m.) og af en hensigtsmæssig hjernefunktion. 4 Krumning af den øverste del af ryggen. 6

7 Sprogindlæringen er en kreativ proces, hvor det enkelte barn på mange forskellige måder opbygger (konstruerer) sit sprog helt fra bunden (konstruktivistisk sprogsyn). Sprogudviklingen sker normalt gennem øret, ved at barnet lærer at forbinde bestemte lydindtryk med bestemte oplevelser. Ved gentagelse bliver lydindtrykkene efterhånden symboler for forskellige begreber. Langsomt lærer barnet hele sprogets system, leddelingen til talen, sammensætningen af små enheder til større enheder, sproglyde til sprogtegn til ord og hele sætninger. Sprogudviklingen hos børn med Downs syndrom afviger i tid, kvantitet og kvalitet fra normaludviklingen. Dette kan have mange forklaringsgrunde. Årsagen til talevanskelighederne findes blandt andet i de hypotone 5 oralmotoriske forhold. Muskulaturen, og de ledbånd der holder kæbeleddet på plads, kan være slappe, og det kan medføre, at barnet holder munden åbent og skyder hagen fremad. Mundhulen er hele taleapparatets rum og ændrede forhold der, har selvfølgelig betydning for artikulationen. Artikulationen 6 bestemmer indirekte lydens kvalitet. Den fremmes af underkæbens, læbernes, tungens og svælgets bevægelser. Hos Børn med Downs syndrom kan ganen være høj og smal, og tungen kommer derfor til at mangle afgrænsning opadtil. Tungen er ofte hypoton, og man ser, at den kan være ekstrem bevægelig uden for munden, hvorimod den ofte er passiv inde i munden. Med en hypoton tunge og en høj og smal gane får barnet med Downs syndrom svært ved at finde artikulationsstederne, og udtalen bliver svær at forstå. Generelt har børn med Downs syndrom en hypoton mund- og kindmuskulatur. Det har betydning for deres mimik, der ofte er fattig i udtryk. Der ses ofte manglende læbelukke, og børnene kan samtidig have en lidt tynd, smal og stram overlæbe, der vanskeliggør læbelukket. Mange børn med Downs syndrom har desuden ændrede anatomiske forhold omkring mundområdet. De har snævre luftveje i næsen og eventuelt polypper, som vanskeliggør luftpassagen. Det betyder, at de ofte mundånder, og det afspejler sig i deres krops- og hovedholdning. Der ses øget rygkrumning samt bagudrettet hovedholdning. Ifølge Castillo Morales 7 vil der hos børn med Downs syndrom, oftest være åndedræts- og vejrtrækningsproblemer. Vejrtrækningen er kort, overfladisk og uregelmæssig, hvilket får indvirkning på lydkvaliteten af talen. Børn med Downs syndrom har svært ved at få taleproduktionen i gang dels på grund af ovenstående men også på grund af deres afvigende hjernefunktion. Deres afvigende hjernefunktion har indvirkning på udviklingen af deres sproglige kompetence. Det er kendetegnende, at børn med Downs syndrom har vanskeligt ved motorisk at planlægge talen. De har svært ved at kontrollere deres neuromuskulære system med en sådan præcision, at talen bliver mulig at opfatte. 5 Nedsat spænding i muskulaturen. 6 taleorganernes bevægelser ved dannelse af sprog, lyd og udtale. 7 Rudolfo Castillo Morales, Argentinsk rehabiliteringslæge og fysioterapeut. Bilag 1 7

8 Der mangler oralmotoriske feedbackmekanismer, som gør, at de får svært ved at kontrollere vokalproduktionen. Derudover har de vanskeligt ved at regulere luftstrømmens volumen, hastighed og tryk samt at afgøre stavelsernes fonologiske længde, det vil sige, hvor lang tid man skal holde vokallyden i et ord. Det har betydning for ordets betoning og sætningens rytme. Brugen af lyde, vokalisationer og ordlignende ord kommer forud for kommunikationen med et ords-sætninger. Med brugen af variationer af prosodien kan børnene ændre betydningen af, hvad de forsøger at formidle. Det verbale sprog er den dominerende kommunikationsform, men det er kun en del af kommunikationssystemet. Den dårlige udtryks formåen kompenseres ved brug af gestus. Da de har vanskeligheder med at tolke og udtrykke verbale meddelelser, er det almindeligt at understøtte al tale til denne gruppe af børn med tegn til tale. Tegn til tale bygger på elementer fra døves meddelelsesmidler, tegn mimik- og kropssprog. Man visualiserer det talte sprog med håndbevægelser, mimik og krop, og påvirker på den måde tre sanser: Hørelse syn kinæstetik (muskelsans). Konkluderende mener Irene Johansson 8, at de talevanskeligheder, vi ser hos børn med Downs syndrom, kan betragtes som motoriske, men kan formodentlig forklares som sekundære effekter af sensoriske forstyrrelser. (Johansson, 1989) Sociale problematikker. (Bordersen og Pedersen, 1995, Brørup et al, 1997) Sociale relationer er vigtige i forhold til al udvikling. Mennesket er et socialt væsen og udvikles kun optimalt i sammenspil med andre ved gensidig stimulation. Udover den glæde og lyst, der er forbundet med at være sammen med jævnaldrende, giver samværet også mulighed for at udvikle de vigtige sociale kompetencer. Her tænker vi eksempelvis på situationsfornemmelse, indlevelsesevne, evnen til at give afkald på noget for sagens skyld eller for de andres skyld. Den sociale udvikling hos børn med Downs syndrom, ligner på flere områder udviklingen hos andre børn med psykisk udviklingshæmning. Børn med Downs syndrom kan virke tilbageholdende overfor fremmede omgivelser, personer og hændelser. Det er derfor vigtigt at give dem tid til at blive fortrolige med det nye, så de tør kaste sig ud i de nye udfordringer. Der er mange børn med Downs syndrom, som skal hjælpes og tilskyndes til at opleve og eksperimentere. Børn med Downs syndrom skal som andre børn lære sociale omgangsformer i leg og kommunikation. De har ofte koncentrationsbesvær og mangler indlevelsesevne, fantasi og initiativ, og de har derfor svært ved at bidrage til sociale sammenhænge. Derudover har deres sproglige vanskeligheder også stor betydning i forhold til det sociale aspekt. 8 Svensk professor i fonetik og pædagogik. Bilag 2 8

9 Sammenfatning Med motorikken som basis griber og begriber barnet sin omverden. Med motorikken som katalysator udvikler barnet et komplekst samspil mellem perceptuelle, sociale og kommunikative færdigheder. Sagt med andre ord gør motorik barnet i stand til i at opleve og udforske rum og ting. Gennem kropslige oplevelser tilegner barnet sig en begrebsverden, som er vigtig i forhold til den kommunikative og sociale udvikling. At opbygge sociale relationer kræver nemlig både kommunikative færdigheder og motorik. Barnet med Downs syndrom har som beskrevet kommunikative, kropslige/perceptuelle og sociale vanskeligheder. Hjernens mangelfulde og sene udvikling, de komplicerede forbindelser mellem motorik, kognition, psykiske og sociale faktorer samt sproglige færdigheder vil helt tydeligt afspejle sig i deres udvikling. Udviklingen bliver ofte mangelfuld på et eller flere af de beskrevne områder. Som ved alle andre børn har miljøet og den sociale arv en stor betydning for graden og tempoet af udviklingen. Dette gælder også for barnet med Downs syndrom. Hjernens medfødte mangler er svære at lave om på, men i forhold til den sene udvikling er den pædagogiske indgangsvinkel vigtig, mængden og kvaliteten af de stimuli som barnet får, har betydning for grundlaget for barnets udvikling. Adækvate stimuli øger hjerneaktiviteten, og hjerneaktivitet fremmer vækst og modning. 9

10 Læringsmiljø (Rasmussen, 1996, Duesund, 1999) Vores grundsyn og arbejdsform i sprog og bevægelsesgruppen tager udgangspunkt i den fænomenologiske tankegang. Her arbejder man med et kropssyn, der står i stærk kontrast til dualismens, hvor krop og tanke er to adskilte mekanismer. I vores arbejde med eleverne bruger vi en pædagogisk arbejdsform, som giver eleven mulighed for selvindsigt, personlig udvikling og for at tilegne sig viden og færdigheder. Vi arbejder ud fra det fænomenologiske kropssyn, hvor man som menneske både er sin krop og har en krop. Mennesket er både krop og tanke. Kroppen er ikke kun en mekanisk genstand, men står til gengæld altid i et levende samspil og i en ustandselig dialog med omverdenen. Vore erfaringer sætter sig i kroppen. Det, er kroppen, som først forstår verden, kroppen er vores primære forståelsesinstans. Erfaringen kommer før analysen af erfaringen, ligesom oplevelsen er en forudsætning for forståelsen af oplevelsen. En sådan kropsforståelse betyder, at kroppen ikke er determineret af kræfter udefra. Derimod har kroppen et indre skabende potentiale, som vi mener, er vores opgave at understøtte og stimulere i vores arbejde med eleverne. Når man er af den opfattelse, at kroppen er vores indgangsvinkel til verdenen og vores grundlæggende redskab mod udvikling, så er det klart, at enhver forandring i kroppen også vil føre til forandring på disse områder. Det er vores evne til at opfatte, sanse, kommunikere og bevæge os, der gør os i stand til at forstå vores omgivelser og sætte omverdenen i perspektiv. Derfor søger vi at stimulere og udvikle netop disse evner hos eleverne. Med dette kropssyn/grundsyn mener vi, at vi bedre er i stand til at kunne rumme og differentieret stimulere eleverne i vores sprog- og bevægelsesgruppe trods deres mange forskellige forudsætninger. Rammer for sprog og bevægelsesgruppen Vores gruppe af elever samles én gang om ugen i skolens gymnastiksal (ca. 70m 2 ). Gruppen træner/leger altid i det samme lokale. Lokalet er valgt, fordi det giver plads og dermed oftest lyst til at bevæge sig samtidig med, at det er et overskueligt og kendt lokale - det gør eleverne trygge. Når der arbejdes specifikt med aktiv/passiv mundstimulation, benyttes et mindre tilstødende lokale. I forbindelse med gymnastiksalen findes et redskabsrum, hvor der er mulighed for at låne diverse redskaber såsom trampolin, tove, vippebræt, skumpuder, balancebomme o.s.v. Det kendte lokale og de tilhørende redskaber giver god mulighed for at skabe et inspirerende miljø. Det giver børnene lyst til at udforske og eksperimentere og udfordrer dem til at afprøve sig selv og udvikle nye kompetencer. Samtidig er der mulighed for at give dem den fornødne ro til fordybelse i stille aktiviteter. For at skabe en tryg og varm atmosfære i samspillet mellem børn og voksne er det så vidt muligt de samme voksne, der deltager i timen. Vi tror på, at vi i denne ramme giver eleverne større mulighed for og lyst til at bruge hinanden og os voksne. Samtidig øger det motivationen for, at børnene bruger sig selv mere både kropsligt og kommunikativt. Som voksen vil man altid påvirke børnene gennem det kropssyn man direkte og indirekte formidler. Som underviser iscenesætter man ofte rammen, og den største udfordring er, at 10

11 eleven i denne iscenesættelse oplever, at han er kroppen. Det er således vigtigt at skabe rum og plads for eleven til selv at erfare og opleve. Det er ligeledes vigtigt at vægte bevægelsesaktiviteter, der giver mening for eleverne også på det psykologiske og sociale plan. Det er en vigtig dimension i den personlige udvikling. Didaktiske overvejelser Eleverne i vores sprog- og bevægelsesgruppe er, som tidligere beskrevet, meget forskellige trods fælles diagnose. Det har stor betydning for organiseringen af vores praksis og dermed også de didaktiske overvejelser. Didaktiske overvejelser er de pædagogiske overvejelser man gør sig omkring gennemførelsen af et undervisningsforløb. Den pædagogiske udfordring ligger i at udvikle et undervisningsforløb, hvor læreren inddrager eleven og dennes kompetencer, men samtidig fastholder de specifikke faglige formål. Det betyder, at der fortløbende i et undervisningsforløb må ske en refleksion, der bunder i en teoretisk tanke, men samtidig forholder sig til den virkelighed, der er i/for gruppen. Der findes mange modeller at lave sine didaktiske overvejelser udfra, de tager alle afsæt i forskellige grundholdninger og videnskabssyn. Vi har valgt ikke at komme nærmere ind på de forskellige teorier men i stedet beskrive, hvordan vi arbejder med didaktiske overvejelser i vores sprog- og bevægelsesgruppe. Som udgangspunkt er vi nødt til at tage højde for målgruppens meget forskellige sociale, kommunikative, fysiske, og psykologiske forudsætninger. Derudover har vi nogle faste rammer, som både giver mulighed for nogle aktiviteter, men også begrænser andre. Vi har opsat et overordnet mål for gruppen, som skal tilgodeses i de didaktiske overvejelser. Ligeledes er det vigtigt at holde fast i formålet med aktiviteterne, som jo tager afsæt i de beskrevne problematikker for målgruppen. Derudover ligger der nogle didaktiske overvejelser i forhold til valg af undervisningsform og udnyttelse af tværfagligheden i teamet. Alt sammen afhængig af den løbende evaluering der danner grundlag for hele vores undervisning, planlægning og udvikling. jvf. SMTTE-modellen ( Bilag 3). Undervisningsprincipper. (Madsen og Jensen, 2001, Kissow og Pallesen 1995 og 2004) Der findes flere undervisningsprincipper, og specielt med vores gruppe er vi ofte nødt til at skifte mellem principperne. Valget forudsætter, at man er bevidst om, hvorfor og hvornår det ene måske er bedre end det andet. Det åbne undervisningsprincip Bruger man dette undervisningsprincip, arbejder man med mindre strukturerede og mere opgaveløsnings-orienterede aktiviteter. Eleverne har så få begrænsninger som mulig og kan udfolde høj grad af deltagerstyring. De har mulighed for selv at finde på og dermed udforske deres eget bevægelsesrepertoire. Opgaveformuleringen er derfor så åben som muligt. De voksnes rolle bliver hovedsageligt vejledende og stimulerende. Det åbne undervisningsprincip stiller store krav til elevens selvstændighed. 11

12 Når vi i gruppen arbejder med åbne opgaver, er det vigtigt at stille de åbne opgaver i en tilpas lukket ramme. Det er ofte lettere for vores elever at være kreative indenfor en afgrænset ramme end med et utal af muligheder. Eleverne kan blive usikre på, hvad der skal ske, mangle fantasi og indlevelsesevne og reelt ikke få lavet det der var hensigten. Rammens begrænsninger er med til at skabe en vis tryghed hos eleverne, det kan gøre, at de tør udforske, afprøve og lege med mulighederne i kommunikations/bevægelsesopgaven. Med vores elevgruppe er det ikke nok, at vi kun forholder os til måden at opstille aktiviteterne på. Vi må også forholde os til måden at holde processen i gang på. Det er vigtigt at de voksne hele tiden er parate til at træde til, hvis gruppen eller det enkelte barn er ved at gå i stå, eller aktiviteterne udvikler sig væk fra formålet. De voksne er nærværende og koncentreret om/i aktiviteten, dette er for underviseren en anden rolle end at være underviser i et lukket undervisningsprincip. Det lukkede undervisningsprincip Bruger man det lukkede undervisningsprincip, er det som udgangspunkt underviseren der bestemmer form og indhold i aktiviteten. Eleverne har ingen direkte indflydelse på indhold og læreproces. Der er kun en måde at udføre aktiviteten på, og den vil være meget voksenstyret. Fordelen ved denne metode er, at det er lettere at styre aktiviteterne, og der stilles mindre krav til elevernes kreative bidrag. De får en tydeligere oplevelse af sikkerhed og tryghed samt en fornemmelse af at vide, hvad de skal gøre. Når man bruger det lukkede undervisningsprincip, kan det være lettere for eleverne at nå til en oplevelse af succes, hvis opgaven ligger tæt op af elevens færdighedsniveau. Vi bruger ofte det lukkede undervisningsprincip, da vores børn ikke nødvendigvis udviser det store initiativ, når de introduceres for noget nyt. Nogle kommer med et lille bevægelsesrepertoire og er ikke særlig motiveret for bevægelse. Når vi vurderer, at eleverne er klar til det, begynder vi lidt efter lidt at bruge det åbne undervisningsprincip, som beskrevet ovenfor. På denne måde vil eleverne opleve, at de kan noget, idet deres løsning på en stillet opgave er i orden. Vi kan på den måde appellere til deres initiativ, fantasi, lyst til at kommunikere og glæde ved bevægelse. Med fleksibilitet mellem de to undervisningsformer er det vores erfaring, at vi når længst med vores målgruppe. Samtidig kan vi på den måde skabe en varieret, motiverende og spændende undervisningsform. 12

13 Underviser-rolle Vi er fem undervisere med forskellige faglige og personlige baggrunde. I vores gruppe arbejder vi primært tværfagligt men ind imellem også flerfagligt. Det er naturligt for os at udnytte den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Det skal forstås sådan, at talepædagogen er primus motor i forhold til den sproglige stimulation, og ergoterapeuten er ledende og igangsættende af eksempelvis den oralmotoriske stimulation osv. Lige så naturligt det er for os at udnytte den enkeltes kompetencer, ligeså naturligt er det for os, at al planlægning og tilrettelæggelse diskuteres og besluttes tværfagligt. Vores rolle som undervisere er i høj grad både at være i dialog med og at skabe passende udfordringer for eleverne. Vi oplever det som en stor styrke at være fem undervisere til denne gruppe elever. Dette fordi vi i vores førnævnte valg af undervisningsform bedre kan være til stede med den hjælp, eleverne har brug for - holde processen i gang og så i øvrigt lege med / være rollemodeller og være i samspil med eleverne. En stor del af underviserrollen er også, at støtte op om forventningerne og forestillingsevnerne hos eleverne for på den måde at skabe en form for dramatisk fællesskab/fælles stemning. En sådan kollektiv følelse er et vigtigt socialt aspekt for vores elevgruppe. Undervisningsform gruppe eller individuel (Winter et al, 2001) Al læring foregår i et netværk af relationer, roller, hierarkier og forventninger. Vi har valgt at arbejde med gruppe-foranstaltningen, da det er vores erfaring, at vores elever ikke profiterer nok af individuel stimulation. 13

14 Gruppe-formen har mange åbenlyse fordele i forhold til de problematikker, vi har valgt at arbejde med. At arbejde i en gruppe giver mulighed for at kommunikere, imitere, inspirere og motivere. Dette gælder både i samspillet mellem underviser og elever men i høj grad også eleverne imellem. Gruppeformen giver vores elever mulighed for at udvikle flere sociale kompetencer, de erfarer vigtigheden af de sociale spilleregler - at lytte til sig selv og andre. Et eksempel kan være, at man som pirat i Pippitemaet skal sejle og fægte (mange elever fælles på pøllegynge og fægtekamp på balancebom). Her skal mange sociale regler overholdes, der skal arbejdes sammen for at sejle båden, ventes på tur, osv. Leg og læring (Broström og Vejleskov, 2000, Nielsen 1989, Løw og Svejgaard 2002) Leg kan ikke afgrænses til bestemte alderstrin, børn på alle aldre har brug for at lege. Ifølge Vygotsky 9 findes kilden til udvikling i legen, og i legen skabes zonen for nærmeste udvikling. Legehandlinger er kendetegnet ved at være varieret i form og indhold. De bliver ikke udført på sammen måde og i samme rækkefølge fra gang til gang. De sædvanlige legeformer er øvelseslege, konstruktionslege, symbolsk leg og regelstyret lege. (Se bilag 4). Legen er i starten af barnets udvikling mere handlingsorienteret end af sproglig karakter. Via leg kan barnet erhverve sig nye erfaringer og færdigheder samt sociale kompetencer. Børn ser sig selv i relation til andre, de lærer af hinanden gennem deres samspil. De lærer at tage hensyn til hinanden og forstå hinanden. Læring er mere alment et spørgsmål om at mestre nyt og dermed også at tilegne sig viden, færdigheder, normer, holdninger og sociale adfærds- og handlemåder. Vi prøver i vores arbejde at bringe det legende ind i læringen. Det vil sige, at vi tilrettelægger aktiviteterne således, at nogle af legens karakteristika tages i betragtning og kommer til udtryk. Her er læringen det centrale, og målet er, at eleven kommer til at mestre noget nyt i det legende miljø. I vores arbejde har vi valgt, at de fleste planlagte aktiviteter foregår udfra en legeskabelon. En legeskabelon tager udgangspunkt i en ide og en ramme, der omfatter det fysiske miljø, deltager antallet, samt brug af eventuelle redskaber /materialer. Gennem et aktivt samspil mellem deltagerne indbyrdes eller deltagerne og underviseren udvikles ideen under hensyntagen til sikkerhedsmæssige aspekter inden for de afstukne fysiske rammer. Med en legeskabelon giver man mulighed for, at der kan arbejdes systematisk med forskellige aktiviteter indenfor det kommunikative, motoriske og sansemæssige område. Legeskabelonen kan gentages over et længere eller kortere forløb, alt afhængig af hvad eleverne har brug for. (Broström og Vejleskov, 2000) 9 L.S Vygotsky er sovjetisk psykolog ( ) 14

15 Når vi bruger en legeskabelon, er det for at tilgodese elevernes behov for gentagelser. Når en leg gentages mange gange, giver det mulighed for automatisering af grundlæggende og/eller specifikke bevægemønstre. Eleverne udvikler en hukommelsesbasis, som relaterer til de fysiske motoriske forhold. Vi kan med en legeskabelon tilpasse de forskellige legeaktiviteter, så de passer til den enkelte elevs funktionsniveau og forudsætninger motorisk, socialt og sprogligt. Vi kan støtte/dæmpe/ motivere eleverne individuelt. Vi har bygget legeskabelonen op med en fast struktur (et fast tema) og organiserede aktiviteter. Vi vægter her ikke den frie leg 10, men har tilrettelagt skabelonen således at eleverne kan blive nysgerrige og tage initiativer indenfor den faste ramme. Her har de voksne mulighed for at gå ind og støtte disse initiativer. Indholdet i de forskellige temaer, vi arbejder med, er handlingsorienteret. I legeprocesserne understøttes handlingerne af sproglige aktiviteter. Vi prøver at opbygge mentale forestillinger ved hjælp af visuel og auditiv støtte i form af billeder og musik. Et eksempel herpå kan være fra temaet omkring Peter Pan. Her indgår der aktiviteter såsom mimisk mad (imitation af spisning som i Peter Pan, bevægelse med tunge, læber og kæber siddende foran spejl), gå planken ud - hoppe ned i vandet ( gå ud på bænk og hoppe ned fra skumplint), flyve, (hoppe i trampolin foran spejl). De voksne er en del af legen og kan på den måde gå ind og støtte de individuelle initiativer. Samtidig kan de være en motivationsfaktor for de elever, som har svært ved at tage selvstændige initiativer. Ifølge Vygotsky opererer barnet i legen med betydninger løsrevet fra deres genstande med støtte fra andre genstande og løsriver betydninger fra sociale handlinger ved hjælp af andre handlinger. Ovenstående elementer i legen søger vi så vidt mulig at benytte os af i vores brug af legeskabelon, tema og brug af redskaber. Vi vægter, at alle har fælles forståelse for legen og de roller som er i legen indenfor de enkelte temaer, vi har valgt. Legen skal gerne være sjov, udfordrende, motiverende og stimulerende for eleverne, og det er vigtigt, at eleverne er aktive i de handlebaserede lege. Musik, og brugen af denne (Fredens, 1991 og 2004, Aagaard, 1999, Madsen og Jensen 2001) Det er kendt, at musikken påvirker mennesker fysisk. Der er evidens for, at musikken påvirker vejrtrækningen, blodtrykket og muskeltonus m.m. Musikken påvirker også følelserne, den kan bruges som energikilde, der kan lade op eller stresse af. Menneskets direkte og umiddelbare forhold til musikken går gennem kroppen og følelserne. Vi påvirkes af musikken, dels fordi kroppen er resonant for lyd og vibration, og dels fordi musikken har indvirkning på følelser og stemning. Musikken udtrykker ikke følelser, den informerer ikke, men kan skabe stemninger og påvirker vores følelser. I vores arbejde med sprog og bevægelse har musikken været et naturligt redskab. Musikken kan bruges med forskellige formål for øje. Musik kan være opmærksomhedsskabende og strukturerende. Den kan danne ramme om en aktivitet, eksempelvis kan man løbe mens musikken spiller, og stå stille når musikken stopper. Musikken kan markere skift i en given aktivitet, men også signalere start og afslutning af et forløb. 10 Fri leg : karakteriseres ved, at barnet selv vælger hvad og hvordan der leges. 15

16 Musikken har også en stimulerende virkning på bevægelse og stemmebrug. Musik kan understøtte bevægelsens karakter, tung/let, hurtig/langsom, høj/lav. Musik kan bruges til at understøtte motoriske aktiviteter, da der sker en spænding/afspænding i kroppen afhængig af musikkens karakter. Til musik kan man få lyst til at synge med og bruge sin stemme. Det er vores erfaring, at lydstyrken påvirker stemmebrug, når lydstyrken er høj, bruger man sin stemme mere. I vores praksis bruger vi musikken bevidst. Det er vigtigt at huske, at musikvalg altid er et personligt valg. Den musik, man selv bliver inspireret af, er ikke nødvendigvis den samme, som den andre bliver inspireret af. Det betyder at vi lytter til elevernes musikinteresser og bruger deres idéer. Musikken er med til at understøtte den stemning, vi ønsker, der skal være i rummet. Det er vores erfaring, at eleverne bruger musikken som en hjælp til at styrke den motoriske og den sproglige hukommelse. Når musikken starter, kan eleverne ofte huske, hvad de skal. Det bliver på den måde en god støtte både i forhold til sprog og bevægelse. Eleverne genkender musikken og kan relatere den til stemninger i temaet. Det inspirerer dem i forhold til bevægelse/aktivitet og sprog/lyd. Musikken danner ramme om en læringssituation, hvor eleverne lærer ved at være aktive og bruge deres fantasi og sanser. Vi har ligeledes erfaret, at det er godt at anvende den samme musik over længere tid. Man kan med fordel udnytte, at børnene kommer til at kende musikken, og dermed kan blive bedre til at bruge den 16

17 Praksis. I den følgende del af opgaven vil vi forsøge at give læseren et billede af, hvordan vi har bygget vores praksis op. Det er vores tanke at videregive en skabelon til dem, der måtte have lyst til at lave noget lignende samt give eksempler på nogle af de aktiviteter, vi har brugt. Vi vil desuden søge at give et lille indblik i den udvikling og det arbejde, vi har været igennem samt dele ud af nogle af de erfaringer, vi har gjort os. Vi vil komme omkring: - Planlægning og tilrettelæggelse af et forløb. - Udførelse/praksis. - Evaluering. - Proces. Sidst vil man kunne finde vores diskussion samt en perspektivering for det fremtidige arbejde med sprog- og bevægelsesgruppen. 17

18 Planlægning og gennemførelse af et forløb Ethvert forløb starter med et planlægningsmøde, hvor vi udarbejder en aktivitetsplan, diskuterer målsætninger, didaktik/rammer og fordeler ansvar. Under denne planlægning har det været en stor styrke, at gruppen rummer talepædagog, ergoterapeut, lærer og fysioterapeut. De mange faglige vinkler giver gode diskussioner og meningsudvekslinger. De har opkvalificeret undervisningen samt øget vores fælles faglighed og forståelse. Vi har valgt at opbygge vores forløb efter en gennemgående skabelon: - Fælles start. - Tonusopbyggende aktivitet. - Forskellige aktiviteter med sprogligt, motorisk og/eller mundmotorisk indhold. - Fælles afslutning. Dette, at vi bruger en gennemgående skabelon, men varierer indholdet, gør at vi kan bevare en genkendelighed for eleverne. Eleverne er klar over, at undervisningen altid startes op med en fælles aktivitet. Det giver eleverne større tryghed, deres motivation og koncentration skærpes, hvilket betyder, at vi kommer hurtigere i gang. Den fælles start har til formål dels at samle gruppen både psykisk og fysisk, give eleverne følelsen af fællesskab og gruppesamhørighed. Vi siger goddag/velkommen til hinanden og præsenterer/repeterer timens indhold. Desuden kan vi her udnytte den ro, der er i gruppen. Eleverne er forventningsfulde og koncentrerede, og vi synes, at det giver en god ramme for en sproglig aktivitet. Her er mulighed for, at alle kan være sproglig aktive i en sang, men også for at den enkelte elev kan være sprogligt aktiv afhængig af den valgte undervisningsform. Den tonusopbyggende aktivitet er valgt, fordi børn med Downs syndrom har nedsat muskeltonus. Den nedsatte tonus har stor betydning for deres bevægemønster og dermed også for deres udgangspunkt for at udføre de forskellige aktiviteter, såvel de sproglige, som de motoriske. For at øge motivationen for bevægelse, er aktiviteterne altid af legende karakter. Desuden er det altid en tempofyldt aktivitet dels for at arbejde med elevernes arousal men også for at give eleverne mulighed for at være meget fysisk aktive. Her kan de slippe noget energi løs, inden de igen skal til en mere rolig aktivitet. Afhængig af aktivitetens form kan vi vælge at tilgodese andre af elevernes motoriske vanskeligheder. Det kunne være kondition, udholdenhed, koordination og/eller basalmotorik. Når eleverne løber frem og tilbage og stjæler piratens guld i Pippitemaet, skal de hurtigt lægge sig fladt på maven (gemme sig), når piraten kommer for at holde øje med sit guld. Når piraten går, skal eleverne hurtigt op og fortsætte med at stjæle guld. Vores rolle er her at skabe en ramme / aktivitet, hvor eleverne føler sig tilskyndet til at være fysisk aktive og have tempo på, men også at prøve at tilgodese elevernes individuelle behov og få aktiviteten / legen til at fungere. 18

19 De forskellige aktiviteter kan have både et sprogligt, motorisk og/eller mundmotorisk indhold. Under Tarzan temaet brugte vi tumle-brydelegen til at tonusopbygge, stimulere grovmotorisk samt arbejde med sproglige udtryk. Med baggrund i en faglig vurdering af gruppens aktuelle behov/niveau, bestemmes vægtningen af det sproglige, motoriske og /eller det mundmotoriske indhold. På den måde kan det ene forløb variere meget i forhold til det andet. Det didaktiske valg har ligeledes betydning for de forskellige aktiviteters form. Vi kan variere mellem det åbne- og det lukkede undervisningsprincip men også mellem undervisningsformer og dermed underviserrolle. Det er ligeledes en naturlig del af planlægningen, at de forskellige faggrupper byder aktivt ind og dermed hver især præger valget af aktiviteter med udgangspunkt i elevernes aktuelle behov. Den fælles afslutning bruger vi til at afrunde undervisningen. Her samles eleverne igen, og vi siger farvel til hinanden ofte i form af en farvelsang. I forbindelse med den fælles afslutning orienteres den enkelte elev omkring skoledagens næste aktivitet. Aktivitetsplaner og brug af tema i undervisningen Ved planlægningen af ethvert nyt forløb udarbejdes en aktivitetsplan. (se bilag 5). Aktivitetsplanen er en skematisk opsætning af undervisningens indhold. I aktivitetsplanen beskriver vi formålet med de forskellige aktiviteter, samt hvordan aktiviteterne udføres. Til sidst noteres, hvem der er den ansvarlige og igangsætteren for hver enkelt aktivitet. Er aktiviteten tonusopbyggende, vil det typisk være en terapeut, der er ansvarlig og omvendt kunne talepædagogen være den ansvarlige, for at igangsætte og styre en sproglig aktivitet. Aktivitetsplanen er en god hjælp til at skriftliggøre de tanker og hensigter, som diskuteres på tværs af de repræsenterede faggrupper under planlægningsfasen. Tidligere planer kan bruges i forhold til at evaluere, effektivisere og ikke mindst progrediere aktiviteterne. Aktivitetsplanen følger den opbygning, der er skitseret i vores gennemgående skabelon og har et tema som en grundliggende rød tråd. 19

20 Tema. Alle forløb tager udgangspunkt i et fast tema, eksempelvis Junglebogen eller Fyrtøjet, og forløber over en periode på ca. 2-3 måneder. Temaet vælges på baggrund af elevernes aktuelle interesser eller måske udfra et aktuelt tema, der arbejdes med på skolen. Det essentielle er, at temaet kommer til at skabe en kontekst, hvor eleverne kan finde inspiration og motivation. Det er desuden vigtigt, med netop denne gruppe elever at skabe en ramme, der giver dem lyst til at bruge sig selv både sprogligt, kognitivt og motorisk. Da en del af vores undervisning indeholder et stort element af leg, har det været vigtigt for os, at denne leg organiseres og foregår i en fælles ramme, som et tema kan udgøre. Når vi arbejder på den måde, giver vi eleverne et fælles afsæt for at være sammen. Gennem tematiseringen får de et input til rolleleg, legeplanlægning og brug af fantasi. En del af de valgte temaer i sprog- og bevægelsesgruppen har været at finde som elementer i bestemte film. Ved starten af et nyt forløb ser vi filmen sammen med eleverne. Formålet med at se filmen er at give de forskellige elever et fælles grundlag og indsigt i det valgte tema. Det har desuden ofte åbnet vores øjne for, at det er noget andet end det vi antog, som fanger og motivere eleverne. Deres initiativer kan således være med til at påvirke konteksten i undervisningen. Alle vores overvejelser ift. planlægning af et undervisningsforløb, har vi synliggjort i nedenstående model: Fælles tema Fælles start Tonusopbygn. aktivitet Forskellige aktiviteter med varierende indhold Fælles afslutning Motorisk indhold Mund motorisk indhold Sprogligt indhold Didaktik Vores skabelon for timeopbygningen kører som beskrevet igen ved ethvert undervisningsforløb (midten af modellen) Temaet ligger som den overordnede inspirationsramme over hele forløbet, men de didaktiske overvejelser foretages løbende ift. de enkelte aktiviteter. På den måde sikres der sammenhæng mellem målgruppe, aktiviteter og didaktik. 20

21 I det efterfølgende vil vi beskrive to af de temaer, vi har arbejdet med i sprog- og bevægelsesgruppen. Vi har valgt to forskellige temaer, og de er beskrevet udfra den skabelon som tidligere er præsenteret. Det første tema er Indianer, som på det tidspunkt vi brugte det, var et fælles skoletema, hvor vi på hele skolen i en periode arbejde med indianere. Skolen havde nogle fælles arrangementer, hvor vi eksempelvis havde besøg af en indianer, der underviste i dans og indiansk musik og sang. Et andet tema vi har arbejdet med er Pippi. Børnene var meget optaget af Pippi figuren, så det var et oplagt valg. Indianer tema: Fælles start: Eleverne og underviserne sidder i en rundkreds på tæppefliser og synger goddag sang med støtte af tegn til tale. Sangen er goddag i dag er det torsdag. Tonusopbyggende aktivitet: Tumle/bryde kamp. Der er lagt foldemadrasser midt i lokalet. Underviserne deltager aktivt i tumle-bryde kampen. De opfordrer / inddrager de elever som synes det er en lidt farlig aktivitet, til at være med eller til at stå i periferien og iagttage. Ligeledes opfordrer underviserne eleverne til at bruge af lyde og udråb under kampen. Forskellige aktiviteter med varieret indhold: Indianerdans. Til indianer musik danser alle en dans med en meget enkel specifik tramperytme. Tramperytmen er relateret til specifikke indianer lyde og brug af vokalen u. En voksen er underviser, de andre voksne er aktivt deltagende sammen med eleverne. De hjælper eleverne individuelt med at imitere bevægelserne og lydene. Forskellige aktiviteter med varieret indhold: Vand med frugt. Aktivitet hvor eleverne får et glas vand og et stykke frugt, det kan være appelsin, pære, æble, rosiner, kiwi m.m. Frugten er skåret ud på forskellige måder, så eleverne får mulighed for at bide af frugten og bruge læberne. Forskellige aktiviteter med varieret indhold: Tue tunge. Alle sidder på gulvet, f.eks på række, med et spejl foran sig. En voksen er underviser, de andre voksne sidder blandt eleverne og deltager aktivt. Eleverne imiterer underviseren, som fortæller historien om Tue tunge. Tue tunge er en historie som indeholder forskellige ansigts-, mund-, og tungebevægelser. (Se i øvrigt bilag) Fælles afslutning: Elevere og underviserne sidder i rundkreds på tæppefliser og synger farvel med støtte af tegn til tale. Sangen er farvel og tak for i dag 21

22 Pippi på de syv have tema. Fælles start. Eleverne og underviserne sidder i rundkreds på tæppefliser og synger syng dit navn så højt du kan!.. Det foregår med mikrofon, for at opfordre eleverne til at sige deres navne højt samt for at eleverne vænner sig til at høre deres egne stemmer. Sangen understøttes af tegn til tale. Tonusopbyggende aktivitet: Løbeleg. Der placeres en skattekiste med guld (ærteposer og bolde) i den ene ende af lokalet. Når musikken spiller hentes guldet fra kisten og bæres løbende ned i den anden ende af lokalet. Når musikken så stopper, skal eleverne lægge sig ned på maven for at gemme sig for piraten. Første gang er et overraskelsesmoment i form af en underviser, som kommer ind som piraten. Underviseren er hermed piratrollemodellen som kommer ind og råber hvem har taget mit guld? og agerer sur og råbende. De efterfølgende gange er det eleverne, som melder sig frivilligt til at agere piraten, rollen går på skift mellem eleverne. Legen stopper når skattekisten er tom. Forskellige aktiviteter med varieret indhold: Fortælling. Eleverne og underviserne sidder i en rundkreds på tæppefliser. Vi snakker om Pippi og hendes venner udfra billeder. Billederne er handlingsbilleder, hvor Pippi og hendes venner eksempelvis bestiger et højt bjerg, sejler i en rund tønde, ridder på hesten om natten m.m. Eleverne trækker et billede og skal fortælle verbalt og med tegn til tale til gruppen, hvad der sker på billedet. Forskellige aktiviteter med varieret indhold: Bane aktiviteter og passiv ansigtsstimulation. Der bliver i fællesskab lavet en planlagt bane, hvor de enkelte aktiviteter relaterer til Pippi`s vilde påhit. - trampolinen som symboliserer at man hopper i Pippi`s seng - fægter på balancebom som pirater. billede - 2 skumplinte ovenpå hinanden, med stor madras, som man hopper ned på, symboliserer at hoppe i vandet fra Pippi` s båd. - Platformsswing med stort traktor dæk lagt på, symboliserer at sejle i Pippi`s båd. Imens der foregår baneaktiviteter med gruppen, tages 2 elever på skift ind i et tilstødende lokale, hvor de får ca. 5 min. passiv ansigts- og mundstimulation ad Modum Castillo morales. De 2 elever ligger på en stor briks ved siden af hinanden. Der er sat afslapningsmusik på. Forskellige aktiviteter med varieret indhold: Tovtrækning. Elever og undervisere deles op i 2 hold. Underviserne opfordrer eleverne til at sige nogle bestemte lyde højt, samtidig med at de trækker i tovet. Det hold, som har vundet, jubler højt. Fælles afslutning. Eleverne og underviserne sidder i rundkreds på tæppefliser og synger farvel, farvel, farvel med fagter. 22

23 Erfaringer med praksis I vores arbejde med sprog- og bevægelsesgruppen har vi gjort os mange erfaringer nogle mere generelle og overordnede end andre. Det være sig erfaringer omkring vores praksis og gennemførelse af denne, men også med hensyn til pædagogik og didaktik. I det efterfølgende vil vi kort skitsere nogle generelle erfaringer, som, vi håber, kan være til nytte for andre. Vi har fra første dag valgt at understøtte al kommunikation med tegn til tale. Selvom gruppen er meget forskellig med hensyn til kommunikative færdigheder, har det vist sig at være en betydelig gevinst for samspillet i gruppen og for forståelsen af undervisningens indhold. Det, at vi opfordrer eleverne til at benytte sig af tegn til tale og at vi som voksne altid understøtter vores tale med tegn, har smittet af på eleverne. Vi oplever nu, at de er blevet bedre til selv at understøtte med tegn, og det falder dem mere naturligt. Samtidig, har vi erfaret, at når vi understøtter vores sproglige aktiviteter med noget visuelt, som for eksempel billeder af Pippi og hendes venner, giver det kommunikationen et løft. De kommunikativt svage elever får generelt fortalt mere, og de kommunikativt stærke elever bliver mere detaljerede i deres beskrivelser. I nogle sammenhænge har vi arbejdet med konkreter for at støtte op om sprog og lyd. Til temaet med Pippi på de syv have har vi haft stor glæde af at bruge et Playmobil Piratskib med tilhørende figurer. Det, at vi havde konkreterne med, tilførte legen betydelig mere sprog/lyd. Meget tidligt erfarede vi, at når vi brugte udklædning i undervisningen, det kunne være en hat eller et sværd, så havde eleverne meget lettere ved at leve sig ind i de forskellige temaer. Med udklædningen har de haft mere mod på at eksperimentere med sprog, lyd, og rollerne i temaet. Igennem årene har vi erfaret at pauser i undervisningsforløbet er gavnligt for både eleverne og undervisere. For eleverne har pauseforløbene været med til at give dem en tydelig afslutning på et forløb og forventning, en fornyet energi og gå på mod til de nye aktiviteter og udfordringer. For os undervisere bliver pauseforløbene brugt til at evaluere undervisningen, temaet og eleverne. Derudover har vi tid til at sætte os ind i, hvilket tema vi skal i gang med i næste undervisningsforløb, hvad er in og fremme i tiden - hvad er det eleverne interessere sig for lige nu. Vi har gjort os mange erfaringer i forhold til den aktive og passive orofaciale stimulation. Grundlæggende ved vi, at vejrtrækningen er forudsætningen for den bedst mulige artikulation. Det var derfor vigtigt at se på elevernes kropsholdning, siddestilling i hverdagen m.m., så de bedst mulige forudsætninger var tilstede i hverdagen på skolen. De første mål indenfor den aktive og passive stimulation var, en bevidstgørelse af det orofaciale (mund-ansigt) via specifikke øvelser og smagslege. Her kan for eksempel nævnes sange med berøring (tilvænning af berøring), fortællingen om Tue Tunge (mundmotorisk- og artikulationstræning enkelt lydsniveau), samle rosiner, nødder m. m. op (læbeøvelser), puste- og suge øvelser (træning af ganefunktioner) m.m. Efter tilvænningsperioden gik vi over til, at eleverne sad i rundkreds med et spejl foran sig. På denne måde kunne de udover imitationen, eksperimentere ud fra eget spejlbillede, egen formåen af tungebevægelserne og mimiske øvelser med fokus på bevidste ansigtsudtryk. 23

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Læreplan for Abildgård børnehave

Læreplan for Abildgård børnehave Læreplan for Abildgård børnehave Ud fra et grundlæggende menneskesyn, at alle mennesker er unikke og værdifulde og set i forhold til det demokratiske samfund vi er en del af; må vores intention med opdragelse

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere