Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning
|
|
|
- Lene Birthe Mølgaard
- 6 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt godkender, at der arbejdes videre ud fra de i evalueringen opstillede anbefalinger. Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 5
2 Sagsbe skrivelse Skoleforvaltningen har i efteråret 2016 gennemført en evaluering af understøttende Med denne sagsbeskrivelse orienteres Skoleudvalget om resultaterne af evalueringen. Derudover skal Skoleudvalget tage stilling til det fortsatte arbejde; herunder hvilke handlinger der skal igangsættes på baggrund af evalueringens anbefalinger. Baggrund Skoleudvalget besluttede på mødet den 3. marts 2015 en tidsplan for evaluering og opfølgning på forskellige elementer i reformen. Det blev bl.a. besluttet, at understøttende undervisning og den åbne skole skal evalueres i efteråret Evalueringen af understøttende undervisning er nu gennemført og resultaterne af evalueringen præsenteres nedenstående. Evalueringen af den åbne skole forventes gennemført ultimo 2016 og primo Evalueri n- gen forventes politisk godkendt i marts Evalueringsde sign formål og metode Skoleudvalget har tilbage i 2014 besluttet en række principper for evalueringsarbejde. Principperne er: Evaluering er fremadrettet og lærende (Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager til, at vi løbende justerer indsatsen i forhold til de langsigtede mål. Resultaterne anvendes med henblik på at justere kommende praksis. Vi evaluerer for at blive bedre og gøre det bedre. Evaluering er involverende (Vi skaber rammer for, at alle kan spille en aktiv rolle i egen målsætning og evaluering. Evalueringsresultater analyseres i dialog mellem de involverede parter. Læringssamtalen anvendes som redskab i lærings- og udviklingsprocesserne.) Der følges systematisk op på evaluering (Evaluering har værdi, når den viden der indsamles bruges. Vi følger op på evalueringsresultater med henblik på justering af indsatser. Evalueringer skal have værdi og give mening.) Evalueringen af understøttende undervisning har taget udgangspunkt i ovenstående principper. Evalueringen af understøttende undervisning har sat fokus på kvaliteten i den understøttende undervisning fra forskellige perspektiver i skolevæsenet: - Hvilke pædagogiske perspektiver finder hhv. lærere og pædagoger i den understøttende undervisning? - Hvad karakteriserer de gode forløb i den understøttende undervisning? Hvad karakteriserer herunder de gode pædagogfaglige forløb i den understøttende undervisning? - Hvordan skaber man en god faglig sammenhæng mellem den understøttende og den øvrige undervisning? - Hvad er god understøttende undervisning i et elevperspektiv? Herunder fokus på hvordan det varierer på forskellige alderstrin. Evalueringen har bestået af tre dele: Del 1: Kortlægning - Indledningsvis har der været fokus på at få skabt et overblik over, hvordan skolerne har organiseret understøttende Derfor er der gennemført bes øg på i alt 6 skoler. På hver af sk o- lerne er der optaget en kort film om, hvordan understøttende undervisning er organiseret på denne skole. Filmene præsenteres på Skoleudvalgsmødet. Del 2: Fok usgruppeinterview - Der er gennemført fokusgruppeint erview med lærere, pædagoger og skoleledelsesrepræsentanter. Der har i interviewene væ ret fokus på deltagernes holdning til organisering af understøttende undervisning, pædagogiske muligheder/begrænsninger, samarbejde om den understøttende undervisning, roller i den underst øttende undervisning, det læringsmæssige udbytte og sammenhæng til fagdelt kl Side 2 af 5
3 Del 3: Elevperspektivet - For at belyse elevernes syn på understøttende undervisning har udvalgte elever på tre skoler taget billeder af, hvad de anser for at være god understøttende I et videointerview med den enkelte elev blev billederne uddybet. Evalueringens pålidelighed og gyldighed Det har været tilstræbt i de forskellige evalueringsdele at sikre en vis spredning i de skoler, der har deltaget. Hele evalueringen repræsenterer således synspunkter fra i alt 25 skoler. Den lærer, pædagog eller leder, der har deltaget i undersøgelsen har skullet forholde sig til spørgsmålene ud fra egen synsvinkel og har dermed ikke skullet repræsentere skolen. Undersøgelsen er derfor heller ikke nødvendigvis repræsentativ i forhold til understøttende undervisning generelt i Aalborg Kommune. Evalueringens re sultater Nedenstående er en kort opsamling på de væsentligste pointer i evalueringen: Der eksperimenteres fortsat på de fleste skoler i forhold til at finde den mest hensigtsmæssige model for understøttende undervisning og den organiseres vidt forskelligt fra skole til skole. Der efterspørges fra lærere og pædagoger tydeligere læringsmål for, hvad der skal opnås i den understøttende Lærer-pædagogsamarbejdet betegnes som godt men det er fortsat en udfordring at finde en god model for, at lærere og pædagoger kan mødes og planlægge og evaluere undervisningen. Tanken med understøttende undervisning er, at den skal give mulighed for, at eleverne oplever en varieret skoledag. Flere oplever dog, at understøttende undervisning skemalægges på bestemte tidspunkter (samme tidspunkt hver uge) og dermed ikke giver den fleksibilitet for eleverne, som kunne ønskes. Det er en udfordring at skabe sammenhæng til den fagdelte undervisning flere lærere og pædagoger giver udt ryk for, at det ofte bliver individuelt tilrettelagt af den lærer/pædagog der varet ager understøttende undervisning i højere grad end det bliver samstemt med teamets lærere/pædagoger. God understøttende undervisning for eleverne er undervisning, hvor de har medbestemmelse, hvor de ikke er i deres almindelige rammer og hvor der samarbejdes på tværs af klasser og årgange. Der efterspørges videndeling både om indhold i og organisering af den understøttende Evalueringens anbefalinger Anbefaling 1: Det er fortsat muligt med lokale løsninger, således at den enkelte skole beslutter, hvordan understøttende undervisning, i henhold til folkeskoleloven, udmøntes på skolen og på de enkelte klassetrin. Begrundelse for anbefalingen: det fremgår af analysen i interviewene, at skolerne tillægger den lokale frihed til at udmønte folkeskolelovens 16,1 stor betydning, da det giver mulighed for, at indtænke andre lokale initiativer og indsatser, så der dermed bliver helhed og sammenhæng i skolens daglige praksis. Anbefaling 2: Den enkelte skole opfordres til sammen med personalet at afklare, hvilke læringsmål der skal arbejdes efter i den understøttende Begrundelse for anbefalingen: Både pædagoger og lærere eft erspørger fælles retningslinjer mht. den unde r- støttende undervisnings indhold og dermed konkrete læringsmål for undervisningen. Anbefaling 3: Ledelsen skaber rammer for, at personalet (herunder teamene) har mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere den understøttende undervisning, så der skabes sammenhæng med den fagdelte undervisning og elevernes alsidige udvikling Begrundelse for anbefalingen: Gennem analysen af interviewene fremgår det, at lærerne og pædagogerne efterspørger tydelige retningslinjer for, hvordan der i det daglige arbejde kan skabes s ammenhæng mellem den understøttende undervisning, fagenes læringsmål og elevernes alsidige udvikling. kl Side 3 af 5
4 Anbefaling 4: Sk olerne videndeler om fordele og ulemper ved forsk ellige måder at organisere den understøttende undervisning på samt om den indflydelse organiseringen får for at nå målene for den understøttende Begrundelse for anbefalingen: Skolerne afprøver stadig forskellige modeller for organisering af den unde r- støttende undervisning, og skolerne kan få nyttig viden om fordele og ulemper ved at tale sammen om dette emne. Anbefaling 5: Ledelsen er synlig (deltager i teammøder og i undervisningen) og er i løbende dialog med medarbejderne om læringsmålene, planlægningen og evalueringen af den understøttende Begrundelse for anbefalingen: Medarbejderne efterspørger pædagogisk og didaktisk sparring i forhold til den daglige praksis. Anbefaling 6: I planlægningen af den understøttende undervisning tages der højde for, at undervisningen tilrettelægges så skoledagen bliver varieret og eksperimenterende. Begrundelse for anbefalingen: Understøttende undervisning er tænkt som et element i skoledagen der skal skabe variation og mulighed for eksperimenterende Flere skoler oplever fortsat, at de ikke har fået den fleksibilitet i skoledagen, som muliggør en varieret skoledag for eleverne. Anbefaling 7: I planlægningen af den understøttende undervisning er der fok us på elevernes medbestemmelse, samt mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af klasser og årgange. Det traditionelle læringsrum udvides til også at inddrage omverdenen. Begrundelse for anbefalingen: I elevernes videointerview fremgår det, at hovedparten af eleverne tillægger forskellige fysiske rum, elevmedbestemmelse og fagligt og socialt sam vær på tværs af klasser meget stor betydning. Det videre arbejde med evalueringens anbefalinger Det foreslås, at der arbejdes videre med evalueringens resultater og anbefalinger på følgende måde: Skolelederne præsenterer i februar-marts evalueringens resultater og anbefalinger for medarbejderne bl.a. med henblik på udvikling af læringsmål for understøttende undervisning og drøftelse af sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning Evalueringen præsenteres og drøftes med skoleledelserne på forum for læring og pædagogisk udvikling i februar 2017 med henblik på afklaring af, hvilke yderligere tiltag der skal igangsættes for at styrke skolernes arbejde med understøttende undervisning Der arrangeres i foråret 2017 åbne workshops for ledere og medarbejdere. Hensigten med workshopsene er at videndele skolerne i mellem om gode erfaringer med understøttende Skolerne arbejder videre med at implementere læringsplatformen Min Uddannelse. I læringsplatformen beskrives læringsforløb, som også er relevante i forhold til understøttende På sigt kommer Min Uddannelse således til at indeholde et stort kartotek af læringsforløb, som fungerer som videndeling for lærere og pædagoger. kl Side 4 af 5
5 Bilag: Skoleudvalget Evaluering af understøttende docx Bilag 1 EVA-rapport.docx Evaluering af understøttende undervisning pptx kl Side 5 af 5
Evaluering af understøttende undervisning
Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget
Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Kontraktmål for Præstemoseskolen
Kontraktmål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Godkendelse af procesplan for fælles ledelse
Punkt 3. Godkendelse af procesplan for fælles ledelse 2015-049805 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender procesplan for Fælles ledelse. Beslutning: Drøftet. Skolevæsnet har de sidste
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø
Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Masterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger
Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning
Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Godkendelse af Drengeindsats
Punkt 6. Godkendelse af Drengeindsats 2016-009657 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der iværksættes tiltag i forhold til de anbefalinger der fremgår af sagsfremstillingen. Beslutning:
Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Ledelse tæt på. Horsens den 23.10
Ledelse tæt på Horsens den 23.10 Præsentation Lars Kjems 56 år Skoleleder i 15 år, heraf 1 og 3 måneder på Skjoldhøjskolen Skolechef i 7 år Lærer i 7 år Skjoldhøjskolen og hvad der skal ledes Udfordringer
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen
Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Skolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Formålet med mødet i aften
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014. Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne
Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014 Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne Ny skole Arbejdsgruppen Udvikling af undervisningen Arbejdsgruppe: Udvikling af undervisning Skolepædagog Lone
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
