12 Turisme og friluftsliv

Transkript

1 12 Turisme og friluftsliv Kapitlet beskriver kommunens planer for besøgscentre og større udendørs anlæg, sommerhusområder, kolonihaver, hoteller og feriehoteller, campingpladser, fritidshavne, bade- og bådebroer, friluftsliv og friluftsområder. Det er udfordringen nu, og når Femern Bælt forbindelsen står færdig, at få fl ere turister til at besøge kommunen. Turismen rummer et væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale for at forbedre levevilkårene i kommunen, og turisternes gode oplevelser på Lolland vil styrke kommunens image. Samtidig er natur- og turistattraktionerne også vigtige fritids- og friluftstilbud for kommunens borgere, og medvirker til at fremme sund livsstil. Turistpolitisk redegørelse Turismen er et vigtigt indsatsområde for Lolland Kommune, idet den kan bidrage til et løft i levevilkårene i landområderne og på øerne, samt til erhvervsudviklingen i kommunen generelt. Lolland Kommune har gode muligheder for at udvikle turismen, som den femtestørste turismedestination i hele Region Sjælland, og med en placering der ligger markant højest i forhold til kommercielle overnatninger i hele regionen, se kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. Kystturisme Kommunen har et særligt stort potentiale for udvikling af den blå turisme ved kyster og øer. Det er især kommunens beliggenhed, som en del af det Syddanske Øhav, der er et unikt og attraktivt område i Europa. Øget turisme ved vandet, med udgangspunkt i naturoplevelser, gode overnatningsmuligheder, og gæstende fritidssejlere har stor betydning, da sideeffekterne positivt stimulerer livet og økonomien i landsbyerne, og mulighederne for at opretholde f.eks. dagligvareforsyning. På landet er der mange besøgslandbrug, økologiske gårdbutikker, samt oplevelses- og videnscentre. Naturen er også rig på muligheder for friluftsliv og sport. Alt sammen i attraktive landskaber tæt ved natur, skove, naturparker og naturområder som Maribosøerne, Nakskov Fjord og Hyllekrog. Kommunen har også mange permanente attraktioner at tilbyde turisterne, udover de to store attraktioner Lalandia og Knuthenborg Safaripark, se kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. Kommunen har samtidig mange attraktioner der ikke fremgår af Region Sjællands liste over attraktioner i Lolland Kommune, og med væsentligt højere besøgstal årligt end de attraktioner der er registreret lavest på regionens liste for Lolland Kommune. Det er bl.a. kunst og kulturfestivalen Lys over Lolland og Nakskov Fjorddage, og en række andre større årlige begivenheder i kommunen. Nye turistattraktioner Samtidig oplever kommunen i disse år en imponerende interesse og iværksætterlyst fra kommunens egne borgere, til at etablere nye turismerelaterede attraktioner og produkter med udgangspunkt i kommunens kulturarv og gode jordbundsforhold. Det er f.eks. kunstneriske og kulturelle arrangementer, udvikling af lokale økologiske gourmetprodukter og de enestående mange herregårdsmiljøer der tilbyder interessante kulturelle arrangementer. Dertil kommer styrken i samarbejdet mellem de mange aktører indenfor dette område. Mange af de lokale aktører er gode til at samarbejde. En yderligere styrkelse af dette samarbejde, kombineret med bedre markedsføring forven- Kommunen har i de første leveår oplevet en stor investeringslyst netop inden for kystturisme. Interessen udspringer især af de erhvervsmæssige investeringspotentialer der knytter sig til Lollands placering i forhold til den kommende Femern Bælt forbindelse. Natur- og kulturturisme Samtidig tilbyder kommunen en række af de attraktioner, som nutidens turister efterspørger, bl.a. adgang til smuk og enestående natur, kystnærhed, interessante historiske kulturmiljøer, tryghed og familievenlige omgivelser, samt stille og uspolerede områder. Den lokale kulturhistorie er rig fra stenalderen til i dag. Lollands gode betingelser for landbrug og bosætning har gjort, at gravhøje, kirker, landsbyer, herregårde og købstæder ligger tæt. Æsler i Knuthenborg Safaripark. 170 TURISME OG FRILUFTSLIV

2 Feriehusene ved Kragenæs Havn. tes at ville øge antallet af besøgende på disse attraktioner, og øge behovet for overnatningsfaciliteter generelt i kommunen. Derudover har kommunens markante satsning på klima- og energiområdet tiltrukket mange miljøturister fra hele verden. Med udgangspunkt i analyser udarbejdet for Lolland Kommune inden for turismeområdet vurderes det, at der ligger et meget stort udviklingspotentiale inden for alle de turismerelaterede områder som kommunen tilbyder, og herigennem store muligheder for at styrke turismens betydning som serviceerhverv. Behov for turismen Det er nødvendigt for Lolland Kommune, at udvikle de potentialer kommunen har inden for turismeområdet. Kommunen har som en del af udkantsdanmark store udfordringer med, at skabe balance indenfor økonomi og beskæftigelse, og her kan udvikling af turismen skabe muligheder for en bedre balance. Region Sjælland anbefaler, at hovedparten af den markedsføring der anvendes i forhold til kystturisme rettes mod Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner. Et af argumenterne er bl.a., at den sydlige del af regionen er præget af høj arbejdsløshed, hvorfor det anbefales, at fokusere på en endnu mere aktiv turismeprofi l for at afbøde de strukturproblemer, der eksisterer i denne del af regionen. Netop turisterhvervet er præget af at have arbejdskraft med lille eller ingen uddannelsesmæssig baggrund og herudover er andelen af ikke-etniske danskere i erhvervet relativt høj. Disse argumenter har også været en del af statens argumentation for en udvidelse af sommerhusområderne på Lolland-Falster i forbindelse med landsplandirektiver om nye sommerhusområder. Byrådets politik Byrådet ønsker at udvikle turismen og samtidig styrke alsidigheden i turismen, ved at målrette udbuddet og overnatningsfaciliteterne på så mange områder som muligt. Byrådet vil derfor støtte udbygningen af turismefaciliteterne i byerne og på landet, samt fremme oplevelses- og videnstilbud, bl.a. i forbindelse med kommunens grønne energiprojekter. Byrådet vil støtte etableringen af nye større feriecentre, specielt i områder, der er lokalplanlagte og hvor der arbejdes på at realisere projekterne samt støtte etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne og på de små øer primært i tilknytning til eksisterende fritidshavne. Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen, naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i. Byrådet vil støtte modernisering af campingpladserne, hvor der er efterspørgsel. Byrådet vil støtte bevarelse af de små havne med forbedrede faciliteter og udvidelser, hvor havnene ligger strategisk godt for gæstesejlere. Endelig skal stinettet, cykelruter og adgangen til strande, kyster og naturområder løbende gøres bedre, så ferie-, natur- og motionsoplevelser bliver mere tilgængelige for alle. Kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og strandene - er den væsentligste kvalitet for Lolland Kommune som turistdestination, hvorfor en kystnær placering for campingpladser, feriehoteller og sommerhuse er en nødvendighed. Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette skal også - for at være attraktivt - opleves som en del af den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet osv. Lolland Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer i kystnærhedszonen. Det skal gøres med respekt for kystlandskaberne, ved at samle indsatsen på turistområdet i forbindelse med eksisterende turistanlæg således at fritidshavne, campingpladser, feriehoteller og sommerhusområder placeres sammen, så der dannes helheder og totaloplevelser for turisterne, og med åbne kiler imellem ferieområderne ud til kysterne og det åbne land, af respekt for de landskabelige værdier ved kysterne. TURISME OG FRILUFTSLIV 171

3 Business LF Lolland Kommune arbejder målrettet på at styrke de lokale betingelser for turismeudvikling. Formålet er at etablere en mere sammenhængende og effektiv organisering af turismefremmeindsatsen i Lolland Kommune, og derved dels at få mere af den turisme som allerede er etableret og kendt, og til at udvikle nye turismesegmenter og erhverv, der kan sikre en styrkelse af det samlede image for Lolland-Falster. Lolland Kommune har derfor i samarbejde med Guldborgsund Kommune etableret Business LF. Samarbejdet drejer sig om både strategi, markedsføring, og mere konkrete projekter. Strategien for Business LF er tæt forbundet med tre centrale satsningsområder for Lolland Kommune: erhverv, turisme og bosætning, og som tilsammen rummer et stort potentiale, for at skabe en positiv udvikling på Lolland. I alle tre satsningsområder ligger der en indsats for forbedring af naturen og miljøet, samt for bedre levevilkår og sundhed. Det strategiske koncept udgør grundstenene i forretningsgrundlaget. Business LF skal være en slagkraftig erhvervsfremmeorganisation, der udnytter Lolland-Falsters attraktivitet og centrale placering til at skabe vækst og udvikling. Business LF profi lerer Lolland-Falster som et centralt og attraktivt erhvervs-, turisme- og bosætningsområde. Business LF drager nytte af Lolland-Falsters centrale placering mellem Hamborg, Berlin og København. Lolland-Falster er kendetegnet ved et stærkt offentligprivat samarbejde på tværs af aktører inden for erhverv, turisme og handel. Etableringen af Femern Bælt forbindelsen udgør et særligt stort potentiale for erhvervs- og turismeudviklingen i området, og Business LF vil sørge for at udnytte det størst mulige potentiale i forbindelse med projektet. Lolland-Falster skal være én turismedestination med en klar og anerkendt profi l i Danmark. De turismemæssige potentialer skal udnyttes maksimalt således, at omsætningen i turismeerhvervet stiger kontinuerligt hen over de næste 10 år: Fejø Kro. Strategisk koncept for Business LF Styregruppen for Business LF har udarbejdet et koncept for Business LF, der omfatter: Idégrundlag. Strategiske mål. Anbefalinger til konkrete initiativer, der skal understøtte realiseringen af de strategiske mål. Business LF skal skabe værdi for turismeaktørerne ved hjælp af projekter, der udvikler det forretningsmæssige grundlag for aktørerne. Danske og udenlandske turisters forbrug på Lolland- Falster skal stige. Der skal tilvejebringes én ny større turistattraktion med helårspotentiale indenfor de næste 5 år. Lolland-Falster skal inden 2015 have opnået en destinationsprofi l, som tydeligt differentierer Lolland- Falster fra andre destinationer. Lolland-Falster skal være det optimale bosætningssted for folk i den erhvervsaktive alder og være kendetegnet ved en positiv befolkningsudvikling indenfor de næste 10 år: Lolland-Falsters befolkningsudvikling udvikler sig i retning af landsgennemsnittet i forhold til demografi ske Kragenæs fritidshavn. 172 TURISME OG FRILUFTSLIV

4 Lalandia. faktorer (aldersgennemsnit, uddannelse, beskæftigelsesgrad mv.). Virksomhederne oplever, at Lolland-Falster har et godt image og at kommunerne er gode til at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Anbefalinger til understøttende initiativer for turismeindsatsen: Understøtte erhvervet i sin indsats for at øge omsætningen ud fra kundens behov. Understøtte og opdyrke nye turismeindsatsområder. Destinationsudvikling - udvikling af turismeproduktet og nye oplevelsestilbud. Sikre at Lolland-Falster er i front i Danmark i at benytte nye medier i guidning af turister. Sikre at aktørerne arbejder målrettet med høj turismeservice/værtsskab/produktkendskab til understøttelse af den teknologiske udvikling. Yde erhvervsservice der er særligt tilrettelagt til turismeerhvervet, herunder rådgivning, vejledning, fundraising, lette adgang til kompetencer og viden, henvisning til relevante rådgivere og samarbejdspartnere mv. Understøtte kompetenceudvikling, samarbejde, netværk og klyngedannelse indenfor turismen. Understøtte kommunerne i at sætte de optimale rammebetingelser for turismeudviklingen. Understøtte større projekter og events med et regionalt/nationalt potentiale. Facilitere koordinerings- og erfaringsudvekslingsnetværk med turistforeningerne. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode gennemføre en analyse af hele turisme- og fritidsområdet med henblik på at kortlægge turismeområdet og det fremadrettede behov for fritids- og turismefaciliteter. Dermed kan der dannes et kvalifi ceret grundlag for fremtidige udpegninger af områder til fritids- og turistformål. TURISME OG FRILUFTSLIV 173

5 12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for besøgscentre og større udendørs anlæg. Fakta Et besøgscenter indeholder så interessant information om specielle temaer, at de er rejsemål i forbindelse med uddannelse, turisme, ferie og fritid og oplevelser for familien. Temaerne kan f.eks. være dyr, historie, kultur, kunst, geologi, botanik og sundhed. Besøgscentre kan også indeholde ferie- og fritidsoplevelser for familien. Større udendørs anlæg er bl.a. golfbaner, motorbaner og skydebaner. Retningslinjer Udlagte besøgscentre og større udendørs anlæg ses på kort Etablering af besøgscentre skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende sommerhusområder eller byzone, efter afvejning af alle relevante interesser herunder natur- og landskabsinteresser. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg Ved placeringen af besøgscentre og større udendørs anlæg skal der tages hensyn til jordbrugs-, og miljøinteresser, ligesom natur-, kultur- og landskabskvaliteter ikke må forringes. Der skal sikres god trafi kal adgang for såvel individuel som offentlig servicetrafi k. ringes. Det anbefales, at drive banerne på en økologisk hensynsfuld måde. I projekterne skal arbejdes med at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige med golfspillet. Det kan være vandring, cykling, stavgang, skiløb eller dragefl yvning Golfbaner kan som udgangspunkt ikke anlægges i beskyttede naturområder Vest for Maribo kan der i området ved Sydmotorvejens afkørsel 48 syd for Vestre Landevej anlægges et større besøgscenter på 10 ha, se kort 12.1b Der kan planlægges for, at etablere et besøgscenter, House of Energy, for viden om bl.a. vindenergi i forbindelse med testmøllerne ved Kappel, se kort 12.1d Der kan planlægges for, at Golfklubben Maribo Sø udvider banen fra 18 til 27 huller på et areal øst for de eksisterende baner, se kort 12.1a Der kan planlægges for udvidelse af følgende eksisterende besøgscentre, Knuthenborg Safaripark og Peter Hansens Have, se kort 12.1c og 12.1d Udover de større besøgscentre kan der placeres mindre besøgscentre som legeparker, dyreparker o.lign. med lokal brugerkreds I lokalplaner for større besøgscentre og større udendørs anlæg skal det sikres, at de omgives af en tilstrækkelig afskærmende beplantning, at billetkøer kan afvikles uden for det offentlige vejnet, samt at driften ikke medfører væsentlige miljøgener for de omkringliggende områder. Områderne skal forblive i landzone Efter nærmere vurdering af behovet i det pågældende område, kan det eksisterende net af golfbaner suppleres Golfbaner skal søges placeret i tilknytning til by - eller ferieområder og helst med god betjening af offentlig servicetrafi k. Det skal tilstræbes, at banerne anlægges på jorder, der er mindre egnede til landbrugsformål Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske, kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke for- Maribo golfbane. Redegørelse I dag er turismen på Lolland præget af nogle få store og mange mindre aktører. Turisterne besøger primært Knuthenborg Safaripark og Lalandia, der tilsammen har knapt en million besøgende, eller de holder ferie ved Smålandsfarvandet og Sydkysten. De øvrige turisters besøgstal er forholdsvis beskedne. Der er andre betydelige udviklingspotentialer, som f.eks. de mange herregårdsmiljøer med mulighed for etablering af nye fl erstjernede seværdigheder. Derudover er der besøgs- 174 TURISME OG FRILUFTSLIV

6 Kort 12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg. og oplevelsescentre og andre turistattraktioner som Frilandsmuseet i Maribo, fl ere anlagte parkanlæg bl.a. ved godserne Reventlow, Halsted Kloster og Søholt, fl ere museer, Museumsbanen og Ubåden m.fl. Besøgscentre Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari-, dyre og landskabspark på omkring 382 ha med fritgående dyr fra hele verden. Landskabsparken er enestående i Danmark med mange spændende træer og buske. Der fastlægges rammer for den eksisterende park og et område øst for, således at parken kan foretage en udvidelse med 220 ha, som vist på kort 12.1c. Rammen følger ejendommens oprindelige stenmur, der blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen af området vil fortsat blive drevet som landbrug. Men en del af staldfaciliteterne og arealerne indenfor nyudlægget anvendes som afl astning/karantæneområde for parkens dyr. Med nyudlægget får Knuthenborg Safaripark, der er et helt centralt turistfyrtårn i kommunens turismestrategi, på sigt nye udvidelsesmuligheder. TURISME OG FRILUFTSLIV 175

7 Lalandia er et familieferiecenter med 800 feriehuse og med mulighed for friluftsliv og oplevelse hele året. Centret har store uden- og indendørs svømmebassiner, sportsfaciliteter, skøjtebane, golfbane, bowlingcenter, minigolf, restauranter og en moderne biograf. Nyt besøgscenter ved Maribo Ved Maribo planlægges et større turismecenter, Gateway North. Centret ligger ved motorvejen i udkanten af byen og tæt ved landbrugsland og skov. Centret er tænkt som et supplement og støtte til eksisterende besøgscentre på Lolland, og det skal indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og formidling på Lolland og Falster. På området kan placeres et større besøgscenter, som i sig selv er et turistmål, og derudover kan der på området placeres servicefunktioner som turistinformation, benzinstation, spisesteder, motel, udendørs opholdsarealer for bilister og andre, der holder pause osv. Området kan også benyttes som informationssted for Naturpark Maribosøerne. Visionen for Gateway North er også beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Der er i rammerne sat 10 ha af til etablering af 1. etape af centret med mulighed for en senere udvidelse. Området forbliver i landzone. Se kort 12.1b. Nyt besøgscenter ved Kappel I forbindelse med etableringen af testvindmølleparken ved Kappel planlægges der for et videnscenter om bl.a. vindenergi i Vesternæs tæt ved vindmøllerne. Besøgscentret, der kaldes House of Energy, skal være et udstillingsvindue for vindmølleindustrien. Der udlægges en ramme på 9,5 ha til projektet, som deler parkeringsplads med Peter Hansens Have, se kort 12.1d. Det nye besøgscenter ligger i kystnærhedszonen. Men da nærheden til testvindmølleparken er vigtig, er placeringen valgt på dette sted i tilknytning til eksisterende bebyggelse i Vesternæs. De mindre besøgscentre Andre mindre besøgscentre er Knuthenlund Økologisk Landbrug og Købelev Haven, en botanisk og japansk have. Peter Hansens Have er et gartneri med en af Nordeuropas største privatejede plantesamlinger på m² have. Ved fastlæggelse af ramme, som vist på kort 12.1d gives der mulighed for udvidelse af Peter Hansens Have. Peter Hansens Have ligger i kystnærhedszonen og yder et væsentligt bidrag til turismen på Lollands sydkyst. Lolland Kommune har målrettet satset på at blive demonstrationsområde for vedvarende energi og miljøturisme. F.eks. er der i Vestenskovs nedlagte skole etableret besøgscentret H2 Interaction, et energicenter hvor man kan studere forsøget med boligopvarmning med brint, som det sker i Vestenskov. Samtidigt får man information om forsøgene med energiproduktion ved vindenergi, bølgekraft og algeproduktion andre steder i kommunen. De typiske miljøturister er investorer, beslutningstagere og planlæggere. Men også universitetsstuderende, skolebørn og miljøorganisationer er potentielle miljøturister, som ønsker at opleve, hvordan en kommune sammen med områdets virksomheder løser miljøproblemer og skaber vækst. Besøgscentret H2 Interaction er også beskrevet i kapitel 4, Klima. Anlægsarbejdet for den faste forbindelse over Femer Bælt må forventes at tiltrække et stort antal turister og besøgende. Femern Bælt A/S har etableret udstillings- og informationsaktiviteter i en eksisterende bygning på havnen i Rødbyhavn. Se også kapitel 5 om Femern Bælt. Større udendørsanlæg Golfbaner I kommunen fi ndes 3 golfbaner: Maribo Sø Golfklub, Vestlollands Golfklub og Lalandia Golf. Ved Hestehovedet i Nakskov er der i en gældende rammelokalplan givet mulighed for anlæg af en golfbane på 18 huller. Etableringen af golfbanen forudsætter en supplerende lokalplan. En del af området er blevet omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje og kan ikke benyttes. Retningslinjerne for nye anlæg betyder, at banerne skal indpasses i naturen og det lokale kulturmiljø. Der skal være Feriehusene ved Lalandia. 176 TURISME OG FRILUFTSLIV

8 offentlig adgang til nye golfbaner. Ved etablering eller udvidelse af golfbaner skal der arbejdes med at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det anbefales, at banerne drives på en økologisk hensynsfuld måde. Det skal tilstræbes, at golfbanerne uden for golfsæsonen kan anvendes til andre former for friluftsliv, som f.eks. vandring, stavgang, skiløb eller dragefl yvning. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges i kommuneplanen. Navn/beliggenhed Eksisterende antal huller Mulighed for udvidelse til huller i alt Maribo Sø Golfklub Vestlollands Golfklub Lalandia Golf 7 7 Golfbane ved Hestehovedet 0 18 Oversigt over golfbaner i Lolland Kommune. Udvidelse af Maribo Sø Golfklub Maribo Sø Golfklub har i dag en bane med 18 huller. Der er lidt over 800 medlemmer og banen besøges årligt af omkring gæstespillere. Der er trængsel på den eksisterende bane, og man har måttet lukke for optagelse af nye medlemmer. Golf er en populær fritidsaktivitet for byens befolkning og af betydning for byens hoteller. Klubben er interesseret i at udvide banen med 9 huller øst for den eksisterende bane. Med udgangspunkt i dette behov fastlægges der en ramme på 36,3 ha, så der kan planlægges for en udvidelse af banen, se kort 12.1a. Byrådet støtter udvidelsen på det nævnte areal, fordi det dels ligger nært ved de eksisterende baner og klubfaciliteter, og dels kommer til at ligge som en beskyttende buffer mellem en mulig fremtidig byudvikling og søen. Udvidelsen kan kun realiseres, hvis det er muligt at opnå den fornødne dispensation fra den gældende fredning, der berører en del af arealet. En del af arealet er omfattet af EF-fuglebeskyttelse (Natura 2000), og der skal derfor indhentes en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen inden planlægningen af området igangsættes. I forbindelse med indhentning af planlægningstilladelse skal der udarbejdes en naturkonsekvensvurdering Kort 12.1a - Maribo Øst Der udlægges et nyt rammeområde 360-R12 på 36,3 ha til udvidelse af Maribo Sø Golfklub fra 18 til 27 huller øst for eksisterende golfbane. Området forbliver i landzone. Motorbaner og udendørs skydebaner I kommunen fi ndes 2 motorbaner: Rødby Gokartbane og Nakskov motorcrossbane. Derudover fi ndes der 8 fungerende skydebaner: Birket, Gerringe, Søholt Gods, Sølbjerghøj, Søllested, Errindlev, samt 2 hjemmeværnsskydebaner ved Nøjsomhedsodde og i Nakskov. I Nakskov, indenfor ramme 367-G12, planlægges der for etableringen af en ny fl ugtskydebane på området hvor der i forvejen ligger en riffelskydebane. Motorbaner og skydebaner er vist på kort Kort 12.1b - Maribo Vest Der udlægges et nyt rammeområde 360-R7 på 10 ha til rekreative formål/besøgscenter kaldet Gateway North. Området forbliver i landzone. TURISME OG FRILUFTSLIV 177

9 Kort 12.1c - Bandholm Der udlægges et nyt rammeområde 360-R5 på i alt 606 ha til den eksisterende Knuthenborg Safaripark og således, at der gives mulighed for en udvidelse på 220 ha mod øst. Området forbliver i landzone. Kort 12.1d - Vesternæs Peter Hansens Have Der udlægges et nyt rammeområde 360-R3 på 5,9 ha til den eksisterende Peter Hansens Have. Der gives hermed mulighed for, at Peter Hansens have kan udvides med ca. 2,9 ha. House of Energy Der udlægges et nyt rammeområde 360-R16 på 9,5 ha til etableringen af et videnscenter, House of Energy, i tilknytning til testvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet skal bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens Have. Begge områder forbliver i landzone Miljøvurdering I kapitel 17, Miljøvurdering, er de nyudlagte arealer til besøgscentre og større udendørs anlæg vurderet nærmere, herunder specielt om nyudlæggene strider imod beskyttelsesinteresser og øvrige arealudlæg i områderne. 178 TURISME OG FRILUFTSLIV

10 12.2 Sommerhusområder Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for sommerhusområder. Målsætninger Sommerhusturismen skal styrkes ved tilvejebringelse af et varieret udbud af sommerhusgrunde. Sommerhusområder skal indpasses i naturen og kulturmiljøerne, samt sikres rekreative arealer og grønne kiler. Nye sommerhusområder skal sikres i forhold til øgede vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne. Retningslinjer De eksisterende sommerhusområder og nye sommerhusområder udlagt med Landsplandirektiv 2007, er vist på kort 12.2, samt hovedstrukturkortet I kystnærhedszonen må der ikke udlægges nye sommerhusområder, med mindre de er en del af et Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen Ved lokalplanlægning af de i nævnte nye sommerhusområder skal der tages hensyn til de forhold omkring bl.a. natur, miljø og kulturmiljø, der er nævnt i Landsplandirektiv Områderne skal fastholdes som sommerhusområder Ved lokalplanlægning af nye sommerhusområder skal det sikres, at områderne ikke bliver tæt bebyggede, men holdes åbne med større rekreative arealer (beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier og andre fællesarealer), der som minimum skal udgøre 30 % af det samlede areal I nye sommerhusområder tillades en bygningshøjde på 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på 15 %. I eksisterende sommerhusområder fastholdes bygningshøjden og bebyggelsesprocenten som angivet i deklaration, byplanvedtægt eller lokalplan Der skal i lokalplanlægningen for hvert nyt sommerhusområde foretages en vurdering af risici for oversvømmelse, for at kunne tage forholdsregler for vandstandsstigninger i forbindelse med klimaforandringerne. Redegørelse Der er i 2009 omkring sommerhuse i Lolland Kommune. Feriegæsterne i sommerhusområderne styrker turismen på Lolland og bidrager til indtjeningen i kommunen. Udlæg af nye sommerhusområder specielt på øerne vil bl.a. forbedre kundegrundlaget for de lokale detailhandelsbutikker. Desuden vurderes udlæg af sommerhusområder, at bidrage til omsætningen i håndværk, detailhandel og anden servicevirksomhed på Lolland. Landsplandirektiv 2007 Landsplandirektiv 2007 åbner mulighed for at udlægge 5 nye sommerhusområder i Lolland Kommune med i alt op til 500 sommerhusgrunde. Tre af disse områder ligger på Femø og Fejø med en rummelighed på i alt 85 huse. To områder med plads til i alt 415 huse er udlagt ved Kramnitse og Hummingen. Nye rammer Der er med kommuneplantillæg fra maj 2008 fastlagt rammer for området ved Hummingen. Der fastlægges rammer for områderne på Fejø og Femø som det fremgår af kort 12.2b, 12.2c og 12.2d. Der fastlægges en ramme for området ved Kramnitse som vist på kort 12.2a. Området ved Kramnitse skal i den kom- Sommerhusene ved Brunddragene. TURISME OG FRILUFTSLIV 179

11 baggrund for lokalplanens krav til afværgeforanstaltninger som f.eks. øget sokkelhøjde, befæstningsgrad og regnvandsfaskiner. Helårsbeboelse En bolig i et sommerhusområde, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt eller lokalplan, må bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har efter anmeldelse til kommunen en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i mindst 8 år. Er sommerhuset beliggende i landzone, kan ejeren, hvis han opfylder pensionistreglen jf. planloven, søge en personlig tilladelse til brug af huset, og derigennem få lov til at bo i sommerhuset hele året. Kort 12.2 Sommerhusområder. mende planperiode vurderes i forbindelse med et nyt landsplandirektiv for sommerhusområder, med henblik på evt. at fi nde en alternativ placering, da området ved Kramnitse dels er lavbundsareal beliggende 2 meter under havniveau (kote -2) og dels ligger tæt på et område, som ønskes brugt til opstilling af vindmøller. Sommerhusområder, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt eller lokalplan og sommerhusområder i landzone ses på kort De nyudlagte arealer til nye sommerhusområder er miljøvurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Landsplandirektivet fra 2007 og som beskrevet nærmere i kapitel 17, Miljøvurdering. Klimaforandringerne betyder øget ricisi for oversvømmelse i sommerhusområder. Sommerhusområderne er beliggende i forskellige koter og nogle områder er beskyttede af diger, hvorfor risikoen i sommerhusområderne varierer. Ved udarbejdelse af nye lokalplaner skal der derfor foretages en vurdering af risikoen for oversvømmelse, som vil danne Sommerhusområde ved Hummingen. 180 TURISME OG FRILUFTSLIV

12 Rammekort På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges i kommuneplanen. Kort 12.2a - Kramnitse Rammeområde 360-S3 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et fremtidigt sommerhusområde på i alt 46 ha til max. 115 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Kort 12.2c - Femø Øst Rammeområde 360-S6 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 1,8 ha til max. 10 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Kort 12.2b - Femø Vest Rammeområde 360-S5 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 4,6 ha til max. 25 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Kort 12.2d - Vesterby, Fejø Rammeområde 360-S4 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 13,7 ha til max. 50 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. TURISME OG FRILUFTSLIV 181

13 12.3 Kolonihaver Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for kolonihaver. Fakta Kolonihaver administreres efter lov om kolonihaver. Siden 2001 er eksisterende kolonihaver opdelt i varige og ikke-varige kolonihaveområder. De ikke-varige kolonihaveområder vil kunne nedlægges, mens de varige skal bevares. Målsætning Kommunens varige kolonihaveområder skal bevares som væsentlige rekreative områder for bybefolkningen. Retningslinjer Varige kolonihaveområder kan kun nedlægges med tilladelse fra byrådet, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over området. Fra november 2001 blev alle kommunalt ejede kolonihaveområder gjort varige. Det betyder, at kolonihaveområder ikke må nedlægges medmindre væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over området, og at der ikke kan fi ndes erstatningsareal til det projekt, som der planlægges for. Samtidigt skal byrådet, inden området i givet fald ryddes, tilvejebringe et nyt kolonihaveområde. Nye kolonihaveområder, må kun nedlægges efter samme regler. Behovet for kolonihaver afgøres af byrådet i dialog med borgerne. I Lolland Kommune er der i alt 16 kolonihaveområder. Derudover er der en række områder, hvor der er små nyttehaver, der ikke er omfattet af lov om kolonihaver, som f.eks. Moseparken ved Østervang i Maribo og Strandpromenaden i Nakskov Nye udlæg til kolonihaver kan kun ske i byerne eller i forbindelse med eksisterende kolonihaver Nye kolonihaveområder skal placeres, så de ikke generes af forurening (eksempelvis lugt og støv) fra omgivelserne. Redegørelse Kolonihaveområderne er grønne oaser i tætbebyggede byområder. Kolonihaverne er et værdifuldt supplement til etagelejligheder, og giver beboerne mulighed for motion, rekreation og anlæg af køkken- og prydhaver. Haveforeningen Søndersø i Maribo. Bynavn Varige Kolonihaveområder (rammeområder) Ikke-varige kolonihaveområder (rammeområder) Nakskov Maribo Arbejdernes Kolonihaver (367-F1 og 367-F2) Kolonihaveforeningen Lienlund (367-F4) Haveselskabet Riddersborg (367-F5) Kolonihaveforeningen Skandsen (367-F6 og 367-F7) Grønvejskolonien af 1945 (367-B27) Kolonihaverne af 1919 (367-F3) Kolonihaveforeningen Birkely (367-F1) Kolonihaveforeningen Stormarks Allé (367-B27) Haveforeningen Vænget/Sibirien (363-1.D.13) Haveforeningen Søndersø/Sømo (363-1.D.15) Haveforeningen Nørremark (landzone) Haveselskabet Tingly/Tinghusvej (367-B21) Kolonihaven Skoven (367-G21) Søllested Kolonihaveforeningen Slap Af (359-1.G.1) Rødbyhavn Kolonihaveforeningen ved Karlstoftevej ( ) Kolonihaveforeningen bag Havnegade ( ) Tabel 12.3 Oversigt over kolonihaveområder i Lolland Kommune. 182 TURISME OG FRILUFTSLIV

14 12.4 Hoteller mv. Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for byhoteller, feriehoteller, feriecentre, kroer, Bed & Breakfast, vandrehjem mv. Fakta Hoteller betragtes som hotelvirksomheder kun med værelser, varieret udlejningsperiode og højt serviceniveau. Hoteller er ikke omfattet af sommerhuslovens krav om udlejningstilladelse. Kerneområdet for bestemmelsen er hoteller i traditionel forstand, der omfatter hoteller med værelsesudlejning og servering af måltider. Feriecentre/feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller delvist bestående af ferielejligheder og fortrinsvis til udlejning på ugebasis. Feriecentre/feriehoteller og vandrehjem er reguleret af lov om sommerhuse og campering mv. Feriecentre/feriehoteller m.m. er efter loven reguleret som erhvervsvirksomhed, der udlejer værelser eller hytter mv. for en periode på mere end 5 nætter. Dette kræver en udlejningstilladelse, der administreres af Naturstyrelsen Roskilde. Feriehoteller, kroer, Bed & Breakfast, vandrehjem mv., kan uden udlejningstilladelse udleje værelser og hytter m.m. for en periode på op til 5 nætter. Desuden kan der efter sommerhusloven og efter landzonebestemmelserne gives tilladelse til udlejning af op til 10 ferieboliger pr. nuværende eller tidligere landbrugsejendom i overfl ødiggjorte driftsbygninger, herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt. Endelig kan der tillades udlejning af mere end 10 ferieboliger i specielt egnede bygninger, her forstået som store herregårde og godser. Målsætninger Turistudviklingen skal støttes af sæsonforlængende varierede overnatningsmuligheder. For at fastholde spredningen i overnatningstilbudene og sikre udvikling indenfor turisterhvervet på længere sigt, skal hoteller fastholdes til hotelformål. Retningslinjer Eksisterende og nye udlæg til feriehoteller er vist på kort Hoteller betragtes som en del af den private service. Hoteller skal placeres i byzone under hensyn til bymønsteret Mindre feriehoteller, kroer, vandrehjem o.lign. kan placeres i byerne og i sommerhusområder. Det forudsætter, at hotellerne indpasses uden gener for omkringliggende beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til og ophold ved kystområderne, ikke forringes ligesom, der skal tages hensyn til naturinteresserne Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer, vandrehjem og lignende kan tillades udvidet i begrænset omfang Der kan gives tilladelse til indretning af hotelvirksomhed mv. på op til 10 lejligheder/værelser i eksisterende bebyggelser i byer og i egnet bebyggelse i det åbne land samt i fungerende eller nedlagte landejendomme, såfremt det ud fra en planmæssig vurdering skønnes hensigtsmæssigt I særligt velegnede beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til etablering af hotelvirksomhed mv. med op til 60 sengepladser, såfremt det ud fra en planmæssig vurdering skønnes hensigtsmæssigt Det forudsættes, at der ved etablering og udvidelse af hoteller og feriehoteller, tages hensyn til kulturmiljø, natur- og kystlandskab samt tilpasning til lokal arkitektur og indpasning i eksisterende bebyggelse Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/feriehoteller/udvidelser: På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter. Ved havnen i Kragenæs, med maksimalt 10 enheder. På og ved havnearealerne på Femø med maksimalt 50 enheder. I Onsevig i eksisterende bygninger og som huludfyldning i eksisterende landsbybebyggelse med maksimalt 10 enheder På ubebyggede arealer inden for de eksisterende sommerhusområder, kan der tillades opført feriehoteller som lav koncentreret feriebebyggelse. Bebyggelsen skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig del af arealet friholdes for bebyggelse. Offentligheden skal have adgangs- og opholdsmuligheder til foranliggende kystområder og strande, ligesom der skal tages hensyn til særlige naturtyper Feriehoteller inden for de i retningslinje og nævnte områder, skal opføres som tæt-lav bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for TURISME OG FRILUFTSLIV 183

15 områderne må normalt ikke overstige 15 %, dog op til 45 % i byer og landsbyer Områder, der er udlagt til feriehoteller, skal anvendes udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne skal drives efter Lov om sommerhuse og campering mv For hoteller i byzone kan tillades en funktionsopdeling på hotellet, således at værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes til timeshare og/eller til almennyttige ferieboliger eller udstykkes til ferielejligheder For allerede lokalplanlagte hoteller/feriehoteller kan placeringen og udformningen ændres inden for den pågældende lokalitet under overholdelse af de krav til detailplanlægningen, der er nævnt under retningslinje På Vejrø fastlægges en ramme for hele øen, som vist på kort 12.4a, således at der kan lokalplanlægges for et offentligt tilgængeligt rekreativt område med landbrug, bæredygtig turisme og selvforsyning med energi som de tre vigtigste elementer. Redegørelse Lolland Kommune prioriterer udviklingen af turismeerhvervet og støtter etableringen af fl ere gode og varierede overnatningsmuligheder. Udvikling af større og mindre feriehoteller, kroer, vandrehjem o.lign. har stor betydning for turisterhvervene, beskæftigelsen og den økonomiske udvikling i kommunen. Turistudbygningen skal udnytte kommunens placering ved motorvej E47 samt kommunens store ferie- og friluftslivspotentiale uden at ødelægge naturen, landskaber og kulturværdier. Forbedring af overnatningsmulighederne på øerne vil i særlig grad have en mærkbar betydning for indtjening, omsætning og fastholdelsen af dagligvareforsyningen. Fra 1990 erne har kapaciteten i feriecentrene ligget nogenlunde stabil. Feriecentret Lalandia i Rødbyhavn har bidraget væsentligt til en udvidelse af sæsonen. Lolland Kommune ønsker at fremme interessen for nyinvesteringer i turistsektoren. Lolland Kommune har, som nævnt i kapitel 3 Fakta om Lolland Kommune, mange andre attraktioner udover feriecentret Lalandia, og store potentialer for at udbygge kapaciteten på hotelområdet, særligt indenfor erhvervsturisme. Det er et af byrådets højeste prioriteter, at udbygge hotelog feriecenterkapaciteten, til erhvervsturisme såvel som til ferieturisme. Byrådet støtter derfor etableringen af nye større feriecentre i områder, der allerede er lokalplanlagt og hvor der arbejdes på at realisere de konkrete projekter. Byrådet støtter ligeledes etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne og på de små øer, hvor der er stor lokal opbakning til en begrænset turistudvikling og hvor der arbejdes på at realisere de konkrete projekter til feriehoteller. Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen, naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i. Der er i Lolland Kommune i alt omkring sengepladser fordelt på 41 virksomheder af forskellige typer. Feriecentrene, hotellerne og vandrehjemmene dominerer markedet. Feriecentret Lalandia er den største overnatningsvirksomhed med sengepladser. Der er 13 større og mindre hoteller, hvoraf 3 ligger i Nakskov, 1 i Rødby, 2 i Rødbyhavn, 2 i Maribo, 1 i Bandholm, 1 i Østofte og resten i mindre kystferiebyer og på øerne. For hoteldriften er især færgefarten og turistattraktionerne af betydning. Hotellerne i Nakskov er en undtagelse, idet deres højsæson ligger uden for ferieperioden. I Maribo kommer mange gæster, som kombinerer hotelopholdet med spil på golfbanen og weekendophold ved naturparken eller besøg i Knuthenborg Safaripark. Hotellerne i Rødbyhavn og Rødby bruges primært af rejsende på motorvej E47 og beskæftigede ved Rødsand og Femern Bælt projekterne. Derudover er der 23 Bed & Breakfast tilbud fordelt rundt omkring i kommunen. Hotel Maribo Søpark. 184 TURISME OG FRILUFTSLIV

16 Virksomhedstype Eksisterende sengepladser Planlagt udvidelse med sengepladser Fremtidige sengepladser i alt Feriecentret Lalandia * 5.44 Strandgaarden Feriecenter Feriecenter Guldberglejren hoteller Vandrehjem Bed & Breakfast Feriecentret Dannemare Marinapark * Feriehotel ved Rødbyhavn * Feriehotel ved Hestehovedet i Nakskov * Feriehotel Femø havn (360-R9) Bag Femø havn (360-BE7) Onsevig (379-L13) Kragenæs (379-B14) I alt Tabel 12.4 Oversigt over sengepladser i Lolland Kommune. 1 enhed/ferielejlighed er i tabellen opgjort til 6 sengepladser og 1 værelse ved Bed & Breakfast er opgjort til 2 sengepladser. * Mulig for feriehotel fastlagt i lokalplan. Større feriehoteller Der er i gældende lokalplaner planlagt for nye større feriehoteller på sydkysten ved Dannemare, Rødbyhavn og Hestehovedet. Der arbejdes på at realisere disse projekter i de kommende år. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende sommerhusområder kan der opføres feriehoteller som lav koncentreret bebyggelse. På sigt kan det således, når de andre feriehoteller er etableret, blive aktuelt at planlægge for feriehoteller ved Ydø, Hummingen og Maglehøj Strand. De mindre feriehoteller Ud over større feriecentre ønsker kommunen at styrke turismen i de små kystlandsbyer og på øerne. Visionen er, at de små feriehoteller, naturcampingpladser og shelters vil bidrage til naturturismen og udnyttelsen af kommunens store potentiale for gode naturoplevelser og naturferie med de nødvendige naturbeskyttelseshensyn, der skal tages i Natura 2000 områderne. Der gives således mulighed for etablering af 3 mindre feriehoteller ved kysterne i forbindelse med havne, som har et potentiale for ferie- og friluftsliv. Kragenæs Ved Kragenæs er der interesse for at etablere et lille feriehotel på 10 enheder på et areal i byzone tæt ved campingplads og fritidshavn (rammeområde 379-B14). Arealet er i Feriehoteller betegnes som større, når de har omkring eller over 200 enheder (huse eller lejligheder). Hestehovedet i Nakskov Ved Hestehovedet i Nakskov er det ikke muligt at etablere et nyt feriehotel som beskrevet i rammelokalplanen for området, da området, siden lokalplanens vedtagelse, er blevet omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje. I den fortsatte planlægning skal det undersøges, om rammelokalplanen kan ændres således, at feriehotellet kan etableres uden for strandbeskyttelseslinjen, eller om der delvis kan dispenseres for strandbeskyttelseslinjen, således at rammelokalplanen kan gennemføres. Kort 12.4 Feriehoteller. TURISME OG FRILUFTSLIV 185

17 Stien ved Hotel Maribo Søpark. en lokalplan (nr ) udlagt til boligformål, og projektet forudsætter udarbejdelsen af en ny lokalplan. I kommuneplanrammen gives der mulighed for, at der kan planlægges for et feriehotel. Området ligger i kystnærhedszonen i Kragenæs by bag eksisterende bebyggelse i gåafstand til attraktive ferietilbud ved vandet. Der er god adgang med offentlig servicetrafi k til Kragenæs fra Maribo og Nakskov samt færge til Fejø og Femø. Femø Projektet Turistudvikling ved Havnene i Smålandsfarvandet har til formål, at skabe et varieret tilbud af ferieoplevelser, og planlægger at etablere fl ere mindre feriehoteller, campingpladser og fritidshavne bl.a. på Femø. Konceptet er grøn turisme, natur- og friluftsoplevelser, og grøn energiforsyning i projektområderne. Projektet passer godt ind i byrådets turistpolitiske overvejelser om udvikling af den blå turisme ved kyster og øer, og vil medvirke til, at stimulere livet og økonomien på øerne. Ferieprojektet ligger inden for kystnærhedszonen nær stranden og ved havnen, og er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer i kapitel 13, Kystnærhedszonen. Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Projektets gennemførelse forudsætter derfor en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Onsevig I Onsevig er der i forbindelse med landsbyens grønne ferie-, miljø- og energiudviklingsplan ønske om at indrette et mindre feriehotel på 10 enheder i landsbyen. Onsevig byder på gode rekreative muligheder med fritidshavn, lystfi skeri, skov, strand og camping. Bevarelse af den omgivende natur indgår som et væsentligt element i konceptet. Onsevig indgår i kommunens turistpolitiske overvejelser om et styrket ferieudbud, som kan stimulere økonomien i landsbyen, og støtter op om det nylig anlagte algeforsøgscenter for fremstilling af grøn energi jf. kapitel 4, Klima. På Femø fastlægges der en afgrænsning af landsbyen ved Femø Havn, som vist på kort 6.1d i afsnit 6.1, Bymønster og byudvikling. Dermed gives der mulighed for at etablere et feriehotel med maksimalt 50 enheder. Heraf kan de 20 enheder placeres inden for bygningsvolumen af det eksisterende nedlagte æblepakhus på Femø Havn og de resterende 30 enheder kan etableres i en ny bebyggelse bag den eksisterende bebyggelse omkring havnen. Da projektets bygninger dels holdes inden for volumenet af en eksisterende bygning på havnen og dels placeres bag eksisterende bebyggelse vurderes projektet ikke at påvirke kystzonen eller miljøet i landsbyen negativt. Flere turister ved Femø Havn kan bidrage til kundegrundlaget for Femøs 2 dagligvarebutikker, og være med til at fi nansiere den nødvendige vedligeholdelse af havneanlæggene. Der er god adgang til havnen med offentlig trafi k, da Femø havn er færgehavn. Havnen er derudover en meget besøgt fritidshavn. Landsbyramme 379-L13 for Onsevig. Udviklingen skal ske indenfor en bevarende landsbyplan, hvor den oprindelige landsbygade og arkitektur fastholdes og med brug af alternativ grøn energiforsyning. Nybyggeri 186 TURISME OG FRILUFTSLIV

18 skal ske som huludfyldning og afrunding af landsbygaden. Feriehotellet kan placeres inden for den afgrænsede landsby Onsevig (ramme 379-L13). Rammekort På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlæggesi kommuneplanen. Den eksisterende bebyggelse og nogle af de ledige grunde er ikke omfattet af strandbeskyttelse og kan således indrettes til feriehotel uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Vejrø På Vejrø arbejdes der på en helhedsplan for en ny balanceret udvikling af øen med økologisk landbrug, bæredygtig turisme og selvforsyning, med energi som de tre vigtigste elementer. For at styrke mulighederne for en turismeudvikling, der lægger vægt på den særegne naturoplevelse, gives der efter reglerne i sommerhusloven mulighed for at indrette ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og stuehuse. Med projektet vil fl ere af de nedbrændte huse blive genopført, og øens øvrige huse vil blive istandsat for at genskabe kulturarven på øen. Projektet vurderes ikke at ændre kulturmiljøet på øen, men at restaurere det og gøre det tilgængelig for offentligheden. Der fastlægges en ramme for hele øen som vist på kort 12.4a, således at der kan lokalplanlægges i overensstemmelse med helhedsplanen og således, at der i lokalplanen fastlægges, hvilke bygninger der kan genopføres. Hele øen har en meget sårbar natur, og det er derfor begrænset, hvor mange turister øens natur kan bære. Såfremt der etableres udlejning af ferieboliger, kan der således ikke også etableres 20 hytter i forbindelse med teltpladsen, som beskrevet i afsnit 12.5, Campingpladser. Kort 12.4a - Vejrø Der fastlægges et nyt rammeområde 360-R17 på 161 ha, til rekreative formål, således at der kan planlæges for en bæredygtig turistudvikling på øen, herunder mulighed for at etablere en teltplads. Derudover gives der mulighed for at opstille 20 hytter ved campingpladsen, eller at der indrettes ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og stuehuse. Området forbliver i landzone. Størstedelen af øen er omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje, og projekterne til genopførelse af huse forudsætter derfor, at der gives dispensation fra denne linje. Miljøvurdering De nye projekter til mindre feriehoteller i Kragenæs, på Femø og i Onsevig, samt projektet for Vejrø er vurderet i forhold til øvrige beskyttelsesinteresser mv. i kapitel 17, Miljøvurdering. TURISME OG FRILUFTSLIV 187

19 12.5 Campingpladser Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for eksisterende og nye campingpladser. Målsætninger Turismen skal understøttes med et varieret udbud af attraktive campingpladser i kommunen. Campingpladsernes standard skal forbedres til pladser med 4 og 5 stjerner. Retningslinjer Eksisterende campingpladser, og nye udlæg til campingpladser er vist på kort Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i begrænset omfang, jf. tabel 12.5, såfremt de konkrete forhold på stedet, herunder hensynet til naturog landskabsforhold og til offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder ved kystområder, ikke taler imod det. Campingpladser skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende bebyggelse med en afskærmende beplantning Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet på følgende steder: Ved Onsevig kan den eksisterende campingplads udvides fra 26 til 50 enheder, se kort 12.5a Nye campingpladser kan tillades udlagt følgende steder efter en lokalplanlægning, der bl.a. tilgodeser de hensyn, der er i retningslinje : a. Mindre campingpladser kan efter en nærmere afvej- ning placeres indenfor eksisterende sommerhusområder og byzoner. b. Uden for eksisterende sommerhusområder og byzoner kan der placeres nye campingpladser ved de på kort 12.5 angivne lokaliteter: På Vejrø kan der i tilknytning til eksisterende toilet- og badebygning samt restaurant placeres en mindre teltplads på maksimalt 67 enheder. På pladsen kan der opføres en hytteby med op til 20 hytter. Pladsen skal placeres landværts strandbeskyttelseslinjen. Pladsen er planlagt før den nye strandbeskyttelseslinje trådte i kraft. Formuleringen landværts strandbeskyttelseslinjen skal derfor opfattes som bag den gamle 100 meter linje. På Femø kan placeres en mindre campingplads i tilknytning til havn, landsbyer eller sommerhusområde. Det forudsættes at pladsen indpasses under hensyn til natur- og kulturmiljøer På campingpladser må der opstilles et antal hytter svarende til 20 % af det godkendte antal enheder, dog maksimum 60. Campinghytter må maksimalt være på 35 m² landværts strandbeskyttelseslinjen og 30 m² søværts strandbeskyttelseslinjen under forudsætning af dispensation herfor. Nyplaceringer og udvidelser indenfor strandbeskyttelseslinjen vil fortsat kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15. Campinghytter må være maksimum 4 meter høje. Redegørelse I 2006 var der overnatninger på campingpladserne svarende til 6,5 % af alle turistovernatninger i Lolland Kommune. Overnatningstallene for campingpladserne svinger, og er afhængige af sommervejret. Pr. juli 2008 er der registreret 10 campingpladser med tilsammen enheder. Lolland Kommune vil støtte udvikling af et varieret udbud af campingoplevelser, med større og forbedrede pladser nær de brede oplevelsestilbud, tæt ved byområder og udlagte sommerhus- og ferieområder. Der mangler 4 og 5 stjernede pladser på Lolland. Derudover vil kommunen støtte udviklingen af de mindre campingpladser med specielle tilbud, som kan indpasses i de eksisterende landsbyer og havnemiljøer langs kysterne og på de små øer. Camping ved Kragenæs. Det er vigtig at sikre, at både de eksisterende campingpladser og muligheden for nye campingpladser fastholdes til egentligt campingformål. Campingpladser anses for et vigtigt tilbud for det almene ferie- og friluftsliv. Hytteopstilling og øvrig anvendelse af campingpladserne reguleres 188 TURISME OG FRILUFTSLIV