12 Turisme og friluftsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 Turisme og friluftsliv"

Transkript

1 12 Turisme og friluftsliv Kapitlet beskriver kommunens planer for besøgscentre og større udendørs anlæg, sommerhusområder, kolonihaver, hoteller og feriehoteller, campingpladser, fritidshavne, bade- og bådebroer, friluftsliv og friluftsområder. Det er udfordringen nu, og når Femern Bælt forbindelsen står færdig, at få fl ere turister til at besøge kommunen. Turismen rummer et væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale for at forbedre levevilkårene i kommunen, og turisternes gode oplevelser på Lolland vil styrke kommunens image. Samtidig er natur- og turistattraktionerne også vigtige fritids- og friluftstilbud for kommunens borgere, og medvirker til at fremme sund livsstil. Turistpolitisk redegørelse Turismen er et vigtigt indsatsområde for Lolland Kommune, idet den kan bidrage til et løft i levevilkårene i landområderne og på øerne, samt til erhvervsudviklingen i kommunen generelt. Lolland Kommune har gode muligheder for at udvikle turismen, som den femtestørste turismedestination i hele Region Sjælland, og med en placering der ligger markant højest i forhold til kommercielle overnatninger i hele regionen, se kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. Kystturisme Kommunen har et særligt stort potentiale for udvikling af den blå turisme ved kyster og øer. Det er især kommunens beliggenhed, som en del af det Syddanske Øhav, der er et unikt og attraktivt område i Europa. Øget turisme ved vandet, med udgangspunkt i naturoplevelser, gode overnatningsmuligheder, og gæstende fritidssejlere har stor betydning, da sideeffekterne positivt stimulerer livet og økonomien i landsbyerne, og mulighederne for at opretholde f.eks. dagligvareforsyning. På landet er der mange besøgslandbrug, økologiske gårdbutikker, samt oplevelses- og videnscentre. Naturen er også rig på muligheder for friluftsliv og sport. Alt sammen i attraktive landskaber tæt ved natur, skove, naturparker og naturområder som Maribosøerne, Nakskov Fjord og Hyllekrog. Kommunen har også mange permanente attraktioner at tilbyde turisterne, udover de to store attraktioner Lalandia og Knuthenborg Safaripark, se kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. Kommunen har samtidig mange attraktioner der ikke fremgår af Region Sjællands liste over attraktioner i Lolland Kommune, og med væsentligt højere besøgstal årligt end de attraktioner der er registreret lavest på regionens liste for Lolland Kommune. Det er bl.a. kunst og kulturfestivalen Lys over Lolland og Nakskov Fjorddage, og en række andre større årlige begivenheder i kommunen. Nye turistattraktioner Samtidig oplever kommunen i disse år en imponerende interesse og iværksætterlyst fra kommunens egne borgere, til at etablere nye turismerelaterede attraktioner og produkter med udgangspunkt i kommunens kulturarv og gode jordbundsforhold. Det er f.eks. kunstneriske og kulturelle arrangementer, udvikling af lokale økologiske gourmetprodukter og de enestående mange herregårdsmiljøer der tilbyder interessante kulturelle arrangementer. Dertil kommer styrken i samarbejdet mellem de mange aktører indenfor dette område. Mange af de lokale aktører er gode til at samarbejde. En yderligere styrkelse af dette samarbejde, kombineret med bedre markedsføring forven- Kommunen har i de første leveår oplevet en stor investeringslyst netop inden for kystturisme. Interessen udspringer især af de erhvervsmæssige investeringspotentialer der knytter sig til Lollands placering i forhold til den kommende Femern Bælt forbindelse. Natur- og kulturturisme Samtidig tilbyder kommunen en række af de attraktioner, som nutidens turister efterspørger, bl.a. adgang til smuk og enestående natur, kystnærhed, interessante historiske kulturmiljøer, tryghed og familievenlige omgivelser, samt stille og uspolerede områder. Den lokale kulturhistorie er rig fra stenalderen til i dag. Lollands gode betingelser for landbrug og bosætning har gjort, at gravhøje, kirker, landsbyer, herregårde og købstæder ligger tæt. Æsler i Knuthenborg Safaripark. 170 TURISME OG FRILUFTSLIV

2 Feriehusene ved Kragenæs Havn. tes at ville øge antallet af besøgende på disse attraktioner, og øge behovet for overnatningsfaciliteter generelt i kommunen. Derudover har kommunens markante satsning på klima- og energiområdet tiltrukket mange miljøturister fra hele verden. Med udgangspunkt i analyser udarbejdet for Lolland Kommune inden for turismeområdet vurderes det, at der ligger et meget stort udviklingspotentiale inden for alle de turismerelaterede områder som kommunen tilbyder, og herigennem store muligheder for at styrke turismens betydning som serviceerhverv. Behov for turismen Det er nødvendigt for Lolland Kommune, at udvikle de potentialer kommunen har inden for turismeområdet. Kommunen har som en del af udkantsdanmark store udfordringer med, at skabe balance indenfor økonomi og beskæftigelse, og her kan udvikling af turismen skabe muligheder for en bedre balance. Region Sjælland anbefaler, at hovedparten af den markedsføring der anvendes i forhold til kystturisme rettes mod Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner. Et af argumenterne er bl.a., at den sydlige del af regionen er præget af høj arbejdsløshed, hvorfor det anbefales, at fokusere på en endnu mere aktiv turismeprofi l for at afbøde de strukturproblemer, der eksisterer i denne del af regionen. Netop turisterhvervet er præget af at have arbejdskraft med lille eller ingen uddannelsesmæssig baggrund og herudover er andelen af ikke-etniske danskere i erhvervet relativt høj. Disse argumenter har også været en del af statens argumentation for en udvidelse af sommerhusområderne på Lolland-Falster i forbindelse med landsplandirektiver om nye sommerhusområder. Byrådets politik Byrådet ønsker at udvikle turismen og samtidig styrke alsidigheden i turismen, ved at målrette udbuddet og overnatningsfaciliteterne på så mange områder som muligt. Byrådet vil derfor støtte udbygningen af turismefaciliteterne i byerne og på landet, samt fremme oplevelses- og videnstilbud, bl.a. i forbindelse med kommunens grønne energiprojekter. Byrådet vil støtte etableringen af nye større feriecentre, specielt i områder, der er lokalplanlagte og hvor der arbejdes på at realisere projekterne samt støtte etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne og på de små øer primært i tilknytning til eksisterende fritidshavne. Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen, naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i. Byrådet vil støtte modernisering af campingpladserne, hvor der er efterspørgsel. Byrådet vil støtte bevarelse af de små havne med forbedrede faciliteter og udvidelser, hvor havnene ligger strategisk godt for gæstesejlere. Endelig skal stinettet, cykelruter og adgangen til strande, kyster og naturområder løbende gøres bedre, så ferie-, natur- og motionsoplevelser bliver mere tilgængelige for alle. Kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og strandene - er den væsentligste kvalitet for Lolland Kommune som turistdestination, hvorfor en kystnær placering for campingpladser, feriehoteller og sommerhuse er en nødvendighed. Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette skal også - for at være attraktivt - opleves som en del af den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet osv. Lolland Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer i kystnærhedszonen. Det skal gøres med respekt for kystlandskaberne, ved at samle indsatsen på turistområdet i forbindelse med eksisterende turistanlæg således at fritidshavne, campingpladser, feriehoteller og sommerhusområder placeres sammen, så der dannes helheder og totaloplevelser for turisterne, og med åbne kiler imellem ferieområderne ud til kysterne og det åbne land, af respekt for de landskabelige værdier ved kysterne. TURISME OG FRILUFTSLIV 171

3 Business LF Lolland Kommune arbejder målrettet på at styrke de lokale betingelser for turismeudvikling. Formålet er at etablere en mere sammenhængende og effektiv organisering af turismefremmeindsatsen i Lolland Kommune, og derved dels at få mere af den turisme som allerede er etableret og kendt, og til at udvikle nye turismesegmenter og erhverv, der kan sikre en styrkelse af det samlede image for Lolland-Falster. Lolland Kommune har derfor i samarbejde med Guldborgsund Kommune etableret Business LF. Samarbejdet drejer sig om både strategi, markedsføring, og mere konkrete projekter. Strategien for Business LF er tæt forbundet med tre centrale satsningsområder for Lolland Kommune: erhverv, turisme og bosætning, og som tilsammen rummer et stort potentiale, for at skabe en positiv udvikling på Lolland. I alle tre satsningsområder ligger der en indsats for forbedring af naturen og miljøet, samt for bedre levevilkår og sundhed. Det strategiske koncept udgør grundstenene i forretningsgrundlaget. Business LF skal være en slagkraftig erhvervsfremmeorganisation, der udnytter Lolland-Falsters attraktivitet og centrale placering til at skabe vækst og udvikling. Business LF profi lerer Lolland-Falster som et centralt og attraktivt erhvervs-, turisme- og bosætningsområde. Business LF drager nytte af Lolland-Falsters centrale placering mellem Hamborg, Berlin og København. Lolland-Falster er kendetegnet ved et stærkt offentligprivat samarbejde på tværs af aktører inden for erhverv, turisme og handel. Etableringen af Femern Bælt forbindelsen udgør et særligt stort potentiale for erhvervs- og turismeudviklingen i området, og Business LF vil sørge for at udnytte det størst mulige potentiale i forbindelse med projektet. Lolland-Falster skal være én turismedestination med en klar og anerkendt profi l i Danmark. De turismemæssige potentialer skal udnyttes maksimalt således, at omsætningen i turismeerhvervet stiger kontinuerligt hen over de næste 10 år: Fejø Kro. Strategisk koncept for Business LF Styregruppen for Business LF har udarbejdet et koncept for Business LF, der omfatter: Idégrundlag. Strategiske mål. Anbefalinger til konkrete initiativer, der skal understøtte realiseringen af de strategiske mål. Business LF skal skabe værdi for turismeaktørerne ved hjælp af projekter, der udvikler det forretningsmæssige grundlag for aktørerne. Danske og udenlandske turisters forbrug på Lolland- Falster skal stige. Der skal tilvejebringes én ny større turistattraktion med helårspotentiale indenfor de næste 5 år. Lolland-Falster skal inden 2015 have opnået en destinationsprofi l, som tydeligt differentierer Lolland- Falster fra andre destinationer. Lolland-Falster skal være det optimale bosætningssted for folk i den erhvervsaktive alder og være kendetegnet ved en positiv befolkningsudvikling indenfor de næste 10 år: Lolland-Falsters befolkningsudvikling udvikler sig i retning af landsgennemsnittet i forhold til demografi ske Kragenæs fritidshavn. 172 TURISME OG FRILUFTSLIV

4 Lalandia. faktorer (aldersgennemsnit, uddannelse, beskæftigelsesgrad mv.). Virksomhederne oplever, at Lolland-Falster har et godt image og at kommunerne er gode til at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Anbefalinger til understøttende initiativer for turismeindsatsen: Understøtte erhvervet i sin indsats for at øge omsætningen ud fra kundens behov. Understøtte og opdyrke nye turismeindsatsområder. Destinationsudvikling - udvikling af turismeproduktet og nye oplevelsestilbud. Sikre at Lolland-Falster er i front i Danmark i at benytte nye medier i guidning af turister. Sikre at aktørerne arbejder målrettet med høj turismeservice/værtsskab/produktkendskab til understøttelse af den teknologiske udvikling. Yde erhvervsservice der er særligt tilrettelagt til turismeerhvervet, herunder rådgivning, vejledning, fundraising, lette adgang til kompetencer og viden, henvisning til relevante rådgivere og samarbejdspartnere mv. Understøtte kompetenceudvikling, samarbejde, netværk og klyngedannelse indenfor turismen. Understøtte kommunerne i at sætte de optimale rammebetingelser for turismeudviklingen. Understøtte større projekter og events med et regionalt/nationalt potentiale. Facilitere koordinerings- og erfaringsudvekslingsnetværk med turistforeningerne. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode gennemføre en analyse af hele turisme- og fritidsområdet med henblik på at kortlægge turismeområdet og det fremadrettede behov for fritids- og turismefaciliteter. Dermed kan der dannes et kvalifi ceret grundlag for fremtidige udpegninger af områder til fritids- og turistformål. TURISME OG FRILUFTSLIV 173

5 12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for besøgscentre og større udendørs anlæg. Fakta Et besøgscenter indeholder så interessant information om specielle temaer, at de er rejsemål i forbindelse med uddannelse, turisme, ferie og fritid og oplevelser for familien. Temaerne kan f.eks. være dyr, historie, kultur, kunst, geologi, botanik og sundhed. Besøgscentre kan også indeholde ferie- og fritidsoplevelser for familien. Større udendørs anlæg er bl.a. golfbaner, motorbaner og skydebaner. Retningslinjer Udlagte besøgscentre og større udendørs anlæg ses på kort Etablering af besøgscentre skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende sommerhusområder eller byzone, efter afvejning af alle relevante interesser herunder natur- og landskabsinteresser. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg Ved placeringen af besøgscentre og større udendørs anlæg skal der tages hensyn til jordbrugs-, og miljøinteresser, ligesom natur-, kultur- og landskabskvaliteter ikke må forringes. Der skal sikres god trafi kal adgang for såvel individuel som offentlig servicetrafi k. ringes. Det anbefales, at drive banerne på en økologisk hensynsfuld måde. I projekterne skal arbejdes med at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige med golfspillet. Det kan være vandring, cykling, stavgang, skiløb eller dragefl yvning Golfbaner kan som udgangspunkt ikke anlægges i beskyttede naturområder Vest for Maribo kan der i området ved Sydmotorvejens afkørsel 48 syd for Vestre Landevej anlægges et større besøgscenter på 10 ha, se kort 12.1b Der kan planlægges for, at etablere et besøgscenter, House of Energy, for viden om bl.a. vindenergi i forbindelse med testmøllerne ved Kappel, se kort 12.1d Der kan planlægges for, at Golfklubben Maribo Sø udvider banen fra 18 til 27 huller på et areal øst for de eksisterende baner, se kort 12.1a Der kan planlægges for udvidelse af følgende eksisterende besøgscentre, Knuthenborg Safaripark og Peter Hansens Have, se kort 12.1c og 12.1d Udover de større besøgscentre kan der placeres mindre besøgscentre som legeparker, dyreparker o.lign. med lokal brugerkreds I lokalplaner for større besøgscentre og større udendørs anlæg skal det sikres, at de omgives af en tilstrækkelig afskærmende beplantning, at billetkøer kan afvikles uden for det offentlige vejnet, samt at driften ikke medfører væsentlige miljøgener for de omkringliggende områder. Områderne skal forblive i landzone Efter nærmere vurdering af behovet i det pågældende område, kan det eksisterende net af golfbaner suppleres Golfbaner skal søges placeret i tilknytning til by - eller ferieområder og helst med god betjening af offentlig servicetrafi k. Det skal tilstræbes, at banerne anlægges på jorder, der er mindre egnede til landbrugsformål Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske, kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke for- Maribo golfbane. Redegørelse I dag er turismen på Lolland præget af nogle få store og mange mindre aktører. Turisterne besøger primært Knuthenborg Safaripark og Lalandia, der tilsammen har knapt en million besøgende, eller de holder ferie ved Smålandsfarvandet og Sydkysten. De øvrige turisters besøgstal er forholdsvis beskedne. Der er andre betydelige udviklingspotentialer, som f.eks. de mange herregårdsmiljøer med mulighed for etablering af nye fl erstjernede seværdigheder. Derudover er der besøgs- 174 TURISME OG FRILUFTSLIV

6 Kort 12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg. og oplevelsescentre og andre turistattraktioner som Frilandsmuseet i Maribo, fl ere anlagte parkanlæg bl.a. ved godserne Reventlow, Halsted Kloster og Søholt, fl ere museer, Museumsbanen og Ubåden m.fl. Besøgscentre Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari-, dyre og landskabspark på omkring 382 ha med fritgående dyr fra hele verden. Landskabsparken er enestående i Danmark med mange spændende træer og buske. Der fastlægges rammer for den eksisterende park og et område øst for, således at parken kan foretage en udvidelse med 220 ha, som vist på kort 12.1c. Rammen følger ejendommens oprindelige stenmur, der blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen af området vil fortsat blive drevet som landbrug. Men en del af staldfaciliteterne og arealerne indenfor nyudlægget anvendes som afl astning/karantæneområde for parkens dyr. Med nyudlægget får Knuthenborg Safaripark, der er et helt centralt turistfyrtårn i kommunens turismestrategi, på sigt nye udvidelsesmuligheder. TURISME OG FRILUFTSLIV 175

7 Lalandia er et familieferiecenter med 800 feriehuse og med mulighed for friluftsliv og oplevelse hele året. Centret har store uden- og indendørs svømmebassiner, sportsfaciliteter, skøjtebane, golfbane, bowlingcenter, minigolf, restauranter og en moderne biograf. Nyt besøgscenter ved Maribo Ved Maribo planlægges et større turismecenter, Gateway North. Centret ligger ved motorvejen i udkanten af byen og tæt ved landbrugsland og skov. Centret er tænkt som et supplement og støtte til eksisterende besøgscentre på Lolland, og det skal indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og formidling på Lolland og Falster. På området kan placeres et større besøgscenter, som i sig selv er et turistmål, og derudover kan der på området placeres servicefunktioner som turistinformation, benzinstation, spisesteder, motel, udendørs opholdsarealer for bilister og andre, der holder pause osv. Området kan også benyttes som informationssted for Naturpark Maribosøerne. Visionen for Gateway North er også beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Der er i rammerne sat 10 ha af til etablering af 1. etape af centret med mulighed for en senere udvidelse. Området forbliver i landzone. Se kort 12.1b. Nyt besøgscenter ved Kappel I forbindelse med etableringen af testvindmølleparken ved Kappel planlægges der for et videnscenter om bl.a. vindenergi i Vesternæs tæt ved vindmøllerne. Besøgscentret, der kaldes House of Energy, skal være et udstillingsvindue for vindmølleindustrien. Der udlægges en ramme på 9,5 ha til projektet, som deler parkeringsplads med Peter Hansens Have, se kort 12.1d. Det nye besøgscenter ligger i kystnærhedszonen. Men da nærheden til testvindmølleparken er vigtig, er placeringen valgt på dette sted i tilknytning til eksisterende bebyggelse i Vesternæs. De mindre besøgscentre Andre mindre besøgscentre er Knuthenlund Økologisk Landbrug og Købelev Haven, en botanisk og japansk have. Peter Hansens Have er et gartneri med en af Nordeuropas største privatejede plantesamlinger på m² have. Ved fastlæggelse af ramme, som vist på kort 12.1d gives der mulighed for udvidelse af Peter Hansens Have. Peter Hansens Have ligger i kystnærhedszonen og yder et væsentligt bidrag til turismen på Lollands sydkyst. Lolland Kommune har målrettet satset på at blive demonstrationsområde for vedvarende energi og miljøturisme. F.eks. er der i Vestenskovs nedlagte skole etableret besøgscentret H2 Interaction, et energicenter hvor man kan studere forsøget med boligopvarmning med brint, som det sker i Vestenskov. Samtidigt får man information om forsøgene med energiproduktion ved vindenergi, bølgekraft og algeproduktion andre steder i kommunen. De typiske miljøturister er investorer, beslutningstagere og planlæggere. Men også universitetsstuderende, skolebørn og miljøorganisationer er potentielle miljøturister, som ønsker at opleve, hvordan en kommune sammen med områdets virksomheder løser miljøproblemer og skaber vækst. Besøgscentret H2 Interaction er også beskrevet i kapitel 4, Klima. Anlægsarbejdet for den faste forbindelse over Femer Bælt må forventes at tiltrække et stort antal turister og besøgende. Femern Bælt A/S har etableret udstillings- og informationsaktiviteter i en eksisterende bygning på havnen i Rødbyhavn. Se også kapitel 5 om Femern Bælt. Større udendørsanlæg Golfbaner I kommunen fi ndes 3 golfbaner: Maribo Sø Golfklub, Vestlollands Golfklub og Lalandia Golf. Ved Hestehovedet i Nakskov er der i en gældende rammelokalplan givet mulighed for anlæg af en golfbane på 18 huller. Etableringen af golfbanen forudsætter en supplerende lokalplan. En del af området er blevet omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje og kan ikke benyttes. Retningslinjerne for nye anlæg betyder, at banerne skal indpasses i naturen og det lokale kulturmiljø. Der skal være Feriehusene ved Lalandia. 176 TURISME OG FRILUFTSLIV

8 offentlig adgang til nye golfbaner. Ved etablering eller udvidelse af golfbaner skal der arbejdes med at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det anbefales, at banerne drives på en økologisk hensynsfuld måde. Det skal tilstræbes, at golfbanerne uden for golfsæsonen kan anvendes til andre former for friluftsliv, som f.eks. vandring, stavgang, skiløb eller dragefl yvning. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges i kommuneplanen. Navn/beliggenhed Eksisterende antal huller Mulighed for udvidelse til huller i alt Maribo Sø Golfklub Vestlollands Golfklub Lalandia Golf 7 7 Golfbane ved Hestehovedet 0 18 Oversigt over golfbaner i Lolland Kommune. Udvidelse af Maribo Sø Golfklub Maribo Sø Golfklub har i dag en bane med 18 huller. Der er lidt over 800 medlemmer og banen besøges årligt af omkring gæstespillere. Der er trængsel på den eksisterende bane, og man har måttet lukke for optagelse af nye medlemmer. Golf er en populær fritidsaktivitet for byens befolkning og af betydning for byens hoteller. Klubben er interesseret i at udvide banen med 9 huller øst for den eksisterende bane. Med udgangspunkt i dette behov fastlægges der en ramme på 36,3 ha, så der kan planlægges for en udvidelse af banen, se kort 12.1a. Byrådet støtter udvidelsen på det nævnte areal, fordi det dels ligger nært ved de eksisterende baner og klubfaciliteter, og dels kommer til at ligge som en beskyttende buffer mellem en mulig fremtidig byudvikling og søen. Udvidelsen kan kun realiseres, hvis det er muligt at opnå den fornødne dispensation fra den gældende fredning, der berører en del af arealet. En del af arealet er omfattet af EF-fuglebeskyttelse (Natura 2000), og der skal derfor indhentes en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen inden planlægningen af området igangsættes. I forbindelse med indhentning af planlægningstilladelse skal der udarbejdes en naturkonsekvensvurdering Kort 12.1a - Maribo Øst Der udlægges et nyt rammeområde 360-R12 på 36,3 ha til udvidelse af Maribo Sø Golfklub fra 18 til 27 huller øst for eksisterende golfbane. Området forbliver i landzone. Motorbaner og udendørs skydebaner I kommunen fi ndes 2 motorbaner: Rødby Gokartbane og Nakskov motorcrossbane. Derudover fi ndes der 8 fungerende skydebaner: Birket, Gerringe, Søholt Gods, Sølbjerghøj, Søllested, Errindlev, samt 2 hjemmeværnsskydebaner ved Nøjsomhedsodde og i Nakskov. I Nakskov, indenfor ramme 367-G12, planlægges der for etableringen af en ny fl ugtskydebane på området hvor der i forvejen ligger en riffelskydebane. Motorbaner og skydebaner er vist på kort Kort 12.1b - Maribo Vest Der udlægges et nyt rammeområde 360-R7 på 10 ha til rekreative formål/besøgscenter kaldet Gateway North. Området forbliver i landzone. TURISME OG FRILUFTSLIV 177

9 Kort 12.1c - Bandholm Der udlægges et nyt rammeområde 360-R5 på i alt 606 ha til den eksisterende Knuthenborg Safaripark og således, at der gives mulighed for en udvidelse på 220 ha mod øst. Området forbliver i landzone. Kort 12.1d - Vesternæs Peter Hansens Have Der udlægges et nyt rammeområde 360-R3 på 5,9 ha til den eksisterende Peter Hansens Have. Der gives hermed mulighed for, at Peter Hansens have kan udvides med ca. 2,9 ha. House of Energy Der udlægges et nyt rammeområde 360-R16 på 9,5 ha til etableringen af et videnscenter, House of Energy, i tilknytning til testvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet skal bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens Have. Begge områder forbliver i landzone Miljøvurdering I kapitel 17, Miljøvurdering, er de nyudlagte arealer til besøgscentre og større udendørs anlæg vurderet nærmere, herunder specielt om nyudlæggene strider imod beskyttelsesinteresser og øvrige arealudlæg i områderne. 178 TURISME OG FRILUFTSLIV

10 12.2 Sommerhusområder Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for sommerhusområder. Målsætninger Sommerhusturismen skal styrkes ved tilvejebringelse af et varieret udbud af sommerhusgrunde. Sommerhusområder skal indpasses i naturen og kulturmiljøerne, samt sikres rekreative arealer og grønne kiler. Nye sommerhusområder skal sikres i forhold til øgede vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne. Retningslinjer De eksisterende sommerhusområder og nye sommerhusområder udlagt med Landsplandirektiv 2007, er vist på kort 12.2, samt hovedstrukturkortet I kystnærhedszonen må der ikke udlægges nye sommerhusområder, med mindre de er en del af et Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen Ved lokalplanlægning af de i nævnte nye sommerhusområder skal der tages hensyn til de forhold omkring bl.a. natur, miljø og kulturmiljø, der er nævnt i Landsplandirektiv Områderne skal fastholdes som sommerhusområder Ved lokalplanlægning af nye sommerhusområder skal det sikres, at områderne ikke bliver tæt bebyggede, men holdes åbne med større rekreative arealer (beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier og andre fællesarealer), der som minimum skal udgøre 30 % af det samlede areal I nye sommerhusområder tillades en bygningshøjde på 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på 15 %. I eksisterende sommerhusområder fastholdes bygningshøjden og bebyggelsesprocenten som angivet i deklaration, byplanvedtægt eller lokalplan Der skal i lokalplanlægningen for hvert nyt sommerhusområde foretages en vurdering af risici for oversvømmelse, for at kunne tage forholdsregler for vandstandsstigninger i forbindelse med klimaforandringerne. Redegørelse Der er i 2009 omkring sommerhuse i Lolland Kommune. Feriegæsterne i sommerhusområderne styrker turismen på Lolland og bidrager til indtjeningen i kommunen. Udlæg af nye sommerhusområder specielt på øerne vil bl.a. forbedre kundegrundlaget for de lokale detailhandelsbutikker. Desuden vurderes udlæg af sommerhusområder, at bidrage til omsætningen i håndværk, detailhandel og anden servicevirksomhed på Lolland. Landsplandirektiv 2007 Landsplandirektiv 2007 åbner mulighed for at udlægge 5 nye sommerhusområder i Lolland Kommune med i alt op til 500 sommerhusgrunde. Tre af disse områder ligger på Femø og Fejø med en rummelighed på i alt 85 huse. To områder med plads til i alt 415 huse er udlagt ved Kramnitse og Hummingen. Nye rammer Der er med kommuneplantillæg fra maj 2008 fastlagt rammer for området ved Hummingen. Der fastlægges rammer for områderne på Fejø og Femø som det fremgår af kort 12.2b, 12.2c og 12.2d. Der fastlægges en ramme for området ved Kramnitse som vist på kort 12.2a. Området ved Kramnitse skal i den kom- Sommerhusene ved Brunddragene. TURISME OG FRILUFTSLIV 179

11 baggrund for lokalplanens krav til afværgeforanstaltninger som f.eks. øget sokkelhøjde, befæstningsgrad og regnvandsfaskiner. Helårsbeboelse En bolig i et sommerhusområde, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt eller lokalplan, må bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har efter anmeldelse til kommunen en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i mindst 8 år. Er sommerhuset beliggende i landzone, kan ejeren, hvis han opfylder pensionistreglen jf. planloven, søge en personlig tilladelse til brug af huset, og derigennem få lov til at bo i sommerhuset hele året. Kort 12.2 Sommerhusområder. mende planperiode vurderes i forbindelse med et nyt landsplandirektiv for sommerhusområder, med henblik på evt. at fi nde en alternativ placering, da området ved Kramnitse dels er lavbundsareal beliggende 2 meter under havniveau (kote -2) og dels ligger tæt på et område, som ønskes brugt til opstilling af vindmøller. Sommerhusområder, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt eller lokalplan og sommerhusområder i landzone ses på kort De nyudlagte arealer til nye sommerhusområder er miljøvurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Landsplandirektivet fra 2007 og som beskrevet nærmere i kapitel 17, Miljøvurdering. Klimaforandringerne betyder øget ricisi for oversvømmelse i sommerhusområder. Sommerhusområderne er beliggende i forskellige koter og nogle områder er beskyttede af diger, hvorfor risikoen i sommerhusområderne varierer. Ved udarbejdelse af nye lokalplaner skal der derfor foretages en vurdering af risikoen for oversvømmelse, som vil danne Sommerhusområde ved Hummingen. 180 TURISME OG FRILUFTSLIV

12 Rammekort På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges i kommuneplanen. Kort 12.2a - Kramnitse Rammeområde 360-S3 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et fremtidigt sommerhusområde på i alt 46 ha til max. 115 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Kort 12.2c - Femø Øst Rammeområde 360-S6 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 1,8 ha til max. 10 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Kort 12.2b - Femø Vest Rammeområde 360-S5 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 4,6 ha til max. 25 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Kort 12.2d - Vesterby, Fejø Rammeområde 360-S4 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 13,7 ha til max. 50 sommerhuse. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. TURISME OG FRILUFTSLIV 181

13 12.3 Kolonihaver Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for kolonihaver. Fakta Kolonihaver administreres efter lov om kolonihaver. Siden 2001 er eksisterende kolonihaver opdelt i varige og ikke-varige kolonihaveområder. De ikke-varige kolonihaveområder vil kunne nedlægges, mens de varige skal bevares. Målsætning Kommunens varige kolonihaveområder skal bevares som væsentlige rekreative områder for bybefolkningen. Retningslinjer Varige kolonihaveområder kan kun nedlægges med tilladelse fra byrådet, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over området. Fra november 2001 blev alle kommunalt ejede kolonihaveområder gjort varige. Det betyder, at kolonihaveområder ikke må nedlægges medmindre væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over området, og at der ikke kan fi ndes erstatningsareal til det projekt, som der planlægges for. Samtidigt skal byrådet, inden området i givet fald ryddes, tilvejebringe et nyt kolonihaveområde. Nye kolonihaveområder, må kun nedlægges efter samme regler. Behovet for kolonihaver afgøres af byrådet i dialog med borgerne. I Lolland Kommune er der i alt 16 kolonihaveområder. Derudover er der en række områder, hvor der er små nyttehaver, der ikke er omfattet af lov om kolonihaver, som f.eks. Moseparken ved Østervang i Maribo og Strandpromenaden i Nakskov Nye udlæg til kolonihaver kan kun ske i byerne eller i forbindelse med eksisterende kolonihaver Nye kolonihaveområder skal placeres, så de ikke generes af forurening (eksempelvis lugt og støv) fra omgivelserne. Redegørelse Kolonihaveområderne er grønne oaser i tætbebyggede byområder. Kolonihaverne er et værdifuldt supplement til etagelejligheder, og giver beboerne mulighed for motion, rekreation og anlæg af køkken- og prydhaver. Haveforeningen Søndersø i Maribo. Bynavn Varige Kolonihaveområder (rammeområder) Ikke-varige kolonihaveområder (rammeområder) Nakskov Maribo Arbejdernes Kolonihaver (367-F1 og 367-F2) Kolonihaveforeningen Lienlund (367-F4) Haveselskabet Riddersborg (367-F5) Kolonihaveforeningen Skandsen (367-F6 og 367-F7) Grønvejskolonien af 1945 (367-B27) Kolonihaverne af 1919 (367-F3) Kolonihaveforeningen Birkely (367-F1) Kolonihaveforeningen Stormarks Allé (367-B27) Haveforeningen Vænget/Sibirien (363-1.D.13) Haveforeningen Søndersø/Sømo (363-1.D.15) Haveforeningen Nørremark (landzone) Haveselskabet Tingly/Tinghusvej (367-B21) Kolonihaven Skoven (367-G21) Søllested Kolonihaveforeningen Slap Af (359-1.G.1) Rødbyhavn Kolonihaveforeningen ved Karlstoftevej ( ) Kolonihaveforeningen bag Havnegade ( ) Tabel 12.3 Oversigt over kolonihaveområder i Lolland Kommune. 182 TURISME OG FRILUFTSLIV

14 12.4 Hoteller mv. Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for byhoteller, feriehoteller, feriecentre, kroer, Bed & Breakfast, vandrehjem mv. Fakta Hoteller betragtes som hotelvirksomheder kun med værelser, varieret udlejningsperiode og højt serviceniveau. Hoteller er ikke omfattet af sommerhuslovens krav om udlejningstilladelse. Kerneområdet for bestemmelsen er hoteller i traditionel forstand, der omfatter hoteller med værelsesudlejning og servering af måltider. Feriecentre/feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller delvist bestående af ferielejligheder og fortrinsvis til udlejning på ugebasis. Feriecentre/feriehoteller og vandrehjem er reguleret af lov om sommerhuse og campering mv. Feriecentre/feriehoteller m.m. er efter loven reguleret som erhvervsvirksomhed, der udlejer værelser eller hytter mv. for en periode på mere end 5 nætter. Dette kræver en udlejningstilladelse, der administreres af Naturstyrelsen Roskilde. Feriehoteller, kroer, Bed & Breakfast, vandrehjem mv., kan uden udlejningstilladelse udleje værelser og hytter m.m. for en periode på op til 5 nætter. Desuden kan der efter sommerhusloven og efter landzonebestemmelserne gives tilladelse til udlejning af op til 10 ferieboliger pr. nuværende eller tidligere landbrugsejendom i overfl ødiggjorte driftsbygninger, herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt. Endelig kan der tillades udlejning af mere end 10 ferieboliger i specielt egnede bygninger, her forstået som store herregårde og godser. Målsætninger Turistudviklingen skal støttes af sæsonforlængende varierede overnatningsmuligheder. For at fastholde spredningen i overnatningstilbudene og sikre udvikling indenfor turisterhvervet på længere sigt, skal hoteller fastholdes til hotelformål. Retningslinjer Eksisterende og nye udlæg til feriehoteller er vist på kort Hoteller betragtes som en del af den private service. Hoteller skal placeres i byzone under hensyn til bymønsteret Mindre feriehoteller, kroer, vandrehjem o.lign. kan placeres i byerne og i sommerhusområder. Det forudsætter, at hotellerne indpasses uden gener for omkringliggende beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til og ophold ved kystområderne, ikke forringes ligesom, der skal tages hensyn til naturinteresserne Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer, vandrehjem og lignende kan tillades udvidet i begrænset omfang Der kan gives tilladelse til indretning af hotelvirksomhed mv. på op til 10 lejligheder/værelser i eksisterende bebyggelser i byer og i egnet bebyggelse i det åbne land samt i fungerende eller nedlagte landejendomme, såfremt det ud fra en planmæssig vurdering skønnes hensigtsmæssigt I særligt velegnede beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til etablering af hotelvirksomhed mv. med op til 60 sengepladser, såfremt det ud fra en planmæssig vurdering skønnes hensigtsmæssigt Det forudsættes, at der ved etablering og udvidelse af hoteller og feriehoteller, tages hensyn til kulturmiljø, natur- og kystlandskab samt tilpasning til lokal arkitektur og indpasning i eksisterende bebyggelse Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/feriehoteller/udvidelser: På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter. Ved havnen i Kragenæs, med maksimalt 10 enheder. På og ved havnearealerne på Femø med maksimalt 50 enheder. I Onsevig i eksisterende bygninger og som huludfyldning i eksisterende landsbybebyggelse med maksimalt 10 enheder På ubebyggede arealer inden for de eksisterende sommerhusområder, kan der tillades opført feriehoteller som lav koncentreret feriebebyggelse. Bebyggelsen skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig del af arealet friholdes for bebyggelse. Offentligheden skal have adgangs- og opholdsmuligheder til foranliggende kystområder og strande, ligesom der skal tages hensyn til særlige naturtyper Feriehoteller inden for de i retningslinje og nævnte områder, skal opføres som tæt-lav bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for TURISME OG FRILUFTSLIV 183

15 områderne må normalt ikke overstige 15 %, dog op til 45 % i byer og landsbyer Områder, der er udlagt til feriehoteller, skal anvendes udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne skal drives efter Lov om sommerhuse og campering mv For hoteller i byzone kan tillades en funktionsopdeling på hotellet, således at værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes til timeshare og/eller til almennyttige ferieboliger eller udstykkes til ferielejligheder For allerede lokalplanlagte hoteller/feriehoteller kan placeringen og udformningen ændres inden for den pågældende lokalitet under overholdelse af de krav til detailplanlægningen, der er nævnt under retningslinje På Vejrø fastlægges en ramme for hele øen, som vist på kort 12.4a, således at der kan lokalplanlægges for et offentligt tilgængeligt rekreativt område med landbrug, bæredygtig turisme og selvforsyning med energi som de tre vigtigste elementer. Redegørelse Lolland Kommune prioriterer udviklingen af turismeerhvervet og støtter etableringen af fl ere gode og varierede overnatningsmuligheder. Udvikling af større og mindre feriehoteller, kroer, vandrehjem o.lign. har stor betydning for turisterhvervene, beskæftigelsen og den økonomiske udvikling i kommunen. Turistudbygningen skal udnytte kommunens placering ved motorvej E47 samt kommunens store ferie- og friluftslivspotentiale uden at ødelægge naturen, landskaber og kulturværdier. Forbedring af overnatningsmulighederne på øerne vil i særlig grad have en mærkbar betydning for indtjening, omsætning og fastholdelsen af dagligvareforsyningen. Fra 1990 erne har kapaciteten i feriecentrene ligget nogenlunde stabil. Feriecentret Lalandia i Rødbyhavn har bidraget væsentligt til en udvidelse af sæsonen. Lolland Kommune ønsker at fremme interessen for nyinvesteringer i turistsektoren. Lolland Kommune har, som nævnt i kapitel 3 Fakta om Lolland Kommune, mange andre attraktioner udover feriecentret Lalandia, og store potentialer for at udbygge kapaciteten på hotelområdet, særligt indenfor erhvervsturisme. Det er et af byrådets højeste prioriteter, at udbygge hotelog feriecenterkapaciteten, til erhvervsturisme såvel som til ferieturisme. Byrådet støtter derfor etableringen af nye større feriecentre i områder, der allerede er lokalplanlagt og hvor der arbejdes på at realisere de konkrete projekter. Byrådet støtter ligeledes etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne og på de små øer, hvor der er stor lokal opbakning til en begrænset turistudvikling og hvor der arbejdes på at realisere de konkrete projekter til feriehoteller. Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen, naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i. Der er i Lolland Kommune i alt omkring sengepladser fordelt på 41 virksomheder af forskellige typer. Feriecentrene, hotellerne og vandrehjemmene dominerer markedet. Feriecentret Lalandia er den største overnatningsvirksomhed med sengepladser. Der er 13 større og mindre hoteller, hvoraf 3 ligger i Nakskov, 1 i Rødby, 2 i Rødbyhavn, 2 i Maribo, 1 i Bandholm, 1 i Østofte og resten i mindre kystferiebyer og på øerne. For hoteldriften er især færgefarten og turistattraktionerne af betydning. Hotellerne i Nakskov er en undtagelse, idet deres højsæson ligger uden for ferieperioden. I Maribo kommer mange gæster, som kombinerer hotelopholdet med spil på golfbanen og weekendophold ved naturparken eller besøg i Knuthenborg Safaripark. Hotellerne i Rødbyhavn og Rødby bruges primært af rejsende på motorvej E47 og beskæftigede ved Rødsand og Femern Bælt projekterne. Derudover er der 23 Bed & Breakfast tilbud fordelt rundt omkring i kommunen. Hotel Maribo Søpark. 184 TURISME OG FRILUFTSLIV

16 Virksomhedstype Eksisterende sengepladser Planlagt udvidelse med sengepladser Fremtidige sengepladser i alt Feriecentret Lalandia * 5.44 Strandgaarden Feriecenter Feriecenter Guldberglejren hoteller Vandrehjem Bed & Breakfast Feriecentret Dannemare Marinapark * Feriehotel ved Rødbyhavn * Feriehotel ved Hestehovedet i Nakskov * Feriehotel Femø havn (360-R9) Bag Femø havn (360-BE7) Onsevig (379-L13) Kragenæs (379-B14) I alt Tabel 12.4 Oversigt over sengepladser i Lolland Kommune. 1 enhed/ferielejlighed er i tabellen opgjort til 6 sengepladser og 1 værelse ved Bed & Breakfast er opgjort til 2 sengepladser. * Mulig for feriehotel fastlagt i lokalplan. Større feriehoteller Der er i gældende lokalplaner planlagt for nye større feriehoteller på sydkysten ved Dannemare, Rødbyhavn og Hestehovedet. Der arbejdes på at realisere disse projekter i de kommende år. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende sommerhusområder kan der opføres feriehoteller som lav koncentreret bebyggelse. På sigt kan det således, når de andre feriehoteller er etableret, blive aktuelt at planlægge for feriehoteller ved Ydø, Hummingen og Maglehøj Strand. De mindre feriehoteller Ud over større feriecentre ønsker kommunen at styrke turismen i de små kystlandsbyer og på øerne. Visionen er, at de små feriehoteller, naturcampingpladser og shelters vil bidrage til naturturismen og udnyttelsen af kommunens store potentiale for gode naturoplevelser og naturferie med de nødvendige naturbeskyttelseshensyn, der skal tages i Natura 2000 områderne. Der gives således mulighed for etablering af 3 mindre feriehoteller ved kysterne i forbindelse med havne, som har et potentiale for ferie- og friluftsliv. Kragenæs Ved Kragenæs er der interesse for at etablere et lille feriehotel på 10 enheder på et areal i byzone tæt ved campingplads og fritidshavn (rammeområde 379-B14). Arealet er i Feriehoteller betegnes som større, når de har omkring eller over 200 enheder (huse eller lejligheder). Hestehovedet i Nakskov Ved Hestehovedet i Nakskov er det ikke muligt at etablere et nyt feriehotel som beskrevet i rammelokalplanen for området, da området, siden lokalplanens vedtagelse, er blevet omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje. I den fortsatte planlægning skal det undersøges, om rammelokalplanen kan ændres således, at feriehotellet kan etableres uden for strandbeskyttelseslinjen, eller om der delvis kan dispenseres for strandbeskyttelseslinjen, således at rammelokalplanen kan gennemføres. Kort 12.4 Feriehoteller. TURISME OG FRILUFTSLIV 185

17 Stien ved Hotel Maribo Søpark. en lokalplan (nr ) udlagt til boligformål, og projektet forudsætter udarbejdelsen af en ny lokalplan. I kommuneplanrammen gives der mulighed for, at der kan planlægges for et feriehotel. Området ligger i kystnærhedszonen i Kragenæs by bag eksisterende bebyggelse i gåafstand til attraktive ferietilbud ved vandet. Der er god adgang med offentlig servicetrafi k til Kragenæs fra Maribo og Nakskov samt færge til Fejø og Femø. Femø Projektet Turistudvikling ved Havnene i Smålandsfarvandet har til formål, at skabe et varieret tilbud af ferieoplevelser, og planlægger at etablere fl ere mindre feriehoteller, campingpladser og fritidshavne bl.a. på Femø. Konceptet er grøn turisme, natur- og friluftsoplevelser, og grøn energiforsyning i projektområderne. Projektet passer godt ind i byrådets turistpolitiske overvejelser om udvikling af den blå turisme ved kyster og øer, og vil medvirke til, at stimulere livet og økonomien på øerne. Ferieprojektet ligger inden for kystnærhedszonen nær stranden og ved havnen, og er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer i kapitel 13, Kystnærhedszonen. Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Projektets gennemførelse forudsætter derfor en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Onsevig I Onsevig er der i forbindelse med landsbyens grønne ferie-, miljø- og energiudviklingsplan ønske om at indrette et mindre feriehotel på 10 enheder i landsbyen. Onsevig byder på gode rekreative muligheder med fritidshavn, lystfi skeri, skov, strand og camping. Bevarelse af den omgivende natur indgår som et væsentligt element i konceptet. Onsevig indgår i kommunens turistpolitiske overvejelser om et styrket ferieudbud, som kan stimulere økonomien i landsbyen, og støtter op om det nylig anlagte algeforsøgscenter for fremstilling af grøn energi jf. kapitel 4, Klima. På Femø fastlægges der en afgrænsning af landsbyen ved Femø Havn, som vist på kort 6.1d i afsnit 6.1, Bymønster og byudvikling. Dermed gives der mulighed for at etablere et feriehotel med maksimalt 50 enheder. Heraf kan de 20 enheder placeres inden for bygningsvolumen af det eksisterende nedlagte æblepakhus på Femø Havn og de resterende 30 enheder kan etableres i en ny bebyggelse bag den eksisterende bebyggelse omkring havnen. Da projektets bygninger dels holdes inden for volumenet af en eksisterende bygning på havnen og dels placeres bag eksisterende bebyggelse vurderes projektet ikke at påvirke kystzonen eller miljøet i landsbyen negativt. Flere turister ved Femø Havn kan bidrage til kundegrundlaget for Femøs 2 dagligvarebutikker, og være med til at fi nansiere den nødvendige vedligeholdelse af havneanlæggene. Der er god adgang til havnen med offentlig trafi k, da Femø havn er færgehavn. Havnen er derudover en meget besøgt fritidshavn. Landsbyramme 379-L13 for Onsevig. Udviklingen skal ske indenfor en bevarende landsbyplan, hvor den oprindelige landsbygade og arkitektur fastholdes og med brug af alternativ grøn energiforsyning. Nybyggeri 186 TURISME OG FRILUFTSLIV

18 skal ske som huludfyldning og afrunding af landsbygaden. Feriehotellet kan placeres inden for den afgrænsede landsby Onsevig (ramme 379-L13). Rammekort På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlæggesi kommuneplanen. Den eksisterende bebyggelse og nogle af de ledige grunde er ikke omfattet af strandbeskyttelse og kan således indrettes til feriehotel uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Vejrø På Vejrø arbejdes der på en helhedsplan for en ny balanceret udvikling af øen med økologisk landbrug, bæredygtig turisme og selvforsyning, med energi som de tre vigtigste elementer. For at styrke mulighederne for en turismeudvikling, der lægger vægt på den særegne naturoplevelse, gives der efter reglerne i sommerhusloven mulighed for at indrette ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og stuehuse. Med projektet vil fl ere af de nedbrændte huse blive genopført, og øens øvrige huse vil blive istandsat for at genskabe kulturarven på øen. Projektet vurderes ikke at ændre kulturmiljøet på øen, men at restaurere det og gøre det tilgængelig for offentligheden. Der fastlægges en ramme for hele øen som vist på kort 12.4a, således at der kan lokalplanlægges i overensstemmelse med helhedsplanen og således, at der i lokalplanen fastlægges, hvilke bygninger der kan genopføres. Hele øen har en meget sårbar natur, og det er derfor begrænset, hvor mange turister øens natur kan bære. Såfremt der etableres udlejning af ferieboliger, kan der således ikke også etableres 20 hytter i forbindelse med teltpladsen, som beskrevet i afsnit 12.5, Campingpladser. Kort 12.4a - Vejrø Der fastlægges et nyt rammeområde 360-R17 på 161 ha, til rekreative formål, således at der kan planlæges for en bæredygtig turistudvikling på øen, herunder mulighed for at etablere en teltplads. Derudover gives der mulighed for at opstille 20 hytter ved campingpladsen, eller at der indrettes ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og stuehuse. Området forbliver i landzone. Størstedelen af øen er omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje, og projekterne til genopførelse af huse forudsætter derfor, at der gives dispensation fra denne linje. Miljøvurdering De nye projekter til mindre feriehoteller i Kragenæs, på Femø og i Onsevig, samt projektet for Vejrø er vurderet i forhold til øvrige beskyttelsesinteresser mv. i kapitel 17, Miljøvurdering. TURISME OG FRILUFTSLIV 187

19 12.5 Campingpladser Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for eksisterende og nye campingpladser. Målsætninger Turismen skal understøttes med et varieret udbud af attraktive campingpladser i kommunen. Campingpladsernes standard skal forbedres til pladser med 4 og 5 stjerner. Retningslinjer Eksisterende campingpladser, og nye udlæg til campingpladser er vist på kort Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i begrænset omfang, jf. tabel 12.5, såfremt de konkrete forhold på stedet, herunder hensynet til naturog landskabsforhold og til offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder ved kystområder, ikke taler imod det. Campingpladser skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende bebyggelse med en afskærmende beplantning Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet på følgende steder: Ved Onsevig kan den eksisterende campingplads udvides fra 26 til 50 enheder, se kort 12.5a Nye campingpladser kan tillades udlagt følgende steder efter en lokalplanlægning, der bl.a. tilgodeser de hensyn, der er i retningslinje : a. Mindre campingpladser kan efter en nærmere afvej- ning placeres indenfor eksisterende sommerhusområder og byzoner. b. Uden for eksisterende sommerhusområder og byzoner kan der placeres nye campingpladser ved de på kort 12.5 angivne lokaliteter: På Vejrø kan der i tilknytning til eksisterende toilet- og badebygning samt restaurant placeres en mindre teltplads på maksimalt 67 enheder. På pladsen kan der opføres en hytteby med op til 20 hytter. Pladsen skal placeres landværts strandbeskyttelseslinjen. Pladsen er planlagt før den nye strandbeskyttelseslinje trådte i kraft. Formuleringen landværts strandbeskyttelseslinjen skal derfor opfattes som bag den gamle 100 meter linje. På Femø kan placeres en mindre campingplads i tilknytning til havn, landsbyer eller sommerhusområde. Det forudsættes at pladsen indpasses under hensyn til natur- og kulturmiljøer På campingpladser må der opstilles et antal hytter svarende til 20 % af det godkendte antal enheder, dog maksimum 60. Campinghytter må maksimalt være på 35 m² landværts strandbeskyttelseslinjen og 30 m² søværts strandbeskyttelseslinjen under forudsætning af dispensation herfor. Nyplaceringer og udvidelser indenfor strandbeskyttelseslinjen vil fortsat kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15. Campinghytter må være maksimum 4 meter høje. Redegørelse I 2006 var der overnatninger på campingpladserne svarende til 6,5 % af alle turistovernatninger i Lolland Kommune. Overnatningstallene for campingpladserne svinger, og er afhængige af sommervejret. Pr. juli 2008 er der registreret 10 campingpladser med tilsammen enheder. Lolland Kommune vil støtte udvikling af et varieret udbud af campingoplevelser, med større og forbedrede pladser nær de brede oplevelsestilbud, tæt ved byområder og udlagte sommerhus- og ferieområder. Der mangler 4 og 5 stjernede pladser på Lolland. Derudover vil kommunen støtte udviklingen af de mindre campingpladser med specielle tilbud, som kan indpasses i de eksisterende landsbyer og havnemiljøer langs kysterne og på de små øer. Camping ved Kragenæs. Det er vigtig at sikre, at både de eksisterende campingpladser og muligheden for nye campingpladser fastholdes til egentligt campingformål. Campingpladser anses for et vigtigt tilbud for det almene ferie- og friluftsliv. Hytteopstilling og øvrig anvendelse af campingpladserne reguleres 188 TURISME OG FRILUFTSLIV

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme. 13 Kystnærhedszonen Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen og retningslinjer for, hvordan kystområderne må udvikle sig. Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som udgør

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland

Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 202 Offentligt Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland v/trine Kristoffersen, Teamleder Planer og Kort Den 14. januar

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

6 Distrikt Ravnsborg 194 DISTRIKT RAVNSBORG

6 Distrikt Ravnsborg 194 DISTRIKT RAVNSBORG 6 Distrikt Ravnsborg 194 DISTRIKT RAVNSBORG 6.1 Centerby - Horslunde DISTRIKT RAVNSBORG 195 Rammenr.: 379-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Horslunde Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Offentlig høring 8. oktober 2014 til 3. december 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 2.

Læs mere

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner 10 Ændringer i forhold til tidligere er I dette afsnit beskrives hvilke ændringer i rammerne der er foretaget i forhold til de 7 tidligere er. De nye rammer til nyudlæg og rammer der er vedtaget, er der

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

8.3 Overnatningsanlæg

8.3 Overnatningsanlæg 8.3 Overnatningsanlæg Retningslinjer 8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign. Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder.

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3.

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. Naturstyrelsen Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. På baggrund af drøftelse med Hanne Kaasgaard fra Naturstyrelsen, sender Assens Kommune hermed et opdateret

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MAJ 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 har været i offentlig høring i 8 uger fra den

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 12 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Regeringen har fokus på turismen Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Kyst- og

Læs mere

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje NOTAT J.nr. NST-609-00014 Ref. Den 5. september 2014 Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje Sommerhuslovens regler gælder al udlejning af hus eller husrum til ferie- og fritidsformål, uanset om

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser 1 Gedser Indledning... 3 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 12 for campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand

Kommuneplantillæg nr. 12 for campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand Kommuneplantillæg nr. 12 for campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid Emner: Turisme side 1 Overnatningsanlæg og sommerhuse side 7 Fritidsfaciliteter side 9 Turisme 9.1 Placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid Turisme side 01 Overnatningsanlæg og sommerhuse side 07 Fritidsfaciliteter side 08 Turisme 9.1 Placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg

Læs mere

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m.

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m. Dato 06.02.2015 Dok.nr. 17244/15 Sagsnr. 11/886 Ref. ANBC Resumé af indkomne bemærkninger forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2013 og lokalplan 05.01.L02 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand,

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Ferie - Fritid 2 / 15. Se retningslinjer_for_ferie_fritid

Ferie - Fritid 2 / 15. Se retningslinjer_for_ferie_fritid Ferie - Fritid 2 Ferie - Fritid Turisme, rekreation og friluftsliv har stor betydning i kommunen. I denne sammenhæng er kysten med de brede strande, et smukt landskab og en varieret natur suppleret med

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

FORSØGSORDNING FOR KYST- OG NATURTURISME

FORSØGSORDNING FOR KYST- OG NATURTURISME FORSØGSORDNING FOR KYST- OG NATURTURISME Kriterier for forsøgsordningen 1) Projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister, 2) Etableringen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 360-12 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Lystbådehavn ved Dannemare Strand Dannemare Marina

Kommuneplantillæg 360-12 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Lystbådehavn ved Dannemare Strand Dannemare Marina Kommuneplantillæg 360-12 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport Lystbådehavn ved Dannemare Strand Dannemare Marina Februar 2009 KOMMUNEPLANTILLÆG 360-12 FOR LYSTBÅDEHAVN VED DANNEMARE STRAND ANNONCETEKST

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9-007 for Koldkær Feriecenter Den 28. februar 2011 er kommuneplantillæg 9.007

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening. Haderslev Kommune Plan Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 15 abog@haderslev.dk 29. februar 2016 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie Offentlig høring af planforslag for

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

9. Turisme og fritidsformål

9. Turisme og fritidsformål 9. Turisme og fritidsformål 9. Turisme og fritidsformål Vordingborg Kommune ønsker: At bidrage til markedsføringen af købstædernes og landdistrikternes turistmæssige attraktioner, særpræg og muligheder

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Ørhage Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Indhold Redegørelse for lokalplanen Baggrund for lokalplanen Lx)kalplanområdet Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.012 for Nymarksminde Farm Park Aalborg Byråd godkendte den 8. september 2014

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse

Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse 9. marts 2006 Rev. 28. januar 2007 Rev. 19. maj 2010 Rev. 20. september 2010 Godkendt af UTM 2.

Læs mere

HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY

HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Udviklingsselskabet Vest D/S 2011 ApS HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Et bæredygtigt overnatningssted for surf-turister Michael Neumann 03-02-2015 Projektbeskrivelse Hytteby SURF N STAY Hvide Sande Disposition:

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 8 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021

Forslag til Tillæg nr. 8 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 8 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 For Reersø Camping Forslaget er fremlagt fra den 2. februar 2011 til den 30. marts 2011 KALUNDBORG KOMMUNE Plan, Byg &

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Kommunernes planlægning for turisme

Kommunernes planlægning for turisme Jane Kragh Andersen Kommunernes planlægning for turisme Landets kommuner har en central rolle i planlægningen for turismen. Dialogforum har drøftet den konkrete planlægning i kommunerne og har ønsket at

Læs mere

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup. Hou by, Hals. Tlf. 99.549999. HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR. 6.13.

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup. Hou by, Hals. Tlf. 99.549999. HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR. 6.13. Mtr. nr. 54 c Hou by, Hals 54 d Anmelder: Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup Tlf. 99.549999 HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR. 6.13 r-- rn JANUAR 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 6.13 1. 2. 3. 4.

Læs mere

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen,

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, 17 Miljøvurdering Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, med speciel vægt på de nye kommuneplanrammer, der udlægges med kommuneplanen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger,

Læs mere

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Til rekvirenter af udbudsmateriale vedrørende forpagtning af Vejers Strand Camping Præsentation af Vejers Strand Camping. De fysiske rammer Vejers Strand Camping

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand

LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand KØGE KOMMUNE 1984 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-16 SØNDRE STRAND LOKALPLANOMRÅDET. Søndre strand er et værdifuldt rekreativt område for hele Køge by, og som strand er den besøgt

Læs mere