BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID. magasin for mindretal, sprog og kultur HVER TID HAR SIN EGEN FORTID HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID. magasin for mindretal, sprog og kultur HVER TID HAR SIN EGEN FORTID HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET"

Transkript

1 nr.2 / april årgang magasin for mindretal, sprog og kultur BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID HVER TID HAR SIN EGEN FORTID HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET

2 2 nr. 2 / april 2012 indhold BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID Alle danskere kender Søren Ryge Petersen, men ikke alle ved, at han tilskriver sin journalistiske næse for den gode historie hos hverdagsmennesker sin særlige opvækst i Sydslesvig. Søren Ryge lå i vuggen, da forældrene i 1946 kom til Agtrup for at starte den danske skole og kæmpe for danskheden i Sydslesvig. side 4 Foto: Scanpix HVER TID HAR SIN EGEN FORTID Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling. Den sønderjyske historie må fortælles uden tyskerne som fjendebillede. Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid har indeholdt. side 10 Foto: Scanpix Foto: Scanpix DANSK ER BLEVET SØNDAGsSPROG I SYDSLESVIG Kampen om det danske sprog i Sydslesvig er afgjort. Dansk er ved at blive et søndagssprog, der kun anvendes ved særlige lejligheder, mens hverdagssproget er tysk. I danske skolegårde, danske hjem og danske foreninger tales der tysk, men det volder tilsyneladende ikke de store problemer. Man kan åbenbart godt være dansk på tysk. Side 18 Læs også SIDE 14 HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET SIDE 22 SSV KAN BLIVE KONGEMAGERE SIDE 24 EUROPA PÅ AFSTEMNINGSPLAKATEN SIDE 30 NYE BØGER SIDE 33 SENDEMANDSMØDE 2012

3 nr. 2 / april leder ET VALG UD OVER DET SÆDVANLIGE Af Finn Slumstrup, formand Det er et tydeligt tegn på den spænding, der fortsat hersker i Sydslesvig, at der nu atter indkaldes til stor protestdemonstration. Den 21. april vil det danske mindretal massivt tilkendegive den fortsatte vrede over de diskriminerende besparelser, mindretallets skoler er blevet ramt af i både 2011 og Som det vil være GRÆNSENs læsere bekendt, er den økonomiske virkning af de ensidige besparelser på 4.7 millioner euro pr. år blevet kraftigt modificeret af, at forbundsregeringen i Berlin ekstraordinært har bevilget 3.5 millioner euro hvert af de to år til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Den umiddelbare virkning af Kiel-regeringens diskriminerende besparelser har derfor ikke været først og fremmest økonomisk, men psykologisk. Mindretallet føler sig med rette bombet tilbage i en mindreværdig position, som det så tydeligt ses af den protestplakat, som siden årsmøderne i 2010 har været en del af den sydslesvigske hverdag, med det trodsige motto: Jeg er også 100 % værd. Desuden har en lang række udtalelser fra politikere fra regeringspartierne CDU og FDP afsløret, at forståelsen for mindretalspolitikkens nødvendighed og værdi lader meget tilbage at ønske. Demonstrationsdatoen er valgt med omhu, så manifestationen uundgåeligt bliver en del af valgkampen op til valget i Slesvig-Holsten den 6. maj. En valgkamp, som for det danske og frisiske mindretals parti, SSV, fik en meget trist optakt, da det ene af partiets fire medlemmer af landdagen i Kiel, Silke Hinrichsen, døde efter længere tids sygdom. Det er set med mindretallets øjne et valg ud over det sædvanlige. Derfor er det også mere end almindeligt spændende, om SSV kan fastholde den fornemme kurs fra de seneste valg på såvel delstats- som lokalplan. Det usædvanlige består for det første i, at partiet for første gang har sagt klart og tydeligt, at målet med valget er at medvirke til at gennemtvinge et regeringsskifte i Kiel. CDU-FDP har regeret med et flertal på et enkelt mandat, og det politiske håb om at få fjernet de diskriminerende besparelser over for de danske skoler og bringe arbejdet for fuld ligestilling tilbage på rette spor hænger uløseligt sammen med nødvendigheden af at få en anden regeringskoalition i landdagen. For det andet har SSV besluttet at brede platformen ud, så partiet ikke blot er et mindretalsparti, men også er et sandt regionalt parti. Et slesvig-holstensk parti. Den regionale dimension er bestemt ikke ny, ligesom diskussionen om at positionere sig i hele delstaten har været oppe at vende mange gange. Men det er først nu, der for alvor lukkes op for, at man også er interesseret i stemmer fra Holsten. Det er ud fra en realpolitisk betragtning et indlysende rigtigt træk. Det gælder vel ganske enkelt for ethvert parti om at få så mange stemmer som muligt? Når emnet alligevel har vist sig følsomt internt, hænger det sammen med en bekymring for, at partiet ved at slå stærkt på det regionale aspekt kommer til at svække profilen som primært det danske og frisiske mindretals politiske talerør. En lang række udtalelser fra politikere fra regeringspartierne CDU og FDP har afsløret, at forståelsen for mindretalspolitikkens nødvendighed og værdi lader meget tilbage at ønske Hvorom alting er: Den 6. maj står der virkelig meget på spil. For uden et nyt flertal i Kiel er det meget vanskeligt at forestille sig nogen fornyelse i mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten samtidig med, at det er givet, at Berlin ikke kan blive ved med at rette op på en diskriminerende besparelse i Tysklands nordligste delstat.

4 4 nr. 2 / april 2012 Barn i en sydslesvigsk pionertid Alle danskere kender Søren Ryge Petersen, men ikke alle ved, at han tilskriver sin journalistiske næse for den gode historie hos hverdagsmennesker sin særlige opvækst i Sydslesvig. Søren Ryge lå i vuggen, da forældrene i 1946 ankom til Agtrup for at starte den danske skole og kæmpe for danskheden i Sydslesvig. Den kendte tv-mand trak fuldt hus, da han var på Høng Gymnasium for at fortælle historier fra barndommen. Af Erik Lindsø

5 nr. 2 / april Foto: Scanpix

6 6 nr. 2 / april 2012 Min far grinede med dem, han sang med dem og bad fadervor med dem. Han legede med dem og han slog dem aldrig. Han gjorde en hel masse ting, som de ikke havde drømt om, at man kunne gøre i en skole Langsomt fyldes fællessalen på Høng Gymnasium. Søren Ryge Petersen står henne ved flyglet og stopper piben. Han ligner sig selv, som vi kender ham fra tv, pakket ind i hår og skæg, arbejdsbukser med lommer så store, at de kan rumme en værktøjskasse, skovmandsskjorte og robuste vandresko. Han smutter ud af sidedøren og tænder piben, mens de sidste finder på plads. Der synges halvkvædet med på Jeg ser de bøgelyse øer ligesom folk vil fortælle, at de ikke er kommet for at synge, men for at høre Søren Ryge. Sønderjyder synger, så det skæbner Under sidste vers finder aftenens hovedperson vej til scenen og talerstolen: Jeg har holdt foredrag mange steder, men jeg elsker allermest at komme syd for Kongeåen, lige meget hvor pokker det er henne, og jeg kan godt sige jer, at havde der ligesom her siddet over 200 mennesker og sunget den her sang i Skærbæk, Højer eller Tønder så havde de sunget dobbelt så højt, som I gør. Det er hver gang det samme, og hver gang får jeg hjertebanken. Sønderjyderne har sangen liggende i sig ikke bare som noget, man gør og noget, man kan sangen er simpelthen et udtryk for så meget af det, man har oplevet som sønderjyde, at man synger med for fuld hammer. Vakt for Sydslesvig Søren Ryge Petersen er årgang Mens han endnu lå i vuggen, flyttede forældrene fra Silkeborg til Sydslesvig. Faren, Gunner Ryge Petersen, var fra leder af den danske skole i Agtrup. Faren skulle ellers have været landmand. Der var ikke tradition for andet end at blive landmand i familien, forklarer Søren Ryge. Men samtidig var det en familie med folkelige aner: Min familie var meget optaget af gymnastik, folkedans, foredrag og Grundtvig. Og alle var enten på Ollerup eller Askov. Min far var sågar på tre højskoler Ollerup, Askov og Rønshoved. Mødet med forstander Aage Møller på Rønshoved Højskole fik skelsættende betydning for den unge Gunner Ryge Petersen. Søren Ryge betegner Aage Møller som en sydslesvigsk vækkelsesprædikant, og han var årsagen til, at faren blev i Sønderjylland efter højskoleopholdet, tjente på nogle gårde helt nede ved grænsen og en tre måneder også syd for grænsen. Her lærte han de danske i Sydslesvig at kende, som Aage Møller havde fortalt om. Han fik god kontakt med dem, og han blev så optaget af det danske i Sydslesvig, at han besluttede: Der vil jeg ned. Herefter opgav Gunner Ryge Petersen landbruget og kom på seminariet i Silkeborg fast besluttet på at blive lærer på en dansk skole i Sydslesvig. En livsopgave i Agtrup I april 1946 kom det brev, mine forældre havde ventet, ventet og ventet på at nu var far ansat ved Agtrup danske skole. Skolen var endnu ikke oprettet, men der var mange danske i byen, som gerne ville have en dansk skole. Gunner Ryge Petersen blev ansat til at bygge skolen op. Han cyklede fra Silkeborg til Agtrup og mødte Jens Andresen, der var formand for alt det danske dernede, og blev vist rundt blev bl.a. forevist den lille bitte lejlighed i enden af en gård, hvor de skulle bo sammen med lille Søren, som lige var født, fortæller den lille Søren 66 år senere. I 1946 var Sydslesvig oversvømmet af flygtninge, og den lille familien Petersen ankom til et samfund totalt i knæ oven på krigen. I Agtrup var halvdelen af alle mænd omkommet. Oveni var der kommet ligeså mange flygtninge, som der var indbyggere i byen og de boede overalt. Midt i det mas kom så mine forældre fra Danmark, forklarer Søren Ryge. En pioner og en ener Jeg har i hele min barndom hørt om denne pionertid, siger Søren Ryge. Agtrup danske skole startede i den tyske skole. Her underviste min far de første måneder 50 elever fra 1. til 9. klasse. De kom alle fra hjem, hvor man sagde: Vi vil have vores børn i den danske skole. Den største forandring for børnene i Agtrup var selve læreren. De børn, han fik, kunne alle sammen snakke dansk eller sønderjysk, men de havde gået i tysk skole og var vant til tyske lærere. Jeg har siden snakket med mange af de elever, han havde, og mange af dem blev ved med at holde fast i ham. Han havde skelsættende betydning for dem. Han var ung, han var lærer, han var idealist og han var et rart menneske. De elskede ham fra første dag. De havde aldrig før elsket en lærer, for den tyske skole var kæft, trit og retning. Min far grinede med dem, han sang med dem og bad fadervor med dem. Han legede med

7 nr. 2 / april dem og han slog dem aldrig. Han gjorde en hel masse ting, som de ikke havde drømt om, at man kunne gøre i en skole, fortæller Søren Ryge om sin far. Morgenstund har gold im munde Efter et år fik man fat på en flygtningebarak fra Oksbøllejren. Den blev flyttet og sat op af frivillig arbejdskraft med Gunner Ryge Petersen som byggeleder. Der blev også opført en lille lejlighed på 60 m2 til læreren og hans snart fire børn. Agtrup danske skole var en realitet. Senere blev der bygget sløjdlokale og en lille gymnastiksal. Skolen havde aldrig mere end elever, og i nogle år var de fire af dem lærerens egne børn. Da Gunner Ryge Petersen i 1982 gik på pension, blev skolen lukket og slået sammen med skolen i Leck. Skolen var på mange områder forud for sin tid, for far var ung og idealistisk af sind og væsen sådan en, der syntes, at man først og fremmest skulle have det hyggeligt, rart og varmt sammen med børnene uanset hvem de var og hvordan de var. Der var ikke nogen skoleklokke, far underviste indtil han selv råbte frikvarter, og så skulle vi ud og lege og han var altid selv med. Gik legen godt, kunne frikvarteret vare en halv time indtil han råbte ind. En gang om året lige efter sommerferien tog far med alle børnene på cykeltur 4-5 dage hvert andet år nord for grænsen, hvert andet år syd for grænsen. Vi bare cyklede rundt med telt og sovepose, mad osv. Vi cyklede til Kongeåen og til Danevirke, vi sov på gårde og i telte. Det var livsvigtigt for min far, at vi kendte det, han kaldte vores hjemstavn. Hjemstavnen var Sønderjylland nord og syd for grænsen. Hvis der er noget, jeg har lært ligeså godt som den lille tabel, så er det alt det med Syd- og Nordslesvig, og hvor grænsen, den gik og går osv. Det blev banket ind i hovedet på os. Da min far døde i 2008, kom der bl.a. til hans begravelse tre elever, som han havde det allerførste år. Det var bevægende. De var alle tre oppe og sige noget. Den ene fortalte om, hvordan det var den første morgen, da de skulle synge Morgenstund har gold im munde. Og da de havde sunget, stod han bare deroppe og så rar ud, og så bad de fadervor på dansk. Den anden fortalte, at han aldrig ville glemme de minutter, det varede. Alle eleverne havde fornemmet, at det at lave sådan en skole var noget stort, som de var med til. Far omtalte aldrig de mere end 40 år som sit arbejde, men som sit virke, fortæller Søren Ryge. En pærevælling af sprog Gunner Ryge Petersen havde kun én skoleregel: Man skulle tale dansk. Han tålte ikke, der blev talt tysk. Det kunne jo nemt ske, for mange af børnene kom fra hjem, hvor forældrene snakkede plattysk med hinanden eller plattysk og sønderjysk. De sproglige forhold var totalt kaotiske. Det var stort set kun læreren og hans kone, der snakkede rigsdansk. En del snakkede højtysk. Men ellers snakkede man sønderjysk og plattysk, og det snakkede man i en stor pærevælling. Men det gjorde ingenting, for vi forstod altid hinanden. Jeg er opvokset med plattysk, sønderjysk og rigsdansk som tre parallelle sprog, som blev lagt ind på min harddisk fra jeg var helt lillebitte. Hver gang jeg vender tilbage til Agtrup, er jeg også tilbage i denne sprogblanding. Men plattysk måtte der ikke snakkes på skolen, han ville ikke have det. Jeg legede med alle dem, der passede mig, og jeg talte det sprog, der passede til situationen, fortæller Søren Ryge videre og omtaler sine forældre som meget åbne i forhold til det tyske samfund. En af mine gode legekammerater mødte jeg på danseskolen sådan en var der sgu også i Agtrup og han hed Niko. Hans far var tysk bondemand lidt uden for byen. Vi blev så gode venner, at jeg cyklede ud til ham hver eneste dag, hvor vi også skulle hjælpe til. Det var helt i orden med mine forældre, at jeg næsten blev optaget som et ekstra barn i en tysk familie. Jeg selv opfattede dem jo ikke som tyske, men som Bruno og Martha med deres syv børn. Det hele i min barndom handlede om dansk eller tysk. Tysk var ikke det forkerte, men dansk var det rigtige. Jeg har aldrig hørt dem sige et eneste dårligt eller nedsættende ord om det tyske og tyskerne om at være tysk. Det har betydning for mig i dag, og er der noget, jeg ikke kan udholde politisk, så er det enhver form for nationalisme. Det er min politiske opdragelse, som jeg fik i Sydslesvig Det allervigtigste, jeg har lært ved at vokse op dernede i Agtrup, er, at mine forældre aldrig lagde skjul på, at de var der for at styrke det danske, men samtidig har jeg aldrig hørt dem sige et eneste dår-

8 8 nr. 2 / april 2012 ligt eller nedsættende ord om det tyske og tyskerne om at være tysk. Det har betydning for mig i dag, og er der noget, jeg ikke kan udholde politisk, så er det enhver form for nationalisme Det er min politiske opdragelse, som jeg fik i Sydslesvig. Et kulturelt værested Agtrup danske skole var i Søren Ryges barndom ramme om alle mulige aktiviteter for børn og voksne. Han fortæller glædestrålende om den ene aktivitet efter den anden. Skolen havde byens eneste håndboldbane, og hver aften hele sommeren spillede vi håndbold. Far var både træner, dommer og linjevogter, forklarer Søren Ryge. Om vinteren blev håndbold transformeret om til bordtennis i gymnastiksalen. Det var et fantastisk sted at være barn. Skolen og landsbyen har lært mig at snakke med alle mennesker, danske og tyske, de fremmede, dem højt på strå og dem i aftægten. Jeg lærte at være fordomsfri Der var sløjd 2-3 aftener om ugen for dem, der havde lyst til det. Min far var bidt af sløjd, og der blev bygget taburetter og kommoder og alt muligt andet. En gang om måneden var der folkedans. Men der var for få piger. Til gengæld var der et overskud af kraftige bondekoner. Når jeg dansede med Edith en lille trind bondekone og jeg tog om hende, så knirkede det. Jeg tænkte hele min barndom på, hvad hun havde derinde, fortæller Søren Ryge. SSF holdt sine møder på skolen, hvor der kom danskere nordfra og holdt foredrag. I 1947 havde de besøg af statsminister Knud Christensen, som spiste aftensmad hos lærer Petersens. Der var ungdomsforening og gud bedre det også en kvindeforening, som mødtes om eftermiddagen, og så var der en kaglen igennem hele huset specielt når de en gang imellem modtog håndarbejdskassen fra Håndarbejdets Fremme. Og så syede de klokkestrenge det næste halve år, fortæller Søren Ryge videre. En af de store oplevelser var rejsebiografen. Om vinteren en gang om måneden kom Fille P. i en folkevogn med et kæmpestort filmapparat I ved, til de helt store spoler. Det blev stillet op ude på gangen, hvor far havde lavet et hul i væggen ind til skolestuen. Det største landkort vendte han om, og så var der film dansk film. Både børn og voksne elskede det. Og vi spiste aftensmad sammen med Fille P. Og han havde en lille læderkuffert med slik i, som han solgte. Søren Ryge holder en pause og indskyder: Det var et led i al det, man gjorde fra Danmark for at få dansk, dansk, dansk ind i Sydslesvig. Skolen var også kirke. Hver tredje søndag blev lilleklassen lavet om. Stole og borde kom ud, og nogle bøgetræsklapstole blev sat op. Et blåt klæde kom foran tavlen og katederet hen foran. Et bøgetræskors blev sat op af det blå klæde. En fin prædikestol blev sat på den ene side og en døbefont på den anden. Og så havde vi en tavle, hvor salmenumrene skulle hænge, og dem havde vi selv været med til at save ud med løvsav. Det var et fantastisk sted at være barn. Skolen og landsbyen har lært mig at snakke med alle mennesker, danske og tyske, de fremmede, dem højt på strå og dem i aftægten. Jeg lærte at være fordomsfri, forklarer Søren Ryge og rundt i salen bliver der nikket. Nu forstår man, hvor han fik sin særlige journalistiske tæft for at snakke med sære eksistenser. Skolen var mit barndomshjem. Agtrup og Sydslesvig er min hjemstavn, og jo ældre jeg bliver, jo stærkere står det for mig, forklarer Søren Ryge. Det blev helt afgørende for mit liv og min opfattelse af alt muligt, at jeg er opvokset i den danske skole i Agtrup. Valgets alvor Søren Ryge husker valgene både lokalvalgene og valgene til landdagen som det mest alvorlige i sin barndom. Når der var valg, så var stemningen, så jeg ikke turde sige noget hele dagen det var så vigtigt for dem. De var fuldstændig ligeglade med, om det var venstre eller højre fløj, der vandt det handlede om de danske stemmer. Når SSV gik frem, var der landskampstemning derhjemme, som når vi slog Tyskland. Jeg forstod det ikke, men de voksnes stemning smittede af på mig. Men det betød også, at da jeg som sydslesviger kom til Danmark som helt ung, vidste jeg intet om politik hvad Socialdemokratiet var eller Venstre. Jeg kendte kun SSV. For min far var det en dyb uretfærdig med folkeafstemningen i Han kom sig aldrig over, at Sydslesvig blev tysk. Det lå dybt i ham, at Danmark burde gå til Ejderen. Derfor brugte han så meget af sit liv ikke på at få Sydslesvig tilbage, det løb vidste han godt var kørt men på at gøre så meget som muligt for danskheden i Sydslesvig. Sydslesvig som en privatsag Søren Ryge forlod Sydslesvig som ganske ung og vendte aldrig tilbage. Efter fore- Foto: Scanpix

9 nr. 2 / april Jeg kunne aldrig blive ambassadør for Sydslesvig og danskheden, det er det alt for privat til for mig draget har GRÆNSEN sat ham stævne for at høre om hans syn på Sydslesvig i dag. Jeg har ikke nogen mening om Sydslesvig i dag. Jeg bliver ofte spurgt, og jeg følger da lidt med, men jeg vil ikke blande mig, lyder det med bestemthed i stemmen. Jeg kunne aldrig blive ambassadør for Sydslesvig og danskheden, det er det alt for privat til for mig, lyder det videre. Det glæder mig, at mindretallet udvikler sig i takt med tiden. Jeg synes godt, at vi kan være mindretallet bekendt i Danmark. Jeg synes, at SSV politisk står for nogle ting menneskeligt og på det grønne område som jeg er glad for. Men jeg er ikke opdateret. Jeg har haft min barndom i Agtrup, men et voksenliv langt væk fra Sydslesvig. Det, jeg har med mig, er en lykkelig barndom, og det er den, jeg vender tilbage til og fortæller om for den er fyldt med gode historier, slutter Søren Ryge. Foredraget med Søren Ryge Petersen fandt sted på Høng Gymnasium den 12. oktober 2011 og var arrangeret af Grænseforeningen for Gørlev og Høng og Lokalhistorisk forening i Høng.

10 10 nr. 2 / april 2012 Orla Lehmann, dansk politiker og leder af De Nationalliberale fra 1854 til sin død i Det er ikke længere tidssvarende udelukkende at citere rabiate politikere som Orla Lehmann, men på sin plads at lytte mere til dem, der betragtede sproglig og kulturel mangfoldighed som en del af rigets identitet og ikke en trussel mod de nationale ideer. Hver tid har sin egen fortid Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling. Men da verden tager sig anderledes ud end for blot få årtier siden, stiller vi spørgsmål, som de færreste tidligere ville være kommet i tanke om. Den sønderjyske historie må fortælles uden tyskerne som fjendebillede. Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid indeholdt. Af Steen Bo Frandsen Det er en udbredt forestilling, at fortiden er en afsluttet størrelse. Historiebøgerne fortæller, hvad der skete, og sætter begivenhederne i en kronologisk sammenhæng. Der fremkommer en klar linje med et ordnet forløb af kendsgerninger. Engang troede selv historikerne, at hvis alle kilder om en bestemt begivenhed blev grundigt gennemarbejdet, ville det være muligt at give en endelig beskrivelse af den, som der aldrig ville være noget at tilføje. I mellemtiden ved vi, at nutiden forandrer historien. Det skyldes ikke kun, at der fra tid til anden dukker nye kilder eller nye fund op, der gør det nødvendigt at revidere bestemte opfattelser. Historien ændrer sig også der, hvor dens forløb er solidt dokumenteret. De hårde kendsgerninger ligger fast, men vores vurdering af dem forandrer sig. Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling. Men da verden tager sig anderledes ud end for blot få årtier siden, stiller vi spørgsmål, som de færreste tidligere ville være kommet i tanke om. Det gælder også i forholdet mellem dansk og tysk. Tidligere, da historikerne var konfronteret med et fjendsk og spændingsfyldt naboskab, forekom det dem, at det altid havde været uovervindelige modsætninger og gensidig modvilje, der havde bestemt det dansk-tyske forhold. Den kendte tysk-flensborgske historiker Georg Waitz indledte i 1864 sin Slesvig- Holsten-historie med at slå fast, at kampen mellem tyskere og danskere her rækker omtrent lige så langt tilbage som historien. Selv de mest uvenligt stemte

11 nr. 2 / april danske kolleger ville på dette punkt have bifaldet deres tyske modstander fuldt og helt. Et dansk-tysk fjendebillede På begge sider af det nationale skel fandt historikerne kæder af belæg for denne uophørlige kamp. Derfor kunne det ikke undre, at den opfattelse sejrede, som definerede konflikt og fjendskab som naboskabets bestemmende kendetegn. Det hørte i øvrigt med til den danske fortolkning, at Danmark fremstod som lille og svagt over for et stort og mægtigt Tyskland. På tysk side var opfattelsen interessant nok modsat: en aggressiv dansk kongemagt havde i århundreder søgt at undertrykke de regionale rettigheder og kulturer i hertugdømmerne, der kæmpede for deres frihed. Under den nationale konflikt blev billedet af naboen til et entydigt fjendebillede. Det havde sine gode grunde. Set med danske øjne havde man gennemløbet en tid fyldt med konfrontationer og en stemning præget af mistillid. Først var der Treårskrigen , nederlaget i 1864 og Sønderjyllands afståelse til Preussen. Hertil føjede der sig flere negative erfaringer i de følgende årtier, inden forholdet nåede sin værste krise med den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. Den negative grundholdning holdt sig i årtierne efter Den århundredelange konflikt og afgrænsning prægede den nationale identitetsdannelse på godt og ondt. Fjendebilledet byggede på en række mere eller mindre indiskutable kendsgerninger. Når det i dag alligevel bliver Når nationalhistorikerne på begge sider fortrinsvis beskæftigede sig med middelalderen og 1800-tallet, havde det den simple forklaring, at det var de eneste tidsrum, hvor naboerne befandt sig i åben konflikt. Fra 1460 til 1848 levede dansk og tysk nært og alt overvejende fredeligt side om side, ikke kun i hertugdømmerne, men også i kongeriget stadig mere almindeligt at betragte historien anderledes, skyldes det, at danskerne ikke ser med de samme øjne på Tyskland som for 100, 50 eller blot 30 år siden. Det seneste mere end halve århundredes erfaringer kræver en genovervejelse af naboskabet og dets karakter. Med det fredelige samarbejde og et Tyskland i en helt anden rolle end fortidens stormagt giver det ikke mening udelukkende at fokusere på historiens konfliktstof, som stadig færre nulevende har erfaring med. Ved nærmere eftersyn viser det sig da også, at historien rummede meget andet end krig. Historien var ikke kun konflikt En nutidig beskrivelse af naboskabets historie og udvikling kan eller bør ikke længere nøjes med fortolkninger fra den tid, da de to folk stod mest uforsonligt og afvisende over for hinanden. Georg Waitz tog da også fejl i sin påstand om, at kampen altid havde kendetegnet naboskabet. Nabostridigheder skortede det ikke på, men når nationalhistorikerne på begge sider fortrinsvis beskæftigede sig med middelalderen og 1800-tallet, havde det den simple forklaring, at det var de eneste tidsrum, hvor naboerne befandt sig i åben konflikt. Fra 1460 til 1848 levede dansk og tysk nært og alt overvejende fredeligt side om side, ikke kun i hertugdømmerne, men også i kongeriget. Der løb mange grænser gennem hertugdømmerne, men der gik intetsteds en grænse mellem dansk og tysk. Regionen var en tæt følge af overgange, og det var handelsveje og kulturudveksling, der dominerede disse egne. Denne verden skal ikke idylliseres, men det var under alle omstændigheder en verden, hvor mange forskellige identiteter, sprog og dialekter fandtes side om side. Et behov for at skille dem skarpt fra hinanden fandtes ikke, og det ville da også have været helt imod denne regions natur. Helt op til den nationale konflikts udbrud var det ikke svært at finde danskere, slesvigere og holstenere, der åbent gav udtryk for deres ønske om fortsat at leve fredeligt med hinanden, som de til gavn for begge parter havde gjort så længe. For historikere, der ville skabe og forklare en modsætning, var det en ubrugelig konklusion. De ledte udelukkende efter konflikter og fandt da heller ikke meget andet. Med flid læste de uden om kilder og udsagn, der pegede på fred og

12 12 nr. 2 / april 2012 Historiebøgerne har givet alt for megen ære til de kræfter, der søgte krig og konfrontation, og lagt sig fast i en vedvarende uretfærdighed mod alle dem, der ville noget andet fordragelighed, på samarbejde og konstruktive kontakter. Deres fremstillinger har længe præget historieundervisningen, og selv efter at de mest hadefulde og ensidige positioner blev fjernet, fortæller historiebøgerne om den nationale konflikt som noget uundgåeligt og modsætningen som selvfølgelig. Efterhånden som nationalstaten er blevet normalitet, og de nationale ideologier har mistet deres militante karakter, har den traditionelle nationale historie fået konkurrence på mange områder. I mellemtiden vover historikerne også at lade andre stemmer komme til orde. I Buk- Swientys beskrivelse af slaget ved Dybbøl er der helte fra begge sider i persongalleriet, og når fjendens soldater får navne, familier og biografier bliver det vanskeligt at opretholde den gamle dæmonisering. De detaljerede beskrivelser af slagteriet tærer på myten om slaget, og de ansvarlige nationalliberale politikere står dybt kompromitterede tilbage. Det bliver tydeligt for læseren, at der også, mens krigen stod på, fandtes mere end en mening om, hvad der foregik, og man fornemmer, at historiebøgerne har givet alt for megen ære til de kræfter, der søgte krig og konfrontation, og lagt sig fast i en vedvarende uretfærdighed mod alle dem, der ville noget andet. Historien bliver historier Nationalhistorien bliver til historier. Konfrontationspolitikken kostede dyrt i menneskeliv, og danske sønderjyder kom i over tres år til at leve under et fremmedherredømme, som en klogere og kompromissøgende dansk politik kunne have undgået. I vore dage forekommer det vel nok så interessant at opdage, at mange danskere så anderledes på begivenhederne, mens de udspillede sig. Nogle af dem bagtalte nationalisterne som hjemmetyskere. De udelukkede dem fra historiebøgerne, fordi de havde kritiseret den offensive nationalisme og talt for samarbejde og forhandling i stedet for at forlange krig. Deres budskab hvad enten det drejede sig om at redde helstaten, at skabe en føderation eller om at organisere sig i nationalstater under løsenet fred og frihed lyder mere forståeligt i en tid, hvor naboerne er faldet til ro. Det er ikke længere tidssvarende udelukkende at citere rabiate politikere som Orla Lehmann og Wilhelm Hartwig Beseler, men på sin plads at lytte mere til dem, der betragtede sproglig og kulturel mangfoldighed som en del af rigets identitet og ikke en trussel mod de nationale ideer. Nutiden skal naturligvis ikke glemme fortiden og især ikke tro, at det aldrig kan gå galt igen. Men set i et fremadrettet perspektiv er det af stor betydning at forstå, at der også tidligere var aktører, der troede på, at man kunne snakke sig til rette om problemerne, og som gennem handel, kulturelle eller andre forbindelser bidrog konstruktivt til samfundets udvikling. Der fandtes selv i 1800-tallets mest urolige fase altid på begge sider konkurrerende opfattelser af, hvad der var nationalt, og hvordan nationen skulle defineres. Ikke alle tyskere ønskede den preussiske løsning, og ikke alle danskere troede på Eiderdanmark. Når historien på den måde bliver til historier, må det naturligt afspejle sig i erindringspolitikken. Det er vigtigt at vise, at begivenhederne i 1800-tallet blev set forskelligt fra de stridende parter, men det er også vigtigt at understrege, at der altid fandtes forskellige positioner inden for dem. Ved at markere eksistensen af forskellige erindringer får historien lidt af sin dybde og sin mangfoldighed tilbage. Det bliver ikke længere et bestemt partis udlægning af en historie uden alternativer. En nuanceret historie Der er flere argumenter mod en fortolkning af naboskabet som et mere eller mindre konstant fjendebillede. Et af dem er dets tilknytning til den bestemte epoke i historien, hvor opbygningen af nationale stater og kulturer i Vesteuropa førte til en stærk betoning af indbyrdes forskelle. Det var for det dansk-tyske naboskabs vedkommende den tid, hvor det blev forenklet til et modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Der var ikke plads til den kendsgerning, at de to naboer faktisk heller ikke er uforanderlige. Omvæltningerne efter Berlinmurens fald i 1989 erindrede pludselig mange om, at det bestående statssystem ikke er en given ting. Blikket tilbage på 150 års omskiftelige tyske statsdannelser lod denne foranderlighed træde tydeligt frem. Det var under de slesvigske krige et andet Danmark og et andet Tyskland. I vore dage at forbinde nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 med Forbundsrepublikken er ren historieforfalskning. Men Danmark var heller ikke altid Danmark. Riget var indtil 1800-tallets midte en sammensat stat, hvor kongen regerede over andre folk end danskerne, bl.a. mange tyskere. Senest her mister naboskabet de klare konturer, som de nationale ideologier gav det. Dengang gik dansk og tysk mere flydende over i hinanden. Den danske konge udstrakte sin magt til det nordtyske område, mens den tyske kulturelle og sproglige indflydelse i hans rige var meget stor. Set i dette perspektiv bliver det klart, at den nationale konflikt kun udgør en del af naboskabets historie.

13 nr. 2 / april Brandenburger Tor i Berlin. Naboskabet til Tyskland optager som evigt modsætningsforhold og som fjendebillede i dag ikke længere så mange mennesker. Stadig færre har oplevet tyskere som fjender, og stadig flere rejser uden fortidens fordomme gennem Tyskland eller søger til Berlin, hvor det endda er blevet attraktivt både at holde fri og købe fast ejendom. Foto: Scanpix I en tidsalder, hvor der synes grund til at håbe, at en åben konfrontation er forsvundet fra naboskabet, må historien også anskues anderledes. Der er ingen grund til at glemme fortidens konflikter, men det er blevet vigtigt at erindre om naboskabets andre facetter og give dem en konstruktiv rolle i historieskrivningen. Men overvejer vi igen historien efter udsagnet enhver tid har sin egen fortid vi kunne også sige enhver tid har den historie, den har brug for bliver det klart, hvorfor enhver tid må skrive sin egen historie. Naboskabet til Tyskland optager som evigt modsætningsforhold og som fjendebillede i dag ikke længere så mange mennesker. Stadig færre har oplevet tyskere som fjender, og stadig flere rejser uden fortidens fordomme gennem Tyskland eller søger til Berlin, hvor det endda er blevet attraktivt både at holde fri og købe fast ejendom. Det bliver i voksende grad kunstigt og krampagtigt at holde fast i en fortid, der var præget af fjendskab. Og hvilken værdi bringer det nutiden? Kan man ikke være dansker uden at skulle definere sin nationalitet i modsætning til en tysker? Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid indeholdt. Formodentlig kan en mere nuanceret og forstående omgang med fortiden modvirke, at det igen skulle blive muligt at forkorte naboskabet til simpelthen at handle om modsætninger. Steen Bo Frandsen er professor, dr.phil. og forskningsleder ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. Holsten i helstaten. Hertugdømmet inden for og uden for det danske monarki i første halvdel af 1800-tallet.

14 14 nr. 2 / april 2012 Hvad historien gør ved stedet I den aktuelle debat om, hvad Dybbøl Banke kan bruges til, refereres til Dybbøl som et uforanderligt, næsten helliggjort sted. Men et sted er ikke blot et sted det kan forvandles i takt med, at aktuelle behov fremkalder justeringer og ændringer i historiefortolkningen. Dybbøl er det sted i Danmark, som gennem tiden har været udsat for flest fortolkninger. Af Inge Adriansen I 2011 foregik en fornyet kamp om Dybbøl Banke, et af de mest omfortolkede og omdebatterede erindringssteder og kulturarvslandskaber i Danmark. En stærk følelsesbetonet debat opstod som reaktion på et forslag om et nyt monument på Dybbøl, udført af den verdensberømte tyske maler og billedhugger Anselm Kiefer. Forslaget blev fremsat af idémageren Kenn André Stilling og blev præsenteret bombastisk af journalist Kjeld Hybel over tre helsider i Politikens kultursektion lørdag 3. marts. Under overskriften Et mega stort Hansaplaster på historien og ledsaget af Forslaget om et nyt monument på Dybbøl (...) var en ikke-begivenhed, knyttet til et konkret og ømfindigt sted (...) som må karakteriseres som drengerøvspjattet stemningsskabende fotos af Ditte Valente skildres her en ekspedition til grænselandet, hvor Politikens udsendte forsøgte at finde ud af, om der var stemning for ideen. Er folk på stedet med på at skabe et gigantisk håndtryk for freden her tre år før 150-årsdagen for 1864, lød det i mellemrubrikken. Ideen var, at Kiefer helst skulle anvende resterne af et monument over den tyske sejr i 1864, som blev sprængt i luften, formentlig af danske modstandsfolk, kort efter befrielsen i En ikke-begivenhed Stilling og Hybel havde forelagt tanken om monumentet for en række personer i Sønderborg og Dybbøl-området. Ingen af dem afviste det, men betænkeligheder blev udtrykt af flere. Artiklen sluttede dog med den overraskende oplysning, at Anselm Kiefer slet ikke var blevet spurgt endnu, så det hele var faktisk yderst hypotetisk. Det var en ikke-begivenhed, knyttet til et konkret og ømfindtligt sted, som her var udfoldet over tre sider med en overskrift, som må karakteriseres som drengerøvspjattet. Der kom kun få reaktioner umiddelbart efter offentliggørelsen. Men den 18. april marcherede der for første gang siden 1864 bevæbnede tyske soldater ned ad Dybbøl Banke som deltagere i den danske hærs årlige mindemarch på kampdagen. Det vakte ubehag hos forskellige især i de ældre generationer, og i læserbreve blev der protesteret både mod ændringen af 18. april-ceremonien og mod det påtænkte monument, som hurtigt fik betegnelsen forsoningsmonumentet. Hovedbudskabet i kronikker, artikler og talrige læserbreve blev formuleret af lokalhistorikeren H.E. Sørensen således: Lad Dybbøl være i fred. Denne formulering blev gentaget af andre og var også konklusionen i en lederartikel i det regionale dagblad JydskeVestkysten. Stedet skulle ikke belastes med monumenter, der rummede en ny fortolkning af den historie, som var kanoniseret på Dybbøl. Blandt de erklærede tilhængere af forslaget var Grænseforeningens ledelse i København, og det førte til et oprør fra alle fem afdelinger i Sønderjylland, der truede med at forlade hovedforeningen. Samtidig udtrykte de modvilje med den igangsatte udvikling med en stedse mere ligelig dansk-tysk deltagelse i mindehøjtideligheden den 18. april. Debatten kulminerede i slutningen af september, hvor Grænseforeningens formand valgte at strække våben og erklære, at et forsoningsmonument skulle finde en anden placering end på Dybbøl. Og i oktober viste det sig så, at hele slaget om Dybbøl havde været overflødigt ligesom militære slag også jævnligt er det. Den tyske billedhuggers hansaplaster på historien var kun en løs idé og da Anselm Kiefer omsider fik projektet forelagt, havde det slet ikke hans interesse. Fra lokalitet til erindringssted Hvad historien gør ved steder, blev anskueliggjort forbilledligt under denne

15 nr. 2 / april Düppel Denkmal, 24 m højt, rejst i 1872 i den tidligere danske skanse 4 over for det nuværende Historiecenter. Monumentet var med til at gøre Dybbølområdet til et søgt valfartssted og turistmål i hele kejsertiden. kamp om, hvad Dybbøl Banke og Skanser må bruges til. Historien kan omskabe en lokalitet til et erindringssted. Det er et nyt begreb inden for kulturforskningen, skabt af den franske historiker Pierre Nota, og anvendt både om steder, begivenheder, fænomener og personer. Fælles for alt dette er, at erindringssteder består af flere lag: - det materielle lag i form af selve stedet, personen eller begivenheden det symbolske lag i form af fortolkningen det funktionelle lag i form af brugen og ritualiseringen Dybbøl rummer i rig målestok alle tre elementer. Her gik den danske helstat til grunde i 1864, og nationalstaten opstod i dens ruiner. Det er således en danmarkshistorisk begivenhed af afgørende betydning, der er knyttet til dette konkrete sted. Den blev fra begyndelsen tillagt symbolsk betydning og er fortolket i poesi og prosa af forfattere som N.F.S. Grundtvig, Jens Chr. Hostrup, Holger Drachmann, Herman Bang. Dybbøl Skanser var også det sted, hvor den officielle genforeningsfest udspillede sig i 1920, ligeledes en danmarkshistorisk begivenhed, som er blevet fortolket af digtere som Henrik Pontoppidan og Helge Rode. Til disse materielle og symbolske lag er der koblet aktiv brug og ritualisering, der dels kommer til udtryk i årligt tilbagevendende mindehøjtideligheder med kransenedlæggelser, militærmusik, mindemarcher og gudstjenester. De symbolske og funktionelle lag gør Dybbøl til det mest fremtrædende danske kulturarvslandskab, og det er også årsagen til, at en løst udkastet idé om et nyt monument i Dybbøl Skanse kunne vække så stor modvilje. Én historie flere tolkninger Det er dog ikke uproblematisk at bruge begrebet historien (i ental bestemt form). Historien rummer altid en historiefortolkning, og der vil undertiden være forskellige historiefortolkninger knyttet til et sted. Det, der mere end noget andet gør Dybbøl til et spændende kulturarvslandskab, er de mange skiftende symbolske tilskrivninger, der skyldes, at to nationer og to stater har historier forbundet med stedet. Intet andet sted i Danmark rummer så mange Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

16 16 nr. 2 / april 2012 metamorfoser (forvandlinger, red.), men i den aktuelle debat har dette forhold været helt overset, og i læserbreve og debatter bliver der refereret til Dybbøl som et uforanderligt, næsten helliggjort sted. Men ser man nærmere på de materielle, symbolske og funktionelle lag, som stedet Dybbøl indeholder, så tegner der sig et helt andet billede. Siden 1840 erne har den statspolitiske udvikling medført en lang række omdannelser af Dybbøl med tilskrivning af nye værdier og identiteter. Der er føjet nye lag på, og undertiden bryder gamle lag op til overfladen igen. Dybbøl kan nogle gange reflektere til meget forskellige værdier og fortolkninger af fortiden. I de fleste lande findes steder, der er af grundlæggende betydning for den nationale selvforståelse. I den traditionelle historiefortolkning er Jelling stedet, hvor Det Danske Rige blev grundlagt i midten af 900-tallet, og Dybbøl stedet, hvor den danske nationalstat blev grundlagt i midten af 1800-tallet. Selvom nederlaget i 1864 fratog danskerne såvel muligheden for som lysten til at spille en rolle i europæisk stormagtspolitik, appellerer Dybbøl i lighed med Jelling til national stolthed og dansk selvforståelse. Dette må være forklaringen på, at der i 1990 erne kunne skaffes betydelige private fondsmidler til opførelse og udbygning af store historiecentre (40 millioner kroner på Dybbøl og 65 millioner i Jelling), og at myndighederne begge steder har bakket initiativerne Debatten kulminerede i slutningen af september, hvor Grænseforeningens formand valgte at strække våben og erklære, at et forsoningsmonument skulle finde en anden placering end på Dybbøl op både økonomisk og med dispensationer fra fredningslovgivningen. Man kan tolke opførelsen af historiecentre på de to centrale steder som et udtryk for, at den traditionelle nationalstatslige fortolkning af historien er under et vist pres. I så fald er historiecentrene besværgelser mod svækkelsen af erindringsfællesskabet. Dybbøl som kulturarvssted under konstant forvandling Fra landbrugsområde til slagmark og erindringssted Fra landbrugsområde og erindringssted til en dansk befæstning Slagmark i den dansk-tyske krig og gravplads for danske og tyske soldater Symbol på dansk tapperhed og trofasthed, et dansk erindringssted Symbol på tysk tapperhed og trofasthed Tysk befæstning Sonderburg-Düppel anlægges Tysk sejrsmonument rejses og gør Dybbøl til et tysk erindringssted Tysk jubilæumsfest i nedlagt tysk skanse Dansk genforeningsfest i nedlagt tysk skanse, der herefter får navnet Kongeskansen og opfattes som en dansk skanse Dybbølområdet fordanskes med rejsning af omkr. 100 små mindesten over danske og nordiske deltagere i de to slesvigske krige Nationalparken Dybbøl indvies af statsministeren. Den er anlagt med bidrag fra landsdækkende indsamling Forslag om oprettelse af et amfiteater med friluftsscene og et dansk-tysk fællesmonument fremsættes, men forkastes straks Det tyske monument ødelægges totalt, og her fuldbyrdes forvandlingen til et næsten rent dansk kulturlandskab Glemslen sænker sig over Dybbøl og andre nationale mindesteder National genoprustning på Dybbøl, Historiecenteret indvies i En gradvis ændring af Dybbøl fra et monokulturelt til flerkulturelt erindringssted påbegyndes Formindsket rekonstruktion af dansk skanse og soldaterby opføres som led i en reterritorialisering. Globaliseringen forstærkede Dybbøl I takt med nationalismens genopliven i Europa fra midten af 1980 erne skete der som nævnt en forstærket dansk brug af Dybbøl. Globaliseringen og internationaliseringen, der slog igennem i løbet af 1990 erne, gav behov for at fastholde velkendte positioner og tilhørsforhold. Det er kommet til udtryk i opførelsen af en dansk skanse og en forøget flagning med dannebrog. Man kan også anskue denne udvikling i lyset af den aktivistiske danske udenrigspolitik. Det gjorde daværende undervisningsminister Bertel Haarder ved indvielsen af den rekonstruerede skanse i 2007, som han tolkede som et udtryk for, at danskerne var kommet ud af skyggen af Dybbøl kan nogle gange reflektere til meget forskellige værdier og fortolkninger af fortiden

17 nr. 2 / april Dybbøl er blevet indbegrebet af den institutionaliserede og kanoniserede kulturarv og ville givetvis komme med på en kanon med de ti mest betydningsfulde steder i Danmark. I tråd hermed er Kampen ved Dybbøl blevet udpeget i 2006 af et ministerielt udvalg som en af de væsentligste begivenheder i den nye danske historiekanon for folkeskolen. Dybbøl er dog langtfra et entydigt sted, og dets talrige forvandlinger viser, at kulturarv og kulturkamp er nært forbundet, og at der her også rummes en ubekvem kulturarv om dansk hærværk mod tyske monumenter. Når man går i gang med at undersøge den historiebrug, der er knyttet til dette sted, afdækkes lag på lag af historier, der vidner om modstridende interesser og talrige metamorfoser med tilskrivning af nye værdier og identiteter. Et sted er ikke blot et sted, for det kan forvandles i takt med, at aktuelle behov fremkalder justeringer og ændringer i historiefortolkningen. Inge Adriansen er ph.d. i nordisk folkemindevidenskab og museumsinspektør ved Museum Sønderjylland Sønderborg Slot. Hun er forfatter til en lang række bøger om nationale og regionale identiteter og symboler, erindringssteder, kulturarv samt sønderjysk historie og kultur. Artiklen er uddrag af en artikel bragt i bogen På sporet af den tabte tid tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund, der netop er udkommet. Se omtale under Bøger side 31. Læs også: Dybbøl i hænderne på den folkelige vilje, GRÆNSEN nr. 4, Hvem ejer den sønderjyske historie, GRÆNSEN nr. 6, Når man går i gang med at undersøge den historiebrug, der er knyttet til Dybbøl, afdækkes lag på lag af historier, der vidner om modstridende interesser og talrige metamorfoser med tilskrivning af nye værdier og identiteter Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Düppel Denkmal blev sprængt af ukendte gerningsmænd den 12. maj Tomten var et tilløbsstykke og for at forhindre, at det blev et valfartssted for tysksindede, blev ruinbrokkerne begravet i en nærliggende grusgrav. Alle spor af monumentet blev fjernet, og der kom et tinglyst forbud mod genopgravning. Med de fysiske spors forsvinden fra landskabet forsvandt også erindringen om det danske hærværk. Dybbøl Banke fik herved et entydigt dansk præg.

18 18 nr. 2 / april 2012 Han talte dansk det blev han ikke ved med Kampen om det danske sprog i Sydslesvig er afgjort. Dansk er ved at blive et søndagssprog, der kun anvendes ved særlige lejligheder, mens hverdagssproget er tysk. I danske skolegårde, danske hjem og danske foreninger tales der tysk, men det volder tilsyneladende ikke de store problemer. Man kan åbenbart godt være dansk på tysk. Af Egon Clausen Jeg har været i Slesvig by i flere omgange. Sidste gang var i februar 2012, hvor jeg boede en lille måneds tid i byen med det formål at samle stof til en bog om det danske mindretal i dag. Det var på mange måder en dejlig oplevelse. Min metode består i at opsøge folk, hvor de bor og lever, for at få noget at vide om, hvordan de oplever deres dagligdag, og overalt mødte jeg venlige, imødekommende og eftertænksomme mennesker, som det har været en fornøjelse at være sammen med. Jeg har været til generalforsamling i Som en grundtone under det hele lå forestillingen om sproget som en afgørende faktor for det nationale tilhørsforhold, men det skal jeg åbenbart revidere, for hverdagssproget er tysk, og mange sydslesvigere, der stemmer på det danske parti, taler kun tysk og kunne ikke drømme om at gøre andet SSF med grønkål og lotto. Jeg har været til møde i Ansgarsalen i Slesvig. Jeg har været til kransenedlæggelse til minde om kampene foran Dannevirke den 3. februar Jeg har været til gudstjenester og koncerter, jeg har talt med lærere, skolelever og lokalpolitikere, og jeg har været en taknemmelig bruger af det danske bibliotek i Slesvighus. Struensee på tysk Jeg har også været til et meget interessant foredrag om Struensee i det danske forsamlingshus i Eckernförde, hvor væggene er prydet med danske billeder, hvor man i en montre viser en model af det danske krigsskib Gefion, og hvor et dannebrog står vagt ved talerstolen, men hvor foredraget og den efterfølgende diskussion som en selvfølge foregik på tysk. Formanden forklarede, at det var over to hundrede år siden, folk talte dansk i Eckernförde, og hvis man ville i kontakt med andre end de i forvejen indforståede, måtte man naturligvis benytte sig af det sprog, som flertallet betjente sig af, hvilket var tysk. Ingen syntes at tage det mindste anstød af det, men i min indre historiebog står der godt nok skrevet, at det danske sprog er en forudsætning for at være dansk, og jeg har da også været på besøg i Stændersalen i det gamle rådhus, hvor Peter Hiort Lorenzen i sin tid insisterede på at tale dansk og vedblev at gøre det og dermed lagde grunden til den sprogstrid, der førte til de ulyksalige slesvigske krige. Hip hurra for Hiorte-far I dansksindede kredse er Peter Hiort Lorenzen en helt, og i Slesvig er en skole opkaldt efter ham. På denne skole har jeg været med til at fejre hans fødselsdag og hørt børnene synge en sang om Peter Hiort Lorenzen, hvoraf et af versene lød: En kold novemberdag han talte DANSK i Stændersalen, men Gülich og grev Criminil røg op med ild i halen: Das ist etwas Schweinerei dansk zu reden, raus med dig! Hip hurra for Hiorte-far, som er så sød og rar. Det handler alt sammen om sprog og nationalitet, og i forhallen på Hiort Lorenzen skolen hænger en kopi af Lorenz

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere