25 års Jubilæumshæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 års Jubilæumshæfte"

Transkript

1 25 års Jubilæumshæfte

2 Udgiver: Historiske Foredragsforening Odense Hjemmeside: Tryk: CopyShop, Odense År: 2011 Oplag: 100 eksemplarer Bestyrelsen i 2011 Formand: cand.mag. Anja Nielsen Næstformand: cand.mag. Claus Markussen Kasserer: stud.mag. Anne Sofie Boye Hansen Sekretær: stud.mag. Tine Bendtsen Sekretær: cand.mag. Annette Hansen PR-ansvarlig: stud.mag. Maria Groth Rasmussen Salgsansvarlig: Sara Tummassardottur Salgs og hjemmesideansvarlig: stud.mag. René Ask Rasmussen Suppleant: cand.mag., ph.d.-studerende Per Seesko

3 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 1 Forord I 25 år har Historisk Foredragsforening Odense videreformidlet historiske emner til de odenseanske historieinteresserede. Mange spændende emner er blevet formidlet af de mange foredragsholdere, som i tiden løb har gæstet Historisk Foredragsforening. De skiftende bestyrelser har med kærlig hånd styret slagets gang og planlagt spændende programmer. I anledning af 25-års-jubilæet, afholder Historisk Foredragsforening d. 10. september 2011 en reception med deltagelse af foreningens medlemmer og andre historie-interesserede. Dette hæfte udgives ved denne lejlighed. Vi håber I vil nyde at læse det! Bestyrelsen, Historisk Foredragsforening, Odense

4 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 2 Historisk Foredragsforening vi bevarer ordet Af Formand Anja Nielsen, cand. mag. museumsformidler Nyborg Slot 1986 var et år præget af flere store og ikke just muntre begivenheder: Mordet på Oluf Palme og atomulykken ved Tjernobyl, for nu at nævne de nok mest markante. I den fredeligere ende befinder fodbold-vm i Mexico sig med dansk deltagelse. I Odense fandt en hændelse sted, som ikke på nogen måde kan sammenlignes med eller overskygge de andre: Historisk Foredragsforening Odense blev stiftet af historiestuderende ved Odense Universitet, nu Syddansk Universitet Odense. Det kan synes meget beskedent set i forhold til statsministermord, atomnedsmeltning og andre historiske begivenheder, men foreningens grundlæggelse har dog alligevel forbindelse med disse. Formålet med foreningen var, og er stadig, at skildre et bredt udvalg af historiske emner til alle historieinteresserede. Det gælder både de dramatiske, de store og de mere snævre. Der har været skildringer af historiske personer og alle perioder er repræsenteret. Også andre faggrene har fundet vej til foreningens foredrag: Arkæologi, religion og filosofi har været repræsenteret. Foreningen har et ønske om at tiltrække et bredt publikum med forskellige interesser inden for historie og beslægtede fag. Her i 2011 bærer både forårs- og efterårssæsonen præg af, at det er jubilæumsår. Vi har valgt at fejre foreningens 25- års jubilæum med en række foredrag omhandlende historiske begivenheder i I foråret hørte vi om mordet på Oluf Palme og det danske fodboldlandshold. I efteråret venter yderligere to jubilæumsforedrag om hhv. kartoffelkuren og Tjernobyl. Der vides desværre meget lidt om foreningens tidligste historie. Dette skyldes den ringe kildesituation. Der kan på den måde drages direkte paralleller mellem Historisk Foredragsforening og andet i historien, f.eks. pesten i Danmark og Nyborg Slot. Pga. et spinkelt kildegrundlag ved vi heller ikke meget om deres tidlige historie. Der har engang eksisteret et arkiv, som sandsynligvis gik helt tilbage til foreningens grundlæggelse, men en indbrudstyv stjal dette under et togt, og arkivalierne er aldrig dukket op igen. Ak ja, mange kilder er gennem tiden gået tabt, men i virkeligheden afspejler det vel meget godt de vanskeligheder, historikeren af og til arbejder under. Som det er tilfældet med både pest og det gamle slot i Nyborg, bedres kildesituationen efterhånden. Således har vi til foreningens historie bevarede kilder fra 1997 og frem. Derfor kan vi fra denne tid tegne et tydeligere billede af, hvordan det er gået foreningen.

5 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 3 Historisk Foredragsforening havde sin storhedstid i 1990 erne. En tidligere formand har ligefrem pralet af, at man dengang altid trak fyldte sale og havde et stort antal medlemmer samt en aktiv bestyrelse. Det lyder jo vældig flot. En ting som også satte foreningen på det akademiske danmarkskort var uddelingen af historikerprisen. Denne pris var på kr. og blev uddelt en gang årligt. Det var især specialer, som blev indstillet til prisen, men dog også andre opgaver. Og minsandten om ikke indstillingerne kom fra både København, Aarhus og Aalborg. Bedømmelsesudvalget bestod dels af bestyrelsesmedlemmer, dels af ansatte ved historiestudiet på SDU. Det skulle skam gå ordentligt til. Mødereferater fra den tid beskriver, at der ofte var tæt løb mellem de indstillede specialer. Mon ikke de daværende bestyrelsesmedlemmer med rette var stolte af at kunne uddele prisen. Om det nu skyldes denne pris, et dalende besøgstal eller andre udgiftsposter, vides ikke med sikkerhed, men som årene gik begyndte økonomien desværre at skrante. Således kan det i et udateret mødereferat læses, at Økonomisk set afviger vi ikke fra den slagne vej mod fallittens bundløse fortabelse. Samtidig antyder flere referater fra slutningen af 1990 erne, at det kneb med at opnå de flotte besøgstal, foreningen tidligere havde været vant til. Den mest sandsynlige årsag til foreningens økonomiske krise må dermed være en kombination af den store udgift, historikerprisen var, og færre indtægter pga. det faldende antal gæster. Det har nok heller ikke gjort sagen bedre, at der har været visse udgifter af tvivlsom karakter; eksempelvis fandt man det i 1998 nødvendigt at spendere 822,50 kr. på cigarer. Hvorom alting er, måtte den daværende bestyrelse i 1999 se i øjnene, at historikerprisen ikke længere kunne uddeles. Nedgangen i besøgende kunne tilsyneladende især spores blandt de studerende. Tidligere havde dette været den største målgruppe, men det kan læses af referaterne, at de begyndte at svigte foreningen. Til trods for disse forhindringer fortsatte det gode arbejde, og foreningen formidlede stadig de gode historier. Efterhånden kom nye bestyrelsesmedlemmer til, og de havde tilsyneladende et godt samarbejde med de mere garvede medlemmer. Der blev atter rettet op på økonomien, men desværre kan denne stadig ikke bære en uddeling af historikerprisen. Til gengæld skete der i starten af 2007 noget helt nyt og meget glædeligt: Foreningen fik nye, og helt ideelle, ydre rammer. Tidligere havde foredragene fundet sted på forskellige lokaliteter i byen: På universitetet, i Studenterhuset og på Odense Centralbibliotek. Men nu kom en aftale i stand med Historiens Hus. Vi fik lov til, ganske gratis, at afholde foredrag her. Den smukke gamle bygning (som også huser Odense Stadsar-

6 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 4 kiv) giver ligesom lidt ekstra til foredragene man mærker næsten historiens vingesus. Vi er naturligvis meget glade for samarbejdet med Historiens Hus. Foreningens omdrejningspunkt er fortsat at arrangere foredrag med en stor alsidighed. Vores slogan Vi bevarer ordet er centralt. I vores fagre nye verden med en række af underholdningstilbud og medieformer, er det vigtigt for os, at det talte ord bibeholdes. For mange er det at gå til foredrag en udmærket måde at stifte bekendtskab med og lære noget om et emne, som er spændende eller relevant. Hvis der så af foredragsholderen bliver lagt entusiasme og energi i foredraget og det har vi heldigvis oplevet flere gange, kan tilhørerne både lære noget og føle sig underholdt en god historie kan kun blive bedre, når den bliver fortalt ordentligt. Der er grund til at være taknemmelig for, at så mange gennem tiden har villet stille op uden at få et honorar. Ønsket om at fortælle de gode historier og udbrede kendskabet til de mange spændende emner, har vægtet højere. Der skal ligeledes lyde en stor tak til vores medlemmer, uden hvilke foreningen ikke kunne bestå. Vi har flere trofaste medlemmer, som har bakket op om os gennem længere tid, og vi hilser altid nye velkommen. Kilderne efterlader det indtryk, at medlemstallet er dalet siden foreningens gyldne år i 1990 erne. Så vidt vides har antallet af medlemmer dog aldrig været nede på et kritisk stade. For tiden har foreningen et pænt medlemstal, hvilket vi er glade for, men vi tager gerne imod flere. Endnu en uundværlig del af Historisk Foredragsforening er bestyrelsen, og vi kan passende benytte denne lejlighed til at rose os selv for vores arbejde (det gælder også tidligere bestyrelsesmedlemmer). Antallet af bestyrelsesmedlemmer har svinget over årene, og i skrivende stund er vi en forholdsvis stor bestyrelse. Der ligger ganske meget arbejde i at holde foreningen kørende. Der skal træffes beslutninger om foredrag og foredragsholdere til hver sæson, laves aftaler med foredragsholderne, og der er desuden meget pr-arbejde. Dertil skal der holdes styr på økonomien og hele tiden arbejdes på at udbrede kendskabet til foreningen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det de sidste år har været svært at få især de studerende til at komme til foredrag. Vi håber dog, at dette vil bedre sig med tiden. En overgang tyndede det også noget ud i bestyrelsens rækker, uden at de tomme pladser blev fyldt ud med nye. Ved sidste generalforsamling (februar 2011) kunne vi dog byde velkommen til hele tre nye ansigter. Da det gerne må være sjovt at være med i en bestyrelse, belønner vi os selv med udflugter og andre sociale arrangementer. Skønt vi

7 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 5 ikke kan nå helt op på siden af besøgstallet fra 1990 erne, har vi dog oplevet foredrag, som med publikummer må siges at være ganske velbesøgte. De seneste sæsoner har vi i det hele taget holdt os på et pænt niveau, hvilket gør, at det er alt arbejdet værd. Historisk Foredragsforening kan alt i alt godt siges at være en sejlivet forening. I 25 år har studerende og andre ildsjæle holdt liv i den. Det har været op og ned ad bakke, men i grunden er det vel også med til at gøre bestyrelsesarbejdet lidt mere spændende. Det ville nok blive lidt for kedeligt, hvis der ingen udfordringer var. Det vigtigste er, at vi får fortalt om de mange spændende historiske emner, at vi får bevaret ordet, og at vi gør det med glæde.

8 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 6 Arven fra dansketiden. Hvordan dansketiden huskes i tidligere dele af det danske imperium, og hvorfor den ikke har en tilsvarende placering i den offentlige erindring i Danmark Af Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet, Odense. I 2004 udgav jeg sammen med min kollega, Kurt Villads Jensen, værket Det danske Imperium. Storhed og fald. Den bygger på den grundopfattelse, at nutidens Danmark er en efterfølgerstat efter en langt større statsdannelse, som til forskellige tider har omfattet bl.a. England, de øvrige nordiske lande, store dele af Østersøområdet, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, de nordatlantiske øer Grønland, Island og Færøerne samt små oversøiske kolonier i Indien, Afrika og i Vestindien; en stat, der i perioder har været en regional og nordeuropæisk stormagt. Siden det traumatiske nederlag i 1864 er denne fortælling imidlertid mere eller mindre blevet glemt i dansk historieskrivning. Fra 1864 var Danmark en småstat, efter 1871 aldeles i skyggen af det overmægtige tyske kejserrige. Den danske stat måtte fra nu af satse på ikke-militære midler for at kunne overleve. For at sikre social sammenhængskraft indadtil og derved nationens overlevelse blev der i årtierne efter 1864 og i de første årtier af det 20. århundrede formuleret og fremmet en række angiveligt typisk danske værdier så som folkestyre, demokratisering af uddannelsessystemet og kulturlivet, lighed og social velfærd og fremme af konsensus og klassesamarbejde, ligesom der blev lagt vægt på fred og international retsorden i udenrigspolitikken samt samarbejde med de angiveligt åndsbeslægtede nordiske broderfolk. Danmarks fortid som en langt større stat, en til tider dominerende nord- og østersømagt med mange forbitrede opgør med Sverige for slet ikke at tale om rollen som tropekolonimagt var ikke en fortælling, som passede særlig godt med den selvopfattelse fra efter Derfor blev den fortrængt, og i stedet blev Danmarks position og selvopfattelse efter 1864 som en svag, fredelig, militært set værgeløs nationalstat i historieskrivningen projiceret tilbage på tidligere tidsaldre. Danmarkshistorien blev altså skrevet som om Danmark altid har været identisk med den nuværende småstat Danmark uden overvejelser over, at staten var langt større, og hvad det kunne tænkes at betyde for statens forhold indadtil og i forhold til udlandet.

9 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 7 Det er denne udbredte og nationalt selvoptagne og indadvendte ramme i danmarkshistorieskrivningen, som vi forsøgt at sprænge i vores bog. Det er sket ved at anskue den mangeleddede statsdannelse, som Kongeriget Danmark til forskellige tider har indgået i, som et imperium. Hvorfor vi har valgt at bruge netop dette begreb, og hvordan danmarkshistorien nærmere kommer til at tage sig ud, når den skrives i imperieperspektiv, er nærmere forklaret i bogen, ligesom både Kurt og jeg har haft fornøjelsen af at holde foredrag om dette i Historisk Foredragsforening. I foredraget i dag er det imidlertid et andet aspekt ved det danske imperium, jeg vil tage op. For en ting er nemlig, at fortællingen om en række andre områders og landes tidligere tilhørsforhold til det danske imperium blevet mere eller mindre skrevet ud af dansk historie siden 1864, men i de forhenværende imperiedele lever erindringen om tiden under dansk herredømme. Og fokus i dette foredrag er netop, hvordan den imperiale fortid nu om dage bliver erindret og brugt i de områder, der tidligere hørte under det danske imperium, samt ikke mindst hvad dansketiden bliver husket for og forbundet med rundt omkring. Modsat Danmark lever erindringen om fortiden som koloniog imperiemagt videre og har fortsat aktualitet i andre gamle imperiemagter som f.eks. Storbritannien, Frankrig og Holland. Det har endda et navn, postkolonialisme. Det kan defineres som noget i retning af studiet af kolonialisme og afkolonisering og herunder ikke mindst et opgør med de gamle kolonimagters politiske, militære og kulturelle dominans 1. Det er selvsagt et fænomen, der er udbredt i gamle kolonimagter som Storbritannien og Frankrig og i deres fhv. kolonier, men for det danske imperiums vedkommende derimod slet ikke i samme omfang og styrke. Sidst i foredraget vil jeg prøve at finde svar på, hvordan kan det være, at den imperiale fortid ikke har en tilsvarende central og aktuel placering i den offentlige debat herhjemme? Kan 1864 virkelig forklare det hele? Tilgangsvinklen er altså erindringshistorisk eller det, der kaldes public history, og det er således ikke formålet at tage stilling til, hvor vidt den måde, imperiet rundt omkring erindres på, er historisk korrekt. Virgin Islands I 1998 indtraf 150 års dagen for afskaffelsen af det sorte slaveri på de nuværende US Virgin Islands. Og der blev her fremsat krav om, at Danmark gav en officiel undskyldning for slaveriet. Formanden for den kommission, der havde arrangeret festlighederne, udtalte således: Undertrykkerne og sejrherrerne skriver altid historien. De ønsker ikke at sætte fokus på noget, der er ubehageligt for dem. Men udenrigsminister Niels Helveg Petersen afviste dog at sige und-

10 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 8 skyld med ordene: Jeg finder det ikke meningsfyldt, at personer, der ikke personligt har været involveret i slavehandel, skal undskylde over for personer, der ikke har været udsat herfor. Det svar fik til gengæld Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard til at afkræve Helveg en forklaring på, hvorfor han ikke ville sige undskyld 2. Grønland Eksemplet fra Virgin Islands er nok et af de mere betændte på et opgør med Danmarks fortid som imperiestat. Men også i mindre bastant format dukker emnet lejlighedsvist op i den offentlige debat. Det gælder Grønland, der ved grundloven af 1953 ændrede status fra at være en koloni til at blive en ligestillet del af det danske rige. Det viste sig dog ind imellem at være så som så med denne ligestilling. Samme år som Grønlands status som koloni ophørte, blev et fangersamfund af de danske myndigheder tvangsforflyttet fra Thule, så at amerikanerne kunne udbygge Thule Air Base, til ringere fangstpladser. Den danske regering hævdede for det første at flytningen skete frivilligt og med fuld kompensation, og for det andet at de nye fangstpladser var fuldt så gode som de gamle. Først i løbet af 1990 erne kom sandheden frem, og den danske regering måtte undskylde officielt og betale erstatning til ofrene for tvangsforflytningen 3. Modsat Virgin Islands i 1998 var der her tale om endnu levende ofre og deres nærmeste pårørende, der var altså nogen, der personligt havde været ofre, og som kunne modtage en statslig godtgørelse. Ligeledes er det kommet for dagen, hvordan grønlandske børn blev tvangsfjernet til Danmark for at blive oplært i den vestlige civilisation med det formål, at disse børn siden hen skulle vende tilbage igen som en slags ambassadører for denne civilisation 4. Endvidere kan nævnes, at det i 1995 kom til offentlighedens kundskab, at daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen i 1957 i direkte modstrid med officiel dansk udenrigspolitik og uden at orientere hverken regeringen, Folketinget endsige offentligheden tillod USA at have atomvåben i Grønland 5. Norge og Island I de områder, der tidligere har dele af det danske imperium, men siden hen er blevet selvstændige stater, kan der også findes eksempler på, at fortiden under dansk styre har og har haft betydning i den offentlige debat langt ud over faghistorikernes rækker. Når det gælder Norges stilling inden for imperiet, har norske historikere peget på økonomisk udbytning og tilsidesættelse fra dansk side. Heroverfor har danske og andre historikere gjort gældende, at det er en anakro-

11 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 9 nisme at operere med en særegen norsk identitet tilbage i og 1700-tallet. Ligeledes er det blevet hævdet, at det er en misforståelse at sige, at hovedparten af de skatter, der blev opkrævet i Norge, blev ført til Danmark. De blev derimod ført til København, som var ikke bare Danmarks, men hele imperiets hovedstad og sæde for hoffet og centraladministrationen. Der var således ikke, er det fra danske og svenske historikere blevet hævdet, tale om decideret økonomisk udbytning af Norge, men vil man tale om udbytning, må det siges at være hovedstaden, der udbyttede provinsen. Vist gik hovedparten af de skatter, der blev opkrævet i f.eks. Stavanger, til kongens kasse i København, men det samme gjaldt de skatter, der blev opkrævet i f.eks. Nyborg. Og i øvrigt har man fra dansk side gjort opmærksom på, at Norge skattemæssigt blev langt lempeligere behandlet end Kongeriget Danmark, fordi man ikke ville give næring til misfornøjelse og mulig separatisme blandt befolkningen her. Herover for har norske historikere argumenteret, at vist giver det mening at tale om en særegen norsk identitet allerede i før- og tidligt moderne tid, og vist fandtes der i Norge en opfattelse af egen identitet og af at blive styret fra Danmark. Og hvis skatterne i Norge var lavere end i Danmark, ja så skyldtes det, at nordmændene var relativt fattigere, netop fordi de økonomisk set blev tilsidesat og udbyttet fra dansk side 6. Det er tydeligt, at den handler om andet og mere end et specifikt historisk problem, men et aktuelt spørgsmål om norsk national politik, identitet og historisk sammenhængskraft. En anden suveræn stat, der tidligere var en del af det danske imperium, er Island. En sag, der havde forbindelse med Islands tidligere tilhørsforhold til det danske imperium, var sagen om håndskrifterne, som spillede en vigtig rolle i de dansk-islandske relationer i løbet af 1960 erne og de tidlige 1970 ere. Sagen drejede sig om islandske pergamenthåndskrifter, der var nedfældet i middelalderen, og som den islandsk fødte embedsmand og professor, Arni Magnusson, først i 1700-tallet havde indsamlet og skænket til Københavns Universitet. Da disse håndskrifter var af stor værdi som national islandsk kulturarv, og derfor var det et højt prioriteret ønske fra det nu selvstændige Islands side, at manuskripterne måtte blive overdraget til Island. Noget sådant var dog i modstrid med de bestemmelser, med hvilke Arni Magnusson i sin tid havde overdraget dem Københavns Universitet til ejendom. Følgelig satte Københavns Universitet og store dele af den danske lærde republik i øvrigt sig imod udleveringen under henvisning til ejendomsretten, mens der blandt et flertal i Folketinget og dele af offentligheden var stemning for udlevering, først og fremmest ud fra en progressiv, nordisk og anti-imperialistisk grundholdning. Men sagen var

12 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 10 ikke en ren akademisk affære, men blev behandlet på stats- og udenrigsministerniveau, hvad kulturspørgsmål sædvanligvis ikke plejer at blive. Realpolitisk drejede sagen sig om, at en udlevering var en forudsætning for normalisering af relationerne mellem Danmark og den tidligere imperiedel Island. Efter lang tids tovtrækkeri kunne håndskriftudleveringen omsider begynde i Vikingerne For at gå tilbage til en noget fjernere fortid: i den fortælling om Danmarks historie og danske værdier, der blev skabt efter 1864 passede vikingetiden ikke rigtigt ind, i hvert fald ikke dens aspekter med erobringer og bosættelser, hvorimod den passede som fod i huse med interessen for gammel nordisk (og altså ikke-tysk) kultur. I historieskrivningen i de lande, der tidligere lagde jord til vikingernes virke (England og Frankrig), er det en udbredt tendens at lægge vægt på vikingernes angivelige hærgen og plyndren, mens dansk/nordisk historiografi i højere grad hælder til at sætte fokus på vikingernes aktiviteter som handelsfolk og bosættere, et billede, der dog nu er ved at blive mere nuanceret 8. Vikingetiden ligger imidlertid mere end tusind år tilbage i tiden, og forholdet mellem nutidens Danmark og de nutidige stater, der i sin tid lagde territorium til vikingernes ekspansion, har ændret sig grundlæggende, således at Danmark nu er blevet den lille. Af disse grunde kan vikingetiden nu om dage næppe siges at have nogen nutidig aktualitet i forholdet mellem Danmark og disse lande. Positiv danskearv De hidtil nævnte eksempler på arven fra det danske imperium i forholdet mellem det nuværende Danmark og tidligere territorier under imperiet, har alle - med meget forskellig intensitet været præget af forurettelse eller i hvert fald af gamle misforhold, der skulle rettes op. Men der er imidlertid også eksempler på langt mere positiv brug af dansketiden. Estland blev i 1347 blev solgt bort af kongen af Danmark, og øen Ösel (på estisk: Saaremaa) var under det danske imperium mellem 1560 og Dette huskes i dag knap nok i Danmark, men i Estland har det tidligere tilhørsforhold til det danske imperium stadigvæk betydning. Og det blev brugt aktivt under Estlands kamp for uafhængighed fra Sovjetunionen i 1980 erne og 1990 erne for at understrege landets lange historiske forbindelser med de nordiske lande og derigennem i videre forstand til Vesten. De tre landskaber Skåne, Halland og Blekinge, der blev afstået til Sverige i 1658, er trods adskillige generobringsforsøg fra dansk side vedblevet at være under Sverige. Dette er i Danmark for

13 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 11 længst blevet accepteret som en kendsgerning og som noget, der er historisk i betydningen uaktuelt. Lidt anderledes forholder det sig i Skånelandene. Som et resultat af voksende regionalisme og følelsen af, at disse provinser befinder sig i den svenske periferi i forhold til Stockholm, hvorimod storbyen København ligger meget tættere på, er kravet om øget regionalt selvstyre blevet fremsat med stadig større styrke. Til brug som argument her er områdernes danske fortid blevet genopdaget, og det bliver betonet, at disse områder historisk set slet ikke har været orienteret mod nord (Stockholm), men mod vest (København) og Vesteuropa generelt. Og til at skabe ideologisk basis for mere regional selvbestemmelse bliver den brutale og blodige forsvenskningsproces, som Skånelandene blev udsat for efter 1658, brugt som middel til at konstruere en særegen skånsk regional identitet 9. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten måtte som bekendt afstås som følge af nederlaget i 1864, den krig, der førte til et nationalt traume og til den næsten totale fortrængning af Danmarks fortid som imperium. De nordlige dele af Slesvig, hvor der ved en folkeafstemning havde været dansk flertal, kom til Danmark i Men der var fortsat nationale mindretal på begge sider af grænsen, hvilket bidrog til at opretholde de dansk-tyske nationale modsætninger, og det gjorde også den tyske besættelse I 1955 kom den danske og den tyske regering imidlertid ved de såkaldte Bonn-København-aftaler til en gensidig forståelse om at anerkende de nationale mindretal på hver sin side af grænsen og sikre deres kulturelle rettigheder, og som følge heraf er de dansk-tyske modsætninger siden blevet demonterede. SSW, det danske mindretals politiske parti syd for grænsen, har i de senere årtier oplevet en stor fremgang, endog i Holsten hvor der aldrig har været noget dansk mindretal. Det er dog næppe udtryk for, at danskheden er i fremgang syd for grænsen, men handler snarere om regional identitet og fremme af regionale interesser. Det kan godt være, at en del tyske stemmer SSW, fordi de sympatiserer med et frisindet dansk skolesyn og andre angiveligt danske værdier. Men mestendels handler det nok om, at Schleswig-Holstein som den nordligste delstat i Tyskland føler sig overset af det tyske politiske establishment i Berlin. Og derfor stemmer de på SSW, ikke fordi det er dansk, men fordi det er fokuseret på slesvig-holstenske forhold og problemer. Og SSW fremstiller sig også selv som et slesvig-holstensk regionalt parti med vægtlægning på Slesvig og Holsten og deres indbyggeres fælles historie som hørende under kongen af Danmark 10.

14 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 12 Og på den danske side af grænsen er Slesvigsk Parti, det tysksindede mindretals parti, begyndt at spille en lignende rolle i Sønderjylland. Sønderjylland er en del af Udkantsdanmark, og efter at Sønderjyllands Amt er blevet nedlagt, er der tillige frygt for, at den særegne sønderjyske identitet skal forsvinde. I den situation markerer Slesvigsk Parti sig som et regionalt parti, der kæmper ikke bare sønderjyske interesser (f.eks. bevarelse af lokale skoler og sygehuse), men tillige som et bolværk som den særegne sønderjyske identitet fælles for alle sønderjyder uanset om de føler sig danske eller tyske 11. Det fremgår, at fortiden under det danske imperium huskes i tidligere dele af imperiet, og at der alt efter sted og omstændigheder er forskellige måder, arven fra det danske imperium opfattes og bruges på. Oftest som noget problematisk og negativt, men andre steder dog også som noget positivt og berigende. Disse forskellige opfattelser er ikke bare et spørgsmål om, hvordan dansketiden rent faktisk var i det pågældende område, men hænger i høj grad sammen med områdets efterfølgende nationale og regionale skæbne (Estland og Norge fik f.eks. meget forskellige skæbner efterfølgende). Når imperiefortiden derimod ikke står så stærkt i den offentlige erindring i selve Danmark som den gør i de tidligere dele af imperiet, er det ikke nødvendigvis udelukkende et udtryk for fortrængning efter 1864, men der er flere grunde. For det første var de tropiske kolonier udelukkende handelskolonier, ikke emigrationskolonier, således at meget få i moderlandet havde familiemæssige eller andre direkte relationer her. Der var mange, der udvandrede fra Danmark, men det var først og fremmest til USA, som ikke var del af det danske imperium. For det andet var antallet af dem, der havde dansk som modersmål i tropekolonierne, begrænset. Det europæiske element var først og fremmest engelsktalende, udbredelsen af dansk identitet var kun svag. For det tredje var der af disse grunde da Danmark opgav sine tropekolonier kun få dansktalende tilbage, og dansketiden blev derfor hurtigt glemt i moderlandet, selv om postkolonial turisme på Virgin Islands dog i dag er udbredt. For det fjerde havde det danske imperium i den tidsalder, der i historiografien kaldes Imperialismens Tidsalder ( ), for længst påbegyndt afviklingen af sit tropiske koloniherredømme. For det femte var både areal og indfødt befolkning i de danske kolonier lille (Grønland undtaget herfra). For det sjette, når vi ser bort fra de små tropekolonier, så har alle de territorier, der til tider har hørt under det danske imperium alle ligget geografisk for-

15 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 13 holdsvis tæt på kongeriget Danmark. Derved stod imperiets indbyggere tæt på hinanden i kulturel og religiøs og i nogen grad også i sproglig henseende (inuitbefolkningen i Grønland er undtagelsen, der bekræfter reglen). Det medvirkede til at mindske de problemer, der opstod, når forskellige territorier gik fra imperiet, eftersom forskellene mellem de forskellige etniciteter sjældent var større end at integration og assimilation af de af dem, der blev tilbage i kongeriget Danmark, lå inden for mulighedernes grænser. Der er eksempelvis ikke noget mindretal af etniske nordmænd i dagens Danmark, hvis forfædre blev her efter 1814, og som den dag i dag skiller sig ud sprogligt eller i gadebilledet eller i socialstatistikken. Der er altså mange grunde til, at fortiden som imperiemagt ikke erindres så stærkt i Danmark som den gør i de områder, der en gang hørte under imperiet. Og så er der endnu en grund til, at det gør, nemlig indvandring fra tredjeverdenslande. I lighed med mange andre europæiske lande er indvandring fra tredjeverdenslande som bekendt et centralt punkt på den politiske dagsorden i dagens Danmark. Men modsat en række andre vesteuropæiske lande (f.eks. Storbritannien, Frankrig og Holland) kommer disse indvandrere ikke fra områder, der tidligere hørte under det danske imperium. I Danmark er der således ikke noget link mellem fortiden som imperie- og kolonimagt og nutidens indvandring fra 3. verdenslande. Det var dette, som Ekstrabladet hentydede til, da det i 1998 kommenterede Pia Kjærsgaards forespørgsel til udenrigsminister Niels Helveg Petersen om, hvorfor han ikke ville undskylde for slaveriet i Vestindien. Jeg citerer: Det er første gang, at drypstenssamlingen og røvballegardinerne i Dansk Folkeparti har interesseret sig for andre end danskere, der ligner, taler og lever som Pia Kjærsgaard. Men sagen ligger selvfølgelig også 150 år tilbage i tiden. Det gør det ligesom lidt billigere at have det synspunkt, ikke Pia? Den fjerne fortids slaver i Vestindien vil næppe søge asyl i Danmark Jf. Prem Poddar m.fl. (eds.): A Historical Companion to Postcolonial Literatures. Continental Europe and its Empires (Edinburgh, 2008). 2 Citaterne fra dagspressen i 1998 er fundet på Dansk Vestindisk Selskabs hjemmeside: Citeret Poul Brink: Thulesagen løgnens univers (Kbh., 1997). 4 Tine Bryld: I den bedste mening (Kbh., 1998). 5 Grønland under Den Kolde Krig. Dansk og amerikansk udenrigspolitik , udgivet af Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), bd. 1-2 (Kbh., 1997). 6 Debat mellem den svenske historiker Harald Gustafsson og den norske historiker Øystein Rian i (Norsk) Historisk Tidskrift Sigrún Davíðsdóttir: Håndskriftssagens Saga i politisk belysning, (Odense, 1999). 8 Lasse Wolsgård: Viking Settlements i: Poddar m.fl. (eds.): anf. skr., s

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland. Referat af generalforsamling 21. februar 2015

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland. Referat af generalforsamling 21. februar 2015 Mødt: ca. 60 medlemmer inkl. bestyrelsen. Slægtshistorisk Forening Sønderjylland. Referat af generalforsamling lørdag den 21. februar 2015, Sønderborg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation - 1 Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation m. v. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk Skatterådet har i en afgørelse

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere