25 års Jubilæumshæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 års Jubilæumshæfte"

Transkript

1 25 års Jubilæumshæfte

2 Udgiver: Historiske Foredragsforening Odense Hjemmeside: Tryk: CopyShop, Odense År: 2011 Oplag: 100 eksemplarer Bestyrelsen i 2011 Formand: cand.mag. Anja Nielsen Næstformand: cand.mag. Claus Markussen Kasserer: stud.mag. Anne Sofie Boye Hansen Sekretær: stud.mag. Tine Bendtsen Sekretær: cand.mag. Annette Hansen PR-ansvarlig: stud.mag. Maria Groth Rasmussen Salgsansvarlig: Sara Tummassardottur Salgs og hjemmesideansvarlig: stud.mag. René Ask Rasmussen Suppleant: cand.mag., ph.d.-studerende Per Seesko

3 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 1 Forord I 25 år har Historisk Foredragsforening Odense videreformidlet historiske emner til de odenseanske historieinteresserede. Mange spændende emner er blevet formidlet af de mange foredragsholdere, som i tiden løb har gæstet Historisk Foredragsforening. De skiftende bestyrelser har med kærlig hånd styret slagets gang og planlagt spændende programmer. I anledning af 25-års-jubilæet, afholder Historisk Foredragsforening d. 10. september 2011 en reception med deltagelse af foreningens medlemmer og andre historie-interesserede. Dette hæfte udgives ved denne lejlighed. Vi håber I vil nyde at læse det! Bestyrelsen, Historisk Foredragsforening, Odense

4 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 2 Historisk Foredragsforening vi bevarer ordet Af Formand Anja Nielsen, cand. mag. museumsformidler Nyborg Slot 1986 var et år præget af flere store og ikke just muntre begivenheder: Mordet på Oluf Palme og atomulykken ved Tjernobyl, for nu at nævne de nok mest markante. I den fredeligere ende befinder fodbold-vm i Mexico sig med dansk deltagelse. I Odense fandt en hændelse sted, som ikke på nogen måde kan sammenlignes med eller overskygge de andre: Historisk Foredragsforening Odense blev stiftet af historiestuderende ved Odense Universitet, nu Syddansk Universitet Odense. Det kan synes meget beskedent set i forhold til statsministermord, atomnedsmeltning og andre historiske begivenheder, men foreningens grundlæggelse har dog alligevel forbindelse med disse. Formålet med foreningen var, og er stadig, at skildre et bredt udvalg af historiske emner til alle historieinteresserede. Det gælder både de dramatiske, de store og de mere snævre. Der har været skildringer af historiske personer og alle perioder er repræsenteret. Også andre faggrene har fundet vej til foreningens foredrag: Arkæologi, religion og filosofi har været repræsenteret. Foreningen har et ønske om at tiltrække et bredt publikum med forskellige interesser inden for historie og beslægtede fag. Her i 2011 bærer både forårs- og efterårssæsonen præg af, at det er jubilæumsår. Vi har valgt at fejre foreningens 25- års jubilæum med en række foredrag omhandlende historiske begivenheder i I foråret hørte vi om mordet på Oluf Palme og det danske fodboldlandshold. I efteråret venter yderligere to jubilæumsforedrag om hhv. kartoffelkuren og Tjernobyl. Der vides desværre meget lidt om foreningens tidligste historie. Dette skyldes den ringe kildesituation. Der kan på den måde drages direkte paralleller mellem Historisk Foredragsforening og andet i historien, f.eks. pesten i Danmark og Nyborg Slot. Pga. et spinkelt kildegrundlag ved vi heller ikke meget om deres tidlige historie. Der har engang eksisteret et arkiv, som sandsynligvis gik helt tilbage til foreningens grundlæggelse, men en indbrudstyv stjal dette under et togt, og arkivalierne er aldrig dukket op igen. Ak ja, mange kilder er gennem tiden gået tabt, men i virkeligheden afspejler det vel meget godt de vanskeligheder, historikeren af og til arbejder under. Som det er tilfældet med både pest og det gamle slot i Nyborg, bedres kildesituationen efterhånden. Således har vi til foreningens historie bevarede kilder fra 1997 og frem. Derfor kan vi fra denne tid tegne et tydeligere billede af, hvordan det er gået foreningen.

5 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 3 Historisk Foredragsforening havde sin storhedstid i 1990 erne. En tidligere formand har ligefrem pralet af, at man dengang altid trak fyldte sale og havde et stort antal medlemmer samt en aktiv bestyrelse. Det lyder jo vældig flot. En ting som også satte foreningen på det akademiske danmarkskort var uddelingen af historikerprisen. Denne pris var på kr. og blev uddelt en gang årligt. Det var især specialer, som blev indstillet til prisen, men dog også andre opgaver. Og minsandten om ikke indstillingerne kom fra både København, Aarhus og Aalborg. Bedømmelsesudvalget bestod dels af bestyrelsesmedlemmer, dels af ansatte ved historiestudiet på SDU. Det skulle skam gå ordentligt til. Mødereferater fra den tid beskriver, at der ofte var tæt løb mellem de indstillede specialer. Mon ikke de daværende bestyrelsesmedlemmer med rette var stolte af at kunne uddele prisen. Om det nu skyldes denne pris, et dalende besøgstal eller andre udgiftsposter, vides ikke med sikkerhed, men som årene gik begyndte økonomien desværre at skrante. Således kan det i et udateret mødereferat læses, at Økonomisk set afviger vi ikke fra den slagne vej mod fallittens bundløse fortabelse. Samtidig antyder flere referater fra slutningen af 1990 erne, at det kneb med at opnå de flotte besøgstal, foreningen tidligere havde været vant til. Den mest sandsynlige årsag til foreningens økonomiske krise må dermed være en kombination af den store udgift, historikerprisen var, og færre indtægter pga. det faldende antal gæster. Det har nok heller ikke gjort sagen bedre, at der har været visse udgifter af tvivlsom karakter; eksempelvis fandt man det i 1998 nødvendigt at spendere 822,50 kr. på cigarer. Hvorom alting er, måtte den daværende bestyrelse i 1999 se i øjnene, at historikerprisen ikke længere kunne uddeles. Nedgangen i besøgende kunne tilsyneladende især spores blandt de studerende. Tidligere havde dette været den største målgruppe, men det kan læses af referaterne, at de begyndte at svigte foreningen. Til trods for disse forhindringer fortsatte det gode arbejde, og foreningen formidlede stadig de gode historier. Efterhånden kom nye bestyrelsesmedlemmer til, og de havde tilsyneladende et godt samarbejde med de mere garvede medlemmer. Der blev atter rettet op på økonomien, men desværre kan denne stadig ikke bære en uddeling af historikerprisen. Til gengæld skete der i starten af 2007 noget helt nyt og meget glædeligt: Foreningen fik nye, og helt ideelle, ydre rammer. Tidligere havde foredragene fundet sted på forskellige lokaliteter i byen: På universitetet, i Studenterhuset og på Odense Centralbibliotek. Men nu kom en aftale i stand med Historiens Hus. Vi fik lov til, ganske gratis, at afholde foredrag her. Den smukke gamle bygning (som også huser Odense Stadsar-

6 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 4 kiv) giver ligesom lidt ekstra til foredragene man mærker næsten historiens vingesus. Vi er naturligvis meget glade for samarbejdet med Historiens Hus. Foreningens omdrejningspunkt er fortsat at arrangere foredrag med en stor alsidighed. Vores slogan Vi bevarer ordet er centralt. I vores fagre nye verden med en række af underholdningstilbud og medieformer, er det vigtigt for os, at det talte ord bibeholdes. For mange er det at gå til foredrag en udmærket måde at stifte bekendtskab med og lære noget om et emne, som er spændende eller relevant. Hvis der så af foredragsholderen bliver lagt entusiasme og energi i foredraget og det har vi heldigvis oplevet flere gange, kan tilhørerne både lære noget og føle sig underholdt en god historie kan kun blive bedre, når den bliver fortalt ordentligt. Der er grund til at være taknemmelig for, at så mange gennem tiden har villet stille op uden at få et honorar. Ønsket om at fortælle de gode historier og udbrede kendskabet til de mange spændende emner, har vægtet højere. Der skal ligeledes lyde en stor tak til vores medlemmer, uden hvilke foreningen ikke kunne bestå. Vi har flere trofaste medlemmer, som har bakket op om os gennem længere tid, og vi hilser altid nye velkommen. Kilderne efterlader det indtryk, at medlemstallet er dalet siden foreningens gyldne år i 1990 erne. Så vidt vides har antallet af medlemmer dog aldrig været nede på et kritisk stade. For tiden har foreningen et pænt medlemstal, hvilket vi er glade for, men vi tager gerne imod flere. Endnu en uundværlig del af Historisk Foredragsforening er bestyrelsen, og vi kan passende benytte denne lejlighed til at rose os selv for vores arbejde (det gælder også tidligere bestyrelsesmedlemmer). Antallet af bestyrelsesmedlemmer har svinget over årene, og i skrivende stund er vi en forholdsvis stor bestyrelse. Der ligger ganske meget arbejde i at holde foreningen kørende. Der skal træffes beslutninger om foredrag og foredragsholdere til hver sæson, laves aftaler med foredragsholderne, og der er desuden meget pr-arbejde. Dertil skal der holdes styr på økonomien og hele tiden arbejdes på at udbrede kendskabet til foreningen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det de sidste år har været svært at få især de studerende til at komme til foredrag. Vi håber dog, at dette vil bedre sig med tiden. En overgang tyndede det også noget ud i bestyrelsens rækker, uden at de tomme pladser blev fyldt ud med nye. Ved sidste generalforsamling (februar 2011) kunne vi dog byde velkommen til hele tre nye ansigter. Da det gerne må være sjovt at være med i en bestyrelse, belønner vi os selv med udflugter og andre sociale arrangementer. Skønt vi

7 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 5 ikke kan nå helt op på siden af besøgstallet fra 1990 erne, har vi dog oplevet foredrag, som med publikummer må siges at være ganske velbesøgte. De seneste sæsoner har vi i det hele taget holdt os på et pænt niveau, hvilket gør, at det er alt arbejdet værd. Historisk Foredragsforening kan alt i alt godt siges at være en sejlivet forening. I 25 år har studerende og andre ildsjæle holdt liv i den. Det har været op og ned ad bakke, men i grunden er det vel også med til at gøre bestyrelsesarbejdet lidt mere spændende. Det ville nok blive lidt for kedeligt, hvis der ingen udfordringer var. Det vigtigste er, at vi får fortalt om de mange spændende historiske emner, at vi får bevaret ordet, og at vi gør det med glæde.

8 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 6 Arven fra dansketiden. Hvordan dansketiden huskes i tidligere dele af det danske imperium, og hvorfor den ikke har en tilsvarende placering i den offentlige erindring i Danmark Af Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet, Odense. I 2004 udgav jeg sammen med min kollega, Kurt Villads Jensen, værket Det danske Imperium. Storhed og fald. Den bygger på den grundopfattelse, at nutidens Danmark er en efterfølgerstat efter en langt større statsdannelse, som til forskellige tider har omfattet bl.a. England, de øvrige nordiske lande, store dele af Østersøområdet, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, de nordatlantiske øer Grønland, Island og Færøerne samt små oversøiske kolonier i Indien, Afrika og i Vestindien; en stat, der i perioder har været en regional og nordeuropæisk stormagt. Siden det traumatiske nederlag i 1864 er denne fortælling imidlertid mere eller mindre blevet glemt i dansk historieskrivning. Fra 1864 var Danmark en småstat, efter 1871 aldeles i skyggen af det overmægtige tyske kejserrige. Den danske stat måtte fra nu af satse på ikke-militære midler for at kunne overleve. For at sikre social sammenhængskraft indadtil og derved nationens overlevelse blev der i årtierne efter 1864 og i de første årtier af det 20. århundrede formuleret og fremmet en række angiveligt typisk danske værdier så som folkestyre, demokratisering af uddannelsessystemet og kulturlivet, lighed og social velfærd og fremme af konsensus og klassesamarbejde, ligesom der blev lagt vægt på fred og international retsorden i udenrigspolitikken samt samarbejde med de angiveligt åndsbeslægtede nordiske broderfolk. Danmarks fortid som en langt større stat, en til tider dominerende nord- og østersømagt med mange forbitrede opgør med Sverige for slet ikke at tale om rollen som tropekolonimagt var ikke en fortælling, som passede særlig godt med den selvopfattelse fra efter Derfor blev den fortrængt, og i stedet blev Danmarks position og selvopfattelse efter 1864 som en svag, fredelig, militært set værgeløs nationalstat i historieskrivningen projiceret tilbage på tidligere tidsaldre. Danmarkshistorien blev altså skrevet som om Danmark altid har været identisk med den nuværende småstat Danmark uden overvejelser over, at staten var langt større, og hvad det kunne tænkes at betyde for statens forhold indadtil og i forhold til udlandet.

9 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 7 Det er denne udbredte og nationalt selvoptagne og indadvendte ramme i danmarkshistorieskrivningen, som vi forsøgt at sprænge i vores bog. Det er sket ved at anskue den mangeleddede statsdannelse, som Kongeriget Danmark til forskellige tider har indgået i, som et imperium. Hvorfor vi har valgt at bruge netop dette begreb, og hvordan danmarkshistorien nærmere kommer til at tage sig ud, når den skrives i imperieperspektiv, er nærmere forklaret i bogen, ligesom både Kurt og jeg har haft fornøjelsen af at holde foredrag om dette i Historisk Foredragsforening. I foredraget i dag er det imidlertid et andet aspekt ved det danske imperium, jeg vil tage op. For en ting er nemlig, at fortællingen om en række andre områders og landes tidligere tilhørsforhold til det danske imperium blevet mere eller mindre skrevet ud af dansk historie siden 1864, men i de forhenværende imperiedele lever erindringen om tiden under dansk herredømme. Og fokus i dette foredrag er netop, hvordan den imperiale fortid nu om dage bliver erindret og brugt i de områder, der tidligere hørte under det danske imperium, samt ikke mindst hvad dansketiden bliver husket for og forbundet med rundt omkring. Modsat Danmark lever erindringen om fortiden som koloniog imperiemagt videre og har fortsat aktualitet i andre gamle imperiemagter som f.eks. Storbritannien, Frankrig og Holland. Det har endda et navn, postkolonialisme. Det kan defineres som noget i retning af studiet af kolonialisme og afkolonisering og herunder ikke mindst et opgør med de gamle kolonimagters politiske, militære og kulturelle dominans 1. Det er selvsagt et fænomen, der er udbredt i gamle kolonimagter som Storbritannien og Frankrig og i deres fhv. kolonier, men for det danske imperiums vedkommende derimod slet ikke i samme omfang og styrke. Sidst i foredraget vil jeg prøve at finde svar på, hvordan kan det være, at den imperiale fortid ikke har en tilsvarende central og aktuel placering i den offentlige debat herhjemme? Kan 1864 virkelig forklare det hele? Tilgangsvinklen er altså erindringshistorisk eller det, der kaldes public history, og det er således ikke formålet at tage stilling til, hvor vidt den måde, imperiet rundt omkring erindres på, er historisk korrekt. Virgin Islands I 1998 indtraf 150 års dagen for afskaffelsen af det sorte slaveri på de nuværende US Virgin Islands. Og der blev her fremsat krav om, at Danmark gav en officiel undskyldning for slaveriet. Formanden for den kommission, der havde arrangeret festlighederne, udtalte således: Undertrykkerne og sejrherrerne skriver altid historien. De ønsker ikke at sætte fokus på noget, der er ubehageligt for dem. Men udenrigsminister Niels Helveg Petersen afviste dog at sige und-

10 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 8 skyld med ordene: Jeg finder det ikke meningsfyldt, at personer, der ikke personligt har været involveret i slavehandel, skal undskylde over for personer, der ikke har været udsat herfor. Det svar fik til gengæld Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard til at afkræve Helveg en forklaring på, hvorfor han ikke ville sige undskyld 2. Grønland Eksemplet fra Virgin Islands er nok et af de mere betændte på et opgør med Danmarks fortid som imperiestat. Men også i mindre bastant format dukker emnet lejlighedsvist op i den offentlige debat. Det gælder Grønland, der ved grundloven af 1953 ændrede status fra at være en koloni til at blive en ligestillet del af det danske rige. Det viste sig dog ind imellem at være så som så med denne ligestilling. Samme år som Grønlands status som koloni ophørte, blev et fangersamfund af de danske myndigheder tvangsforflyttet fra Thule, så at amerikanerne kunne udbygge Thule Air Base, til ringere fangstpladser. Den danske regering hævdede for det første at flytningen skete frivilligt og med fuld kompensation, og for det andet at de nye fangstpladser var fuldt så gode som de gamle. Først i løbet af 1990 erne kom sandheden frem, og den danske regering måtte undskylde officielt og betale erstatning til ofrene for tvangsforflytningen 3. Modsat Virgin Islands i 1998 var der her tale om endnu levende ofre og deres nærmeste pårørende, der var altså nogen, der personligt havde været ofre, og som kunne modtage en statslig godtgørelse. Ligeledes er det kommet for dagen, hvordan grønlandske børn blev tvangsfjernet til Danmark for at blive oplært i den vestlige civilisation med det formål, at disse børn siden hen skulle vende tilbage igen som en slags ambassadører for denne civilisation 4. Endvidere kan nævnes, at det i 1995 kom til offentlighedens kundskab, at daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen i 1957 i direkte modstrid med officiel dansk udenrigspolitik og uden at orientere hverken regeringen, Folketinget endsige offentligheden tillod USA at have atomvåben i Grønland 5. Norge og Island I de områder, der tidligere har dele af det danske imperium, men siden hen er blevet selvstændige stater, kan der også findes eksempler på, at fortiden under dansk styre har og har haft betydning i den offentlige debat langt ud over faghistorikernes rækker. Når det gælder Norges stilling inden for imperiet, har norske historikere peget på økonomisk udbytning og tilsidesættelse fra dansk side. Heroverfor har danske og andre historikere gjort gældende, at det er en anakro-

11 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 9 nisme at operere med en særegen norsk identitet tilbage i og 1700-tallet. Ligeledes er det blevet hævdet, at det er en misforståelse at sige, at hovedparten af de skatter, der blev opkrævet i Norge, blev ført til Danmark. De blev derimod ført til København, som var ikke bare Danmarks, men hele imperiets hovedstad og sæde for hoffet og centraladministrationen. Der var således ikke, er det fra danske og svenske historikere blevet hævdet, tale om decideret økonomisk udbytning af Norge, men vil man tale om udbytning, må det siges at være hovedstaden, der udbyttede provinsen. Vist gik hovedparten af de skatter, der blev opkrævet i f.eks. Stavanger, til kongens kasse i København, men det samme gjaldt de skatter, der blev opkrævet i f.eks. Nyborg. Og i øvrigt har man fra dansk side gjort opmærksom på, at Norge skattemæssigt blev langt lempeligere behandlet end Kongeriget Danmark, fordi man ikke ville give næring til misfornøjelse og mulig separatisme blandt befolkningen her. Herover for har norske historikere argumenteret, at vist giver det mening at tale om en særegen norsk identitet allerede i før- og tidligt moderne tid, og vist fandtes der i Norge en opfattelse af egen identitet og af at blive styret fra Danmark. Og hvis skatterne i Norge var lavere end i Danmark, ja så skyldtes det, at nordmændene var relativt fattigere, netop fordi de økonomisk set blev tilsidesat og udbyttet fra dansk side 6. Det er tydeligt, at den handler om andet og mere end et specifikt historisk problem, men et aktuelt spørgsmål om norsk national politik, identitet og historisk sammenhængskraft. En anden suveræn stat, der tidligere var en del af det danske imperium, er Island. En sag, der havde forbindelse med Islands tidligere tilhørsforhold til det danske imperium, var sagen om håndskrifterne, som spillede en vigtig rolle i de dansk-islandske relationer i løbet af 1960 erne og de tidlige 1970 ere. Sagen drejede sig om islandske pergamenthåndskrifter, der var nedfældet i middelalderen, og som den islandsk fødte embedsmand og professor, Arni Magnusson, først i 1700-tallet havde indsamlet og skænket til Københavns Universitet. Da disse håndskrifter var af stor værdi som national islandsk kulturarv, og derfor var det et højt prioriteret ønske fra det nu selvstændige Islands side, at manuskripterne måtte blive overdraget til Island. Noget sådant var dog i modstrid med de bestemmelser, med hvilke Arni Magnusson i sin tid havde overdraget dem Københavns Universitet til ejendom. Følgelig satte Københavns Universitet og store dele af den danske lærde republik i øvrigt sig imod udleveringen under henvisning til ejendomsretten, mens der blandt et flertal i Folketinget og dele af offentligheden var stemning for udlevering, først og fremmest ud fra en progressiv, nordisk og anti-imperialistisk grundholdning. Men sagen var

12 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 10 ikke en ren akademisk affære, men blev behandlet på stats- og udenrigsministerniveau, hvad kulturspørgsmål sædvanligvis ikke plejer at blive. Realpolitisk drejede sagen sig om, at en udlevering var en forudsætning for normalisering af relationerne mellem Danmark og den tidligere imperiedel Island. Efter lang tids tovtrækkeri kunne håndskriftudleveringen omsider begynde i Vikingerne For at gå tilbage til en noget fjernere fortid: i den fortælling om Danmarks historie og danske værdier, der blev skabt efter 1864 passede vikingetiden ikke rigtigt ind, i hvert fald ikke dens aspekter med erobringer og bosættelser, hvorimod den passede som fod i huse med interessen for gammel nordisk (og altså ikke-tysk) kultur. I historieskrivningen i de lande, der tidligere lagde jord til vikingernes virke (England og Frankrig), er det en udbredt tendens at lægge vægt på vikingernes angivelige hærgen og plyndren, mens dansk/nordisk historiografi i højere grad hælder til at sætte fokus på vikingernes aktiviteter som handelsfolk og bosættere, et billede, der dog nu er ved at blive mere nuanceret 8. Vikingetiden ligger imidlertid mere end tusind år tilbage i tiden, og forholdet mellem nutidens Danmark og de nutidige stater, der i sin tid lagde territorium til vikingernes ekspansion, har ændret sig grundlæggende, således at Danmark nu er blevet den lille. Af disse grunde kan vikingetiden nu om dage næppe siges at have nogen nutidig aktualitet i forholdet mellem Danmark og disse lande. Positiv danskearv De hidtil nævnte eksempler på arven fra det danske imperium i forholdet mellem det nuværende Danmark og tidligere territorier under imperiet, har alle - med meget forskellig intensitet været præget af forurettelse eller i hvert fald af gamle misforhold, der skulle rettes op. Men der er imidlertid også eksempler på langt mere positiv brug af dansketiden. Estland blev i 1347 blev solgt bort af kongen af Danmark, og øen Ösel (på estisk: Saaremaa) var under det danske imperium mellem 1560 og Dette huskes i dag knap nok i Danmark, men i Estland har det tidligere tilhørsforhold til det danske imperium stadigvæk betydning. Og det blev brugt aktivt under Estlands kamp for uafhængighed fra Sovjetunionen i 1980 erne og 1990 erne for at understrege landets lange historiske forbindelser med de nordiske lande og derigennem i videre forstand til Vesten. De tre landskaber Skåne, Halland og Blekinge, der blev afstået til Sverige i 1658, er trods adskillige generobringsforsøg fra dansk side vedblevet at være under Sverige. Dette er i Danmark for

13 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 11 længst blevet accepteret som en kendsgerning og som noget, der er historisk i betydningen uaktuelt. Lidt anderledes forholder det sig i Skånelandene. Som et resultat af voksende regionalisme og følelsen af, at disse provinser befinder sig i den svenske periferi i forhold til Stockholm, hvorimod storbyen København ligger meget tættere på, er kravet om øget regionalt selvstyre blevet fremsat med stadig større styrke. Til brug som argument her er områdernes danske fortid blevet genopdaget, og det bliver betonet, at disse områder historisk set slet ikke har været orienteret mod nord (Stockholm), men mod vest (København) og Vesteuropa generelt. Og til at skabe ideologisk basis for mere regional selvbestemmelse bliver den brutale og blodige forsvenskningsproces, som Skånelandene blev udsat for efter 1658, brugt som middel til at konstruere en særegen skånsk regional identitet 9. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten måtte som bekendt afstås som følge af nederlaget i 1864, den krig, der førte til et nationalt traume og til den næsten totale fortrængning af Danmarks fortid som imperium. De nordlige dele af Slesvig, hvor der ved en folkeafstemning havde været dansk flertal, kom til Danmark i Men der var fortsat nationale mindretal på begge sider af grænsen, hvilket bidrog til at opretholde de dansk-tyske nationale modsætninger, og det gjorde også den tyske besættelse I 1955 kom den danske og den tyske regering imidlertid ved de såkaldte Bonn-København-aftaler til en gensidig forståelse om at anerkende de nationale mindretal på hver sin side af grænsen og sikre deres kulturelle rettigheder, og som følge heraf er de dansk-tyske modsætninger siden blevet demonterede. SSW, det danske mindretals politiske parti syd for grænsen, har i de senere årtier oplevet en stor fremgang, endog i Holsten hvor der aldrig har været noget dansk mindretal. Det er dog næppe udtryk for, at danskheden er i fremgang syd for grænsen, men handler snarere om regional identitet og fremme af regionale interesser. Det kan godt være, at en del tyske stemmer SSW, fordi de sympatiserer med et frisindet dansk skolesyn og andre angiveligt danske værdier. Men mestendels handler det nok om, at Schleswig-Holstein som den nordligste delstat i Tyskland føler sig overset af det tyske politiske establishment i Berlin. Og derfor stemmer de på SSW, ikke fordi det er dansk, men fordi det er fokuseret på slesvig-holstenske forhold og problemer. Og SSW fremstiller sig også selv som et slesvig-holstensk regionalt parti med vægtlægning på Slesvig og Holsten og deres indbyggeres fælles historie som hørende under kongen af Danmark 10.

14 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 12 Og på den danske side af grænsen er Slesvigsk Parti, det tysksindede mindretals parti, begyndt at spille en lignende rolle i Sønderjylland. Sønderjylland er en del af Udkantsdanmark, og efter at Sønderjyllands Amt er blevet nedlagt, er der tillige frygt for, at den særegne sønderjyske identitet skal forsvinde. I den situation markerer Slesvigsk Parti sig som et regionalt parti, der kæmper ikke bare sønderjyske interesser (f.eks. bevarelse af lokale skoler og sygehuse), men tillige som et bolværk som den særegne sønderjyske identitet fælles for alle sønderjyder uanset om de føler sig danske eller tyske 11. Det fremgår, at fortiden under det danske imperium huskes i tidligere dele af imperiet, og at der alt efter sted og omstændigheder er forskellige måder, arven fra det danske imperium opfattes og bruges på. Oftest som noget problematisk og negativt, men andre steder dog også som noget positivt og berigende. Disse forskellige opfattelser er ikke bare et spørgsmål om, hvordan dansketiden rent faktisk var i det pågældende område, men hænger i høj grad sammen med områdets efterfølgende nationale og regionale skæbne (Estland og Norge fik f.eks. meget forskellige skæbner efterfølgende). Når imperiefortiden derimod ikke står så stærkt i den offentlige erindring i selve Danmark som den gør i de tidligere dele af imperiet, er det ikke nødvendigvis udelukkende et udtryk for fortrængning efter 1864, men der er flere grunde. For det første var de tropiske kolonier udelukkende handelskolonier, ikke emigrationskolonier, således at meget få i moderlandet havde familiemæssige eller andre direkte relationer her. Der var mange, der udvandrede fra Danmark, men det var først og fremmest til USA, som ikke var del af det danske imperium. For det andet var antallet af dem, der havde dansk som modersmål i tropekolonierne, begrænset. Det europæiske element var først og fremmest engelsktalende, udbredelsen af dansk identitet var kun svag. For det tredje var der af disse grunde da Danmark opgav sine tropekolonier kun få dansktalende tilbage, og dansketiden blev derfor hurtigt glemt i moderlandet, selv om postkolonial turisme på Virgin Islands dog i dag er udbredt. For det fjerde havde det danske imperium i den tidsalder, der i historiografien kaldes Imperialismens Tidsalder ( ), for længst påbegyndt afviklingen af sit tropiske koloniherredømme. For det femte var både areal og indfødt befolkning i de danske kolonier lille (Grønland undtaget herfra). For det sjette, når vi ser bort fra de små tropekolonier, så har alle de territorier, der til tider har hørt under det danske imperium alle ligget geografisk for-

15 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 13 holdsvis tæt på kongeriget Danmark. Derved stod imperiets indbyggere tæt på hinanden i kulturel og religiøs og i nogen grad også i sproglig henseende (inuitbefolkningen i Grønland er undtagelsen, der bekræfter reglen). Det medvirkede til at mindske de problemer, der opstod, når forskellige territorier gik fra imperiet, eftersom forskellene mellem de forskellige etniciteter sjældent var større end at integration og assimilation af de af dem, der blev tilbage i kongeriget Danmark, lå inden for mulighedernes grænser. Der er eksempelvis ikke noget mindretal af etniske nordmænd i dagens Danmark, hvis forfædre blev her efter 1814, og som den dag i dag skiller sig ud sprogligt eller i gadebilledet eller i socialstatistikken. Der er altså mange grunde til, at fortiden som imperiemagt ikke erindres så stærkt i Danmark som den gør i de områder, der en gang hørte under imperiet. Og så er der endnu en grund til, at det gør, nemlig indvandring fra tredjeverdenslande. I lighed med mange andre europæiske lande er indvandring fra tredjeverdenslande som bekendt et centralt punkt på den politiske dagsorden i dagens Danmark. Men modsat en række andre vesteuropæiske lande (f.eks. Storbritannien, Frankrig og Holland) kommer disse indvandrere ikke fra områder, der tidligere hørte under det danske imperium. I Danmark er der således ikke noget link mellem fortiden som imperie- og kolonimagt og nutidens indvandring fra 3. verdenslande. Det var dette, som Ekstrabladet hentydede til, da det i 1998 kommenterede Pia Kjærsgaards forespørgsel til udenrigsminister Niels Helveg Petersen om, hvorfor han ikke ville undskylde for slaveriet i Vestindien. Jeg citerer: Det er første gang, at drypstenssamlingen og røvballegardinerne i Dansk Folkeparti har interesseret sig for andre end danskere, der ligner, taler og lever som Pia Kjærsgaard. Men sagen ligger selvfølgelig også 150 år tilbage i tiden. Det gør det ligesom lidt billigere at have det synspunkt, ikke Pia? Den fjerne fortids slaver i Vestindien vil næppe søge asyl i Danmark Jf. Prem Poddar m.fl. (eds.): A Historical Companion to Postcolonial Literatures. Continental Europe and its Empires (Edinburgh, 2008). 2 Citaterne fra dagspressen i 1998 er fundet på Dansk Vestindisk Selskabs hjemmeside: Citeret Poul Brink: Thulesagen løgnens univers (Kbh., 1997). 4 Tine Bryld: I den bedste mening (Kbh., 1998). 5 Grønland under Den Kolde Krig. Dansk og amerikansk udenrigspolitik , udgivet af Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), bd. 1-2 (Kbh., 1997). 6 Debat mellem den svenske historiker Harald Gustafsson og den norske historiker Øystein Rian i (Norsk) Historisk Tidskrift Sigrún Davíðsdóttir: Håndskriftssagens Saga i politisk belysning, (Odense, 1999). 8 Lasse Wolsgård: Viking Settlements i: Poddar m.fl. (eds.): anf. skr., s

16 Historisk Foredragsforening 25 års Jubilæumshæfte SIDE 14 9 F.eks.: Uno Röndahl, Skåneland ur det fördölda. En upprättelse av de skåneländska frihetskämparnas minnen och historie, (Karlshamn, 1996). 10 (citeret ). 11 Jyske Vestkysten Jf. note 2.

17

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Foreningen NORDEN. Odense Afdeling

Foreningen NORDEN. Odense Afdeling Foreningen NORDEN Odense Afdeling Sæsonprogram 2016-2017 Nordisk klassisk musik og eventyr Tirsdag den 23. august, onsdag 24. august, torsdag den 25. august, alle dage kl. 19-20 Sted: Lotzes Have, 5000

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har "langt højere bjerge" end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke.

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har langt højere bjerge end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke. Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet på Ejer Bavnehøj 22. august 2010 1/5 Kære alle sammen. Tak, fordi jeg må være med i dag. Det har jeg oprigtigt glædet mig til. For folkemøder på

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Politiske retningslinjer

Politiske retningslinjer Politiske retningslinjer Retningslinjer for DFUNKs Politiske arbejde Vedtaget af DFUNKs landsbestyrelse 2015 Det politiske arbejde fylder efterhånden mere i DFUNK, og DFUNK har i 2015 fire regionale, politiske

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere