Gymnasieskolen UNDERVISNING ER OGSÅ EN HOLDSPORT TEMA LANDSHOLDETS ASSISTENTTRÆNER PETER BONDE: LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolen UNDERVISNING ER OGSÅ EN HOLDSPORT TEMA LANDSHOLDETS ASSISTENTTRÆNER PETER BONDE: LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION"

Transkript

1 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 26. APRIL 2012 #7 TEMA LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION LANDSHOLDETS ASSISTENTTRÆNER PETER BONDE: UNDERVISNING ER OGSÅ EN HOLDSPORT

2 13876 Samfundsfag Underviser du i samfundsfag? Opret en profil på minprofil.gyldendal.dk senest 1. juni og få et gratis lærereksemplar af bogen! NYHED Udkommer juni Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede AF ANDERS WIVEL Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede er en ny grundbog til samfundsfag på A-niveau. Hvor længe holder den amerikanske verdensorden? Hvilken rolle spiller FN og EU for verdens økonomiske og militære udvikling? Var det rigtigt eller forkert, at Danmark deltog i krige i Irak og Afghanistan? Med afsæt i den teoretiske, begrebsmæssige og historiske kontekst hjælper denne bog eleverne til at tænke struktureret og systematisk over, hvordan vi kan besvare disse og andre spørgsmål om international politik. Få et gratis lærereksemplar! Underviser du i samfundsfag på en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at få et gratis eksemplar af Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede. Det eneste du skal gøre, er at oprette en profil på minprofil.gyldendal.dk og samtidig sætte kryds i Ja tak til information om mine fag senest den 1. juni Har du allerede en profil og modtager du nyheder om samfundsfag via , så får du automatisk tilsendt et gratis lærereksemplar, når bogen udkommer. Kr. 199,- ex moms i-bog på vej

3 LEDER 4 NYHED 6 Minister: Lærerne skal ikke arbejde mere INDHOLD 5 NYHED Det almene gymnasium skal være mere innovativt TEMA: INNOVATION 10 8 KORT NYT 20 GL MENER DE FASTE SIDER 40 KRONIK 46 DISKUSSION 48 GL-E KURSUSNYT 50 ANMELDELSER 52 MINDEORD 52 FRA LÆSER TIL LÆSER 22 GYMNASIELIV 55 STILLINGER Lærere er usikre på krav om innovation Eleverne finder altid på noget Innovation kræver ny uddannelsesstruktur IKKE FLERE STUDIEPLADSER I SIGTE PÅ HF-SØFART SKARPE INTERVIEW MED PETER BONDE Undervisning er også en holdsport SYGE LÆRERE VIL MISTE MANGE TUSINDE KRONER 38 SKEMAFRI GYMNASIESKOLEN Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), Malene Romme-Mølby, Tina Rasmussen, Sisken Laugesen, Johan Rasmussen, Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: Hjemmeside: Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon , Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon , Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Ulrik Jantzen Næste deadline: 1. maj

4 LEDER Som det plejer S idste uge bød ud over en erhvervslegendes død og dronningens fødselsdag på en masse medieståhej om gymnasielærernes arbejdstid nledningen var o entliggørelsen af to rapporter. Pluss Leadership-rapporten, en opdatering, der ikke gav anledning til overraskelser. Tallene var helt forudsigeligt nogenlunde de samme som sidst, konklusionen ligeså: Gymnasielærerne underviser cirka 20 procent af arbejdstiden underforstået: Gymnasielærerne laver for lidt. Det var i hvert fald sådan, det endnu en gang blev fremlagt i landsdækkende medier. Rigsrevisionsrapporten, der udkom samtidig med dette blads deadline, gav sådan set heller ikke anledning til overraskelser. Desværre, fristes man til at sige. For rapporten fulgte i sine medierettede konklusioner mere eller mindre i sporet på antagelsen om, at danske gymnasielærere laver for lidt i forhold til den normerede arbejdstid. En ting er, at lærerne har meget svært ved at genkende tallene og udlægningen af disse. Faktisk føler mange lærere, at de er ved at drukne i arbejde og arbejder alt for mange timer. En anden ting er, at lærerne prin- cipielt ikke har noget som helst imod at være sammen med eleverne. Det er formentlig hovedårsagen til, at de har valgt en karriere som under- viser. Men hvis de ikke er så meget sammen med eleverne, som politikerne øn- sker, er det jo ikke lærernes skyld. Det er politikernes. Det er politikerne, der har bestemt, at det skal være sådan. Alt er således, som det efterhånden plejer at være op til overenskomstforhandlinger. Tal og rapporter skal mistænkeliggøre lærerne og lægge op til besparelser på området. Det skal dog siges, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini skyndte sig at anerkende lærerne og deres indsats. De skal ikke arbejde mere, siger hun, de skal bare være mere sammen med eleverne. Men på bekostning af hvad? må næste spørgsmål uvægerligt lyde. Som du kan læse på side 6, er hun undvigende i sit svar, men hun åbner op for at veksle forberedelses- og rettetid til undervisning. Hvilket reelt kan betyde, at lærerne, som jo er pligtopfyldende og engagerede, alligevel kommer til at arbejde mere for de samme penge! Læs også GL-formandens budskab i GL mener. Måske skulle politikerne i den traditionelle besparelsesiver være lidt innovative. Ligesom det kræves af undervisningen på landets gymnasieskoler. Innovation; et af tidens modeord, som mange lærere ikke helt ved, hvordan de skal forholde sig til og integrere i undervisningen. Det kan du læse om i dette blads tema, der begynder på side 10. Du kan blandt andet også læse et interview med fodboldlandsholdets assistenttræner, den læreruddannede Peter Bonde, der forklarer lidt om teamsamarbejde og sammenligner rollen som træner for et sportshold med forskellige personligheder med lærergerningen. God læsning! Morten Jest, chefredaktør Hf-søfart må ikke oprette ere klasser Side 25 ARBEJDSTIDEN DISKUTERES IGEN Side 6 4

5 NYHED Det almene gymnasium skal være mere innovativt Der er for lidt innovation i det almene gymnasium. Derfor starter børne- og undervisningsminister nu et innovationsprojekt. Innovation skal styrkes i det almene gymnasium (stx). Foreløbig har htx og hhx haft størst succes med at indarbejde innovation i undervisningen, som bekendtgørelserne kræver det. Derfor sparker Ministeriet for Børn og Undervisning nu gang i et nyt udviklingsprojekt blandt 4 almene gymnasier. De skal nde ud af, hvordan de kan blive bedre til at udvikle elevernes innovative kompetencer. Vi kan se, at lærerne på de almene gymnasier er klædt dårligst på i forhold til innovation. Derfor vil vi gerne hjælpe dem til at få nogle innovative værktøjer, siger Christine Antorini, børne- og undervisningsminister. Ministeren mener dog også, at den dårlige udbredelse kan skyldes en generel myte om, at innovation kun er relevant for det merkantile eller tekniske område. Men innovation er blandt andet, hvordan man tænker kreativt fra idé over processen og til at have et produkt. Produktet kan være meget forskelligt fra en service eller evnen til at tænke nyt og anderledes om kendt stof, påpeger ministeren. Projektet kommer til at have fokus på innovation i almen studieforberedelse (AT). Innovation i AT giver rigtig god mening, fordi eleven her skal lære at sætte kernefagene i spil. Det er lige præcis i AT, at eleven viser evnen til at bruge sto et på en ny og anderledes måde, siger Christine Antorini. Fagkonsulent i AT Bjørn Grøn har været med i planlægningen af projektet. Det vil være et stort arbejde at de nere klart, hvad innovation i det almene gymnasium er. Vi skal ikke bare kopiere de andre gymnasiale uddannelser, der har haft mere fokus på innovation. Gymnasiet er jo traditionelt et område, hvor det teoretiske spiller en større rolle. Derfor skal vi udvikle innovationstanker inden for stx, siger han. Eksamen skal ændres Lærer Dorte Fensteen Nielsen håber meget, at ministeren har modet til at ændre på eksamensformen. Hun har i de sidste tre år været med i et innovationsprojekt på Københavns åbne Gymnasium. Der har hun erfaret, at eksamensformen ikke værdsætter elevernes innovative kompetencer. Vi kan gøre eleverne nok så innovative, men så længe de kun bliver vurderet på deres fagfaglige kompetencer til eksamen, så kan det aldrig blive 100 procent, fortæller Dorte Fensteen Nielsen. Hun kan se, at inddragelse af innovation i undervisningen er med til at udvikle elevens evner til at være selvstændig, samarbejde, formidle og tage initiativ. Eleven får prøvet sin viden af i autentiske situationer. Brugbare kompetencer, bare ikke, når der skal gives karakter. Når eleverne kommer til eksamen, foregår det desværre i en uautentisk boble langt fra det innovative, siger Dorte Fensteen Nielsen. Christine Antorini mener, at det kan være fornuftigt at kigge på eksamensformen. Om kort tid sætter hun gang i et andet udviklingsprogram for de gymnasiale uddannelser, som også skal se nærmere på eksamen. Jeg har den grund - læggende holdning, at eksamenerne skal være så tæt som muligt på den virkelighed, som eleverne skal ud at bruge deres kompetencer i. Og vi har brug for, at unge tænker innovativt, siger ministeren. Projektet kører det næste år, hvor skolerne blandt andet skal afprøve nye ideer for almen studieforberedelse og skabe og dele viden og erfaringer om innovation i undervisningen. Alt efter hvilke erfaringer skolerne gør sig, overvejes det, at projektet skal danne grundlag for et egentligt eksamensforsøg. Når eleverne kommer til eksamen, foregår det desværre i en uautentisk boble langt fra det innovative. Dorte Fensteen Nielsen, lærer, Københavns åbne Gymnasium Læs tema om innovation side TEKST: MALENE ROMME-MØLBY KRONER OM MÅNEDEN KAN FLEKSJOBREFORMEN KOSTE SYGE LÆRERE Side 34 Vi kan se ud over det forældrepres, som nogle folkeskoler er underlagt Side 26 5

6 INTERVIEW Minister: Lærerne skal ikke arbejde mere Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener på baggrund af en ny undersøgelse af lærernes arbejdstid, at lærerne skal undervise mere dog uden at de skal arbejde mere. Gymnasieskolen spørger ministeren, om undervisning kan de neres snævert som klasseundervisning i et moderne gymnasium. TEKST: JOHAN RASMUSSEN Er undervisning i et moderne gymnasium ikke meget andet end at stå at undervise i en klasse? Det er rigtigt, at noget af det, som er kvaliteten ved gymnasiereformen, er, at den lægger vægt på andre måder at undervise og arbejde på. Men når undersøgelsen viser, at undervisningstiden er 19,2 procent, mener jeg, der er plads til mere undervisning, samtidig med at man også kan undervise på anderledes måder. Er lektiecafeer, tværfaglige projekter og tid, som lærere bruger med elever uden for klassen, mindre værd end tavleundervisning? Nej, jeg går slet ikke ind og laver en værdidom eller siger, at noget er unødvendigt eller over ødigt, jeg konstaterer bare, at undervisningsandelen i undersøgelsen er 19,2 procent, derfor er der plads til at diskutere, hvordan vi kan skabe en anden balance. Undersøgelser af lærenes arbejdstid om en gymnasielærer underviser en Har du som undervisningsminister ikke et ansvar for at give et reelt billede af gymnasielærernes arbejde? Det er ikke mig, som har sagt det, du refererer der. Jeg gør mig meget umage for at være præcis i budskabet. Det handler ikke om at sige, at lærerne ikke laver en pind. Selvfølgelig laver de en masse, vi har nogle rigtig dygtige lærere. Det er bare en konstatering af, at undersøgelsen viser, at 19,2 procent af tiden er undervisning, og det skal vi drøfte. Skylder man ikke at fortælle, at ferie også indgår i det regnestykke? Det kan man sige, men undersøgelsen er lavet sådan hvert år. Man laver Sagen kort Undervisningsministeriet har fået lavet endnu en rapport fra Pluss Leadership om gymnasielærernes arbejdstid den seneste kom i Tallene i den nye rapport ligner i grove træk tallene fra De store poster i arbejdstiden er forberedelse: 25 procent, undervisning: 20 procent, samlet rettearbejde: 14 procent. Rigsrevisionen offentliggjorde få dage efter en rapport baseret på flere tidligere undersøgelser om lærernes arbejdstid. Her konkluderes, at undervisningstiden er 22 procent. GL kritiserer, at undersøgelserne udelukkende beregner klassisk tavleundervisning og ikke medregner vejledning og andre fagligt relaterede aktiviteter, som lærerne har med eleverne. også undersøgelser om det øvrige arbejdsmarked med bruttotal. Det er ikke for at snyde på vægten, vi opgør det bare, som vi plejer. Gymnasielærerne skal ikke arbejde mere end andre mennesker. Vi har rigtig dygtige lærere, og hvis vi skal have det meste ud af gymnasiet, skal vi selvfølgelig sætte de lærerkræfter i spil noget mere i forhold til eleverne. Hvis lærerne skal undervise mere, Der bliver brugt meget tid til forberedelse og til rettearbejde. Så det er oplagte steder, man kan kigge på, hvis man ønsker mere tid med eleverne. Det er en relativt lille andel 1,3 procent af rettetiden som bliver brugt til vejledning af eleverne efterfølgende. Har det at rette elevernes skriftlige opgaver der vel i sagens natur ofte foregår væk fra eleverne ikke samme værdi som at undervise? Det har ikke noget at gøre med, at det har mindre værdi. Jeg konstaterer bare, at rettetid tager meget tid, det synes jeg er en drøftelse værd. Jeg siger ikke, det er ikke er vigtigt at rette opgaver, det er en del af arbejdet, spørgsmålet er, hvor meget det skal fylde i gymnasiet. Interviewet med undervisningsminister fentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport. Læs mere i GL mener. side 20 6

7 RSTENS R RA NDS Jens Carstensen og Jesper Frandsen Et tillykke til Carstensen & Frandsen med 30 år som forfattere til MAT stx serien et populært, profes sionelt og gennem arbejdet lærebogsmateriale til matematik på stx og hf. FRA pbøger TIL ibøger MAT-serien er udviklet som et interaktivt grundbogssystem baseret på 30 års gennemprøvet matematik udviklet af de anerkendte forfattere Carstensen og Frandsen. Fra begyndelsen til Matematiksystemet som ibog er kendetegnet ved en høj faglig præcision med brug af nettets nyeste interaktive muligheder til netop matematikfaget. ibøgerne indeholder således videodemonstrationer, interaktive matematikværktøjer samt nye interaktive øvelser knyttet direkte til kernestoffet. På vej: Mat A2 stx Udkommer skolestart 2012 Mat B2 stx Udkommer ultimo 2012 Mat C stx Udkommer skolestart 2012 Mat C hf Udkommer skolestart 2012 Mat AB1 stx opgaver Udkommer skolestart 2012 Mat AB2 stx Opgaver Udkommer skolestart 2012 Resten af serien udkommer som ibøger i løbet af mata1stx.systime.dk Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 50,- 1 år kr. 62,- 2 år kr. 110,- 3 år kr. 148,- Køb min. 50 stk. ibøger af samme titel på samme ordre og få 40% rabat. Tilbuddet gælder frem til den 1. august Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk ibog fordi fremtiden er digital

8 KORT NYT Sagt Siden Sidst Jeg er ikke et sekund nervøs for, at vi kan blive for kloge. Morten Østergaard til MetroXpress angående Danmarks risiko for at mangle faglært arbejdskraft og opbygge et akademisk proletariat på grund af regeringens målsætning om, at 60 procent skal have en akademisk uddannelse. TEKST: RIKKE HØM JENSEN Bibliotek hjælper gymnasieelever En geologisk ordbog? Top-100 over danske virksomheder? Eller en database med klassisk musik? Hvad end eleverne skal bruge til den næste opgave, så er der hjælp at hente hos Syddansk Universitetsbibliotek. På hjemmesiden er de fleste fag i gymnasiet oplistet. Under hvert fag findes links og andre ressourcer, som kan inspirere og hjælpe eleverne. På siden findes også tilbud om hjælp med informationssøgning til lærere, der er kørt fast i pensum. MOZART SOM POPSTJERNE Luk klassisk, global kulturarv ind i klassens hormonforstyrrede teenageårer via Teaterkoncerten MOZART. Forestillingen kan ses fra 24. april til 12. maj på Betty Nansen Teatret i København. Med frit afsæt i 30 af Mozarts værker forvandler folkene bag forestillingen vidunder drengens klassiske kompositioner til nye rock- og popsange tilsat uglede pudderparykker og teater på højt niveau. Som inspiration kan man hente de nyskrevne tekster, som synges på engelsk på bettynansen.dk GYMNASIELÆRER UDVIKLER DIGITALT KOMPENDIUM Links til YouTube, lagt ind i Lectio. En pdf sendt via . Og en stribe billeder, som skal hentes fra en fælles dropbox. Sådan kan lektielæsningen til næste biologitime se ud for gymnasieelever. Det er langtfra optimalt, mener Jesper Rømer, lærer på Borupgaard Gymnasium, som derfor har kastet sig ud i at lave sin egen løsning. I samarbejde med ekspert i e-learning Søren Adolph har han udviklet værktøjet Meebook. Her kan læreren samle alle slags digitale materialer i et digitalt kompendium, som eleverne kan læse på mange forskellige platforme. Det skriver version2. Meebook.com. Læs i øvrigt mere på side 34. ILDSJÆLE SMIDES PÅ PORTEN Ungdomspolitikere har i dag svært ved at få lov til at dele flyers ud og afholde debatmøder på landets skoler, gymnasier og erhvervsskoler. De bliver ofte smidt på porten. Den såkaldte Valgretskommission har kaldt situationen et demokratisk problem. Nu er indenrigsminister Margrethe Vestager (R) gået ind i sagen. Hun har taget kontakt til undervisningsminister Christine Antorini (S) for sammen med hende at gå i dialog med skolerne omkring det vigtige i at give samfundsengagerende ungdomsorganisationer adgang til skolerne. Det skriver altinget.dk 8

9 504 folkeskoleelever har søgt Ørestad Gymnasium i Det gør gymnasiet til det populæreste i Region Hovedstaden. Kilde: oerestadgym.dk LØKKE SPÆNDER NET UD UNDER UNGE DRENGE Med start i sommeren 2012 lancerer LøkkeFonden i samarbejde med Nicolai Moltke-Leth og Svend Erik Schmidt Drenge Akademiet. Det er et sommerforløb for drenge, der har udsigt til at forlade folkeskolen uden tilstrækkelige faglige og personlige færdigheder. Formålet er at højne drengenes faglige niveau i læsning og matematik, øge deres selvværd, motivation og selvdisciplin samt at udvikle ny viden om indlæring hos drenge, som kan bruges som inspiration i folkeskolen. Lars Løkke Rasmussen står bag den nystiftede fond. Løkkefonden.dk SE CITRONEN I ØJNENE Film som Flammen og Citronen og Hvidstengruppen er fiktionens dokumentation af dem, som kæmpede for et frit Danmark. Men hvordan så personerne ud i virkeligheden? Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød har indrettet et særligt rum med portrætter af de kendte faldne frihedskæmpere. På slottet udstilles også billeder af våbennedkastninger og sabotageaktioner. Bestil indgang, omvisning eller undervisningsmaterialer hos skoletjenesten på LOKALER FOR 200 MILLIONER KRONER Nu skal det være slut med nedslidte, udpinte lokaler og afviste ansøgere. For i marts 2012 blev en pulje på 200 millioner kroner til kapacitetsudvidelser åbnet for nye ansøgninger. 42 gymnasiale uddannelser har søgt midler til at udvide deres bygninger. 16 institutioner har fået tilsagn om støtte, og 22 får et afslag. Fire ansøgninger afventer nærmere sagsbehandling, før de kan afgøres endeligt. Det er især i København og det nordvestlige Storkøbenhavn samt enkelte steder i Jylland, at der mangler lokalekapacitet. Læs mere på uvm.dk Før påske besluttede politikerne i København med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) i spidsen at droppe PISA-testen KØBENHAVN DROPPER PISA af 9.-klasser i Det skyldes ifølge Anne Vang, at PISA er blevet et testtyranni, som grundlæggende er usundt for folkeskolen. De kroner, som testen koster, kan bruges bedre ved at opkvalificere lærerne med aktionslæring for eksempel. Derved risikerer København at gå glip af vigtig viden om elevernes faglige kunnen og om, hvor stor en andel af eleverne der vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, advarer flere PISA-forskere. 9

10 TEMA: INNOVATION LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION TEKST: TINA RASMUSSEN ILLUSTRATION: RUNA STEPPINGE Undervisningen i gymnasiet skal styrke elevernes innovative evner. Men mange lærere ved ikke, hvad det præcist betyder, lyder det fra både lektor på Syddansk Universitet og Fonden for Entreprenørskab. Undervisningen i gymnasiet skal udvikle elevernes kreative og innovative evner. Det står der i bekendtgørelserne for alle re gymnasiale uddannelser. Men kravet bliver ikke de neret nærmere. Derfor er det i høj grad op til lærere og ledelse på den enkelte skole at nde ud af, hvad man forstår ved innovation, og hvordan man skal gribe undervisningen an i de forskellige fag for at styrke elevernes innovative kompetencer. Men det er ikke nogen let opgave, mener Michael Paulsen, der er lektor på Institut for Filoso, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet (SDU). Det er mit indtryk, at man på mange gymnasier ignorerer kravet. Man har måske nok set, at der står noget om innovation i formålsparagra en, men man ved ikke, hvad det præcist betyder, siger Michael Paulsen. Heller ikke i læreplanerne kan man se, hvordan det skal forstås. Derfor bør man overveje at uddybe kravet i læreplanerne i de fag, hvor det giver mest mening at arbejde med elevernes innovative evner, mener han. Men ord på papir gør det ikke alene. Den enkelte skole er også nødt til selv at sætte emnet på dagsordenen. 10

11 TEMA: INNOVATION Det er vigtigt, at man på skolerne får diskuteret, hvordan man kan tænke innovativt og kreativt, så det giver mening i undervisningen ikke mindst inden for de forskellige studieretninger, siger Michael Paulsen. Nogle steder er debatten allerede i fuld gang. Det er blandt andet tilfældet på de gymnasier, der i de sidste tre år har været med i projektet Innovationskraft og entreprenørskab, som Region Hovedstaden står bag. Det har netop haft til formål at give skolerne redskaber til at virkeliggøre de lovfæstede mål om, at elevernes kreativitet og innovative evner skal udvikles. Lærere og ledere er blevet uddannet i innovative og kreative undervisningsmetoder, og hver skole har lavet en handlingsplan for arbejdet med innovation. Michael Paulsen har sammen med to kolleger fra SDU fulgt projektet tæt og blandt andet kigget på den måde, som de otte gymnasier, der har været frontløbere i projektet, har valgt at forstå begrebet innovation på. Og konklusionen er klar: På handelsgymnasier (hhx) og tekniske gymnasier (htx) kombinerer man typisk en markedsrettet innovationsforståelse med en alment orienteret forståelse, mens man i det almene gymnasium (stx) foretrækker kom- > 11

12 TEMA: INNOVATION Man har måske nok set, at der står noget ved ikke, hvad det præcist betyder. Michael Paulsen, lektor, Syddansk Universitet Når det ikke er relevant i forhold til eksamen, så mangler lærerne et incitament. Så er det kun ildsjælene, der arbejder med det. Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab Det siger formålsparagraffen binationen af en fagfaglig og alment orienteret innovationsforståelse. Det er helt legitimt, at hhx og htx fokuserer på, hvordan fag og viden kan bruges i erhvervslivet, mens stx fokuserer på fagene og viden som mål i sig selv, siger Michael Paulsen, der kalder alle tre innovationsforståelser for fornuftige og vigtige. Men ingen af dem kan stå alene, understreger han. Hvis man skal konkurrere på det internationale marked i dag, er man nødt til at være kreativ. Men samtidig har vi for eksempel klima- og sundhedsmæssige problemer, der går over landegrænser, og som ikke kan løses ved, at man kun tænker på at forbedre den enkelte virksomheds omsætning. Derfor er den almene forståelse vigtig. Man skal kunne se tingene i et større perspektiv. Skal det for alvor lykkes at få studenter med innovative evner, skal aspektet skrives ind i eksamenskravene, fastslår Michael Paulsen. Hvis der er krav om bestemte former for innovation til eksamen, vil det smitte af på læreplaner og undervisning. Først der rykker det. Skal give værdi for andre I Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, der har til opgave at sikre, at ere elever på alle uddannelsesniveauer introduceres for undervisning i innovation 1, stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Ordlyden er den samme i bekendtgørelserne for alle fire gymnasiale uddannelser. og entreprenørskab, sidder Beate Laubel Boysen. Hun er leder af det team, der beskæftiger sig med ungdomsuddannelserne. For hende og fonden er de nitionen på entreprenørskab, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og når de bliver omsat til værdi for andre. Værdien kan både være af økonomisk, kulturel og social art. Vi vil gerne gøre de unge i stand til at starte deres egen virksomhed, men vi arbejder i lige så høj grad på at gøre dem til kompetente medarbejdere, der kan bidrage med innovative idéer i både det private erhvervsliv og det o entlige system, forklarer Beate Laubel Boysen og understreger, at det både handler om idéer til produkter og processer. Det er hendes indtryk, at mange gymnasielærere er usikre på, hvad innovative evner egentlig vil sige, og derfor famler lidt i blinde. Men hun ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Der er en kulturændring i gang på de gymnasiale uddannelser. Vi kan se, at underviserne begynder at forstå, at værdiskabelse handler om meget andet end penge, og derfor arbejder med innovation på en anden måde, siger Beate Laubel Boysen. Inden for det sidste par år er der især sket noget på stx, lyder hendes vurdering. Mens det for lærerne på hhx og htx der i forvejen har fokus på erhvervslivet og produktudvikling har ligget lige til højrebenet at få innovation ind i undervisningen, har man på stx måttet kæmpe lidt mere for at få det til at give mening. Men den indsats begynder altså nu at give resultater. Vi har på det sidste set ere eksempler på stx, hvor det er lykkedes. En del skoler har for eksempel arbejdet med humanitære projekter, fortæller Beate Laubel Boysen. Hun er enig med Michael Paulsen fra SDU i, at man først for alvor får styrket gymnasieelevernes evne til at få idéer, være kreative og skabe værdi for andre, hvis de også bliver testet i det til eksamen. Når det ikke er relevant i forhold til eksamen, så mangler lærerne et incitament. Så er det kun ildsjælene, der arbejder med det, siger Beate Laubel Boysen. 12

13 TEMA: INNOVATION Fakta om Fonden for Entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har til opgave at sikre, at flere elever på alle uddannelsesniveauer introduceres for undervisning i entreprenørskab. Fonden kom på finansloven under den tidligere regering. Desuden står en lang række private sponsorer bag. Fonden udvikler blandt andet undervisningsmateriale og afholder kurser og seminarer for lærere. Læs mere på www. ffe-ye.dk. Man bruger meget tid på skuespil og øvelser med blå bolde, der skal gøre eleverne kreative, men ingen af de iværksættere, jeg kender, bruger tid på at være kreative. Michael Thing, lærer, Københavns åbne Gymnasium og Marie Kruses Skole Skuespil og blå bolde Michael Thing underviser i innovation og erhvervsøkonomi på Københavns åbne Gymnasium og Marie Kruses Skole. Han har tidligere coachet undervisere på Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet i, hvordan de får innovation og entreprenørskab ind i deres eget fag. I løbet af foråret skal han på to efteruddannelseskurser lære 70 gymnasielærere det samme. Jeg tror, at mange lærere føler, at de er på glatis. Men det kan sagtens lade sig gøre at tænke det innovative aspekt ind i alle fag, så det giver mening, siger Michael Thing, der selv har været iværksætter. I 18 år drev han sit eget skirejsebureau. Men formålet med innovation i gymnasiet er ikke, at eleverne skal lære at starte en virksomhed eller skrive en forretningsplan. I første omgang skal de lære at udvikle deres egne idéer og tage noget initiativ, understreger han. Det er nemlig afgørende, hvis de skal kunne begå sig på arbejdsmarkedet, der er i konstant forandring. Men ifølge Michael Thing er der et godt stykke vej, før landets gymnasier kan hævde, at de arbejder målrettet med at udvikle elevernes innovative evner. Dels er det på mange skoler kun noget, man arbejder med i forbindelse med tværfaglige forløb et par gange om året, dels ligger vægten et forkert sted. Man bruger meget tid på skuespil og øvelser med blå bolde, der skal gøre eleverne kreative, men ingen af de iværksættere, jeg kender, bruger tid på at være kreative. De prøver derimod nogle ting af, snakker med kunden og retter til. Den proces tvinger én til at tænke nyt. Man kan ikke lave innovation på et område, hvis ikke man har en viden om området. Derfor er kontakten med omverdenen meget vigtigere end kreative øvelser, siger Michael Thing, der de nerer innovation som noget nyt, der giver værdi for andre. Mange lærere tror, at de skal nde på noget nyt i selve faget, men det skal de ikke. Det handler om at nde et lille hjørne af noget innovation, som ens fag kan bidrage med. Som eksempel nævner han et forløb om hjemløshed, han netop har lavet. På nettet stødte han på en hjemløs, der har lavet et plasticrør, som han sætter ned over en af byens varmluftskanaler for at holde varmen om natten. Her kan man i matematik udregne, hvor stort røret skal være, i kemi kan man undersøge, om der er skadelige stoffer i luften, og i dansk kan man arbejde med, hvordan man kommunikerer idéen videre til potentielle investorer, forklarer Michael Thing. 13

14 TEMA: INNOVATION TEKST: MALENE ROMME-MØLBY FOTO: JACOB NIELSEN ELEVERNE FINDER ALTID PÅ NOGET Et stort fokus på innovation på Københavns åbne Gymnasium har resulteret i en ny lærerrolle. Lærerne skal coache og acceptere, at eleverne også selv kan tage ansvar for læring. ne, two, three, four, ve, six, seven, eight. Som robotter bevæger eleverne sig i takt til den engelske lærers anvisninger. Elever fra Københavns åbne Gymnasium har besøg af elever fra Lambeth College i London. Sammen øver de på en forestilling i Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik Tap E, som Københavns åbne Gymnasium har omdannet til Innovationsfabrikken. Omringet af beton og store vidder har lærere og elever i de sidste 14

15 TEMA: INNOVATION tre år forsøgt at blive mere innovative og kreative. Det klassiske undervisningslokale er jo normalt besat af stole og borde, der mere lægger op til, at læreren står ved tavlen. Men her afhænger indretningen af undervisningen, fortæller Dorte Fensteen Nielsen, der underviser i engelsk og dansk og har været med til at starte Innovationsfabrikken op. Fatboys, gynger og sku er fyldt med piberensere og andre dimser er noget af inventaret i den 2000 m 2 store fabrikshal. Gymnasiet er en del af et innovationsprojekt og netværk med 22 andre gymnasier i Region Hovedstaden. Efter at være blevet selvejende ledte gymnasiet som mange andre gymnasier efter en pro l. Innovation og globalisering blev hurtigt valgt som gymnasiets indsatsområder. Det første år blev brugt på at planlægge. Lærerne deltog i efteruddannelse om innovation og forløb om kreative platforme. 15

16 TEMA: INNOVATION Det var som at kaste sig ud i noget, som jeg ikke vidste, om ville virke. Dorte Fensteen Nielsen, lærer, Københavns åbne Gymnasium OM INNOVATION Innovation har jo løse målsætninger i bekendtgørelserne, så vi var alle ret blanke over for, hvordan vi skulle udvikle elevernes innovative kompetencer, siger Dorte Fensteen Nielsen. Det blev til mange møder og workshopper mellem lærerne for at prøve at de nere innovation i forhold til det almene gymnasium. Vores kongstanke blev, at vi skal gøre eleverne i stand til at være handlende, siger Dorte Fensteen Nielsen. De kom nemlig hurtigt frem til, at det at være entreprenant i gymnasiets sammenhæng betyder, at eleverne er i stand til at formidle den viden, de har fået, og i stand til at omsætte den til en værdi til en målgruppe uden for skolen. Lærerne satte sig også for, at samtidig med at de ville inddrage mere innovation og kreativitet, så ville de også have fokus på bevægelse i undervisningen. Fra ekspert til coach Gymnasiet startede ud med at gøre to 1.gklasser til forsøgsklasser. Første projekt var om globalt medborgerskab. Idéen var at bruge processer fra innovation og kreativitet. Det blev et tværfagligt forløb mellem dansk, engelsk og samfundsfag om kvindehandel. Opgaven var at formidle viden om emnet til en anden målgruppe. Dorte Fensteen Nielsen startede ud med at sætte eleverne i gang med idégenerering 16

17 TEMA: INNOVATION Københavns åbne Gymnasium har deltaget i projektet Innovationskraft og entreprenørskab med andre gymnasier i Region Hovedstaden. De har udgivet en samling med metode, koncepter og erfaringer. Materialet kan downloades på ud fra de processer, som hun havde lært på efteruddannelse. Det var som at kaste sig ud i noget, som jeg ikke vidste, om ville virke, siger Dorte Fensteen Nielsen. Hun frygtede, at eleverne ikke ville nde på noget. Men erfaringerne har nu lært hende, at eleverne altid nder på noget. Projektet løb i tre uger. Dorte Fensteen Nielsen beskriver dem som sjove og spændende, men også meget kaotiske. Det var grænseoverskridende for lærerne at komme ind i klassen efter at have haft mellemtimer med andre klasser og ikke vide, hvor langt eleverne var i processen. De planlagte logbøger blev ikke skrevet. Lærerne erfarede, at tre uger er for lang tid at være i processen for eleverne på forholdsvis egne ben. Vi lærte, at vi skulle være mere rammesættende og sørge for små forløb. Eleverne skulle producere noget undervejs i processen, som vi kunne give dem feedback på. Så vidste de, hvor de var i processen. Det har vi gjort efterfølgende, og det fungerer rigtig godt, siger Dorte Fensteen Nielsen. Lærerne lærte også, at det er godt at lave de større innovationsprojekter med ere fag. For det kræver mange lærerressourcer at gennemføre så stort et forløb. Det er en stor støtte at være ere lærere sammen i et innovationsprojekt, fordi man får en helt ny lærerrolle, som man skal forholde sig til. Man går fra at være ekspert til at være faciliterende, fortæller Dorte Fensteen Nielsen. Elever handler Innovationsfabrikken ligger ti minutters gang fra gymnasiet. Stedet deles mellem alle skolens klasser, så det er mest til større projekter, at det bliver brugt. Gennem de tre år bygger de videre på elevernes innovative kompetencer. Allerede ved studieretningsprojektet i 1.g tilrettelægger de fast en proces med idégenerering. Der arbejder de med de to dogmer; at det skal indeholde en formidlingsdimension og en ekstern samarbejdspartner, som enten fungerer som vidensressource eller bedømmer processen. Efter det naturvidenskabelige grundforløb laver eleverne også fast et projekt, hvor de skal formidle den viden, de har fået, til folkeskoleelever. Det vil sige, at målgruppen er uden forforståelse. Det er en vigtig pointe, siger Dorte Fensteen Nielsen. Kravet er desuden, at eleverne ikke må producere en statisk formidling. Powerpoints og plancher er bandlyst. Det resulterer ofte i en stor kreativitet, hvor eleverne folder sig ud i rap, spil og lm om naturvidenskabelige emner. Eleverne konkurrerer om folkeskolernes gunst. Æren og biografbilletter er sat på spil. Det er dog ikke kun i Innovationsfabrikken, at lærerne har indført innovation. De prøver også at inddrage forskellige innovative processer og greb, der kan ske i et almindeligt klasselokale. Det kan være at bede eleverne om at tegne eller forme en model tredimensionelt. For eksempel er eleverne blevet bedt om at forme den amerikanske drøm i sølvpapir. På den måde får eleverne koblet et redegørende niveau, som er den læste tekst, til et abstrakt niveau, som er begrebet. Man får i virkeligheden aktiveret megen viden på kort tid, fortæller Dorte Fensteen Nielsen. Samtidig er øvelsen meget inkluderende, for det er ofte nogle andre elever, der kommer i spil ved sådan en øvelse. Ud over at lærerne er blevet klogere på innovationsprocesser, og eleverne er blevet mere innovative, så er lærerne også imponeret over elevernes otte resultater. Succesen skyldes ifølge Dorte Fensteen Nielsen blandt andet elevernes egen motivation. Det højeste, man som lærer kan opnå, er, at eleverne vil noget med det, de har lært. Det er desværre sjældent, man oplever det, fordi elever oftest lærer noget, fordi lærerne siger, at de skal. Men i innovationsprojekterne tager eleverne ejerskab over viden og formidling, og de får lyst til at handle på det, siger Dorte Fensteen Nielsen. 17

18 TEMA: INNOVATION INNOVATION KRÆVER NY UDDANNELSES- STRUKTUR TEKST: MALENE ROMME-MØLBY FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN Lærerne kan ikke undervise i innovation, med mindre de selv har prøvet kræfter med det innovative, fortæller Lotte Darsø, lektor i innovation. Og uddannelserne skal nytænkes. Innovation skal opleves og gøres det skal ikke bare være noget, vi leger. Lotte Darsø, lektor i innovation, Danmarks Pædagogiske Universitets - skole, Aarhus Universitet Skolestrukturen må ændres, hvis uddannelserne skal udvikle elevernes innovative evner. Det mener Lotte Darsø, der er lektor i innovation og leder af masteruddannelsen i lederskab og innovation (LAICS) på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Fokus på test, paratviden og det endelig resultat har betydet, at elevernes innovationskompetencer ikke er blevet udviklet, siger hun. Hvis man ønsker at gøre eleverne innovationskompetente, bør der i højere grad være fokus på processen, fortæller Lotte Darsø. En af grundstenene for at være innovativ er at kunne samarbejde og forstå de processer, der er mellem mennesker. Derfor bør der også åbnes op for det tidligere nok så udskældte gruppearbejde. En grundkompetence for at være innovativ er at lære at stille åbne spørgsmål, som kan gøre en klogere, fortæller Lotte Darsø. Hun foreslår, at det kunne være fokus i folkeskolen, hvis man vil udvikle elevernes innovative evner. I gymnasiet kan lærerne føre elevernes innovationskompetencer videre ved at fokusere på social innovation. Tidligere blev innovation hovedsageligt betragtet som produktudvikling, men i dag har mange fået øjnene op for social innovation. Social innovation tager udgangspunkt i sociale behov frem for teknologi eller økonomi. Den retter sig i særlig grad imod samfundsmæssige udfordringer som uddannelse, sundhed og jobskabelse. Det handler om at organisere nye former for samspil, konstellationer eller arbejdsformer. For gymnasieeleverne betyder det, at de ikke behøver at udvikle en dims for at være innovative. Social innovation kan være at arbejde på et projekt, der forbedrer ting for eksempel i nærområdet, forklarer Lotte Darsø. Ny lærerrolle Hun opfordrer til, at lærerne i innovationsprojekter ytter undervisningen væk fra klasselokalet og den klassiske læringssituation. Eleverne skal prøve at nde viden andre steder end fra bøgerne og internettet. De kan for eksempel interviewe beboere fra nærområdet eller repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Det levende indblik, man får i verden med virkelige personer, gør, at man får lyst til at løse problemer for dem, siger Lotte Darsø. Innovation skal opleves og gøres det skal ikke bare være noget, vi leger. Lærerne kan kun undervise i innovation, hvis de selv er innovationskompetente og har prøvet det på deres egen krop, fortæller hun. Derfor bør lærere tage efteruddannelse i innovation eller afprøve det i deres lærerteam. Egne erfaringer bidrager til, at de ikke bare underviser om innovation, hvor de nøjes med at fortælle om innovations begreber 18

19 TEMA: INNOVATION og historie. Men at de underviser i innovation, så eleverne udvikler innovationskompetencer. Når man underviser i innovation, bliver lærerrollen en anden. Man går fra at være den alvidende til den, der indimellem heller ikke kender svaret. Eleverne skal helst kunne imponere læreren med noget, som læreren ikke selv var klar over. Lotte Darsøs forskning i innovation viser, at man skal over i det såkaldt ikke-videnområde for at kunne stille de åbne spørgsmål, der hjælper en videre til at nde muligheder. Hvis man vil være innovativ, skal der være skabt nogle relationer mellem hinanden, så man tør udstille det, man ikke ved, fortæller Lotte Darsø. Proces og resultat lige vigtige Vigtigheden af innovation er ifølge Lotte Darsø enorm, fordi den kan bidrage til en form for selvskabt fremtidstænkning, hvor eleverne lærer at udnytte de muligheder, der er til stede. De lærer at forene menneskelige og faglige ressourcer til konstant at tilpasse og udvikle sig. Innovation giver eleverne en følelse af, at de kan bidrage til samfundet, i stedet for at fokusere på, hvad de kan få ud af samfundet, siger Lotte Darsø. Selvom Lotte Darsø har set gymnasielærere, der er innovationsildsjæle og rigtig gode til at trække det innovative ind i undervisningen, så mener hun dog, at hvis man virkelig skal have det innovative undervisningsmiljø til at blomstre, så kræver det, at den enkelte skole har særlig fokus på det. Det er ofte ildsjæle, der driver det innovative frem, men det kræver dog også en struktur, hvor der er plads til udvikling, siger Lotte Darsø. Det bringer hende tilbage til den overordnede skolestruktur. Skal man vurdere elevernes innovative kompetencer, så skal lærerne fokusere på læringsprocessen. Ved karaktergivningen er der nødt til at ske en lige vægtning af processen og resultatet, siger hun. Selvom en elev måske fejler med selve resultatet, bør det være muligt at få en god karakter, hvis eleven alligevel har gået igennem en lærerig og re ekteret læringsproces. Lotte Darsø mener, at det blandt andet kræver, at der kommer nye eksamensformer i spil. Vi er nødt til at nytænke hele strukturen for at gøre plads til, at innovationskompetencer kan udvikles, fastslår hun. Hvad betyder det? Innovation: Begrebet blev opfundet af den østrigske økonom Joseph Schumpeter i 1930 erne. Det defineres som nytænkning, der skaber økonomisk værdi. Oprindeligt blev innovation betragtet som produktudvikling. Sidenhen har for eksempel social innovation været med til at udvide begrebet. Social innovation: Social innovation tager udgangspunkt i sociale behov frem for teknologi eller økonomi og retter sig i særlig grad imod samfundsmæssige udfordringer som uddannelse, sundhed og jobskabelse. Begrebet blev lanceret af P.F. Drucker allerede i 1985, men det er først rigtig blevet udbredt i begyndelsen af det 21. århundrede. Innovationspædagogik: Det at undervise i innovation ved at lade eleverne arbejde med innovationsprojekter i praksis. Innovationsdiamanten: En enkel model, som er skabt ud fra forskning i innovation i praksis. Modellen skal ses som et kort over innovationsprocesser, som de foregår i projektgrupper. Den angiver fire dimensioner, som deltagerne kan pejle og navigere efter: Koncepter, relationer, ikke-viden og viden. Innovation i undervisningen Bliv selv innovationskompetent Afprøv redskaberne på dig selv i lærerteam og på efteruddannelse, inden du sætter eleverne i gang. Nytænk undervisningen Vælg et emne, som eleverne alligevel skal igennem, men tænk undervisningen på en ny måde. Undervisning væk fra skolen Find et andet læringsmiljø. For eksempel kan samarbejde med det lokale erhvervsliv gøre opgaven mere realistisk og autentisk, så eleverne ikke oplever, at innovation bare er noget, man leger. Ny viden Få eleverne til at søge viden på andre måder end på internettet og i bøger. For eksempel giver det engagement at møde beboere, ansatte eller andre mennesker fra lokalområdet og interviewe dem. Giv slip Som lærer bør man holde sig i baggrunden, så eleverne får lov til at være relativt frie. Men lærerne skal være til rådighed og vejlede eleverne. Læs mere Lotte Darsø har blandt andet skrevet Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetencer. 19

20 GL MENER Gymnasielæreres arbejdstid i orkanens øje Uge 16 blev ugen, hvor både Børne- og Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen o entliggjorde undersøgelser om gymnasielærernes arbejdstid. Mandag kom ministeriet med en opdateret Pluss-rapport, og onsdag o entliggjorde statsrevisorerne Rigsrevisionens undersøgelse. Alligevel kom der intet nyt frem. Egentlig var jeg mest sku et over Rigsrevisionens rapport. Pluss-rapporten ville være en opdatering, og da den jo målte på skoleåret, før den nye overenskomst træder i kraft efter sommerferien, kunne den ikke vise noget nyt. Sidste år bød jeg Rigsrevisionen velkommen. Jeg var træt af den hetz, der har været mod danske gymnasielærere på baggrund af de såkaldte internationale benchmarkinger af undervisningstid, og da det af Rigsrevisionens kommissorium for undersøgelsen fremgik, at man blandt andet ville belyse forskelle mellem danske og udenlandske gymnasielærere, havde jeg forventet en reel undersøgelse. Desværre blev det bare til rent skrivebordsarbejde uden selvstændige undersøgelser. Rigsrevisionen kritiserer for eksempel kraftigt OECD s sammenligning af lærernes undervisningstid, men konkluderer alligevel på baggrund heraf. En tydelig besparelsesdagsorden Af Rigsrevisionens rapport fremgår det, at både Finansministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger er indarbejdet i rapporten. Rapporten ligger da også i direkte forlængelse af de besparelsesdagsordner, som både den tidligere og den nuværende regering har været fremme med. Hvis man synes, at gymnasiereformen er for dyr, må man se på den. Lærerne udfører præcis det arbejde, som Folketinget har besluttet med gymnasiereformen. Det kan man bare ikke læse ud af undersøgelserne, for her måler man kun på den klassiske tavleundervisning og ikke i forhold til det udvidede undervisningsbegreb. Lærerne er sammen med eleverne i halvdelen af deres arbejdstid, og eleverne får god undervisning hver eneste dag; 6-8 timer om dagen. Når ministeren siger, at gymnasielærerne skal være mere sammen med eleverne, lyder det som en kvalitetsdagsorden, men det er ikke en dagsorden, der giver mere undervisning til eleverne. Rapporten kritiserer det lokale forhandlingssystem. Det blev indført på arbejdsgivernes foranledning, men hvis de ikke synes, det fungerer, må vi se på det. Men jeg vil godt slå fast, at som faglig organisation vil vi fastholde det danske aftalesystem. Det går vi ikke på kompromis med. GL går gerne i dialog I GL ved vi godt, at der e ektiviseres og spares alle steder. Derfor går vi naturligvis gerne i dialog med både nansministeren og børne- og undervisningsministeren for at se, om der kan ndes intelligente e ektiviseringer. Det er dog vigtigt at huske på, at veluddannede unge er det eneste råstof, Danmark har, så det er vigtigt, at vi fortsat kan levere gode kvalitetsuddannelser. Gorm Leschly, GLs formand 20

21 MEDIER I DANSK Selviscenesættelse samfundsengagement En alt-i-én-bog til medieforløb i dansk. Bogen muliggør tematiske vinkler på arbejdet med medier ved at tage fat i to væsentlige tendenser i tiden: Det selviscenesættende og det fornyede politiske engagement. Medier i dansk lægger op til at inddrage nye medier (web 1.0 og 2.0), reality-tv, social change-tv, fiktionsfilm, dokumentarer, valgvideoer, billeder, mediekonvergens m.m. Kan også anvendes i mediefag på C-niveau. DVD er med mange af de omtalte udsendelser kan rekvireres hos CFU film og tv. Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning Bog 176 sider kr. 188,- DANSK HISTORIE OG LITTERATUR Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet Dansk historie og litteratur giver eleverne et overblik over danmarkshistorien og dansk litteraturs historie. Introduktioner, kildetekster og litterære tekster er overskueligt ordnet i fem periodekapitler: Fra Vikingetid og middelalder til Danmark i verden Bogen er udarbejdet til det obligatoriske samspilsforløb i fagene historie og dansk på stx, men den kan også bruges på andre ungdomsuddannelser. Egon Nyrup Madsen, Knud Ryg Olsen og Ole Ravn Bog 144 sider kr. 148,- Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk

22 GYMNASIELIV Mandag morgen, Århus Statsgymnasium. Musiklærer Birgit Dengsø slår tonen an, da 3.B skal synge Never the Less. Klassen har studieretningen musik og engelsk og begynder ugen med to lektioner musik. 22

23 FOTO: JESPER BALLEBY 23

24 en kol s e i nas m y dg er s j ree me r e s d Læmarbej i sa Krydstogt til Østersøens Perler m e d d a n s kr re js e le d e TAG MED TIL ØSTERSØENS MANGE BYPERLER 8 DAGE SUPERPRIS Tag med Team Benns til Østersøens mange byperler, hvor historie, kultur og natur skal opleves på lige fod med attraktiv shopping og byliv. Afrejse 2012: 8.7 & 25.8 fra kr ,pr. person i delt indv. kahyt Rejsen dag for dag: Dag 1: Dag 2: Dag 3: Dag 4: Dag 5: Afrejse fra København På havet Stockholm, Sverige Tallinn, Estland Skt. Petersborg, Rusland inkl. udflugt Dag 6: På havet Dag 7: Kiel, Tyskland Dag 8: Ankomst til København. Prisen inkluderer: 7 nætters cruise med MSC Poesia, alle måltider i hoved- eller buffetrestaurant, shows, underholdning & aktiviteter, heldagsudflugt i Skt. Petersborg inkl. visum, almindelig kaffe og te fra automater, dansk rejseleder Gymnasieskolen ſ #7 ſ Kontakt Malene tlf: Din personlige rejse begynder på Team-benns.com REJSEKODE: GS

25 kke ere studiepladser i sigte på hf-søfart Et stigende antal unge søger ind på hf-søfart, men det får ikke uddannelsesminister Morten Østergaard til at øge kapaciteten. Han kræver højere gennemførelsesprocent, hvis hf-søfart skal have ere studiepladser. Flere end nogen sinde har søgt ind på hf-søfartsuddannelserne. Det påvirker imidlertid ikke uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der holder fast i et loft på 116 studiepladser på landsplan og kræver højere gennemførelsesprocent på uddannelsen, hvis ere skal optages. Det betyder, at skolerne må afvise et stort antal elever. Alene på hf-søfart i Marstal får 47 elever et afslag på deres ansøgning. Leder på VUC FYN Ærø Brian Alarik Johansen fortæller, at han sammen med Marstal Navigationsskole vurderer, at cirka to tredjedele af ansøgerne til hf-søfart i Marstal er egnede til at starte på uddannelsen. Men det er langt ere end de 58 studiepladser, skolen har til rådighed. Den opadgående ansøgerkurve påvirker ikke Morten Østergaard. Optaget er dimensioneret efter, at det er lavet til en sektor. Men der er ikke nogen af arbejdsgiverne i Det Blå Danmark, der har efterspurgt ere studenter fra hf-søfart, siger Morten Østergaard. Han råder skolerne til at gøre bedre reklame for sig selv ved at hæve gennemførelsesprocenten på uddannelsen. Det vil styrke argumentationen for ere studiepladser i fremtiden, siger han. Den treårige hf-uddannelse giver en hf-eksamen, men samtidig også uddannelsen som skibsassistent og første modul af skibso cersuddannelsen. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning på hf og praktiske fag på søfarts- og navigationsskoler i Frederikshavn, Svendborg og Marstal. Det praktiske får dem til at se meningen Den samlede gennemførelsesprocent for landets tre hf-søfartsuddannelser er på omkring 50. Det er ifølge Morten Østergaard i underkanten af det acceptable sammenlignet med en gennemførelsesprocent på 72 på de almindelige hf-uddannelser. Derfor holder han fast i en politisk aftale fra 2004 om et loft på 116 studiepladser fordelt på de tre skoler i Marstal, Frederikshavn og Svendborg. Jeg er fuldt bevidst om, at hf-søfart er et godt tilbud til de gymnasiefremmede drenge, men vi hjælper dem kun, hvis de rent faktisk får en uddannelse, siger Morten Østergaard. Hvis det lykkes for skolerne at hæve gennemførelsesprocenten, er ministeren ikke afvisende over for at øge optaget af elever på uddannelsen i fremtiden. Det, håber de, bliver en realitet i Marstal. Her er det ikke kun ledelsen, der er irriterede over at skulle afvise 47 elever. Skolens nuværende elever er også ærgerlige på vegne af dem, der får afslag. Jeg synes, det er direkte hul i hovedet ikke at oprette tre klasser, så ere kan få de muligheder, hf-søfart har givet mig. Jeg har faktisk rigtig ondt af dem, der ikke kommer ind, fortæller Kristian Brix, der er 3.-års-elev på skolen, og tilføjer. Jeg valgte hf-søfart, fordi jeg var vildt skoletræt. Det er jeg stadigvæk, og jeg kan godt blive lidt ked af hf, men så holder det mig oppe, at jeg i den næste time skal over på Navigationsskolen og lave noget praktisk. Hfsøfart er rigtig godt for os, der ikke kun gider sidde ned hele tiden. Aase Bitsch Ebbensgaard fra Institut for Filoso, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet fortæller, at de praksisorienterede hfuddannelser giver mere mening for gymnasiefremmede elever, der ofte savner en åbenlys funktion med skolearbejdet. Her kan de se meningen, fordi det, de lærer, kan anvendes lynhurtigt. Så kan det være helt okay at skulle læse noget også, forklarer hun. Jeg er fuldt bevidst om, at hf-søfart er et godt tilbud til de gymnasiefremmede drenge, men vi hjælper dem kun, hvis de rent faktisk får en uddannelse. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) TEKST: SISKEN LAUGESEN 25

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Matematik B Fysik C 5: Musik B Mediefag C 6: Billedkunst B Design C 7: Spansk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Projektets titel. Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser, FOU projektnr 116417, Pulje USS2003 Iværksætterkultur (BU) 1. Projektets

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid Vælg Roskilde Gymnasium - vejen til din fremtid Det er vigtigt, at man bruger livet på noget, der giver mening for én selv - på Roskilde Gymnasium får du muligheden

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Inspiration til erhvervsuddannelserne

Inspiration til erhvervsuddannelserne emu.dk/erhverv Inspiration til erhvervsuddannelserne Til undervisere, praktikpladsopsøgere og ledere Velkommen til emu.dk/erhverv På Danmarks undervisningsportal emu.dk har erhvervsuddannelserne deres

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Århus Akademi optagelse på HF 2014 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på HF 2014 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på HF 2014 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Idræt B Psykologi C 5: Matematik B Fysik C 6: Musik B Drama C 7: Billedkunst

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere