Gymnasieskolen UNDERVISNING ER OGSÅ EN HOLDSPORT TEMA LANDSHOLDETS ASSISTENTTRÆNER PETER BONDE: LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolen UNDERVISNING ER OGSÅ EN HOLDSPORT TEMA LANDSHOLDETS ASSISTENTTRÆNER PETER BONDE: LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION"

Transkript

1 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 26. APRIL 2012 #7 TEMA LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION LANDSHOLDETS ASSISTENTTRÆNER PETER BONDE: UNDERVISNING ER OGSÅ EN HOLDSPORT

2 13876 Samfundsfag Underviser du i samfundsfag? Opret en profil på minprofil.gyldendal.dk senest 1. juni og få et gratis lærereksemplar af bogen! NYHED Udkommer juni Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede AF ANDERS WIVEL Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede er en ny grundbog til samfundsfag på A-niveau. Hvor længe holder den amerikanske verdensorden? Hvilken rolle spiller FN og EU for verdens økonomiske og militære udvikling? Var det rigtigt eller forkert, at Danmark deltog i krige i Irak og Afghanistan? Med afsæt i den teoretiske, begrebsmæssige og historiske kontekst hjælper denne bog eleverne til at tænke struktureret og systematisk over, hvordan vi kan besvare disse og andre spørgsmål om international politik. Få et gratis lærereksemplar! Underviser du i samfundsfag på en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at få et gratis eksemplar af Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede. Det eneste du skal gøre, er at oprette en profil på minprofil.gyldendal.dk og samtidig sætte kryds i Ja tak til information om mine fag senest den 1. juni Har du allerede en profil og modtager du nyheder om samfundsfag via , så får du automatisk tilsendt et gratis lærereksemplar, når bogen udkommer. Kr. 199,- ex moms i-bog på vej

3 LEDER 4 NYHED 6 Minister: Lærerne skal ikke arbejde mere INDHOLD 5 NYHED Det almene gymnasium skal være mere innovativt TEMA: INNOVATION 10 8 KORT NYT 20 GL MENER DE FASTE SIDER 40 KRONIK 46 DISKUSSION 48 GL-E KURSUSNYT 50 ANMELDELSER 52 MINDEORD 52 FRA LÆSER TIL LÆSER 22 GYMNASIELIV 55 STILLINGER Lærere er usikre på krav om innovation Eleverne finder altid på noget Innovation kræver ny uddannelsesstruktur IKKE FLERE STUDIEPLADSER I SIGTE PÅ HF-SØFART SKARPE INTERVIEW MED PETER BONDE Undervisning er også en holdsport SYGE LÆRERE VIL MISTE MANGE TUSINDE KRONER 38 SKEMAFRI GYMNASIESKOLEN Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org Tina Rasmussen, tina@gl.org Sisken Laugesen, sl@gl.org Johan Rasmussen, johan@gl.org Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: Hjemmeside: Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon , gymnasieskolen@gl.org Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon , morten.h@dgmedia.dk Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Ulrik Jantzen Næste deadline: 1. maj

4 LEDER Som det plejer S idste uge bød ud over en erhvervslegendes død og dronningens fødselsdag på en masse medieståhej om gymnasielærernes arbejdstid nledningen var o entliggørelsen af to rapporter. Pluss Leadership-rapporten, en opdatering, der ikke gav anledning til overraskelser. Tallene var helt forudsigeligt nogenlunde de samme som sidst, konklusionen ligeså: Gymnasielærerne underviser cirka 20 procent af arbejdstiden underforstået: Gymnasielærerne laver for lidt. Det var i hvert fald sådan, det endnu en gang blev fremlagt i landsdækkende medier. Rigsrevisionsrapporten, der udkom samtidig med dette blads deadline, gav sådan set heller ikke anledning til overraskelser. Desværre, fristes man til at sige. For rapporten fulgte i sine medierettede konklusioner mere eller mindre i sporet på antagelsen om, at danske gymnasielærere laver for lidt i forhold til den normerede arbejdstid. En ting er, at lærerne har meget svært ved at genkende tallene og udlægningen af disse. Faktisk føler mange lærere, at de er ved at drukne i arbejde og arbejder alt for mange timer. En anden ting er, at lærerne prin- cipielt ikke har noget som helst imod at være sammen med eleverne. Det er formentlig hovedårsagen til, at de har valgt en karriere som under- viser. Men hvis de ikke er så meget sammen med eleverne, som politikerne øn- sker, er det jo ikke lærernes skyld. Det er politikernes. Det er politikerne, der har bestemt, at det skal være sådan. Alt er således, som det efterhånden plejer at være op til overenskomstforhandlinger. Tal og rapporter skal mistænkeliggøre lærerne og lægge op til besparelser på området. Det skal dog siges, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini skyndte sig at anerkende lærerne og deres indsats. De skal ikke arbejde mere, siger hun, de skal bare være mere sammen med eleverne. Men på bekostning af hvad? må næste spørgsmål uvægerligt lyde. Som du kan læse på side 6, er hun undvigende i sit svar, men hun åbner op for at veksle forberedelses- og rettetid til undervisning. Hvilket reelt kan betyde, at lærerne, som jo er pligtopfyldende og engagerede, alligevel kommer til at arbejde mere for de samme penge! Læs også GL-formandens budskab i GL mener. Måske skulle politikerne i den traditionelle besparelsesiver være lidt innovative. Ligesom det kræves af undervisningen på landets gymnasieskoler. Innovation; et af tidens modeord, som mange lærere ikke helt ved, hvordan de skal forholde sig til og integrere i undervisningen. Det kan du læse om i dette blads tema, der begynder på side 10. Du kan blandt andet også læse et interview med fodboldlandsholdets assistenttræner, den læreruddannede Peter Bonde, der forklarer lidt om teamsamarbejde og sammenligner rollen som træner for et sportshold med forskellige personligheder med lærergerningen. God læsning! Morten Jest, chefredaktør Hf-søfart må ikke oprette ere klasser Side 25 ARBEJDSTIDEN DISKUTERES IGEN Side 6 4

5 NYHED Det almene gymnasium skal være mere innovativt Der er for lidt innovation i det almene gymnasium. Derfor starter børne- og undervisningsminister nu et innovationsprojekt. Innovation skal styrkes i det almene gymnasium (stx). Foreløbig har htx og hhx haft størst succes med at indarbejde innovation i undervisningen, som bekendtgørelserne kræver det. Derfor sparker Ministeriet for Børn og Undervisning nu gang i et nyt udviklingsprojekt blandt 4 almene gymnasier. De skal nde ud af, hvordan de kan blive bedre til at udvikle elevernes innovative kompetencer. Vi kan se, at lærerne på de almene gymnasier er klædt dårligst på i forhold til innovation. Derfor vil vi gerne hjælpe dem til at få nogle innovative værktøjer, siger Christine Antorini, børne- og undervisningsminister. Ministeren mener dog også, at den dårlige udbredelse kan skyldes en generel myte om, at innovation kun er relevant for det merkantile eller tekniske område. Men innovation er blandt andet, hvordan man tænker kreativt fra idé over processen og til at have et produkt. Produktet kan være meget forskelligt fra en service eller evnen til at tænke nyt og anderledes om kendt stof, påpeger ministeren. Projektet kommer til at have fokus på innovation i almen studieforberedelse (AT). Innovation i AT giver rigtig god mening, fordi eleven her skal lære at sætte kernefagene i spil. Det er lige præcis i AT, at eleven viser evnen til at bruge sto et på en ny og anderledes måde, siger Christine Antorini. Fagkonsulent i AT Bjørn Grøn har været med i planlægningen af projektet. Det vil være et stort arbejde at de nere klart, hvad innovation i det almene gymnasium er. Vi skal ikke bare kopiere de andre gymnasiale uddannelser, der har haft mere fokus på innovation. Gymnasiet er jo traditionelt et område, hvor det teoretiske spiller en større rolle. Derfor skal vi udvikle innovationstanker inden for stx, siger han. Eksamen skal ændres Lærer Dorte Fensteen Nielsen håber meget, at ministeren har modet til at ændre på eksamensformen. Hun har i de sidste tre år været med i et innovationsprojekt på Københavns åbne Gymnasium. Der har hun erfaret, at eksamensformen ikke værdsætter elevernes innovative kompetencer. Vi kan gøre eleverne nok så innovative, men så længe de kun bliver vurderet på deres fagfaglige kompetencer til eksamen, så kan det aldrig blive 100 procent, fortæller Dorte Fensteen Nielsen. Hun kan se, at inddragelse af innovation i undervisningen er med til at udvikle elevens evner til at være selvstændig, samarbejde, formidle og tage initiativ. Eleven får prøvet sin viden af i autentiske situationer. Brugbare kompetencer, bare ikke, når der skal gives karakter. Når eleverne kommer til eksamen, foregår det desværre i en uautentisk boble langt fra det innovative, siger Dorte Fensteen Nielsen. Christine Antorini mener, at det kan være fornuftigt at kigge på eksamensformen. Om kort tid sætter hun gang i et andet udviklingsprogram for de gymnasiale uddannelser, som også skal se nærmere på eksamen. Jeg har den grund - læggende holdning, at eksamenerne skal være så tæt som muligt på den virkelighed, som eleverne skal ud at bruge deres kompetencer i. Og vi har brug for, at unge tænker innovativt, siger ministeren. Projektet kører det næste år, hvor skolerne blandt andet skal afprøve nye ideer for almen studieforberedelse og skabe og dele viden og erfaringer om innovation i undervisningen. Alt efter hvilke erfaringer skolerne gør sig, overvejes det, at projektet skal danne grundlag for et egentligt eksamensforsøg. Når eleverne kommer til eksamen, foregår det desværre i en uautentisk boble langt fra det innovative. Dorte Fensteen Nielsen, lærer, Københavns åbne Gymnasium Læs tema om innovation side TEKST: MALENE ROMME-MØLBY KRONER OM MÅNEDEN KAN FLEKSJOBREFORMEN KOSTE SYGE LÆRERE Side 34 Vi kan se ud over det forældrepres, som nogle folkeskoler er underlagt Side 26 5

6 INTERVIEW Minister: Lærerne skal ikke arbejde mere Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener på baggrund af en ny undersøgelse af lærernes arbejdstid, at lærerne skal undervise mere dog uden at de skal arbejde mere. Gymnasieskolen spørger ministeren, om undervisning kan de neres snævert som klasseundervisning i et moderne gymnasium. TEKST: JOHAN RASMUSSEN Er undervisning i et moderne gymnasium ikke meget andet end at stå at undervise i en klasse? Det er rigtigt, at noget af det, som er kvaliteten ved gymnasiereformen, er, at den lægger vægt på andre måder at undervise og arbejde på. Men når undersøgelsen viser, at undervisningstiden er 19,2 procent, mener jeg, der er plads til mere undervisning, samtidig med at man også kan undervise på anderledes måder. Er lektiecafeer, tværfaglige projekter og tid, som lærere bruger med elever uden for klassen, mindre værd end tavleundervisning? Nej, jeg går slet ikke ind og laver en værdidom eller siger, at noget er unødvendigt eller over ødigt, jeg konstaterer bare, at undervisningsandelen i undersøgelsen er 19,2 procent, derfor er der plads til at diskutere, hvordan vi kan skabe en anden balance. Undersøgelser af lærenes arbejdstid om en gymnasielærer underviser en Har du som undervisningsminister ikke et ansvar for at give et reelt billede af gymnasielærernes arbejde? Det er ikke mig, som har sagt det, du refererer der. Jeg gør mig meget umage for at være præcis i budskabet. Det handler ikke om at sige, at lærerne ikke laver en pind. Selvfølgelig laver de en masse, vi har nogle rigtig dygtige lærere. Det er bare en konstatering af, at undersøgelsen viser, at 19,2 procent af tiden er undervisning, og det skal vi drøfte. Skylder man ikke at fortælle, at ferie også indgår i det regnestykke? Det kan man sige, men undersøgelsen er lavet sådan hvert år. Man laver Sagen kort Undervisningsministeriet har fået lavet endnu en rapport fra Pluss Leadership om gymnasielærernes arbejdstid den seneste kom i Tallene i den nye rapport ligner i grove træk tallene fra De store poster i arbejdstiden er forberedelse: 25 procent, undervisning: 20 procent, samlet rettearbejde: 14 procent. Rigsrevisionen offentliggjorde få dage efter en rapport baseret på flere tidligere undersøgelser om lærernes arbejdstid. Her konkluderes, at undervisningstiden er 22 procent. GL kritiserer, at undersøgelserne udelukkende beregner klassisk tavleundervisning og ikke medregner vejledning og andre fagligt relaterede aktiviteter, som lærerne har med eleverne. også undersøgelser om det øvrige arbejdsmarked med bruttotal. Det er ikke for at snyde på vægten, vi opgør det bare, som vi plejer. Gymnasielærerne skal ikke arbejde mere end andre mennesker. Vi har rigtig dygtige lærere, og hvis vi skal have det meste ud af gymnasiet, skal vi selvfølgelig sætte de lærerkræfter i spil noget mere i forhold til eleverne. Hvis lærerne skal undervise mere, Der bliver brugt meget tid til forberedelse og til rettearbejde. Så det er oplagte steder, man kan kigge på, hvis man ønsker mere tid med eleverne. Det er en relativt lille andel 1,3 procent af rettetiden som bliver brugt til vejledning af eleverne efterfølgende. Har det at rette elevernes skriftlige opgaver der vel i sagens natur ofte foregår væk fra eleverne ikke samme værdi som at undervise? Det har ikke noget at gøre med, at det har mindre værdi. Jeg konstaterer bare, at rettetid tager meget tid, det synes jeg er en drøftelse værd. Jeg siger ikke, det er ikke er vigtigt at rette opgaver, det er en del af arbejdet, spørgsmålet er, hvor meget det skal fylde i gymnasiet. Interviewet med undervisningsminister fentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport. Læs mere i GL mener. side 20 6

7 RSTENS R RA NDS Jens Carstensen og Jesper Frandsen Et tillykke til Carstensen & Frandsen med 30 år som forfattere til MAT stx serien et populært, profes sionelt og gennem arbejdet lærebogsmateriale til matematik på stx og hf. FRA pbøger TIL ibøger MAT-serien er udviklet som et interaktivt grundbogssystem baseret på 30 års gennemprøvet matematik udviklet af de anerkendte forfattere Carstensen og Frandsen. Fra begyndelsen til Matematiksystemet som ibog er kendetegnet ved en høj faglig præcision med brug af nettets nyeste interaktive muligheder til netop matematikfaget. ibøgerne indeholder således videodemonstrationer, interaktive matematikværktøjer samt nye interaktive øvelser knyttet direkte til kernestoffet. På vej: Mat A2 stx Udkommer skolestart 2012 Mat B2 stx Udkommer ultimo 2012 Mat C stx Udkommer skolestart 2012 Mat C hf Udkommer skolestart 2012 Mat AB1 stx opgaver Udkommer skolestart 2012 Mat AB2 stx Opgaver Udkommer skolestart 2012 Resten af serien udkommer som ibøger i løbet af mata1stx.systime.dk Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 50,- 1 år kr. 62,- 2 år kr. 110,- 3 år kr. 148,- Køb min. 50 stk. ibøger af samme titel på samme ordre og få 40% rabat. Tilbuddet gælder frem til den 1. august Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk ibog fordi fremtiden er digital

8 KORT NYT Sagt Siden Sidst Jeg er ikke et sekund nervøs for, at vi kan blive for kloge. Morten Østergaard til MetroXpress angående Danmarks risiko for at mangle faglært arbejdskraft og opbygge et akademisk proletariat på grund af regeringens målsætning om, at 60 procent skal have en akademisk uddannelse. TEKST: RIKKE HØM JENSEN Bibliotek hjælper gymnasieelever En geologisk ordbog? Top-100 over danske virksomheder? Eller en database med klassisk musik? Hvad end eleverne skal bruge til den næste opgave, så er der hjælp at hente hos Syddansk Universitetsbibliotek. På hjemmesiden er de fleste fag i gymnasiet oplistet. Under hvert fag findes links og andre ressourcer, som kan inspirere og hjælpe eleverne. På siden findes også tilbud om hjælp med informationssøgning til lærere, der er kørt fast i pensum. MOZART SOM POPSTJERNE Luk klassisk, global kulturarv ind i klassens hormonforstyrrede teenageårer via Teaterkoncerten MOZART. Forestillingen kan ses fra 24. april til 12. maj på Betty Nansen Teatret i København. Med frit afsæt i 30 af Mozarts værker forvandler folkene bag forestillingen vidunder drengens klassiske kompositioner til nye rock- og popsange tilsat uglede pudderparykker og teater på højt niveau. Som inspiration kan man hente de nyskrevne tekster, som synges på engelsk på bettynansen.dk GYMNASIELÆRER UDVIKLER DIGITALT KOMPENDIUM Links til YouTube, lagt ind i Lectio. En pdf sendt via . Og en stribe billeder, som skal hentes fra en fælles dropbox. Sådan kan lektielæsningen til næste biologitime se ud for gymnasieelever. Det er langtfra optimalt, mener Jesper Rømer, lærer på Borupgaard Gymnasium, som derfor har kastet sig ud i at lave sin egen løsning. I samarbejde med ekspert i e-learning Søren Adolph har han udviklet værktøjet Meebook. Her kan læreren samle alle slags digitale materialer i et digitalt kompendium, som eleverne kan læse på mange forskellige platforme. Det skriver version2. Meebook.com. Læs i øvrigt mere på side 34. ILDSJÆLE SMIDES PÅ PORTEN Ungdomspolitikere har i dag svært ved at få lov til at dele flyers ud og afholde debatmøder på landets skoler, gymnasier og erhvervsskoler. De bliver ofte smidt på porten. Den såkaldte Valgretskommission har kaldt situationen et demokratisk problem. Nu er indenrigsminister Margrethe Vestager (R) gået ind i sagen. Hun har taget kontakt til undervisningsminister Christine Antorini (S) for sammen med hende at gå i dialog med skolerne omkring det vigtige i at give samfundsengagerende ungdomsorganisationer adgang til skolerne. Det skriver altinget.dk 8

9 504 folkeskoleelever har søgt Ørestad Gymnasium i Det gør gymnasiet til det populæreste i Region Hovedstaden. Kilde: oerestadgym.dk LØKKE SPÆNDER NET UD UNDER UNGE DRENGE Med start i sommeren 2012 lancerer LøkkeFonden i samarbejde med Nicolai Moltke-Leth og Svend Erik Schmidt Drenge Akademiet. Det er et sommerforløb for drenge, der har udsigt til at forlade folkeskolen uden tilstrækkelige faglige og personlige færdigheder. Formålet er at højne drengenes faglige niveau i læsning og matematik, øge deres selvværd, motivation og selvdisciplin samt at udvikle ny viden om indlæring hos drenge, som kan bruges som inspiration i folkeskolen. Lars Løkke Rasmussen står bag den nystiftede fond. Løkkefonden.dk SE CITRONEN I ØJNENE Film som Flammen og Citronen og Hvidstengruppen er fiktionens dokumentation af dem, som kæmpede for et frit Danmark. Men hvordan så personerne ud i virkeligheden? Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød har indrettet et særligt rum med portrætter af de kendte faldne frihedskæmpere. På slottet udstilles også billeder af våbennedkastninger og sabotageaktioner. Bestil indgang, omvisning eller undervisningsmaterialer hos skoletjenesten på LOKALER FOR 200 MILLIONER KRONER Nu skal det være slut med nedslidte, udpinte lokaler og afviste ansøgere. For i marts 2012 blev en pulje på 200 millioner kroner til kapacitetsudvidelser åbnet for nye ansøgninger. 42 gymnasiale uddannelser har søgt midler til at udvide deres bygninger. 16 institutioner har fået tilsagn om støtte, og 22 får et afslag. Fire ansøgninger afventer nærmere sagsbehandling, før de kan afgøres endeligt. Det er især i København og det nordvestlige Storkøbenhavn samt enkelte steder i Jylland, at der mangler lokalekapacitet. Læs mere på uvm.dk Før påske besluttede politikerne i København med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) i spidsen at droppe PISA-testen KØBENHAVN DROPPER PISA af 9.-klasser i Det skyldes ifølge Anne Vang, at PISA er blevet et testtyranni, som grundlæggende er usundt for folkeskolen. De kroner, som testen koster, kan bruges bedre ved at opkvalificere lærerne med aktionslæring for eksempel. Derved risikerer København at gå glip af vigtig viden om elevernes faglige kunnen og om, hvor stor en andel af eleverne der vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, advarer flere PISA-forskere. 9

10 TEMA: INNOVATION LÆRERE ER USIKRE PÅ KRAV OM INNOVATION TEKST: TINA RASMUSSEN ILLUSTRATION: RUNA STEPPINGE Undervisningen i gymnasiet skal styrke elevernes innovative evner. Men mange lærere ved ikke, hvad det præcist betyder, lyder det fra både lektor på Syddansk Universitet og Fonden for Entreprenørskab. Undervisningen i gymnasiet skal udvikle elevernes kreative og innovative evner. Det står der i bekendtgørelserne for alle re gymnasiale uddannelser. Men kravet bliver ikke de neret nærmere. Derfor er det i høj grad op til lærere og ledelse på den enkelte skole at nde ud af, hvad man forstår ved innovation, og hvordan man skal gribe undervisningen an i de forskellige fag for at styrke elevernes innovative kompetencer. Men det er ikke nogen let opgave, mener Michael Paulsen, der er lektor på Institut for Filoso, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet (SDU). Det er mit indtryk, at man på mange gymnasier ignorerer kravet. Man har måske nok set, at der står noget om innovation i formålsparagra en, men man ved ikke, hvad det præcist betyder, siger Michael Paulsen. Heller ikke i læreplanerne kan man se, hvordan det skal forstås. Derfor bør man overveje at uddybe kravet i læreplanerne i de fag, hvor det giver mest mening at arbejde med elevernes innovative evner, mener han. Men ord på papir gør det ikke alene. Den enkelte skole er også nødt til selv at sætte emnet på dagsordenen. 10

11 TEMA: INNOVATION Det er vigtigt, at man på skolerne får diskuteret, hvordan man kan tænke innovativt og kreativt, så det giver mening i undervisningen ikke mindst inden for de forskellige studieretninger, siger Michael Paulsen. Nogle steder er debatten allerede i fuld gang. Det er blandt andet tilfældet på de gymnasier, der i de sidste tre år har været med i projektet Innovationskraft og entreprenørskab, som Region Hovedstaden står bag. Det har netop haft til formål at give skolerne redskaber til at virkeliggøre de lovfæstede mål om, at elevernes kreativitet og innovative evner skal udvikles. Lærere og ledere er blevet uddannet i innovative og kreative undervisningsmetoder, og hver skole har lavet en handlingsplan for arbejdet med innovation. Michael Paulsen har sammen med to kolleger fra SDU fulgt projektet tæt og blandt andet kigget på den måde, som de otte gymnasier, der har været frontløbere i projektet, har valgt at forstå begrebet innovation på. Og konklusionen er klar: På handelsgymnasier (hhx) og tekniske gymnasier (htx) kombinerer man typisk en markedsrettet innovationsforståelse med en alment orienteret forståelse, mens man i det almene gymnasium (stx) foretrækker kom- > 11

12 TEMA: INNOVATION Man har måske nok set, at der står noget ved ikke, hvad det præcist betyder. Michael Paulsen, lektor, Syddansk Universitet Når det ikke er relevant i forhold til eksamen, så mangler lærerne et incitament. Så er det kun ildsjælene, der arbejder med det. Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab Det siger formålsparagraffen binationen af en fagfaglig og alment orienteret innovationsforståelse. Det er helt legitimt, at hhx og htx fokuserer på, hvordan fag og viden kan bruges i erhvervslivet, mens stx fokuserer på fagene og viden som mål i sig selv, siger Michael Paulsen, der kalder alle tre innovationsforståelser for fornuftige og vigtige. Men ingen af dem kan stå alene, understreger han. Hvis man skal konkurrere på det internationale marked i dag, er man nødt til at være kreativ. Men samtidig har vi for eksempel klima- og sundhedsmæssige problemer, der går over landegrænser, og som ikke kan løses ved, at man kun tænker på at forbedre den enkelte virksomheds omsætning. Derfor er den almene forståelse vigtig. Man skal kunne se tingene i et større perspektiv. Skal det for alvor lykkes at få studenter med innovative evner, skal aspektet skrives ind i eksamenskravene, fastslår Michael Paulsen. Hvis der er krav om bestemte former for innovation til eksamen, vil det smitte af på læreplaner og undervisning. Først der rykker det. Skal give værdi for andre I Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, der har til opgave at sikre, at ere elever på alle uddannelsesniveauer introduceres for undervisning i innovation 1, stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Ordlyden er den samme i bekendtgørelserne for alle fire gymnasiale uddannelser. og entreprenørskab, sidder Beate Laubel Boysen. Hun er leder af det team, der beskæftiger sig med ungdomsuddannelserne. For hende og fonden er de nitionen på entreprenørskab, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og når de bliver omsat til værdi for andre. Værdien kan både være af økonomisk, kulturel og social art. Vi vil gerne gøre de unge i stand til at starte deres egen virksomhed, men vi arbejder i lige så høj grad på at gøre dem til kompetente medarbejdere, der kan bidrage med innovative idéer i både det private erhvervsliv og det o entlige system, forklarer Beate Laubel Boysen og understreger, at det både handler om idéer til produkter og processer. Det er hendes indtryk, at mange gymnasielærere er usikre på, hvad innovative evner egentlig vil sige, og derfor famler lidt i blinde. Men hun ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Der er en kulturændring i gang på de gymnasiale uddannelser. Vi kan se, at underviserne begynder at forstå, at værdiskabelse handler om meget andet end penge, og derfor arbejder med innovation på en anden måde, siger Beate Laubel Boysen. Inden for det sidste par år er der især sket noget på stx, lyder hendes vurdering. Mens det for lærerne på hhx og htx der i forvejen har fokus på erhvervslivet og produktudvikling har ligget lige til højrebenet at få innovation ind i undervisningen, har man på stx måttet kæmpe lidt mere for at få det til at give mening. Men den indsats begynder altså nu at give resultater. Vi har på det sidste set ere eksempler på stx, hvor det er lykkedes. En del skoler har for eksempel arbejdet med humanitære projekter, fortæller Beate Laubel Boysen. Hun er enig med Michael Paulsen fra SDU i, at man først for alvor får styrket gymnasieelevernes evne til at få idéer, være kreative og skabe værdi for andre, hvis de også bliver testet i det til eksamen. Når det ikke er relevant i forhold til eksamen, så mangler lærerne et incitament. Så er det kun ildsjælene, der arbejder med det, siger Beate Laubel Boysen. 12

13 TEMA: INNOVATION Fakta om Fonden for Entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har til opgave at sikre, at flere elever på alle uddannelsesniveauer introduceres for undervisning i entreprenørskab. Fonden kom på finansloven under den tidligere regering. Desuden står en lang række private sponsorer bag. Fonden udvikler blandt andet undervisningsmateriale og afholder kurser og seminarer for lærere. Læs mere på www. ffe-ye.dk. Man bruger meget tid på skuespil og øvelser med blå bolde, der skal gøre eleverne kreative, men ingen af de iværksættere, jeg kender, bruger tid på at være kreative. Michael Thing, lærer, Københavns åbne Gymnasium og Marie Kruses Skole Skuespil og blå bolde Michael Thing underviser i innovation og erhvervsøkonomi på Københavns åbne Gymnasium og Marie Kruses Skole. Han har tidligere coachet undervisere på Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet i, hvordan de får innovation og entreprenørskab ind i deres eget fag. I løbet af foråret skal han på to efteruddannelseskurser lære 70 gymnasielærere det samme. Jeg tror, at mange lærere føler, at de er på glatis. Men det kan sagtens lade sig gøre at tænke det innovative aspekt ind i alle fag, så det giver mening, siger Michael Thing, der selv har været iværksætter. I 18 år drev han sit eget skirejsebureau. Men formålet med innovation i gymnasiet er ikke, at eleverne skal lære at starte en virksomhed eller skrive en forretningsplan. I første omgang skal de lære at udvikle deres egne idéer og tage noget initiativ, understreger han. Det er nemlig afgørende, hvis de skal kunne begå sig på arbejdsmarkedet, der er i konstant forandring. Men ifølge Michael Thing er der et godt stykke vej, før landets gymnasier kan hævde, at de arbejder målrettet med at udvikle elevernes innovative evner. Dels er det på mange skoler kun noget, man arbejder med i forbindelse med tværfaglige forløb et par gange om året, dels ligger vægten et forkert sted. Man bruger meget tid på skuespil og øvelser med blå bolde, der skal gøre eleverne kreative, men ingen af de iværksættere, jeg kender, bruger tid på at være kreative. De prøver derimod nogle ting af, snakker med kunden og retter til. Den proces tvinger én til at tænke nyt. Man kan ikke lave innovation på et område, hvis ikke man har en viden om området. Derfor er kontakten med omverdenen meget vigtigere end kreative øvelser, siger Michael Thing, der de nerer innovation som noget nyt, der giver værdi for andre. Mange lærere tror, at de skal nde på noget nyt i selve faget, men det skal de ikke. Det handler om at nde et lille hjørne af noget innovation, som ens fag kan bidrage med. Som eksempel nævner han et forløb om hjemløshed, han netop har lavet. På nettet stødte han på en hjemløs, der har lavet et plasticrør, som han sætter ned over en af byens varmluftskanaler for at holde varmen om natten. Her kan man i matematik udregne, hvor stort røret skal være, i kemi kan man undersøge, om der er skadelige stoffer i luften, og i dansk kan man arbejde med, hvordan man kommunikerer idéen videre til potentielle investorer, forklarer Michael Thing. 13

14 TEMA: INNOVATION TEKST: MALENE ROMME-MØLBY FOTO: JACOB NIELSEN ELEVERNE FINDER ALTID PÅ NOGET Et stort fokus på innovation på Københavns åbne Gymnasium har resulteret i en ny lærerrolle. Lærerne skal coache og acceptere, at eleverne også selv kan tage ansvar for læring. ne, two, three, four, ve, six, seven, eight. Som robotter bevæger eleverne sig i takt til den engelske lærers anvisninger. Elever fra Københavns åbne Gymnasium har besøg af elever fra Lambeth College i London. Sammen øver de på en forestilling i Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik Tap E, som Københavns åbne Gymnasium har omdannet til Innovationsfabrikken. Omringet af beton og store vidder har lærere og elever i de sidste 14

15 TEMA: INNOVATION tre år forsøgt at blive mere innovative og kreative. Det klassiske undervisningslokale er jo normalt besat af stole og borde, der mere lægger op til, at læreren står ved tavlen. Men her afhænger indretningen af undervisningen, fortæller Dorte Fensteen Nielsen, der underviser i engelsk og dansk og har været med til at starte Innovationsfabrikken op. Fatboys, gynger og sku er fyldt med piberensere og andre dimser er noget af inventaret i den 2000 m 2 store fabrikshal. Gymnasiet er en del af et innovationsprojekt og netværk med 22 andre gymnasier i Region Hovedstaden. Efter at være blevet selvejende ledte gymnasiet som mange andre gymnasier efter en pro l. Innovation og globalisering blev hurtigt valgt som gymnasiets indsatsområder. Det første år blev brugt på at planlægge. Lærerne deltog i efteruddannelse om innovation og forløb om kreative platforme. 15

16 TEMA: INNOVATION Det var som at kaste sig ud i noget, som jeg ikke vidste, om ville virke. Dorte Fensteen Nielsen, lærer, Københavns åbne Gymnasium OM INNOVATION Innovation har jo løse målsætninger i bekendtgørelserne, så vi var alle ret blanke over for, hvordan vi skulle udvikle elevernes innovative kompetencer, siger Dorte Fensteen Nielsen. Det blev til mange møder og workshopper mellem lærerne for at prøve at de nere innovation i forhold til det almene gymnasium. Vores kongstanke blev, at vi skal gøre eleverne i stand til at være handlende, siger Dorte Fensteen Nielsen. De kom nemlig hurtigt frem til, at det at være entreprenant i gymnasiets sammenhæng betyder, at eleverne er i stand til at formidle den viden, de har fået, og i stand til at omsætte den til en værdi til en målgruppe uden for skolen. Lærerne satte sig også for, at samtidig med at de ville inddrage mere innovation og kreativitet, så ville de også have fokus på bevægelse i undervisningen. Fra ekspert til coach Gymnasiet startede ud med at gøre to 1.gklasser til forsøgsklasser. Første projekt var om globalt medborgerskab. Idéen var at bruge processer fra innovation og kreativitet. Det blev et tværfagligt forløb mellem dansk, engelsk og samfundsfag om kvindehandel. Opgaven var at formidle viden om emnet til en anden målgruppe. Dorte Fensteen Nielsen startede ud med at sætte eleverne i gang med idégenerering 16

17 TEMA: INNOVATION Københavns åbne Gymnasium har deltaget i projektet Innovationskraft og entreprenørskab med andre gymnasier i Region Hovedstaden. De har udgivet en samling med metode, koncepter og erfaringer. Materialet kan downloades på ud fra de processer, som hun havde lært på efteruddannelse. Det var som at kaste sig ud i noget, som jeg ikke vidste, om ville virke, siger Dorte Fensteen Nielsen. Hun frygtede, at eleverne ikke ville nde på noget. Men erfaringerne har nu lært hende, at eleverne altid nder på noget. Projektet løb i tre uger. Dorte Fensteen Nielsen beskriver dem som sjove og spændende, men også meget kaotiske. Det var grænseoverskridende for lærerne at komme ind i klassen efter at have haft mellemtimer med andre klasser og ikke vide, hvor langt eleverne var i processen. De planlagte logbøger blev ikke skrevet. Lærerne erfarede, at tre uger er for lang tid at være i processen for eleverne på forholdsvis egne ben. Vi lærte, at vi skulle være mere rammesættende og sørge for små forløb. Eleverne skulle producere noget undervejs i processen, som vi kunne give dem feedback på. Så vidste de, hvor de var i processen. Det har vi gjort efterfølgende, og det fungerer rigtig godt, siger Dorte Fensteen Nielsen. Lærerne lærte også, at det er godt at lave de større innovationsprojekter med ere fag. For det kræver mange lærerressourcer at gennemføre så stort et forløb. Det er en stor støtte at være ere lærere sammen i et innovationsprojekt, fordi man får en helt ny lærerrolle, som man skal forholde sig til. Man går fra at være ekspert til at være faciliterende, fortæller Dorte Fensteen Nielsen. Elever handler Innovationsfabrikken ligger ti minutters gang fra gymnasiet. Stedet deles mellem alle skolens klasser, så det er mest til større projekter, at det bliver brugt. Gennem de tre år bygger de videre på elevernes innovative kompetencer. Allerede ved studieretningsprojektet i 1.g tilrettelægger de fast en proces med idégenerering. Der arbejder de med de to dogmer; at det skal indeholde en formidlingsdimension og en ekstern samarbejdspartner, som enten fungerer som vidensressource eller bedømmer processen. Efter det naturvidenskabelige grundforløb laver eleverne også fast et projekt, hvor de skal formidle den viden, de har fået, til folkeskoleelever. Det vil sige, at målgruppen er uden forforståelse. Det er en vigtig pointe, siger Dorte Fensteen Nielsen. Kravet er desuden, at eleverne ikke må producere en statisk formidling. Powerpoints og plancher er bandlyst. Det resulterer ofte i en stor kreativitet, hvor eleverne folder sig ud i rap, spil og lm om naturvidenskabelige emner. Eleverne konkurrerer om folkeskolernes gunst. Æren og biografbilletter er sat på spil. Det er dog ikke kun i Innovationsfabrikken, at lærerne har indført innovation. De prøver også at inddrage forskellige innovative processer og greb, der kan ske i et almindeligt klasselokale. Det kan være at bede eleverne om at tegne eller forme en model tredimensionelt. For eksempel er eleverne blevet bedt om at forme den amerikanske drøm i sølvpapir. På den måde får eleverne koblet et redegørende niveau, som er den læste tekst, til et abstrakt niveau, som er begrebet. Man får i virkeligheden aktiveret megen viden på kort tid, fortæller Dorte Fensteen Nielsen. Samtidig er øvelsen meget inkluderende, for det er ofte nogle andre elever, der kommer i spil ved sådan en øvelse. Ud over at lærerne er blevet klogere på innovationsprocesser, og eleverne er blevet mere innovative, så er lærerne også imponeret over elevernes otte resultater. Succesen skyldes ifølge Dorte Fensteen Nielsen blandt andet elevernes egen motivation. Det højeste, man som lærer kan opnå, er, at eleverne vil noget med det, de har lært. Det er desværre sjældent, man oplever det, fordi elever oftest lærer noget, fordi lærerne siger, at de skal. Men i innovationsprojekterne tager eleverne ejerskab over viden og formidling, og de får lyst til at handle på det, siger Dorte Fensteen Nielsen. 17

18 TEMA: INNOVATION INNOVATION KRÆVER NY UDDANNELSES- STRUKTUR TEKST: MALENE ROMME-MØLBY FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN Lærerne kan ikke undervise i innovation, med mindre de selv har prøvet kræfter med det innovative, fortæller Lotte Darsø, lektor i innovation. Og uddannelserne skal nytænkes. Innovation skal opleves og gøres det skal ikke bare være noget, vi leger. Lotte Darsø, lektor i innovation, Danmarks Pædagogiske Universitets - skole, Aarhus Universitet Skolestrukturen må ændres, hvis uddannelserne skal udvikle elevernes innovative evner. Det mener Lotte Darsø, der er lektor i innovation og leder af masteruddannelsen i lederskab og innovation (LAICS) på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Fokus på test, paratviden og det endelig resultat har betydet, at elevernes innovationskompetencer ikke er blevet udviklet, siger hun. Hvis man ønsker at gøre eleverne innovationskompetente, bør der i højere grad være fokus på processen, fortæller Lotte Darsø. En af grundstenene for at være innovativ er at kunne samarbejde og forstå de processer, der er mellem mennesker. Derfor bør der også åbnes op for det tidligere nok så udskældte gruppearbejde. En grundkompetence for at være innovativ er at lære at stille åbne spørgsmål, som kan gøre en klogere, fortæller Lotte Darsø. Hun foreslår, at det kunne være fokus i folkeskolen, hvis man vil udvikle elevernes innovative evner. I gymnasiet kan lærerne føre elevernes innovationskompetencer videre ved at fokusere på social innovation. Tidligere blev innovation hovedsageligt betragtet som produktudvikling, men i dag har mange fået øjnene op for social innovation. Social innovation tager udgangspunkt i sociale behov frem for teknologi eller økonomi. Den retter sig i særlig grad imod samfundsmæssige udfordringer som uddannelse, sundhed og jobskabelse. Det handler om at organisere nye former for samspil, konstellationer eller arbejdsformer. For gymnasieeleverne betyder det, at de ikke behøver at udvikle en dims for at være innovative. Social innovation kan være at arbejde på et projekt, der forbedrer ting for eksempel i nærområdet, forklarer Lotte Darsø. Ny lærerrolle Hun opfordrer til, at lærerne i innovationsprojekter ytter undervisningen væk fra klasselokalet og den klassiske læringssituation. Eleverne skal prøve at nde viden andre steder end fra bøgerne og internettet. De kan for eksempel interviewe beboere fra nærområdet eller repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Det levende indblik, man får i verden med virkelige personer, gør, at man får lyst til at løse problemer for dem, siger Lotte Darsø. Innovation skal opleves og gøres det skal ikke bare være noget, vi leger. Lærerne kan kun undervise i innovation, hvis de selv er innovationskompetente og har prøvet det på deres egen krop, fortæller hun. Derfor bør lærere tage efteruddannelse i innovation eller afprøve det i deres lærerteam. Egne erfaringer bidrager til, at de ikke bare underviser om innovation, hvor de nøjes med at fortælle om innovations begreber 18

19 TEMA: INNOVATION og historie. Men at de underviser i innovation, så eleverne udvikler innovationskompetencer. Når man underviser i innovation, bliver lærerrollen en anden. Man går fra at være den alvidende til den, der indimellem heller ikke kender svaret. Eleverne skal helst kunne imponere læreren med noget, som læreren ikke selv var klar over. Lotte Darsøs forskning i innovation viser, at man skal over i det såkaldt ikke-videnområde for at kunne stille de åbne spørgsmål, der hjælper en videre til at nde muligheder. Hvis man vil være innovativ, skal der være skabt nogle relationer mellem hinanden, så man tør udstille det, man ikke ved, fortæller Lotte Darsø. Proces og resultat lige vigtige Vigtigheden af innovation er ifølge Lotte Darsø enorm, fordi den kan bidrage til en form for selvskabt fremtidstænkning, hvor eleverne lærer at udnytte de muligheder, der er til stede. De lærer at forene menneskelige og faglige ressourcer til konstant at tilpasse og udvikle sig. Innovation giver eleverne en følelse af, at de kan bidrage til samfundet, i stedet for at fokusere på, hvad de kan få ud af samfundet, siger Lotte Darsø. Selvom Lotte Darsø har set gymnasielærere, der er innovationsildsjæle og rigtig gode til at trække det innovative ind i undervisningen, så mener hun dog, at hvis man virkelig skal have det innovative undervisningsmiljø til at blomstre, så kræver det, at den enkelte skole har særlig fokus på det. Det er ofte ildsjæle, der driver det innovative frem, men det kræver dog også en struktur, hvor der er plads til udvikling, siger Lotte Darsø. Det bringer hende tilbage til den overordnede skolestruktur. Skal man vurdere elevernes innovative kompetencer, så skal lærerne fokusere på læringsprocessen. Ved karaktergivningen er der nødt til at ske en lige vægtning af processen og resultatet, siger hun. Selvom en elev måske fejler med selve resultatet, bør det være muligt at få en god karakter, hvis eleven alligevel har gået igennem en lærerig og re ekteret læringsproces. Lotte Darsø mener, at det blandt andet kræver, at der kommer nye eksamensformer i spil. Vi er nødt til at nytænke hele strukturen for at gøre plads til, at innovationskompetencer kan udvikles, fastslår hun. Hvad betyder det? Innovation: Begrebet blev opfundet af den østrigske økonom Joseph Schumpeter i 1930 erne. Det defineres som nytænkning, der skaber økonomisk værdi. Oprindeligt blev innovation betragtet som produktudvikling. Sidenhen har for eksempel social innovation været med til at udvide begrebet. Social innovation: Social innovation tager udgangspunkt i sociale behov frem for teknologi eller økonomi og retter sig i særlig grad imod samfundsmæssige udfordringer som uddannelse, sundhed og jobskabelse. Begrebet blev lanceret af P.F. Drucker allerede i 1985, men det er først rigtig blevet udbredt i begyndelsen af det 21. århundrede. Innovationspædagogik: Det at undervise i innovation ved at lade eleverne arbejde med innovationsprojekter i praksis. Innovationsdiamanten: En enkel model, som er skabt ud fra forskning i innovation i praksis. Modellen skal ses som et kort over innovationsprocesser, som de foregår i projektgrupper. Den angiver fire dimensioner, som deltagerne kan pejle og navigere efter: Koncepter, relationer, ikke-viden og viden. Innovation i undervisningen Bliv selv innovationskompetent Afprøv redskaberne på dig selv i lærerteam og på efteruddannelse, inden du sætter eleverne i gang. Nytænk undervisningen Vælg et emne, som eleverne alligevel skal igennem, men tænk undervisningen på en ny måde. Undervisning væk fra skolen Find et andet læringsmiljø. For eksempel kan samarbejde med det lokale erhvervsliv gøre opgaven mere realistisk og autentisk, så eleverne ikke oplever, at innovation bare er noget, man leger. Ny viden Få eleverne til at søge viden på andre måder end på internettet og i bøger. For eksempel giver det engagement at møde beboere, ansatte eller andre mennesker fra lokalområdet og interviewe dem. Giv slip Som lærer bør man holde sig i baggrunden, så eleverne får lov til at være relativt frie. Men lærerne skal være til rådighed og vejlede eleverne. Læs mere Lotte Darsø har blandt andet skrevet Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetencer. 19

20 GL MENER Gymnasielæreres arbejdstid i orkanens øje Uge 16 blev ugen, hvor både Børne- og Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen o entliggjorde undersøgelser om gymnasielærernes arbejdstid. Mandag kom ministeriet med en opdateret Pluss-rapport, og onsdag o entliggjorde statsrevisorerne Rigsrevisionens undersøgelse. Alligevel kom der intet nyt frem. Egentlig var jeg mest sku et over Rigsrevisionens rapport. Pluss-rapporten ville være en opdatering, og da den jo målte på skoleåret, før den nye overenskomst træder i kraft efter sommerferien, kunne den ikke vise noget nyt. Sidste år bød jeg Rigsrevisionen velkommen. Jeg var træt af den hetz, der har været mod danske gymnasielærere på baggrund af de såkaldte internationale benchmarkinger af undervisningstid, og da det af Rigsrevisionens kommissorium for undersøgelsen fremgik, at man blandt andet ville belyse forskelle mellem danske og udenlandske gymnasielærere, havde jeg forventet en reel undersøgelse. Desværre blev det bare til rent skrivebordsarbejde uden selvstændige undersøgelser. Rigsrevisionen kritiserer for eksempel kraftigt OECD s sammenligning af lærernes undervisningstid, men konkluderer alligevel på baggrund heraf. En tydelig besparelsesdagsorden Af Rigsrevisionens rapport fremgår det, at både Finansministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger er indarbejdet i rapporten. Rapporten ligger da også i direkte forlængelse af de besparelsesdagsordner, som både den tidligere og den nuværende regering har været fremme med. Hvis man synes, at gymnasiereformen er for dyr, må man se på den. Lærerne udfører præcis det arbejde, som Folketinget har besluttet med gymnasiereformen. Det kan man bare ikke læse ud af undersøgelserne, for her måler man kun på den klassiske tavleundervisning og ikke i forhold til det udvidede undervisningsbegreb. Lærerne er sammen med eleverne i halvdelen af deres arbejdstid, og eleverne får god undervisning hver eneste dag; 6-8 timer om dagen. Når ministeren siger, at gymnasielærerne skal være mere sammen med eleverne, lyder det som en kvalitetsdagsorden, men det er ikke en dagsorden, der giver mere undervisning til eleverne. Rapporten kritiserer det lokale forhandlingssystem. Det blev indført på arbejdsgivernes foranledning, men hvis de ikke synes, det fungerer, må vi se på det. Men jeg vil godt slå fast, at som faglig organisation vil vi fastholde det danske aftalesystem. Det går vi ikke på kompromis med. GL går gerne i dialog I GL ved vi godt, at der e ektiviseres og spares alle steder. Derfor går vi naturligvis gerne i dialog med både nansministeren og børne- og undervisningsministeren for at se, om der kan ndes intelligente e ektiviseringer. Det er dog vigtigt at huske på, at veluddannede unge er det eneste råstof, Danmark har, så det er vigtigt, at vi fortsat kan levere gode kvalitetsuddannelser. Gorm Leschly, GLs formand 20

21 MEDIER I DANSK Selviscenesættelse samfundsengagement En alt-i-én-bog til medieforløb i dansk. Bogen muliggør tematiske vinkler på arbejdet med medier ved at tage fat i to væsentlige tendenser i tiden: Det selviscenesættende og det fornyede politiske engagement. Medier i dansk lægger op til at inddrage nye medier (web 1.0 og 2.0), reality-tv, social change-tv, fiktionsfilm, dokumentarer, valgvideoer, billeder, mediekonvergens m.m. Kan også anvendes i mediefag på C-niveau. DVD er med mange af de omtalte udsendelser kan rekvireres hos CFU film og tv. Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning Bog 176 sider kr. 188,- DANSK HISTORIE OG LITTERATUR Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet Dansk historie og litteratur giver eleverne et overblik over danmarkshistorien og dansk litteraturs historie. Introduktioner, kildetekster og litterære tekster er overskueligt ordnet i fem periodekapitler: Fra Vikingetid og middelalder til Danmark i verden Bogen er udarbejdet til det obligatoriske samspilsforløb i fagene historie og dansk på stx, men den kan også bruges på andre ungdomsuddannelser. Egon Nyrup Madsen, Knud Ryg Olsen og Ole Ravn Bog 144 sider kr. 148,- Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

22 GYMNASIELIV Mandag morgen, Århus Statsgymnasium. Musiklærer Birgit Dengsø slår tonen an, da 3.B skal synge Never the Less. Klassen har studieretningen musik og engelsk og begynder ugen med to lektioner musik. 22

23 FOTO: JESPER BALLEBY 23

24 en kol s e i nas m y dg er s j ree me r e s d Læmarbej i sa Krydstogt til Østersøens Perler m e d d a n s kr re js e le d e TAG MED TIL ØSTERSØENS MANGE BYPERLER 8 DAGE SUPERPRIS Tag med Team Benns til Østersøens mange byperler, hvor historie, kultur og natur skal opleves på lige fod med attraktiv shopping og byliv. Afrejse 2012: 8.7 & 25.8 fra kr ,pr. person i delt indv. kahyt Rejsen dag for dag: Dag 1: Dag 2: Dag 3: Dag 4: Dag 5: Afrejse fra København På havet Stockholm, Sverige Tallinn, Estland Skt. Petersborg, Rusland inkl. udflugt Dag 6: På havet Dag 7: Kiel, Tyskland Dag 8: Ankomst til København. Prisen inkluderer: 7 nætters cruise med MSC Poesia, alle måltider i hoved- eller buffetrestaurant, shows, underholdning & aktiviteter, heldagsudflugt i Skt. Petersborg inkl. visum, almindelig kaffe og te fra automater, dansk rejseleder Gymnasieskolen ſ #7 ſ Kontakt Malene tlf: cruise@team-benns.com Din personlige rejse begynder på Team-benns.com REJSEKODE: GS

25 kke ere studiepladser i sigte på hf-søfart Et stigende antal unge søger ind på hf-søfart, men det får ikke uddannelsesminister Morten Østergaard til at øge kapaciteten. Han kræver højere gennemførelsesprocent, hvis hf-søfart skal have ere studiepladser. Flere end nogen sinde har søgt ind på hf-søfartsuddannelserne. Det påvirker imidlertid ikke uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der holder fast i et loft på 116 studiepladser på landsplan og kræver højere gennemførelsesprocent på uddannelsen, hvis ere skal optages. Det betyder, at skolerne må afvise et stort antal elever. Alene på hf-søfart i Marstal får 47 elever et afslag på deres ansøgning. Leder på VUC FYN Ærø Brian Alarik Johansen fortæller, at han sammen med Marstal Navigationsskole vurderer, at cirka to tredjedele af ansøgerne til hf-søfart i Marstal er egnede til at starte på uddannelsen. Men det er langt ere end de 58 studiepladser, skolen har til rådighed. Den opadgående ansøgerkurve påvirker ikke Morten Østergaard. Optaget er dimensioneret efter, at det er lavet til en sektor. Men der er ikke nogen af arbejdsgiverne i Det Blå Danmark, der har efterspurgt ere studenter fra hf-søfart, siger Morten Østergaard. Han råder skolerne til at gøre bedre reklame for sig selv ved at hæve gennemførelsesprocenten på uddannelsen. Det vil styrke argumentationen for ere studiepladser i fremtiden, siger han. Den treårige hf-uddannelse giver en hf-eksamen, men samtidig også uddannelsen som skibsassistent og første modul af skibso cersuddannelsen. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning på hf og praktiske fag på søfarts- og navigationsskoler i Frederikshavn, Svendborg og Marstal. Det praktiske får dem til at se meningen Den samlede gennemførelsesprocent for landets tre hf-søfartsuddannelser er på omkring 50. Det er ifølge Morten Østergaard i underkanten af det acceptable sammenlignet med en gennemførelsesprocent på 72 på de almindelige hf-uddannelser. Derfor holder han fast i en politisk aftale fra 2004 om et loft på 116 studiepladser fordelt på de tre skoler i Marstal, Frederikshavn og Svendborg. Jeg er fuldt bevidst om, at hf-søfart er et godt tilbud til de gymnasiefremmede drenge, men vi hjælper dem kun, hvis de rent faktisk får en uddannelse, siger Morten Østergaard. Hvis det lykkes for skolerne at hæve gennemførelsesprocenten, er ministeren ikke afvisende over for at øge optaget af elever på uddannelsen i fremtiden. Det, håber de, bliver en realitet i Marstal. Her er det ikke kun ledelsen, der er irriterede over at skulle afvise 47 elever. Skolens nuværende elever er også ærgerlige på vegne af dem, der får afslag. Jeg synes, det er direkte hul i hovedet ikke at oprette tre klasser, så ere kan få de muligheder, hf-søfart har givet mig. Jeg har faktisk rigtig ondt af dem, der ikke kommer ind, fortæller Kristian Brix, der er 3.-års-elev på skolen, og tilføjer. Jeg valgte hf-søfart, fordi jeg var vildt skoletræt. Det er jeg stadigvæk, og jeg kan godt blive lidt ked af hf, men så holder det mig oppe, at jeg i den næste time skal over på Navigationsskolen og lave noget praktisk. Hfsøfart er rigtig godt for os, der ikke kun gider sidde ned hele tiden. Aase Bitsch Ebbensgaard fra Institut for Filoso, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet fortæller, at de praksisorienterede hfuddannelser giver mere mening for gymnasiefremmede elever, der ofte savner en åbenlys funktion med skolearbejdet. Her kan de se meningen, fordi det, de lærer, kan anvendes lynhurtigt. Så kan det være helt okay at skulle læse noget også, forklarer hun. Jeg er fuldt bevidst om, at hf-søfart er et godt tilbud til de gymnasiefremmede drenge, men vi hjælper dem kun, hvis de rent faktisk får en uddannelse. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) TEKST: SISKEN LAUGESEN 25

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,

Læs mere

Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Matematik B Fysik C 5: Musik B Mediefag C 6: Billedkunst B Design C 7: Spansk

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Innovation og entreprenørskab

Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab Kursus til dig, der underviser på de gymnasiale uddannelser Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 2 Danske unge er kimen til iværksætteri

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Velkommen, OA 16 er i gang.

Velkommen, OA 16 er i gang. Velkommen, OA 16 er i gang. Jeg har glædet mig til denne aften, til at præsentere BG for jer. Med vores størrelse er det lidt som at skulle fortælle om sin familie. Alle 1.g erne kan tage på intro-hyttetur

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE

DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE KREATIVITET, SAMARBEJDE, HANDLEKRAFT DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE Lad dem blive trænet dem i de kompetencer, som også efterspørges i erhvervslivet HVOR MEGET ER DET VÆRD at føle sig godt tilpas

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

Aktuelt om naturgeografi

Aktuelt om naturgeografi Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1

BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1 BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL 8.-10. KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1 INDHOLD 4 Tietgen Handelsgymnasium tilbyder 6 Unge og privatøkonomi 8

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013 AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder Velkommen til BG Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse Læring på mange

Læs mere

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

Åbent Akademi. Page 1 of 5. Nyhedsbrev April 2019

Åbent Akademi. Page 1 of 5. Nyhedsbrev April 2019 Nyhedsbrev April 2019 Åbent Akademi Det er Akademiet for Talentfulde Unge Østs mission at skabe mest mulig talentudvikling for alle. Efter den positive respons på sidste års Åbent Akademi arrangement samt

Læs mere

2

2 1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav

Læs mere

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse Den Geniale iværksætter Få en succesfuld start i raketfart af Toke Kruse Den Geniale iværksætter Af Toke Kruse Bogen er sat med Cocon og Georgia Layout og illustrationer af Morten FC Trykt i Danmark -

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 I dette nyhedsbrev: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Tre NNS-dage i august Videndelingsbanken på www.nynordiskskole.dk Rammerne for anden ansøgningsrunde

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Ordblinde og entreprenørskab

Ordblinde og entreprenørskab Ordblinde og entreprenørskab Gylling Efterskoler d. 20.4.2107 Karin Skjøth Proceskonsulent Innovation & Partnerskaber mellem skoler og lokale aktører Kontakt: 61750740 / kskjoeth@gmail.com / www.karinskjøth.dk

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere