|
|
- Mette Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogene, skolen og læreruddannelsen Jørn Lund Sprog i Norden, 1987, s Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Nabosprogene, skolen og læreruddannelsen Af Jørn Lund Foredrag holdt ved konference om nabosprogsundervisning Sydnorden. Gengivet efter manuskript. Generelt finder jeg det vigtigt omhyggeligt at begrunde en nærmere beskæftigelse med nabosprog, uanset hvor i uddannelsessystemet man befinder sig. Den opgave springer vi ofte let hen over, dels fordi den kan bringe mindelser om den udvandede variant af ungdomsoprørets pædagogik ("lad os først ligesom snakke lidt om, hvad der ligesom motiverer og legitimerer undervisningens indhold i en større samfundsmæssig sammenhæng"), dels fordi vi i højere grad er vant til at analysere kritisk end at motivere konstruktivt. Og så er der det sproglige problem: Ordene står og griner lidt ad os, når vi skal tale om det nordiske fællesskab. Mindelserne om den kritikløse skandinavisme melder sig som en sær fortid, der ikke kan blive aktuel nutid. Lad os alligevel se lidt på, hvilke perspektiver der kan åbne sig, hvis man tager en tørn med det sydnordiske, for nu at blive i konferencens terminologi: At vokse ind i en kultur og blive en del af den er en proces, der kan forløbe helt af sig selv, uden at den enkelte når til erkendelse af den. Man kan være et produkt af en dansk, norsk, svensk, islandsk, færøsk, finsk, en skandinavisk, en nordisk kultur uden at vide det. Bevidstheden om kulturelle forudsætninger og deres betydning kan opstå på mange forskellige måder. Man kan gennem ophold i udlandet på egen hånd erfare, at hvad der er selvfølgeligt et sted, er påfaldende et andet sted, hvad der er normalt hjemme, er afvigende ude osv. En tilsvarende erkendelse kan erhverves på anden og tredje hånd gennem læsning, film og tv, uanset om stoffet er dokumentarisk eller fiktivt - men helt samme dybde giver den slags 83
3 oplevelser sjældent, selv om udbyttet også på dette område som regel svarer til den investerede energi. Børns indlevelse i fremmede kulturer kan være båret af en opslugende interesse, som lærere i orienteringsfagene kan nære og udbygge, hvad enten de samler sig om kulturer højt mod nord eller langt mod syd, eller konfronterer den nutidige vestlige civilisation med tidligere kulturtrin: stenalder, bronzealder osv. Pevinsten er dobbelt: Dels udvider verden sig, det fremmede differentierer sig, dels bliver det velkendte sat i perspektiv: Også det hjemlige har sit særpræg og kunne være anderledes. Det nordiske felt rummer særlige muligheder, fordi man her kan møde livsformer, der er anderledes uden at være fremmede. Værdigrundlaget er i mangt og meget fælles for de nordiske lande, og værdierne fortjener at indgå både som samtalestof og som fundament for undervisningen. Det indebærer ikke nogen nyskandinavisme med indbygget selvforherligelse. Garantien herfor ligger bl.a. i en solid selvkritisk kulturtradition, der i perioder har gjort nordboere til tvivlsomme advokater for "den skandinaviske model", der ofte fremhæves internationalt, ikke mindst i udviklingslande med et nyt og skrøbeligt demokrati. Men skal skolen pege på værdier, der er en indsats værd, kan det være udbytterigt at se på nogle af de nordiske. Det nordiske demokrati hører til de mest stabile i verden. Her tænkes ikke blot på landenes styreform, men på den demokratiske omgangsform mellem mennesker med forskelligt udgangspunkt og forskellig funktion i arbejdslivet. I sammenhæng hermed skal ses en respekt for anderledes tænkende, en udbredt human indstilling over for afvigere, en respekt for menneskelig værdighed også hos dem, der har svært ved at klare sig, eller som sætter sig uden for samfundets normer. Vil man være med til at videreføre den tradition, må man være parat til at gøre den til en realitet i elevernes bevidsthed. Minoriteter, ældre mennesker, syge, handicappede har heller ikke i Norden ideelle vilkår, men fundamentet for en bedre indsats er til stede og fortjener at blive synligt. På tilsvarende måde kan man heller ikke i dag tale om nogen gennemført ligestilling af kønnene, men man må på den anden side karakterisere forholdene som mere jævnbyrdige end de fles- 84
4 te andre steder. Fælles for de nordiske kulturer er statens ret udstrakte indflydelse på samfundslivet, en faktor, der bl.a. sikrer en vidtgående social forsorg og en ret til uddannelse for alle, men som på den anden side kun i begrænset omfang hindrer den enkeltes valgfrihed. Nok kan der i hvert enkelt land være grupper, der finder statens indflydelse for gennemgribende, og andre grupper, der finder fx de økonomiske handlemuligheder for frie, men der er tale om skillelinier, ikke om afgrunde. Partierne til venstre og højre for den nordiske midterlinie når i almindelighed ikke til de yderligtgående standpunkter, der kendes andetstedsfra. Åbenhed over for fremmed indflydelse kendetegner mange af de nordiske lande. Det indebærer ikke kritikløs accept af hvad som helst, men i lykkelige tilfælde mulighed for optagelse af vigtige impulser i kultur- og samfundsliv. Det regnes i Norden for en selvfølge, at skolen giver alle elever lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med mindst et ikke-nordisk sprog. Den historiske baggrund for de beslægtede samfundsmæssige dannelser er ikke vanskelig at finde frem til. Både den ældre og nyere historie viser klare forbindelser mellem landene, konflikter og krige såvel som samarbejde og fællesskab. En nordisk union har eksisteret og har med mellemrum været forsøgt videreført i mere eller mindre gennemgribende form. Politisk, organisatorisk, videnskabeligt og kulturelt er det nordiske samarbejde ikke et postulat, der hentes frem ved særlige lejligheder, men en realitet af stor betydning. Kunstnerisk har der gennem århundreder været livlige forbindelser mellem landene. Ikke alene har Danmark og Norge haft selvfølgelige kontaktflader gennem unionen , unægtelig mest på danske betingelser, men så sent som i slutningen af forrige århundrede var der i realiteten tale om et kulturelt fællesmarked. Strindberg, Ibsen, Bjørnson, Brandes m.fl. indgik ligesom malerne og komponisterne i et kredsløb og var åbne over for impulser både fra Norden og det øvrige Europa. I 30'rne og 40'rne var interessen for øget samarbejde af den særlige art, der opstår under akut pres fra en fælles fjende. Det nordiske fælleskab står og falder ikke med, om eleverne gør sig alle sådanne forbindelser klart, men hvis ingen af dem bliver en del af deres bagage, er mulighederne for en styrkelse 85
5 begrænset. Kulturelle værdier kan af mange elever opleves som postulater, og naturligvis kan en dramatisk nordisk kulturel oprustning kvæle enhver naturlig udvikling. Men ikke så få nordiske berøringsflader er indiskutable: Det nordiske sprogfællesskab gør det muligt ved en beskeden indsats at udvide de litterære valgmuligheder til det tredobbelte, og det gælder både fag- og skønlitterære tekster. Kun få i verdens mange sprogsamfund kan så let opnå så meget. Mange indbyggere bor i en længere eller kortere årrække i andre nordiske lande. Indvandrere kommer meget ofte fra nordiske nabolande. Den internordiske turisme er -intens, reelt har de fleste danskere lejlighed til at knytte forbindelse med andre nordboere. Det nordiske fællesskab er solidt nok og tåler udmærket at blive gået efter i sømmene - hvilket også er en forudsætning for at gøre det bedre! Læreruddannelsen Hovedprincippet må være, at stof fra nabosprogene integreres i det almindelige tekstarbejde, hvilket jo efterhånden indebærer, at det også inddrages i det ualmindelige! Jeg mener hermed, at man gør nabosprogene en bjørnetjeneste, hvis man kun læser dem i forbindelse med litterært tekstarbejde. Digtning kræver netop ofte kendskab til marginalsproglig kompetence, teksternes særlige særpræg, deres sproglige fingeraftryk, deres kunstneriske inspiration fordamper, hvis ordene oversættes til brede nationaisproglige synonymer. Derimod tåler en avisartikel eller en tegneserie meget lettere en hårdhændet, informationsorienteret oversættelse. Men som optakt til denne løbende integration af nabosprogstekster bør et selvstændigt modul orientere om nabosprogene og sprogsamfundene i Norden, om ligheder og forskelle. De lærerstuderendes let vakte interesse for sprogsociologi bør udnyttes. En sprogsociolog kan finde spændende stof i norsk sproghistorie, i færøsk og finsk sprog og sprogrøgt, i sammenligninger af dansk og svensk, i finlandssvenskens stilling før og nu, i islandsk puris- 86
6 me, i et overblik over dialekternes stilling i Norden i det 20. århundrede. Sprog i Norden 1986 rummer -flere afhandlinger, der kan bruges i et sådant arbejde: Det sprogsociologiske klima er spændende at udforske, og der er forskel på, hvordan det anskues de forskellige steder. Skolen Et problem for nabosprogsundervisningen har det overalt været, at modersmålsundervisningen har udvidet sit ansvarsfelt så voldsomt i de senere år. Lærerne har skullet sætte sig ind i så meget nyt stof, at det gammelkendte nabosprogsfelt er blevet yderligere marginaliseret. En saltvandsindsprøjtning er påkrævet. Som antydet kan man med fordel introducere nabo-nordisk stof inden for de nye områder. Hvorfor ikke sammenligne den hjemlige nyhedsdækning med tv~aviser fra nabolandene? Læs Kalle Anka, Donald Duck, Aku Ankka og Anders. And side om side. Læs de små sagprosagenrer: rubrikannoncer, illustrerede reklamer osv. Og prøv igen med små udtaleøvelser i skolen. Formålet skal ikke være at lære eleverne at tale nabosprog selv, men hvis de.har prøvet at gøre sig bekendt med de fremmede lydsystemer, kommer de ikke så let til at fremstå som fordrejninger af noget velkendt, og, vigtigt: høreopfatteisen styrkes. Selv svenske kan lære at forstå talt dansk ved at tage de eksotiske lyde i deres mund. Inddrag nabosprogsstof i staveundervisningen. På fremmedordsfeltet kan det være interessant at se på løsningerne i de andre lande, og elever i 3. klasse kan let nå til en erkendelse af, at sykkel og sjekk ikke er henrivende stavefejl, men en konsekvent norsk praksis. Før og nu Da jeg kom i skole, en almindelig folkeskole i en østjysk købstad, blev der (først i SO'rne) talt meget om det nordiske. Lærerne var begejstrede fortalere for alt nordisk. Det viste sig både i historietimerne, dansktimerne og sangtimerne, men også i geografitimerne. Vi læste Selma Lagerløf, til vi var grønne i hovederne, 87
7 Bjørnsons bondefortællinger terpede vi time efter time - jeg får stadig tårer i øjnene blot ved at tænke på skolemesterens historie - Runeberg og Sven Dufva var nære venner, og de nordiske sange skreg vi os hæse i. En del af os tænkte i det stille: Hvad er der galt med disse norske, svenske og finske medborgere? Noget må der være på færde, ellers skal vi da ikke hele tiden høre om deres fortræffelighi;der. Hvad er lærerne ude på? Og der må være klamt på Færøerne, siden vores lærerinde taler så lidenskabeligt om natur og vejr netop deroppe. - Det måtte være ligesom med negrene, om hvem vi altid med hvasse blikke fik indprentet, at de skam var lige så gode som os andre. Noget galt måtte der være, for i grunden havde vi alle på forhånd en naturlig respekt både for sorte og gule, norske, svenske, finner, islændinge, grønlændere, færinger og samer. Hvorfor skulle de pakkes så overdådigt ind i ord? Den fejl skal vi ikke i vores iver gentage. Det skal netop helst være et naturligt indslag i modersmålsarbejdet og i samfundslivet, at vi inddrager den nære verden omkring os, det nordiske lokalsamfund. Det er godt, der er vigtigt, det åbner ud mod verden uden at være uoverskueligt. 88
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Titel: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde. Henrik Hagemann. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde Henrik Hagemann Sprog i Norden, 1994, s. 109-114 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereNORDISK SOMMERSKOLE august 2019
NORDISK SOMMERSKOLE 9. 23. august 2019 Kunne du tænke dig at komme på Nordisk Sommerskole? Her får du mulighed for at møde andre lærerstuderende fra Norden og få kompetencer til at undervise i og med nabosprog.
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereDansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN
Tema Fra data til beslutninger Årgang 14 nr. 26 / 2019 Titel Forfattere Sidetal Udgivet af URL Fra data til beslutninger hvordan får vi en bredere forståelse af universitetsuddannelsernes værdi og betydning?
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereHELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen
1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Bro over dansk-finsk sprogkløft? Poul Lindegård Hjorth Sprog i Norden, 1975, s. 67-75 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereUndervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16
Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereÅrsplan for gruppe 3 2013-14
Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereI dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.
Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereHistorie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Læs mereNordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.
Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C Kirsten
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereÅrsplan 9. årgang 2012/ 2013
Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede
Læs mereTorben Voss. Dansk Politisk Manifest
Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereFilmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven
Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til
Læs mereKina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse
Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mere1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereSprog i Norden. Titel: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri. Henning Spang-Hanssen.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri Henning Spang-Hanssen Sprog i Norden, 1972, s. 73-78 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereÅrsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:
Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereBORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011
BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Tysk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mere