Søbygård ApS ejer ejendommen og ansøger om udvidelse af slagtesvineproduktionen i eksisterende og ny stald på Johan Rantzaus Vej 7, 5610 Assens.

Transkript

1 Søbygård ApS Johan Rantzaus Vej Assens Søbygård ApS ejer ejendommen og ansøger om udvidelse af slagtesvineproduktionen i eksisterende og ny stald på Johan Rantzaus Vej 7, 5610 Assens. Nudrift: slagtesvin ( kg), 153,85 DE. Ansøgt: slagtesvin ( kg), 411,37 DE. Skema i husdyrgodkendelse.dk Konsulent: Lykke Pilegaard Ansøgning sendt: 3. juli 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrundsoplysninger Kort beskrivelse Ikke-teknisk resumé Lokalisering, ressourcer og management Kumulation Lokalisering og landskab Generelle afstandskrav Landskabelige hensyn Energi Energibesparende foranstaltninger Vand Vandbesparende foranstaltninger Døde dyr Fast affald Olie- og kemikalieaffald Management Egenkontrol Ejendommens generelle miljøoplysninger CVR- / CHR-nummer Spildevand Spildevandsmængde Spildevand ledt til gyllebeholder Spildevandsafledning Transport Risici Redegørelse for mulige uheld Minimering af risiko for uheld Minimering af gene ved uheld Støjkilder Beskrivelse af støjkilder Driftsperiode for støjkilder Tiltag mod støjkilder Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Fluegener Rottebekæmpelse Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr S I D E

3 3.7.2 Oplag af olie og kemikalier Ensilage- og foderopbevaring Lysforhold Ophør Egenskaber for staldafsnit Bedste tilgængelige staldteknologi Rengøring og desinficering Bedst tilgængelige foderteknologi Overbrusning af svinestalde Opbevaringskapacitet Opbevaring af husdyrgødning Bedste tilgængelige opbevaringsteknik Øvrige oplysninger om opbevaringslageret Produktion af husdyrgødning S I D E

4 1.1 Kort beskrivelse 1. Baggrundsoplysninger Søbygård ApS, Johan Rantzaus Vej 7, 5610 Assens, ejer ejendommen og ansøger om udvidelse af slagtesvineproduktionen i eksisterende og ny stald på Johan Rantzaus Vej 7, 5610 Assens. Nudrift: slagtesvin ( kg), 153,85 DE. Ansøgt: slagtesvin ( kg), 411,37 DE, i eksisterende og ny stald. 1.2 Ikke-teknisk resumé Ansøger Søbygård ApS, Johan Rantzaus Vej 7, 5610 Assens, ejer ejendommen og ansøger om udvidelse af slagtesvineproduktionen i eksisterende og ny stald på Johan Rantzaus Vej 7, 5610 Assens. CVR-nr: CHR-nr: Dyrehold Nudrift: slagtesvin ( kg), 153,85 DE. Ansøgt: slagtesvin ( kg), 411,37 DE, i eksisterende og ny stald. Ind- og afgangsvægten kan variere, men den samlede produktion vil ikke overstige 411,37 DE. Udover svineproduktionen er der to heste på ejendommen, som ikke er indregnet i husdyrgodkendelse.dk. Se anlægstegningen, hvor de er opstaldet i den ene bygning, derudover går de på græs arealer omkring ejendommen. Bygninger 6 m syd for og parallelt med eksisterende ansøges der om, at bygge ny stald på ca m x m, der svarer til et areal på ca til m 2. Den nye stald bliver ca. 6 m høj, med en taghældning på ca. 15 grader. Den opføres i lyse betonelementer og røde gavle i kip, som eksisterende bygninger. Samt tag af mørk eternit. De to eksisterende gyllebeholdere overdækkes med traditionel teltoverdækning. Lugt Naboer Johan Rantzaus Vej 9 og 9a er sammatrikuleret med Johan Rantzaus Vej 7. Byzone: Turup Samlet bebyggelse: Johan Rantzaus Vej 17 Enkelt bolig: Johan Rantzaus Vej 17 Ingen kumulation med andre husdyrbrug i forhold til lugt. Som lugtreducerende tiltag er der anvendt hyppig udslusning af gylle, som ifølge Miljøstyrelsens Teknologiliste har en lugtreducerende effekt på 20 %. Bemærk at teknologien er kun sat til S I D E

5 driftstimer pr. år, hvilket betyder, at ansøger har to uger om året, hvor han ikke behøver udslusning af gylle hver uge. Det resulterer i en samlet lugtreduktion på 19 %. BAT - Ammoniak BAT er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, fra maj Korrektion for vægtintervallet kg i forhold til BAT-værdier på kg: ((115-31) x (13, ,1731 x ( )) / ((107-32) x (13, ,1731 x ( ))) = 1,156 Eksisterende stald slagtesvin på drænet gulv i eksisterende stald x 0,40 kg N/gris x 1,156 = 2.774,40 kg N/år Ny stald Emissionsgrænseværdi: 0,30 (((0,30 0,21)/( )) x (235,07 210)) = 0,296 kg N/gris slagtesvin x 0,296 kg N/gris x 1,156 = 2.737,41 kg N/år Samlet BAT-niveau mht. ammoniak 5.511,81 kg N/år For at overholde BAT-niveauet er de to eksisterende gyllebeholdere overdækket i ansøgt. Samt foderkorrektion på 2,77 FE/kg tilvækst og 143,9 g råprotein/fe, sammen med et vægtinterval på kg. Det resulterer i 2,871 kg N ab dyr pr. gris og fra den samlede produktion på slagtesvin er det kg N ab dyr. Det resulterer i en samlet ammoniakemission på kg N/år ved 100 % opbevaring på ejendommen og BAT er overholdt. Den samlede ammoniakemission fra ejendommen er reelt kun kg N/år ved 69 % opbevaringskapacitet på ejendommen, svarende til en merdeposition på kg N/år. Ammoniakreduktionskravet er med ovenstående tiltag overholdt med 145,37 kg N/år. Natur Der er ikke fundet noget kategori 1- og 2-natur i nærheden af ejendommen, derfor er der kun udpeget kategori 3-natur i ansøgningen. 4 S I D E

6 BAT-P Miljøstyrelsens nye vejledende BAT-krav tilpasset ny dyreenhedsberegning: 22,3 kg P ab lager/de x 411,37 DE = kg P ab lager I ansøgningen er der kg P ab lager, dermed er BAT overholdt. Gødning På ejendommen er der i ansøgt 7 måneders opbevaringskapacitet. Inklusiv opbevaringskapaciteten på Johan Rantzaus Vej 3 er der 10 måneders opbevaringskapacitet. Alt gylle fra ejendommen afsættes til Driftsselskabet Hestehavegård A/S, Krengerupvej 92, 5690 Tommerup, hertil indsendes 16-arealgodkendelse. Bilag Ansøgningsskema i husdyrgodkendelse.dk Anlægstegning. 5 S I D E

7 2.1 Kumulation 2. Lokalisering, ressourcer og management Der er ingen andre husdyrbrug med over 75 DE, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller ved enkelt bolig. Afstanden er målt i en afstand af 300 meter fra byzone og samlet bebyggelse, samt indenfor 100 meter fra enkelt bolig. 2.2 Lokalisering og landskab Se vedlagte bilag for anlægstegning. Den nærværende ansøgte udvidelse af svinestalden bygger videre på den eksisterende bygningsmasse. 6 m syd for og parallelt med eksisterende ansøges der om, at bygge ny stald på ca m x m, der svarer til et areal på ca til m 2. Den nye stald bliver ca. 6 m høj, med en taghældning på ca. 15 grader. Den opføres i lyse betonelementer og røde gavle i kip, som eksisterende bygninger. Samt tag af mørk eternit. De to eksisterende gyllebeholdere overdækkes med traditionel teltoverdækning. 2.3 Generelle afstandskrav Afstande fra den nye stald/forlængelse til: Ikke-almene vandforsyningsanlæg: > 25 m Almene vandforsyningsanlæg: > 50 m Vandløb herunder dræn og søer: > 15 m Offentlig vej og privat fællesvej: > 15 m Levnedsmiddelvirksomhed: > 25 m Beboelse på samme ejendom: > 15 m Naboskel: > 30 m Nabobeboelse: > 50 m De generelle afstandskrav er overholdt for opførelse af den nye stald. 6 S I D E

8 2.4 Landskabelige hensyn Fortidsmindebeskyttelseslinje: 650 m NV Sø- og åbeskyttelseslinje: 380 m NØ Skovbyggelinje: > m Kirkebyggelinje: > m Beskyttede sten- og jorddiger: 60 m N Fredede områder: > m Beskyttede naturarealer ( 3): Sø 150 m SØ Mose 380 m N Eng 380 m NØ Overdrev 510 m NØ Det ansøgte synes samlet at harmonere med de landskabelige hensyn. 2.5 Energi Ejendommen opvarmes med halmfyr. Energiforbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Halm 200 baller á 550 kg 230 baller Der er regnet tilnærmelsesvist med en proportional opskrivning af forbruget ud fra normtallet på 11 kwh pr. slagtesvin (Håndbog for Svinehold, 2007, side 117). Privat forbrug af el indgår i det totale el-forbrug. Halmforbruget er også inklusiv forbrug til stuehus, udlejningsboliger og korntørring. Korntørring udgør en stor andel af elforbruget i nudrift og ansøgt. 2.6 Energibesparende foranstaltninger De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med ventilation, foderblanding, belysning og korntørring. Ved dagligt tilsyn i staldene sikres det, at de elektriske installationer fungerer optimalt. Ventilation: Efter hvert hold slagtesvin vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar, herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. I staldene er der installeret undertryksventilation, som er mere energibesparende end fx. ligetryksventilation. 7 S I D E

9 Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperatur i staldene og el-forbruget. Der vil være køling i alle stalde med følgende lavere ventilationsbehov. Derudover reduceres støv og klimaet forbedres generelt. Lys: Lys i staldene tænder og slukker automatisk. Der er ikke lys i staldene om natten. 2.7 Vand Nudrift Ansøgt Vandforbrug: m m 3 Der er regnet tilnærmelsesvist med en proportional opskrivning af forbruget gennem udvidelse af dyreholdet. Det forventes at vandforbruget stiger yderligere i eksisterende stalde, fordi der skiftes til vådfoder. Vandforbruget er uden beboelse, men inklusiv forbrug til sprøjtning af nærliggende arealer, samt evt. vask af maskiner, men det foregår primært på ejendommen Krengerupvej 92, hvor markdriften har base. Normtal for vandforbrug: Drikkevand, m 3 /år Vandspild, m 3 /år Rengøringsvand, m 3 /år I alt, m 3 /år Nudrift Ansøgt Kilde: Håndbog for Svinehold, 2007 (side 88 og 89). 2.8 Vandbesparende foranstaltninger Ved dagligt tilsyn vil der blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. I alle stierne er der drikkekopper, som er mere vandbesparende end drikkenipler. De drikkenipler der er, de sidder i bunden af foderautomater, dermed er der intet vandspild. Forbruget opgøres og registreres årligt. Det synes ikke muligt at foretage yderligere vandbesparende foranstaltninger, da det ikke vurderes at der forbruges mere end nødvendigt. 2.9 Døde dyr Se oversigtskort for placering af døde dyr. Døde dyr afhentes af DAKA på opbevaringspladsen bag maskinhuset. 8 S I D E

10 De opbevares hygiejnisk på spalter overdækket af kadaverkappe Fast affald Der er begrænset mængde brændbart affald (plastic, sække o. lign.). Det opsamles i container på Krengerupvej 92 og bortskaffes via en affaldsordning med vognmand. Vognmanden afhenter f.eks. også lysstofrør og spraydåser på Krengerupvej 92. Andet landbrugsaffald afleveres til kommunal genbrugsplads eller jernhandler Olie- og kemikalieaffald Spildolie håndteres på krengerupvej 92. Tom emballage fra pesticider håndteres efter anvisningerne på etiket, og tages med retur til Krengerupvej 92, hvor pesticider opbevares. Der håndteres begrænset mængde veterinære lægemidler (EAK-Kode ) efter aftale med dyrlæge. De opbevares forsvarligt i stald, og der indkøbes ikke mere end der er behov for. Evt. affald afleveres til vognmand eller kommunal genbrugsplads Management Fordampning af ammoniak fra gyllebeholder forhindres ved at etablere fast overdækning. Beredskabsplan i forbindelse med ulykkeshændelser eller andre utilsigtede miljøskadelig udslip fremsendes, når den nye stald er taget i brug. Vedr. forbrug af vand og energi er det beskrevet ovenfor Egenkontrol Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige registreringer, produktionsopgørelser og driftsregnskab. Ansøger er med i egenkontrolprogrammet DANISH Produktstandard. Egenkontrolprogram sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter især dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, og sporbarhed i primærproduktionen. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 9 S I D E

11 3. Ejendommens generelle miljøoplysninger 3.1 CVR- / CHR-nummer Ejendomsnr.: CVR-nr.: CVR/P-nr.: CHR-nr.: Spildevand Spildevandsmængde Alt rengøringsvand opsamles i gyllekanaler og er indregnet i efterfølgende opbevaringskapacitetsberegninger pkt Ejendommen er tilsluttet offentlig kloakering. Og sanitært spildevand fra forrum ledes til offentlig kloak. Vand fra tagflader ledes bort via rørledning og dræn til Søby Sø. Det er etableret i forbindelse med kloakering i Spildevand ledt til gyllebeholder Se ovenstående Spildevandsafledning Se ovenstående. 10 S I D E

12 3.3 Transport Oversigt over kørsler til og fra Johan Rantzaus Vej 7: Transporttype Antal læs pr. år Periode Nudrift Ansøgt Tidspunkt Hyppighed: Traktor: Slagtesvin ind Hver uge Korn, raps og græs Hele døgnet I høst Foder til nr Halm Primært høst Hele året Gylle Hele dagen Forår og efterår Lastbil: Foder og mineraler Hver måned Slagtesvin ud Hver uge Døde dyr Ugentligt Raps og græs Få dage I alt Traktortransporter Korn, raps og græsfrø: I nudrift fyldes siloen på t og 300 t korn i plantørreri, her er også indregnet korn til naboejendommen Johan Rantzaus Vej 3 (kun i nudrift). I ansøgt skal der køres tons korn ind på ejendommen, hvor det ekstra ligger på plantørreri. Ca. 400 t raps og ca. 70 t græsfrø tørres på ejendommens plantørreri, det er uændret i ansøgt. Halm: Laden fyldes op med ca. 570 baller i høst, om vinteren flyttes der halm til de øvrige ejendomme, hvor der ikke er så stor kapacitet. I ansøgt bliver der færre halmtransporter, fordi der lige knap køres så meget væk fra ejendommen igen, fordi forbruget stiger på ejendommen. Gylle: Flyttes med traktor, 25 t/læs. I nudrift opbevares der t gylle fra øvrige ejendomme, det vil ikke ske i ansøgt. Det vil sige 120 transporter ekstra i nudrift. Ca m 3 gylle fra ejendommen udbringes også i nudrift. I ansøgt udbringes og flyttes der i alt ca m 3 gylle. Transporter med gylle til opbevaring på anden ejendom forventes at ske på hverdage. Der er ingen beboelsesejendomme på ruten til Johan Rantzaus Vej 3. Lastbiltransporter Flere af transporter vil være uændret med det ansøgte, da lastbiltransporterne afstemmes kapacitetsmæssigt. Foder og mineraler: 9 tons mineraler leveres i dag for hver 2,5 måned, det bliver i ansøgt ca. hver måned. Soja leveres i dag hver 2. måned, det bliver fremover hver måned. Raps og græs: Afhentes med lastbil med ca. 30 t/læs. Uændret mængde i ansøgt. Sugeren støjer, når kornet læsses, derfor sker det i dagtimerne. Samlet redegørelse for transporter Samlet set vil der blive ca. 103 transporter flere pr. år svarende til ca. 15 % flere i forhold til antal transporter ved nuværende produktion. Dette kan sammenholdes med, at udvidelsen målt i dyreenheder er ca. 167 %. I forbindelse med såvel interne som eksterne transporter vurderes det ansøgte ikke at forårsage en generende støjbelastning for naboer. 11 S I D E

13 3.4 Risici Redegørelse for mulige uheld Lækage på gyllesystem: - Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes. - Kommune orienteres. Gylle suges fra gylletank op i gyllevogn. Derved elimineres risikoen for gylleudslip, da man undgår elpumper som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Ventilationsstop: - Ventilationsanlæg genstartes - Ved fortsat problemer kontaktes ventilationsfirma kontaktes Der er etableret alarmanlæg for temperatur- og elsvigt på samtlige staldafsnit Minimering af risiko for uheld Eksisterende gyllebeholdere er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol. Gyllebeholderne er uden fastmonterede pumper, der ved tekniske fejl eller sabotage kan forårsage gylleudslip til miljøet Minimering af gene ved uheld Se ovenstående 3.5 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved afhentning af raps og græsfrø, korntørring, og gylleomrøring, samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning og ind- og udlevering af grise. Når raps og græsfrø afhentes med lastbil suges det ud, hvilket støjer lidt. Derfor tilpasses det også til dagtimerne. Alle svinestalde har mekanisk frekvensstyret ventilation med et moderat støjniveau - især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Der kan lejlighedsvis forekomme støj fra af- og pålæsning af grise. Dertil kommer kortvarig støj fra kørsel med vare- og lastbiler samt traktorkørsel m.v. til og fra bedriften. Samt gyllekørsel. De dage, hvor gylletankene tømmes kan der forekomme støj fra traktordrevet gylleomrøring i 5 timer i dagtimerne Driftsperiode for støjkilder Se ovenstående Tiltag mod støjkilder Beplantning og bygninger skærmer for støjen. 12 S I D E

14 3.6 Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges gennem daglig oprydning af foderrester m.m Fluegener Staldfluer bekæmpes efter behov Rottebekæmpelse Rundt om anlægget er der opstillet rottekasser med gift. Kasserne tilses regelmæssigt af privat firma. 3.7 Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Marksprøjte fyldes på befæstet plads foran siloen, når der sprøjtes på arealer omkring ejendommen. Planteværnsmidler opbevares på Krengerupvej 92, hvor affald også håndteres Oplag af olie og kemikalier Olie håndteres i værkstede på Krengerupvej Ensilage- og foderopbevaring Se oversigtskort for placering af halm og kornoplag i lader. Samt silo til t korn. Foder blandes i lukket rum i eksisterende svinestald. F.eks. soja aflæses på påslag og mineraler blæses ind, men intet giver støvgener hos naboer. Halm til halmfyr opbevares i halmlade. 3.9 Lysforhold Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af hensyn til mandskabstrafik til stald. Der er ingen lys i staldene om natten Ophør Ved ophør af produktionen vil stalde blive tømt og rengjort. 13 S I D E

15 4. Egenskaber for staldafsnit 4.1 Bedste tilgængelige staldteknologi BAT er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, fra maj Korrektion for vægtintervallet kg i forhold til BAT-værdier på kg: ((115-31) x (13, ,1731 x ( )) / ((107-32) x (13, ,1731 x ( ))) = 1,156 Eksisterende stald slagtesvin på drænet gulv i eksisterende stald x 0,40 kg N/gris x 1,156 = kg N/år Ny stald Emissionsgrænseværdi: 0,30 (((0,30 0,21)/( )) x (235,07 210)) = 0,296 kg N/gris slagtesvin x 0,296 kg N/gris x 1,156 = kg N/år Samlet BAT-niveau mht. ammoniak kg N/år For at overholde BAT-niveauet er de to eksisterende gyllebeholdere overdækket i ansøgt. Samt foderkorrektion på 2,77 FE/kg tilvækst og 143,9 g råprotein/fe, sammen med et vægtinterval på kg. Det resulterer i 2,871 kg N ab dyr pr. gris og fra den samlede produktion på slagtesvin er det kg N ab dyr. Det resulterer i en samlet ammoniakemission på kg N/år ved 100 % opbevaring på ejendommen og BAT er overholdt. Den samlede ammoniakemission fra ejendommen er reelt kun kg N/år ved 69 % opbevaringskapacitet på ejendommen, svarende til en merdeposition på kg N/år. Ammoniakreduktionskravet er med ovenstående tiltag overholdt med 145,37 kg N/år. 4.2 Rengøring og desinficering Stalden iblødsættes, højtryksrenses og udtørres når der er plads til det mellem to hold grise. 4.3 Bedst tilgængelige foderteknologi Foderkorrektion jf. ovenstående pkt Der blandes foder, som tilgodeser såvel miljøbelastningen som hensynet til dyrenes fysiologiske behov. Miljøstyrelsens nye vejledende BAT-krav tilpasset ny dyreenhedsberegning: 22,3 kg P ab lager/de x 411,37 DE = kg P ab lager I ansøgningen er der kg P ab lager, dermed er BAT overholdt. 4.4 Overbrusning af svinestalde Staldene overholder krav om lovpligtige overbrusningsanlæg. 14 S I D E

16 5. Opbevaringskapacitet 5.1 Opbevaring af husdyrgødning Eksisterende gyllebeholdere af betonelementer på hhv m 3 og m 3 er fra hhv og 1997 er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol Bedste tilgængelige opbevaringsteknik. Der etableres fast overdækning på de to eksisterende gyllebeholdere, hvilket er at betegne som bedst tilgængelige opbevaringsteknik. Ammoniakfordampningen fra gylletanken halveres derved i forhold til naturligt flydelag jf. bilag 3 til vejledning om miljøgodkendelse. 5.2 Øvrige oplysninger om opbevaringslageret Produktion af husdyrgødning. Jf. Landbrugets Byggeblad kan følgende mængder af husdyrgødning beregnes for det ansøgte: Gylle: slagtesvin ( kg) m 3 Befæstet areal og vaskevand 20 m 3 Fradrag for overdækning -450 m 3 I alt m 3 I alt opsamles ca m 3 gylle. Tilstrækkelig opbevaringskapacitet (9 måneder) er ca m 3. Der er opbevaringskapacitet til m 3 svarende til 7,2 måneder på ejendommen. Der haves følgende opbevaringsanlæg i ansøgt: Gyllebeholder 1: m 3 31 % Gyllebeholder 2: m 3 38 % Johan Rantzaus Vej 3: m 3 31 % I alt m % Der er således tilstrækkelig opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning, svarende til 10 måneder. Det nuværende husdyrhold producerer ca m 3 gylle inkl. tilløb fra befæstet arealer, samt m 3 fra øvrige ejendomme, hvor gyllen køres ud på arealer i nærheden af ejendommen. Hertil er der 12 måneders opbevaringskapacitet i ejendommens samlede kapacitet på m 3 gyllebeholdere. Herudover kommer der både i nudrift og ansøgt lidt halmaske fra fyret og dybstrøelse fra de to heste i gyllebeholderne. 15 S I D E