I/S Lundegaard, Mosemarksvej 5, 5631 Ebberup, ansøger om udvidelse af svineproduktionen på Kirkevej 16, 5683 Haarby, i eksisterende stalde.

Transkript

1 12-miljøansøgning på Kirkevej 16, 5683 Haarby I/S Lundegaard, Mosemarksvej 5, 5631 Ebberup, ansøger om udvidelse af svineproduktionen på Kirkevej 16, 5683 Haarby, i eksisterende stalde slagtesvin ( kg) i eksisterende stalde, i alt 274,36 DE. Skema nr i husdyrgodkendelse.dk Konsulent: Lykke Pilegaard Ansøgning sendt: 17. april 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrundsoplysninger Kort beskrivelse Ikke-teknisk resumé Lokalisering, ressourcer og management Kumulation Lokalisering og landskab Generelle afstandskrav Landskabelige hensyn Energi Energibesparende foranstaltninger Vand Vandbesparende foranstaltninger Døde dyr Fast affald Olie- og kemikalieaffald Management Egenkontrol Ejendommens generelle miljøoplysninger CVR- / CHR-nummer Spildevand Spildevandsmængde Spildevand ledt til gyllebeholder Spildevandsafledning Transport Risici Redegørelse for mulige uheld Minimering af risiko for uheld Minimering af gene ved uheld Støjkilder Beskrivelse af støjkilder Driftsperiode for støjkilder Tiltag mod støjkilder Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Fluegener Rottebekæmpelse Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr S I D E

3 3.7.2 Oplag af olie og kemikalier Ensilage- og foderopbevaring Lysforhold Ophør Egenskaber for staldafsnit Bedste tilgængelige staldteknologi Rengøring og desinficering Bedst tilgængelige foderteknologi Overbrusning af svinestalde Opbevaringskapacitet Opbevaring af husdyrgødning Bedste tilgængelige opbevaringsteknik Øvrige oplysninger om opbevaringslageret Produktion af husdyrgødning S I D E

4 1.1 Kort beskrivelse 1. Baggrundsoplysninger I/S Lundegaard, Mosemarksvej 5, 5631 Ebberup, ansøger om udvidelse af slagtesvineproduktionen på Kirkevej 16, 5683 Haarby. Nuværende tilladelse på Kirkevej 16 er en 19f Fulde stalde tilladelse fra til slagtesvin ( kg), 228 DE efter gældende dyreenhedsberegning 2014/15. I denne ansøgning efter 12 er nudrift det tilladte dyrehold 1. januar 2007, hvilket var en Kap. 5- godkedelse fra 16. august 2004, til slagtesvin ( kg), 205,39 DE efter gældende dyreenhedsberegning 2014/15. Ansøgt dyrehold er slagtesvin ( kg), 274,36 DE, på drænet gulv i eksisterende stalde. Der ønskes fleksibilitet i ind- og afgangsvægt, indenfor det ansøgte antal dyreenheder og kg dyr på stald. Udvidelsen sker i eksisterende stalde uden ændringer og der bygges ikke noget nyt. Lugt reduceres ved hyppig udslusning af gylle ugentligt. 1.2 Ikke-teknisk resumé Ansøger I/S Lundegaard, Mosemarksvej 5, 5631 Ebberup, ansøger om udvidelse af slagtesvineproduktionen på Kirkevej 16, 5683 Haarby. Ejendommen Kirkevej 16, 5683 Haarby, er ejet af far og søn, Christian Lundegaard og Niels Lundegaard Helleskov. Dyrehold Nuværende tilladelse på Kirkevej 16 er en 19f Fulde stalde tilladelse fra til slagtesvin ( kg), 228 DE efter gældende dyreenhedsberegning 2014/15. I denne ansøgning efter 12 er nudrift det tilladt dyrehold 1. januar 2007, hvilket var en Kap. 5- godkedelse fra 16. august 2004, til slagtesvin ( kg), 205,39 DE efter gældende dyreenhedsberegning 2014/15. Ansøgt dyrehold er slagtesvin ( kg), 274,36 DE, på drænet gulv i eksisterende stalde. Der ønskes fleksibilitet i ind- og afgangsvægt, forudsat det ansøgte antal dyreenheder og kg dyr på stald overholdes. Udvidelsen sker i eksisterende stalde uden ændringer og der bygges ikke noget nyt. Lugt reduceres ved hyppig udslusning af gylle ugentligt. Gødning Jf. Landbrugets Byggeblad , revideret kan følgende mængder af husdyrgødning beregnes for det ansøgte: Gylle: slagtesvin x 0,51 m 3 /dyr x 1,01 = m 3 3 S I D E

5 I alt opsamles ca m 3. Tilstrækkelig opbevaringskapacitet (9 måneder) = ca m 3. Der er opbevaringskapacitet til m 3 svarende til 12 måneder. Her i er der ikke indregnet sparret overfladevand på den beholder der er overdækket. Der er således tilstrækkelig opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning. Lugt Byzone: Snave, Kommuneplanramme 4.1.R.1. Fremtidig byzone. Samlet bebyggelse: Kirkevej 21 Enkelt bolig: Høedvej 27 Der er ikke fundet kumulation med andre husdyrbrug over 75 DE. Hyppig gylleudslusning som lugtreducerende teknologi fremgår af Miljøstyrelsens teknologiliste med en lugtreducerende effekt på 20 %, ved slagtesvin på drænet gulv, når der udsluses gylle ugentligt. Hvilket ansøger vil praktisere i ansøgt for at reducere lugt. BAT Miljøstyrelsens vejledende BAT-niveau er opfyldt i ansøgningen. Ammoniak Eksisterende stalde med drænet gulv: slagtesvin x 0,40 kg N/gris ( kg) = kg N/år. I ansøgningen er ammoniakemissionen 4154,60 kg N/år, dermed er BAT overholdt ved hjælp af foderkorrektion. Fosfor Drænet gulv: 274,36 DE slagtesvin x 22,3 kg P ab lager/de = 6.118,23 kg P ab lager. I ansøgningen er der kg P ab lager, dermed er BAT på fosfor overholdt ved hjælp af foderkorrektion. Foderkorrektion For at overholde ovenstående BAT-niveauer på ammoniak og fosfor er der foretaget foderkorrektion hos slagtesvinene. Korrektionen resulterer i kg N ab dyr og kg P ab dyr. De enkelte parametre i ligningerne er ikke bindende så længe samlet kg N og P ab dyr er overholdt. Kg N ab dyr pr. slagtesvin = (( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g råprotein pr FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst) = ((107 32) x 2,78 FEsv pr. kg tilvækst x 147,2 g råprotein pr FEsv/6250) ((107 32) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst) = 2,691 kg N ab dyr pr. slagtesvin Samlet produktion: 2,691 kg N ab dyr pr. slagtesvin x slagtesvin = kg N ab dyr. Kg P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr kg tilvækst x g fosfor pr FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = ((107 32) x 2,78 FEsv pr kg tilvækst x 4,72 g fosfor pr FEsv/1000) ((107 32) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = 0,572 kg P ab dyr pr. slagtesvin Samlet produktion: 0,572 kg P ab dyr pr. slagtesvin x slagtesvin = kg P ab dyr. Ammoniak Ammoniakreduktionskravet er opfyldt med 9,3 kg N/år. Natur I ansøgningen er der udpeget de to nærmeste naturpunkter, hhv. en 3-mose øst for ejendommen og en potentiel ammoniakfølsom skov nordvest for ejendommen. Der er ikke taget stilling til om skoven er ammoniakfølsom eller ej, eftersom begge naturpunkter får en merdeposition på mindre end 1,0 kg N/ha. 4 S I D E

6 Arealer Arealerne er miljøgodkendt til 1,4 DE/ha i forbindelse med seneste 12-miljøgodkendelse på Mosemarksvej 5, 5631 Ebberup, meddelt den 10. oktober 2012 og udnyttet. Bilag Ansøgningsskema i husdyrgodkendelse.dk Anlægstegning. 5 S I D E

7 2.1 Kumulation 2. Lokalisering, ressourcer og management Der er ingen andre husdyrbrug med over 75 DE, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller ved enkelt bolig. Afstanden er målt i en afstand af 300 meter fra byzone og samlet bebyggelse, samt indenfor 100 meter fra enkelt bolig. 2.2 Lokalisering og landskab Se vedlagte bilag for anlægstegning. Der bygges ikke noget nyt i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, som sker i eksisterende stald. 2.3 Generelle afstandskrav Der bygges ikke noget nyt i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, som sker i eksisterende stald. 2.4 Landskabelige hensyn Der bygges ikke noget nyt i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, som sker i eksisterende stald. 2.5 Energi Nuværende energiforbrug er baseret på 19f Fulde stalde tilladelsen til slagtesvin ( kg), 228 DE efter gældende dyreenhedsberegning 2014/15. Elforbruget i ansøgt er beregnet ud fra proportional opskrivning i forhold til antallet af dyreenheder, som i ansøgt er 274 DE. Energiforbrug Før Efter El kwh kwh Olie liter liter Normtal for energiforbrug i nudrift og ansøgt er følgende for selve dyreholdet. Nudrift: slagtesvin x 11 kwh/slagtesvin = kwh Ansøgt: slagtesvin x 11 kwh/slagtesvin = kwh Kilde: Håndbog for Svinehold, 2007, side 117. Herudover kommer energiforbruget til korntørring i høst og foderblanding på ejendommen hele året. Stalden opvarmes med oliefyr i nudrift og ansøgt, hvilket forventes at være uændret. 6 S I D E

8 2.6 Energibesparende foranstaltninger De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med ventilation, belysning, foderblanding og korntørring om sommeren. Ved dagligt tilsyn i staldene sikres det, at de elektriske installationer fungerer optimalt. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperatur i staldene og el-forbruget. Da stalden blev bygget blev der monteret de mest energivenlige ventilatorer. Montør efterser og justerer oliefyret en gang årligt med henblik på at få den mest effektive og mindst forurenende forbrænding af olien. Energiforbruget opgøres og registreres årligt. 2.7 Vand Nuværende vandforbrug er baseret på 19f Fulde stalde tilladelsen til slagtesvin ( kg), 228 DE efter gældende dyreenhedsberegning 2014/15. Vandforbruget i ansøgt er beregnet ud fra proportional opskrivning i forhold til antallet af dyreenheder, som i ansøgt er 274 DE. Før Efter Vandforbrug: m m 3 I dag anvendes der valle til vådfoder, hvis det en dag skiftes ud med vand stiger vandforbruget tilsvarende. Valle er samtidigt med til at sænke vandforbruget, eftersom det erstatter en andel af drikkevandet. Valleforbruget er i nudrift på ca m 3. i ansøgt forventes det at stige til m 3. Der er stort set ikke noget vandspild på ejendommen, hvilket er med til at sænke vandforbruget. Normtal for vandforbrug pr. dyr: Drikkevand [m 3 /år] Vandspild [m 3 /år] Rengøringsvand [m 3 /år] Slagtesvin 0,91 0,07 0,02 Kilde: Håndbog for Svinehold, 2007 (side 88 og 89). Det samlede normtal for vandforbrug er følgende: Nudrift: slagtesvin x 1 m 3 /slagtesvin = m 3 Ansøgt: slagtesvin x 1 m 3 /slagtesvin = m 3 I nudrift er det aktuelle vandforbrug lavere end normtal, det må derfor forventes, at der ikke bruges mere vand end nødvendigt, samt der er fokus på vandbesparende tiltag. 2.8 Vandbesparende foranstaltninger Ved dagligt tilsyn vil der blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Vandbesparelse opnås blandt andet ved drikkenipler som sidder over fodertruget. 7 S I D E

9 Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Vandforbruget opgøres og registreres årligt. 2.9 Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA. Se anlægstegning for placering af døde dyr. De opbevares hygiejnisk på spalter overdækket af kadaverkappe Fast affald Der er begrænset mængder affald fra stalden. Mineraler leveres i silo, hvormed der ikke er nogen sække. Den lille mængde affald der er fra produktionen tages med til container på Mosemarksvej 5, Ebberup, hvor den øvrige produktion er og bortskaffes via en affaldsordning med vognmand Olie- og kemikalieaffald Spildolie og kemikalier håndteres ikke på ejendommen. Der håndteres begrænset mængde veterinære lægemidler (EAK-Kode ) efter aftale med dyrlæge. De opbevares forsvarligt i stald, og der indkøbes ikke mere end der er behov for. Evt. affald afleveres til vognmand eller kommunal genbrugsplads Management Fordampning af ammoniak fra gyllebeholdere forhindres ved hhv. flydelag og fast overdækning. Vedr. forbrug af vand og energi er det beskrevet ovenfor Egenkontrol Bedriftens egenkontrol består primært af de lovpligtige registreringer, produktionsopgørelser og driftsregnskab. Ansøger er med i egenkontrolprogrammet DANISH Produktstandard. Egenkontrolprogram sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter især dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, og sporbarhed i primærproduktionen. Derudover er produktionen godkendt til Englandsgrise. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 8 S I D E

10 3. Ejendommens generelle miljøoplysninger 3.1 CVR- / CHR-nummer Ejendomsnr.: CVR-nr.: Spildevand Spildevandsmængde Alt rengøringsvand opsamles i gyllekanaler og er indregnet i efterfølgende opbevaringskapacitetsberegninger pkt Sanitært spildevand fra driftsbygningerne håndteres efter gældende regler, til offentlig kloak via Kirkevej 16. Vand fra tagflader ledes bort via rørledning og dræn mod syd. Håndteringen af tagvand er uændret, fordi der ikke bygges noget nyt Spildevand ledt til gyllebeholder Se ovenstående. Der er ikke nogen vaskeplads på ejendommen Spildevandsafledning Se ovenstående. 3.3 Transport Nuværende antal transporter er baseret på 19f Fulde stalde tilladelsen til slagtesvin ( kg), 228 DE. Transporter til og fra indkørslen ad Kirkevej 16 er kun når der skal en traktor op og pumpe gylle ud til markerne. Samt almindelig transport af markredskaber til opbevaring i maskinhuset. Den almindelige daglige markdrift sker fra hovedadressen Mosemarksvej 5, Ebberup. De to gyllebeholdere på ejendommen er forbundet med nedgravet rør, derfor sker der normalt ikke gylletransporter ad indkørslen fra Kirkevej S I D E

11 Oversigt over kørsler til og fra Høedvej, hvor ejendommen har indkørsel: Transporttype Lastbil/ Antal læs pr. år Tidspunkt Hyppighed: traktor Nudrift Ansøgt Slagtesvin ind T , hverdage Hver anden uge Slagtesvin ud L Hele døgnet, hverdage Næsten hver uge Korn ind T Sæson Høst Korn ud T , hverdage Næsten hver uge Soja og mineraler L , hverdage Hver måned Valle L , hverdage Hver dag Gylle L Sæson Forår og efterår Døde dyr L , hverdage Hver uge Olie L hverdage Primært vinter I alt Slagtesvin leveres med traktor hver anden uge i tidsrummet kl på hverdage. Antal pr. læs optimeres i ansøgt, så der ikke kommer flere transporter, men flere dyr pr. læs. Slagtesvin afhentes med lastbil næsten hver uge. Afhentningen kan ske hele døgnet på hverdage. Antal pr. læs optimeres i ansøgt. Korn leveres med traktor med ca. 12 t/læs i høst, hele døgnet, til de to siloer på tons er fyldt. Resten af året køres 500 t retur til Mosemarksvej 5, Ebberup, på hverdage fra kl Soja og mineraler leveres med lastbil hhv. hver måned og 4 gange om året. I tidsrummet kl på hverdage. Mængden pr. læs optimeres i ansøgt. Valle leveres hver 2. til 3. dag i tidsrummet kl på hverdage. Med ca. 30 t pr. læs Gylle afhentes med lastbil med ca. 35 tons pr. læs i sæsonen forår og efterår. Ca tons køres væk med lastbil. Den resterende gylle fra ejendommen pumpes ud. Der kan enkelte år forekomme at der køres 5 læs væk med traktor og gyllevogn, men så vil der være færre læs med lastbil. Alt gylletransport sker fra den store beholder på Høedvej. Hvorimod alt gylle fra den lille beholder på Kirkevej pumpes ud på markerne omkring ejendommen, hvorfra det udbringes med udlægger. I/S Lundegaard ejer ikke en gyllevogn, men anvender udlægger. Døde dyr afhentes med lastbil efter behov, ca. hver uge i dagtimerne. Olie leveres med lastbil 3 gange om året i dagtimerne på hverdage. Samlet redegørelse for transporter Samlet set vil der blive ca. 31 transporter flere pr. år svarende til ca. 5 % flere i forhold til antal transporter ved nuværende produktion. Dette kan sammenholdes med, at udvidelsen målt i dyreenheder er ca. 20 %. Transporterne vurderes ikke at forårsage en generende støjbelastning for naboer pga. staldens placering på åben mark. 3.4 Risici Redegørelse for mulige uheld Lækage på gyllesystem: - Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes. 10 S I D E

12 - Kommune orienteres. Ventilationsstop: - Ventilationsanlæg genstartes. - Ved fortsat problemer kontaktes ventilationsfirma. Der er etableret alarmanlæg for temperatur- og elsvigt på samtlige staldafsnit Minimering af risiko for uheld Gyllebeholderne er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol. Gyllebeholderne er uden fastmonterede pumper, der ved tekniske fejl eller sabotage kan forårsage gylleudslip til miljøet Minimering af gene ved uheld Se ovenstående 3.5 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj fra ventilation og kortørring i høst, samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning og ind- og udlevering af grise. Alle svinestalde har mekanisk frekvensstyret ventilation med et moderat støjniveau - især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Ca. 3 dage om året kan det forekomme, at der står en traktordrevet pumpe ved gyllebeholder 1, til udpumpning af gylle til omkringliggende marker. Der er ikke tale om kørsel med gyllevogn, men blot pumpning af gylle til gylleudlægger. I forbindelse med kornhåndtering er der indendørs korngrav. Blæserne på de to siloer kører i høst, men vurderes ikke at genere nogen pga. ejendommens placering. Og syd for siloerne er der etableret en støjvold af jord. Foderblanding på ejendommen foregår i lukkede bygninger og giver ikke anledning til støjgener. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering Driftsperiode for støjkilder Se ovenstående Tiltag mod støjkilder Se ovenstående. 11 S I D E

13 3.6 Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges gennem daglig oprydning af foderrester m.m Fluegener Staldfluer bekæmpes efter behov Rottebekæmpelse Rotter bekæmpes efter behov af privat firma. 3.7 Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Pesticider og sprøjteudstyr håndteres ikke på ejendommen Oplag af olie og kemikalier Kemikalier håndteres ikke på ejendommen. Til opbevaring af fyringsolie er der er tank på liter. 3.8 Ensilage- og foderopbevaring Se anlægstegninger for placering af siloer og foder. 3.9 Lysforhold Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af hensyn til mandskabstrafik til stalden. Der er ingen lys i staldene om natten Ophør Ved ophør af produktionen vil stalde blive tømt og rengjort. 12 S I D E

14 4. Egenskaber for staldafsnit 4.1 Bedste tilgængelige staldteknologi BAT-Ammoniak BAT-niveauet er beregnet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, 2011: Eksisterende stalde med drænet gulv: slagtesvin x 0,40 kg N/gris ( kg) = kg N/år. BAT-niveauet er i Husdyrgodkendelse.dk også beregnet til kg N/år. I ansøgningen er ammoniakemissionen 4.154,60 kg N/år, dermed er BAT overholdt ved hjælp af foderkorrektion og overdækning af gyllebeholder 2 (som er sket efter seneste miljøgodkendelse i 2004). BAT-Fosfor Drænet gulv: 274,36 DE slagtesvin x 22,3 kg P ab lager/de = 6.118,23 kg P ab lager. I ansøgningen er der kg P ab lager, dermed er BAT på fosfor overholdt ved hjælp af foderkorrektion. Foderkorrektion For at overholde ovenstående BAT-niveauer på ammoniak og fosfor er der foretaget foderkorrektion hos slagtesvinene. Korrektionen resulterer i kg N og kg P ab dyr. De enkelte parametre i ligningen er ikke bindende så længe samlet kg N og P ab dyr er overholdt. Kg N ab dyr pr. slagtesvin = (( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g råprotein pr FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst) = ((107 32) x 2,78 FEsv pr. kg tilvækst x 147,2 g råprotein pr FEsv/6250) ((107 32) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst) = 2,691 kg N ab dyr pr. slagtesvin Samlet produktion: 2,691 kg N ab dyr pr. slagtesvin x slagtesvin = kg N ab dyr. Kg P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr kg tilvækst x g fosfor pr FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = ((107 32) x 2,78 FEsv pr kg tilvækst x 4,72 g fosfor pr FEsv/1000) ((107 32) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = 0,572 kg P ab dyr pr. slagtesvin Samlet produktion: 0,572 kg P ab dyr pr. slagtesvin x slagtesvin = kg P ab dyr. Ammoniakreduktionskrav Ammoniakreduktionskravet er er med ovenstående overdækning af gyllebeholder og foderkorrektion opfyldt med 9,3 kg N/år. 4.2 Rengøring og desinficering Staldene iblødsættes, højtryksrenses og udtørres mellem to hold grise. 13 S I D E

15 4.3 Bedst tilgængelige foderteknologi Foderet tilgodeser såvel miljøbelastningen som hensynet til dyrenes fysiologiske behov. Foderkorrektion, se ovenstående pkt Overbrusning af svinestalde Staldene overholder krav om lovpligtige overbrusningsanlæg. 14 S I D E

16 5. Opbevaringskapacitet 5.1 Opbevaring af husdyrgødning Eksisterende gyllebeholdere af betonelementer på hhv t og t er tilmeldt ordning om 10- årig beholderkontrol Bedste tilgængelige opbevaringsteknik. På gyllebeholder 1 på t er der flydelag. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning, jf. de beskrevne regler i vejledning Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af at flydelaget opfylder kravene. På gyllebeholder 2 på t er der fast overdækning på gyllebeholder (etableret efter seneste miljøgodkendelse i 2004), hvilket er at betegne som bedst tilgængelige opbevaringsteknik. Ammoniakfordampningen fra gylletanken halveres derved i forhold til naturligt flydelag. 5.2 Øvrige oplysninger om opbevaringslageret Produktion af husdyrgødning. Jf. Landbrugets Byggeblad , revideret kan følgende mængder af husdyrgødning beregnes for det ansøgte: Gylle: slagtesvin x 0,51 m 3 /dyr x 1,01 = m 3 I alt opsamles ca m 3. Tilstrækkelig opbevaringskapacitet (9 måneder) = ca m 3. Der haves følgende opbevaringsanlæg på ejendommen: Gyllebeholder 1: t Gyllebeholder 2: t I alt m 3 Der er opbevaringskapacitet til m 3 svarende til 12 måneder. Her i er der ikke indregnet sparret overfladevand på den store beholder der er overdækket. Der er således tilstrækkelig opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning. Gylle i nudrift Nuværende dyrehold jf. 19f Fulde stalde tilladelsen fra til slagtesvin ( kg), 228 DE, producerer ca tons gylle. Nudrift i Husdyrgodkendelse.dk jf. tilladte dyrehold 1. januar 2007, Kap. 5-godkedelse fra 16. august 2004, til slagtesvin ( kg), 205,39 DE, producerer ca tons gylle. 15 S I D E