STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS
|
|
- Camilla Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ Indledning Denne strategi skal betragtes som del af en samlet uddannelsesstrategi. I en samlet uddannelsesstrategi indgår naturligvis en hel række andre parametre, herunder også at bibringe de studerende indsigter og kompetencer rettet mod det danske samfund. Den foreliggende strategi omfatter ikke EVU, der er genstand for en separat strategiproces. Internationaliseringsstrategien rækker frem til De forskellige miljøer på Arts har forskelligt udgangspunkt for internationalisering. Derfor vil institutterne i deres egne strategier skulle specificere, hvornår målsætningerne tænkes implementeret. Med den fremadskridende globalisering er internationalisering i dag blevet et uomgængeligt forhold i alle samfund. Det gælder også inden for uddannelse. Internationalisering inden for uddannelse omhandler såvel mobilitet som orientering. Universitetsuddannelser er traditionelt set internationale, fordi de er baseret på international forskning og har en international orientering i curriculum og fagfelt. Men i dag rækker internationalisering meget videre. Mange studerende tager større eller mindre dele af deres uddannelse ved institutioner i andre lande. Mange institutioner udbyder dele af deres uddannelser internationalt, hvilket indebærer undervisning på det internationale lingua franca, engelsk, i et internationalt læringsrum. Internationalisering af uddannelse er på den ene side et vilkår, der afspejler internationaliseringen i den globale tidsalder. På den anden side er det også et strategisk indsatsområde. Universiteter kan til en vis grad beslutte, hvor internationale de vil være. Der er en række gevinster ved at internationalisere uddannelser. En international dimension i uddannelserne vil forberede de studerende til et arbejdsmarked, der er internationalt orienteret, hvad enten opgaverne udføres i hjemlandet eller udenfor. Den vil ydermere ruste de studerende til i deres faglighed at reflektere over globale udfordringer. Endelig vil internationalisering af uddannelse være et middel til at tiltrække nye studerende, hvilket både vil bidrage til at styrke fakultetets uddannelsesøkonomi og til at tiltrække talent til det danske samfund. 1. Vision Målet med internationalisering af uddannelse er at bibringe studerende international orientering, internationale kompetencer og et globalt udsyn, således at de kan reflektere over globale udfordringer, begå sig ansvarligt i verden og udvikle kompetencer tilpasset et internationalt arbejdsmarked. Internationale kompetencer omfatter såvel sproglige og interkulturelle kompetencer som evnen til at belyse sin faglighed i et komparativt og internationalt
2 perspektiv. For at indløse dette mål ønsker Arts at fremme en international dimension i fakultetets uddannelsesaktiviteter. Partnerskaber med stærke universiteter i udlandet skal sikre de bedste faglige rammer for studentermobilitet. Gennem aftaler med partneruniversiteter og gennem udbud af attraktive, internationale uddannelser vil Arts tiltrække gode studerende fra udlandet. De internationale uddannelser skal fremhæve de særlige faglige styrker og kulturelle værdier, som karakteriserer vore uddannelser, vores uddannelseskultur og vores samfund generelt. En målrettet rekruttering af udenlandske studerende skal desuden bidrage til at skabe et internationalt lærings- og studiemiljø på Art. Arts ønsker også at samarbejde om kapacitetsopbygning med universiteter i lande med færre ressourcer gennem udveksling og uddannelsessamarbejder, som vil medvirke til at uddanne de studerende på Arts til globalt ansvarlige verdensborgere. Arts vil 2. Strategiske målsætninger for internationalisering af uddannelser på Arts øge antallet af studerende, der tager på studieophold i udlandet og sikre den faglige kvalitet i studieopholdet øge antallet af indkommende studerende fra relevante partneruniversiteter i udlandet med henblik på at skabe grundlag for internationalisering hjemme og at sikre en uddannelsesøkonomisk balance i udveksling udvikle hele internationale uddannelser, der kan tiltrække flere dygtige studerende fra udlandet styrke udviklingen af det internationale læringsrum, herunder undervisningsformer og curriculum med henblik på at styrke de studerendes sproglige og internationale kompetencer samt den internationale orientering i deres faglighed skabe et internationalt studie- og campusmiljø, der bidrager til integration af de udenlandske studerende sikre en organisatorisk forankring af internationaliseringen i de faglige miljøer, der både bidrager til strategisk sparring med fakultetsledelsen om nye initiativer og til faglig kvalitetssikring af fakultetets internationaliseringspraksis forbedre information og vejledning til såvel udgående som indkommende studerende samt øge markedsføringen af Arts internationale uddannelser styrke samarbejdet mellem administration og faglige miljøer samt udbygge den administrative understøttelse af internationaliseringen udvikle klare kriterier til understøttelse af de faglige prioriteringer vedrørende internationalisering
3 3. Udlandsophold et internationalt element i uddannelsen De strategiske målsætninger i Arts internationaliseringsstrategi afspejler, at der netop nu sker store forandringer omkring studerendes mobilitet i verden. På EU-niveau er det nye ERASMUS-program, Erasmus Plus, netop blevet godkendt, hvilket giver nye og spændende muligheder for internationalt samarbejde. På nationalt niveau har regeringen netop fremlagt sin internationaliseringsstrategi for udgående mobilitet og tiltrækning af udenlandske studerende. I AU- regi arbejdes der på en ny internationaliseringsstrategi til afløsning af den nuværende, der udløb ved udgangen af Baggrund Den mest anvendte form for internationalisering af egne uddannelser finder sted i form af et ophold af en vis varighed ved et universitet i udlandet. Et udlandsophold bidrager grundlæggende til internationalisering på to måder. Det har et fagligt formål og skal bidrage til at styrke den studerendes uddannelse fagligt gennem ophold på universiteter, der kan tilføre særlig ekspertise, særlige toninger eller lignende. Den internationale dimension har desuden det bredere formål at tilføre den studerende internationale, sproglige og interkulturelle kompetencer. Disse kompetencer opnås såvel i undervisningsrelaterede aktiviteter som via ekstra-curriculære aktiviteter i forbindelse med opholdet ved et udenlandsk universitet Strategiske målsætninger Det primære mål med internationaliseringen i form af udgående mobilitet er at give så mange studerende som muligt en international dimension i deres uddannelse i form af et ophold ved et udenlandsk universitet. Dette ophold skal være af høj faglig kvalitet og forankret i deres samlede uddannelsesforløb. Der skal derfor laves aftaler med partneruniversiteter om udlandsophold, som både sikrer fremmedsproglige kompetencer, faglighed og mangfoldighed, således at internationalisering forstås bredt og ikke kun centreret mod den engelsktalende verden. For at sikre en god uddannelsesøkonomi og for at indgå ligeværdige aftaler skal Arts bestræbe sig på at skabe balance mellem udgående og indkommende udvekslingsstuderende. En forøgelse af den udgående mobilitet er således tæt forbundet med en indsats for at modtage indkommende studerende. Både i et fagligt og et uddannelsesøkonomisk perspektiv er der således vægtige argumenter for at øge det nuværende omfang af den udgående mobilitet. Et mål for internationaliseringsstrategien vil derfor være at øge antallet af studerende, der tager på studieophold af høj faglig kvalitet i udlandet. For at opnå målet om at øge antallet af studerende, der tager på udlandsophold som led i deres uddannelse, vil Arts
4 sikre et fortsat uddannelsesøkonomisk fundament for styrkelsen af den gensidige udveksling mellem partneruniversiteter forberede alle nye studerende på betydningen af et udlandsophold såvel fagligt som for opnåelsen af internationale kompetencer etablere mobilitetsvinduer i studiestrukturen til fremme af udgående mobilitet styrke, forbedre og kvalitetssikre den udgående mobilitet i form af fagpakker aftalt med partneruniversiteter forbedre den administrative registrering af de forskellige typer af udlandsophold, herunder sprogstudier og praktik i udlandet 4. Indkommende mobilitet - attraktive muligheder for internationale studerende 4.1. Baggrund Skabelse af attraktive rammer for udenlandske studerende kan grundlæggende opdeles i to hovedtyper, facilitering af indkommende mobilitet og internationalisering af egne uddannelser. Indkommende mobilitet er i udgangspunkt helt parallel til den udgående. Størstedelen af mobiliteten sker inden for rammerne af EU s Erasmusprogram. Indkommende mobilitet har til formål at bidrage til den europæiske og globale udveksling. Mobiliteten reguleres af de aftaler, der er indgået. Indgående mobilitet er tæt knyttet til udgående mobilitet, eftersom den er indrammet af aftaler om gensidig udveksling. Ofte vil det være en forudsætning for at sende studerende til et udenlandsk universitet, at der foreligger en aftale baseret på paritet i udvekslingen. Hvor mobilitet tidligere var selve kernen i internationalisering, er den i dag et af virkemidlerne i en mere omfattende forståelse af internationalisering. De internationale udvekslingsstuderende bidrager nemlig til at fremme en mere gennemgribende internationalisering af de danske uddannelser. Indkommende mobilitet kan imidlertid også tage form af internationale studerende på heleinternationale BA- eller KA-uddannelser, de såkaldte full degree-studerende. Med mindre de udenlandske studerende kan forstå dansk og dermed blive optaget på de eksisterende dansksprogede uddannelser, forudsætter optag af internationale studerende, at institutionen udbyder internationale uddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk. På Arts udbydes der 15 internationale kandidatuddannelser. Der udbydes ingen internationale BA-uddannelser. Der er klare fordele ved at satse på mobilitet i form af full degree-studerende fremfor udvekslingsstuderende. For det første er udbud af internationale kandidatuddannelser en forudsætning for direkte at rekruttere talentfulde studerende fra udlandet. De såkaldte full degree-studerende vælger en hel uddannelse på AU, hvor de udvekslingsstuderende typisk kun vælger moduler svarende til et semesters studier. De opholder sig således i længere tid på AU end de
5 udvekslingsstuderende og vil derfor bidrage stærkere til en internationalisering af studiemiljøet. For det andet er det lettere at skabe faglig sammenhæng i hele uddannelser end i internationale moduler udbudt på eksisterende dansksprogede uddannelser. For det tredje vil der kunne skabes en mere stabil uddannelsesøkonomi ved rekruttering af full degree-studerende end udvekslingsstuderende. For det fjerde vil internationale full degree-studerende i det større perspektiv kunne være en ressource for Danmark enten som ambassadører, hvis de rejser videre, eller som arbejdskraft og borgere, hvis de vælger at blive Strategiske målsætninger I forlængelse af ønsket om at styrke den faglige integration af studieophold for udgående danske studerende i form af fagpakker er det også målet at modtage gode studerende fra partneruniversiteter i udlandet. Ud over de rent faglige hensyn i valget af partneruniversiteter kan der også indgå overvejelser om at tilbyde udveksling til studerende fra lande med svagere økonomier for at bidrage til kapacitetsopbygning. Udveksling forudsætter, at Arts tilbyder et internationalt lærings- og campusmiljø med et udvalg af internationale kurser på BA og KA-niveau. Der skal sættes ind for at øge antallet af internationale udbud ikke mindst på BA-niveau, hvor vi modtager flest udenlandske studerende. Institutterne har allerede nu fokus på at øge udbuddet af internationale kandidatuddannelser. Men internationalisering kan indgå med større vægt i den generelle uddannelsesudvikling. Nye internationale uddannelser kan udvikles med udgangspunkt i eksisterende uddannelser eller gennem nye, interdisciplinære uddannelser på såvel BA som KA. Udvikling af nye uddannelser kræver investeringer, ligesom markedsføring og administration af internationale uddannelser ofte kræver flere ressourcer til administration. Derfor forudsætter en øget satsning på internationale uddannelser, at supportstrukturerne styrkes. Desuden er det afgørende, at der foretages grundige analyser af de uddannelsesøkonomiske aspekter. Et mål for internationaliseringsstrategien vil derfor være at satse mere målrettet på at udvikle hele internationale uddannelser, der kan tiltrække flere, gode studerende fra udlandet. Denne satsning skal gå hånd i hånd med en bestræbelse på at øge antallet af indkommende studerende fra relevante partneruniversiteter i udlandet med henblik på at skabe grundlag for internationalisering hjemme og sikre en uddannelsesøkonomisk balance i udveksling. For at opnå målet om at øge den indgående udveksling fra partneruniversiteter samt at tiltrække flere udenlandske full degree-studerende til de internationale uddannelser vil Arts øge antallet af internationale moduler på eksisterende uddannelser etablere flere internationale uddannelser på BA og KA-niveau etablere internationale uddannelser i form af joint og dual degrees med gode partnere gennemgå internationale aftaler med henblik på identifikation af gode partnere
6 5. Internationalisering hjemme optimale rammer for international kompetenceskabelse! 5.1. Baggrund Betegnelsen internationalisering hjemme er blevet anvendt til at fremhæve det forhold, at internationalisering også finder sted i de hjemlige sammenhænge. Der kan være tale om de virkninger, som en øget interaktion med omverden får på lokale praksisser. Men internationalisering hjemme kan også omfatte aktiviteter, der direkte har til formål at styrke internationaliseringen gennem tiltag på egen institution. Sådanne tiltag omfatter modtageforhold, campusmiljø, sprogpolitik, læringsrum m.m.. På AU er der sket en generel styrkelse af modtagestrukturerne for udenlandske studerende. Men der er ikke sket en tilsvarende indsats for at sikre en bedre integration af udenlandske studerende. Flere undersøgelser (bl.a. en undersøgelse gennemført af studenterrådet på Arts i 2012) har vist, at det er vanskeligt for de udenlandske studerende at blive godt integreret i studiemiljøet. På nogle uddannelser har der været fokus på udvikling af undervisningsformer, men ofte har opmærksomheden primært været rettet mod den sproglige side (engelskkundskaber). Udveksling af gode erfaringer omkring modtagelse, integration og læring skal danne udgangspunkt for en mere fokuseret internationalisering hjemme. Det internationale læringsrum er karakteriseret af en større diversitet end det dansksprogede. De studerende kommer fra forskellige lande med forskellige uddannelseskulturer, og ofte vil deres uddannelsesmæssige baggrund også være mere differentieret. Det stiller andre krav til sikring af kvalitet i undervisningen end det traditionelle monokulturelle læringsrum, som præger mange dansksprogede uddannelser. Multikulturalismen rummer imidlertid også muligheder, bl.a. for at praktisere den interkulturelle kommunikation, der er en væsentlig komponent i tilegnelsen af internationale kompetencer og for at udnytte mangfoldigheden af kulturel viden. Curriculumudvikling er en integreret del af det internationale læringsrum, men samtidig udgør processen også en selvstændig dimension i internationaliseringen. Gennem curriculum stifter de studerende danske såvel som internationale bekendtskab med de internationale rammer, som karakteriserer en disciplin. Et internationalt curriculum og en undervisning baseret på international forskning er dog kun første skridt i udviklingen af et internationalt læringsrum. Videre skridt indebærer, at der udvikles læringsformer, der kan omsætte udfordringerne i det internationale læringsrum til en added value for de studerende i form af internationale kompetencer.
7 5.2. Strategiske målsætninger Det internationale læringsrum sætter fokus på de læringsmæssige udfordringer, der må indgå i den generelle strategi for undervisningsudvikling. Gennem internationaliseringsstrategien rettes opmærksomheden på den ekstra gevinst, som det internationale læringsrum tilfører internationaliseringen. Internationaliseringen af vore uddannelser bør også ske gennem en indramning og forankring af de kompetencer og færdigheder, som vore udgående studerende opnår gennem deres udlandsophold. Der skal derfor mere fokus på at forberede de studerende på udlandsophold. Der bør udvikles internationaliseringsmoduler i BA-uddannelsen, hvor det faglige kombineres med en fokuseret opbygning af et internationalt udsyn. Lige så vigtigt er det at kunne følge op efter afsluttet studieophold i udlandet. Internationalisering foregår ikke kun i undervisningslokalerne. Studiemiljøet handler om de studerendes samlede aktiviteter på campus. Når de internationale studerende oplever ikke at være integrerede, er det et udtryk for, at vi ikke har et tilstrækkeligt internationalt studiemiljø. En styrkelse af internationalisering hjemme må derfor også omfatte studiemiljøet. Med til studiemiljøet hører en række aktivitetssfærer sociale rum, arbejdspladser, bibliotek, udendørsarealer og en række tilbud vedrørende kommunikation og vejledning, som skal gøres mere tilgængelige for internationale studerende, bl.a. ved en sikring af engelsksprogede informationskanaler. Et internationalt studiemiljø betyder således også skabelsen af en international campus, hvor de internationale studerende er synlige og integrerede. Med baggrund i lokale erfaringer kan der udvikles programmer for inddragelse af danske studerende i bestræbelserne på at integrere de internationale studerende, f.eks. i form af mentorordninger, sociale arrangementer o.l. Men de internationale studerende kan også bidrage ved at få bedre mulighed for at kommunikere og synliggøre deres særlige kulturelle kapital. Et mål for internationaliseringsstrategien vil være at udvikle det internationale læringsrum med henblik på at tilpasse læring og undervisningsformer til en øget internationalisering samt at fokusere på tilegnelsen af internationale kompetencer. Desuden er det målet at skabe et internationalt studie- og campusmiljø, der bidrager til integration af de udenlandske studerende og til styrkelse af deres studiemuligheder. For at nå målet om skabelsen af et internationalt læringsrum og et internationalt studiemiljø vil Arts udnytte de faglige ressourcer (især på CUDIM) til at udvikle det internationale læringsrum og de internationale kompetencer, som de studerende har brug for til at agere i tiltagende globaliserede sammenhænge styrke det internationale campusmiljø inddrage de lokale studerende i skabelsen af det internationale studiemiljø
8 6. En succesfuld strategi organisatoriske, økonomiske og administrative forudsætninger Det er en forudsætning for succesfuld internationalisering, at de organisatoriske strukturer og den administrative support understøtter strategien. På administrativt niveau er det afgørende, at både de centrale supportfunktioner og det administrative center på Arts tager højde for de udfordringer, der følger med øget internationalisering af uddannelserne. På flere områder er der allerede administrative tiltag i gang eller på vej. Det er i denne proces et klart parameter for succes, at ændringer gennemføres med største respekt for de kompetencer, der befinder sig i de faglige miljøer og i administrationen og med størst mulig inddragelse af de berørte medarbejdere. 6.1 Organisatoriske og økonomiske forudsætninger Der er mange hensyn at tage i forbindelse med organiseringen og den faglige forankring af det internationale arbejde, men særligt to forhold gør sig gældende. For det første er der de faglige miljøers mulighed for at agere kvalificerede sparringspartnere for fakultetsledelsen på det internationale område. Der er behov for at skabe en klarere vej for, hvordan det strategiske arbejde med internationalisering forankres på institutniveau. For det andet er det en afgørende præmis, at en ny organisering ikke fører til svækkelse af fagligheden i det internationale arbejde. Det er et væsentligt mål for strategien at skabe en klar arbejdsdeling mellem administration og de faglige miljøer, så ressourcer bruges bedst muligt. På det organisatoriske plan er det afgørende at sikre en forankring på institutterne af fakultetets strategiske målsætninger samt sikre videndeling af eksisterende erfaringer omkring internationalisering. Der bør derfor på institutterne udpeges centrale VIP-koordinatorer, der kan bidrage til udviklingen af fakultetets internationaliseringsstrategi og rådgive institutledelser og fakultetsledelse i internationaliseringsspørgsmål. Samtidig er det vigtigt at sikre den fornødne fagnære rådgivning omkring spørgsmål vedrørende internationalisering af uddannelser. Derfor bør der udpeges rådighedspersoner blandt VIP med særlig viden om de relevante, faglige områder. Disse rådighedspersoner skal rådgive administrationen i sagsbehandling og sikre faglig forankring. Det må bestræbes, at alle initiativer omkring internationalisering af uddannelser ledsages af en stabil uddannelsesøkonomi via STÅ og tuition. Derfor er det afgørende at sikre balanceret mobilitet. Dog er det også vigtigt at holde sig for øje, at internationalisering er en investering, der ikke altid giver et økonomisk afkast på kort sigt. Investeringer kan både være i form af delegationsrejser, workshops og andre afklarende samarbejdsøvelser, samt i form af øgede udgifter til administration og infrastruktur. Det er forventningen, at investeringen bidrager til en styrket uddannelsesøkonomi. Ligeledes er det forventningen, at et større fokus på klare arbejdsdelinger vil bidrage til en bedre ressourceudnyttelse. Der bør også kigges mod eksterne midler. I forhold til internationale samarbejder om udveksling, hele uddannelser og kortere kurser er det nye program, Erasmus plus, interessant, men der vil også være andre støttemuligheder. Derfor
9 bør det på Arts prioriteres at have indgående kendskab til støttemuligheder og bruge disse som værktøjer til at løfte de strategiske ambitioner. Et mål for internationaliseringsstrategien vil være at sikre en organisatorisk forankring i de faglige miljøer, der både bidrager til strategisk sparring med fakultetsledelsen om nye initiativer og til faglig kvalitetssikring af fakultetets internationaliseringspraksis. 6.2 Administrative forudsætninger Det er en forudsætning for internationalisering, at der eksisterer en effektiv og professionel understøttelse. Der bør være en klar arbejdsdeling mellem de forskellige administrative enheder, som er involveret i internationalisering. Ligeledes er det afgørende at sikre arbejdsdelingen mellem administration og fagmiljøer. Den administrative understøttelse skal styrkes på en række områder. Det gælder modtagelse af udenlandske studerende, sagsbehandling af optag på vore internationale uddannelser, udformning af målrettet information via hjemmesider og anden markedsføring. Den administrative understøttelse skal naturligvis også gælde AU-studerende, der vil på udveksling, og udenlandske studerende, der har valgt at studere i Aarhus. Denne understøttelse har form af generel information via hjemmesider og andre kanaler samt ikke mindst af vejledning. Hvis Arts skal leve op til sin ambition om at sende langt flere studerende på udveksling, er det vigtigt at styrke såvel sagsbehandling som studievejledning. Der skal arbejdes målrettet med at sikre klar kommunikation og vejledning om mulighederne for udveksling gennem etablering af samlede vejledningstilbud og overskuelig information understøttet af effektive IT-platforme. Sagsbehandlingen vedrørende forhåndsgodkendelse af kurser skal være effektiv og hurtig. Hvis AU skal være klar til at modtage flere internationale studerende gennem udveksling og gennem optag på hele uddannelser, skal vores modtagelsesstruktur forbedres. Information og vejledning til potentielle studerende via hjemmesider og på anden vis til studerende skal være præcis og målrettet. Derfor bør disse opgaver samles hos de administrative medarbejdere, der har opbygget ekspertise inden for internationalisering. På et globalt marked for videregående uddannelse er det afgørende, at man formår at differentiere og tilpasse sin markedsføring. Arts skal udnytte den synergi, der skabes ved at markedsføre uddannelser inden for rammerne af AU. Derudover bør Arts deltage i rekrutteringsevents med særlig interesse for Arts uddannelser. Endelig bør Arts have fokus på at bruge partnerskaber, relationer på forskerniveau og sommerkurser som rekrutteringsværktøjer. I tråd med Arts ambition om at tiltrække flere, gode internationale studerende er det ligeledes vigtigt at samle den rette ekspertise i sagsbehandlingen af internationale ansøgere, således at optag kan ske hurtigt og på et solidt fagligt grundlag. Det fordrer, at der etableres en klar og smidig arbejdsdeling mellem administration og fagmiljø i vurderingen af ansøgninger.
10 Et mål for internationaliseringsstrategien vil være i et tydeligt samarbejde mellem administration og faglige miljøer at styrke information og vejledning til såvel udgående som indkommende studerende samt øge markedsføringen af Arts internationale uddannelser og forbedre sagsbehandlingen af ansøgninger. For at nå dette mål, vil Arts Præcisere arbejdsdelingen mellem VIP og TAP i løsningen af internationaliseringsopgaverne Styrke information og vejledning til udgående og indkommende studerende Øge markedsføringen om egne, internationale uddannelser 7. Handleplan Efter endt høring og endelig vedtagelse af strategien skal der iværksættes en egentlig handleplan for de kommende år med særligt fokus på , hvor det specificeres, hvilke projekter der skal beskrives nærmere med præcisering af projektejere og projektledere. Det forventes at en handleplan for kan ligge klar medio 2014.
Notat AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS Indledning
Notat STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ 2014-2020 Indledning Denne strategi skal betragtes som del af en samlet uddannelsesstrategi. I en samlet uddannelsesstrategi indgår naturligvis
Læs mereSTRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER 2014-2020
1 STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER 2014-2020 Indledning Denne strategi skal betragtes som del af en samlet uddannelsesstrategi. Udgangspunktet er, at internationalisering kan bidrage til
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.
Seneste udkast 14. januar 2013 Strategi for Internationalisering ved, University College Lillebælt. Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et strategisk satsområde
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt
Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereHøringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereInternational strategi
International strategi International strategi September 2016, revideret og godkendt af prorektorgruppen den 10. september 2018 Som led i UC SYDs strategi 2021 skal den internationale strategi bidrage til
Læs mereGlobalisering er en del af Aalborg tekniske gymnasiums strategiske handleplan og skal anvendes som styringsinstrument henimod at:
Tillæg til TECH Colleges Globaliseringsstrategi for Aalborg tekniske gymnasium 2019- Globalisering - et strategisk indsatsområde for Aalborg tekniske gymnasium. Baggrund: AATG har siden 2006 arbejdet målrettet
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereInternational strategi
International strategi International strategi September 2016 Som led i UC SYDs strategi 2020 skal den internationale strategi bidrage til en styrket internationalisering af UC SYDs uddannelses- og forskningsprogrammer
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereInternational strategi
INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget
AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad
Læs mereProfessionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner
Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber
Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Verdens førende universiteter samarbejder med og rekrutterer fra hele verden i en tid, hvor de internationale rammevilkår er under forandring. Gennem internationale
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT
NOTAT Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere Baggrund og formål Fremragende medarbejdere og studerende spiller en altafgørende rolle for fakultetets fremtidige udvikling. Ikke mindst gælder
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereInternationalisering af universitetsuddannelserne
Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereNotat: Internationale studerende i Danmark
Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs mereKOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
Læs mereUS AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk
US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 8. oktober 2013 ITT OG UDLANDSOPHOLD AU STUDIEADMINISTRATION ARTS
ITT OG UDLANDSOPHOLD AU STUDIEADMINISTRATION ARTS PROGRAM HVAD ER ITT? ITT OG UDLANDSOPHOLD SÅDAN GØR DU HJÆLP OG VEJLEDNING 2 FORVENTNINGER? Hvad vil jeg gerne have med hjem herfra i dag? Skriv et kort
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereFremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015
Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Strategien og visionen for det Humanistiske Fakultet
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereRetningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende
Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Studienævn: ArT & Technology Periode: 2015-2018 Dato: 4.12 2015 Version: 1 Nuværende situation: BA i Art and Technology er en tværdisciplinær
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereVejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb
Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereAalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven
Til Bestyrelsen AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 6 Bilag: B Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 9500 www.aau.dk Sagsbehandler Hanne Engelund Tlf.
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan
Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereMuligheder med Erasmus+ og PIU
Muligheder med Erasmus+ og PIU Hvad har vi på menukortet? - Mobilitetsprogrammer: Mobilitet med Erasmus+ Mobilitet med PIU Praktik i Udlandet Mobilitet med DK-USA - Strategiske partnerskaber under Erasmus+
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereHVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?
HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN
ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereStudienævn: Musik Periode: Dato: Version: 2. 1 Aktuelt fald i antal nye studerende på BA 1 Øgning i optaget på BA til 30
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for Musik Studienævn: Musik Periode: 2015-2018 Dato: Version: 2 Nuværende situation: Udfordringer: Uddannelsen er for så vidt inde i en god gænge, men
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereUdkast til vision for det dansk-tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk-tyske samarbejde 2011-2020 RSD og Slesvig-Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk-tyske region Styrket integration
Læs mereUdkast til vision for det dansk tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereHøringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale
Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUGFOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mere