Specialeskrivning på seks måneder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialeskrivning på seks måneder"

Transkript

1 Specialeskrivning på seks måneder De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Henrik Jensen, professor (MSO), Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Henrik Jensen er professor (MSO), dr.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er uddannet cand.scient.pol., cand.mag. og ph.d. Han har været studieleder fra 2006 til 2010 og er mangeårig specialevejleder. Hans primære forskningsområde er parlamentsforskning. Hanne Nexø Jensen er lektor ved Institut for Statskundskab. Hun er uddannet cand.adm.pol., ph.d. Var i pædagogikum efter kandidateksamen. Har været studieleder i 5 år og har fungeret som generel specialevejleder, dvs. et bindeled mellem vejleder og studerende. Hun er mangeårig specialevejleder og i gang med et projekt om specialevejledning. Forsker derudover i forandringer i og af offentlige organisationer i et kønsperspektiv. Reviewet artikel På baggrund af de nye regler om specialeskrivning på 6 måneder undersøger forfatterne konsekvenserne heraf på Institut for Statskundskab, KU, for at svare på følgende fire spørgsmål, som belyser væsentlige sider af forsøget på regulering af tidsforløbet for specialeskrivning: Hvordan er regelændringerne implementeret? Har regelændringerne haft en adfærdsregulerende effekt på de studerendes specialeskrivning? Har ændringerne påvirket specialekaraktererne? Og hvad mener specialeskriverne selv om de nye regler? Resultaterne af undersøgelsen viser at de studerende har ændret adfærd, og en langt større andel færdiggør deres speciale hurtigere. Ydermere er der ikke tegn på, at det går ud over kvaliteten af specialerne, når det måles på karaktererne for de afleverede specialer. Det er altså muligt at skrive et godt statskundskabsspeciale på et halvt år. Og tidsrammen på et halvt år til specialeskrivning ser ud til at have klangbund i de studerendes holdninger. Indledning Den 1. september 2007 trådte flere regelændringer på universitetsområdet i kraft, deriblandt regler om såkaldt bindende tidsbegrænsning for kandidatspecialer. 1 På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og andre dele af Københavns Universitet blev tidsfristen omsat til kontraktform, så studerende fik et kontraktbundet forsøg til specialeskrivning på 6 måneder med mulighed for to fortløbende forlængelser på hver 3 måneder. Ændringen af uddannelsesbekendtgørelsen havde hjemmel i en ændring af universitetsloven. 2 I artiklen koncentrerer vi os om den centrale politiske målsætning hos partierne bag ændringerne: Ønsket om at forkorte specialeskrivningstiden og dermed studietiden. På den baggrund søger vi svar på følgende fire spørgsmål, som belyser væsentlige sider af forsøget på regulering af tidsforløbet for specialeskrivning: Hvordan er regelændringerne implementeret? Har regelændringerne haft en adfærdsregulerende effekt på de studerendes specialeskrivning? Har ændringerne påvirket specialekaraktererne? Og hvad mener specialeskriverne selv om de nye regler? Spørgsmålene er alene belyst ud fra erfaringer og data fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Vi trækker også på den viden, vi som henholdsvis (tidligere) studieleder (HJ) og generel specialevejleder (HNJ) har fået ved arbejdet med indførelsen af de nye specialeskrivningsregler. Foruden at se på implementeringssiden og karaktergivning lægger vi vægt på at belyse de studerendes adfærd og perspektiv under de nye regler. Af datamæs- Dansk Universitetspædagogisk Netværk 25

2 Specialeskrivning på seks måneder, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 sige grunde afstår vi fra at belyse vejledningens og vejleders rolle. Specialeskrivningens typiske kontekst Når en studerende skriver speciale på universitetet sker det ikke i et tomrum. Den enkelte studerende har forud for specialeskrivningen gennemført minimum 4 ½ års studier og har derigennem opbygget en faglig viden og fået erfaring med læreprocesser. Studiet foregår inden for fastsatte regler i form af en studieordning, bekendtgørelser og universitetsloven. Dertil kommer lokalt trufne valg om antal vejledningstimer og set up omkring specialeskrivningen. Vejlederens kompetencer er opbygget gennem uddannelse og erfaring. De nævnte elementer udgør specialeskrivningens typiske forudsætninger. En væsentlig komponent i specialeprocessen er vejledning. Slutproduktet er det færdige speciale, der med de nye regler bør skrives inden for 6 måneder, til nød inden et år. Forudsætninger, proces og produkt kan udtrykkes i en model (figur 1), der er en tillempning af Biggs såkaldte 3P-model (om sammenhænge mellem undervisning og læring) til specialevejledning (Biggs, 2003, p. 19). 3 Modellen illustrerer, at der er flere elementer i spil, end hvad der foregår i vejledningsrummet mellem specialeskriver og vejleder og også flere elementer, end vi kan tage op her. Men de elementer, vi fokuserer på i modellen, er kursiveret. I litteratur og undersøgelser om specialevejledning bliver tid oftest behandlet som diskrepansen mellem de studerendes forventninger om mere tid til vejledning, end vejlederne har til rådighed/yder (Harboe & von Müllen, 2006; Rienecker, Harboe, & Jørgensen, 2005, p. 191f). Et andet aspekt er forskelle mellem institutioners og enkeltvejlederes tidsrammer. En gennemgående anbefaling er her, at det institutionelt bliver fastlagt og synliggjort, hvor megen tid der maksimalt er til vejledning (Rienecker et al., 2005, p. 317f). Et tredje aspekt er, hvordan den tid, der er til rådighed til vejledning, bruges Forudsætninger Proces Produkt Studerende Forudgående viden, motivation for emne, ressourcer, vejledningsbehov, holdninger Institutionelle krav Implementering, specialekontrakt mv. Vejleder Ressourcer, rolleog procesbevidsthed, erfaringer, holdninger Vejledning Specialeseminar (obligatorisk) mest hensigtsmæssigt (Andersen & Jensen, 2007; Handal & Lauvås, 2006; Rienecker et al., 2005). Endelig er der pjecer mv. med planlægningsredskaber, som de studerende kan anvende, når de planlægger specialeprocessen og dermed skal tage højde for tidsfaktoren (Eriksson & Lilliesköld, 2007; Jørgensen, 2005). I en dansk sammenhæng mangler der viden om, hvordan tid som faste afleveringsfrister for specialer virker. Hvordan er de nye specialeregler blevet implementeret? På Institut for Statskundskab, KU har specialeskrivningen institutionelt forud for indførelsen af de nye regler om speciale på seks måneder stået på tre ben: Et introduktionsmøde til specialeforløbet, individuel specialevejledning og et obligatorisk, kollektivt specialeseminar. Introduktionsmødet for nye specialeskrivere afholdes i slutningen af hvert semester og retter sig mod det kommende semesters specialeskrivere. Formålet med mødet er at tydeliggøre rammerne for specialeskrivning og at fremtvinge tidlige specialeovervejelser hos de studerende. Instituttet har en generel specialevejleder, som på VIP-siden står for administrationen af specialeskrivningen, herunder introduktionsmødet. På mødet får de kommende specialeskrivere typisk gennemgået formelle og uformelle regler og krav til specialet, overvejelser om kriterier for valg af vejleder og gode råd om specialeskrivning. Fokus er på, hvordan man kan skrive et godt speciale på et halvt år. Den individuelle specialevejledning skal være på plads før semesterstart på den måde, at alle specialeskrivere skriftligt skal være tilmeldt en specialevejleder. Den generelle specialevejleder hjælper om nødvendigt med at finde en vejleder. Derudover har instituttet et netbaseret vejlederkatalog. Kataloget viser VIP ernes faglige profil og inden for hvilke områder, den enkelte VIP er tilbyder specialevejledning. Den studerende kontakter selv den potentielle vejleder. Skriver vejlederen under Specialet Speciale på ½ år Bedømmelse Figur 1: Specialevejledningens typiske kontekst på statskundskab, KU (h nj videreudvikling af Biggs 2003, p. 19). I artiklen er fokus på de kursiverede elementer. 26

3 på at vejlede, får studienævnet og studieadministrationen herefter kun substantiel information om selve vejledningsprocessen, hvis den enkelte specialeskriver følger instituttets opfordring om at evaluere vejledningsforløbet, når specialet bliver afleveret. Specialeseminaret er obligatorisk. Alle specialestuderende skal deltage i og bestå specialeseminaret for at kunne aflevere specialet. Der er ligeledes tilmelding til specialeseminar før semesterstart. Det betyder, at en specialeskriver starter som del af et kuld på omkring 80 studerende i det pågældende semester. De studerende bliver fordelt på tre hold afhængig af, hvilket fagområde, specialet ligger indenfor (Forvaltning, International politik eller Almen og sammenlignende statskundskab). Specialeseminarerne ledes af en VIP fra hvert af de tre fagområder. Grundstenene i specialeseminarerne er, at de studerende skal fremlægge udkast til dele af specialet og opponere på andres specialeoplæg. Det bliver typisk suppleret med metodeworkshops, oplæg af tidligere specialeskrivere, gode råd fra censorer og lignende. 4 Ovenstående tre elementer har gennem årene været et stabilt koncept for specialeskrivning på Institut for Statskundskab, KU. Reglerne om specialeskrivning på seks måneder gav anledning til debat om konceptet blandt VIP erne og i Studienævnet. Det blev besluttet så vidt muligt at holde fast i det eksisterende koncept for specialeskrivning og kun gennemføre beskedne tilpasninger. Det maksimale sidetal for specialer blev ændret fra til 80 normalsider for individuelle skribenter og tilsvarende reduceret for grupper på to og tre studerende. Den vigtigste begrundelse herfor var, at 80 sider var mere passende, fordi flere VIP er tilkendegav, at for mange specialestuderende skrev op til grænsen på sider, hvor specialet i de fleste tilfælde ville have vundet ved at være væsentlig kortere. Det blev overvejet, om der skulle være individuelle eller kollektive tidsfrister for kontraktindgåelse. Specialeseminaret og den tilhørende praksis med at starte specialeskrivning i kuld én gang hvert semester blev fastholdt. Alle studerende i et semester indgår altså kontrakt på samme dato i starten af et semester og har samme afleveringsfrister. Begrundelserne for fælles tidsfrister var blandt andet, at det dermed ikke blot i princippet, men også i praksis blev understreget, at specialeskrivning tager ét semester. Herudover var vurderingen i studieadministrationen, at den betragtelige administrative merbelastning, som de nye regler afstedkom, bedst kunne administreres ved ikke at have individuelle afleveringsfrister, men en fælles tidsrytme. Der blev udformet en specialekontrakt ud over den eksisterende tilmeldingsblanket til specialeseminar og vejleder. I specialekontrakten er der spørgsmål til specialets byggesten så som problemfelt, problemstilling, metode, teori, datagrundlag, disposition og tidsplan. Spørgsmålene skal være med til at sikre, at den specialestuderende tidligt i forløbet overvejer, hvad specialet kan indeholde, og hvordan processen kan forløbe. Kontraktordningen rejste også andre spørgsmål. Tidligere havde omfanget af den individuelle vejledning været en sag mellem specialeskriveren og vejlederen uden synlige normer herom. Men den kontraktlige formalisering kaldte blandt andet på en eksplicitering af, hvor megen vejledning den studerende havde krav på. Det blev derfor knæsat i studieordningen, at der blev afsat omkring 25 timer, inklusiv forberedelse, til vejledning. Problematikken om skuffeskrivning blev også vendt med VIP erne. Ville de studerende begynde at skrive på et specialeudkast for derefter at dukke op med udkastet og indgå kontrakt, så specialet formelt var skrevet på et halvt år? Og ville alle VIP er tage tidsfristen på et halvt år alvorligt i lyset af, at et af argumenterne mod de nye regler var, at specialeskrivning på et halvt år ikke gav tid til fordybelse? Udgangspunktet var imidlertid klart nok: Ingen kontrakt ingen vejledning. Endelig blev specialeseminarets status som obligatorisk taget op til fornyet overvejelse. Enkelte studerende argumenterede for, at det ikke skulle være obligatorisk, da det vanskeliggjorde ophold i udlandet. Argumentet for at fastholde pligten til at deltage var, at specialeseminaret understøtter den enkelte studerendes skriveproces gennem deadlines og diskussion af fælles problemer, og giver de studerende mulighed for at få et netværk af medstuderende og dermed undgå faglig isolation. 5 De nye specialeregler blev implementeret med de fornødne studieordningsændringer og tilhørende accept fra studienævnet og uden de store ændringer i instituttets eksisterende koncept for specialeskrivning. Væsentligste ændringer var tidsrammen for specialeskrivning på et halvt år til første forsøg og kravet om udformningen af en kontrakt som betingelse for vejledning. Har de studerende ændret adfærd? På Institut for Statskundskab har den grundlæggende holdning hos skiftende studieledere været, at man sagtens kan skrive et godt speciale på et halvt år, hvis vilkårene og viljen er til stede. I praksis har synspunktet imidlertid ikke haft helt lette vilkår blandt alle VIP er og studerende. Og det har været undtagelsen, at studerende skrev speciale på et halvt år. Er specialeskriverne så blevet hurtigere? Det er sparsomt med systematisk statistik for, hvor lang tid studerende har brugt på specialeskrivningen, før de nye regler trådte i kraft i september Institut for Statskundskab, KU har tal fra 1999, 2003/04 og 2005 (se tabel 1). Efter introduktionen af de nye regler er der tal tilbage fra forårssemestret 2008, hvor specialekontrakterne for første gang blev implementeret. 6 Uanset at tallene for før og efter den 1. september 2007 ikke er helt sammenlignelige, er forskellen iøjefaldende: Efter indførelsen af specialekontrakter steg antallet af studerende, der Dansk Universitetspædagogisk Netværk 27

4 / F2008 E2008 F2009 E2009 Max 6 mdr. 7 9 mdr mdr mdr mdr. 2 3 år Over 3 år Antal studerende Tabel 1. Kumulerede procentuelle andele af forskellige kuld af færdige specialeskrivere fordelt efter stigende antal måneder for specialeskrivningsperioden. Forskellige opgørelsesmåder, se teksten. Specialeskrivning på seks måneder, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 skrev speciale på et halvt år, markant fra ca. 5 7 procent i 2005 og årene forud til 58 og 63 procent for de to første kuld på kontrakt, dvs. specialeskriverne fra henholdsvis forårs- og efterårssemestrene 2008 (jf. tabel 1). Eller med andre ord (jf. anden række i tabel 1): Efter at de nye regler er indført, afleverede omkring fire ud af fem specialeskrivere speciale inden for 9 måneder. Tidligere ville der være gået måneder, før fire ud af fem fik afleveret det færdige speciale (jf. femte række i tabel 1). 7 Det fremgår imidlertid også af tabellens sidste to kolonner, at færre i kuldene fra 2009 har afleveret speciale efter seks måneder end dem, der startede i En mulig forklaring er, at vanskelighederne ved at få job gør det mere attraktivt at beholde et studenterjob og en status som studerende. Samlet set viser tallene for før og efter, at specialekontrakter ser ud til at have haft en meget markant indflydelse på de studerendes adfærd i retning af at få dem til at skrive specialet på et halvt år, eller højst ni måneder, og dermed for størstepartens vedkommende langt hurtigere end tidligere. Specialeskrivningstiden er dog også påvirkelig af udefra kommende forhold så som muligheden for at få job, SU, børn, sygdom og lignende. Er specialerne blevet dårligere? Hvis man anvender karakterer som den mindst misvisende indikator på kvalitet, bliver det principielt muligt på et kvantitativt grundlag at undersøge, om kvaliteten af specialer er faldet efter indførelsen af de nye specialeregler. Der er dog det problem, at karakterskalaen også blev ændret fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen samtidig med de nye specialereglers indtog. Ændringen fra 13- til 7-trinsskalaen var ikke kun en ren kvantitativ ændring, men også en kvalitativt anden måde at give karakterer på bl.a. med indførelsen af målbeskrivelser og fokusering på faglige mangler som bedømmelsesgrundlag. Der er derfor ikke direkte ækvivalens mellem de to skalaer. Men i mangel af bedre sammenlignes specialekarakterer afgivet efter de to skalaer i det følgende ved at omregne 13-skalaen til 7-trinsskalaen for at se, om man kan spore effekter i karaktergivningen som konsekvens af de nye specialeregler. Vi har kun sammenlignelige tal fra de studerende, der uanset den anvendte specialeskrivningstid afleverede speciale i 2005 (137 i alt) og som blev bedømt efter 13-skalaen. Karaktererne fra denne gruppe er omregnet til 7-trinsskalaen. Figur 2 viser, at andelen af studerende, der fik 12 (dvs. 11 eller 13) eller 10 i 2005 (i alt 63 pct.) stort set er den samme som den andel blandt dem, der afleverede speciale efter et halvt år med start i foråret 2008 (i alt 66 pct.). I 2005 var der ni studerende, der skrev speciale på seks måneder. De fik i gennemsnit 10. Så blandt specialeskriverne fra foråret 2008 er der med andre ord flere, der har fået topkarakteren 12. Det fremgår endvidere, at en lidt større del af specialerne fra 2008 har fået bedømmelser i den lavere ende af 7-trinsskalaen (4-tal). Måske er det forventeligt i og med, at presset for at aflevere er større. Det rokker imidlertid ikke ved, at andelen af specialer med høje karakterer er uændret. Hvordan ser de studerende selv på de nye specialeregler? De studerendes holdningsmæssige reaktion på de nye regler og på instituttets koncept for specialeskrivning er søgt indfanget gennem en spørgeskemaundersøgelse indeholdende ti spørgsmål. Svarmønstrene, der baserer sig på kuldene fra foråret 2008 og foråret 2009, er gengivet i tabel 2. Det er kun studerende, der afleverede speciale i første forsøg, der har svaret. Resultaterne er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for den gruppe, der afleverede i andet eller tredje forsøg. 8 De specialestuderende udfyldte spørgeskemaet, mens deres speciale blev registret i studieadministrationen. Herefter lagde de besvarelsen sammenfoldet i en lukket boks for at sikre anonymiteten. Af de 41, som afleverede i første forsøg i foråret 2008, valgte 38 at besvare spørgsmålene, så svarprocenten er 93. I foråret 2009 er svarprocenten 90, idet 37 ud af 41 besvarede spørgsmålene. 28

5 Figur 2. Karakterfordeling for specialer i 2005 og 2008 (ny skala) i procent Kolonnerne i tabel 2 viser de procentuelle forskelle mellem på den ene side dem, som erklærer sig helt eller delvis enige i den relevante påstand, og på den anden side dem, som erklærer sig helt eller delvis uenige i den samme påstand. 9 Er alle helt eller delvis enige i en påstand, bliver tallet +. Erklærer alle sig helt eller delvis uenige i påstanden, bliver tallet tilsvarende -. Tallet 0 og værdier lige der omkring dækker over en holdningsmæssig tvedeling blandt respondenterne. Ser man først på de spørgsmål, som knytter sig til de nye regler for specialeskrivning, er 6-månedersfristen gået næsten rent ind hos denne gruppe. Procentdifferencer på 95 og 97 demonstrerer enighed om, at det er godt med en tidsfrist. Og svarfordelingen på spørgsmålet om manglende tid til fordybelse indikerer tillige, at tidsfristen på 6 måneder i langt de fleste af de studerendes øjne ikke bliver opfattet som et problem i forhold til muligheden for fordybelse. Der ser heller ikke ud til at være grund til stærk bekymring, hvad angår spørgsmålet om skuffeskrivning. Svarfordelingen peger her på, at kun en beskeden gruppe af studerende begyndte at skrive på specialet, før kontrakten blev indgået og vejledningen startede. Og kun meget få studerende har oplevet, at deres vejleder ikke har taget tidsfristen alvorligt. Endvidere er der tilslutning hos et flertal af studerende til en længde for specialer på 80 sider, mens et mere beskedent flertal har et positivt syn på de spørgsmål i kontrakten, som skal hjælpe de studerendes specialeovervejelser på vej. Herudover kan man hæfte sig ved den brede opbakning til et introduktionsmøde for kommende specialeskrivere, lige som der er et positivt syn på specialese- F 2008 (N= 38) F 2009 (N= 37) 1. Det er godt, at der er indført en tidsfrist for specialet måneders fristen giver ingen tid til fordybelse Jeg begyndte faktisk at skrive speciale, før jeg meldte mig til specialeseminaret og underskrev kontrakten Min vejleder har været opmærksom på 6-måneders fristen normalsider er passende længde for et speciale Spørgsmålene i specialekontraktens bilag om problemstilling mv. har fremtvunget vigtige specialeovervejelser tidligt i processen Det er godt med en introdag for specialeskrivning semestret før Specialeseminaret har kvalificeret mig til specialeprocessen Fristerne for specialeseminar og kontraktindgåelse bør være ens Forventningerne til specialet er skruet op i et urealistisk leje 8 14 Tabel 2. Holdninger til forskellige påstande om de nye specialeregler mv. hos specialeskrivere fra foråret 2008 og foråret 2009, der afleverede i første forsøg. Procentdifferencer (andel helt/delvis enige helt/delvis uenige). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 29

6 Specialeskrivning på seks måneder, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 minaret hos et flertal af studerende. Der er begrænset opbakning hos kuldet fra foråret 2008 til at slå fristerne for kontraktindgåelse og specialeseminar sammen, mens kuldet fra 2009 er tvedelt. Og endelig forsøger det sidste spørgsmål at indfange et formodet specialespøgelse i form af rygter blandt studerende om, hvor svært det angiveligt skulle være at skrive speciale. Her er hver af de to grupper adspurgte specialeskrivere delt i to næsten lige store lejre. Generelt ser de adspurgte studerende hovedsageligt positivt på de nye regler og de institutionelle rammer om specialeskrivningen. Virker reglerne efter hensigten? Sammenfattende kan man konkludere, at de nye specialeregler og den måde, hvorpå de er blevet implementeret, har bidraget til at opfylde den politiske målsætning om at forkorte specialeskrivningstiden og dermed utvivlsomt også forkorte studietiden. Vi har dog også for 2009 kunnet pege på en nedgang i forhold til 2008 i andelen af studerende, der afleverede speciale efter seks måneder. Det indikerer, at specialeskrivningstiden ikke blot er påvirkelig for overordnede politiske hensigter og regler om at forkorte studietiden, men også for andre forhold, som f.eks. ændringer i ledigheden. Forkortelsen af specialeskrivningstiden ser ikke ud til at være sket på bekostning af kvaliteten, målt ved andelen af høje specialekarakterer. Og de nye regler og det tilhørende tidskrav ser også ud til at have holdningsmæssig genklang hos de studerende, i hvert fald hos dem, der har afleveret speciale efter 6 måneder. Konklusionerne gælder imidlertid kun for Institut for Statskundskab, KU. Vi har hverken data eller viden i øvrigt, der giver grundlag for en stillingtagen til konklusionernes generaliserbarhed. Derfor kan implementering og effekter af de ændrede specialeregler tage sig anderledes ud i andre dele af universitetsverdenen. Der er især tre forhold, som ikke er behandlet indgående i artiklen, og som er relevante at få mere viden om i forbindelse med indførelsen af de nye specialeregler. Det ene forhold er hvilke administrative rutiner, der kan bidrage til mere smidig administration af reglerne. Foreløbige erfaringer viser, at de papirbaserede kontrakter og kontraktforlængelser er administrativt belastende arbejdsopgaver. Et andet forhold er, at det nu er blevet mere synligt, hvilke studerende der ikke får afleveret inden for de fastsatte tidsfrister, hvilket muliggør et opfølgnings- og støttearbejde. Det tredje og nok så vigtige forhold, som vi på grund af datamangel ikke har behandlet i artiklen, er, hvilke konsekvenser de nye specialeregler har fagligt og pædagogisk for vejledningen. Det er en fortsat udfordring at finde måder at organisere og administrere rammerne for specialeskrivning på, der understøtter de studerendes skrive- og læreproces og samtidig sikrer en god proces for alle involverede og et godt speciale, skrevet på et halvt år. Men ovenstående analyse viser, at det i høj grad er muligt at skrive et godt statskundskabsspeciale på et halvt år. Referencer Andersen, H. L., & T. W. Jensen (2007). Specialevejledning rammer og roller. En universitetspædagogisk undersøgelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University. What the Student Does. Berkshire: The Society for Research into Higher Education & Open University Press. Eriksson, M., & J. Lilliesköld (2007). Projektstyring i praksis. København: Forlaget Libris. Handal, G., & P. Lauvås (2006). Forskningsveilederen. Oslo: Cappelen, Akademisk Forlag. Harboe, T., & R. von Müllen (2006). De studerendes forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. København: Københavns Universitet. Jensen, H. N. (2008). Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning! Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3(6), Jensen, H. N. (2010).»Det lukkede rum«en dør på klem til specialevejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 5(8), Jørgensen, A. (2005). Færdig til tiden sådan planlægger og styrer du specialet (2. oplag ed.). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, L., T. Harboe & P. S. Jørgensen (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Noter 1 Bekendtgørelse nr. 864 af 5. juli 2007 om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lovforslag nr. L 179 om ændring af universitetsloven. (Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale), vedtaget den 30. maj 2007 (www.ft.dk), lov nr. 570 af 6. juni Alle partier undtagen SF og Enhedslisten stemte for. 3 For en uddybning af tillempningen af Biggs 3P-model til specialevejledning, se Jensen (2010, p. 18). 4 Fremlæggelser og opponering på specialeseminaret foregår i mindre grupper kaldet klynger på fire-syv studerende. For eksempler på, hvordan et specialeseminar kan fungere, se H.N. Jensen (2008). 5 Dog blev afviklingen af specialeseminaret fremskyndet til første del af semestret for at give mere skrivetid i sidste del af semestret. Siden hen er specialeseminarerne efter ønske fra de studerende blevet strakt ud over det meste af semestret. 6 Reglerne trådte i kraft den 1. september 2007, men specialeskriverne fra efterårssemestret 2007 begyndte før denne dato og var derfor ikke omfattet af reglerne. 7 Forløb ud over et år under de nye regler er typisk begrundet med sygdom. 8 Spørgsmålene er gentaget hos gruppen af specialeskrivere, som har afleveret i andet eller tredje forsøg, men svarprocenten og det samlede antal studerende, der afleverede spørgeskemaet (10 af 17), er så lavt, at vi ikke har medtaget resultaterne. Dog er det værd at nævne, at indførelsen af en tidsfrist også modtages positivt hos de ti specialestuderende, der besvarede spørgsmålene. 9 For hver påstand var der seks svarmuligheder: Helt enig, Delvis enig, Hverken eller, Delvis uenig, Helt uenig og Ved ikke. 30

Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer

Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Hanne Nexø Jensen & Henrik Jensen Institut for Statskundskab, KU VIP er, tidligere studieledere, har arbejdet med specialeseminarer Dias 1 Struktur 1. IFS

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Efteråret 2014 Foråret 2015 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg)

Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg) Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg) Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, LFP 10. semester (Aalborg),

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Københavns Universitets regler om

Københavns Universitets regler om K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Gældende pr. 1. oktober 2015 Indhold Forudsætninger... 3 Omfang... 3 Modulets/fagets og

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Agenda intro til specialeskrivning: Formalia Specialeskrivning jf. Studieordningen Specialekontrakten aftalen for specialeskrivning Specialehåndbogen en

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014)

Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014) Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014) De overordnede regler for specialestudiet er beskrevet i Studieordning for Kandidatuddannelse i Idræt og

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Forholdet mellem projekt og speciale

Forholdet mellem projekt og speciale Forholdet mellem projekt og speciale Af: Jan Kampmann Formelt set kan det vare svært at definere en forskel, i og med at der i forhold til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat 1 semester til

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Retningslinjer for bachelorprojekter i grupper på jura og HA (jur.)

Retningslinjer for bachelorprojekter i grupper på jura og HA (jur.) Retningslinjer for bachelorprojekter i grupper på jura og HA (jur.) 1. Information Informationsmøde afholdes i uge 43 i efteråret 2016. Fremover afholdes informationsmødet i henholdsvis marts/april og

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Justering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1

Justering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Justering af fremdriftsreformen Nye regler for studiefremdrift på vej Dias 1 Nye regler for studiefremdrift på KU Folketinget vedtog 3. maj ændring

Læs mere

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A )

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) EVALUERINGSRAPPORT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Specialeworkshop 2/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen

Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen Revideret november 2014 Velkommen som studerende under Åbent Universitet. Denne pjece er en introduktion til studiet på

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi au AARHUS UNIVERSITET En vejledningsfolder for studerende og vejledere

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Det juridiske Studienævn 3. maj 2013

Det juridiske Studienævn 3. maj 2013 Referat af 3. møde 2013/2014 i Det juridiske Studienævn fredag den 3. maj kl. 10.15 i mødelokale 247 i bygning 1410. Til stede: Fraværende: Desuden deltog: Lektor, studieleder for jura Anne-Dorte Bruun

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Evaluering af 4. semester samt uddannelsesevaluering cand.it. fora r 2014

Evaluering af 4. semester samt uddannelsesevaluering cand.it. fora r 2014 Evaluering af 4. semester samt uddannelsesevaluering cand.it. fora r 2014 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejde med evt. casevirksomhed...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Vejledning til specialeaftalemodulet i WEBAROS / DELFI

Vejledning til specialeaftalemodulet i WEBAROS / DELFI Specialeaftalemodul v.2.0 (13-12-2010) 1 Vejledning til specialeaftalemodulet i WEBAROS / DELFI Introduktion Specialeaftalemodulet anvendes til registrering af specialeaftaler og tilmelding af specialer

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København,

Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København, Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København, 10. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævnet for Kandidatuddannelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Referat fra møde 1/16 i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag torsdag den 4. februar 2016, kl

Referat fra møde 1/16 i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag torsdag den 4. februar 2016, kl Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Studienævnet Godkendt 4. februar 2016 Referat fra møde 1/16 i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag torsdag den 4. februar 2016, kl. 16.15 Til stede:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets dekan. Pjecen er således udtryk for fakultetets politik på vejledningsområdet, og

Læs mere