Udtalelse til forslag om fjernelse af afgiften for råden over vejarealer

Transkript

1 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 26. maj 2014 Udtalelse til forslag om fjernelse af afgiften for råden over vejarealer Konklusion På byrådsmødet den 22. januar 2014 behandlede byrådet et forslag fra Liberal Alliance om fjernelse af udeserveringsafgiften (afgift for råden over offentlige veje), for at understøtte den videre udvikling af bylivet i midtbyen. Sagen blev sendt til Teknik og Miljø med henblik på en uddybning af bl.a. de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af en afgiftslempelse. Et forslag fra V om en forsøgsvis fjernelse af afgiften blev drøftet på byrådsmødet den 23. april Denne udtalelse besvarer de spørgsmål, som blev rejst på byrådsmøderne. Nedenfor gennemgås indledningsvis begrundelsen for afgifterne, og byrådets tidligere vedtagelser herom. Videre redegøres for overvejelser om salg af arealerne, og om den samfundsøkonomiske effekt af tiltaget. På baggrund af redegørelsen kan Teknik og Miljø ikke anbefale, at udeserveringsafgiften fjernes. Såfremt et flertal i byrådet ønsker at fjerne udeserveringsafgiften, anbefaler Teknik og Miljø, at forslaget henvises til budgetforhandlingerne for Klik her for at angive tekst. side 1 af 7

2 Indhold Princippet bag afgifter for råden over vejarealer m.v. Indledningsvis bemærkes, at det i Aarhus er et fast princip, at de, som udnytter de kommunale arealer i kommercielt øjemed, også betaler en afgift herfor. Det gælder også de grønne arealer, der administreres af Natur og Miljø. Særligt to hensyn er bærende for dette princip. Det første er, at det er alle borgerne, som har betalt for etableringen, drift og vedligeholdelse af fx Åboulevarden, Tangkrogen og Mindeparken. Når borgernes adgang til brug af fællesarealerne indskrænkes med det formål at skabe en indtægt for en virksomhed, kompenseres samfundet/borgerne via afgiften. Det bemærkes, at der ikke er tale om et afgiftsniveau, der på nogen måde kan dække investeringerne ved f.eks. frilægningen af åen. Det andet bærende princip handler om, at kommunen ikke må understøtte eller påvirke konkurrence mellem private virksomheder. Fjernes eller lempes afgiften, vil det påvirke konkurrencen i branchen, idet konkurrenceevnen hos restauratørerne ved åen øges til skade for de øvrige restauratører i midtbyen. Den konkurrencefordel, som restauratøren i forvejen har ved den unikke placering langs åen, bliver endnu stærkere ved, at vejarealet stilles vederlagsfrit til rådighed. Disse synspunkter ligger blandt andet bag den lokale differentiering af afgifterne, der er mellem øst og vest fra Clemens Bro, og i det hele taget opdelingen i forskellige afgiftszoner (jf. Retningslinjer for særlig råden over vejareal vedtaget af byrådet i maj 2012). På tilsvarende vis betaler de handlende på strøgarealerne afgift for at benytte inventarzonen på strøget til vareudstilling. Tidligere byrådsbeslutninger om udeserveringsafgifter 1998: Der er på dette tidspunkt en debat om byens restaurationsplan og udeserveringsafgifter. Da der samtidig sker store forandringer på Åboulevarden (fredeliggørelse og frilægning), stiller S et Klik her for at angive tekst. side 2 af 7

3 beslutningsforslag om, at Åboulevarden sidestilles med de mest attraktive udeservingsarealer, ligesom man foreslog en generel revision af taksterne i Aarhus City i lyset af den stadig stigende efterspørgsel på udeserveringsarealer. Endelig skulle der udarbejdes en plan for udviklingen af hvilket cityforløb, man ville have på strækningen (Åboulevarden). 2000: Forslaget vedr. takster og plan for udeservering besvares af Venstre rådmand Hans Schiøtt ved indstilling. Heri foreslås, at taksterne justeres generelt (og konkret for Åboulevarden). Der opstår herved et merprovenu på 1. mio. kr. årligt. Det foreslås, at merindtægten indgår i finansieringen af den store omlægning af Ryesgade og Søndergade. 2007: Teknik og Miljø sender en indstilling frem om en generel justering af retningslinjerne for råden over vejarealer. I indstillingen henvises til den til stadighed verserende debat om afgiftsstørrelser set overfor arealets kommercielle værdi. Det foreslås, at Åboulevarden differentieres, således at ikke hele strækningen ligger i den højeste kategori (beslutningen fra 2000). Den dyreste del af Åboulevarden er således alene strækningen fra Magasin til Harald Skovbys Gade (som i dag). 2012: Teknik og Miljø sender indstilling om justering af retningslinjerne for råden over vejarealer frem. Der foreslås en anden og mere enkel zoneinddeling, en større fleksibilitet mht. lejeperioden og en gratis råden over arealerne, der ligger nærmest facaden (0,8 meter). Forventningen var, at fleksibiliteten og gratis-zonen ville betyde en vis mindreindtægt for kommunen. Salg af arealerne Der blev under byrådsdebatten talt for, at det kunne overvejes at sælge vejarealerne (til restauratørerne). Det, som taler for det er, at man herved sikrer brugerne en adkomst og en ejers råden med de bindinger, som måtte være pålagt i forbindelse med et salg. Og samtidig lettes den administrative byrde i kommunen. Klik her for at angive tekst. side 3 af 7

4 Det er afgørende for vejmyndigheden, at arealerne består som vejarealer, idet arealerne er en integreret del af det råderum, som vejmyndigheden kan tage i anvendelse i forbindelse med arbejder i vejen og omkring gaderummet. Det gælder f.eks. ved større byggeprojekter som ombygningen af Rømerhus, ligesom de mange ledningsejere, der er gæster i vejen, skal have fri og uhindret adgang til deres ledninger. For byen må det også anses som afgørende, at den mest centrale og væsentligste rekreative tracé forbliver underlagt kommunale beslutninger og råden. Bagved frilægningen af åen ligger hensynet til at skabe et rekreativt rum for byens borgere, der - udover tilbud fra cafeerne - også skal være en visuel og rekreativ oplevelse. Det er dette motiv, der nu videreføres til den centrale pladsdannelse ved Europahuset. Aksen fra Dokk1 til Immervad er med andre ord helt centralt i det udtryk, som byrådet gennem flere år har ønsket for Aarhus bymidte, og som netop nu er ved at være realiseret. Netop ejerskabet til vejarealerne er vigtigt for stedse at kunne håndhæve og ændre disse aspekter henover tid. Derved sikres, at den rekreative akse også i fremtiden vil fremstå som et moderne og udtryksfuldt bymiljø. Endelig bemærkes, at arealerne ved et salg antageligt ikke kan reserveres nogen bestemt køber, men at det vil være den højeste bydende som i givet fald skulle eje og evt. videreudleje arealerne til udeservering. Teknik og Miljø kan på baggrund af ovenstående ikke anbefale et salg af arealerne. Økonomiske effekter af fjernelse af afgiften Den økonomiske effekt er et umiddelbart indtægtstab på 2,3 mio. kr. Under byrådsmødet ønskede flere partier en nærmere vurdering af de eventuelt økonomiske fordele, som merbeskæftigelse, mindre administrative udgifter m.v. vil Klik her for at angive tekst. side 4 af 7

5 betyde for kommunen. Der er tale om afledte effekter, der er vanskeligt at belyse. Den kommunale opgave i ordningen indeholder udarbejdelse og ajourføring af administrationspraksis, myndighedsbehandling, udstedelse af tilladelser, tilsyn samt fakturering. Udgifter til dette opgavesæt er ca. 1 mil.kr altså 1,3 mio. kr. mindre end den nuværende indtægt. Der er ligeledes spurgt til indtægtens anvendelse. Indtægten indgår som en lille del af finansieringen af vejområdets løbende drift. Københavns Kommune har valgt at lade et eksternt konsulentfirma foretage en effektevaluering ved omlægning af afgifterne for råden over vejarealer. Rapporten er fra april 2013 og vedlægges i sin helhed som bilag til denne udtalelse. En af rapportens anbefalinger er, at Indfør afgifter for brug af vejarealerne som svarer til de administrative udgifter for ordningen. Der er ikke identificeret en stærk økonomisk erhvervsfremmende effekt med selve fritagelsen. (s. 10). Det fremgår ligeledes af rapporten, at initiativet næppe har ført til yderligere antal medarbejdere (s. 21). Konkret anføres det, at det ikke er muligt i en kommune som København at identificere de samfundsøkonomiske effekter af en lempelse på 12,0 mio. kr. (rapportens afsnit 4.7.). Teknik og Miljø ser ikke mulighed for at komme svarene om de samfundsøkonomiske gevinster nærmere, end det fremgår af rapporten fra København. I byrådsdebatten var der ligeledes fokus på restauratørernes aktuelle økonomiske situation. Det er ikke enkelt at få et præcist billede heraf, men for Aarhus generelt har beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen været støt stigende med ca Klik her for at angive tekst. side 5 af 7

6 500 arbejdspladser årligt siden Så hvervets betydning for beskæftigelsen er positiv, ligesom der lokalt er vækst i branchen. (Kilde: ns-afdeling/statistik-og- Ledelsesinformation/Arbejdsmarked-og- erhverv/arbejdspladser/erhvervsstrukturen-i-aarhus- Kommune-2013.pdf) Samtidig er antallet af konkurser i branchen faldende. Fra 24 i 2010 til 13 i 2013 (Kilde: Af samtlige 245 konkurser i Aarhus i 2013 var de 13 således knyttet til hotel- og restaurationsbranchen. I august 2013 var der en opgørelse i dagspressen, der viste, at der på dette tidspunkt havde været 4 konkurser i restaurationsbranchen i postnummeret 8000 C. (Kilde: Afslutningsvis kan det oplyses, at Teknik og Miljø har et godt og konstruktivt samarbejde med restauratørerne ved åen. Der er løbende dialog med restauratørerne for at forbedre vilkårene for restauratørerne på anden vis end afgiftslempelser. Et samarbejde, der stadig udvikles på, og som er fremmet ved, at flere af restauratørerne nu indgår i en lokal forening. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Rapporten EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 2013 Klik her for at angive tekst. side 6 af 7

7 Sagsnummer: 14/ Trafik og Veje Tlf.: E-post: Lix: Klik her for at angive tekst. Sagsbehandler: Kenneth Jensen Tlf.: E-post: Klik her for at angive tekst. side 7 af 7