Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Transkript

1 Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 3 Fitness og (genop)træning Projektstyring... 11

2 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den en mængde praktiske oplysninger. Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler. STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i den gældende studieordning herfor. Den forefindes på universitetets hjemmeside. I studieordningen er opført de regler og bestemmelser, som gælder for bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Læs i den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er et supplement til studieordningens generelle rammer. START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER Undervisningsåret Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 1. sept okt november Uge 42: efterårsferie 2.kvarter 9. nov. 18. dec januar januar 21. dec. 1. jan.: juleferie januar (uge 4): vinterferie 3.kvarter 1. februar 1. april april marts: Påskeferie 4.kvarter 11. april 15. juni juni Optagelsesprøve: maj De studerendes dag(institutdyst): 29. april Fridag ifm. Kr. Himmelfart: 6. maj 2

3 KOMPETENCEBESKRIVELSER Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser, der anfører, hvad du skal kunne, og dermed hvad du bliver bedømt på. når du har gennemført undervisningen. Kompetencebeskrivelserne delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Tilvalgets formål og opbygning UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er: at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed. På denne baggrund er det visionen, at: udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden. 3 Formålet med tilvalgsstudiet er: at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor. Kompetenceprofil: Viden Den studerende skal have: Teoretisk og praktisk viden relateret til jobfunktioner i forskellige kontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). Færdigheder: Den studerende skal kunne: udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling). planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet).

4 analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og fysisk aktivitet særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Kompetencer: Den studerende skal kunne: anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i forskellige kontekster (som nævnt oven for).omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske problemstillinger egnede til videnskabelig behandling. anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper. UDDANNELSENS VARIGHED Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret. TILVALGETS STRUKTUR Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede faktorer. Samlet sikrer modulerne en grundig og anvendelsesorienteret gennemgang af fire, delvist overlappende, faser af en given intervention: Undersøgelse, analyse, implementering og evaluering. Fasemodel for Indsats Evaluere Undersøge 4 Implementere Analysere Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering Projektstyring (9 ECTS) Fitness & (genop)træning (6 ECTS) Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (6 ECTS) Statistik (5 ECTS)

5 Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (4 ECTS) Praktik (15 ECTS) Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring og -ledelse som en overordnet ramme for de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en given indsats. Alt afhængig af målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre), planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution, offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til evaluering. Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel. I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger, der faktisk kan gøre noget ved. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik 5 Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed som en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer. Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig litteratur. I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive præsenteret, diskuteret og analyseret. Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter.

6 De centrale modulelementer er Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed. Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt. Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Projektledelse og styring Praktik Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt på både proces- og effektevaluering. Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt. Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for: at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer. Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser kan evalueres systematisk og troværdigt. I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet. De centrale modulelementer er Statistik Praktik 6

7 FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke, at vi som undervisere har andre forventninger til dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker, som at du har masser af motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke fravær i undervisningen. 7

8 Fitness og (genop)træning PLACERING 1. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering. At den studerende opnår forståelse for træningsprincipper og tilrettelæggelse, herunder betydningen af skader, overtræning og præstationsoptimering i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt fokus på præstationsoptimering gennem styrketræning og generel fysisk træning samt genoptræning. Den studerende vælger i forløbet enten at fokusere på styrke/præstationsoptimering eller genoptræning. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende (alt efter specialisering): Redegøre for betydningen af skader i forhold til udviklingen af træningsforløb. Redegøre for principperne ved akut behandling af skader. Have indgående viden om træningsplanlægning ift enten genoptræning eller præstationsoptimering 8 Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Argumentere for forskellige genoptrænings- og præstationsoptimeringsprogrammer og deres realiserbarhed på baggrund af relevant litteratur. Udføre behovs- og arbejdskravsanalyser ift enten genoptræning eller præstationsoptimering

9 Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Vurdere, planlægge og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering på baggrund af behovs- og arbejdskravsanalyser MODULETS FAGLIGE INDHOLD I modulet er fokus på analyse af (genop)træningsbehov og træningsplanlægning med fokus på præstationsoptimering eller genoptræning. De to første uger er tilrettelagt som basisuger. Herefter kører der to spor; præstationsoptimering og genoptræning/skader. Kombination af praktisk og teoretisk holdundervisning samt arbejde med cases. OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uge Fokus Tema K-Timer Basisuge 36 2 x 3/hold k-timer 9 37 Basisuge 2 x 3/hold 38 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 39 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 40 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 41 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 42 Efterårsferie 43 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 44 Vejledning 45 Aflevering af opgave

10 I alt 42 timer E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider (inkl. Bilag) på baggrund af selvvalgt case med udgangspunkt i et eller flere af modulets temaer. Det forventes, at der i rapporten, ud over en casebeskrivelse samt en behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. det pågældende tema. Rapporten afleveres på E-learn senest kl mandag i uge 45. KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET 10 Den afsluttende prøve skal bestås. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for det valgte tema. Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, genoptrænings -, eller præstationsmæssigt formål. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Søren Smedegaard Undervisere: Søren Smedegaard, Lars Nygaard & Anders Jørgensen Sekretær: Ulla Rytter

11 Projektstyring PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og -faglige samarbejder. Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring, koordination og opfølgning af relevante processer. KOMPETENCEMÅL Viden Opnå viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Færdigheder Beskrivemålstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til proces- og effektevaluering. Identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Kompetencer Anvende teoretisk viden vedrørende projektstyring. Vurdere igangværende eller potentielle projekter og partnerskaber. 11 MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM En vigtig del med undervisningen i projektstyring er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger mellem teoretisk og praksisviden. Projektstyring handler i høj grad om at styrke evnerne inden for videnskabelig baseret praksis. Ambitionen er derfor at koble projektteorien til en gennemgående case, hvor du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet munder i en helstøbt projektbeskrivelse. Undervisningen kommer dels til at foregå ved forelæsninger og holdtimer. Den overordnede tanke er, at forelæsningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden og præsentation af værktøjer samt diskussion af disse mens holdtimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med forelæsningstimerne.

12 PROJEKTGRUPPER Arbejdsformen i Projektstyring er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Dele af gruppearbejdet er skemalagt i form af forelæsninger og holdtimer. Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive kompetente projektmedarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt forventningsafstemmer og indgår faste aftaler for, hvordan og hvornår I skal mødes i projektgrupperne ud over de skemalagte timer. Grupperne vil være inddelt på forhånd ud fra kriteriet om, at der skal være 4 personer i hver gruppe og at hvert køn skal være repræsenteret. I enkelte tilfælde kan der blive dannet 3- eller 5-mandsgrupper så det går op med det samlede antal af studerende. CASE-OPGAVER Undervisningsforløbet i projektstyring tager afsæt i en enkelt case, hvor du skal anvende din projektfaglighed på netop dette ene projekt. Casen er selvvalgt og med det krav at den skal give dig mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i tillempet virkelighed. Casen skal bruges til at producere en omfattende projektbeskrivelse som du undervejs i forløbet udbygger, fordi du får ny viden og nye værktøjer samt kvalificerer de beskrivelser, figurer eller oversigter du i samarbejde med din gruppe har udformet tidligere i forløbet. De produkter, som gøres til genstand for diskussion i holdtimer, vil derfor ikke være endelige, men procesprodukter, som munder ud i en færdig projektbeskrivelse, som er den skriftlige del af den kombinerede prøve. FORVENTEDE ARBEJDSTIMER Forløbets er fordelt på 9 uger og indebærer såvel forelæsninger, holdtimer, vejledning, gruppearbejde og eksamen. Forelæsningstimerne, holdtimerne og vejledning er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale og kaldes konfrontationstimer (KT). Forberedelsestimer (FT) indebærer læsning af pensum og gruppearbejde. Når du lægger KT til FT, får du det vi kalder arbejdstimer (AT). Gruppearbejdet er både det arbejde i udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen. 12 OMRÅDE KT FT AT Forelæsningstimer Holdtimer/sparring Gruppearbejde/ individuelt arbejde med eksamenscase 90 Vejledning Eksamen(læsning og forberedelse af præsentation) I alt 252

13 TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Hvornår Uge 36 F1a Tirsdag d. 1/ F1b Fredag d. 4/ Hvornår Uge 37 F2 Mandag d. 7/ H1 Torsdag d. 10/ Hvornår Uge 38 F3 Mandag d. 14/9 kl Hvad Tema og litteratur Hvorfor projekter og hvad er et projekt? Introduktion til systemisk projektledelse Hvad Tema og litteratur Projektets målsætning Udvikling af projektgruppen + Målsætning - målformulering og målhierarki Hvad Tema og litteratur Interessentanalyser, kommunikationsplan og organisering Hvorfor At opnå viden om hvorfor man projektorganiserer sig og opnå viden om de udfordringer, der er forbundet med igangsætning af projekter At opnå viden om hvordan samfundets strukturer fordrer til projekter At opnå viden om hvad der er relevant at udføre i projekter vs. drift At opnå viden om de usikkerheder, der er forbundet med projekter At opnå viden omkring kendetegn ved projektarbejdsformen At opnå viden omkring den systemiske tilgang til projektarbejde Hvorfor At opnå viden om projektets målsætning At opnå viden om hvordan man anvender målsætning som ledelsesværktøj At opnå viden om bruge af projekttrekanten til forventningsafstemning i projekter At opnå viden om forskellen mellem målsætningens 3 dele; i formål, leverancer og succeskriterier At opnå viden om operationel og kontekstuelle usikkerheder At opnå viden om anvendelsen af SMART-principperne i målsætningen At skabe gode forudsætninger for projektgruppens arbejde. At opnå forståelse for målsætnings værktøjets centrale pointer. At udarbejde en målsætning for et projekt. Hvorfor At opnå viden om hvordan et projekt kan organiseres. At opnå viden om hvordan man forholder sig til interessenter og målretter kommunikationen At opnå viden om rollefordeling herunder ansvar og beføjelser i en projektorganisation At opnå viden om hvordan man udarbejder en interessentanalyse At opnå viden om forskellige tilgange til interessenter At opnå viden om hvordan man udarbejder en Hvem Andreas Signe Hvem Andreas Signe Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hvem Andreas 13

14 H2 Fredag d. 18/ Hvornår Uge 39 F4 Mandag d. 21/9 kl H3 Torsdag d. 24/9 kl Hvornår Uge 40 F5 Tirsdag d. 29/9 kl V1 Fredag d. 2/ Hvornår Uge 41 F6 Mandag d. 5/ Målsætning - målformulering og målhierarki Hvad Tema og litteratur Midtvejsevaluering Interessentanalyse, kommunikationsplan og organisering Hvad Tema og litteratur Milepælsplanen, risikoanalysen og estimering Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider Hvad Tema og litteratur kommunikationsplan At udarbejde en målsætning for et projekt. At udvikle et grafisk overskueligt målhierarki. Hvorfor At reflektere og konsolidere den læring, som er forekommet og at forstå vurderingskriterierne At udarbejde en interessentanalyse. At udarbejde en kommunikationsplan. At udarbejde en projektorganisering. Hvorfor At opnå viden om hvordan man sikrer fremdrift i et projekt og at opnå viden om hvordan man forholder sig til usikkerheder og håndterer risici i projekter. At opnå viden om hvordan man opbygger en milepælsplan At opnå viden om hvordan man udarbejder en risikoanalyse At opnå viden om typer af aktiviteter og estimering af disse At opnå viden om hvordan og hvorfor man ændrer (milepæls)planer Hvorfor At opnå viden om hvordan man kommunikerer effektivt i et projekt Kommunikation At opnå viden om forskellige kommunikationsaspekter i et projekt At opnå viden om de udfordringer, som er forbundet med kommunikation i projekter At opnå viden om et projektets brand At opnå viden om hvordan man kan pitche et projektets idé Signe Hold 2 Hold 3 Hold 1 Hvem Andreas Signe Hold 3 Hold 1 Hold 2 Hvem Andreas Søren og Signe Hvem Andreas 14

15 H4 Fredag d. 9/ Hvornår Uge 43 F7 Mandag d. 19/ H5 Fredag d. 23/ Hvornår Uge 44 V2 Onsdag d. 28/10 kl Fredag d. 30/10 kl Milepælsplan og risikoanalyse Hvad Tema og litteratur Læring og evaluering i og af projekter Læring og evaluering af projekter Hvad Tema og litteratur Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider Aflevering af projektbeskrivelse på e-learn At udarbejde en milepælsplan. At udarbejde en risikoanalyse. At opnå forståelse for sammenhængen mellem milepælsplanen og risikoanalysen. Hvorfor At udarbejde den fulde projektbeskrivelse At opnå viden om hvordan de forskellige projektværktøjer hænger sammen At opnå viden om hvordan læring og evaluering i og af projekter kan opnås At udarbejde evaluering af projektet. At opnå viden om hvilken værdi læring og evaluering i og af projekter har. Hvorfor Søren Hold 3 Hold 1 Signe Hold 2 Hvem Søren Signe Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hvem Søren og Signe 15 E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både slideshows, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Grundbog (skal købes i studenterboghandlen): Lindegaard, Mette & John Ryding Olsson (2008), Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Der vil forekomme tilføjelser i pensum i form af yderligere artikler, som vil blive gjort tilgængelige på e- learn.

16 PRØVE Kombineret prøve Den skriftlige del af den kombinerede prøve skal udfærdiges som en helstøbt projektbeskrivelse, hvor I demonstrerer evnen til at 1) anvende teoretisk viden inden for projektstyring og 2) identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Projektbeskrivelsen må MAX fylde 12 normalsider. En normalside udgør anslag. Ved ét anslag forstås ethvert typografisk element eksempelvis også blanke/mellemrum. Hver tabel, figur og graf indgår hver som ét anslag. Projektbeskrivelsen uploades senest fredag d. 30. oktober kl på e-learn på courset Projektstyring (E15) under knappen Assignments. Den mundtlige del af den kombinerede prøve varer 25 minutter (inklusiv 5 minutters votering), hvoraf de første 10 minutter består en præsentation fra den studerende og de sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. De første 10 minutter skal indeholde en 2-delt præsentation: 1. En præsentation af én del af projektbeskrivelsen, hvor I skal demonstrere evnen til at anvende viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer i relation til casen. 2. En diskussion af den problemstilling, som er koblet på den del af projektbeskrivelsen, som er præsenteret, hvor I skal demonstrere evnen til at diskutere og vurdere dele af jeres projekt. De to dele skal rent tidsmæssigt fordeles ligeligt med en max forskydning på 60/40 til enten den ene eller anden del. De sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. Disse spørgsmål kan være rettet mod projektbeskrivelsen og det mundtlige oplæg. Det kan forventes, at eksaminator og censor spørger ind til alle dele af pensum i relation problemstillingen og projektbeskrivelsen. Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter. Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Jf i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve. 16 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Andreas Bolding Christensen Undervisere: Andreas Bolding Christensen Signe Vig Jensen Søren Svane Hoyer Sekretær: Ulla Rytter

17 17