Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2015-16"

Transkript

1 Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 3 Fitness og (genop)træning Projektstyring... 11

2 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den en mængde praktiske oplysninger. Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler. STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i den gældende studieordning herfor. Den forefindes på universitetets hjemmeside. I studieordningen er opført de regler og bestemmelser, som gælder for bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Læs i den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er et supplement til studieordningens generelle rammer. START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER Undervisningsåret Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 1. sept okt november Uge 42: efterårsferie 2.kvarter 9. nov. 18. dec januar januar 21. dec. 1. jan.: juleferie januar (uge 4): vinterferie 3.kvarter 1. februar 1. april april marts: Påskeferie 4.kvarter 11. april 15. juni juni Optagelsesprøve: maj De studerendes dag(institutdyst): 29. april Fridag ifm. Kr. Himmelfart: 6. maj 2

3 KOMPETENCEBESKRIVELSER Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser, der anfører, hvad du skal kunne, og dermed hvad du bliver bedømt på. når du har gennemført undervisningen. Kompetencebeskrivelserne delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Tilvalgets formål og opbygning UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er: at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed. På denne baggrund er det visionen, at: udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden. 3 Formålet med tilvalgsstudiet er: at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor. Kompetenceprofil: Viden Den studerende skal have: Teoretisk og praktisk viden relateret til jobfunktioner i forskellige kontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). Færdigheder: Den studerende skal kunne: udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling). planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet).

4 analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og fysisk aktivitet særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Kompetencer: Den studerende skal kunne: anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i forskellige kontekster (som nævnt oven for).omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske problemstillinger egnede til videnskabelig behandling. anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper. UDDANNELSENS VARIGHED Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret. TILVALGETS STRUKTUR Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede faktorer. Samlet sikrer modulerne en grundig og anvendelsesorienteret gennemgang af fire, delvist overlappende, faser af en given intervention: Undersøgelse, analyse, implementering og evaluering. Fasemodel for Indsats Evaluere Undersøge 4 Implementere Analysere Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering Projektstyring (9 ECTS) Fitness & (genop)træning (6 ECTS) Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (6 ECTS) Statistik (5 ECTS)

5 Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (4 ECTS) Praktik (15 ECTS) Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring og -ledelse som en overordnet ramme for de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en given indsats. Alt afhængig af målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre), planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution, offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til evaluering. Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel. I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger, der faktisk kan gøre noget ved. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik 5 Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed som en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer. Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig litteratur. I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive præsenteret, diskuteret og analyseret. Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter.

6 De centrale modulelementer er Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed. Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt. Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Projektledelse og styring Praktik Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt på både proces- og effektevaluering. Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt. Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for: at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer. Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser kan evalueres systematisk og troværdigt. I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet. De centrale modulelementer er Statistik Praktik 6

7 FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke, at vi som undervisere har andre forventninger til dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker, som at du har masser af motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke fravær i undervisningen. 7

8 Fitness og (genop)træning PLACERING 1. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering. At den studerende opnår forståelse for træningsprincipper og tilrettelæggelse, herunder betydningen af skader, overtræning og præstationsoptimering i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt fokus på præstationsoptimering gennem styrketræning og generel fysisk træning samt genoptræning. Den studerende vælger i forløbet enten at fokusere på styrke/præstationsoptimering eller genoptræning. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende (alt efter specialisering): Redegøre for betydningen af skader i forhold til udviklingen af træningsforløb. Redegøre for principperne ved akut behandling af skader. Have indgående viden om træningsplanlægning ift enten genoptræning eller præstationsoptimering 8 Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Argumentere for forskellige genoptrænings- og præstationsoptimeringsprogrammer og deres realiserbarhed på baggrund af relevant litteratur. Udføre behovs- og arbejdskravsanalyser ift enten genoptræning eller præstationsoptimering

9 Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Vurdere, planlægge og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering på baggrund af behovs- og arbejdskravsanalyser MODULETS FAGLIGE INDHOLD I modulet er fokus på analyse af (genop)træningsbehov og træningsplanlægning med fokus på præstationsoptimering eller genoptræning. De to første uger er tilrettelagt som basisuger. Herefter kører der to spor; præstationsoptimering og genoptræning/skader. Kombination af praktisk og teoretisk holdundervisning samt arbejde med cases. OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uge Fokus Tema K-Timer Basisuge 36 2 x 3/hold k-timer 9 37 Basisuge 2 x 3/hold 38 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 39 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 40 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 41 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 42 Efterårsferie 43 Genoptræning & præstationsoptimering 2 x 3 k-timer/hold 44 Vejledning 45 Aflevering af opgave

10 I alt 42 timer E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider (inkl. Bilag) på baggrund af selvvalgt case med udgangspunkt i et eller flere af modulets temaer. Det forventes, at der i rapporten, ud over en casebeskrivelse samt en behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. det pågældende tema. Rapporten afleveres på E-learn senest kl mandag i uge 45. KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET 10 Den afsluttende prøve skal bestås. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for det valgte tema. Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, genoptrænings -, eller præstationsmæssigt formål. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Søren Smedegaard Undervisere: Søren Smedegaard, Lars Nygaard & Anders Jørgensen Sekretær: Ulla Rytter

11 Projektstyring PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og -faglige samarbejder. Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring, koordination og opfølgning af relevante processer. KOMPETENCEMÅL Viden Opnå viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Færdigheder Beskrivemålstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til proces- og effektevaluering. Identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Kompetencer Anvende teoretisk viden vedrørende projektstyring. Vurdere igangværende eller potentielle projekter og partnerskaber. 11 MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM En vigtig del med undervisningen i projektstyring er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger mellem teoretisk og praksisviden. Projektstyring handler i høj grad om at styrke evnerne inden for videnskabelig baseret praksis. Ambitionen er derfor at koble projektteorien til en gennemgående case, hvor du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet munder i en helstøbt projektbeskrivelse. Undervisningen kommer dels til at foregå ved forelæsninger og holdtimer. Den overordnede tanke er, at forelæsningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden og præsentation af værktøjer samt diskussion af disse mens holdtimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med forelæsningstimerne.

12 PROJEKTGRUPPER Arbejdsformen i Projektstyring er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Dele af gruppearbejdet er skemalagt i form af forelæsninger og holdtimer. Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive kompetente projektmedarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt forventningsafstemmer og indgår faste aftaler for, hvordan og hvornår I skal mødes i projektgrupperne ud over de skemalagte timer. Grupperne vil være inddelt på forhånd ud fra kriteriet om, at der skal være 4 personer i hver gruppe og at hvert køn skal være repræsenteret. I enkelte tilfælde kan der blive dannet 3- eller 5-mandsgrupper så det går op med det samlede antal af studerende. CASE-OPGAVER Undervisningsforløbet i projektstyring tager afsæt i en enkelt case, hvor du skal anvende din projektfaglighed på netop dette ene projekt. Casen er selvvalgt og med det krav at den skal give dig mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i tillempet virkelighed. Casen skal bruges til at producere en omfattende projektbeskrivelse som du undervejs i forløbet udbygger, fordi du får ny viden og nye værktøjer samt kvalificerer de beskrivelser, figurer eller oversigter du i samarbejde med din gruppe har udformet tidligere i forløbet. De produkter, som gøres til genstand for diskussion i holdtimer, vil derfor ikke være endelige, men procesprodukter, som munder ud i en færdig projektbeskrivelse, som er den skriftlige del af den kombinerede prøve. FORVENTEDE ARBEJDSTIMER Forløbets er fordelt på 9 uger og indebærer såvel forelæsninger, holdtimer, vejledning, gruppearbejde og eksamen. Forelæsningstimerne, holdtimerne og vejledning er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale og kaldes konfrontationstimer (KT). Forberedelsestimer (FT) indebærer læsning af pensum og gruppearbejde. Når du lægger KT til FT, får du det vi kalder arbejdstimer (AT). Gruppearbejdet er både det arbejde i udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen. 12 OMRÅDE KT FT AT Forelæsningstimer Holdtimer/sparring Gruppearbejde/ individuelt arbejde med eksamenscase 90 Vejledning Eksamen(læsning og forberedelse af præsentation) I alt 252

13 TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Hvornår Uge 36 F1a Tirsdag d. 1/ F1b Fredag d. 4/ Hvornår Uge 37 F2 Mandag d. 7/ H1 Torsdag d. 10/ Hvornår Uge 38 F3 Mandag d. 14/9 kl Hvad Tema og litteratur Hvorfor projekter og hvad er et projekt? Introduktion til systemisk projektledelse Hvad Tema og litteratur Projektets målsætning Udvikling af projektgruppen + Målsætning - målformulering og målhierarki Hvad Tema og litteratur Interessentanalyser, kommunikationsplan og organisering Hvorfor At opnå viden om hvorfor man projektorganiserer sig og opnå viden om de udfordringer, der er forbundet med igangsætning af projekter At opnå viden om hvordan samfundets strukturer fordrer til projekter At opnå viden om hvad der er relevant at udføre i projekter vs. drift At opnå viden om de usikkerheder, der er forbundet med projekter At opnå viden omkring kendetegn ved projektarbejdsformen At opnå viden omkring den systemiske tilgang til projektarbejde Hvorfor At opnå viden om projektets målsætning At opnå viden om hvordan man anvender målsætning som ledelsesværktøj At opnå viden om bruge af projekttrekanten til forventningsafstemning i projekter At opnå viden om forskellen mellem målsætningens 3 dele; i formål, leverancer og succeskriterier At opnå viden om operationel og kontekstuelle usikkerheder At opnå viden om anvendelsen af SMART-principperne i målsætningen At skabe gode forudsætninger for projektgruppens arbejde. At opnå forståelse for målsætnings værktøjets centrale pointer. At udarbejde en målsætning for et projekt. Hvorfor At opnå viden om hvordan et projekt kan organiseres. At opnå viden om hvordan man forholder sig til interessenter og målretter kommunikationen At opnå viden om rollefordeling herunder ansvar og beføjelser i en projektorganisation At opnå viden om hvordan man udarbejder en interessentanalyse At opnå viden om forskellige tilgange til interessenter At opnå viden om hvordan man udarbejder en Hvem Andreas Signe Hvem Andreas Signe Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hvem Andreas 13

14 H2 Fredag d. 18/ Hvornår Uge 39 F4 Mandag d. 21/9 kl H3 Torsdag d. 24/9 kl Hvornår Uge 40 F5 Tirsdag d. 29/9 kl V1 Fredag d. 2/ Hvornår Uge 41 F6 Mandag d. 5/ Målsætning - målformulering og målhierarki Hvad Tema og litteratur Midtvejsevaluering Interessentanalyse, kommunikationsplan og organisering Hvad Tema og litteratur Milepælsplanen, risikoanalysen og estimering Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider Hvad Tema og litteratur kommunikationsplan At udarbejde en målsætning for et projekt. At udvikle et grafisk overskueligt målhierarki. Hvorfor At reflektere og konsolidere den læring, som er forekommet og at forstå vurderingskriterierne At udarbejde en interessentanalyse. At udarbejde en kommunikationsplan. At udarbejde en projektorganisering. Hvorfor At opnå viden om hvordan man sikrer fremdrift i et projekt og at opnå viden om hvordan man forholder sig til usikkerheder og håndterer risici i projekter. At opnå viden om hvordan man opbygger en milepælsplan At opnå viden om hvordan man udarbejder en risikoanalyse At opnå viden om typer af aktiviteter og estimering af disse At opnå viden om hvordan og hvorfor man ændrer (milepæls)planer Hvorfor At opnå viden om hvordan man kommunikerer effektivt i et projekt Kommunikation At opnå viden om forskellige kommunikationsaspekter i et projekt At opnå viden om de udfordringer, som er forbundet med kommunikation i projekter At opnå viden om et projektets brand At opnå viden om hvordan man kan pitche et projektets idé Signe Hold 2 Hold 3 Hold 1 Hvem Andreas Signe Hold 3 Hold 1 Hold 2 Hvem Andreas Søren og Signe Hvem Andreas 14

15 H4 Fredag d. 9/ Hvornår Uge 43 F7 Mandag d. 19/ H5 Fredag d. 23/ Hvornår Uge 44 V2 Onsdag d. 28/10 kl Fredag d. 30/10 kl Milepælsplan og risikoanalyse Hvad Tema og litteratur Læring og evaluering i og af projekter Læring og evaluering af projekter Hvad Tema og litteratur Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider Aflevering af projektbeskrivelse på e-learn At udarbejde en milepælsplan. At udarbejde en risikoanalyse. At opnå forståelse for sammenhængen mellem milepælsplanen og risikoanalysen. Hvorfor At udarbejde den fulde projektbeskrivelse At opnå viden om hvordan de forskellige projektværktøjer hænger sammen At opnå viden om hvordan læring og evaluering i og af projekter kan opnås At udarbejde evaluering af projektet. At opnå viden om hvilken værdi læring og evaluering i og af projekter har. Hvorfor Søren Hold 3 Hold 1 Signe Hold 2 Hvem Søren Signe Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hvem Søren og Signe 15 E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både slideshows, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Grundbog (skal købes i studenterboghandlen): Lindegaard, Mette & John Ryding Olsson (2008), Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Der vil forekomme tilføjelser i pensum i form af yderligere artikler, som vil blive gjort tilgængelige på e- learn.

16 PRØVE Kombineret prøve Den skriftlige del af den kombinerede prøve skal udfærdiges som en helstøbt projektbeskrivelse, hvor I demonstrerer evnen til at 1) anvende teoretisk viden inden for projektstyring og 2) identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Projektbeskrivelsen må MAX fylde 12 normalsider. En normalside udgør anslag. Ved ét anslag forstås ethvert typografisk element eksempelvis også blanke/mellemrum. Hver tabel, figur og graf indgår hver som ét anslag. Projektbeskrivelsen uploades senest fredag d. 30. oktober kl på e-learn på courset Projektstyring (E15) under knappen Assignments. Den mundtlige del af den kombinerede prøve varer 25 minutter (inklusiv 5 minutters votering), hvoraf de første 10 minutter består en præsentation fra den studerende og de sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. De første 10 minutter skal indeholde en 2-delt præsentation: 1. En præsentation af én del af projektbeskrivelsen, hvor I skal demonstrere evnen til at anvende viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer i relation til casen. 2. En diskussion af den problemstilling, som er koblet på den del af projektbeskrivelsen, som er præsenteret, hvor I skal demonstrere evnen til at diskutere og vurdere dele af jeres projekt. De to dele skal rent tidsmæssigt fordeles ligeligt med en max forskydning på 60/40 til enten den ene eller anden del. De sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. Disse spørgsmål kan være rettet mod projektbeskrivelsen og det mundtlige oplæg. Det kan forventes, at eksaminator og censor spørger ind til alle dele af pensum i relation problemstillingen og projektbeskrivelsen. Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter. Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Jf i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve. 16 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Andreas Bolding Christensen Undervisere: Andreas Bolding Christensen Signe Vig Jensen Søren Svane Hoyer Sekretær: Ulla Rytter

17 17

STUDIEORDNING. Tilvalg. Fysisk aktivitet og sundhed

STUDIEORDNING. Tilvalg. Fysisk aktivitet og sundhed STUDIEORDNING Tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed SYDDANSK UNIVERSITET 2010 Kapitel 1 Formål... 3 1 Uddannelsens profil og mål... 3 2 Optagelseskrav... 3 3 Uddannelsens varighed... 3 4 Valg af tilvalg...

Læs mere

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016 STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet 2015-2016 Side1 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 3 Studiepakkens profil...

Læs mere

Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 6 ProjektStyring og Ledelse (PSL)... 11 Fitness og (genop)træning...

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2011-12 Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 3 ProjektStyring... 7 1 Fitness og (genop)træning... 12 Epidemiologi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

At arbejde med projekter - modul 10

At arbejde med projekter - modul 10 At arbejde med projekter - modul 10 Forår 2013 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På modul

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studieguide for Projektledelse SF2

Studieguide for Projektledelse SF2 Studieguide for Projektledelse SF2 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det samfundsvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 13.09.2015

Læs mere

Studieguide for Projektledelse SF2

Studieguide for Projektledelse SF2 Studieguide for Projektledelse SF2 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det samfundsvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 13.09.2015

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. August 2016 PIAJ og MALN / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning

Læs mere

Studieguide FORELØBIG UDGAVE

Studieguide FORELØBIG UDGAVE Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015 Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Dag 1 09.00 Velkomst og introduktion Præsentation af program samt mundtlig forventningsafklaring Målet med dette delemne er:

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Fagbeskrivelse Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of tendon injuries - in relation to sport Valgfrit modul - Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modul 11-2013 Kundskabsgrundlag og metode Modulansvarlig: Lise Hove Modulbeskrivelsen er godkendt den 1. november 2013 Skolen for Klinikassistenter,

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere