Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere"

Transkript

1 Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere Fou-projekt D.021

2 Kolofon Dato Oktober 2010 Den innovative elevopgave i snedkeruddannelsen mellem 3. og 4.skoleperiode Idékatalog Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik Susanne Gottlieb, Hans Koch, Torben Størner, Med vigtige bidrag fra Hanne Pein, Træets Uddannelser, og Lisbeth Bøggild, Træ og Møbelindustriens Kompetencecenter, samt lærere og ledere fra Svendborg Erhvervsskole og Herningsholm Erhvervsskole

3 Indhold Indledning... 4 Den innovative elevopgave... 6 Innovation i snedkerfaget Hvad er innovation?...8 Hvordan klæder skolen eleverne på til opgaven? En ny lærerrolle en ny elevrolle Læringsrum Gruppearbejde Tværfaglighed...12 Pædagogiske konsekvenser af den innovative opgave...13 Kreativitet...13 Innovation og læring...14 Nyt og nyttigt...15 Innovationsdidaktik innovativ pædagogik i praksis...15 Innovationstrappen...16 Metoder og værktøjer...21 Værktøj til trin 1 og Værktøj trin Værktøj til trin Værktøj til trin Værktøj til trin Værktøj til trin

4 Indledning Snedkerfagets Fællesudvalg, Træ og Møbelindustriens Kompetencecenter, udvalgte skoler 1, virksomhedsrepræsentanter og Nationalt Center for Erhvervspædagogik har udviklet dette idékatalog, som skal fungere som hjælp for skoler og virksomheder, når: 1. Virksomheden skal formulere en elevopgave af innovativ karakter i praktikperioden mellem 3. og 4. skoleperiode 2. Skolen skal fremme innovative læringsforløb på hovedforløbet, der understøtter elevens arbejde med opgaven i 3.og 4. skoleperiode. Initiativet er med til at forberede eleverne til den afsluttende projektsvendeprøve 2. Dels ved at skabe sammenhæng mellem skole og praktik via autentiske problemstillinger, der udspringer af virksomhedernes behov, og dels ved at give alle elever en kompetencemæssig udfordring i uddannelsen. Idékataloget er udarbejdet som et forsøgs- og udviklingsprojekt med støtte fra Undervisningsministeriet. Dette hæfte er en vejledning for lærere i snedkeruddannelserne, når det gælder om at lære snedkereleverne den innovative tilgang til faget, der er nødvendig for at kunne udføre den innovative elev opgave mellem 3. og 4. skoleperiode. 1 Herningsholm og Svendborg Erhvervsskole 2 Såvel i snedkeruddannelsen som i maskinsnedkeruddannelsen er der indført projektsvendeprøve. For at forberede eleverne til denne prøveform er der desuden indført tværgående projektforløb i 3. og 4. skoleperiode på hovedforløbet. Temaet for disse afsluttende opgaver stilles af virksomhederne ud fra de aktuelle og konkrete behov. I snedkeruddannelsen er det valgfrit om man vil vælge at udøre en projektsvendeprøve eller en bunden opgave til svendeprøven. 4

5 Vi håber idékataloget kan give inspiration til arbejdet med innovation i snedkeruddannelserne. Vi er klare over, at der i den proces, der går i gang på skolen og i virksomheden, kan rejse sig mange spørgsmål, som muligvis ikke er besvaret i dette idékatalog, men som hører til her. Vi kan også forestille os, at nogle af vore formuleringer kan gøres endnu klarere. Derfor håber vi, at du vil være med til at gøre kataloget endnu bedre ved at give os feedback og forbedringsforslag. På arbejdsgruppens vegne Susanne Gottlieb, Hans Koch of Torben Størner 5

6 Den innovative elevopgave Opgaven er dels en forberedelse til projektsvendeprøven, og dermed skal den bidrage til at gøre de nye snedkere endnu dygtigere. Men det er også intentionen, at eleven kan bidrage til at gennemføre opgaver, man har haft "liggende i skuffen" i snedkervirksomheden og dermed kan elevens arbejde give et bidrag til virksomhedens fornyelse. Endelig vil lærernes besøg i virksomhederne betyde, at man på skolerne bliver á jour med udviklingspotentialerne i virksomhederne, og dermed bliver skolerne/lærerne endnu dygtigere til at støtte op om den proces. Selve det at forberede eleverne på opgaven, at støtte eleverne i processen og endelig at evaluere opgaven, giver mulighed for virkeligt at styrke samspillet mellem skole og virksomhed til elevens bedste. Men i lige så høj grad til virksomhedens og skolens bedste. Opgaven er lavet ud fra den filosofi, at "samtale fremmer forståelsen". Derfor er den et konkret bud på fornyelse og forbedring (innovation) i vekseluddannelsessystemet, at virksomheder og skoler får flere lejligheder til at tale sammen. Omfanget af et praktikprojekt skal være af en størrelse, så det er muligt at planlægge og gennemføre en arbejdsproces, som lærlingen kan beskrive med skitser, fotos osv. Der skal være substans nok i praktikprojektet til at der efterfølgende kan gennemføres en vurderingssamtale på 30 min. Som minimum skønnes det at være 5 arbejdsdage. Man skal have gennemført en innovativ elevopgave for at kunne gå til svendeprøve. 6

7 Innovation i snedkerfaget Eleverne er en vigtig innovativ ressource i virksomhederne. Derfor har man i snedkeruddannelserne indført, at eleverne mellem 3. og 4. skoleperiode skal udføre et projekt af innovativ karakter i praktikperioden. Projektets indhold og omfang aftales med mester, og det evalueres i samarbejde mellem skolen og praktikstedet. Det skal naturligvis skal naturligvis tage sit udspring i de arbejdsopgaver, der er på praktikstedet. Men det skal samtidigt være innovativt, forstået således at det giver eleven lejlighed til at eksperimentere med materialer, værktøjer, brugerinddragelse og meget mere. Denne opgave er snedkerfagets svar på presset om fornyelse, som alle erhvervsuddannelser og hele det danske arbejdsmarked i øjeblikket er ude for. Det er vi på grund af den teknologiske udvikling og på grund af den øgede globale konkurrence. Erhvervsuddannelsessystemet bliver konstant sat under pres for at opfylde behov, som udspringer fra arbejdsmarkedet og brugerne af systemet virksomhederne og de unge mennesker. De faglige udvalg forventes at beskrive dækkende og langtidsholdbare uddannelser, som afspejler udviklingstendenser i brancherne. Samtidig stilles der fra politisk side krav om, at uddannelserne får en global profil med opprioritering af nye, vigtige trends heriblandt innovation og iværksætteri. 7

8 Dette kom konkret til udtryk i Globaliseringsrådets anbefalinger 3 og den efterfølgende rapport Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 4. Her fastslås det, at fremtidens faglærte må have kompetencer som: helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering tilegnelse og anvendelse af ny viden og omstillingsparathed kommunikation, selvstændighed samt initiativrighed Videre fastslår rapporten, at der skal undervises i iværksætteri/ entrepreneurship, samt at innovationskompetencer skal kobles på kernefagligheden i alle erhvervsuddannelser. Dette kommer til udtryk flere steder i den reviderede erhvervsuddannelseshovedbekendtgørelse 5, hvor der står, at eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. 1.1 Hvad er innovation? Innovation er nyskabelse med værdiskabelse i bredere forstand for øje. Altså en proces, hvor man ser muligheder, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. Innovation henter sin forståelse og begrundelse fra erhvervslivet. Derfor kan man tale om 6 : Produktinnovation, hvor man ændrer et eksisterende produkts egenskaber eller skaber et nyt produkt Serviceinnovation, hvor man ændrer en eksisterende serviceydelse eller skaber en ny 3 Fremgang, Fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer Samme som fodnote 1. 5 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kirsten Frandsen, Bente Ravn Østergaard, Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation, Erhvervsskolernes Forlag,

9 Procesinnovation, hvor man ændrer måden, hvorpå fremstilling, bestilling eller levering af et produkt eller en forretningsgang finder sted eller udvikler en hel ny proces Man kan også lave en opdeling i nyudvikling og forbedring. I så fald kan man tale om: Radikal innovation, hvor man laver banebrydende ændringer Inkrementel innovation, hvor man forbedrer eller videreudvikler eksisterende produkter, processer eller serviceydelser. Kigger man på motiverne for innovation forbliver optikken den samme. Man finder merkantile og erhvervsmæssige begrundelser. Man kan tale om: Forskningsdreven innovation (for eksempel nanoteknologi). Prisdreven innovation (for eksempel udvikling af LEAN principperne) Her er baggrunden et ønske om at fremme, hvad der skaber værdi hos kunderne. Man fornyer ved at fjerne aktiviteter i værdikæden, der ikke skaber værdi, og strømliner produktionsprocesserne. Man satser på at gøre produktionen strømlinet). Brugerdreven innovation (for eksempel i et håndværk). Gennem observation af hverdagen tager man udgangspunkt i, hvilke ulemper der er i det nuværende system, og bider mærke i, hvad der irriterer brugerne. Et konkret eksempel på brugerdreven innovation findes i udviklingsprojektet Praktikum 7, hvor værktøjsmagerelever får til opgave at tilpasse et værktøj, som bruges hver dag af montagearbejderne, så det bliver mere ergonomisk rigtigt 7 9

10 Hvordan klæder skolen eleverne på til opgaven? Hvor og hvordan kan innovation indgå i skolekulturen? Skolen må kende til de metoder og processer, der fremmer innovation. Disse metoder og processer skal anvendes i undervisningen, men også ved lærermøder, fælles forberedelse og andet. Det handler om at få idégenereret, idéopsamlet, idéudviklet og kvalificeret idéerne. Det handler om at udarbejde realistiske handleplaner, og det handler om at få dem ført ud i livet. Det handler om at kunne lede en innovationsproces lige fra opsamling af tegn og frem til implementering af ny metode/nyt produkt. At kunne vælge de rette kreativitetsteknikker til den situation, man står i, og kunne sikre såvel fremdrift som helhed i løsningen. Skolekultur handler også om at opfange tegn på forandringer, som skolen bør reagere på, herunder forandringer i for eksempel ungdomskultur og nye behov i brancherne. Hvad fremmer en organisations evne til at være nytænkende og innovativ? For både elever og lærere bør hverdagen indeholde: 1. Udfordring/motivation: Man er motiveret og føler glæde ved arbejdet og oplever det meningsfuldt 2. Støtte til idéer: Idéer mødes positivt og der er mulighed for at afprøve dem 3. Frihed: Man kan selv tilrettelægge sit arbejde, selv tage initiativ og træffe beslutninger 10

11 4. Tillid/åbenhed: Kommunikationen skal være åben og direkte og alle skal kunne og turde komme frem med idéer og tage initiativer uden frygt for at fejle 5. Humor: Der er en uhøjtidelig atmosfære, hvor arbejdets alvor kombineres med sjov og humor. 6. Mangfoldighed: Mange forskellige synspunkter kommer frem 7. Konflikter: Konflikter er et udtryk for engagement, og de løses sagligt. Man går efter bolden i stedet for at gå efter manden 8. Risikovillighed: Der er stor tolerance for usikkerhed. Man vil hellere prøve, om det dur, i stedet for at diskutere 9. Dynamik: Der sker ofte noget nyt 10. Tid til nye idéer: Der er tid til at diskutere nye idéer og forslag, som ligger udenfor planerne. Og man er villig til at bruge dem 1.2 En ny lærerrolle en ny elevrolle At gå nye veje kræver, at man gør op med vaner. Ofte vil det være svært for både elever og lærere, at der stilles spørgsmål ved den sædvanlige måde at løse en faglig opgave på. Lærerens opgave bliver at være udforskende sammen med eleverne i stedet for blot at være en faglig ekspert. Det kan virke svært, da lærerrollen og - identiteten er en anden end i mange andre sammenhænge. Tilsvarende vil det være svært for mange elever, da elevrollen også er anderledes. Når man arbejder med innovationsforløb, ved man ikke på forhånd, hvad der vil ske, og hvilke faglige kompetencer, eleverne vil komme til at træne og udvikle, ud over at de vil træne deres evne til at indgå i innovationsforløb og udvikle faglige produkter og processer. Som lærer skal man kunne vente med at fastlægge de fag-faglige kompetencemål til innovationsforløbet er godt i gang. Brede kompetencemål er en hjælp ved planlægningen af innovationsaktiviteter. Læreren skal også kunne tilrettelægge, styre og evaluere et innovationsforløb. Jo mere rutinerede eleverne bliver, jo mere ansvar bør læreren lægge over til dem, men som udgangspunkt er det læreren, der i første omgang har ansvaret for, at et innovationsforløb styres sikkert igennem. 11

12 1.3 Læringsrum At arbejde med innovation kræver at rummet bruges. Eleverne skal have plads til at arbejde med de forskellige faser. Det er vigtigt, at der er plads til, at eleverne kan hænge deres ting op, at de kan arbejde med forskellige processer på samme tid. Det kan sagtens lade sig gøre i almindelige klasseværelser og læringsrum. Her kan man bruge flere tavler, flipover og andet. Man kan også indrette særlige innovationsrum, som det ses i nogle virksomheder. For nogle elever og lærere kan innovationsrum, værksteder og planlagte innovationsforløb være en vej frem mod en innovationskultur. 1.4 Gruppearbejde Meget innovationsarbejde foregår i grupper. Det betyder ikke, at man ikke kan arbejde med innovationsforløb alene. Evnen til samarbejde er dog en meget vigtig kompetence i forbindelse med innovation, fordi der ligger meget udvikling i, at flere bringer deres viden i spil, for eksempel i forhold til at optimere idéer. Det er også en del af kompetenceudviklingen, at man bliver en teamplayer og kan indgå i de forskellige faser på alle trin i innovationstrappen og udvikle bæredygtige relationer til alle i samarbejdet. 1.5 Tværfaglighed Både på grundforløb og på hovedforløb er der mange muligheder for at tilrettelægge innovationsforløb gerne i tværfagligt regi, da dette understøtter en tematiseret tilgang til viden. Man kan forestille sig mange modeller. Tværfagligt kan forstås traditionelt altså på tværs af fag inden for et fagområde. Det kan også forstås som et forløb på tværs af fag- og brancheområder (som for eksempel med murer- og snedkerfagene) og igen på tværs af skoleformer handelsskoler, tekniske skoler, SOSU, landbrugsskoler, htx og hhx. Det er vigtigt, at eleven kan hente vejledning til opgaven inden for et brancheområde på tværs af fag. Nytænkning fremmes af fleksible og rummelige rammer. Når udgangspunktet for en opgave er en autentisk mulighed eller et problem, vil det ofte føre eleven ind i en tværfaglig løsning. For at sikre, at elevernes løsninger kan vurderes i forhold til autentiske kvalitetsparametre, må tværfaglighed ikke være en barriere. 12

13 Pædagogiske konsekvenser af den innovative opgave I sin yderste konsekvens får en sådan innovativ opgave mellem 3. og 4. skoleperiode konsekvenser for hele uddannelsens tilrettelæggelse. Eleverne skal lære at arbejde innovativt fra grundforløbet Kreativitet Kreativiteten er en grundsten i innovation. Uden den gode idé kommer der ingen innovation, og innovationen bliver aldrig bedre end den grundlæggende idé. Den gode idé kan udspringe af behovet for nye produkter inden for branchen, nye samarbejdsprocesser eller serviceydelser. Det betyder: At eleverne trænes i at skabe og forbedre idéer inden for egen virksomhed og branche At eleverne trænes i at stille spørgsmål til det eksisterende og være nysgerrige på de helheder, som fagligheden skal fungere i At eleverne trænes i at være kreative og komme frem med deres idéer. Kreativitet Innovation

14 Innovation og læring Hvordan skal lærerne imødekomme bekendtgørelsens krav? Arbejdet med innovation i undervisningen stiller krav til den pædagogiske praksis en praksis, hvor begreberne innovation og kreativitet indgår. Det nye er, at disse arbejdsformer indgår i en struktur og en systematik, der styrer læringsprocesserne. En tilgang til at forstå, hvordan man arbejder med innovation i uddannelsessammenhæng, er bl.a. at forstå, hvordan kreativitet indgår som et væsentligt grundlag i innovation. En innovationsproces skifter mellem meget målrettede, logiske, rationelle faser (konvergent tænkning) og kreative, kaotiske faser (divergent tænkning). Kreativitet er en forudsætning for innovation. De fleste faglige aktiviteter foregår på grundlag af kendt viden, erfaring og rutiner. Denne "rutine" bygger på logiske/rationelle regler for handling, f.eks. kan bygningssnedkereleven få stillet opgaven "sæt en ny dør i familien Jørgensens indgangsparti". For at sætte en innovationsproces i gang skal eleverne provokeres til at tænke nyt ved at arbejde kreativt. Og det gøres bedst ved at inddrage kreative processer. Snedkereleverne kan f.eks. som opstart på den førnævnte opgave i grupper blive bedt om at brainstorme på så mange forskellige løsninger som muligt. På den måde kommer der måske helt nye muligheder frem. En anden mulighed er, at snedkerleverne ud fra nogle billedkort skal udvælge de motiver, der bedst illustrerer, hvad der vigtigt i denne opgave. På denne måde kan der opstå nye erkendelser om f.eks. miljørigtighed, æstetik, prisbevidsthed og meget andet. 14

15 Nyt og nyttigt Kreativitet skal være en del af den aktuelle faglighed, udfordre de kendte rutiner og tage afsæt i den tillærte viden. På den måde trænes eleverne i at tænke nyt indenfor branchen. De lærer at stille spørgsmål til faglige kerneområder. Det nye bliver så nyttiggjort igennem innovative processer. Det er vigtigt at påpege, at innovationen inden for en faglighed skal have nytteværdi, og derfor er det af betydning, at opgaverne udspringer af autentiske problemstillinger eller behov. Stimulering til idéudvikling og kreativitet kan bestå i, at man bevæger sig væk fra det det kendte og det rutineprægede. Eleven udvikler sin kreativitet ved at styrke de fire grundpiller, der indgår i den kreative proces: 1. Kreativ kompetence, som er evnen til at få idéer 2. Viden, som danner baggrund for idéen 3. Motivation, som er drivkraften til overhovedet at beskæftige sig med at løse et problem/en opgave 4. Relationskompetence, som er evnen til at bringe omverdenen i spil i forhold til idéen Innovationsdidaktik innovativ pædagogik i praksis For at planlægge innovationsforløb må alle lærerne være indstillede på at se sig selv som medlemmer af et lærerteam, hvor teamet tilsammen udviser metodeansvarlighed 8. Det vil sige, at undervisningen tilrettelægges ud fra følgende principper: 1. At være læringsorienteret med fokus på, at eleverne lærer noget 8 Per Fibæk og Helle Bjerresgaars, praktisk pædagogik (21) 15

16 2. At være eksperimenterende, idet lærerne hele tiden eksperimenterer og drager nye erfaringer med, hvordan undervisningen virker 3. At kunne beherske metodemangfoldighed forstået således, at lærerne behersker en palet af undervisningsmetoder, så han/hun altid kan vælge den rette metode til at opnå det konkrete mål sammen med de aktuelle elever 4. At handle evidensbaseret, hvilket indebærer, at læreren har kendskab til forskningen i, hvad der virker, når det gælder undervisning 5. At kunne have en professionel og kollegial tilgang til det didaktiske arbejde, det vil sige at kunne udvikle en fælles pædagogisk praksis i lærerteamet 6. At udvise metodeansvarlighed indebærer, at metodefriheden altid tolkes ind i en læringsmæssig og kollegial sammenhæng. Innovationstrappen Innovationstrappen er en planlægnings og procesmodel, der viser de forskellige innovationsfaser i et forløb. Det skal understreges, at metoder, der fremmer innovationen, er metoder, der kan anvendes i mange sammenhænge I det følgende præsenteres innovationstrappen. Modellen er opdelt i syv faser, der adskiller sig fra hinanden ved dels at bygge på forskellige tænkemåder (divergent og konvergent tænkning). Samtidig er trappen en illustration af forløbet i en innovationsproces. I hver fase kan man benytte forskellige værktøjer. De præsenteres i det følgende kapitel. 16

17 Innovationstrappen ser således ud: 17

18 Trin 1 og trin 2 Det, der i første omgang definerer, hvordan et innovativt arbejdsforløb starter, er hvilken type af opgave eller problemstilling, man vil arbejde med. Forestiller man sig, at en klasse/hold skal arbejde med et tema om klima uden at det er nærmere defineret, hvad der skal arbejdes med inden for temaet, så starter det innovative forløb med en kreativ proces. Der skal i første omgang skabes en idébank, som eleverne kan arbejde ud fra. Man starter på trin ét på innovationstrappen. Her skal kreativiteten sættes i centrum. Der kan arbejdes med brainstorm, omvendt brainstorm, idéskrivning, ud i det blå, mindmap. Er opgaven derimod mere afgrænset, som for eksempel en virksomhed/institution, der ønsker en løsning på et specifikt problem, ser det lidt anderledes ud. Et møbelsnedkerfirma ønsker prototypemodeller til en bestemt kundes behov. I ovenstående eksempler kan man starte på trin to på innovationstrappen. Der skal arbejdes mere målrettet og logisk med opgavefordelinger, grupperoller, planlægning, mm Der kan her arbejdes med værktøjer som grupperoller, logbog, projektkommunikation, projektstyring, uddelegering af arbejdsopgave/kompetenceprofil. Trin 3 På dette trin skal der samles så mange oplysninger som muligt. Emnet skal belyses og dokumenteres i størst muligt omfang. Her skal man ud og observere, tage billeder, interviewe i institutionen, på kontoret, i virksomheden, hos kunder, brugergrupper, med mere. Her skal bruges værktøjer som observation, fotografering, video, båndoptager, skemaer til observation, interview guides. 18

19 Trin 4 Nu er viden og data indsamlet, og man har været ude og observere. Nu skal man til at arbejde kreativt med observationer og data. Hvad er det, vi har set? Hvordan virker det? Hvad er problemet? Hvordan kan vi gøre det anderledes? Kan det gøres smartere? Nemmere? Billigere? Hurtigere? Og mange flere spørgsmål, der nu skal finde gode forslag til løsninger på. Man skal til at arbejde kreativt, og der skal anvendes strukturerede brainstormmetoder. Her kan der arbejdes med værktøjer som idégenerering, idéskrivning, cirkelskrivning, stafethistorien, båltale. Trin 5 Man står nu med en lang række forslag og ideer til løsning af problemstillingen. Nu skal der gang i et målrettet arbejde, hvor der opstilles kriterier for løsning af problemstillingen, og den endelige udvælgelse finder sted. Kriterierne kan strække sig fra alt lige fra kvalitet, design, funktionalitet over målgrupper, brugerkrav til kostpris, salgspriser, markedssegmenter, med mere. Man kan her arbejde med værktøjer som tænkestile og udvælge veje. Trin 6 Nu står man med en ide, der er valgt blandt mange. Der skal skabes et fælles sprog og forståelse for ideen. Man skal bruge alle til rådighed stående midler til at kreere en model i enten fysisk form eller som metafor. Den kan fremstilles af træ, papir, lim, snor, tape eller som tegninger eller beskrevet som fælles billeder (metaforer). Der kan her arbejdes med værktøjer som visualisering ved prototype, metaforer, husk det hele. 19

20 Trin 7 Der er skabt en fælles forståelse og et fælles sprog om den endelige ide. Nu skal den udføres og formidles til brugeren/kunden. I denne fase kan det være en fordel at inddrage slutbrugeren ved enten at invitere kunden ind på skolen eller ved at præsentere det på virksomheden. I denne fase skal eleverne også arbejde med deres præsentation og fremstilling af ideen på en spændende og anderledes måde. Der kan her arbejdes med værktøjer som elevatortale, husk det hele. Elevatortalen går i al sin enkelhed ud på, at man skal kunne formulere hele projektets idé på den tid, det tager at køre op til 7.sal med en elevator. 20

21 Metoder og værktøjer Værktøjerne i dette kapitel knytter sig til de forskellige trin på innovationstrappen. Der vil således være eksempler til alle syv trin. Værktøjerne kan anvendes i den daglige undervisning både i forbindelse med innovation og i andre procesorienterede arbejdsmetoder. Formålet med at præsentere værktøjerne er dels at skitsere en række ideer og metoder, der kan bruges i forbindelse med undervisning og arbejde med innovation, og dels at foreslå et muligt fælles sprog, der kan benyttes i forbindelse med arbejdet med innovationstrappen. Det kan virke modsætningsfuldt at præsentere værktøjer som en opskrift på at være kreativ og innovativ. Men det vil også være en fejl ukritisk at kopiere dem. Man må selv tilpasse og udvikle værktøjerne, så de bliver forankrede i den enkelte lærers personlige undervisningsstil og i forhold til den gruppe af elever, som arbejder med dem. Værktøjerne kan være udgangspunktet for læreres og elevers udvikling af egne innovative arbejdsformer, som passer til dem, deres processer og deres måder at arbejde på. 21

22 Værktøj til trin 1 og 2 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen Nødvendige hjælpemidler/krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Brainstorm Formålet er at finde og strukturere den viden der er i gruppen. Finde projektmål og problemformulering og veje til at virkeliggøre projektet. Deltagerne gennemgår i fællesskab udgangspunkt og emneområde for projektet. Hver deltager sidder for sig selv, fokuserer på projektet, får ideer og skriver dem ned i stikord. Ideerne deles med en sidemand. De bedste ideer udvælges. Ideerne samles op, evt. i et fælles mindmap for hele gruppen. Husk i processen: - jo flere ideer, jo bedre - byg videre på hinandens ideer - alles bidrag er nyttige og nødvendige - ingen kritik og latterliggørelse Trin 1 og 4 Roligt lokale, pen og papir. Bidrog alle? Hvordan er stemningen i gruppen? Er nogen blevet inspirerede? Hvordan kommer I videre? minutter 22

23 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Omvendt brainstorm Formålet er at få nye ideer på en sjov måde, både i starten af en proces og hvor den innovative proces er ved at gå i stå. Ligeledes at udnytte kræfterne i den negative energi. Gruppen har ideer til et problem og et produkt, men man mangler veje til at arbejde med problemet og produktet. Brainstormingen foregår i stilhed, sæt evt. behagelig musik på. I øvelsen kommer deltagerne med forslag til, hvordan projektet kan ødelægges på forskellige måder. På et stort stykke papir skrives problemet/produktet i en cirkel i midten. Deltagerne skriver nu på skift deres bud på, hvordan man kan sikre sig, at problemet ikke løses, hvordan sammenholdet i gruppen kan saboteres. Det skrives som et mindmap (se dette), hvor beslægtede ideer kædes sammen. Hvilket trin på innovationstrappen: Alle skriver noget, ingen kommenterer eller griner. Når der ikke er flere omvendte ideer, brydes tavsheden og laves om til positive ideer, og relevante ideer udvælges. 1 og 4 23

24 Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Evt. musikanlæg og behagelig musik. Flipover eller et stort stykke papir. Penne. Hvordan oplevede I processen? Hvordan virkede det at fokusere på, hvad der ikke virker? Lærte I noget om hinanden? Hvilke forventninger har I til hinanden i arbejdet med projektet? min. Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Idéskrivning Formålet er at udnytte gruppens synergi i idéudviklingen og at skabe nye begreber og billeder. Gruppen har en ide til et projekt, men ideen skal foldes ud og mulighederne skal frem. Øvelsen foregår i tavshed i grupper på 3-6. Hver deltager beskriver - gerne fantasifuldt - på ca. 10 linjer, hvordan ideen kan realiseres efter hans/hendes mening. Når alle er færdige, sendes beskrivelsen til højre til sidemanden, og alle læser og skriver positivt videre på det idépapir, der nu ligger foran ham/hende. Således fortsættes til deltagerne og ideerne er udtømte. Hvilket trin på innovationstrappen: Herefter brydes tavsheden og gruppen diskuterer, hvilke af ideerne, den vil gå videre med og på hvilken måde. 1 og 6 24

25 Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Papir og penne. Fik ideerne nye vinkler? Blev der skabt nye begreber og billeder? Hvordan kommer I videre? Ca. 30 minutter Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Grupperoller Formålet er at få bevidsthed om egne og andres stærke og svage sider og at udnytte denne bevidsthed i projektarbejdet. Gruppens deltagere overvejer individuelt, hvilke af følgende 5 roller der passer på gruppemedlemmernes stærke sider i gruppearbejder. De 5 grupperoller er repræsenterede af 5 symboler eller tegninger. Boss Hovedansvarlig for - at målet nås - overholdelse af tidsplan - kontakt til læreren Inspirator Hovedansvarlig for - nye ideer og måder at løse opgaven på - at alle aspekter bliver belyst - at andre løsningsmuligheder bliver undersøgt Social leder Hovedansvarlig for - at samarbejdet fungerer - at stemningen er god - at alle bidrager Faglig leder Hovedansvarlig for - det faglige niveau - at søge viden - at nå frem til et produkt Færdiggører Hovedansvarlig for - orden i materialer - referater, logbog - at tingene bliver helt færdige 25

26 Efter tur fremlægger deltagerne deres syn på, hvordan grupperollerne kan fordeles i gruppen. Der begrundes eventuelt med eksempler fra tidligere gruppearbejder. Hvilket trin på innovationstrappen Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: De forskellige bud diskuteres og gruppen vedtager en foreløbig rollefordeling i det igangværende projektarbejde. Det er dog vigtigt, at alle deltagere tager et medansvar i forhold til alle rollerne, således at rollefordelingen ikke betragtes statisk og evt. hæmmende for et konstruktivt samarbejde. Deltagerne får et symbol eller en tegning der illustrerer deres rolle. 1 og 3 Et uforstyrret gruppelokale. Fem tegninger eller symboler på grupperollerne Forløb øvelsen i en positiv og konstruktiv atmosfære? Som en del af projektevalueringen diskuteres, om fordelingen af grupperoller var optimal, og om deltagerne skal søge at fastholde deres rolle i kommende gruppearbejder. Ca. 20 minutter 26

27 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Projektstyring Formålet er, at projektdeltagerne udarbejder en fælles overordnet plan, som de kan anvende til at styre projektgennemførelsen. At alle deltagere i gruppen ved, hvad de er ansvarlige for, og hvad de kan forvente af de andre. Projektdeltagerne udarbejder et skema. På skemaet er projektet splittet op i en vertikal og horisontal linje. I den vertikale linje er projektets forskellige aktiviteter/elementer defineret. Den horisontale linje er en tidslinje, som kan være splittet op i dage eller uger. Ved de forskellige aktiviteter tegnes en linje, som illustrerer, hvornår aktiviteten skal udføres og hvem, der udfører den. Længden af stregen illustrerer tidshorisonten og farven illustrerer personen, idet hver person får tildelt hver sin farve. 2 (1) Kortet kan udarbejdes - i et Excell regneark - i Word - i hånden på et stykke papir Under projektgennemførelsen anvender projektgruppen skemaet til at diskutere, om de holder tidsplanen, om tidsplanen skal laves om eller om arbejdsfordelingen evt. skal ændres. Udarbejdelse ca min. Anvendes løbende under projektgennemførelsen 27

28 Værktøj trin 3 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Observation og interview Formålet er at indsamle data og tegn indenfor det aktuelle område Gruppedeltagerne indsamler kvalitative data gennem for eksempel interview, observation eller deltagelse i aktiviteter. Der udarbejdes skemaer til notater i felten: Hvad ser jeg? Hvad hører jeg? Hvad fornemmer jeg? Der kan ligeledes udarbejdes spørgerammer, så deltagerne i forvejen ved, hvad de vil spørge om 3 Båndoptager, papir, blyant, fotografiapparat Hvad fik I at vide? Hvad blev sagt med ord, og hvad kunne I observere? 2-3 timer og derover 28

29 Værktøj til trin 4 Værktøjets navn: Idégenerering - Individuel brainstorm og fælles præsentation Formål: At så mange individuelt nedskrevne ideer som muligt præsenteres i gruppen til fælles inspiration. Værktøjet: Individuel brainstorm og fælles præsentation. Hver gruppe lave individuel brainstorm og skriver én ide på hver post-it. (kun ét ord eller én sætning). (5 min). Gruppen samles omkring en flip-over og præsenterer kort hver sine ideer på skift. Der må ikke diskuteres, men kun spørges til uddybning/forklaring (10 min). Hvert gruppemedlem vælger én ide ud. Post-it sedlen tages med ned til gruppebordet. (5 min). Kommentarer: Øvelsen kan følge op af cirkelskrivning, par samtaler, mm Ark til cirkelskrivning Grundidé Her beskriver du én af dine ideer ganske kort Derefter sender du skemaet i cirkulation i gruppen 29

30 Idéudvikling Når du modtager dette skema, der er i cirkulation, prøver du at tilføje flest mulige forbedringer til den beskrevne grundidé: Hvad kan du tilføje til denne idé? Hvordan kan denne idé forbedres? Sammenskrivning Når du får dit eget skema tilbage efter endt cirkulation, sammenskriver du resultatet. Du udvider og forbedrer din oprindelige idé med de tilføjelser, som du finder relevante og værdifulde Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Båltale - idédeling Formålet er at få præsenteret alle ideer for hele gruppen og få dem grupperet i temaer. Stå i en cirkel. En ad gangen præsenterer parrene deres idéer (1 min. pr. idé) og placerer et A4-ark med HVAD og HVORDAN på gulvet (bålet!). Ensformige idéer placeres sammen for at reducere dubletter. Brug overskrifter på post-it til at grupperer ens ideer, så hver gruppe får en overskrift. Output: 5-10 grupper af ideer på gulvet 30

31 Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Tidsforbrug: 4 Plads på gulvet Ca. 30 minutter Værktøj til trin 5 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Tænkestile Formålet er at vurdere og udfolde en idé eller et sæt ideer. At fremme forskellige perspektiver for definering af problemstillinger eller løsning af problemer. Deltagerne sidder eller står omkring et bord. Emnet er en idé eller et løsningsforslag, som skal vurderes. En af deltagerne styrer forløbet ved at varetage den blå funktion (se nedenfor). Deltagerne får først hver et eksemplar af den gule farve som symbol på, at de kun må udtale sig om ideen ud fra den gule tænkestil. Det er vigtigt at deltagerne på forhånd har forstået og accepteret disse spilleregler, og at de derfor bliver i den tænkestil som er i spil. 31

32 Farverne illustrerer følgende: Gul: Optimisme og positivitet. Fokus er at finde muligheder og fordele via konstruktive og logiske argumenter. Det skaber engagement og motivation hos deltagerne Sort: Finde risici og ulemper. Fokus er at blive opmærksom på faldgrupper og svagheder ved ideen Hvid: Afdække objektive data og information. Fokus er, hvilke informationer vi har, hvilke informationer vi mangler, hvilke informationer vi gerne vil have og hvordan vi skaffer informationerne? Kun facts, ikke meninger Rød: Udtrykker umiddelbare reaktioner og følelser. Fokus er, at subjektive opfattelser, fornemmelser og følelser kommer frem. Begrundelser er ikke nødvendige Blå: Kontrol og disciplin. Fokus er organisering af tid og opstilling af regler og rammer for forløbet og at opsummere det. Denne funktion lægges ofte hos en af deltagerne, der som leder, opsummerer og holder styr på processen samtidig med at denne også deltager i processen Grøn: Kreativitet og forandring: Fokus er at komme med vilde indfald og visioner Alt er muligt, der er ingen begrænsede ressourcer, metoder eller regler. Formålet er at se flere perspektiver og muligheder i ideer som kan realiseres på længere sigt. 32

33 Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: 4 og 5 Papir, klodser, brikker eller andre genstande, som har farverne gul, sort, hvid, rød, blå og grøn hver i et antal svarende til deltagerne i processen Hvilke ideer viste sig brugbare? Hvilken betydning havde de forskellige tænkestile for processen? Hvordan kommer vi videre? min. 33

34 Værktøj til trin 6 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Visualisering ved prototype Formålet er at hindre indforståethed og falsk forståelse mellem gruppedeltagerne. At konkretisere og afklare og dermed skabelse af fælles billeder på projektideer via konkrete modeller. Gruppen visualiserer sin projektidé ved at skabe en konkret model. Start med at stille spørgsmålet: Hvad er målet med jeres projekt? Det kan gøre på forskellige måder: Gruppen tegner det, man taler om, og illustrerer sammenhænge med figurer, pile osv. Gruppen prøver at modellere dét, som man forestiller sig ved at arbejde i modellervoks, ler eller lign. Gruppen bygger idéen i legoklodser. Der bygges kun én model i fællesskab. 6 Materialer, der kan laves modeller, prototyper ud af. Legoklodser, ler, modellervoks eller papir og blyant. På hvilken måde er jeres projektidé blevet mere konkret? Hvordan har gruppen samarbejdet? Hvordan har modellerne hjulpet til en fælles forståelse? 1-2 timer 34

35 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Husk det hele Formålet er at finpudse og perfektionere produktet Når produktet er færdigt, gennemgås det i forhold til nedenstående spørgsmål: Er problemformuleringen besvaret? Skal den eventuelt laves om, så den passer til produktet? Er alle rimelige veje og vinkler afsøgt for at besvare problemformuleringen? Hænger produktet sammen? Indgår deltagernes indsatser i en logisk struktureret helhed? Er I tilfredse med produktets finish? (Ved skriftlige produkter: layout, sprog, formelle krav) Er dokumentationen i orden? (citater, noter, litteraturliste) Kan den enkelte deltager fremlægge og forsvare helheden? Er gruppens og/eller den enkelte elevs læringsmål nået? Hvordan har gruppens samarbejde været? Hvad vil gruppen og/eller den enkelte elev gøre anderledes næste gang, der skal laves et tværfagligt projektarbejde? Hvordan kunne man arbejde videre med projektet? 35

36 Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: 7 (6) Lokale som muliggør fokus på og koncentration om gruppens produkt. Er en del af slutevalueringen. Ca. 30 minutter Værktøj til trin 7 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Elevatortale Formålet er at formulere sin idé kort og præcist. Den bagvedliggende tanke er, at ideer ofte bliver klarere formuleret, når man har begrænset tid. Titlen på værktøjet kommer af, at idémageren ofte kun har den tid, det tager at køre op i elevatoren (60 sekunder) til at "sælge" sin idé til direktøren/køberen Deltagerne forbereder sig ca. 5 minutter hver for sig og noteret i stikord det væsentligste ved ideen. Man kan eventuelt øve sig parvis på at holde talen på 60 sekunder. Det er vigtigt at tiden overholdes. I gruppen eller i plenum skiftes deltagerne til at sælge sin idé. 36

37 Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Trin 7 Papir, blyant, stopur Metoden kan anvendes i forbindelse med præsentation Afhængigt af deltagerne 37

38

Råd og Vink. Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer: 125365

Råd og Vink. Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer: 125365 Råd og Vink Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer: 125365 Kolofon Dato 21. april 2010 Råd og Vink Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring Forord Værktøjerne i dette hæfte er en del af resultaterne fra udviklingsprojektet Innovation og nye arbejdsformer, som Undervisningsministeriet

Læs mere

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring Forord Værktøjerne i dette hæfte er en del af resultaterne fra udviklingsprojektet Innovation og nye arbejdsformer, som Undervisningsministeriet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME www.ffe-ye.dk Innovationstrappen Af Dorrit Sørensen,Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, 2011 I det følgende introduceres

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Innovation i erhvervsuddannelserne

Innovation i erhvervsuddannelserne Innovation i erhvervsuddannelserne Fra strategi til praksis Udviklingsprogrammet for innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne www.delud.dk Innovation i erhvervsuddannelserne. Fra strategi til

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi 1. Vælg en gruppeleder og en kommune som case for jeres analyse 2. Drøft og skriv post-its med mulige interessenter

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere