Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse"

Transkript

1 U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse - Ifølge elever og lærere Helle Mathiasen IND s skriftserie nr. 43, 2016.

2 IND s skriftserie nr Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet ind@ind.ku.dk Alle publikationer fra IND er elektronisk tilgængelige på instituttets hjemmeside.

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 4 INDLEDNING... 5 TEORETISK RAMME... 6 Anvendelse af teknologi i forståelsen digitale medier og net-baserede kommunikationsfora... 7 DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE... 8 UNDERSØGELSESRESULTATER... 8 Lærernes spørgeskemasvar... 9 Elevernes spørgeskemasvar Undervisningsorganisering og aktivitetsniveau Lektier og fagligt niveau SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING REFERENCER... 21

4 Abstract Det hidtil største nationale forskningsprojekt af sin art i Danmark, Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser , er afrapporteret i fire forskningsrapporter i. Det overordnede fokus har været på nytænkning af undervisningen. Knapt 5100 elever og 550 lærere, fordelt på 60 skoler, har deltaget i undersøgelsen i løbet af de fire år projektet har været i gang. Artiklen tager udgangspunkt i et lille udsnit af det empiriske materiale. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklen diskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, itbrug, fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter. It defineres overordnet som en bred vifte af digitale medier og net-baserede kommunikationsfora. Der er flere optikker på it-anvendelser i undervisningen, som fx it brugt som et redskab til produktion (tekst, lyd, video, eksperimenter, animationer, simuleringer mm) og faglig formidling (interaktive - og elektroniske bøger, net-ressourcer som YouTube, Wikipedia mm). It-brug kan også ses ud fra en social dimension, hvor undervisningsaktiviteterne er understøttet af sociale medier, samarbejds- og delingsværktøjer og it-brug kan ses ud fra individuel læringsunderstøttende dimension (fx færdighedstræningsprogrammer, fagrelaterede podcast, videoer og individuel net-medieret vejledning). Analysen viser, at it-værktøjer kan bidrage til en øgning af elevernes faglige niveau, blandt de elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen, mens det samme ikke gør sig gældende for elever, der siger meget i timerne, ifølge lærerne. Samtidig vurderer lærerne, at it kan bidrage til at øge det faglige niveau, uanset karakterniveau. Ifølge elever, der vurderer sig selv som blandt de fagligt svageste i gymnasiet, er det kun én ud af tyve, der vurderer, at de er blandt de mest aktive i klasseorganiseret undervisning, og samtidig angiver fire ud af ti elever i denne gruppe, at de altid eller ofte laver deres lektier. For elever, der vurderer sig selv som fagligt svage og samtidig vurderer sig selv som blandt de mest aktive i undervisningen, viser undersøgelsen, at når undervisningen organiseres som gruppearbejde stiger elevernes angivelse af deres aktivitetsniveau med ca. en faktor tre i forhold til tallene for klasseorganiseret undervisning. 4

5 Knap hver fjerde elev, der vurderer sig selv som blandt de fagligt stærkeste, angiver, at de aldrig laver deres lektier. Samtidig viser de empiriske data, at de elever, der vurderer sig selv som værende blandt de fagligt stærkeste, også er de elever, der er mest kommunikativt aktive i klasseundervisningen. Med udgangspunkt i de præsenterede undersøgelsesresultater inviteres til diskussion blandt såvel elever og lærere af blandt andet følgende spørgsmål: Hvilke digitale medier vil være velegnede som læringsressource i forbindelse med den enkelte elevs forberedelse til undervisningen? Hvordan kan læringsressourcer tilgodese elever med forskellige faglige niveauer og dermed tilbyde forskellige læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs faglige progression? Hvad skal der til af supplerende aktiviteter, for at flere elever vælger at være kommunikationsaktive i klasseundervisningen? Hvilke undervisningsformer og hvilke mix af undervisningsformer vil understøtte den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling? 5

6 Indledning Vi har gennem de sidste tre dekader løbende fået ny viden om en bred vifte af forskellige typer af it-anvendelser i undervisningen via national og international forskning. Der har været fokus på it-anvendelsespotentialer, -begrænsninger, -faldgruber og -barrier ud fra en flerhed af perspektiver. Denne artikel tager udgangspunkt i skoleprojekter afviklet i perioden , hvor undervisningen er søgt nytænkt, og it søgt medtænkt i et didaktisk perspektiv. Skoleprojekterne repræsenterer en bred vifte af temaer og mål. Forskningsprojektets hovedspørgsmål har gennem alle 4 år drejet sig om hvilke muligheder digitale medier og netmedieret kommunikation kan give den enkelte elev, så denne kan få de bedste mulighedsbetingelser for at gennemføre en gymnasial uddannelse? (Mathiasen, H. (red) 2011, 2012, Mathiasen, H. et al 2013, 2014) Fire overordnede temaer og relationer i mellem disse temaer er valgt som gennemgående i denne artikel. Det drejer sig om undervisningsrelaterede aktiviteter, it-anvendelser i undervisningen, undervisningskontekster og præmisser for deltagelse i undervisningen. Artiklen trækker på empiri fra det hidtil største nationale forskningsprojekt af sin art i Danmark, Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser (Mathiasen, H. (red) 2011, 2012, Mathiasen, H. et al 2013, 2014) og har specifikt trukket på empiri fra og rapporterne i forbindelse med analyse og diskussion. Det teoretiske udgangspunkt er inspireret af sociologen N. Luhmanns systemteori og med særlig fokus på begreberne kommunikation og læring. 6

7 Teoretisk Ramme Den empiriske undersøgelses genstandsfelt har både en individuel og en social dimension. Med inspiration fra N. Luhmanns systemteori om sociale systemer, psykiske system og koblingen mellem disse systemer (2000, 2006) vil artiklens teoretiske optik kort blive præsenteret. Begreberne sociale systemer og psykiske systemer har hver sine operationsmodi. Sociale systemer skaber sig og opretholder sig selv via kommunikation, - og psykiske systemer via bevidsthedsoperationer. Den strukturelle kobling mellem disse giver mulighed for, at sociale systemer og psykiske systemer kan tjene som næring for hinanden, som for eksempel når den enkelte elev via kommunikation i klassen får input til sin fortsatte videnkonstruktion. Systemer er med den anlagte teoretiske ramme som udgangspunkt ikke-trivielle, komplekse og kontekstafhængige systemer. (Foerster & Pörksen, 2003) Det betyder ikke, at de ikke kan lade sig trivialisere, men et socialt system som fx undervisning i en gymnasieklasse kan i den præsenterede teoretiske optik ikke per se præstere kausale effekter hos de tilstedeværende elever, - her iagttaget som psykiske systemer. Selvom eleverne i undervisningen, iagttaget som socialt system, via undervisningskommunikation får at vide, at de skal lave lektier og deltage i undervisningen, er det ikke givet, at den enkelte elev, det enkelte psykiske system, vælger at følge den kommunikative fordring. Eleven kan i denne teoretiske optik, karakteriseres som et komplekst system, der opererer som et ikke-trivielt system. Men eleven kan vælge at fremstå som trivielt system, hvis hun/han fx vurderer, at det vil være mindre konfliktskabende. Det kunne eksempelvis være at lave sine lektier, række hånden op i klasseundervisningen, sætte sig ved et af læreren anvist bord osv. Det betyder ikke, at eleven, trods en ageren som trivielt system, har forstået det, der var intenderet via læreres undervisningsrelaterede kommunikation. Læreprocesser og videnkonstruktioner er mere komplekse mekanismer end som så, og hver elev er unikt. Derfor vil det i princippet være muligt at opleve, at hver enkelt elev i klassen har lært noget forskelligt ved at deltage i det samme sociale system. Undervisning defineres som en særlig og specialiseret form for kommunikation, hvor kausalitet og forudsigelighed ikke kan tages for givet. Undervisning har som intention at 7

8 »forstyrre«, give»næring«og tilbyde sig som en ramme, der muliggør læring, og dermed konstruktion af viden. Det systemteoretisk funderede kommunikationsbegreb adskiller sig fra tidligere transfermodeller (fx Shannon et all, 1949/1971) ved at definere en kommunikationsenhed som en syntese af tre selektioner, hvor de to første selektioner, valg af information og meddelelsesform, foretages af meddeler, mens den tredje selektion, valg af forståelse, foretages af adressat. De første to selektioner i en kommunikationsenhed bruger sprog (bl.a. ord, gestik, intonation, pausering). Den meddelte information (de to første selektioner) kan iagttages, som fx lærerens forklaring på et fagligt problem, mens den tredje selektion, valg af forståelse, ikke kan iagttages (en bevidsthedsaktivitet foretaget af fx en elev). Først ved elevens (adressatens) valg af efterfølgende meddelelse, fx et spørgsmål til læreren, kan læreren iagttage og tilskrive en forståelsesselektion. Med andre ord konstruerer en forståelse af elevens forståelse, og forholde sig til elevens forståelse, som fx kræver, at læreren uddyber, forklarer på nye måder osv. Undervisningskommunikation kan fremme forståelse i den forstand, at hvis der er mulighed for løbende forståelseskontrol, så kan kommunikationen fremstå som næring til fortsat kommunikation og fortsat videnkonstruktion, men der er ingen garantier for, at forståelse som intenderet af læreren også er den, der aktualiseres af eleven. En mulig handling fra elevens side kunne også være ikke at rette sin opmærksomhed mod lærerens kommunikation, hvilket ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter som facebook opdateringer er et eksempel på. Det systemteoretiske kommunikationsbegreb (Luhmann, 2000) er valgt som analytisk grundbegreb, da begrebet har en særlig udsagnskraft, fordi fokus er på, at det at meddele noget i sig selv ikke er kommunikation. Først når adressat retter sin opmærksomhed mod den meddelte information og har valgt forståelse, er der tale om en kommunikationsenhed. Undervisning og envejsformidling er dermed ikke synonymer per se. Yderligere tilbyder teorien en optik, som kobler kommunikation (sociale systemer) og videnkonstruktion (bevidsthedsaktiviteter, psykiske systemer). Resultatet af læringsprocesser kan betragtes som videnkonstruktioner. Begrebet kompleksitet»betyder selektionstvang, 8

9 selektionstvang betyder kontingens, og kontingens betyder risiko«(luhmann, 2000:62), hvilket her ses som præmis for undervisningskontekster. Anvendelse af teknologi i forståelsen digitale medier og net-baserede kommunikationsfora It-anvendelse defineres her overordnet som anvendelser af en bred vifte af digitale medier og net-baserede kommunikationsfora. Der er flere optikker på it-anvendelser i undervisningen, som fx it brugt som et redskab til produktion (tekst, lyd, video, eksperimenter, animationer, simuleringer mm) og faglig formidling (interaktive - og elektroniske bøger, net-ressourcer som YouTube, Wikipedia mm). It-brug kan også ses ud fra en social dimension, hvor undervisningsaktiviteterne er understøttet af sociale medier, samarbejds- og delingsværktøjer og it-brug kan ses ud fra individuel læringsunderstøttende dimension (fx færdighedstræningsprogrammer, fagrelaterede podcast, videoer og individuel net-medieret vejledning). Undervisningen kan fx gennemføres som primært tilstedeværelsesbaseret undervisning med net-medieret undervisningsforløb eller omvendt. Disse optikker på it-brug har været i spil i det nævnte nationale forskningsprojekt: Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser De ca. 60 projektinvolverede skoler, der har deltaget med hver deres skoleprojekter, har haft fokus på flere af de nævnte optikker på it-brug. 9

10 Den Empiriske Undersøgelse Data, brugt i denne artikel, er hentet fra forskningsprojektets kvantitative del, hvor alle elever og lærere har svaret et spørgeskema ii. I alt har 5081 elever og 548 lærere deltaget i projektet. ((Mathiasen, H. (red) 2011, 2012, Mathiasen, H. et al 2013, 2014) iii. Denne artikel vil fokusere på et lille udsnit af den store undersøgelse, som handler om lærernes og elevernes svar på spørgsmål, der er stillet i projektperioderne og , hvor 256 lærere har svaret på lærernes spørgeskema, hvilket er en svarprocent på 85 %, og hvor 2390 elever har svaret på eleverne spørgeskema, hvilket er en svarprocent på knap 80 %. Fokus i artiklen er på elev- og lærervurderinger af temaerne, it-brug, undervisningsformerne klasseundervisning og gruppearbejde, relationer mellem elevernes lektielæsning og elevernes selvvurdering af fagligt niveau og aktivitet. Udgangspunktet for tilgangen til de empriske data er den præsenterede teoretiske ramme, hvilket betyder, at såvel lærer- som elevervurderingen skal forstås som den enkeltes unikke observationer og vurdering i den konkrete kontekst. 10

11 Undersøgelsesresultater Elever og lærere er blevet spurgt til brugen af facebook og andre sociale medier, og som det fremgår af forskningsrapporterne, spiller sociale medier og specielt facebook en markant rolle, når det handler om elevernes ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter i undervisningen, og at disse aktiviteter har betydning for fagligt udbytte, engagement og klassekultur, ifølge både elever og lærere. (Mathiasen (red), 2012, s 59-81, Mathiasen et al 2013 s , 2014 s ) Elevernes ikke-undervisningsrelaterede it-aktiviteter vil ikke være i fokus i denne analyse, men blot her nævnt som baggrundsviden, idet forskningsprojektet viser, at lærere og elever oplever både muligheder, begrænsninger, faldgruber og barriere, når brugen af mobiltelefoner, ipad og computere er en realitet i undervisningen. Medaljen har som altid to sider. Denne artikel fokuserer på elevernes undervisningsrelaterede it-anvendelser og elev- og lærervurderinger i forbindelse med undervisningsformerne klasseundervisning og gruppearbejde, samt relationer mellem elevernes lektielæsning og elevernes selvvurdering af fagligt niveau og aktivitet. Analysen sætter først fokus på lærernes spørgeskemasvar og derefter følger analysen af elevernes svar. Lærernes spørgeskemasvar Lærerne er blevet spurgt om deres vurdering af it-værktøjer kan bidrage til at øge det faglige niveau i deres fag blandt de elever, der ifølge deres vurdering hører til henholdsvis gruppen af elever, der opnår karakteren 10 eller derover, 7 samt 4 og derunder. Af deres svar fremgår det, at alle tre grupper af elever kan øge deres faglige niveau ved brug af it med en svag overvægt af svar, der knytter det største faglige udviklingspotentiale til henholdsvis gruppen af elever, de vurderer til karakteren 7 samt karakteren 4 og derunder. Med udgangspunkt i klasseundervisningskontekster er lærerne blevet spurgt, om it-værktøjer kan bidrage til at øge det faglige niveau i deres specifikke fag blandt henholdsvis elever, der siger meget i klasseundervisningen og blandt de elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen. 11

12 Spørgsmål til lærerne: Kan it-værktøjer bidrage til at øge det faglige niveau i dit fag, blandt de elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen. Figur 1: It-anvendelser og fagligt niveau, , - Elever, med relativt færre kommunikative bidrag i klasseundervisningen. 12

13 Spørgsmål til lærerne: Kan it-værktøjer bidrage til at øge det faglige niveau i dit fag, blandt de elever, der siger meget i klasseundervisningen. Figur 2. It-anvendelser og fagligt niveau. Elever, med relativt flere kommunikative bidrag i klasseundervisningen. Af figur 1 ses, at halvdelen (49 %) af lærerne vurderer, at brugen af it-værktøjer kan understøtte udviklingen af det faglige niveau blandt elever, der ikke siger ret meget i timerne i meget høj grad og væsentlig grad, mens 16 % af læreren angiver det samme er tilfældet blandt elever, der siger meget i timerne. Samtidig vurderer 9 % af lærerne, at it-værktøjer ringe grad og slet ikke kan bidrage til at øge det faglige niveau i deres fag blandt de elever, der ikke siger ret meget i klasseundervisningen, mens 28 % af lærerne vurderer, jf. figur 2, at i it-værktøjer i ringe grad og slet ikke kan bidrage til at øge det faglige niveau i deres fag blandt at elever, der siger meget i undervisning organiseret som klasseundervisningen. Spørgsmålet har en generel karakter i den forstand, at det ikke er muligt at få viden om, hvilke konkrete aktiviteter og hvilke konkrete it-anvendelser der har været i spil. Har skoleprojektet fx været delvist organiseret som undervisningen, hvor lærere og elever har kommunikeret i 13

14 faglige facebook-grupper?- har net-fora været aktualiseret, så eleverne fx kunne deltage i diskussioner sammen med andre elever? Har skoleprojektet fokuseret på lærerfeedback på elevernes opgaver via fx screencast? har fx podcast været en option som aflevereringsformat? Har i-/e-bøger og færdighedstræningsprogrampakker været en del af læringsressourcerne? Lærersvarerne i spørgeskemaerne, udfyldt i 2013 og 2014, giver en overordnet information om lærernes erfaring fra de konkrete skoleprojekter, hvor brug af teknologi kobles til en gruppering af elever, der iagttages som meget og ikke så meget kommunikativt deltagende. Lærersvarerne kan tolkes som et udtryk for, at muligheden for kommunikation via en bred vifte af it-værktøjer kan være medvirkende til, at de elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen får mulighed for at vælge forståelse, mulighed for at kontrollere disse forståelser og mulighed for at korrigere forståelser i forbindelse med arbejdet med konkrete faglige temaer. Dermed kan it-værktøjer tilskrives en understøttende funktion i relation til udviklingen af elevernes faglige niveau. iv Elevernes spørgeskemasvar Det udsnit af dataindsamlingen, som artiklen har fokus på, drejer sig om elevernes individuelle svar på spørgsmål, der relaterer sig til såvel en undervisningskontekst som til elevernes egen vurdering af deres faglige niveau og deres egen vurdering af egne undervisningsrelaterede aktiviteter. Undervisningsorganisering og aktivitetsniveau Der er to specifikke undervisningskontekster, som mange af skoleprojekterne har haft som basisformer. Klasseundervisningsformen, blandt eleverne kaldet tavleundervisning, og gruppearbejde, der kan fremstå mere eller mindre problemorientret og selvstyret. Med udgangspunkt i disse to undervisningsformer er eleverne blevet spurgt om deres egen vurdering af deres undervisningsrelaterede aktivitet i henholdsvis klasseundervisning og gruppearbejde. Disse svar er i nedenstående figur krydset med deres svar på spørgsmålet om deres generelle selvvurdering af deres faglige niveau. 14

15 De to sammenstillede spørgsmål til eleverne: Hvordan vil du generelt vurdere din aktivitet i klasseundervisningen? Hvordan vil du generelt vurdere dit faglige niveau? Figur 3. Elevernes egen vurdering af egen aktivitet i klasseundervisning sammenstillet med egen vurdering af eget fagligt niveau. 15

16 Figur 3 indeholder mange informationer, der kan tematiseres ud fra flere perspektiver. Her vil der som nævnt være fokus på temaet, om elevens vurdering af eget fagligt niveau og undervisningsrelateret aktivitet. Figuren viser bl.a., at de elever, der angiver, at de er blandt de fagligt stærkeste, også er de elever, der er mest aktive i klasseundervisningen. Det drejer sig om 63 % af eleverne, der angiver denne egenvurdering. Figuren viser yderligere, at 5 % af de elever, der vurderer sig selv som fagligt svage, angiver, at de er blandt de mest aktive, hvilket betyder, at disse elevstemmer ikke fylder meget i denne form for sociale systemer. (klasseundervisning). Elever, der angiver, at høre til den faglige midtergruppe, fylder heller ikke meget i en klasseundervisningskontekst (12 %). Figur 3 viser at klasseundervisningen i høj grad bæres af de fagligt stærke elever, ifølge elevernes egen vurdering. Eleverne er yderligere blevet spurgt om deres vurdering af egen aktivitet i forbindelse med gruppearbejde. 16

17 De til sammenstillede spørgsmål til eleverne: Hvordan vil du generelt vurdere din aktivitet i gruppearbejde? Hvordan vil du generelt vurdere dit faglige niveau? Figur 4. Elevernes egen vurdering af egen aktivitet i gruppeorganisering af undervisningen sammenstillet med egen vurdering af eget fagligt niveau. 17

18 Knap 30 % af de elever, der har vurderet sig selv som tilhørende den faglige midtergruppe, angiver, at de bidrager mest til det fælles arbejde i gruppen og 13 % af de elever, der vurderer sig selv blandt de fagligt svageste i klassen, angiver, at de bidrager mest til det fælles arbejde i gruppen. Dette er knap tre gange så meget, som disse grupper har angivet med hensyn til deres vurderede aktivitetsniveau i klasseundervisning. Med andre ord ser gruppeorganiseret undervisning ud til at øge elevaktivitet med en faktor tre for disse to elevgrupper. Hvis man medtager næste kategori jeg bidrager på niveau med de andre i gruppen, er der også tale om et større aktivitetsniveau blandt elever, der vurderer sig selv som blandt den faglige midtergruppe (61 %) og den fagligt svageste i klassen (55 %). Specielt vokser angivelserne fra kategorien jeg hører til de fagligt svageste i klassen og jeg bidrager på niveau med de andre i gruppen. Figuren viser også, at procentandelen vokser for de fagligt stærkeste og midtergruppen i relation til deres angivelse af, at de bidrager på niveau med de andre. Den konkrete kontekst, i form af skoleprojekternes specifikke kriterier for gruppedannelser, er ikke her belyst, hvilket betyder, at gruppedannelser, hvor for eksempel elever er grupperet efter kriterier, der går på langs eller tværs af de opstillede kategorier for aktivitetsvurdering, ikke er synlige. Undersøgelsen kaster derfor ikke lys over spørgsmålet om, hvordan gruppesammensætninger har haft indflydelse på elevernes egen vurdering. Analysen af relationen mellem elevernes egen vurdering af deres aktivitet i en undervisningsorganisering, der kan karakteriseres som klasseundervisning eller gruppearbejde og deres vurdering af eget fagligt niveau, viser, at 63 % de elever, der vurderer sig som blandt de fagligt stærkeste i klassen, også angiver, at de er blandt de mest aktive i klasseundervisningen, mens kun 5 % af de elever, der angiver, at de hører til blandt de fagligt svageste, svarer, at de er blandt de mest aktive i klasseundervisningen. Når konteksten er gruppearbejde, er der tre gange så mange elever, der angiver, at de er blandt de, der bidrager mest til det fælles arbejde i gruppen, og som samtidig angiver at høre til henholdsvis midtergruppen og blandt de fagligt svageste. 18

19 Lektier og fagligt niveau Eleverne er yderligere blevet spurgt om deres egen vurdering af deres eget faglige niveau, og hvor ofte de laver deres lektier. Når elevernes svar på disse to spørgsmål sammenstilles fremkommer følgende figur: De to sammenstillede spørgsmål til eleverne: Hvor ofte laver du dine lektier/opgaver? Hvordan vil du generelt vurdere dit faglige niveau? Figur 5. Elevangivelser af lektielæsning og selvvurdering af fagligt niveau. Igen er der mange informationer i figuren, der kunne være interessant at forfølge. Artiklen har dog et fokus, som forsøges fastholdt, derfor følgende fokusering. Blandt de elever, der vurderer sig selv som blandt de fagligt svageste i klassen, er der 5 %, der altid laver deres lektier, og 35 % angiver, at de ofte laver deres lektier. Det er tankevækkende, at 40 % af eleverne angiver, at de vurderer sig selv som blandt de den fagligt 19

20 svageste og samtidig angiver, at de altid eller ofte laver deres lektier. Tilsyneladende er der ikke sammenhæng mellem denne gruppe elevers lektieindsats og deres faglige niveau. Dette inviterer til overvejelser om, hvordan denne gruppe elevers undervisningsrelaterede aktiviteter kan tænkes understøttet, så eleverne oplever, at deres anstrengelser bærer frugt i forhold deres oplevede faglige progression, men også i forhold til sociale status og personlig oplevelse af succes. Figur 5 s datagrundlag er også grundlag for figur 6, blot er akserne byttet. De to spørgsmål til eleverne, sammenstillet og i ombyttede akser : Hvordan vil du generelt vurdere dit faglige niveau? Hvor ofte laver du dine lektier/opgaver? Figur 6. Elevangivelser af selvvurdering af fagligt niveau og lektielæsning. 20

21 Figur 6 viser, at 24 % af de elever, der ifølge dem selv sjældent laver lektier, angiver, at de hører til de fagligt stærkeste i klassen. Figuren viser yderligere, at 24 % af eleverne angiver, at de aldrig laver lektier, og samtidig vurderer sig selv som tilhørerende den fagligt stærkeste gruppe i klassen. Disse tal viser, at trods af den manglende lektieindsats vurderer eleverne selv, har de et højt fagligt niveau og tilhører gruppen af fagligt stærkeste i klassen. Figuren viser også, at der kan være en sammenhæng mellem egen vurdering af lektielæsningsomfang og tilhørsforhold til kategorien fagligt stærkeste. Med denne analyse presser flere temaer sig på som for eksempel, hvordan de forskellige elevegenvurderings-kategorier kan initiere nye undervisningsaktiviteter, der kan engagere, motivere og aktivere de forskellige grupper af elever. Spørgsmål som hvordan elever, der vurderer sig selv som fagligt stærke, kan udfordres fagligt med alternative undervisningsaktiviteter, læringsressourcer og rammer aktualiseres. Ligeledes synes det vigtigt at fokusere på elever, der angiver at lave deres lektier og samtidig vurderer sig som blandt de fagligst svageste i klassen. Spørgsmål som, hvordan lektielæsning bliver meningsfuld i forhold til fortsat udvikling fagligt niveau, synes relevant for denne specifikke elevgruppe. 21

22 Sammenfatning og perspektivering Analysen viser, at it-værktøjer kan bidrage til en øgning af elevernes faglige niveau, blandt de elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen, mens det samme ikke gør sig gældende for elever, der siger meget i timerne, ifølge lærerne. Samtidig vurderer lærerne, at it kan bidrage til at øge det faglige niveau uanset karakterniveau. It-værktøjer kan ifølge analysen bidrage til en øgning af elevernes faglige niveau blandt de elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen, mens det samme ikke gør sig gældende for elever, der siger meget i klasseundervisningen, ifølge lærerne. Samtidig vurderer lærerne, at it kan bidrage til at øge det faglige niveau uanset karakterniveau. Ifølge elever, der vurderer sig selv som blandt de fagligt svageste i gymnasiet, er det kun én ud af tyve, der vurderer, at de er blandt de mest aktive i klasseorganiseret undervisning, og samtidig angiver fire ud af ti elever i denne gruppe, at de altid eller ofte laver deres lektier. For elever, der vurderer sig selv som fagligt svage og samtidig vurderer sig selv som blandt de mest aktive i undervisningen, viser undersøgelsen, at når undervisningen organiseres som gruppearbejde stiger elevernes angivelse af deres aktivitetsniveau med ca. en faktor tre. Knap hver fjerde elev, der vurderer sig selv som blandt de fagligt stærkeste, angiver, at de aldrig laver deres lektier. Samtidig viser de empiriske data, at de elever, der vurderer sig selv som værende blandt de fagligt stærkeste, også er de elever, der er mest aktive i klasseundervisningen. Undervisningsformer i sig selv har betydning for, hvem der kommer til orde, i den forstand at konteksten sætter rammer for det konkrete sociale systems kommunikative udfoldelse. Den konkrete undervisningskontekst er ligeledes rammesættende for elevernes tilgange til deltagelse i kommunikationen. Teknologien kan byde på en bredere vifte af fora, hvor kommunikationen mellem lærere og elever kan udfoldes. Undersøgelsen peger på tendenser i retning af, at digitale medier og netfora kan understøtte undervisningskommunikationen og dermed nye muligheder og betingelserne for den enkelte elevs deltagelse i undervisningen og i undervisningsrelaterede sammenhænge. 22

23 Det er ikke teknologien i sig selv, der er interessant, men de muligheder den inviterer til i form af nytænkning af uddannelsesmæssige rammer og præmisser for interaktion. Hermed en invitation til en diskussion mellem elever og lærere, eksempelvis med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke digitale medier vil være velegnede som læringsressource i forbindelse med en elevs forberedelse til undervisningen? Hvordan kan læringsressourcer tilgodese elever med forskellige faglige niveauer og dermed tilbyde forskellige læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs faglige progression? Hvad skal der til for, at flere elever vælger at være kommunikation aktive i klasseundervisningen? Hvornår er klasseundervisning den optimale undervisningsform? Hvilke undervisningsformer og hvilke mix af undervisningsformer vil understøtte den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling? Hvordan kan undervisning tilrettelægges, så kommunikation og relationer mellem elev og lærer understøttes bedst muligt? Sluttelig inviteres til fortsat udvikling og forskning med fokus på om nytænkning af rammer og præmisser for kommunikation og læring, undervisning og videnkonstruktion, når det drejer sig om den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling på de gymnasiale uddannelser. 23

24 Referencer Foerster, H.v. & Pörksen (2003), Sandhed opfundet af en løgner, samtaler for skeptikere. Kbh.: Billesøe & Baltzer Luhmann, N. (2000), Sociale systemer. Kbh.: Hans Reitzels forlag Luhmann, N. (2006), Samfundets uddannelsessystem. Kbh.: Reitzels forlag Mathiasen, H., Hansen, G., Kjær, A. (1998), Den elektroniske skole. Kbh.: UVM s forlag Mathiasen, H. (2002), Personlige bærbare computere i undervisningen, PhD-afhandling. Kbh.: DPU s forlag, Mathiasen, H. (2003), Udviklingsprojektet "Det virtuelle gymnasium", hæfte nr. 45, Kbh.: Undervisningsministeriets forlag, Mathiasen, H. (2004), Udviklingsprojektet "Det virtuelle gymnasium", 2. Følgeforskningsrapport, Kbh.: Undervisningsministeriets forlag Mathiasen, H., Gregersen, C. (2005), Det virtuelle gymnasium, Kbh.: Undervisningsministeriets forlag Mathiasen, H. (red) (2011), Undervisningsorganisering, - former, - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Kbh: UVM Mathiasen, H. (red) (2012), Undervisningsorganisering, - former, - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Kbh: UVM Mathiasen, H., Bech, C.W., Dalsgaard, C., Degn, H.-P., Gregersen, Thomsen, M. B. (2013), Undervisningsorganisering, - former, - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Kbh: UVM Mathiasen, H., Dalsgaard, C., Degn, H.-P., Aaen, J., Thomsen, M.B. (2014), Undervisningsorganisering, - former, - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Kbh: UVM Shannon, E.C. and Weaver, W ([1949] 1971), The Mathematical Theory of Communication Urbana, University of Illinois Press, Chicago, London. 24

25 i i Der er både nationalt og internationalt forsket i it og undervisning i flere dekader. Denne artikel har fokus på de danske gymnasiale uddannelser, hvorfor der specifik er præsenteret referencer fra dansk forskning. I Danmark kom den første rapport om bærbare computere i gymnasieundervisningen i 1998 (Mathiasen, H., Hansen, G., Kjær, A. (1998), Den elektroniske skole. Kbh.: UVM s forlag, og en longitudinel undersøgelse i en ph.d.-afhandling: Mathiasen, H. (2002), Personlige bærbare computere i undervisningen. Kbh.: DPU s forlag, og herefter har der på landets universiteter fortløbende været udført forskning inden for dette felt. Her kan næves endnu et stort longitudinelt forsknings- og udviklingsprojekt, Mathiasen, H. 2003, Udviklingsprojektet "Det virtuelle gymnasium", hæfte nr. 45, Kbh.: Undervisningsministeriets forlag, Mathiasen, H. et al (2004), Udviklingsprojektet "Det virtuelle gymnasium", Følgeforskningsrapport 2, Kbh.: Undervisningsministeriets forlag og Mathiasen, H., Gregersen, C. (2005), Det virtuelle gymnasium, Kbh.: Undervisningsministeriets forlag i En tak til Studielektor Hans-Peter Degn for datatræk fra projektperioderne og udformning af grafer for de to sidste projektrunder. i Forskningsspørgsmål, interview-spørgerammer og spørgeskemaer findes som bilag i de 4 forskningsrapporter, der kan tilgås via det-gymnasiale-omr%c3%a5de i Forskningsrapporterne: Undervisningsorganisering, - former og medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 2011, 2012, 2013, 2014 kan tilgås via flg. Link i Undersøgelser, jf de nævnte forskningsrapporter i note i og ii viser, at lærerne i interviews fortæller om konkrete it-anvendelsers læringsudbytte i Her skal blot indskydes at undersøgelsen også fortæller, at langt de fleste elever angiver, at itværktøjer kan bruges altid eller ofte, og eleverne angiver at it-værktøjer er særlig brugbare i forbindelse med gruppearbejde, hvor 9 ud af 10 elever fx angiver at delingsværktøjer altid eller ofte er brugbare jf. rapporterne: Undervisningsorganisering, - former og medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 2011, 2012, 2013, i Se fx også Mathiasen, H. (2004) Det virtuelle gymnasium, - 2. følgeforskningsrapport om et udviklingsprojekt p

26 26

CUDiM Aarhus Universitet

CUDiM Aarhus Universitet Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet 29. april 2014 Program Afsluttende konference, 29. april 2014 9.30-10.00

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Clickers, en læringsunderstøttende ressource?

Clickers, en læringsunderstøttende ressource? Clickers, en læringsunderstøttende ressource? Helle Mathiasen, Professor, Center for it og læring, Aarhus Universitet Clickers, en læringsunderstøttende ressource?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Gymnasiedage.dk 29. September 2009 Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Forskningscenter for it og læring, Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

HOVEDRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER

HOVEDRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER HOVEDRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 2. runde, 2011-2012 Struer Gymnasium Aarhus Købmandsskole Egaa Gymnasium Marselisborg

Læs mere

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet. Startseminar 12. September 2013 Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Forskningsdelen af projektet Ramme Empirisk forskningsdesign Projektskolerapportering 1 Forskningsspørgsmål:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3.

HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. runde, 2012-2013 AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse

Læs mere

Feedback og teknologianvendelse

Feedback og teknologianvendelse Feedback og teknologianvendelse Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 helle.mathiasen@ind.ku.dk Et nationalt projekt, 2010-2014 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548 Hovedrapport

Læs mere

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Brug af podcasts i undervisningen

Brug af podcasts i undervisningen Brug af podcasts i undervisningen muligheder og begrænsninger Helle Mathiasen Professor Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Abstract Med udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb,

Læs mere

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Helle Mathiasen (red.) Forskningsrapport 2011 Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Forord... 8 Del 1:

Læs mere

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Slutkonference for Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet Aarhus Universitet den 27. november 2012

Læs mere

Elevforudsætninger og faglig progression

Elevforudsætninger og faglig progression Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER

OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 2. runde, 2011-2012 Struer Gymnasium Aarhus Købmandsskole Egaa Gymnasium Marselisborg

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

GYMNASIEDAGE.DK. Konference september Fremtidens gymnasium udvikling uden afvikling. Hvilke lærere vil eleverne have i dag og i morgen?

GYMNASIEDAGE.DK. Konference september Fremtidens gymnasium udvikling uden afvikling. Hvilke lærere vil eleverne have i dag og i morgen? GYMNASIEDAGE.DK Konference 22.-23. september 2015 Fremtidens gymnasium udvikling uden afvikling Hvilke lærere vil eleverne have i dag og i morgen? Dias 1 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014 Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Skabelon til artikel om skoleprojektet Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Læs mere

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser OVERBLIKSRAPPORT Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen og Helle

Læs mere

Nedslag fra den empiriske undersøgelse

Nedslag fra den empiriske undersøgelse Nedslag fra den empiriske undersøgelse 1. Facebook-grupper: Faglig og social brug 2. Tendenser og sammenhænge på tværs af elevgrupper 3. Elevernes råd og præferencer 4. Lærernes projekterfaringer 5. Strategisk

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet? Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Ledelse og relationer

Ledelse og relationer Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere