Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen"

Transkript

1 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Majonæsekrigen 25 år Af Henrik Galberg Jacobsen Der er lang tradition for ortografiske stridigheder eller såkaldte retskrivningskrige i Danmark. Den første fandt sted i slutningen af 1600-tallet med deltagelse af bl.a. sprog- og folkeviseforskeren Peder Syv og præsten og den senere biskop Henrik Gerner. Peder Syv gik ind for at man skulle skrive som man taler, og ville bl.a. have at fremmedord der var indgået i dansk, også skulle staves på dansk, fx Filosof. Henrik Gerner mente at man tværtimod skulle tale som man skriver og i øvrigt skrive som traditionen fordrede, og bevare oprindelige stavemåder af fremmedord som fx Philosoph. Og det har siden da været hovedpositionerne i retskrivningsdiskussionen i Danmark. Den ene fløj, reformfløjen, har talt for ændringer i retskrivningen så stavemåden i større eller mindre grad nærmede sig udtalen. Og den anden fløj, traditionsfløjen, har til gengæld argumenteret for at man i hovedsagen skulle fastholde de hævdvundne stavemåder, også selvom de ikke længere svarede til udtalen. Den indtil videre sidste retskrivningskrig i Danmark udspillede sig for 25 år siden, nemlig i sommeren og efteråret Jeg ser i denne forbindelse bort fra de spredte kommatræfninger der under betegnelsen kommakrigen fandt sted i årene (se nærmere sidst i artiklen). Hovedkombattanterne var på den ene side Dansk Sprognævn anført af nævnets daværende formand, professor Erik Hansen, og på den anden side undervisningsminister Bertel Haarder sekunderet af kulturminister Mimi Stilling Jakobsen. Retskrivningskrigen i 1985 blev i høj grad ført i medierne og havde i det hele taget en intens pressedækning, og den fik snart sit eget navn: majonæsekrigen. Her er en kort beretning om dens forløb. Majonæse og andre madord og hadord I sommeren 1985 var Dansk Sprognævn ved at have et manuskript klar til en ny Retskrivningsordbog der skulle afløse den gamle >

2 ordbog fra Den nye ordbog havde været ventet med længsel i flere år, og en journalist fra Ritzaus Bureau interviewede i begyndelsen af juni Sprognævnets formand om de planlagte ændringer i ordbogen. Ritzau udsendte et telegram med interviewet, der blev gengivet i flere dagblades søndagsudgaver 9. juni Og kort tid efter var majonæsekrigen i gang, opkaldt efter den af de planlagte ændringer som pressen (og senere politikerne) især hæftede sig ved, nemlig planen om at tillade den fordanskede skrivemåde majonæse ved siden af den traditionelle franske, mayonnaise. Specielt dette eksempel og enkelte andre planlagte ændringer i stavningen af nogle madord gav læserne indtryk af at der var tale om en retskrivningsreform der i udstrakt grad ville give folk lov til at skrive efter udtalen. Erik Hansen opstillede senere på året i artiklen Tolv ord, der rystede Danmark en hadliste med de 12 nystavninger der primært leverede brændstof til læserbrevsskribenternes forargelse og vrede: konjak, krem, majonæse, paj, remulade, resurse, risalamande, rostbøf, spagetti, vanilje, wienersnitsel, jogurt. Og der var vel at mærke tale om former som ikke skulle erstatte de traditionelle former, cognac, creme, mayonnaise, pie osv., men som blot skulle indføres som tilladte skrivemåder ved siden af de gamle. Fra aviserne til Folketinget Sprognævnet havde i maj 1985 haft et møde med repræsentanter for nævnets ministerium, Kulturministeriet, om en eventuel ministeriel godkendelse af manuskriptet til den nye Retskrivningsordbog. Efter mødet skrev nævnet til ministeriet at ændringerne i den nye Retskrivningsordbog alle måtte anses for at være af ikke-principiel karakter, og at nævnet derfor ikke havde nogen retskrivningsændringer at forelægge for ministeriet. Sprognævnet henholdt sig her til at Kulturministeriet tidligere havde fastslået at nævnet kunne foretage ændringer af ikke-principiel karakter uden at forelægge dem for ministeriet. Kulturministeriet tog i et brev i starten af juni Sprognævnets meddelelse til efterretning, og nævnet behøvede således ikke yderligere godkendelse inden manuskriptet kunne leveres til sætning og trykning. På grund af avisdebatten efter Ritzaus telegram og for at undgå misforståelser skrev Sprognævnet dog i midten af juni igen til Kulturministeriet og pointerede at staveændringerne i den nye Retskrivningsordbog var relativt få og beskedne. Derudover angik de næsten kun enkeltord og ikke mere generelle retskrivningsregler og var således af ikke-principiel karakter. Debatten fortsatte imidlertid og bredte sig fra aviserne til Folketinget. Her stillede det radikale folketingsmedlem Arne Stinus i juli måned et skriftligt spørgsmål til undervisningsminister Bertel Haarder: Vil ministeren overveje en indgriben over for Dansk Sprognævns planlagte og i pressen meget omtalte udgivelse af en ny retskrivningsordbog med henblik på at hindre den totale forvirring med hensyn til dansk retskrivning, der på forhånd synes at skulle blive det væsentligste resultat af den plan- 2 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

3 lagte retskrivningsreform? (Folketingstidende , spalte ). Ministerielt indgreb fokus på dobbeltformer Med Arne Stinus spørgsmål til Bertel Haarder var nu også Undervisningsministeriet inddraget i sagen, og Kulturministeriet bad Sprognævnet om en redegørelse for de påtænkte ændringer. Nævnet leverede en skriftlig redegørelse i slutningen af juli og fik desuden lejlighed til mundtligt at uddybe sine synspunkter på et møde en måneds tid senere med kulturminister Mimi Stilling Jakobsen og undervisningsminister Bertel Haarder. Begge ministre var dog stadig betænkelige ved de påtænkte ændringer, og efter mødet henstillede de til nævnet at overveje, om der ville kunne ske en begrænsning af antallet af indførte dobbeltformer. De pegede specielt på at ord af typen gymnasie, ministerie, seminarie med endelsen -ie (som nævnet havde tænkt sig at indføre ved siden af gymnasium osv. med endelsen -ium) burde tages op til fornyet overvejelse. Sprognævnet drøftede derefter de to ministres henstillinger og gav i et brev i september tilsagn om at nævnet under indtryk af mødet med ministrene ville lade former som gymnasie vente et stykke tid. På den måde ville antallet af dobbeltformer blive reduceret med ca. 70. Derudover var Sprognævnet indstillet på at lade være med at indføre yderligere et antal af de planlagte rent ortografiske dobbeltformer, dvs. valgfri former der kun staves forskelligt (fx hefte/hæfte), og som ikke også udtales forskelligt (som fx bevilge/bevillige). Ministrene kvitterede for nævnets positive tilsagn, som de begge fandt meget tilfredsstillende. På et Sprognævnsmøde i oktober 1985 vedtog man så at reducere antallet af dobbeltformer med i alt ca Af disse fremkom som nævnt ca. 70 ved at sideformerne akvarie, auditorie, gymnasie, laboratorie, ministerie osv. blev udskudt til en senere udgave af ordbogen. I dag, 25 år senere, står de stadig uden for den officielle retskrivning. Men der arbejdes i Sprognævnet for at få lidt over halvdelen af dem sidestillet med de traditionelle former i den næste udgave af ordbogen; se nærmere i Jørgen Schacks artikel Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?. De øvrige ca. 45 reduktioner angik for størstedelens vedkommende også fremmedord. I nogle tilfælde beholdt man blot de gamle former, fx bejdse, bluff, markis, og lod være med at indføre de påtænkte nye: bejse, bluf og marki (bluf blev dog indført som sideform i 2001). I andre tilfælde lod man de nye former træde ind som eneformer, fx krebinet, madding, spontanitet, og droppede helt de gamle: crepinette, mading, spontaneitet. De prominente madord fra Erik Hansens hadliste, majonæse, rostbøf, remulade, konjak, krem, paj, vanilje osv., pillede man derimod ikke ved. Her indførte Sprognævnet som planlagt de fordanskede stavemåder som nye valgfri former i 1986-ordbogen ved siden af mayonnaise, roastbeef, remoulade, cognac, creme, pie, vanille osv. (risalamande dog som eneform). Ved den seneste justering af stavemåder i 2001 røg konjak, krem og paj dog ud igen, mens omvendt vanilje fordrev vanille og nu står tilbage som eneform. > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 3

4 O.k. fra ministrene Sprognævnets vedtagelser blev sendt til Mimi Stilling Jakobsen og Bertel Haarder den 13. november 1985, og den 22. november kom der telefonisk besked om at de to ministre nu havde talt sammen om Sprognævnets ændringsliste og havde besluttet ikke at foretage sig yderligere i sagen. Diskussionen i pressen fortsatte nogen tid endnu og blussede op igen da den nye Retskrivningsordbog udkom i september 1986, indeholdende bl.a. den nyoptagne stavemåde majonæse. Men i princippet var majonæsekrigen slut i november 1985 med Sprognævnets relativt beskedne reduktion i antallet af planlagte dobbeltformer og med kulturministerens og undervisningsministerens accept af denne reduktion. Derefter var der fred og ingen fare indtil Sprognævnet i 1996 stak næsen frem igen, denne gang med nyskabelsen nyt komma ( enhedskomma ) i stedet for det gamle pausekomma og ved siden af det traditionelle grammatiske komma ( kryds og bolle-kommaet ). Sprognævnet anbefalede tilmed det nye kommasystem frem for det traditionelle, og nævnets kommainitiativ kom da også til at give anledning til en række kommatræfninger i årene Men det er en anden historie, som kan læses i afsnittet Kommakrig, kommafusion og kommafred ( ) i Ret og Skrift, 2010, s Majonæsen på vippen? Den fordanskede stavemåde majonæse kom som nævnt med i Retskrivningsordbogen i 1986 og blev ligestillet med den oprindelig franske form mayonnaise. Den nye stavemåde må altså vente med at fejre sit 25-årsjubilæum til september næste år. Det bliver så spændende at se om majonæse kan bevare sin plads i den næste udgave af Retskrivningsordbogen. I sprogbrugen er der ingen tvivl om at det er den gamle eneform, mayonnaise, der er den dominerende. Jørgen Nørby Jensen fra Sprognævnet har for nylig tjekket pressens valg af stavemåde og har konstateret at den franske form, mayonnaise, bruges 8 af 10 gange i dagspressen. Slår man efter i KorpusDK (og ser bort fra de tekster der kun handler om stavemåden af ordet og ikke om selve cremen eller dressingen), er forholdet det at den franske form mayonnaise (herunder den ret almindelige halvfranske stavefejl mayonaise) står for 9 ud af 10 forekomster. Og da Henrik Selsøe Sørensen fra Handelshøjskolen i København for knap 10 år siden undersøgte brugen af de forskellige stavemåder på Google på danske servere, var resultatet at 84 % skrev mayonnaise, mens hele 12 % forsøgte sig med mayonaise (og andre fejlskud, fx mayonæse og majonaise) og kun 4 % ramte den fordanskede form majonæse rent. Så oddsene for majonæse er ikke de bedste. Det vil være vemodigt og ærgerligt hvis en i øvrigt fornuftig stavemåde som majonæse glider ud af den officielle retskrivning. Ligesom det var ærgerligt at den fornuftige form sejsten blev droppet i 1892 efter knap tre år som afløser for den stærkt uregelmæssige stavemåde seksten. Hvis der en dag etableres en særlig niche for den ortografiske kulturarv i den danske sproghistorie, bør såvel majonæse som sejsten være selvskrevne til en plads. 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

5 Litteratur Galberg Jacobsen, Henrik: På sproglig grund. Dansk Sprognævn fra a til å Syddansk Universitetsforlag, 2005 (Dansk Sprognævns skrifter 35), s (afsnittet Majonæsekrigen ). Galberg Jacobsen, Henrik: Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , bind 1-2. Syddansk Universitetsforlag, 2010 (Dansk Sprognævns skrifter 42), s (afsnittet Majonæsekrigen (1985) ). Hansen, Erik: Tolv ord, der rystede Danmark. Nordisk Tidskrift för vetenskap, konst och in dustri, 1985, s Haarder, Bertel: Skal vi have sprogrøgt?. Mål & Mæle, 28. årg., nr. 3-4, dec. 2005, s Nørby Jensen, Jørgen: Majonæsekrigen 25 år efter. Morgenavisen Jyllands-Posten , Kultur, s. 8. Schack, Jørgen: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?. Nyt fra Sprognævnet 2009/4, s (ligger også på Selsøe Sørensen, Henrik: Bærnæse mfl.. Henrik Galberg Jacobsen og Jørgen Schack (red.): Ord Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet. Han var medlem af Dansk Sprognævn og var ansat i nævnet , således også under majonæsekrigen. til Arne Hamburger på ottiårsdagen 11. juli 2001 (Dansk Sprognævns skrifter 31), s Artiklen er en bearbejdet version af afsnittet om majonæsekrigen i min disputats Ret og Skrift, der mht. det aktuelle emne byggede på et tilsvarende afsnit i På sproglig grund (se nærmere i litteraturlisten). Begge de nævnte afsnit, specielt det i Ret og Skrift, indeholder til forskel fra artiklen her i Nyt fra Sprognævnet detaljerede og præcise kildehenvisninger og datoer for de enkelte breve og begivenheder der er omtalt i artiklen. g Spalteplads til bandeord Af Marianne Rathje Da jeg var yngre, var det ikke god tone at benytte sig af bandeord i avisartikler. Normer ændres, men kan det virkelig passe, at det er et plus, når en udtalelse eller en mening garneres af bandeord? (Dagbladet Ringkøbing-Skjern ). I aviserne kan man finde en del eksempler på læserbreve som det nævnte hvori der klages over bandeord i avisspalterne. Læserne mener ikke at bandeord hører hjemme i aviser, og det antydes at bandeord i spalterne er > blevet et hyppigere fænomen i nutidens aviser end det var førhen. Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 5

6 I denne artikel undersøger jeg hvor udbredt en tendens bandeord i danske aviser er, og om bandeordene er blevet mere almindelige med tiden. Jeg ser også på om der er bestemte varianter eller typer af bandeord som er særligt populære, om der er aviser der har mere spalteplads til bandeord end andre, og om aviserne oftest bruger bandeord når de citerer kilder, eller om det især forekommer når avisskribenten udtrykker sin egen holdning. Bandes der i aviserne? Jeg har i avisdatabasen Infomedia undersøgt følgende aviser for artikler med bandeord: Ekstra Bladet, B.T., Politiken, Berlingske Tidende, Information, Jyllands-Posten, Metro- Xpress, Urban og lokalaviser fra hele landet (fx Horsens Posten, Randers Onsdag og Hillerød Avis, i alt 268 lokalaviser). I alt er tæt ved 1 mio. avisartikler undersøgt for bandeord ( artikler). De bandeord der specifikt er blevet undersøgt i aviserne, er: fuck, fucking, sgu, shit, for fanden, pokkers, for satan, kraftedeme, pis, for pokker, for helvede, fand(e)me, sat(e)me, damn, crap, scheisse. Som bandeord regnes ord og udtryk der refererer til noget som er tabu i den kultur sproget bruges i (fx sex, religion og kroppens affaldsprodukter), ordene skal ikke forstås bogstaveligt (lort! henviser altså ikke til noget der udledes bag lukkede toiletdøre), ordene bruges til at udtrykke følelser og holdninger med, men de bruges ikke om personer (dvs. skældsord som fx luder og idiot er ikke bandeord). 1 1 Hvad angår udtrykkene fuck og pis, har jeg dog taget alle forekomster med, fordi det var for omstændeligt at skelne mellem den konkrete brug (dvs. pis som slangudtryk for urin og fuck som verbum rettet mod personer som i fx udtrykket fuck dig ) og bandeordsbrugen. Optællingen af bandeord viser at der i 2009 ( avisartikler) kunne læses et eller flere af de undersøgte bandeord i 6 % af artiklerne i de pågældende aviser. Det kan være svært at afgøre om dette antal er højt eller lavt, eftersom der ikke findes tilsvarende undersøgelser af bandeord i skriftsprog som vi kan sammenligne med. 2 Resultatet kan dog bruges dels til at se på om nogle aviser har flere bandeord i spalterne end andre, dels til at se om der har fundet en udvikling sted gennem tiden. Uartige Ekstra Bladet og dydige Jyllands-Posten Ekstra Bladet tør hvor andre tier også på bandeordsfronten: Hele 21,2 % af Ekstra Bladets artikler fra 2009 indeholder bandeord. Der bandes altså i mere end en femtedel af alle Ekstra Bladets artikler fra dette år (se tabel 1). Avis Artikler med bandeord Ekstra Bladet 21,2 % Politiken 12,9 % Urban 12,0 % MetroXpress 11,3 % Information 9,1 % B.T. 8,6 % Berlingske Tidende 3,7 % Lokalaviser 3,5 % Jyllands-Posten 2,0 % Tabel 1: Den procentvise andel af artikler med bandeord fordelt på aviser. 2 En undtagelse er de britiske forskere McEnery & Xiao (2004) der har undersøgt frekvensen af fuck og fucking i et britisk korpus (BNC) indeholdende bl.a. skriftlige kilder, men i den pågældende undersøgelse er bandeordene udregnet ift. antal ord, ikke ift. antal artikler som i nærværende undersøgelse (en udregning af bandeord ift. antal ord i Infomedia ville være overordentlig tidskrævende, men til gengæld undgår man at en artikel med mange forekomster af det samme udtryk skævvrider resultatet). 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

7 Færrest bandeord finder man i Jyllands-Posten, hvor der kun bandes i 2 % af artiklerne i 2009, så hvis læsere vil undgå bandeord i avisen, skal de abonnere på Jyllands-Posten og holde sig fra Ekstra Bladet. Er det blevet værre? Ser man på aviserne fra de sidste fem år, altså i perioden , er der sket en stigning i brugen af de pågældende bandeord: I 2005 indeholdt 3,8 % af alle avisartikler bandeord, mens der i 2009 altså var bandeord i 6 % af alle artikler i de undersøgte aviser. Den største stigning i perioden er sket i gratisaviserne MetroXpress og Urban, hvor der i 2005 kun optrådte bandeord i hhv. 1,1 % og 3,1 % af artiklerne, mod hele hhv. 11,3 % og 12,1 % i Fire af de undersøgte aviser kan man i Infomedia finde oplysninger om 15 år tilbage i tiden, nemlig fra 1994 til i dag. I alle disse aviser forekommer en procentuel stigning i artikler med bandeord (se tabel 2). % af artikler % af artikler Avis i 1994 i 2009 Ekstra Bladet 16,9 % 21,2 % Politiken 5,1 % 12,9 % B.T. 4,9 % 8,6 % Berlingske 2,1 % 3,7 % Tidende I alt 5,6 % 10 % i disse aviser Tabel 2: Den procentvise andel af artikler med bandeord over tid i de fire aviser. I alt er andelen af artikler med bandeord næsten fordoblet fra 1994 til 2009 så hvis læserne har en fornemmelse af at bandeord er blevet hyppigere i aviserne, er det rigtigt. Hvilke bandeord er mest populære? Sgu er det mest anvendte bandeord i aviserne. Det bruges i 40,7 % af artiklerne med bandeord i 2009 (se tabel 3). % af artikler med bandeord Bandeudtryk i 2009 sgu 40,7 % fuck 10,6 % fandme 10,1 % fucking 8,0 % pis 5,5 % for pokker 4,8 % pokkers 4,6 % shit 3,7 % for fanden 3,5 % for helvede 3,4 % for satan 1,5 % kraftedeme 1,4 % satme 1,3 % damn 0,4 % crap 0,4 % scheisse 0,1 % Tabel 3: Bandeordsvarianternes procentvise andel af artikler med bandeord i Det engelske fuck er det næstmest anvendte bandeord (10,6 %), med den engelske lillebror fucking (8 %) lige i hælene sammen med det gamle danske udtryk fandme (10,1 %). Fuck og fucking har forskellige funktioner i sætningen, fuck bruges som udråb ( fuck! ), fucking som forstærker ( Det var fucking hårdt! ), men slår man de to varianter sammen, udgør de hele 18,6 % af alle artiklerne med bandeord. Ser man på fuck og fucking i aviserne for 15 år siden (i 1994) og sammenligner med de samme aviser i 2009, er både fuck og fucking blevet mere udbredte udtryk med tiden: Fuck blev anvendt i 4,7 % af bandeordsartiklerne i > 1994 mod 9,2 % i 2009, og fucking blev brugt i 1,5 % af bandeordsartiklerne i 1994 mod Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 7

8 7,5 % i I en undersøgelse hvor man sammenlignede bandeord i unges talesprog i 1995 og 2005 (Stæhr & Møldrup 2005), var fuck mere end 20 gange så frekvent i 2005 end 10 år tidligere. Fuck er altså en stadig hyppigere gæst i både avisspalter og i unges talesprog. Bandeordstype Religion 72,6 % 66,1 % Sygdomme 13,0 % 8,4 % Kroppens nedre funktioner 14,4 % 25,5 % Tabel 4: Den procentvise fordeling af bandeords typer over tid. Religion, sygdom og kroppens nedre funktioner Man kan opdele bandeord i tre overordnede grupper ud fra hvilket tabuområde udtrykkene refererer til. Traditionelt kommer bandeordene fra de tre hovedgrupper religion (i denne undersøgelse sgu, for fanden, for satan, for helvede, satme, fandme og damn), sygdom (i denne undersøgelse kraftedeme, pokkers og for pokker) og kroppens nedre funktioner (i denne undersøgelse fuck, fucking, shit, pis, crap og scheisse). Generelt er der i aviserne flest religiøse bandeudtryk (62,6 %), dernæst udtryk der refererer til kroppens nedre funktioner (28,4 %), og forholdsvis få udtryk der kan forbindes med sygdom (9,4 %). Når man sammenligner fordelingen af bandeordstyper i aviserne over tid, tegner der sig et billede af en udvikling i retning af flere bandeord fra kroppens nedre funktioner og en udvikling væk fra bandeord fra det religiøse område og sygdomsområdet. Som nævnt er det kun aviserne Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske Tidende der findes i Infomedia 15 år tilbage i tiden, men sammenlignes disse aviser i 1994 og 2009, fremkommer et billede af bandeordstypen kroppens nedre funktioner i vækst på bekostning af de to øvrige bandeordstyper (se tabel 4). Den samme tendens blev også fundet i den nævnte undersøgelse af unges bandeord i talesprog: I 1995 udgjorde bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner 24,8 % af det samlede antal bandeord, mens denne bandeordstype 10 år senere udgjorde 41,5 % (Stæhr & Møldrup 2005). Det tyder altså på at bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner er i vækst i såvel talesprog som skriftsprog. Traditionelle Ekstra Bladet og moderne gratisaviser Aviserne har forskellige bandeordsprofiler når man ser på hvilke typer og varianter der er typiske for hver avis (se tabel 5). 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

9 Avis Religiøse Sygdomme Kroppens nedre funktioner Ekstra Bladet 73,6 % 6,5 % 19,9 % B.T. 66,7 % 7,2 % 26,1 % Politiken 62,1 % 9,3 % 28,6 % Berlingske Tidende 53,8 % 13,2 % 32,9 % Information 52,3 % 9,4 % 38,3 % Jyllands-Posten 53,9 % 13,1 % 33,0 % MetroXpress 55,2 % 8,2 % 36,6 % Urban 60,3 % 2,7 % 37,0 % Lokalaviser 60.3 % 12,9 % 26,8 % I alt 62,2 % 9,4 % 28,4 % Tabel 5: Den procentvise fordeling af bandeords typer på aviser. Bortset fra Politiken og B.T. som stort set er gennemsnitlige både hvad angår typer og varianter, kan tre bandeordsprofiler skitseres: den traditionelle (Ekstra Bladet), de moderne (Information og gratisaviserne Urban og MetroXpress) og de pæne (Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og lokalaviserne). Ekstra Bladet er som nævnt den avis hvori der bandes mest til gengæld er det ikke de moderne og ungdommelige bandeord 3 fra tabuområdet kroppens nedre funktioner der bruges mest, men de gode gamle bandeord som vi har haft i dansk i flere hundrede år. Ekstra Bladet er således den avis med procentuelt flest religiøse bandeord, og omvendt den avis med den laveste andel af kroppens nedre funktioner-bandeord. Desuden er Ekstra Bladet den avis der bruger fuck, fucking og shit i færrest artikler. Ekstra Bladet er altså den mest traditionelle, eller gammeldags, avis når det gælder bandeord. Moderne eller ungdommelige aviser må derimod Information, Urban og MetroXpress siges at være når det gælder bandeord, efter- 3 En undersøgelse (Rathje 2010) har vist at det især var karakteristisk for unge at bruge bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner. som det er i disse tre aviser man finder den højeste andel af kroppens nedre funktionerbandeord. Desuden er Information den avis med den laveste andel af de (gamle) religiøse bandeord, og Urban er avisen med den laveste procentuelle mængde af sygdomsbandeord, som den unge generation i flere undersøgelser har vist sig ikke at bruge (Rathje 2010, Stæhr & Møldrup 2005). Herudover har Urban den højeste andel af artikler med bandeordet fuck, MetroXpress den højeste andel af fucking, og Information den højeste andel af artikler med pis og shit altså er de engelske og fækale/seksuelle bandeord i høj kurs i disse aviser. I Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og lokalaviserne er til gengæld sygdomsbandeord som pokkers og for pokker populære. Således er disse aviser dem der procentuelt indeholder flest artikler med denne type bandeord, og desuden er Berlingske Tidende den avis med den højeste andel af bandeudtrykket pokkers, og Jyllands-Posten og lokalaviserne har den højeste andel af udtrykket for pokker. I en undersøgelse af bandeord i børnefjernsyn (Rathje 2009a) viste bandeudtryk med pokker sig at være det eneste > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 9

10 ægte bandeudtryk, resten var omskrivninger som fx for katten i stedet for for satan, så man kan betragte bandeudtryk med pokker som så salonfæhige at de nærmer sig de såkaldt omskrevne bandeord. Den hyppige brug af udtryk med pokker i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og lokalaviserne, sammenholdt med at de tre aviser også er dem der i det hele taget bander mindst, gør at man må betegne Berlingske Tidende, Jyllands- Posten og lokalaviserne som de pæne drenge i klassen. Kildens eller skribentens bandeord? Virksomheden Infomedia lavede i foråret 2010 en opgørelse over bandeordsbrug i aviserne. Opgørelsen er problematisk, bl.a. fordi der kun ses på hvor mange artikler der bandes i, ikke hvor mange bandeordsartikler der er i forhold til artikler uden bandeord, men Infomedias optælling afstedkom denne udtalelse på Berlingske.dk: Berlingske Tidende har ikke en bandepolitik, oplyser chefredaktør Tom Jensen: - Men vi har en holdning til, at vi ikke bander i vores journalistik generelt. Med mindre det er strengt nødvendigt i forhold til det journalistiske budskab eller udtryk. Det kan være et teaterstykke eller musik, der indeholder bandeord, eller det kan være en kilde, der siger noget, hvor bandeordet understreger betydningen. (Berlingske.dk, ) også overens med virkeligheden? Tilhører bandeordene de interviewede kilder, eller er gengivelser af bandeord brugt i kulturelle produktioner, som fx musik og teater? For at gøre opgaven med at finde bandeordets ejermand overkommelig har jeg valgt at se nærmere på et bestemt bandeord, nemlig fuck, i 2009 i alt 872 artikler. Jeg har inddelt forekomsterne af fuck i tre overordnede grupper ift. hvordan bandeordet fremstilles: som materialiter (dvs. ordet som sprogligt udtryk), citat eller skribentens eget udtryk. Det nedenstående er et eksempel på fuck brugt materialiter: Ordet fuck er et af de mest interessante og farverige ord i det danske sprog, og danskerne bruger det i uforlignelig mange situationer (Anders Lund Madsen, Jyllands-Posten, ) Denne kategori indeholder artikler hvor fuck bruges i betydningen ordet fuck, ofte markeret med anførselstegn/kursiv. Disse forekomster af fuck er fremstillet som neutrale gengivelser af et sprogligt udtryk. Kategorien citater dækker artikler med forskellige former for demonstration af hvad nogen har sagt, tænkt eller skrevet (Rathje 2009b), fx:»testen lyste bare klart positiv, og jeg sad bare på toilettet og tænkte:»fuck, fuck,... fuck ««, fortæller tv-vært Signe Molde (Politiken, ) Sådan sagde altså en chefredaktør da han blev konfronteret med at der er bandeord i aviserne. Men stemmer dette udsagn nu I dette eksempel er fuck en del af en demonstration af hvad en kilde (nemlig Signe Molde) sagde i et interview. Jeg har yderli- 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

11 gere underinddelt forekomsterne af fuck i citater i kategorierne citat i form af titel (fx fotobloggen»black & What the Fuck«, Berlingske Tidende, ), film- eller sangcitat (fx fuck om det en kliché, hvis det virker fra en sang af rapperen Marc Johnson, Politiken, ), citat af kilde (som eksemplet ovenfor med Signe Molde) og citat som er en skribents demonstration af noget nogen har sagt/skrevet/tænkt, fx: Patruljen oplyste, at beboeren havde fremsat trusler som: Fuck den der skole, den er. Alt Alt Alt for rådden (Folkebladet Glostrup Brøndby Vallensbæk, ) Fremstillingen i eksemplet er ikke et citat fra en interviewet kilde, men skribentens gengivelse af en ytring som en beboer skulle have sagt til politiet. Den sidste overordnede kategori af fremstillinger hvori fuck indgår, er skribentens eget udtryk, fx: Den grå nuance passer perfekt til både kjole og sko - fuck, det er lækkert (designeren Jim Lyngvild, som kommenterer mode i Ekstra Bladet, ) De kategorier jeg har beskrevet, kan ses som punkter på et kontinuum: fra en fremstilling med meget distance til fuck ( materialiter ) til en fremstilling uden distance ( skribentens eget udtryk ). Herimellem ligger citaterne der indeholder fuck. Citater fra film/sange og titler er de citater som er fremstillet med mest distance til fuck, hernæst citaterne der indgår i en kildes udsagn i et interview, og endelig de citater med fuck som er skribentens demonstration af hvad nogen sagde/tænkte/skrev. Det diskuteres inden for citatforskningen hvem der har ansvaret for et citat (Rathje 2009b), og uden at komme nærmere ind på denne debat vil jeg blot her nævne at selvom noget fremstilles som et citat (eller materialiter), er der stadig fra skribentens side tale om en afgørelse af hvorvidt et fuck skal bringes i avisspalterne eller ej et valg der indiskutabelt må ligge hos den der skriver artiklen (journalisten) eller avisens redaktion/ledelse. Læseren har i øvrigt ikke mulighed for at tjekke fx om kilden virkelig sagde fuck, som det evt. gengives, eller om det er noget skribenten har fundet på at kilden sagde. Overordnet fordeler forekomsterne af fuck sig på kategorierne således: I 13,1 % af artiklerne med fuck er dette brugt materialiter, i 68,3 % af tilfældene indgår fuck i et citat, og i 18,6 % er der tale om at fuck er fremstillet som skribentens eget udtryk. Hovedparten af de anvendte forekomster af fuck er altså fremstillet som citater. Ser man på hvilke citattyper der er hyppigst, er det dem som er fremstillet med mindst afstand, nemlig citater som demonstrationer af hvad nogen har sagt/tænkt/skrevet, som udgør 42,8 % af citatforekomsterne (se tabel 6). Citattyper Titler Film/sange Kilder Demonstrationer % af artikler med fuck fremstillet som citat 15,6 % 3,5 % 32,6 % 42,8 % Tabel 6: Den procentvise fordeling af fuck på citattyper. > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 11

12 Det er altså hovedparten af forekomsterne af fuck som kan tilskrives kilde, titel eller film/ sange, som chefredaktøren hævdede men langt fra alle: 42,8 % af forekomsterne af fuck tilhører ikke disse kategorier. Information og Ekstra Bladet er de aviser der procentuelt indeholder flest artikler med fuck fremstillet som skribentens eget udtryk (hhv. 31,8 % og 27,4 %). Disse to aviser tillader altså i højere grad at deres skribenter bander direkte, hvilket understreges af at Information er den avis med den laveste andel af de neutrale fuck brugt materialiter, og af at Ekstra Bladet er den avis der har færrest citater. I den modsatte ende af skalaen har vi lokalaviserne og Jyllands-Posten: I lokalaviserne findes det procentuelt laveste antal artikler med fuck som kommer fra avisskribenten selv (nemlig 10,1 %), og i Jyllands-Posten finder man procentuelt flest fuck brugt materialiter (nemlig 26,5 %). Berlingskes chefredaktør havde altså ret i at en stor del af bandeordene i aviserne kan tilskrives kilder eller titler på film og sange, men der er faktisk også en del bandeord som må stå for journalistens egen regning. Konklusion I denne artikel har jeg vist at der bandes i aviserne (6 % af alle artikler), og at bandeordene må siges at være blevet hyppigere med tiden ganske ligesom indledningens læserbrevsskribent formoder det. Til gengæld er det mest populære bandeord det forholdsvis milde udtryk sgu, som fx kun 59 % af unge mennesker (jf. Rathje 2009c) regner for et bandeord. De bandeordstyper der bruges i aviserne, ligner unges bandeord fordi der er forholdsmæssigt mange bandeord fra tabu- Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. området kroppens nedre funktioner, men samtidig er der også en hel del sygdomsbandeord, som især ældre mennesker bruger, og som må betegnes som milde eksemplarer af slagsen. Bandeord bruges ofte i aviserne som fremstillinger af hvad nogen har sagt men ikke kun: Næsten en femtedel af de undersøgte forekomster af fuck kan tilskrives avisskribenten selv. Især i Ekstra Bladet og Information får skribenterne lov at bande. Vil man som avislæser undgå bandeord, skal man holde sig fra netop Ekstra Bladet, der bander mest, og hvis man vil undgå de saftige bandeord fra kroppens nedre dele, skal man helst ikke læse gratisaviser eller Information. Læserbrevsskribenter der brokker sig over for mange bandeord, kan til gengæld holde sig til spalterne hos dydige Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og lokalaviserne, som er de aviser som har mindst spalteplads til bandeord. Litteratur McEnery, A. & Z. Xiao (2004): Swearing in modern British English: the case of fuck in the BNC, i: Language & Literature, 13, 3, s Rathje, M. (2009a): Bandeord for de mindste, i: Nyt fra Sprognævnet, 2009/4, s Rathje, M. (2009b): Definition af citat i talesprog, i: NyS 37, 2009, s Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

13 Rathje, M. (2009c): Sådan oplever de unge bandeord, i: Mål & Mæle, 2009/4, s Rathje, M. (2010): Generationssprog, Dansk Sprognævns skrifter 43, København. Stæhr, A. & S. Møldrup (2005): Ungdommen nu til dags en diskursanalytisk tilgang til engelsk- og bandeordsdebatten , upubliceret opga- ve i faget Sprog II, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, findes på sprogportalen sproget.dk på adressen g S p ø r g s m å l o g s v a r Integrerede ord S p ø r g s m å l : Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder integrerede ord dvs. fremmedord eller andre svære ord som man kender hvis man er blevet integreret i Danmark. Er det et udtryk som Sprognævnet kender? danskheden som noget indforstået og kulturelt betinget. Disse børn lærer dermed fra starten ikke blot at de ikke er danske, men også at de aldrig kan blive det, og løsningen på denne konflikt bliver for dem at skabe en selvforståelse om det at være indvandrer og muslim og være mod danskerne, siger antropologen. Og artiklen fortsætter: S v a r : Vi er ikke tidligere stødt på udtrykket, men en søgning i Infomedia (en stor database med over 10 millioner artikler fra mere end 30 danske aviser og magasiner) bekræfter at det findes. Den bragte Information således en artikel med antropologen Laura Gilliam som argumenterer for at integrationen slår fejl når børn med indvandrerbagrund i deres skoleforløb møder Når først modkulturen er skabt, er den meget svær at ændre for de unge drenge bliver skubbet ud af gruppen, hvis de tilpasser sig skolens krav, og fordi de skaber deres selvforståelse ud fra omverdenens forståelse af dem. De betegner sig selv som perkere og spejler sig i det portræt, de får via skole og medier og vender det til en styrke. Når f.eks. en 10-årig ser krig og terror be- > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 13

14 gået af muslimer i tv, så kobler han det med egne drengestreger. Sådan er vi, sådan er jeg, lyder logikken, siger Laura Gilliam. Det smitter også af på sproget; man taler bevidst perkerdansk som en måde at vise solidaritet over for fællesskabet. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man har svært ved at tale dansk, men der bliver set ned på, hvad børnene betegner som integrerede ord lidt sværere ord eller fremmedord (Information ). Som det fremgår af citatet, er integrerede ord sat i citationstegn. Det viser at der er tale om et ret nyt udtryk, men vi har dog fået fortalt at det har været brugt på i hvert fald københavnske folkeskoler i mindst et par år. I øvrigt er der ikke altid tale om at de unge ser ned på de integrerede ord ofte er der tale om noget positivt jo flere integrerede ord man kan, jo bedre. MHA Skod S p ø r g s m å l : Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det? S v a r : Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) oplyser at skod i betydningen den sidste stump af en røget cigar el. cigaret stammer fra jysk, og at der er tale om samme ord som skud, her i betydningen noget man skyder el. slynger fra sig el. en rest man kaster bort. Den Danske Ordbog (bind 5, 2005) skriver tilsvarende at skod oprindelig er en jysk form af skud. I vore dage er skod den almindelige betegnelse for en cigaretstump, men tidligere brugte man i rigssproget oftest formen skud. Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog (bind 19, 1940), der under opslagsordet skud nævner betydningen cigar- ell. (nu især) cigaretstump (som tændes i et ledigt øjeblik (og atter gemmes)). Af ordbogens eksempler kan nævnes: han (kneb) ilden af cigaretten med to fingre og stak skudet i lommen (Harald Herdal: Bisser, 1933). Ordbogen tilføjer at ordet i betydningen cigaretstump ofte udtales med samme vokallyd som i substantivet lod (fx i trække lod), og at det som gengivelse af vulgært sprog ses skrevet skod, fx Kasketten sad fast.. og foruden Cigaretten bag Øret dinglede et koldt Skod paa hans Underlæbe (Berlingske Tidende ). Ordbogen nævner desuden skriveformer som skoj og skøj. Formen skod kom først med i Retskrivningsordbogen i 1986, men har stået i Nudansk Ordbog siden første udgave fra frem til og med 14. udgave fra 1990 med tilføjelsen også skrevet skud. 14 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

15 At formen skod er blevet udbredt i rigssproget under indflydelse fra jysk, understøttes af Kaj Bom, der i bogen Slang fra 1948 bl.a. skriver følgende: Især for nogle år siden var det almindeligt at sige knebelfin, -stærk o.s.v; her har vi vistnok også en særjysk lydform (av knippel-) ligesom i udtalen skod, skud, cigaretstump, skodde den, trykke gløden av en brændende cigaret (Kaj Bom: Slang, 1948, s. 27). Vi kan konkludere at formen skod har været kendt i det rigsdanske skriftsprog i hvert fald siden begyndelsen af 1930 erne (jf. ovenfor). I talesproget er den formodentlig ældre. Og i dag er der vist ingen der kalder en cigaretstump for et skud. Formen er blevet udkonkurreret af det oprindelige jyske skod. Endelig skal nævnes skod i den nyere betydning noget som er ringe eller dårligt (jf. Den Danske Ordbog). Denne betydning er formodentlig afledt af den ovenstående og findes hyppigt i sammensætninger: skodmusik, skodjob, skodskole. JNJ Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 15

16 Nyt fra 2010/3 september id.nr: Majonæsekrigen 25 år 1 Spalteplads til bandeord 5 s p ø r g s m å l o g s v a r Integrerede ord 13 Skod 14 Næste nummer udkommer i december 2010 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne 1 Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne Notat om uddannelse og køn i de danske debatsektioner De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsækkende medier, har ikke meget til fælles med

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej Søborg Praksis hos PET om information til journalister

Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej Søborg Praksis hos PET om information til journalister Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej 1 2860 Søborg Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse.

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Retsudvalget 2008-09 L 98 Spørgsmål 5 Offentligt Oversigt Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Top 5: gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan

Læs mere

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010 Bilag 1 Deltagere: Dorthe Duncker, Bente Holmberg, Pia Jarvad, Stefan Hermann, Torben Veith Schroeder Afbud: Johannes Nørregaard Frandsen Referat: Sabine Kirchmeier-Andersen Dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Dansk retskrivning... 3 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd... 3 2.1.1 Skriftsprogets opståen... 3 2.1.2 På vej mod en retskrivning... 5 2.1.3 Autorisation,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Modstand og indvendinger mod kontakt med pressen Journalisterne er så negative Pressen

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 30. september 2013 Sagsnr: 2013-009058 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01068 Journalista.dk mod Sjællandske Medier Netmediet Journalista.dk har klaget over artiklen Fejlagtigt hængt ud for skyhøje topmødeudgifter bragt på

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014 2014-29 Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde givet afslag på aktindsigt i to dokumenter (to forelæggelsessider

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190 191 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere