Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen"

Transkript

1 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Majonæsekrigen 25 år Af Henrik Galberg Jacobsen Der er lang tradition for ortografiske stridigheder eller såkaldte retskrivningskrige i Danmark. Den første fandt sted i slutningen af 1600-tallet med deltagelse af bl.a. sprog- og folkeviseforskeren Peder Syv og præsten og den senere biskop Henrik Gerner. Peder Syv gik ind for at man skulle skrive som man taler, og ville bl.a. have at fremmedord der var indgået i dansk, også skulle staves på dansk, fx Filosof. Henrik Gerner mente at man tværtimod skulle tale som man skriver og i øvrigt skrive som traditionen fordrede, og bevare oprindelige stavemåder af fremmedord som fx Philosoph. Og det har siden da været hovedpositionerne i retskrivningsdiskussionen i Danmark. Den ene fløj, reformfløjen, har talt for ændringer i retskrivningen så stavemåden i større eller mindre grad nærmede sig udtalen. Og den anden fløj, traditionsfløjen, har til gengæld argumenteret for at man i hovedsagen skulle fastholde de hævdvundne stavemåder, også selvom de ikke længere svarede til udtalen. Den indtil videre sidste retskrivningskrig i Danmark udspillede sig for 25 år siden, nemlig i sommeren og efteråret Jeg ser i denne forbindelse bort fra de spredte kommatræfninger der under betegnelsen kommakrigen fandt sted i årene (se nærmere sidst i artiklen). Hovedkombattanterne var på den ene side Dansk Sprognævn anført af nævnets daværende formand, professor Erik Hansen, og på den anden side undervisningsminister Bertel Haarder sekunderet af kulturminister Mimi Stilling Jakobsen. Retskrivningskrigen i 1985 blev i høj grad ført i medierne og havde i det hele taget en intens pressedækning, og den fik snart sit eget navn: majonæsekrigen. Her er en kort beretning om dens forløb. Majonæse og andre madord og hadord I sommeren 1985 var Dansk Sprognævn ved at have et manuskript klar til en ny Retskrivningsordbog der skulle afløse den gamle >

2 ordbog fra Den nye ordbog havde været ventet med længsel i flere år, og en journalist fra Ritzaus Bureau interviewede i begyndelsen af juni Sprognævnets formand om de planlagte ændringer i ordbogen. Ritzau udsendte et telegram med interviewet, der blev gengivet i flere dagblades søndagsudgaver 9. juni Og kort tid efter var majonæsekrigen i gang, opkaldt efter den af de planlagte ændringer som pressen (og senere politikerne) især hæftede sig ved, nemlig planen om at tillade den fordanskede skrivemåde majonæse ved siden af den traditionelle franske, mayonnaise. Specielt dette eksempel og enkelte andre planlagte ændringer i stavningen af nogle madord gav læserne indtryk af at der var tale om en retskrivningsreform der i udstrakt grad ville give folk lov til at skrive efter udtalen. Erik Hansen opstillede senere på året i artiklen Tolv ord, der rystede Danmark en hadliste med de 12 nystavninger der primært leverede brændstof til læserbrevsskribenternes forargelse og vrede: konjak, krem, majonæse, paj, remulade, resurse, risalamande, rostbøf, spagetti, vanilje, wienersnitsel, jogurt. Og der var vel at mærke tale om former som ikke skulle erstatte de traditionelle former, cognac, creme, mayonnaise, pie osv., men som blot skulle indføres som tilladte skrivemåder ved siden af de gamle. Fra aviserne til Folketinget Sprognævnet havde i maj 1985 haft et møde med repræsentanter for nævnets ministerium, Kulturministeriet, om en eventuel ministeriel godkendelse af manuskriptet til den nye Retskrivningsordbog. Efter mødet skrev nævnet til ministeriet at ændringerne i den nye Retskrivningsordbog alle måtte anses for at være af ikke-principiel karakter, og at nævnet derfor ikke havde nogen retskrivningsændringer at forelægge for ministeriet. Sprognævnet henholdt sig her til at Kulturministeriet tidligere havde fastslået at nævnet kunne foretage ændringer af ikke-principiel karakter uden at forelægge dem for ministeriet. Kulturministeriet tog i et brev i starten af juni Sprognævnets meddelelse til efterretning, og nævnet behøvede således ikke yderligere godkendelse inden manuskriptet kunne leveres til sætning og trykning. På grund af avisdebatten efter Ritzaus telegram og for at undgå misforståelser skrev Sprognævnet dog i midten af juni igen til Kulturministeriet og pointerede at staveændringerne i den nye Retskrivningsordbog var relativt få og beskedne. Derudover angik de næsten kun enkeltord og ikke mere generelle retskrivningsregler og var således af ikke-principiel karakter. Debatten fortsatte imidlertid og bredte sig fra aviserne til Folketinget. Her stillede det radikale folketingsmedlem Arne Stinus i juli måned et skriftligt spørgsmål til undervisningsminister Bertel Haarder: Vil ministeren overveje en indgriben over for Dansk Sprognævns planlagte og i pressen meget omtalte udgivelse af en ny retskrivningsordbog med henblik på at hindre den totale forvirring med hensyn til dansk retskrivning, der på forhånd synes at skulle blive det væsentligste resultat af den plan- 2 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

3 lagte retskrivningsreform? (Folketingstidende , spalte ). Ministerielt indgreb fokus på dobbeltformer Med Arne Stinus spørgsmål til Bertel Haarder var nu også Undervisningsministeriet inddraget i sagen, og Kulturministeriet bad Sprognævnet om en redegørelse for de påtænkte ændringer. Nævnet leverede en skriftlig redegørelse i slutningen af juli og fik desuden lejlighed til mundtligt at uddybe sine synspunkter på et møde en måneds tid senere med kulturminister Mimi Stilling Jakobsen og undervisningsminister Bertel Haarder. Begge ministre var dog stadig betænkelige ved de påtænkte ændringer, og efter mødet henstillede de til nævnet at overveje, om der ville kunne ske en begrænsning af antallet af indførte dobbeltformer. De pegede specielt på at ord af typen gymnasie, ministerie, seminarie med endelsen -ie (som nævnet havde tænkt sig at indføre ved siden af gymnasium osv. med endelsen -ium) burde tages op til fornyet overvejelse. Sprognævnet drøftede derefter de to ministres henstillinger og gav i et brev i september tilsagn om at nævnet under indtryk af mødet med ministrene ville lade former som gymnasie vente et stykke tid. På den måde ville antallet af dobbeltformer blive reduceret med ca. 70. Derudover var Sprognævnet indstillet på at lade være med at indføre yderligere et antal af de planlagte rent ortografiske dobbeltformer, dvs. valgfri former der kun staves forskelligt (fx hefte/hæfte), og som ikke også udtales forskelligt (som fx bevilge/bevillige). Ministrene kvitterede for nævnets positive tilsagn, som de begge fandt meget tilfredsstillende. På et Sprognævnsmøde i oktober 1985 vedtog man så at reducere antallet af dobbeltformer med i alt ca Af disse fremkom som nævnt ca. 70 ved at sideformerne akvarie, auditorie, gymnasie, laboratorie, ministerie osv. blev udskudt til en senere udgave af ordbogen. I dag, 25 år senere, står de stadig uden for den officielle retskrivning. Men der arbejdes i Sprognævnet for at få lidt over halvdelen af dem sidestillet med de traditionelle former i den næste udgave af ordbogen; se nærmere i Jørgen Schacks artikel Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?. De øvrige ca. 45 reduktioner angik for størstedelens vedkommende også fremmedord. I nogle tilfælde beholdt man blot de gamle former, fx bejdse, bluff, markis, og lod være med at indføre de påtænkte nye: bejse, bluf og marki (bluf blev dog indført som sideform i 2001). I andre tilfælde lod man de nye former træde ind som eneformer, fx krebinet, madding, spontanitet, og droppede helt de gamle: crepinette, mading, spontaneitet. De prominente madord fra Erik Hansens hadliste, majonæse, rostbøf, remulade, konjak, krem, paj, vanilje osv., pillede man derimod ikke ved. Her indførte Sprognævnet som planlagt de fordanskede stavemåder som nye valgfri former i 1986-ordbogen ved siden af mayonnaise, roastbeef, remoulade, cognac, creme, pie, vanille osv. (risalamande dog som eneform). Ved den seneste justering af stavemåder i 2001 røg konjak, krem og paj dog ud igen, mens omvendt vanilje fordrev vanille og nu står tilbage som eneform. > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 3

4 O.k. fra ministrene Sprognævnets vedtagelser blev sendt til Mimi Stilling Jakobsen og Bertel Haarder den 13. november 1985, og den 22. november kom der telefonisk besked om at de to ministre nu havde talt sammen om Sprognævnets ændringsliste og havde besluttet ikke at foretage sig yderligere i sagen. Diskussionen i pressen fortsatte nogen tid endnu og blussede op igen da den nye Retskrivningsordbog udkom i september 1986, indeholdende bl.a. den nyoptagne stavemåde majonæse. Men i princippet var majonæsekrigen slut i november 1985 med Sprognævnets relativt beskedne reduktion i antallet af planlagte dobbeltformer og med kulturministerens og undervisningsministerens accept af denne reduktion. Derefter var der fred og ingen fare indtil Sprognævnet i 1996 stak næsen frem igen, denne gang med nyskabelsen nyt komma ( enhedskomma ) i stedet for det gamle pausekomma og ved siden af det traditionelle grammatiske komma ( kryds og bolle-kommaet ). Sprognævnet anbefalede tilmed det nye kommasystem frem for det traditionelle, og nævnets kommainitiativ kom da også til at give anledning til en række kommatræfninger i årene Men det er en anden historie, som kan læses i afsnittet Kommakrig, kommafusion og kommafred ( ) i Ret og Skrift, 2010, s Majonæsen på vippen? Den fordanskede stavemåde majonæse kom som nævnt med i Retskrivningsordbogen i 1986 og blev ligestillet med den oprindelig franske form mayonnaise. Den nye stavemåde må altså vente med at fejre sit 25-årsjubilæum til september næste år. Det bliver så spændende at se om majonæse kan bevare sin plads i den næste udgave af Retskrivningsordbogen. I sprogbrugen er der ingen tvivl om at det er den gamle eneform, mayonnaise, der er den dominerende. Jørgen Nørby Jensen fra Sprognævnet har for nylig tjekket pressens valg af stavemåde og har konstateret at den franske form, mayonnaise, bruges 8 af 10 gange i dagspressen. Slår man efter i KorpusDK (og ser bort fra de tekster der kun handler om stavemåden af ordet og ikke om selve cremen eller dressingen), er forholdet det at den franske form mayonnaise (herunder den ret almindelige halvfranske stavefejl mayonaise) står for 9 ud af 10 forekomster. Og da Henrik Selsøe Sørensen fra Handelshøjskolen i København for knap 10 år siden undersøgte brugen af de forskellige stavemåder på Google på danske servere, var resultatet at 84 % skrev mayonnaise, mens hele 12 % forsøgte sig med mayonaise (og andre fejlskud, fx mayonæse og majonaise) og kun 4 % ramte den fordanskede form majonæse rent. Så oddsene for majonæse er ikke de bedste. Det vil være vemodigt og ærgerligt hvis en i øvrigt fornuftig stavemåde som majonæse glider ud af den officielle retskrivning. Ligesom det var ærgerligt at den fornuftige form sejsten blev droppet i 1892 efter knap tre år som afløser for den stærkt uregelmæssige stavemåde seksten. Hvis der en dag etableres en særlig niche for den ortografiske kulturarv i den danske sproghistorie, bør såvel majonæse som sejsten være selvskrevne til en plads. 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

5 Litteratur Galberg Jacobsen, Henrik: På sproglig grund. Dansk Sprognævn fra a til å Syddansk Universitetsforlag, 2005 (Dansk Sprognævns skrifter 35), s (afsnittet Majonæsekrigen ). Galberg Jacobsen, Henrik: Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , bind 1-2. Syddansk Universitetsforlag, 2010 (Dansk Sprognævns skrifter 42), s (afsnittet Majonæsekrigen (1985) ). Hansen, Erik: Tolv ord, der rystede Danmark. Nordisk Tidskrift för vetenskap, konst och in dustri, 1985, s Haarder, Bertel: Skal vi have sprogrøgt?. Mål & Mæle, 28. årg., nr. 3-4, dec. 2005, s Nørby Jensen, Jørgen: Majonæsekrigen 25 år efter. Morgenavisen Jyllands-Posten , Kultur, s. 8. Schack, Jørgen: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?. Nyt fra Sprognævnet 2009/4, s (ligger også på Selsøe Sørensen, Henrik: Bærnæse mfl.. Henrik Galberg Jacobsen og Jørgen Schack (red.): Ord Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet. Han var medlem af Dansk Sprognævn og var ansat i nævnet , således også under majonæsekrigen. til Arne Hamburger på ottiårsdagen 11. juli 2001 (Dansk Sprognævns skrifter 31), s Artiklen er en bearbejdet version af afsnittet om majonæsekrigen i min disputats Ret og Skrift, der mht. det aktuelle emne byggede på et tilsvarende afsnit i På sproglig grund (se nærmere i litteraturlisten). Begge de nævnte afsnit, specielt det i Ret og Skrift, indeholder til forskel fra artiklen her i Nyt fra Sprognævnet detaljerede og præcise kildehenvisninger og datoer for de enkelte breve og begivenheder der er omtalt i artiklen. g Spalteplads til bandeord Af Marianne Rathje Da jeg var yngre, var det ikke god tone at benytte sig af bandeord i avisartikler. Normer ændres, men kan det virkelig passe, at det er et plus, når en udtalelse eller en mening garneres af bandeord? (Dagbladet Ringkøbing-Skjern ). I aviserne kan man finde en del eksempler på læserbreve som det nævnte hvori der klages over bandeord i avisspalterne. Læserne mener ikke at bandeord hører hjemme i aviser, og det antydes at bandeord i spalterne er > blevet et hyppigere fænomen i nutidens aviser end det var førhen. Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 5

6 I denne artikel undersøger jeg hvor udbredt en tendens bandeord i danske aviser er, og om bandeordene er blevet mere almindelige med tiden. Jeg ser også på om der er bestemte varianter eller typer af bandeord som er særligt populære, om der er aviser der har mere spalteplads til bandeord end andre, og om aviserne oftest bruger bandeord når de citerer kilder, eller om det især forekommer når avisskribenten udtrykker sin egen holdning. Bandes der i aviserne? Jeg har i avisdatabasen Infomedia undersøgt følgende aviser for artikler med bandeord: Ekstra Bladet, B.T., Politiken, Berlingske Tidende, Information, Jyllands-Posten, Metro- Xpress, Urban og lokalaviser fra hele landet (fx Horsens Posten, Randers Onsdag og Hillerød Avis, i alt 268 lokalaviser). I alt er tæt ved 1 mio. avisartikler undersøgt for bandeord ( artikler). De bandeord der specifikt er blevet undersøgt i aviserne, er: fuck, fucking, sgu, shit, for fanden, pokkers, for satan, kraftedeme, pis, for pokker, for helvede, fand(e)me, sat(e)me, damn, crap, scheisse. Som bandeord regnes ord og udtryk der refererer til noget som er tabu i den kultur sproget bruges i (fx sex, religion og kroppens affaldsprodukter), ordene skal ikke forstås bogstaveligt (lort! henviser altså ikke til noget der udledes bag lukkede toiletdøre), ordene bruges til at udtrykke følelser og holdninger med, men de bruges ikke om personer (dvs. skældsord som fx luder og idiot er ikke bandeord). 1 1 Hvad angår udtrykkene fuck og pis, har jeg dog taget alle forekomster med, fordi det var for omstændeligt at skelne mellem den konkrete brug (dvs. pis som slangudtryk for urin og fuck som verbum rettet mod personer som i fx udtrykket fuck dig ) og bandeordsbrugen. Optællingen af bandeord viser at der i 2009 ( avisartikler) kunne læses et eller flere af de undersøgte bandeord i 6 % af artiklerne i de pågældende aviser. Det kan være svært at afgøre om dette antal er højt eller lavt, eftersom der ikke findes tilsvarende undersøgelser af bandeord i skriftsprog som vi kan sammenligne med. 2 Resultatet kan dog bruges dels til at se på om nogle aviser har flere bandeord i spalterne end andre, dels til at se om der har fundet en udvikling sted gennem tiden. Uartige Ekstra Bladet og dydige Jyllands-Posten Ekstra Bladet tør hvor andre tier også på bandeordsfronten: Hele 21,2 % af Ekstra Bladets artikler fra 2009 indeholder bandeord. Der bandes altså i mere end en femtedel af alle Ekstra Bladets artikler fra dette år (se tabel 1). Avis Artikler med bandeord Ekstra Bladet 21,2 % Politiken 12,9 % Urban 12,0 % MetroXpress 11,3 % Information 9,1 % B.T. 8,6 % Berlingske Tidende 3,7 % Lokalaviser 3,5 % Jyllands-Posten 2,0 % Tabel 1: Den procentvise andel af artikler med bandeord fordelt på aviser. 2 En undtagelse er de britiske forskere McEnery & Xiao (2004) der har undersøgt frekvensen af fuck og fucking i et britisk korpus (BNC) indeholdende bl.a. skriftlige kilder, men i den pågældende undersøgelse er bandeordene udregnet ift. antal ord, ikke ift. antal artikler som i nærværende undersøgelse (en udregning af bandeord ift. antal ord i Infomedia ville være overordentlig tidskrævende, men til gengæld undgår man at en artikel med mange forekomster af det samme udtryk skævvrider resultatet). 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

7 Færrest bandeord finder man i Jyllands-Posten, hvor der kun bandes i 2 % af artiklerne i 2009, så hvis læsere vil undgå bandeord i avisen, skal de abonnere på Jyllands-Posten og holde sig fra Ekstra Bladet. Er det blevet værre? Ser man på aviserne fra de sidste fem år, altså i perioden , er der sket en stigning i brugen af de pågældende bandeord: I 2005 indeholdt 3,8 % af alle avisartikler bandeord, mens der i 2009 altså var bandeord i 6 % af alle artikler i de undersøgte aviser. Den største stigning i perioden er sket i gratisaviserne MetroXpress og Urban, hvor der i 2005 kun optrådte bandeord i hhv. 1,1 % og 3,1 % af artiklerne, mod hele hhv. 11,3 % og 12,1 % i Fire af de undersøgte aviser kan man i Infomedia finde oplysninger om 15 år tilbage i tiden, nemlig fra 1994 til i dag. I alle disse aviser forekommer en procentuel stigning i artikler med bandeord (se tabel 2). % af artikler % af artikler Avis i 1994 i 2009 Ekstra Bladet 16,9 % 21,2 % Politiken 5,1 % 12,9 % B.T. 4,9 % 8,6 % Berlingske 2,1 % 3,7 % Tidende I alt 5,6 % 10 % i disse aviser Tabel 2: Den procentvise andel af artikler med bandeord over tid i de fire aviser. I alt er andelen af artikler med bandeord næsten fordoblet fra 1994 til 2009 så hvis læserne har en fornemmelse af at bandeord er blevet hyppigere i aviserne, er det rigtigt. Hvilke bandeord er mest populære? Sgu er det mest anvendte bandeord i aviserne. Det bruges i 40,7 % af artiklerne med bandeord i 2009 (se tabel 3). % af artikler med bandeord Bandeudtryk i 2009 sgu 40,7 % fuck 10,6 % fandme 10,1 % fucking 8,0 % pis 5,5 % for pokker 4,8 % pokkers 4,6 % shit 3,7 % for fanden 3,5 % for helvede 3,4 % for satan 1,5 % kraftedeme 1,4 % satme 1,3 % damn 0,4 % crap 0,4 % scheisse 0,1 % Tabel 3: Bandeordsvarianternes procentvise andel af artikler med bandeord i Det engelske fuck er det næstmest anvendte bandeord (10,6 %), med den engelske lillebror fucking (8 %) lige i hælene sammen med det gamle danske udtryk fandme (10,1 %). Fuck og fucking har forskellige funktioner i sætningen, fuck bruges som udråb ( fuck! ), fucking som forstærker ( Det var fucking hårdt! ), men slår man de to varianter sammen, udgør de hele 18,6 % af alle artiklerne med bandeord. Ser man på fuck og fucking i aviserne for 15 år siden (i 1994) og sammenligner med de samme aviser i 2009, er både fuck og fucking blevet mere udbredte udtryk med tiden: Fuck blev anvendt i 4,7 % af bandeordsartiklerne i > 1994 mod 9,2 % i 2009, og fucking blev brugt i 1,5 % af bandeordsartiklerne i 1994 mod Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 7

8 7,5 % i I en undersøgelse hvor man sammenlignede bandeord i unges talesprog i 1995 og 2005 (Stæhr & Møldrup 2005), var fuck mere end 20 gange så frekvent i 2005 end 10 år tidligere. Fuck er altså en stadig hyppigere gæst i både avisspalter og i unges talesprog. Bandeordstype Religion 72,6 % 66,1 % Sygdomme 13,0 % 8,4 % Kroppens nedre funktioner 14,4 % 25,5 % Tabel 4: Den procentvise fordeling af bandeords typer over tid. Religion, sygdom og kroppens nedre funktioner Man kan opdele bandeord i tre overordnede grupper ud fra hvilket tabuområde udtrykkene refererer til. Traditionelt kommer bandeordene fra de tre hovedgrupper religion (i denne undersøgelse sgu, for fanden, for satan, for helvede, satme, fandme og damn), sygdom (i denne undersøgelse kraftedeme, pokkers og for pokker) og kroppens nedre funktioner (i denne undersøgelse fuck, fucking, shit, pis, crap og scheisse). Generelt er der i aviserne flest religiøse bandeudtryk (62,6 %), dernæst udtryk der refererer til kroppens nedre funktioner (28,4 %), og forholdsvis få udtryk der kan forbindes med sygdom (9,4 %). Når man sammenligner fordelingen af bandeordstyper i aviserne over tid, tegner der sig et billede af en udvikling i retning af flere bandeord fra kroppens nedre funktioner og en udvikling væk fra bandeord fra det religiøse område og sygdomsområdet. Som nævnt er det kun aviserne Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske Tidende der findes i Infomedia 15 år tilbage i tiden, men sammenlignes disse aviser i 1994 og 2009, fremkommer et billede af bandeordstypen kroppens nedre funktioner i vækst på bekostning af de to øvrige bandeordstyper (se tabel 4). Den samme tendens blev også fundet i den nævnte undersøgelse af unges bandeord i talesprog: I 1995 udgjorde bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner 24,8 % af det samlede antal bandeord, mens denne bandeordstype 10 år senere udgjorde 41,5 % (Stæhr & Møldrup 2005). Det tyder altså på at bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner er i vækst i såvel talesprog som skriftsprog. Traditionelle Ekstra Bladet og moderne gratisaviser Aviserne har forskellige bandeordsprofiler når man ser på hvilke typer og varianter der er typiske for hver avis (se tabel 5). 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

9 Avis Religiøse Sygdomme Kroppens nedre funktioner Ekstra Bladet 73,6 % 6,5 % 19,9 % B.T. 66,7 % 7,2 % 26,1 % Politiken 62,1 % 9,3 % 28,6 % Berlingske Tidende 53,8 % 13,2 % 32,9 % Information 52,3 % 9,4 % 38,3 % Jyllands-Posten 53,9 % 13,1 % 33,0 % MetroXpress 55,2 % 8,2 % 36,6 % Urban 60,3 % 2,7 % 37,0 % Lokalaviser 60.3 % 12,9 % 26,8 % I alt 62,2 % 9,4 % 28,4 % Tabel 5: Den procentvise fordeling af bandeords typer på aviser. Bortset fra Politiken og B.T. som stort set er gennemsnitlige både hvad angår typer og varianter, kan tre bandeordsprofiler skitseres: den traditionelle (Ekstra Bladet), de moderne (Information og gratisaviserne Urban og MetroXpress) og de pæne (Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og lokalaviserne). Ekstra Bladet er som nævnt den avis hvori der bandes mest til gengæld er det ikke de moderne og ungdommelige bandeord 3 fra tabuområdet kroppens nedre funktioner der bruges mest, men de gode gamle bandeord som vi har haft i dansk i flere hundrede år. Ekstra Bladet er således den avis med procentuelt flest religiøse bandeord, og omvendt den avis med den laveste andel af kroppens nedre funktioner-bandeord. Desuden er Ekstra Bladet den avis der bruger fuck, fucking og shit i færrest artikler. Ekstra Bladet er altså den mest traditionelle, eller gammeldags, avis når det gælder bandeord. Moderne eller ungdommelige aviser må derimod Information, Urban og MetroXpress siges at være når det gælder bandeord, efter- 3 En undersøgelse (Rathje 2010) har vist at det især var karakteristisk for unge at bruge bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner. som det er i disse tre aviser man finder den højeste andel af kroppens nedre funktionerbandeord. Desuden er Information den avis med den laveste andel af de (gamle) religiøse bandeord, og Urban er avisen med den laveste procentuelle mængde af sygdomsbandeord, som den unge generation i flere undersøgelser har vist sig ikke at bruge (Rathje 2010, Stæhr & Møldrup 2005). Herudover har Urban den højeste andel af artikler med bandeordet fuck, MetroXpress den højeste andel af fucking, og Information den højeste andel af artikler med pis og shit altså er de engelske og fækale/seksuelle bandeord i høj kurs i disse aviser. I Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og lokalaviserne er til gengæld sygdomsbandeord som pokkers og for pokker populære. Således er disse aviser dem der procentuelt indeholder flest artikler med denne type bandeord, og desuden er Berlingske Tidende den avis med den højeste andel af bandeudtrykket pokkers, og Jyllands-Posten og lokalaviserne har den højeste andel af udtrykket for pokker. I en undersøgelse af bandeord i børnefjernsyn (Rathje 2009a) viste bandeudtryk med pokker sig at være det eneste > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 9

10 ægte bandeudtryk, resten var omskrivninger som fx for katten i stedet for for satan, så man kan betragte bandeudtryk med pokker som så salonfæhige at de nærmer sig de såkaldt omskrevne bandeord. Den hyppige brug af udtryk med pokker i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og lokalaviserne, sammenholdt med at de tre aviser også er dem der i det hele taget bander mindst, gør at man må betegne Berlingske Tidende, Jyllands- Posten og lokalaviserne som de pæne drenge i klassen. Kildens eller skribentens bandeord? Virksomheden Infomedia lavede i foråret 2010 en opgørelse over bandeordsbrug i aviserne. Opgørelsen er problematisk, bl.a. fordi der kun ses på hvor mange artikler der bandes i, ikke hvor mange bandeordsartikler der er i forhold til artikler uden bandeord, men Infomedias optælling afstedkom denne udtalelse på Berlingske.dk: Berlingske Tidende har ikke en bandepolitik, oplyser chefredaktør Tom Jensen: - Men vi har en holdning til, at vi ikke bander i vores journalistik generelt. Med mindre det er strengt nødvendigt i forhold til det journalistiske budskab eller udtryk. Det kan være et teaterstykke eller musik, der indeholder bandeord, eller det kan være en kilde, der siger noget, hvor bandeordet understreger betydningen. (Berlingske.dk, ) også overens med virkeligheden? Tilhører bandeordene de interviewede kilder, eller er gengivelser af bandeord brugt i kulturelle produktioner, som fx musik og teater? For at gøre opgaven med at finde bandeordets ejermand overkommelig har jeg valgt at se nærmere på et bestemt bandeord, nemlig fuck, i 2009 i alt 872 artikler. Jeg har inddelt forekomsterne af fuck i tre overordnede grupper ift. hvordan bandeordet fremstilles: som materialiter (dvs. ordet som sprogligt udtryk), citat eller skribentens eget udtryk. Det nedenstående er et eksempel på fuck brugt materialiter: Ordet fuck er et af de mest interessante og farverige ord i det danske sprog, og danskerne bruger det i uforlignelig mange situationer (Anders Lund Madsen, Jyllands-Posten, ) Denne kategori indeholder artikler hvor fuck bruges i betydningen ordet fuck, ofte markeret med anførselstegn/kursiv. Disse forekomster af fuck er fremstillet som neutrale gengivelser af et sprogligt udtryk. Kategorien citater dækker artikler med forskellige former for demonstration af hvad nogen har sagt, tænkt eller skrevet (Rathje 2009b), fx:»testen lyste bare klart positiv, og jeg sad bare på toilettet og tænkte:»fuck, fuck,... fuck ««, fortæller tv-vært Signe Molde (Politiken, ) Sådan sagde altså en chefredaktør da han blev konfronteret med at der er bandeord i aviserne. Men stemmer dette udsagn nu I dette eksempel er fuck en del af en demonstration af hvad en kilde (nemlig Signe Molde) sagde i et interview. Jeg har yderli- 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

11 gere underinddelt forekomsterne af fuck i citater i kategorierne citat i form af titel (fx fotobloggen»black & What the Fuck«, Berlingske Tidende, ), film- eller sangcitat (fx fuck om det en kliché, hvis det virker fra en sang af rapperen Marc Johnson, Politiken, ), citat af kilde (som eksemplet ovenfor med Signe Molde) og citat som er en skribents demonstration af noget nogen har sagt/skrevet/tænkt, fx: Patruljen oplyste, at beboeren havde fremsat trusler som: Fuck den der skole, den er. Alt Alt Alt for rådden (Folkebladet Glostrup Brøndby Vallensbæk, ) Fremstillingen i eksemplet er ikke et citat fra en interviewet kilde, men skribentens gengivelse af en ytring som en beboer skulle have sagt til politiet. Den sidste overordnede kategori af fremstillinger hvori fuck indgår, er skribentens eget udtryk, fx: Den grå nuance passer perfekt til både kjole og sko - fuck, det er lækkert (designeren Jim Lyngvild, som kommenterer mode i Ekstra Bladet, ) De kategorier jeg har beskrevet, kan ses som punkter på et kontinuum: fra en fremstilling med meget distance til fuck ( materialiter ) til en fremstilling uden distance ( skribentens eget udtryk ). Herimellem ligger citaterne der indeholder fuck. Citater fra film/sange og titler er de citater som er fremstillet med mest distance til fuck, hernæst citaterne der indgår i en kildes udsagn i et interview, og endelig de citater med fuck som er skribentens demonstration af hvad nogen sagde/tænkte/skrev. Det diskuteres inden for citatforskningen hvem der har ansvaret for et citat (Rathje 2009b), og uden at komme nærmere ind på denne debat vil jeg blot her nævne at selvom noget fremstilles som et citat (eller materialiter), er der stadig fra skribentens side tale om en afgørelse af hvorvidt et fuck skal bringes i avisspalterne eller ej et valg der indiskutabelt må ligge hos den der skriver artiklen (journalisten) eller avisens redaktion/ledelse. Læseren har i øvrigt ikke mulighed for at tjekke fx om kilden virkelig sagde fuck, som det evt. gengives, eller om det er noget skribenten har fundet på at kilden sagde. Overordnet fordeler forekomsterne af fuck sig på kategorierne således: I 13,1 % af artiklerne med fuck er dette brugt materialiter, i 68,3 % af tilfældene indgår fuck i et citat, og i 18,6 % er der tale om at fuck er fremstillet som skribentens eget udtryk. Hovedparten af de anvendte forekomster af fuck er altså fremstillet som citater. Ser man på hvilke citattyper der er hyppigst, er det dem som er fremstillet med mindst afstand, nemlig citater som demonstrationer af hvad nogen har sagt/tænkt/skrevet, som udgør 42,8 % af citatforekomsterne (se tabel 6). Citattyper Titler Film/sange Kilder Demonstrationer % af artikler med fuck fremstillet som citat 15,6 % 3,5 % 32,6 % 42,8 % Tabel 6: Den procentvise fordeling af fuck på citattyper. > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 11

12 Det er altså hovedparten af forekomsterne af fuck som kan tilskrives kilde, titel eller film/ sange, som chefredaktøren hævdede men langt fra alle: 42,8 % af forekomsterne af fuck tilhører ikke disse kategorier. Information og Ekstra Bladet er de aviser der procentuelt indeholder flest artikler med fuck fremstillet som skribentens eget udtryk (hhv. 31,8 % og 27,4 %). Disse to aviser tillader altså i højere grad at deres skribenter bander direkte, hvilket understreges af at Information er den avis med den laveste andel af de neutrale fuck brugt materialiter, og af at Ekstra Bladet er den avis der har færrest citater. I den modsatte ende af skalaen har vi lokalaviserne og Jyllands-Posten: I lokalaviserne findes det procentuelt laveste antal artikler med fuck som kommer fra avisskribenten selv (nemlig 10,1 %), og i Jyllands-Posten finder man procentuelt flest fuck brugt materialiter (nemlig 26,5 %). Berlingskes chefredaktør havde altså ret i at en stor del af bandeordene i aviserne kan tilskrives kilder eller titler på film og sange, men der er faktisk også en del bandeord som må stå for journalistens egen regning. Konklusion I denne artikel har jeg vist at der bandes i aviserne (6 % af alle artikler), og at bandeordene må siges at være blevet hyppigere med tiden ganske ligesom indledningens læserbrevsskribent formoder det. Til gengæld er det mest populære bandeord det forholdsvis milde udtryk sgu, som fx kun 59 % af unge mennesker (jf. Rathje 2009c) regner for et bandeord. De bandeordstyper der bruges i aviserne, ligner unges bandeord fordi der er forholdsmæssigt mange bandeord fra tabu- Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. området kroppens nedre funktioner, men samtidig er der også en hel del sygdomsbandeord, som især ældre mennesker bruger, og som må betegnes som milde eksemplarer af slagsen. Bandeord bruges ofte i aviserne som fremstillinger af hvad nogen har sagt men ikke kun: Næsten en femtedel af de undersøgte forekomster af fuck kan tilskrives avisskribenten selv. Især i Ekstra Bladet og Information får skribenterne lov at bande. Vil man som avislæser undgå bandeord, skal man holde sig fra netop Ekstra Bladet, der bander mest, og hvis man vil undgå de saftige bandeord fra kroppens nedre dele, skal man helst ikke læse gratisaviser eller Information. Læserbrevsskribenter der brokker sig over for mange bandeord, kan til gengæld holde sig til spalterne hos dydige Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og lokalaviserne, som er de aviser som har mindst spalteplads til bandeord. Litteratur McEnery, A. & Z. Xiao (2004): Swearing in modern British English: the case of fuck in the BNC, i: Language & Literature, 13, 3, s Rathje, M. (2009a): Bandeord for de mindste, i: Nyt fra Sprognævnet, 2009/4, s Rathje, M. (2009b): Definition af citat i talesprog, i: NyS 37, 2009, s Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

13 Rathje, M. (2009c): Sådan oplever de unge bandeord, i: Mål & Mæle, 2009/4, s Rathje, M. (2010): Generationssprog, Dansk Sprognævns skrifter 43, København. Stæhr, A. & S. Møldrup (2005): Ungdommen nu til dags en diskursanalytisk tilgang til engelsk- og bandeordsdebatten , upubliceret opga- ve i faget Sprog II, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, findes på sprogportalen sproget.dk på adressen g S p ø r g s m å l o g s v a r Integrerede ord S p ø r g s m å l : Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder integrerede ord dvs. fremmedord eller andre svære ord som man kender hvis man er blevet integreret i Danmark. Er det et udtryk som Sprognævnet kender? danskheden som noget indforstået og kulturelt betinget. Disse børn lærer dermed fra starten ikke blot at de ikke er danske, men også at de aldrig kan blive det, og løsningen på denne konflikt bliver for dem at skabe en selvforståelse om det at være indvandrer og muslim og være mod danskerne, siger antropologen. Og artiklen fortsætter: S v a r : Vi er ikke tidligere stødt på udtrykket, men en søgning i Infomedia (en stor database med over 10 millioner artikler fra mere end 30 danske aviser og magasiner) bekræfter at det findes. Den bragte Information således en artikel med antropologen Laura Gilliam som argumenterer for at integrationen slår fejl når børn med indvandrerbagrund i deres skoleforløb møder Når først modkulturen er skabt, er den meget svær at ændre for de unge drenge bliver skubbet ud af gruppen, hvis de tilpasser sig skolens krav, og fordi de skaber deres selvforståelse ud fra omverdenens forståelse af dem. De betegner sig selv som perkere og spejler sig i det portræt, de får via skole og medier og vender det til en styrke. Når f.eks. en 10-årig ser krig og terror be- > Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 13

14 gået af muslimer i tv, så kobler han det med egne drengestreger. Sådan er vi, sådan er jeg, lyder logikken, siger Laura Gilliam. Det smitter også af på sproget; man taler bevidst perkerdansk som en måde at vise solidaritet over for fællesskabet. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man har svært ved at tale dansk, men der bliver set ned på, hvad børnene betegner som integrerede ord lidt sværere ord eller fremmedord (Information ). Som det fremgår af citatet, er integrerede ord sat i citationstegn. Det viser at der er tale om et ret nyt udtryk, men vi har dog fået fortalt at det har været brugt på i hvert fald københavnske folkeskoler i mindst et par år. I øvrigt er der ikke altid tale om at de unge ser ned på de integrerede ord ofte er der tale om noget positivt jo flere integrerede ord man kan, jo bedre. MHA Skod S p ø r g s m å l : Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det? S v a r : Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) oplyser at skod i betydningen den sidste stump af en røget cigar el. cigaret stammer fra jysk, og at der er tale om samme ord som skud, her i betydningen noget man skyder el. slynger fra sig el. en rest man kaster bort. Den Danske Ordbog (bind 5, 2005) skriver tilsvarende at skod oprindelig er en jysk form af skud. I vore dage er skod den almindelige betegnelse for en cigaretstump, men tidligere brugte man i rigssproget oftest formen skud. Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog (bind 19, 1940), der under opslagsordet skud nævner betydningen cigar- ell. (nu især) cigaretstump (som tændes i et ledigt øjeblik (og atter gemmes)). Af ordbogens eksempler kan nævnes: han (kneb) ilden af cigaretten med to fingre og stak skudet i lommen (Harald Herdal: Bisser, 1933). Ordbogen tilføjer at ordet i betydningen cigaretstump ofte udtales med samme vokallyd som i substantivet lod (fx i trække lod), og at det som gengivelse af vulgært sprog ses skrevet skod, fx Kasketten sad fast.. og foruden Cigaretten bag Øret dinglede et koldt Skod paa hans Underlæbe (Berlingske Tidende ). Ordbogen nævner desuden skriveformer som skoj og skøj. Formen skod kom først med i Retskrivningsordbogen i 1986, men har stået i Nudansk Ordbog siden første udgave fra frem til og med 14. udgave fra 1990 med tilføjelsen også skrevet skud. 14 Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september

15 At formen skod er blevet udbredt i rigssproget under indflydelse fra jysk, understøttes af Kaj Bom, der i bogen Slang fra 1948 bl.a. skriver følgende: Især for nogle år siden var det almindeligt at sige knebelfin, -stærk o.s.v; her har vi vistnok også en særjysk lydform (av knippel-) ligesom i udtalen skod, skud, cigaretstump, skodde den, trykke gløden av en brændende cigaret (Kaj Bom: Slang, 1948, s. 27). Vi kan konkludere at formen skod har været kendt i det rigsdanske skriftsprog i hvert fald siden begyndelsen af 1930 erne (jf. ovenfor). I talesproget er den formodentlig ældre. Og i dag er der vist ingen der kalder en cigaretstump for et skud. Formen er blevet udkonkurreret af det oprindelige jyske skod. Endelig skal nævnes skod i den nyere betydning noget som er ringe eller dårligt (jf. Den Danske Ordbog). Denne betydning er formodentlig afledt af den ovenstående og findes hyppigt i sammensætninger: skodmusik, skodjob, skodskole. JNJ Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2010/3 september 15

16 Nyt fra 2010/3 september id.nr: Majonæsekrigen 25 år 1 Spalteplads til bandeord 5 s p ø r g s m å l o g s v a r Integrerede ord 13 Skod 14 Næste nummer udkommer i december 2010 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 21. december 2006 Klage over tv-reklamen Susanne for Politiken sendt på TV 2/Danmark Marie Lind Burgdorf

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

1 stk. hjerne efterlyses!

1 stk. hjerne efterlyses! Danmarks mest læste taxiblad KAT-Bladet nr. 8. 2011. John Lindbom Den Almægtige! Fader vor. Nye tider i 4x35. Den daglige bøn. 1 stk. hjerne efterlyses! Sidste nyt! Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Nye

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

KENDELSE. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/advokat Verner Sørensen Krøyers Pakhus Krøyers Stræde 3 5700 Svendborg

KENDELSE. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/advokat Verner Sørensen Krøyers Pakhus Krøyers Stræde 3 5700 Svendborg 1 København, den KENDELSE (Klager) ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/advokat Verner Sørensen Krøyers Pakhus Krøyers Stræde 3 5700 Svendborg Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Sproget i DR. En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR s produktioner

Sproget i DR. En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR s produktioner Sproget i DR En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR s produktioner Af Marianne Rathje og Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn August 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn

Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn Ret & Rigtigt 1 Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

3.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning

3.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning 3.1 Opgavesæt T FVU-læsning 1. august - 31. december 2007 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Dansk Sprognævns bestyrelse 2013-2016

Dansk Sprognævns bestyrelse 2013-2016 2013/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv.

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv. 1 Den 14. december 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 2. april 2001 af Arresthuset i Ringsted. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om udtalelser mv.

Læs mere