AgroArkitektur. Fra landbrug til kontor og boliger Erhverv m Side Skulle ligne en gård. To stalde fremfor én

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AgroArkitektur. Fra landbrug til kontor og boliger Erhverv m Side 13-15. Skulle ligne en gård. To stalde fremfor én"

Transkript

1 3 10. MARTS 2006 SEKTION AgroArkitektur Agro Arkitektur Prisen 2006: Fire gårde er nomineret til årets pris. Vinderen kåres 16. marts ved Landsudvalget for Byggeri og Tekniks årsmøde. Læs om de fire ejendomme og se de flotte billeder. 16 siders tillæg Fra landbrug til kontor og boliger Erhverv m Side Skulle ligne en gård Hestestutteri m Side 7-9 To stalde fremfor én Svin m Side 4-6 Stald flyttet til græsmarken Kvæg m Side 10-12

2 2 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Fire gårde udvalgt til bedømmelse Og vinderen er... Af Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, Byggeri og Teknik Efter en nøje gennemgang af 18 indkomne emner, har komiteen i år udvalgt en række gårde til nærmere besigtigelse. Bedømmelseskomiteen har denne gang besøgt så forskellige landbrug og virksomheder, som et hestestutteri, kvæggårde - herunder et økologisk -, et produktionsanlæg til slagtesvin og et husmandssted med bolig, ingeniørvirksomhed og hesteavl. Ved bedømmelsen af de enkelte gårdejendomme, er der fokuseret på helhedsplan set i fremtidens perspektiv, anlægsorden, bygningsudformning og samspillet med omgivelserne. Her taler vi om de nære udenomsarealer, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, materialeanvendelse og detailbearbejdning. I denne sidste Agro Arkitektur Pris er der udvalgt én vinder, og tre gårdejendomme er påskønnet med hædrende omtale. Fire gårde er nomineret til Agro Arkitektur Prisen i år. Men hvem vinderen bliver afsløres først torsdag 16. marts på konferencen BygLandbrug 2006 på Scandic Bygholm Park i Horsens. Journalist Anders Søgaard, Danmarks Radio, vil her uddele arkitekturprisen. På konferencen offentliggøres også vinderen af Landbrugets Arbejdsmiljøpris Den uddeles af direktør Kirsten Ebbensgaard, Foreningen Østifterne. Agro Arkitektur Prisen I dette tillæg til Landbrugs- Avisen kan du læse om de fire byggerier, der er indstillet til Agro Arkitektur Prisen Agro Arkitektur Prisen blev indstiftet i 1994 til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landbruget som helhed er en mægtig bygherre, og de enkelte byggeprojekter sætter som regel deres tydelige og afgørende præg i det danske landskab. Interessen for gårdenes udseende og deres placering i landskabet er stigende i disse år. For at støtte denne interesse og opmuntre landmændene til en bedre arkitektur til glæde for omverdenen tog Landscentret, Byggeri og Teknik i 1994 initiativ til Agro Arkitektur Prisen. Prisen er på kr. og uddeles til landmænd eller bygherrer, som de seneste år har gjort noget særligt for at forskønne deres gårde. Der kan være tale om nybyggeri, restaurering, renovering eller tilhørende beplantning omkring avls- og driftsbygninger samt beboelse. Ved bedømmelsen lægges der vægt på såvel helhedsindtrykket af det samlede gårdanlæg som enkeltbygninger med gode bygningsdetaljer Bedømmelse De indstillede byggerier er vurderet af en komite bestående af: Lektor, arkitekt m.a.a. Per Kruse, Århus, lektor, landskabsarkitekt m.a.a., m.d.l., Preben Skaarup, Århus og cand. scient. Sigurd Christensen, Han Herred Naturcenter, Fjerritslev. Konsulent Lili Hedemand og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, Byggeri og Teknik, varetager sekretariatsfunktionen. Agro Arkitektur prisen får nyt indhold Den nye pris vil i bredere forstand fokusere på fremtidens bygnings- og landskabsarkitektur Af Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, Byggeri og Teknik Det er i år sidste gang, at Agro Arkitektur Prisen uddeles i den nuværende form og med det nuværende kommissorium. Bedømmelseskomiteen - som har bestået af bygningsarkitekt Per Kruse, landskabsarkitekt Preben Skaarup og biolog Sigurd Christensen - kan se tilbage på et spændende forløb gennem 13 år, som ikke alene har vist stor interesse fra lægmænd, rådgivere og frem for alt landmænd, men også det danske samfund. Bedømmelseskomiteen er af den opfattelse, at de mange indsendte projekter og deraf Sponsorer følgende præmieringer, har bidraget til forståelse for og dialog vedrørende de mange problemkomplekser, der ligger i at bygge på landet. De nu i alt 13 gange Agro Arkitektur Prisen er blevet uddelt, og præmieringspjecerne er gået fra hånd til hånd, viser med al tydelighed stigende bevidsthed om og interesse for byggeriet i det åbne land på alle niveauer. De mange sponsorer, som har gjort denne årlige begivenhed og arrangementet muligt, skylder vi en stor tak. Jeg er overbevist om, at initiativet har bidraget til en proces, der handler om bedre planlægning og byggeri i det åbne land. Bredere fokus Og bare rolig - et nyt fokusområde for Agro Arkitektur Prisen er under opsejling! Den nye AgroArkitektur Pris, kommer - udover landbrugsbyggeri - til at omhandle Agro Arkitektur Prisen 2006 uddeles med økonomisk støtte fra: Nykredit L. Hammerich & Co. Ivarson & Co. Lindab Profil Dansk Eternit Realkredit Danmark DLR Kredit HBC - Holbæk Byggemateriale Compagni landbrugslandskabet med markstrukturer, læhegnsbeplantninger, naturindhold mv.. Den kommer i bredere forstand til at fokusere på fremtidens bygnings- og landskabsarkitektur, med respekt for kulturarven. Lidt mere præcist kommer det nye fokusområde til at spænde fra nedrivning, oprydning til ombygning, men stadig med stor opmærksomhed på nybygning af avls- og driftsbygninger. Den nye Agro Arkitektur Pris kommer til at dække området fra helhedsplanlægning og anlægsorden af nybygning i såvel stor skala som til bearbejdninger helt ned i detaljen, både bygningsarkitektonisk og landskabelig sammenhæng. Altså bredden i en tværfaglig bygnings- og landskabsrådgivning. BygLandbrug årsmøde for Byggeri og Teknik»På vej mod er du med?«er temaet, når Landsudvalget for Byggeri og Teknik i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning den 16. marts afholder BygLandbrug 2006 på Scandic Bygholm Park, Horsens. Formiddagen byder på beretninger fra chefkonsulent Ivar Ravn og formand Hans Pedersen Schmidt, prisoverrækkelser og et oplæg om motivation og arbejdsglæde fra Jacob Palmqvist, Ahakompagniet. Om eftermiddagen lægges op til debatmøde om de udfordringer, fremtidens landbrug står overfor med hensyn til strukturudvikling, miljøteknologi og planlægning. Deltagerne er her tidligere rektor på Arkitektskolen Århus, Peter Kjær, svineproducent Mads Thuesen, Haderslev, præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul-Henrik Harritz, chefkonsulent i Jysk Landbrugsrådgivning, Bjarke Poulsen, specialkonsulent ved dansk Landbrugsrådgivning, Arne Grønkjær Pedersen og direktør Brian Thomsen, Dansk Akvakultur. Debatten styres af journalist Anders Søgaard, Danmarks Radio. Detaljeret program for konferencen kan ses på hvor der også er mulighed for tilmelding.

3 AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Fremtidens landbrug sætter landskab og miljø i fokus Landbrugets bygninger og landbrugets anvendelse af landskabet er en væsentlig del af landbrugets ansigt i forhold til det omgivende samfund. Planlægning Af Anna Dorte Nørgaard, Landscentret, Byggeri og Teknik Moderne landbrug er komplekse anlæg, der under drift og nyetablering kræver god planlægning med hensyn til logistik, anvendelse af miljøteknologi, afstandskrav, krav til natur og miljø, drift af jorden og placering af bygninger Planlægningen er nødvendig, for at anlæggene lever op til landbrugets egne forventninger til en rentabel drift og et godt arbejdsmiljø, men i høj grad også for at leve op til samfundets krav. Landbrugets bygninger og landbrugets anvendelse af landbrugslandskabet udgør en væsentlig del af landbrugets ansigt i forhold til det omgivende samfund. Derfor skal fremtidens landbrugsbygninger og anlæg, hvad enten det er stalde, lader, maskinhuse, plansiloer, kornsiloer eller gyllebeholdere placeres rigtigt i landskabet Derfor skal landbrugslandskabet og naturen anvendes på en måde, der tager hensyn til såvel landbrugsdriften som naturen Derfor kan der anvendes miljøteknologiske løsninger for at nedbringe belastninger på miljøet og gener i form af lugt for landbrugets naboer Eksemplerne fra»i/s Østergaard«og»Vestervang«viser, hvad fremtidens planlægning af landbrug vil indebære. Eksempel 1: Muligheder og begrænsninger når produktionen udvides Ved hjælp af luftfotos af landbrug og landbrugsområder i Danmark, kan man få sin egen ejendom at se og få diskuteret, hvilke muligheder, der er for at få placeret nye bygninger. Planlægning Af Anna Dorte Nørgaard Her omkring årsskiftet 2012 og 13, er Jens Hansen som virksomhedsmand, sammen med en lille planlægningsgruppe under»gårdbestyrelsen Vestervang«, ved at se på muligheder og begrænsninger ved udvidelse af produktionen på et par tilkøbte gårdejendomme. Fra centraladministrationen præciseres i vejledningsstoffet, at den ønskede produktion og dens anlægsbehov, skal beskrives - herunder visualiseres miljøteknisk og æstetisk - så virkningerne og indflydelsen på omgivelserne klarlægges fuldkomment, til gavn for alle. Det drejer sig overordnet navnlig om: Befolkningen/beboerne i området Flora Fauna Jord Vand Planlægningsgruppen arbejder nu med en sådan projektbeskrivelse, som refererer til regionens og virksomhedens egne kvalitetsmål. Disse mål er opstillet i»områdeplanen«som i 2010 er indarbejdet som en del af kommunens planlægning for det åbne land. Landskabsanalyse Planlægningsgruppen er via en sanerings- og dispositionsplan ved at vise og forklare beboerne i lokalområdet om den påtænkte produktion og bygningsanlæg. Materialet, som gruppen bruger i dialogen, er en landskabsanalyse som klarlægger mulige lokaliseringer og konkrete placeringsforslag af produktionsanlægget, inkl. veje og beplantninger mv. En meget vigtig del af disse helhedsbetragtninger, er en sanerings- og dispositionsplan, som er gennemført for samtlige gårdejendomme under»vestervang«. I denne plan er den nuværende bygningsmasse vurderet ud fra tekniske, funktionelle, arkitektoniske og historiske samt økonomiske, forsikringsog skattemæssige kriterier, for at afgøre bygningernes og anlæggenes fremtidige potentiale for anvendelse. Planlægningsgruppen har nu udarbejdet sanerings- og dispositionsplanen, der meget nøje matcher planerne for den fremtidige tilrettelægning af produktionen og dens bygnings- og anlægsmæssige indpasning i landbrugslandskabet. Fremtidens landbrugsbygninger skal placeres rigtigt i landskabet, og der må også tages hensyn til, at det bliver komplekse anlæg, der også stiller krav til logistik med videre. Fotovisualisering af de nye produktionsanlæg i det marine og flade landskab. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Eksempel 2: Områdeplaner gør VVM overflødig Planlægning Af Anna Dorte Nørgaard Vi skriver august Der er rejsegilde på»i/s Østergaards«nyeste produktionsanlæg til 2000 søer. Den ene af bedriftens to ejere, Jens Nielsen, holder tale for de tilstedeværende. Han fremhæver den enkle og ukomplicerede sagsbehandling, som er gået forud for byggeriet. Sammen med sin kompagnon købte han i hektar. Jorden er i kommuneplanen fra 2012 udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde, og på jorden er et areal på 10 hektar udpeget til en velegnet lokalitet for et produktionsanlæg med op til 1000 dyreenheder.»i/s Østergaard«kunne således sætte byggeplanerne i gang uden en langvarig VVMsag. Til sammenligning tog sagsbehandlingen halvandet år, da Jens Nielsen skulle udvide fra 500 til 1500 søer i Der lå sågar et gennemprojekteret forslag til et anlæg på arealet fra den tidligere ejer. Det skulle dog tilpasses til et nyt biogasanlæg, der var opført siden de oprindelige tegninger blev udarbejdet i Frugtbar dialog I sin tale udtrykker Jens Nielsen glæde over, at han og andre landmænd i landboforeningen i 2007 gik ind i arbejdet med at få udpeget lokaliteter til landbrugets produktionsanlæg. Det medførte en frugtbar dialog og et samarbejde med den kommunale myndighed, der resulterede i en kommuneplan for det åbne land, som tilgodeser såvel landbruget som andre interesser i det åbne land. Landboforeningen har på baggrund af det succesfulde planlægningsarbejde med kommunen i 2007 bevaret et udvalg, som fortsat deltager i kommunens og regionens plan- og strategiarbejde vedrørende det åbne lands planlægning. Udvalget arbejder kontinuerligt med at skabe visioner og mål for landbrugets udvikling i området, som de videreformidler til regionens vækstfora, lokale erhvervsråd og kommunens planlæggere. Udvalgets arbejde indebærer en væsentlig dimension af dialog med andre aktører i landdistrikterne. Landbruget har taget offentligheden med på råd vedrørende mange emner som for eksempel natur- og landskabsplanlægning, og det har medført en større forståelse for landbruget i lokalbefolkningen. Sammenlægninger I forbindelse med den øgede dialog med de andre landmænd i lokalområdet i 2007, viste der sig en række sammenfaldende interesser mellem flere bedrifter, og det lagde grundstenene til flere gårdsammenlægninger og driftsfællesskaber, som i dag er med til at gøre generationsskift og ejerskift smidigere. Alt i alt er det blevet både sjovere og lettere at være landmand i 2015, konkluderer Jens Nielsen i sin tale.

4 4 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Vejen fører bag om staldene, så der her bliver en form for arbejds-gårdsplads. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Staldene skulle passe til stuehuset Bygherrer Susanne og Martin Klausen, Nørre Allé Vils Rådgivere Bygningsingeniør Ove Brink Olsen Nordvest Agro Bygningskontoret Mors - Thy Ringvejen 63 Nykøbing Mors Arkitektgruppen Limfjorden Aps Holgersgade 5B Nykøbing Mors Nyt anlæg til FRATSproduktion i to stalde frem for én stor. Kristiansminde Af Ole W. Rasmussen Udvikling eller afvikling. Det var spørgsmålet for Susanne og Martin Klausen, i Vils på Mors. Svinestalden med produktion af slagtesvin var renoveret i 1992 med nyt inventar, gyllekummer med videre. Men nu var inventaret ved at være slidt, og bygningerne, der oprindeligt var fra 1913, var udbygget i flere etaper og ikke optimale at arbejde videre med. Tre børn, hvoraf den ældste Niels-Bertel er landmand, afgjorde, at det blev udvikling. Derfor er de gamle bygninger revet ned og erstattet af et nyt anlæg til FRATS-produktion af til grise om året. Men det har ikke kun handlet om at få bygget en ny, stor svinestald på»kristiansminde«. Susanne og Martin Klausen har også villet have noget, de synes er pænt. Og det gælder helt ned i detaljer som vinduernes størrelse, farver og placering og i valget af mursten. Tre ens gavle Det er således ikke én stor, dominerende bygning, man møder, når man nærmer sig gården, men derimod gavlene på tre parallelt liggende driftsbygninger. Den ene bygning er indrettet som maskinhus, mens de to andre er svinestalde, men set udefra er gavlene helt ens. Udgangspunktet for designet af det nye staldanlæg var stuehuset, der er fra 1962 og opført i gule sten. Susanne og Martin Klausen valgte udvikling frem for afvikling, og derfor ligger der nu et nyt svinestaldsanlæg på»kristiansminde«. Foto: Jens Tønnesen.»Arkitekten måtte derfor finde nogle mursten, der matchede stuehusets, for det var vigtigt for os, at det passede sammen«, fortæller Susanne Klausen. Susanne og Martin Klausen var enige om, at de ikke igen ville have en lukket gård. Det nye anlæg ligger derfor vinkelret på stuehuset, men trukket tilbage, så der nu er udsigt ud over markerne. Placeringen af staldene betyder også, at tung trafik ikke skal ind gennem gårdspladsen, men føres bagom driftsbygningerne. Ensartet præg De to stalde er indrettet med henholdsvis fire sektioner og foderlade og fem en halv sektion og udleveringsrum. Bygningerne er knap 20 m brede, og staldene kunne være indrettet i én bred bygning. Men så havde anlægget mistet sit ensartede præg.»men jeg mener ikke, at vi indretningsmæssigt er gået på kompromis, fordi vi har lavet

5 AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Vejen op til gården er lagt om,så tung trafik ikke længere skal ind på gårdspladsen og forbi stuehuset. Foto: Jens Tønnesen. Vinduerne er mørke. hvide vinduer sammen med gule mursten ser ikke pænt ud, mener Susanne Klausen. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Staldene og maskinhuset ligger som tre parallelle bygninger med mellembygninger i hver ende, og det giver en række lukkede gårde. Foto: Kræn Ole Birkkjær. to stalde i stedet for en. Inventar, foderanlæg med videre er jo det samme. Det har måske kostet lidt mere - jeg vil skyde på fem-otte procent - fordi mursten er dyrere. Men en ekstra langsgående mur koster jo ikke meget, og i et bredt hus ville der også skulle bruges for eksempel kraftigere spær,«siger Martin Klausen. Intet kompromis Udvendigt er Susanne og Martin Klausen heller ikke gået på kompromis. For eksempel ser man slet ikke ventilationsskorstenene. De er der ganske vist, men de er malet sorte og udelukkende placeret på de to tagflader, der vender ind mod hinanden. Det lader sig gøre, fordi sektionerne ligger på langs i staldene. Vinduerne er relativt små og kvadratiske, og placeret i et regelmæssigt mønster i facaderne. Ruderne er af indfarvet glas, så de fremstår mørkere og vinduesrammerne er mørkegrå og ikke, som man normalt ser, hvide. Også det er udtryk for et bevidst valg.»jeg synes ikke, at hvide vinduer sammen med gule mursten er pænt,«siger Susanne Klausen. Uden branddøre Facaden på den yderste af staldene skulle egentlig have været forsynet med en række døre, så man kan få svinene ud i tilfælde af brand.»men vi fik dispensation fra brandmyndighederne, så vi kunne nøjes med vinduer. I stedet er der lavet udtræksfelter i muren, hvor man kan sætte en kæde i og trække Fortsætter >>

6 6 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Staldene er sektioneret og indrettet med stier til FRATS-produktion. Foto: Kræn Ole Birkkjær. De nye stalde er opført i gule sten, der så vidt muligt svarer til stuehusets. Vinduerne, der er små og kvadratiske er placeret i et særligt mønster. Der er ikke døre ind til sektionerne, men i stedet udtræksfelter i muren. Foto: Jens Tønnesen. murstenene ud,«fortæller Martin Klausen. De tre gavle er prydet af et vindue helt oppe ved kippen. Vinduet tjener egentlig kun et formål som lysindtag i maskinhuset, for staldene er indrettet med fladt loft. Men igen er der tale om en detalje, der er med til at give det nye staldanlæg et ensartet præg. De nye bygninger har tag af stålplader, der helt ligner stuehusets sorte, glaserede teglsten. Have og natur Nedrivningen af de gamle stalde blev indledt for godt to år siden, og den første af de Leverandører Murer Tømrer El VVS Kornsiloer Korntransport Male- og blandeanlæg Foderanlæg Ventilation Inventar Gyllepunpe Elementer Gylletank og overdækning Spalter Tag, porte Beton Knud Erik Jepsen, Karby MV Træ Byg, Sejerslev Villy Bruun, Frøslev Ingemann Larsen, Frøslev J. Hundahl, Thisted Søby Maskinaktieselskab Skiold Sæby Thy-Mors Udmugnings- og Maskinservice Skiold-Echberg Sdr. Vissing Staldinventar Landia Expan Agritanken Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik Lindab ØB-Beton nye kunne tages i brug i marts sidste år, og i september var hele anlægget fyldt op. Susanne og Martin Klausen er meget tilfredse med resultatet og har ikke fortrudt nogle af deres valg. Nu mangler så som kronen på værket, at få udearealerne omkring bygningerne gjort færdige og tilpasset omgivelser. Opgaven bliver, at få den omliggende natur, placeringen af det nye anlæg har åbnet op for, integreret med haven, og det skal en havebrugskonsulent i gang med, så snart vejret tillader det. Der er lukket mellem bygningerne, og gavlene er udformet, så de er helt ens. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Bedømmelseskomiteen: Enkelt og karakterfuldt Kristiansminde Ole W. Rasmussen Omtrent midtvejs mellem Nykøbing og Karby på Mors ligger landsbyen Vils. En god kilometer nordpå mod Frøslevvang har Susanne og Martin Klausen ladet opføre nye driftsbygninger til en slagtesvinsproduktion på styk pr. år. Med ankomsten vestfra deler indkørslen sig i en vejføring direkte mod stuehuset i nord med en lund af lægivende bøgetræer mod vest og produktionsanlægget mod øst. Arealet op mod stuehuset bliver i færdigbearbejdet stand ingen egentlig gårdsplads, men får karakter af en gårdpark - en nutidig betegnelse og mulig afløser af begrebet gårdsplads i de gamle gårdanlæg. Vejføringen til den tunge arbejdskørsel er ført syd om produktionsbygningerne for indog udlevering i bygningernes østlige ende. To overdækkede gyllebeholdere afslutter bebyggelsen mod øst i passende afstand fra bygninger og vejføringer. Der er etableret en arbejdsgårdsplads mellem avls- og driftsbygningernes østvendte gavle og gyllebeholderne. Parallelt med de øst-vest gående stalde nærmest stuehusets garagebygning, ligger maskinhuset. De landskabelige forhold er udnyttet optimalt, idet det faldende terræn giver den nødvendige højde for de indvendige fodersiloer, male- og blandeanlæg samt et lukket påslag til modtagelse af korn og foderstoffer. På langs i de enkelte bygninger og på tværs af afdelingerne, er der inspektions-, teknik- og drivgange. Disse linieføringer er rygraden i staldbygningernes organisationsprincip, og mandskabets tilsyn med dyrene. Indgang til det samlede anlæg ligger strategisk godt placeret i forhold til den daglige drift. Driftslederkontor, velfærdsrum, toilet- og omklædningsfaciliteter indgår som selvstændige enheder. Produktionsanlæggets bygninger fremstår i et enkelt og klart formsprog og er opmuret i nøje udsøgte gule teglsten fra Petersen Tegl i Sønderjylland. Denne mursten, som efter nøje overvejelser er opmuret i et forbandt med to løbere og en kop, er valgt for at matche stuehusets teglfarve. En skrabefuge i indfarvet mørtel og en valør, der matcher stenenes farver, giver avls- og driftsbygningernes facader karakter af en sammenhængende murmasse, næsten uden skyggevirkninger. Vinduerne i bygningernes facader, er fremstillet i kvadratiske formater og i vedligeholdelsesfri antracitfarvet metal. De øvrige vindues- og dørpartier fremstår i samme mørke farve. De tidligere så traditionelle indsugningsventiler, ofte placeret mellem vinduerne, er her afløst af ventilationsindtag i udhængene. Det giver et overbevisende rent, roligt og afbalanceret bygningsudtryk. Tagmaterialet er metalplader udformet som en efterligning af stuehusets mørkglaserede tagsten, den eneste disposition som slører de ellers så klare og enkle valg. Bygningernes interiøre rum er præget af funktionel og formmæssig omtanke med en logisk og enkel detaljering, med lyse og luftige staldrum, hvor ønskerne om at skabe ramme for trivsel blandt både dyr og mandskab er umiddelbart synlige. På overbevisende måde er det i et snævert samarbejde mellem bygherre, produktionsplanlægger, arkitekt og bygningsingeniør, lykkedes at udforme et produktionsanlæg med et funktionelt, enkelt og karakterfuldt helhedspræg.

7 AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Ved udformningen af York Stutteri er det tilstræbt, at det skal ligne et landbrug. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Hestestutteriet skulle ligne en gård Rådgivere Arkitektfirmaet Jørgen Petersen A/S Torvet 7 Hillerød Bygherrer Kiddy og Nick Elsass York Stutteri Stumpedyssevej Hørsholm m 2 i det åbne land måtte ikke blive for dominerende. York Stutteri Af Ole W. Rasmussen»I et sådant landskab kan man ikke bare lægge en stor borg,«fastslår Nick Elsass. Landskabet er et typisk bølgende istidslandskab med skov og åbne marker og udsigt til gravhøjen Stumpedyssehøj, som også har givet gården navn. Vi er kun få km fra motorvejen mellem København og Helsingør, men absolut i landlige omgivelser, og netop det har været meget afgørende for Kiddy og Nick Elsass, da de opbyggede York Stutteri.»Vi er beriget med en fantastisk dejlig natur her, og med m 2 under tag i det åbne land skal man være forsigtigt med, at det ikke bliver for dominerende. Derfor har det været vigtigt at få lagt bygningerne rigtigt i forhold til omgivelserne og få gjort bygningskroppene så smidige som muligt,«siger Nick Elsass. At det er lykkedes giver han ikke mindst arkitekten, Jørgen Petersen, Hillerød æren for, selvom han aldrig havde arbejdet med landbrug før. Et decideret landbrug er York Stutteri heller ikke, men det har været meget afgørende, at det skulle se ud som en gård. Kommunen - Hørsholm Kommune - lagde også vægt på, at det var en»gård«, der blev opført i landskabet, og der var stor opmærksomhed på de former og farver, der blev anvendt. Gamle bygninger York Stutteri med i alt cirka 90 heste omfatter hingstestation med avlshingste til dressur og galopløb, fuldblodsopdræt med egne hopper og sports- og konkurrencestald. Kiddy og Nick Elsass oprettede stutteriet på Bregnerødgård i Birkerød i 1992, men flyttede det så i 1999 til Stumpedyssegård i Hørsholm, som de købte i Det var jorden, der var værd at erhverve, for det var gamle bygninger og et gammelt stue- Nick og Kiddy Elsass har opbygget York Stutteri på»stumpedyssegård«helt fra grunden. Foto: Kim Agersten/ POLFOTO). Fortsætter >>

8 8 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Den ene af de to boliger ligger centralt for enden af alleen, der fører op til gården. Foto: Kim Agersten/POLFOTO). Foldene til hestene ligger rundt om staldene, og de er indhegnet med hegn af træ. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Staldbygningerne er opført i et kamsystem med forbindelsesbygninger, hvilket giver en række rum mellem staldene. Foto: Kræn Ole Birkkjær. hus, der ikke var bevaringsværdigt, og tilladelsen til at rive det hele ned kom også i hus. Kompakt anlæg Erfaringer for, hvordan et stutteri skal indrettes havde de med fra Bregnerødgård, og 1998 blev brugt til at tegne og planlægge samt til myndighedsbehandlingen. 7. januar 1999 gik byggeriet i gang, og 1. oktober samme år kunne det indvies. Anlægget omfatter tre parallel staldlængder med mellembygninger i kamform, to store haller med buet tag, hvor den ene er ridehal og den anden maskinhus og lager samt to af ydre helt ens boliger. Den ene, som er bestyrerboligen, rummer også kontor.»vi har bestræbt os på at lave anlægget så kompakt som muligt, og det er også af arbejdsmæssige grunde. Det kan nemt blive så stort, at man skal bruge cykel for at komme fra den ene ende til den anden,«siger Nick Elsass. Bygningerne - både staldene og ridehallen - er præget af en udstrakt brug af rytterlys i taget.»det giver et godt lys, og ved placeringen af bygningerne er der også taget hensyn til lysindfaldet. Hopper, der skal i Leverandører Beton Jord og kloak Elementer Stål Tømrer Tag VVS Elementer Inventar Bokse Brolægning Porte Skilte Maler Ingeniør, konstruktion Ingeniør, VVS Ingeniør, el Geoteknik Landinspektør Hansen & Graversen, Hillerød Fredensborg Maskinstation, Hillerød KØ Beton, Skive A-L Stål, Skjern Simon Jørgensen & Søn, Kvistgård Grønbech Construction, København F. Vindahl Andersen, Hornbæk Hornbæk Installationsforretning Hjørnely Trading og Bent Neergaard Röwer & Rüb Vestergaards Brolægning, Slagelse Crawford Doors Sericol Jan Højdal, Græsted Anders Fabricius Møller, Fredensborg Jørn Heiredal, Birkerød K. O. Engelsholm, Helsingør Franck Geoteknik, Slangerup Landinspektørgruppen, Hillerød brunst, kræver et optimalt lysindtag,«forklarer Nick Elsass. Bløde buer Tagene på de to haller er udformet som lave, bløde buer, og det er netop for, at de ikke skal blive for høje og dominerende. Taget på ridehallen er opbygget som en sandwich-konstruktion af vaflede stålplader, rockofon og tagpap. Rockofon

9 Tagene på de to haller er udformet som lave, bløde buer, og det er for at undgå at bygningerne bliver for høje og dermed for dominerende. Foto: Kræn Ole Birkkjær. AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Den ene af de to haller er indrettet som ridehal med et loft, der giver en meget dæmpet akkustik. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Nick Elsass med hingsten Richard of York, der har været en meget succesfuld avlshingst i Skandinavien med afkom, der har vundet masser af løb. Foto: Kim Agersten/POLFOTO). er en lyddæmpende Rockwoolplade, og resultatet er en meget dæmpet og alt andet end rungede lyd i den store hal. Facaderne på bygningerne er indfarvede betonelementer, og taget på staldene er tegl. Staldbygningerne er isolerede for at undgå kondens, men ikke opvarmede. Mekanisk ventilation Nick Elsass er meget tilfreds med anlægget og har svært ved at komme i tanker om noget, der kunne være anderledes eller bedre.»ridehallen er 20 x 40 m og havde den været 20 x 60 m ville den have internationale mål. Men det ville også være ren luksus. Staldene er forsynet med mekanisk ventilation, og det kunne vi godt have sparet, for det er der ikke brug for. Men ellers synes jeg ikke, vi har fejldimensioneret. Tværtimod er det dimensioneret i forhold til, hvad vi har brug for og med hensyn til, at det skal være nemt at arbejde i og vedligeholde. Vi har, hvad vi har brug for, og jeg ville egentlige være ked af, hvis det skulle udvides,«siger han. Kiddy og Nick Elsass bor selv på den nærliggende»sjælsølund«og har ingen planer om at bosætte sig på Stumpedyssegård.»Det var også kun med lodder og trisser, vi overhovedet fik lov at opføre to stuehuse her. Men ellers har amt og kommune været meget lydhøre overfor vore ønsker, og amtets teknikere har erklæret sig meget tilfredse med resultatet,«siger Nick Elsass. Bedømmelseskomiteen: Velorganiseret anlægsorden York Stutteri I Hørsholm kun få kilometer fra motorvejen mellem København og Helsingør ligger Stumpedyssegaard som stutteri, ideelt placeret i et varieret landskab af skovarealer og åbne marker. Ankomsten til Stutteriet sker ad en cirka 300 m lang lindeallé, en velbevaret overlevering fra tidligere tiders dispositioner på arealerne. Alleen er aksen fra hovedvej frem til gårdsplads og beboelseshuset. Byggeriet blev planlagt, myndighedsbehandlet og opført på ni måneder og er et strålende eksempel på et velfungerende samarbejde mellem bygherre, rådgivere, myndigheder og entreprenører. Stumpedyssegaard disponerer i alt over et jordtilliggende på 80 hektar, med i alt cirka 4500 m 2 under tag i en yderst velorganiseret anlægsorden med ridebaner, ridehal, stalde, lader og beboelse. Dyrevelfærd og arbejdsmiljø har haft største prioritet i projektet. Trods bygningsfunktionernes forskellighed fremtræder bygninger, færdsels- og friarealerne som et integreret hele. Stalde og beboelsesbygninger er udført i overfladebehandlet tegl med røde saddeltage. Ridehal og magasinbygning, er opbygget i betonelementer med fritbærende hvælvede jernkonstruktioner og isolerede stålplader belagt med sort tagpap. Staldbygningerne er udlagt i et kamsystem med forbindelsesbygninger mellem de enkelte staldområder. Arealerne mellem bygningerne er velproportionerede og indgår som græsklædte gårdrum, med beplantninger eller som tilkørselsarealer til forbindelsesbygningerne. Staldene er forsynet med standardinventar og fremtræder veldisponerede med hvidmalede vægge belyst gennem rytterlys i hele bygningens længde. Ridehuset fremstår funktionelt som en stor hal med et mindre tilskuerareal, og ridebanen er omkranset af en barriere, der sammen med strøelsen i bunden og den hvælvede tagkonstruktion danner rum for træning, opvisning og konkurrencer. De udendørs færdselsarealer, gårdspladsen og de græsklædte gårdrum, flyder direkte over i det store landskab, hvor udsigten til skoven, til Stumpedyssehøj og til de stramt anlagte folde er en oplevelse af særlig kvalitet og skønhed. Det efterlader en med bevidstheden om, at planlægning og udformning er sket ud fra en række helhedsbetragtninger. Men boligen for enden af alleen har slet ikke fået den udformning og det format, den anlægsmæssige og landskabelige placering lægger op til. Den er blevet en betænkelig efterligning af et stuehus fra en svunden tid placeret som det vigtigste fokuspunkt i den aksiale bevægelse. Nomieringen af York StutteriYork Stutteri er begrundet i den aktualitet, der ligger i at udarbejde en plan, der ikke alene omfatter den enkelte bygning, men en plan hvor bygninger, bygningsanlæg og landskab betragtes som et samlet hele. Her er York Stutteri - på undtagelsen nær - et fremragende eksempel til inspiration for de mange produktionslandbrug, som står overfor at skulle bygge nyt.

10 10 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Der er meget fine adgangsforhold til stalden. Mælketankbilen kan dreje ind næsten som var der tale om et busstoppested og fortsætte derfra uden at skulle bakke eller vende. Myndighederne ønskede naturvenlige farver på den fritliggende stald og krævede blandt andet mørkt tag Foto: Jens Tønnesen. Kvægstalden er flyttet over til græsmarkerne Bygherrer Ingrid og Hans Hjort Sørensen Auningvej 37 Kastrup 8544 Mørke Rådgiver Bygningskonsulent Helge Kromann Byggeri og Teknik I/S Asmildklostervej 11 Viborg Malkecenter placeret i separat bygning for at gøre stalden mindre dominerende i landskabet. Karensminde Af Ole W. Rasmussen»Naboerne siger, det er et pænt byggeri og synes, det er hyggeligt, at man om aftenen kan se lyset i stalden ude fra vejen. Selv er Ingrid og Hans Hjort også særdeles tilfredse med deres nye kvægstald på»karensminde«i Sdr. Kastrup ved Mørke på Djursland. En 2750 m 2 stor alt-i-en stald med plads til 150 køer, kalve og opdræt samt malkestald og foderlade. En stald, der er blevet til efter nøje overvejelser og grundig planlægning med elementer fra rådgivningskonceptet KvægByg. Men Ingrid Hjorts erfa-gruppe - otte kvinder på Djursland, der alle malker, og som gennem seks år er mødtes én gang om måneden - har også leveret input til den nye stald. Ingrid og Hans Hjort var trætte af slæbet i den gamle stald. Og da datteren Charlotte og sønnen Christian begge vil være landmænd, var der perspektiv i at bygge nyt. En vigtig detalje ved den nye stald er også, at den ligger på den modsatte side af landevejen, der går lige forbi gården. Her ligger langt hovedparten af jorden også, blandt andet græsmarkerne - og da besætninger er økologisk, er det ikke til diskussion, at køerne skal på græs. Nok havde de en tilla- Ingrid og Hans Hjort i den nye stald sammen med datteren Charlotte og sønnen Christian. De vil begge være landmænd, og det var en medvirkende årsag til at bygge ny kvægstald. Foto: Jens Tønnesen.

11 AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Gyllebeholderen er lavet af betonelementer med samme overflade og farve som stalden. Foto: Jens Tønnesen. Åbninger i siden og taget sender godt med lys ind i stalden. Foto: Kræn Ole Birkkjær. delse til at lukke køerne over vejen, men det er en ganske befærdet vej, så særlig morsomt var det ikke. Stalden får et markant udtryk ved, at malkecentret er lavet som en tilbygning frem for at lave det hele i én stor bygning. Foto: Jens Tønnesen. Med sin dæmpede gule farve på facaderne spiler bygningen fint sammen med lyset under alle vejrforhold, synes Ingrid Hjort. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Dæmpet gul Stalden er fritliggende og synlig fra vejen, og der er på forskellig vis gjort noget for at opnå en flot arkitektur. Malkecenter og foderlade er således bygget til som separate bygninger. Det er en lidt dyrere løsning end at lave det hele som én stor bygning, men begge tilbygninger tjener et formål:»malkestalden er lavet som en tilbygning for at»tage højden«af gavlen på stalden. Foderladen, der strækker sig ud fra siden af stalden, skal skjule de plansiloer, der skal anlægges her,«forklarer Hans Hjort. Facaderne er betonelementer med overflade af italiensk granit og fremtræder i en dæmpet gul farve.»jeg elsker gult,«lyder Ingrid Hjorts forklaring på farvevalget. Stuehuset på den modsatte side af vejen er nu blevet vandskuret, og det er så planen også at male det gult. Myndighederne ønskede også naturvenlige farver på den fritliggende stald og stillede blandt andet krav om et mørkt tag. Ingrid Hjort fremhæver, at gyllebeholderen - formentlig som den eneste i landet - også er lavet af elementer med den gule italienske granit, der pryder facaderne. Og gyllebeholderen kan endda ikke ses fra vejen. Kalve i stalden Indvendigt er stalden indrettet med tre rækker sengebåse til malkekøer på den ene side af foderbordet. I den modsatte side er der sengebåse til goldkøer og sengebåse - i tre størrelser - til opdræt. Kalvene går også i stalden sammen med de voksne dyr, og det anses i almindelighed Fortsætter >>

12 12 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Bedømmelseskomiteen: Velovervejet og logisk Karensminde Af Ole W. Rasmussen Bedømmelseskomiteen fremhæver et godt indemiljø i kvægstalden. Foto: Jens Tønnesen. ikke for optimalt.»men det fungerer fint her. Vi har ingen problemer med lungebetændelse eller lignende,«siger Ingrid Hjort. Hun har ikke lyst til at skulle gå udenfor og passe kalve i hytter.»man ser også mange steder, at man laver de gamle stalde om til kalve, men det vil vi ikke have, for vi vil ikke rende og slæbe mælk til kalvene så langt,«fastslår hun. I stedet er der installeret en malkepumpe og en slange fra malkegraven ind i stalden til de små kalves bokse, så det altid er nemt at give dem varm mælk. Kalvene går i enkeltbokse og fællesbokse med dybstrøelse, og efter seks måneder kommer kviekalvene i sengebåse. Tyrekalvene bliver derimod afsat.»dem kan vi ikke selv fede op, for de skal på græs, når vi er økologer,«siger Hans Hjort. Sænket malkecenter Malkecentret er et markant indslag i byggeriet udefra, og det er den også indvendig, for her kan Ingrid og Hans Hjort nyde udsigten, når de står og malker gennem et stort vindue i hele bygningens højde. Terrænforholdene er udnyttet til at sænke malkecentret en smule i forhold til stalden. Der er en stigning på cirka fire procent, og den hældning, der herved fremkommer, er en stor fordel, når der vaskes i malkestalden, påpeger Ingrid Hjort. Ingrid og Hans Hjort malker begge, og de har valgt malkestald, for det synes de passer bedst til deres temperament. Leverandører Beton-, murer- og tømrerentreprise Malkestald, køletank, separation Inventar El VVS Stålkonstruktioner Foder- og skrabeanlæg Tagplader Ventilation Foderkrybber Vaskemaskine Gyllebeholder Forsikring Finansiering De vurderede, at en malkerobot ikke ville fungere, når køerne går ude. Nyborg Sørensen, Ramten DeLaval Jyden Bur Jon s El, Mørke Hvilsager VVS DS-Stålkonstruktion FR Staldservice Opticolor Turbovent Polysan Electrolux A-Consult Tryg Nordea Den fritliggende stald har meget fine tilkørselsforhold. Direkte fra landevejen kan mælketankbilen - nærmest som var det en busholdeplads - dreje ind foran malkecentret og fortsætte derfra uden hverken at skulle vende eller bakke. Den nemme adgang til stalden har også andre vognmænd været særdeles tilfredse med, mener Hans Hjort. På forbindelsesvejen mellem Auning og Rønde i bebyggelsen Kastrup - umiddelbart på grænsen mellem morænebakkerne og det flade landskab mod Kastrup Mose og Kolindsund - ligger»karensminde«, en kvægejendom med økologisk mælkeproduktion. Størrelsen af kvægbesætningen er 132 malkekøer og 130 styk opdræt. Den gamle gård ligger vest for landevejen ind mod morænebakkerne, mens det nye staldanlæg er udflyttet og placeret øst for vejen på fladen ud mod mosearealerne. Lokaliseringen er logisk i forhold til hovedvejen, idet kravet om, at køerne skal ud 200 dage om året, nu er væsentligt nemmere at håndtere end tidligere, da dyrene måtte drives på tværs af den kørende trafik. Malkestalden ligger centralt placeret mellem staldbygning og vej. Endvidere ligger mælketanken strategisk godt tæt ved vejen med direkte adgang for tankvognen, som fra forarealet let kan komme frem til malkecentret. Produktionsflowet og funktionerne i det nye staldanlæg er velovervejede, og fremstår tydeligt i den nye bygningsorden og de planlagte muligheder for udvidelse. Grovfoderarealerne ligger godt for det nye produktionsanlæg, og indretningen af stalden er logisk og rationel. Miljøet i såvel staldbygningen som i malkestalden er tiltalende afbalanceret og roligt og tilsyneladende optimalt, registreret på dyrenes adfærd og personalets arbejdsglæde. Det nye gårdanlæg er opført i betonelementer i en dæmpet gul farve og i et rationelt konstruktionsprincip med fritspændende hovedramme og ensartede ydervægselementer. Taget er udført i metal. De ydre beklædninger på trempel og overgavle er udført i metalplader og fremstår i en lys grå farve. Som en af de få gylletanke i landet, er betonelementerne her fremstillet med samme overflade og farve som anvendt i det øvrige byggeri. Det giver en samhørighed, hvor gylletanken fremtræder»på lige fod«med de andre bygninger og ikke som det ofte ses som et bygværk, man helst var foruden. Den velovervejede detaljering i hele byggeriet er nøgtern og logisk.»karensminde«er et besøg værd, også selvom anlægget ikke er fuldt udbygget og udearealerne endnu ikke er færdigbearbejdede med beplantninger og belægninger. Fra malkegraven er der fin udsigt gennem det store vindue i hele bygningens højde. Foto: Jens Tønnesen.

13 AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Anette Kappel og Arne Rasmussen har bygget deres landbrugsejendom om, så den rummer stutteri, nyt stuehus og kontor til deres virksomhed. Foto: Jens Tønnesen Arkitekten fik frie tøjler til stuehuset Bygherrer Anette Kappel og Arne P. Rasmussen Restrup Engvej Aalborg Rådgiver Arkitekt m.a.a. Merete Lind Mikkelsen Ravnsborggade 21B København Landbrugsejendom blev ombygget til to boliger, kontor og hestestutteri. Ny Hasserisgaard Af Ole W. Rasmussen»Vi prøvede selv at tegne noget, men det lignede blot det, vi kom fra.«arne P. Rasmussen er ingeniør og Anette Kappel er teknisk tegner, og så skulle de vel nok selv kunne slå stregerne til ombygningen af landbrugsejendommen sydvest for Aalborg.»Nej, det er en ingeniør ikke uddannet til,«mener Arne P. Rasmussen. I stedet hyrede de arkitekt Merete Lind Mikkelsen, København, til opgaven. Hun har arbejdet meget med stuehuse på landet og er blandt andet medforfatter af bogen»stuehuse - en grundbog«. Arkitekten fik frie hænder til at udforme et nyt stuehus på»ny Hasserisgaard«- et hus, der nu rummer deres bolig, en aftægtsbolig for Arne P. Rasmussens forældre og kontor til deres rådgivende ingeniørvirksomhed.»hun fik vore ønsker, men hun ville ikke se vore skitser,«fortæller de.»men vi synes, vi har fået kvalitet for pengene, og det er blevet, som vi gerne ville have det,«tilføjer de. Ekspropriation Foruden boliger og kontor omfatter ombygningen af»ny Hasserisgård«også et hestestutteri til heste. Anette Kappel og Arne P. Rasmussen boede på en anden ejendom i Gl. Hasseris, hvor de også havde stutteri. Men i forbindelse med en ekspropriation blev jorden skåret fra, og så var det nødvendigt at finde et nyt sted. Da deres ingeniørfirma har kommunale opgaver, skulle det være i Aalborg Kommune. Ejendommen, de fandt, er et tidligere statshusmandbrug med seks hektar jord. Bygningerne bestod af en vinkelbygning - oprindelig stuehus og stald - men med det hele inddraget som stuehus, et lille, lavt maskinhus og en fritliggende lang staldbygning. Den var oprindelig bygget som svinestald, men blev brugt som kartoffellager af den tidligere ejer. Nyt stuehus Ikke meget af det står tilbage i dag, og der er vendt ganske op og ned på gården. Stuehuset, der lå langs vejen, er revet ned, og det nye stuehus ligger på den anden side af staldbygningen, som nu er renoveret og rummer hestebokse og lade. Som vinkel herpå er der bygget ny løsdriftsstald til hestene.»oprindeligt var det planen også at anvende det gamle stuehus, men vi har fået en bedre planløsning på denne måde. Det viste sig også, at huset slet ikke havde noget fundament«, Fortsætter >>

14 14 LandbrugsAvisen 10. MARTS 2006 AgroArkitekturPrisen Løsdriftsstalden til hestene har vindue i hele længden ud mod gårdspladsen. Foto: Jens Tønnesen. De mange og store vinduer giver meget lyse rum i huset. Foto. Kræn Ole Birkkjær. Facaderne er vandskuret med indfarvet mørtel og herefter malet. Det sværeste valg var næsten farven på bygningerne. Skagensgul måtte det ikke være, og farven skulle også afstemmes efter træværket i porte og døre. Foto: Kræn Ole Birkkjær. siger Arne P. Rasmussen. Målet var i det hele taget at bruge så meget af de eksisterende bygninger som muligt - også af hensyn til økonomien. Men jordbunden på stedet gør, at det er nødvendigt med pælefundering, og de eksisterende bygninger var ikke funderet.»og som ingeniørfirma kan vi ikke så godt have revner i bygningerne,«mener parret. Andre farver Om- og nybygningerne repræsenterer også et farveskift på ejendommen, der tidligere var rød, men nu fremtræder i en gylden gul nuance.»netop valget af farver var et af de sværeste at træffe, men det skulle være i retning af jordfarver for at passe i landskabet,«siger Anette Kappel. To farver måtte det ikke være: Hvid eller skagensgul. Hvid virker blændende og skagensgul hører hjemme i Skagen, mener de. Farven på facaderne skulle også passe til det udvendige træværk, der er sydamerikansk hårdttræ. Samme træsort som i øvrigt er brugt til hesteboksene.»en mere holdbar løsning end krydsfiner,«påpeger Arne P. Rasmussen. Træet kan behandles med olie, men kan også sagtens stå uden. Facaderne er vandskuret med indfarvet mørtel og herefter malet med silikatmaling, og Arne P. Rasmussen vurderer, at de i hvert fald vil holde i 10 år. Naturklagenævnet Arkitekten har designet facaderne, og bygningerne er gjort relativt smalle for at de ikke skulle blive for høje af hensyn til det omgivende landskab. Stuehuset er således et traditionelt længehus, men i moderne udformning og indretning. Mange og store vinduespartier giver masser af lys og kontakt til den store gårdplads, foldene med hestene og det flade landskab syd for Limfjorden, hvor man i klart vejr kan se helt til Aalborg. De to boliger i stuehuset er adskilt af et glasparti - et såkaldt orangeri. Ordet kommer af, at der i det drivhusagtige rum, glastaget og facaderne danner, er mulighed for at dyrke sydfrugter. Lidt mindre plads har Anette Kappel og Arne P. Rasmussen fået. Før rådede de over 450 m 2, men da det er landzone måtte det nye hus højst være på 350 m 2 kvadratmeter. Hele projektet måtte også en tur i naturklagenævnet. Det skyldtes dog primært en misforståelse, idet ingeniørvirksomhed blev forvekslet med entreprenørvirksomhed, forklarer Arne P. Rasmussen. Leverandører Murer Tømrer Pæleramning Maler Blik og VVS El Køkken, bad, hvidevarer Hegn Beplantning Finansiering Egon Christensen, Svendstrup Kvist og Kristensen, Nibe Per Aarsleff, Åbyhøj Bruno Pedersen, Aalborg Fjellerad VVS, Gistrup ABC El, Hadsund HTH Køkkenforum, Aalborg Poda Hegn, Terndrup Hedeselskabet Skov og Landskab Sparnord Bank, Løgstør Nykredit

15 AgroArkitekturPrisen MARTS 2006 LandbrugsAvisen Fra de store vinduer er der udsyn udover det flade land. I klart vejr helt til Aalborg, og her i vinterlyset ud til marken med hestene. Foto: Kræn Ole Birkkjær. Bedømmelseskommiteen: Samspil med styrke og karakter Ny Hasserisgaard På det marine forland, Restrup Enge, nord for amtsvejen mellem Aalborg og Nibe ligger»ny Hasserisgaard«kun otte km fra Aalborg centrum. Oprindelig lå her et lille husmandssted med stuehus, stald og maskinhus, men i 2004 blev det meste nedrevet og erstattet af et trelænget bygningsanlæg med»stuehus«, hestestald, og maskinhus. Stuehuset fungerer primært som bolig for to generationer, men rummer også ingeniørfirmaet Ny Hasserisgaard Aps., samt kontorfaciliteter for hesteopdrættet. I det lange perspektiv er det planen, at den mindste bolig skal omdannes til firmadomicil for virksomheden. Gårdspladsen favner - sammen med nyplantningerne, træer og pur, ankomst, parkering og ophold samt præsentation af heste - en stram og veldefineret helhedsplan for dette nye husmandssted. Hestestald og maskinhus er ombygninger af det eksisterende, medens løsdriftsstald med foderlager og stuehus er nybyggeri. Løsdriftsstalden vinkelret på stuehuset rummer en interessant detalje, idet der her er udformet et»udskud«som med glas i sin fulde længde på en og samme gang giver udsyn til gårdspladsen og mulighed for indblik til hestes og rytteres aktiviteter. Stuehuset er udformet som et længehus med en lang række interessante variationer og detaljeringer. En nytolkning af et»orangeri«, danner adskillelse mellem og mødested for de to generationers beboer. Det giver en vis gennemsigtighed fra ankomstplads og helt ud til horisonten, momentvis brudt af interessante spejlinger og græssende heste på marken. Stuehusets størrelse, form og format, markerer sig ikke alene som en del af det samlede bygningsanlæg, men også stærkt i forhold til det åbne flade land. Det er her samspillet mellem det store flade land og stuehusets volumen opleves med formmæssig styrke og karakter. De korte og lange kig fra husets mange rum er - gennem udformning af rumlighederne indbyrdes samt placeringen af vindues- og dørpartier - et forbilledligt eksempel på ideen om at udnytte husets interiøre rumligheder og samspillet med omgivelserne optimalt. Fra husets nord-, øst- og sydvendte rum er der mulighed for udsyn, dels gennem direkte adgang til udearealerne, dels gennem varierende udformning af vindues- og døråbninger. Det er lykkedes at skabe et helstøbt bygningsanlæg med velproportionerede bygninger og med en enkel detaljering, som er velovervejet i forhold til bygningers funktion. Der er fokuseret stærkt på den vanskelige opgave at forme dagslysindtaget i de enkelte rum, og det er lykkedes i langt de fleste situationer. Men i stuehusets øverste etage savnes en optimering af lysindtaget i forbindelse med soverum og gangareal.»ny Hasserisgaard«er ikke i egentlig forstand et landbrugsbyggeri. Når det er taget med, er det begrundet i den aktualitet, der ligger i de mange overflødiggjorte landbrugsejendomme. Hvad gør vi ved dem og hvordan? Her er»ny Hasserisgaard«et godt eksempel til inspiration for de mange, som står i samme situation.

16

Agro Arkitektur Prisen

Agro Arkitektur Prisen Agro Arkitektur Prisen 2006 Agro Arkitektur Prisen 2 Formål I 1994 indstiftedes»agro Arkitektur Prisen«til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landscentret, Byggeri og Teknik tog initiativet

Læs mere

Agro Arkitektur Prisen

Agro Arkitektur Prisen Agro Arkitektur Prisen 2005 Agro Arkitektur Prisen 2 Formål I 1994 indstiftedes»agro Arkitektur Prisen«til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landscentret, Byggeri og Teknik tog initiativet

Læs mere

Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept. 2010.

Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept. 2010. Ekskursion - Dalum Landbrugsskole Den 28. sept. 2010. Tidsplan: kl. 9.30 10.30 Asmildkloster landbrugsskole, Viborg. Oplæg af Kræn Ole Birkkjær og Julie Trier, Plan & Miljø. Videncentret for Landbrug.

Læs mere

Det handler om. velfærd

Det handler om. velfærd Det handler om velfærd 1 Forord Hurtig læsning og høj dyrevelfærd går hånd i hånd Politikerne har dømt nul-tolerance. Dyrevelfærd er ikke til diskussion og velfærden skal opretholdes - også når svin udleveres

Læs mere

HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE

HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE ARKITEKTGRUPPEN LANDSCENTRET HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE En stormskadet bygning gav ungt par hovedbrud over, hvad de skulle gøre ved den, og hvad valget ville betyde for helhedsindtrykket af gården Artikel

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

AGRO ARKITEKTUR PRISEN

AGRO ARKITEKTUR PRISEN 2 AGRO ARKITEKTUR PRISEN FORMÅL I 1994 indstiftedes Agro Arkitektur Prisen til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landskontoret for Bygninger og Maskiner tog initiativet og varetager

Læs mere

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Notat Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 26-04-2010 Sagsid.: 09.17.18-P19-7-08 Version nr.: 1 Ansøgning om miljøgodkendelse, Tåstebjerggyden

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Sigtet og målsætning Sigtet med vores projekt er at skabe gode rammer for Gentofte Rideskoles brugere, medarbejdere og heste. Placeringen midt i et villakvarter

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009

Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009 Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009 Arkitekt Julie Trier Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan & Miljø Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 )

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Placering af bygningerne Lyseblå = oprindelig bolig Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Gul = gammel stald som nu søges lovliggjort til boligareal (76m 2 ) Lilla = udhus (2001-180 m 2 ) Hvid = garage

Læs mere

Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010. Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø

Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010. Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010 Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg velplaceret og indpasset i det

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 25. august 2004 J.nr.: 03-31/700-0111 03-132/700-0035 KPA Afgørelse

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Staldanlæg til svin. Fremtidens Landbrugsbyggeri. Palle Joest Andersen, Hjørring

Staldanlæg til svin. Fremtidens Landbrugsbyggeri. Palle Joest Andersen, Hjørring Fremtidens Landbrugsbyggeri Palle Joest Andersen, Hjørring Staldanlæg til svin Opfølgning på og løbende information om byggeriet og ibrugtagningen af det første projekt i forbindelse med Realdanias Idékonkurrence

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Sanering af landbrugsbygninger

Sanering af landbrugsbygninger Notat Sanering af landbrugsbygninger Partner- og rådgivergruppe Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Ansvarlig KOB + KTK Oprettet 02-08-2014 Projekt: 3653_Landbruget i planlægningen Side

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Bygningspræmiering 2014. September 2014

Bygningspræmiering 2014. September 2014 Bygningspræmiering 2014 September 2014 Bygningspræmiering 2014 Udarbejdet september 2014 af Thisted Kommune, Planafdelingen. 2 Indhold Forord Program Kandidater: Stuehus, Thisted... 8 Sundhedshuset, Hurup

Læs mere

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse LEH LEH 21 Horsens 145 m2 Byggeår 2012 LEH 21 Horsens 145 m2 Minimalistisk stil med ensidig tag hældning. Et hus, der åbner sig op, med store glaspartier, som giver optimalt lysindfald i living områderne.

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere

Unikaplan. - 2 plan serien

Unikaplan. - 2 plan serien Unikaplan - 2 plan serien 84 Skråner jeres byggegrund? - Så er løsningen her: UnikaPlan serien 2 plan for indbygning til skrånende grunde er et spændende bekendtskab. Den moderne arkitektur står i stærk

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Afgørelse vedrørende udvidelse af staldbygning på Lille Vedbølvej 6, 6500 Vojens, som følge af dyrevelfærdskrav

Afgørelse vedrørende udvidelse af staldbygning på Lille Vedbølvej 6, 6500 Vojens, som følge af dyrevelfærdskrav Hendrik Jan van der Veen Lille Vedbølvej 6 6500 Vojens Dato: 17. september 2014 Sagsident: 14/23171 Sagsbehandler: aljo Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A 1.sal 6100 Haderslev

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

Funkisplan. - Serien - 2 plan

Funkisplan. - Serien - 2 plan Funkisplan - Serien - 2 plan 110 Kvadratisk og supermoderne FunkisPlan i 2 fulde plan i et supermoderne look. Helt kvadratisk med hjørnevinduer, fladt tag med skjult tagfald, store vinduespartier og optimalt

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer.

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OLE NIELSEN Pallisgårdvej 3 7600 Struer DATO 8-9-2015 JOURNALNUMMER 09.17.24-P19-3-15 RÅDHUSET, PLAN

Læs mere

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5.

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5. ARKITEKTFIRMAET MERETE LIND MIKKELSEN ApS Store Kongensgade 75B. 5.tv 1264 København K 18-12-2014 Sags id.: 14/630 Sagsbehandler: Lars Kronborg Bak Landzonetilladelse til opførelse af atelier Du har på

Læs mere

Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt

Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Skovby, Galten Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt EJERBOLIGER - Skovby, Galten Perspektiv af bebyggelsen Bygherre: SennenBolig A/S www.sennen.dk Tlf.:

Læs mere

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE.

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. Fordelen ved at bo i et rækkehus som Magnolia Husene II er, at du får det bedste fra alle etager. Mange, der skal vælge sig en ny lejlighed, skal vælge

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

Duoplan. - i wales stil

Duoplan. - i wales stil Duoplan - i wales stil 146 Elegant og præsentabelt Er drømmen at bo i pomp og pragt, kan denne drøm indfries i Frydkjærs DuoPlan i Wales stil det er nærmest en villa i palæ-stil. Et helt unikt 1½ plans

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt

Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Stenbjergvej, Aalborg Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Billeder fra næsten tilsvarende bolig. Bygherre: SennenBolig A/S www.sennen.dk Tlf.: 79 38 13 10 Billederne

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. november 2005 J.nr.: 03-31/350-0106 kpa Afgørelse i sagen

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 28. september 2004 J.nr.: 03-31/650-0054 og 03-132/650-0018

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Sidder I lige nu og drømmer om et fritidshus, der kan rumme alle jeres ønsker - så kan Grønbo hjælpe jer.... et

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

STEMPELMÆRKE. RETTEH l BALLERUP. KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92. 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO

STEMPELMÆRKE. RETTEH l BALLERUP. KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92. 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO Skab Nr, Del af matr. nr. Smørumnedre by, Smørum 7 f STEMPELMÆRKE RETTEH l BALLERUP KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO LEDØJE

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

STUTTERI SLUTTERUPGAARD

STUTTERI SLUTTERUPGAARD NABOHØRING STUTTERI SLUTTERUPGAARD KONCEPT DISPONERING MAJ 2012 1 PERSPEKTIV FRA STUEHUS MOD SYD 2 SLUTTERUPVEJ 2 2970 HØRSHOLM EKSISTERENDE FORHOLD 3 Slutterupgaard nabohøring: Introduktion: Familien

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder Bygningskontoret NORD A/S Dit rådgivende arkitektog ingeniørfirma Individuelle løsninger til individuelle kunder Boliger Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder Arkitektforslag

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

Logistikk kvægstalde

Logistikk kvægstalde Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,

Læs mere

Firmapræsentation og referencer

Firmapræsentation og referencer Firmapræsentation og referencer ALGREEN ARKITEKTER Sænevej 4 3770 Allinge T: 56483003/2169 9101 E: kontakt@algreenarkitekter.dk Cvr 21 83 55 79 www.algreenarkitekter.dk Algreen Arkitekter er etableret

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere