Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man"

Transkript

1 Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige. Af Inge Brink Nielsen Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man som forældre eller lærer stiller sig selv det spørgsmål, er man nået langt i sit ønske om at hjælpe barnet. Jeg er selv mor til en datter med ADHD, der i dag er 18 år. Forud for udredningen gik en lang periode med voldsomme sammenstød, konflikter og en adfærd, som vi som forældre slet ikke forstod eller vidste, hvordan vi skulle håndtere. Først da jeg i 2004 læste Ross W. Greenes bog Det eksplosive barn om hans teorier og arbejdsmetoder, fik vi et redskab til at forstå og kommunikere med vores datter. Vores erfaringer var vigtige at udbrede, så vi valgte at oversætte og udgive bogen på min mands forlag, Pressto. Efterfølgende deltog jeg selv i det første af to kurser i Samarbejdsbaseret Problemløsning hos Ross Greene i Boston, og er nu Advanced Trainee. Der er to grundliggende elementer i metoden. Det ene går ud på at vurdere barnet ud fra det kognitive i stedet for det adfærdsmæssige. Formålet med det er, at vi, i stedet for at tvinge vores vilje igennem og stille krav til barnet, kan undervise det i at tænke over sin adfærd og i metoder til at løse problemer på. Ross W. Greene Grundlægger af og direktør for Collaborative Problem Solving Institute, Institut for Samarbejdsbaseret Problemløsning. Associeret klinisk professor ved Afdelingen for Psykiatri på Harvard Medical School. Hans teori er, at børn opfører sig ordentligt, hvis de kan. At et barn eksploderer, er udtryk for, at barnet er blevet bedt om at gøre noget, der ligger uden for dets evner til problemløsning, fleksibilitet og tilpasning samt evne til at udholde frustration. Den tilgang adskiller sig fra den velkendte, der går ud fra, at børn opfører sig ordentligt, hvis de vil. Gode læringsstier kan forebygge raserianfald Udgangspunktet er her, at vi ser udfordrende adfærd som et resultat af indlæringsvanskeligheder med hensyn til fleksibilitet, tilpasningsevne og frustrationstolerance. Derfor skal vi som forældre, lærere og pædagoger ikke spørge, hvad der skal til for at få barnet til at opføre sig anderledes, men i stedet spørge os selv: hvorfor er det så svært for barnet? hvad af holder barnet? hvordan kan jeg hjælpe? Dermed kan vi sætte fokus på at løse og forebygge problemer, før de opstår. Når vi ved, hvad der trigger barnet, så ved vi også, hvor de uløste problemer ligger. Og dermed, hvilke udviklingsmuligheder hos barnet - eller læringsstier - vi skal arbejde med. Det kan være indenfor eksekutive evner, evner til sprogbearbejdning, evner til følelsesregulering, kognitive evner til fleksibilitet eller sociale færdigheder. For det er ikke af ond vilje, at barnet reagerer voldsomt ved uforudsete eller ikke-planlagte hændelser, det skyldes blot frustration eller forvirring, fordi børnene mangler de færdigheder, som er afgørende for at kunne udvise fleksibilitet og tåle frustrationer. Plan A den voksne bestemmer Ross W. Greene skitserer tre måder, hvorpå voksne kan reagere, når barnet reagerer uhensigtsmæssigt. De tre modeller kalder han Plan A, Plan B og Plan C. Her ligger selve kernen i samarbejdsbaseret problemløsning. Plan A er den gængse - den, hvor den voksne sætter sin vilje igennem: Du skal, du må ikke, du er etc. Med plan C får barnet sin vilje, enten fordi den voks- 1

2 Inge Brink Nielsen Cand.mag i fransk, idræt og dramatik certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation, IVK certificeret advanced trainee i Samarbejdsbaseret Problemløsning hos Ross W. Greene i Boston, Massachusetts. Mor til to adoptivbørn fra Sydamerika, hvoraf det ene i 2004, 14 år gammel, fik stillet diagnosen ADHD. Læs mere på www. samarbejdsbaseret - problemlosning.dk ne ikke har nogen indvendinger, eller fordi den voksne i øjeblikket har fokus på andre af barnets læringsstier eller udviklingsmuligheder og derfor vælger at acceptere barnets ønske. Plan B er den samarbejdsbaserede løsning. Det er her, barnet og den voksne i fællesskab skal samarbejde og nå frem til en holdbar løsning. Det kræver gensidig respekt, accept, empati og anerkendelse. Et barn, som gerne vil besøge nogle venner for at lege med deres kattekillinger, kan eksplodere, hvis det ikke kan lade sig gøre, fordi vennerne ikke er hjemme. Vælger moren at sige, du bliver nødt til at forstå, at det ikke kan lade sig gøre. Lad nu være med at skabe dig!, benytter hun sig af Plan A, og det vil kunne tilspidse situationen. Bruger man Plan A overfor et barn, hvis hjerne ikke magter den fleksibilitet, det kræver enten at høre et nej eller at indstille sig på at vente, pålægger man barnet et kognitivt krav, som overstiger dets kapacitet til at reagere på normal vis. Barnets evner til fleksibilitet og samarbejde er ikke alderssvarende udviklede. Plan B samarbejde Havde moren brugt Plan B, kunne hun have sagt: Det ser ud som om, du er meget vred lige nu. Jeg gætter på, at det er, fordi du gerne ville derhen lige med det samme. Jeg ville ønske, det kunne lade sig gøre, men de er altså ikke hjemme. Det havde formentlig ikke løst problemet eller beroliget barnet helt, idet Plan B brugt som nødplan ikke er optimal. Den vigtigste indsats foregår proaktivt, dvs. i et roligt øjeblik, når emnet ikke er aktuelt. I det her tilfælde kunne moren vælge at tage det op næste dag og sige: Kan du huske i går, da du ville besøge Morten og Lise og se deres små kattekillinger? Jeg gætter på, at du ville afsted lige med det samme, fordi du elsker de kattekillinger, er det rigtigt forstået? Formålet er at sætte ord på barnets anliggende og derved berolige barnet. Næste trin handler om at definere problemet og til sidst at invitere til en løsning. Det strider mod de fleste teorier om børneopdragelse, hvor udgangspunktet er, at man skal udstikke retningslinjerne for børnene og udrede problemer i samspil med dem. Her er udgangspunktet, at du netop ved at løse et problem i samspil med dit barn, på en effektiv måde kan reducere en eksplosion. Det er vigtigt at understrege, at du ikke mister nogen form for autoritet ved den måde det er jo netop dig, der som den voksne, inviterer til en løsning og bevarer overblikket. Det er en proaktiv Plan B. Empati, problemdefinition og invitation til samarbejde om en løsning Plan B indleder man med at vise empati. Det er en hjælp til barnet (og dig selv) til at bevare roen og sikre, at barnets interesser kommer frem: Kan du huske i går, da du gerne ville hen og besøge kattekillingerne og Morten og Lise ikke var hjemme. Jeg gætter på, at du slet ikke kunne vente med at komme hen til dem, og at det var meget svært for dig, at de ikke var hjemme. Er det rigtigt forstået? Næste trin er definitionen af problemet, det er her, hvor den voksnes behov også kommer på banen. Den voksne kunne sige: Jeg så meget gerne, at du kunne tage det lidt lettere, når tingene ikke sker, som du gerne vil have det. For eksempel som i går, da du gerne ville hen til kattekillingerne. Herefter skal den voksne lægge op til et samarbejde med barnet og i fællesskab finde en løsning: Vil du være med til, at vi tager en snak om, hvad du og jeg kan gøre, hvis det skulle ske en anden gang? Det er vigtigt at være bevidst om, at hvis det kun er den voksnes behov, der kommer frem, så er det i virkeligheden Plan A og er det kun barnets behov, så er der tale om Plan C. Udvikler det sig til en strid om løsninger, så er det en magtkamp, derfor er det vigtigt at gå videre til næste trin, invitationen: Hvordan får vi løst det her? Måske har barnet selv nogle forslag, hvis ikke, kan man spørge, om barnet vil høre nogle forslag. Det skal være en invitation til sammen at lave en brainstorm om løsninger på en sådan måde, at barnet mærker, at I gør det sammen. 2

3 Ved at bruge Plan B proaktivt, inden situationen opstår, løses det konkrete problem i hverdagen. Barnet eksploderer ikke længere i afmagt, fordi vi træner den læringssti, der handler om impulsivitet og den fleksibilitet, der skal til for at acceptere et nej eller en udsættelse. Et barn, der på grund af visse hjernedysfunktioner ikke besidder den alderssvarende fleksibilitet, tolerance og frustrationsudholdenhed og kompetencer, har brug for, at den voksne går ind og træner dets udviklingsmuligheder med hensyn til disse kompetencer. Børn uden disse vanskeligheder kan være fleksible og se flere muligheder, når de står overfor noget svært. Det er ikke nemt som voksen at ændre den måde, man hidtil har reageret på, til fordel for at anvende Plan B både proaktivt og i krisesituationen. Man har brug for at blive bevidst om og træne sine egne kommunikationsfærdigheder for at kunne hjælpe barnet eller den unge. Min egen datter er nu 18 år. Som et resultat af, at vi har trænet og trænet Plan B, har vi haft langt færre konflikter de senere år end tidligere. Hun har fået en større bevidsthed om, hvad der er hendes særlige udfordringer, for eksempel har hun til en støtteperson sagt: Har min mor fortalt dig, at når jeg er sent på den, bliver jeg meget irriteret? På en række områder har hun fundet løsninger på noget af det, der er svært for hende, der er dog stadig mange ting, hun har brug for at træne. Træningen gennem Plan B betyder altså ikke, at hun ikke stadig har en hjernedysfunktion og kan komme ud i vanskelige situationer, men det betyder, at hun står bedre rustet til at klare sit voksenliv. 3

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

ADHD Guide til De Utrolige År

ADHD Guide til De Utrolige År ADHD Guide til De Utrolige År ADHD GUIDE TIL DE UTROLIGE ÅR Indhold Kolofon Udgivelse Udgivelsesår Tekst Layout/design Vignetterne ISBN nummer Socialstyrelsen 2014 Center for ADHD 365 Mikkel Straarup Møller

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Når uenigheden gør ondt

Når uenigheden gør ondt Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere