Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allerød kommune. Analyse af detailhandelen"

Transkript

1 Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning Forbrug i Allerød kommune Handelsbalance Nuværende og fremtidige konkurrencesituation 31 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Allerød Kommune blevet bedt om at gennemføre en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen i Allerød kommune. Desuden vurderes bl.a. udviklingsmulighederne for detailhandelen i Lillerød, Lynge og Blovstrød. Analyserne ICP har primo 2009 foretaget en rekognoscering af alle butikker i Allerød kommune, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Der er endvidere foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne I Allerød kommune var der primo butikker med et samlet bruttoareal på godt m 2 og en omsætning i 2008 på ca kr. inkl. moms. I Lillerød bymidte, der er kommunens største udbudspunkt, er der godt 50 butikker. Disse butikker omsatte i 2008 for ca. 580 mio. kr., hvoraf godt 250 mio. kr. var udvalgsvareomsætning. Attraktion I Allerød kommune ligger den gennemsnitlige attraktion på 3,0. Dette er et meget tilfredsstillende niveau for en kommune af Allerøds karakter. Attraktionsværdien for butikkerne i Lillerød er højere og har et gennemsnit på 3,2, hvilket er et bedre niveau end mange bymidter af samme størrelse kan præstere. I Skovvang, Engholm og Ravnsholt ligger den gennemsnitlige attraktion lidt under middel, hvilket ligeledes er tilfredsstillende for områder i denne størrelsesorden. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Allerød kommune var i 2008 knap 1,4 mia. kr. inkl. Moms, fordelt med ca. 650 mio. kr. på dagligvarer og knap 740 mio. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 96 % for Allerød kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 45 %. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mindre ind i dagligvarebutikkerne i Allerød kommune, end forbrugere fra Allerød kommune køber ind i dagligvarebutikkerne uden for kommunen. Dog er udhandlingen relativ begrænset og ICP vurderer, at % af dagligvareforbruget dækkes ved køb i butikkerne i kommunen. Tallene viser, at der på udvalgsvareområdet er en betydelig udhandling. Således er der også i relation til udvalgsvarer flere forbrugere fra Allerød kommune, der køber ind uden for kommunen, end der er forbrugere i oplandet, der køber ind i Allerød kommune. Det vurderes, at kun omkring 35 % af forbrugernes udvalgsvareforbrug dækkes ved køb i butikkerne Allerød kommune. 4

5 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Der er dog markante forskelle mellem de forskellige områder i kommunen. I Lillerød er der et tilfredsstillende forhold mellem forbrug og omsætning inden for dagligvarer. I Lynge er forholdet mellem dagligvareomsætning og forbrug meget tilfredsstillende, mens der i Blovstrød er et utilfredsstillende forhold mellem dagligvareforbrug og omsætning. Dette indikerer, at der især i Blovstrød er et udækket behov for mere areal til dagligvarer. Oplandet På baggrund af ovenstående er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Allerød kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. Det er vor vurdering, at under 10 % af dagligvareomsætningen i kommunens butikker kommer fra forbrugere uden for kommunen. På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at 5-10 % af omsætningen svarende til mio. kr. kommer fra forbrugere uden for Allerød kommune. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2021 Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Allerød kommune vil stige med ca. 3 % for så vidt angår dagligvarer og med ca. 17 % for udvalgsvarer. Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en tilbagegang i indbyggertallet i Allerød kommune frem til 2021 med ca. 1%. Der er dog tale om stor variation de enkelte områder imellem. I Blovstrød forventer man en stigning i befolkningstallet på 13 % frem til 2021, mens der i Skovvang og Ravnsholt ventes fald på henholdsvis 7 % og 12 %. Et fremtidigt arealudlæg styres dels af en beregning af behovet, dels af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet. Det er ligeledes væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Allerød kommune mulighed for en dynamisk udvikling, hvor der er plads til nye butikker og koncepter, der alt andet lige vil være med til at give forbrugerne de bedste indkøbsmuligheder. I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal i kommunen minimum bør være. Dagligvarer Udvalgsvarer Lillerød Ravnsholt Lynge Blovstrød Kommunen iøvrigt Allerød kommune i alt Tabel 1.1 Forslag til nyt butiksareal frem til 2021 (bruttoareal i m 2 ) Generelt er der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer. En undtagelse herfra er Blovstrød, hvor der er en markant underdækning. Ligeledes bør det overvejes, om der i Ravnsholt-området bør åbnes mulighed for at etablere en dagligvarebutik på op til m 2. 5

6 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger I Lillerød skal der primært udlægges arealer til dagligvarer centralt for på længere sigt at sikre den daglige strøm af kunder samt sikre, at udbuddet koncentreres mest muligt. Man bør udlægge arealer, der sikrer muligheden for en løbende tilpasning af butiksstrukturen. En tilpasning, der sikrer, at man har mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels sikre, at Lillerød kan fastholde sin position som handelsby i kommunen. Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne ultimo Således indgår f.eks. den nuværende ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker i ovenstående tabel. Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Nye butikker bør generelt ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. Det skønnes, at der frem til 2021 bør udlægges i alt m 2 til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. For så vidt angår arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper, er dette baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i områderne. Det er vor vurdering, at det især vil være i de eksisterende erhvervsområder, at disse butikker bør etableres. Planloven Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Planloven fastlægger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. Dagligvarebutikker må maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker maksimalt m 2. Der kan udlægges arealer til lokalcentre max m 2 pr. lokalcenter. Den største butik må ikke være over m 2 i et lokalcenter. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet ifølge Planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. Bymidteafgrænsning Såfremt man ønsker at udvide kommuneplanens nuværende eksisterende bymidteafgrænsning, skal dette ske ved, at bymidten defineres ud fra en fastlagt statistisk metode. Umiddelbart kan kun områder, der ligger inden for den statistiske afgrænsning inddrages i bymidtens butiksområde. Der kan dog argumenteres særligt for at udlægge arealer til butiksformål, der støder direkte op til bymidten, men som ikke er omfattet af den statistiske afgrænsning fx ved byudviklingsområder. Afgrænsningen skal kun foretages for bymidter og bydelscentre, hvor der planlægges for et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end m 2. 6

7 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Allerød kommune Det overordnede mål for detailhandelen i Allerød kommune bør overordnet være at bevare og eventuelt udbygge især Lillerøds rolle i markedsområdet - også i forhold til Farum og Birkerød - samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er derfor ICPs vurdering, at man primært bør satse på Lillerød som udviklingsområde. Vælger man ikke at satse på Lillerød som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes for meget, og der ikke opnås tilstrækkelig synergieffekt til, at man kan være et alternativ til udbuddet i f.eks. Hillerød og Lyngby. En satsning på detailhandelen i Lillerød bymidte vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for Lynge og Blovstrød. Det vurderes derfor, at man skal satse på at gøre Lillerød bymidte til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I tabel 1.2 præsenteres detailhandelens styrker, svagheder, muligheder og trusler i Allerød kommune. Styrker Generelt god decentral forsyning med dagligvarer Godt dagligvareudbud i især Lillerød og Lynge Store dagligvarebutikker som Kvickly, SuperBest og SuperBrugsen Små afstande Kulturelle funktioner som biograf og Mungo Park. Mange gode udvalgsvarebutikker i Lillerød Hyggelig og velholdt bymidte Gode parkeringsforhold tæt på butikkerne Muligheder I højere grad satse på at holde flere lokale forbrugerkroner hjemme, end prøve at udvide markedsområdet Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Lillerød bymidte Fjerne døde facader. Satse på flere boliger i kommunen Styrke dagligvareudbuddet i Blovstrød og Ravnsholt Tiltrække et par storbutikker (f.eks. Jysk, Thansen) til udkanten af Lillerød bymidte Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Svagheder Få beklædningsbutikker inden for især dametøj i Lillerød Efter Irmas lukning mangler der nu et supermarked i Lillerød bymidte Få store butikker Smalt udvalg indenfor mange brancher Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til især Hillerød Trusler Store projekter med detailhandel i Hillerød Kgs. Lyngby med det udvidede Lyngby Storcenter Udvidelse af Farum Bytorv Nyt varehus i Birkerød Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne Tabel 1.2 SWOT-opsummering (styrker, svagheder, muligheder og trusler) 7

8 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder i Allerød kommune Det overordnede mål i detailhandelsplanlægningen bør være at arbejde for, at bymidten i Lillerød sikres som et attraktivt indkøbssted for borgerne både for så vidt angår dagligvarer og udvalgsvarer. På dagligvareområdet er der i dag et godt udbud med et varehus og discountbutikker. Det vurderes, ikke, at Lillerød bymidte i væsentligt omfang kan øge sin betydning i markedsområdet. Således vil flere dagligvarebutikker i Lillerød i høj grad betyde en omfordeling af omsætning. Lukningen af Irma betyder, at der ikke er et egentligt supermarked med et specialiseret udbud af fødevarer i bymidten. Dette bør der være basis for. Inden for udvalgsvarer er der relativt få beklædningsbutikker. De der er, er generelt attraktive, men der er relativt få kædebutikker. For at kunne fastholde forbrugerne og forhindre at de kører til Hillerød eller Kgs. Lyngby, er det væsentligt, at der især inden for damebeklædning kommer flere kædebutikker. En målrettet indsat over for butikskæderne, kan være en måde at tiltrække interessante profiler. Der er meget få storbutikker af typen Jysk, Thansen, Jem & Fix etc. i kommunen. En målrettet indsat for at få denne butikstype til Lillerød ville sikre, at forbrugerne i mindre udstrækning tager til de større udbud for at opsøge disse butikstyper. Kommunen i øvrigt Lynge har i dag et attraktivt dagligvareudbud. I Blovstrød og Ravnsholt bør dagligvareudbuddet udbygges, idet der er meget lave lokalkøbsandele i disse dele af kommunen. 8

9 Detailhandelen i Allerød kommune 9

10 Detailhandlen i Allerød kommune Detailhandelen i Allerød kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Allerød kommune blive beskrevet. ICP har primo 2009 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2008, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer og udvalgsvarer (for definition se bilag 1). Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt, senere i dette afsnit. Endvidere er servicefunktioner i Lillerød bymidte noteret. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Rene møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Allerød kommune Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt efter de 6 hovedområder (se figur 2.1), der opereres med i Allerød kommune. Disse hovedområder er Lillerød, Lynge, Blovstrød, Skovvang, Engholm og Ravnsholt. Figur 2.1 Allerød kommune opdelt på 6 hovedområder. 10

11 Detailhandlen i Allerød kommune Antal butikker I Allerød kommune betragtet under ét er der primo 2009 registreret 74 butikker, hvoraf godt 59% er udvalgsvarebutikker. 69 % af kommunens butikker findes i Lillerød bymidte. Her er 51 butikker registreret, hvoraf de 35 er udvalgsvarebutikker. Det er her langt størstedelen af kommunens udvalgsvarebutikker findes. I Lynge findes 12 butikker, hvoraf halvdelen fordeler sig på dagligvarer- og udvalgsvarebutikker. I de øvrige områder i kommunen findes de resterende 11 butikker. Butikkerne i er primært dagligvarebutikker, der har til formål at yde en god lokalforsyning. Kommunens udvalgsvarebutikker fordeler sig med en lille overvægt af beklædningsbutikker og stort set lige mange butikker indenfor boligudstyr og øvrige udvalgsvarebutikker. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Lillerød Lynge Blovstrød Skovvang Engholm Ravnsholt Allerød kommune Tabel 2.1 Antal butikker primo 2009 fordelt på brancher og områder Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav I vurderingen af butikkerne har ICP s konsulenter sat sig i forbrugerens sted. Der er bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens fremtoning og atmosfære, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Attraktionsværdierne skal derfor ikke opfattes som en subjektiv vurdering, men ses som en objektiv vurdering af den enkelte butik isoleret fra beliggenhed mm. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktionsværdi for butikkerne i de 2 hovedbranchegrupper. For at imødekomme anonymitetskravene, er områderne Skovvang, Enghom og Ravnsholt sammenlagt i afrapporteringen. 11

12 Detailhandlen i Allerød kommune Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion på middel, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er væsentlige forskelle de enkelte områder og branchegrupper imellem. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Lillerød 3,6 3,3 3,4 Lynge 3,7 3,2 3,4 Blovstrød 3,0-3,0 Skovvang Engholm 3,0 2,0 2,6 Ravnsholt Allerød kommune 3,4 3,2 3,3 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion primo 2009 fordelt på brancher og områder. Samlet set findes de højeste attraktionsværdier i Lillerød og Lynge, mens dagligvarebutikkerne i Lynge scorer den højeste score. I de sammenlagte områder Skovvang, Engholm og Ravnsholt ligger den gennemsnitlige attraktion under middel. Her trækker især attraktionsværdierne af de øvrige udvalgsvarebutikker gennemsnittet ned. Helt overordnet er Lillerød bymidte alene i kraft af sin størrelse og butiksudbud kommunens klart mest attraktive udbudspunkt. Det er også her, at vi finder kommunens største udbud af attraktive enkeltbutikker og kædekoncepter primært indenfor dagligvarebutikker, men også enkelte indenfor især beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. 12

13 Detailhandlen i Allerød kommune For at illustrere baggrunden for forskellene i den gennemsnitlige attraktion i kommunens største udbudspunkt Lillerød - hvor knap 70 % af kommunens butikker findes - og i Allerød kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 og % 50% 40% 43% 45% 30% 20% 10% 10% 2% 0% 0% Meget Lav Middel Høj Meget Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Lillerød 60% 50% 46% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% Meget lav 12% 4% Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Allerød kommune Som det fremgår af figur 2.2, fordeler butikkernes attraktion i Lillerød sig omkring et middel niveau. 47 % af butikkerne i Lillerød har en Høj eller meget høj attraktion, mens 10 % har en Lav eller Meget lav attraktion. Dette er højere attraktionsværdier end i byer af samme karakter som Lillerød. Betragtes Allerød kommune under ét (figur 2.3), ligner fordelingen meget spredningen for Lillerød. I kommunen er fordelingen også i høj grad centreret omkring et middel til højt niveau. 13

14 Detailhandlen i Allerød kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikker, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Lillerød og Allerød kommune betragtet under ét. Det skal nævnes, at hver enkelt butik vægter lige meget i den gennemsnitlige attraktion. Sammenholdes de to figurer, fremgår det, at fordelingen næsten er identisk i enkeltområdet Lillerød og kommunen betragtet under ét. Dette skyldes bl.a., at der i de mindre områder er en overvægt af dagligvarebutikker, hvoraf de større er en del af enten en frivillig kæde eller kapitalkæde. Desuden er der relativt mange beklædningsbutikker samt øvrige udvalgsvarebutikker i Lillerød, som ikke er en del af en kæde. 50 % af butikkerne i Lillerød er en del af en frivillig kæde eller en kapitalkæde. Betragtes hele kommunen under ét, fremgår det, at kædeandelen er næsten identisk med kædefordelingen i Lillerød og kun 2 % højere. Generelt er andelen af kædebutikker i høj grad på niveau med kommuner af tilsvarende karakter. 50% 25% Frivillig Kapital Uafhængig 25% Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i Lillerød 48% 23% Frivillig Kapital Uafhængig 29% Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Allerød kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. 14

15 Detailhandlen i Allerød kommune Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Allerød kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Det samlede bruttoareal i Allerød kommune er opgjort til m 2. Heraf udgør knap m 2 dagligvareareal (63 %), mens de resterende 37 % er disponeret til udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Lillerød Lynge Blovstrød Skovvang Engholm Ravnsholt Allerød kommune Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det største bruttoareal findes i området Lillerød, svarende til 62 % af det samlede areal i kommunen. Herefter følger Lynge med en andel på 20 % af kommunens samlede bruttoareal. Det er boligudstyrsbutikkerne, der udgør den største andel af udvalgsvarebutikkernes samlede bruttoareal mens der er en næsten ligelig arealfordeling mellem beklædnings-, boligudstyrs- og de øvrige udvalgsvarebutikker. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2008 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder af kommunen. Af anonymitetshensyn er omsætningen uden for Lillerød slået sammen. Anonymitetshensynene træder i kraft, hvor der enten er for få butikker, eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Lillerød Kommunen i øvrigt Allerød kommune Tabel 2.4 Omsætning 2008 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). 15

16 Detailhandlen i Allerød kommune Samlet detailhandelsomsætning på knap 950 mio. kr. i Allerød kommune Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på 945 mio. kr. i Allerød kommune betragtet under ét. Godt 582 mio. kr. - eller 62 % - kan henføres til detailhandelen i Lillerød. Det er beklædningsbutikkerne, der genererer den største del af den samlede udvalgsvareomsætning. Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i tabel 2.4. Den største omsætning genereres i kommunens dagligvarebutikker Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der 3 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Antal Areal Bilforhandlere Byggemarkeder, trælast og byggemat Planteskoler Allerød kommune Tabel 2.5 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal (m 2 ). Som det fremgår af tabellen, udgør 2/3 af de opgjorte butikker bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Derudover findes der ét byggemarked, Lynge Tømmerhandel XL BYG, samt to planteskoler, Lynge Planteskole og Allerød Planteskole, i kommunen. 16

17 Detailhandlen i Allerød kommune Kundeorienterede servicefunktioner i Lillerød Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner bymidtens attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i den funktionelle bymidte i Lillerød. Der er i alt 31 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i Lillerød bymidte. 27 % af servicefunktionerne er restauranter eller andre spisesteder m.v., ca. 33 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere m.v. og 23 % fordeler sig på eller frisører, skønhedspleje, solcentre m.v. Desuden ligger Biblioteket, Mungo Park og Allerød Bio i bymidten. Antal Restauranter, caféer m.v. 8 Pengeinstitutter m.v. 10 Frisører m.v. 7 Kulturelle udbud 3 Anden service 3 I alt 31 Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i Lillerød I USA udgør udespisning omkring 50% af dagligvareforbruget, mens andelen er 20% i Danmark. Derfor bliver muligheden for at spise spændende mad, i behagelige omgivelser en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som pengeinstitutter og solcentre m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematisk for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der efterspørges af kunderne og er således medvirkende til at tiltrække kunderne til bymidten. 17

18 Statistisk bymidteafgrænsning 18

19 Statistisk bymidteafgrænsning Baggrund og metode Som et led i analysen af detailhandelen i Allerød kommune har ICP foretaget en afgrænsning af bymidterne i kommunen. Dette er sket via anvendelse af den statistiske metode beskrevet i Bekendtgørelse 1093 af 28. september Det er kun i byer med mere end m 2 detailhandel, at denne metode finder anvendelse. Metoden fungerer således, at der med baggrund i et udtræk fra CVR indhentes branchekode og adresser på de produktionsenheder, der har adresse i et givent område. Der er 8 hovedafdelinger, som kort kan beskrives som følger: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Ved hjælp af GIS-programmet MapInfo er alle virksomheder, der falder ind under ovenstående definitioner, stadfæstet i en database, som igen er illustreret grafisk på et kort. Enhederne er illustreret med 8 forskellige farver, én for hver af de respektive grupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en zone med en 25 m radius. Hvor der er overlap mellem disse cirkler, dannes samlede områder, hvor der er mulige bymidter. Enhederne med de tilhørende zoner er gengivet i separate figurer; én for hver by. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bymidte: 1. Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper. 2. Bymidten skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. Til de bymidter, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 100 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bymidter. Det er muligt at sammenholde de bymidter, der er fundet ved den statistiske afgrænsning med de eksisterende bymidteafgrænsninger. Dermed vil man have 2 lag, hvorfra man hvis det ønskes kan lade den nye bymidteafgrænsning udspringe fra det område, som minimum ét af lagene dækker. Denne sammenligning er ikke foretaget i nærværende kapitel. 19

20 Statistisk bymidteafgrænsning Ovenstående metode er anvendt i relation til de Lynge og Lillerød. Allerød I figur 3.1 ses den fremkomne afgrænsning af Allerød bymidte. De 8 branchegrupper ses af tegnforklaringen. De hvide zoner om hver enkelt af de farvede enheder, er den 25 m radius, som hver enhed tillægges. Det rødstribede område er den 100 m randzone, som er tillagt de enheder, der overlapper og derudover opfylder kriterierne (se foregående side). Figur 3.1 Allerød by afgrænset Som det ses af figur 3.1, udspringer bymidten især af de mange funktioner beliggende på M.D. Madsens Vej, Torvestræde, Mølcks Passage, Stationspassagen mv. Bymidten bliver tilført en hel del ekstra bredde mod sydøst i kraft af funktionerne beliggende på bl.a. Allerød Stationsvej, Amtsvej og på Prins Valdemars Allé. I den sydlige del af kortudsnittet, ved Frederiksborgvej 10, ligger der en hel klynge af funktioner, der ikke kan indlemmes i bymidten. Dette skyldes, at der er for langt imellem denne klynge funktionerne og de øvrige funktioner i selve bymidten. Nogenlunde det samme gør sig gældende ved Jyske Bank på Frederiksborgvej 27. Jyske Bank på Frederiksborgvej 27 er med i den afgrænsede bymidte, men det er funktionerne på Lilledal, der skaber bymidtens grænse 100 meter sydvest for Lilledal 23. Mod nord afgrænses bymidten af posthuset på M.D. Madsens Vej 2. 20

21 Statistisk bymidteafgrænsning Lynge I figur 3.2 ses den fremkomne afgrænsning af Lynge bymidte. Figur 3.2 Lynge by afgrænset Bymidten udspringer udelukkende af funktionerne beliggende på Lynge Bytorv. Det er disse funktioner, der afstedkommer bymidtens afgrænsning. Kommunen i øvrigt I kommunens øvrige byer er der langt fra m 2 detailhandel, men ICP har alligevel gennemgået de enkelte bymidter for at afdække, om der kunne dannes bymidter med afsæt i den statistiske metode. Det har dog ikke vist sig muligt at danne bymidter efter den statistiske metode i kommunens øvrige byer. 21

22 Forbrug i Allerød kommune 22

23 Forbrug i Allerød kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Allerød kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Allerød kommune nedbrudt på mindre områder. Opdelingen er sket efter samme systematik som i kapitel 2. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.1 Allerød kommune opdelt på 6 skoledistrikter Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsunderersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden har Allerød kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen og husstandsstørrelser i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2008 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Figur 4.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de 6 områder, der udgør Allerød kommune. Desuden ses det samlede befolkningstal for Allerød kommune sidstnævnte er illustreret med rødlige nuancer. Som det fremgår af figuren, bor der flest i området Lynge her bor der godt personer. De folkerigeste områder i øvrigt er Engholm og Lillerød. Færrest bor der i Blovstrød. I alt bor der knap personer i hele Allerød kommune. Folketallet i Allerød kommune betragtet under ét ventes at være faldende frem mod 2021, omend der er forskelle områderne imellem. De største fald i folketallet sker i Ravnsholt og Skovvang, mens folketallet i Lillerød og Lynge stort set ventes at være uforandret i

24 Forbrug i Allerød kommune Figur 4.2 Udvikling i folketal frem mod 2021 Den største procentvise vækst i folketallet sker i Blovstrød med 13 % efterfulgt af Lillerød med godt 3 %. Den største tilbagegang sker som skrevet i Ravnsholt med 12 %. Det samlede folketal ventes at falde med godt 1 % til ca personer i Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomst samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Allerød kommune ligger på kr., hvilket er langt over landsgennemsnittet (ca kr.). Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Allerød kommune er ca. 2,44 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2008 og 2021 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de 6 hovedområder fremgår af figur 4.3. Det samlede forbrug i Allerød kommune er illustreret med rødlige nuancer. Som det fremgår, er dagligvareforbruget i Allerød kommune beregnet til 643 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med ca. 17 mio. kr. til 660 mio. kr. i Den største procentmæssige vækst i dagligvareforbruget ventes at ske i områderne Blovstrød (17 %) og Lillerød (6 %). 24

25 Forbrug i Allerød kommune Figur 4.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Af figur 4.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de 6 områder, samt for hele kommunen. Forbruget af udvalgsvarer ligger højere end ved dagligvarer og den procentvise vækst i det årlige forbrug er ligeledes lidt højere. Således ligger udvalgsvareforbruget i Allerød kommune på knap 740 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med godt 17 % til godt 860 mio. kr. i Figur 4.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 25

26 Forbrug i Allerød kommune Nedenfor vises grafer med forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 4.4. Figur 4.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Figur 4.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 26

27 Forbrug i Allerød kommune Figur 4.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét, i figur 4.8. Det fremgår heraf, at der ventes en samlet forbrugsstigning på 10 % i Allerød kommune. Figur 4.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 27

28 Handelsbalance og opland 28

29 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Allerød kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Allerød kommune. Handelsbalance I Allerød kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 96 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 45 %. Disse 2 tal viser, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Allerød kommune er 4 % lavere end det samlede forbrug indenfor dagligvarer i kommunen. Ligeledes er omsætningen indenfor udvalgsvarer 55 % lavere end det samlede forbrug i kommunen. Derfor må der være en del forbrugere bosat i Allerød kommune, der handler i butikkerne udenfor kommunen. Udvalgsvarer Dagligvarer Detailhandel i alt Allerød kommune Dagligvarer Handelsbalancen indenfor dagligvarer er højere end for udvalgsvarer. Dette skyldes til dels, at forbrugerne sjældent kører rigtig langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens, typisk flere gange ugentligt og tættere på bopælen. Desuden er der i alle områderne en rimelig dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde en stor del af indkøbene hjemme i kommunen. I Lillerød bymidte, hvor der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker (herunder et Kvickly-varehus), ligger forholdet mellem dagligvareomsætning og -forbrug på 268. Det vil sige, at omsætningen ligger 168 % højere end det beregnede dagligvareforbrug i området. Dette må skyldes, at dagligvarebutikkerne i Lillerød og i høj grad Kvickly tiltrækker forbrugere fra kommunens øvrige områder, primært Blovstrød, Skovvang og Engholm, hvor handelsbalancen indenfor dagligvarer er langt lavere. Det er tydeligt, at det er Lillerød bymidte, der er kommunens væsentligste handelscenter, om end Lynge også byder på et vist udbud primært inden for standardiserede dagligvarebutikker. Helt overordnet set betyder en handelsbalance for Allerød kommune på 96 % for dagligvarernes vedkommende, at der må ske en lille udhandling altså indkøb i butikker uden for kommunen. Allerød kommune grænser bl.a. op til Hillerød kommune og ligger i øvrigt relativt tæt på Kgs. Lyngby. Både detailhandelen i Hillerød og i Kgs. Lyngby har stor tiltrækning på forbrugerne i Allerød kommune. 29

30 Handelsbalance og opland Udvalgsvarer Det fremgår tydeligt af tabellen, at handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er forholdsvis lav, når Allerød kommune betragtes under ét. Dette skyldes primært, at der stort set ikke sker nogen udvalgsvarehandel i landområderne samtidig med, at udvalgsvarehandelen i Lillerød bymidte ikke til fulde opvejer dette. Der sker altså en betydelig udhandling. Det vurderes, at især Hillerød bymidte og Kgs. Lyngby trækker en meget stor andel af udvalgsvareforbruget fra Allerød kommune. Hvor dagligvarer primært købes hyppigere og nærmere bopælen, er forbrugerne oftest villigere til at køre længere efter det store udbud af udvalgsvarer. Det store, varierede og dybe udbud findes i højere grad i Hillerød og Lyngby. Også København yder en tiltrækningskraft på forbrugerne i Allerød kommune, hvor der findes mange mærker og varetyper, som ikke fås i Allerød kommune. I tillæg til ovenstående skal det også erindres, at handel via internet også indvirker og dækker en stadig større andel af forbruget. ICP har gennemført en lang række analyser, der indikerer, at køb af detailhandelsvarer via netbutikker fortsat er lille, men voksende. 30

31 Lyngby Storcenter Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 31

32 Konkurrencesituation I det følgende afsnit vil de væsentligste konkurrerende udbudspunkter til Lillerød bymidte blive skitseret. På dagligvareområdet ses et stadig mere fintmasket net af især discountbutikker, hvilket betyder, at en meget væsentlig del af dagligvarehandelen stadig er lokal. Omvendt kræver forbrugerne fortsat et større og bredere udbud af udvalgsvarer og de er villige til at køre langt for det rigtige udbud. Konkurrencen er generelt skærpet mellem de forskellige udbudspunkter samtidig med, at nye projekter med indkøbsmuligheder fortsat melder sig på banen. I nedenstående tages udgangspunkt i nuværende og tidligere rekognosceringer i markedsområdet. De væsentligste udbudspunkter i markedsområdet er illustreret i figur 6.1. Figur 6.1 Væsentlige nuværende og fremtidige konkurrerende udbudspunkter Konkurrencesituation I Farum findes ca. 40 butikker i Farum Bytorv. Her planlægges endvidere for en udvidelse af det overdækkede butikscenter med m 2, bl.a. med endnu et varehus og flere udvalgsvarebutikker. Herved forventes Farum Bytorv, at blive endnu stærkere i fremtiden. Birkerød ligger meget tæt på Farum og har et butiksudbud på et lidt lavere niveau. Der er planer om etablering af et Føtex varehus på m 2 samt yderligere ca m 2 til detailhandel i øvrigt i tilknytning til Birkerød bymidte, hvilket vil styrke udbudspunktet. Ikke mindst vil det holde en større del af borgernes dagligvarehandel inden for Rudersdal kommune. Lyngby bymidte har gennemgået en omfattende renovering indenfor de senere år. Lyngby Storcenter blev i efteråret 2003 færdig med en totalrenovering med blandt andet ny belægning, lofter og facade, samt en udbygning på omkring m 2 og ialt knap 25 flere butikker. Senest har Lyngby Storcenter fået renoveret deres parkeringskælder. Lyngby Hovedgade har fået ny belægning og er blevet forskønnet. Herudover har Lyngby fået et kulturhus med et biografkompleks med 11 sale samt 32

33 Konkurrencesituation 3 musik/teatersale. Lyngby bymidte er hermed blevet et meget stærkt regionalt center. Hørsholm bymidte har 85 butikker. En meget væsentlig del af disse ligger i butikscentret Hørsholm Midtpunkt. Der er planer, der p.t. er sat på standby, om en udvidelse af parkeringsanlægget samt centret med m 2 til butikker. Udvidelsen skal dels bruges til etablering af et varehus (Kvickly) dels til etablering af en række udvalgsvarebutikker. Foruden udvidelsen af centret er der planer om at etablere m 2 i Hovedgaden. Hillerød har allerede en attraktiv bymidte med bl.a. centret SlotsArkaderne i tilknytning til bymidten. I efteråret 2006 åbnede yderligere et butikscenter, Gallerierne, der ligesom SlotsArkaderne ligger i direkte tilknytning til bymidtens gågade. Gallerierne er placeret ved Slotsgade og Hostrupsvej, som er hovedfærdselsåren ind til Hillerøds parkeringsanlæg. Gallerierne har et samlet bruttoareal på ca m 2. Ankerbutikkerne er H&M, Stadium og Netto. I 2007 udvidede Slotsarkaderne med m 2 med nye butikker. Slotsarkaderne er efter udvidelsen omkring m 2 og har 60 butikker. Med ovenstående etableringer har Hillerød styrket sin position yderligere som et af Nordsjællands stærkeste udbudspunkter. 33

34 Bilag 1 Branchefortegnelse

35 1. DAGLIGVARER Fremstilling af friske bageriprodukter Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

36 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

37 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra postordreforretninger Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

38 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

39 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Cobra. Handelsbalancen 2009

Cobra. Handelsbalancen 2009 Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Januar 2013 Baggrund og metode Institut for Center-Planlægning (ICP) er blevet bedt om at foretage en bymidteafgrænsning i henhold til Bekendtgørelse nr. 1093 af 11.

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Julehandelsprognose 2013

Julehandelsprognose 2013 Julehandelsprognose 2013 Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, herunder navnlig forventninger

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere