Cenergia Energy Consultants April 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cenergia Energy Consultants April 2008"

Transkript

1 ISBN nr PV-Optitag 2 1. etape: Udvikling af CO2 neutrale boliger Cenergia Energy Consultants April 2008 PSO F&U Program Energinet.dk, Projekt Nr. : 6544

2 PV-Optitag 2 1. etape: Udvikling af CO2 neutrale boliger Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, stuen, 2730 Herlev tlf.: , fax: CVR.NR.: Kontaktperson: Peder Vejsig Pedersen Cenergia Energy Consultants Oktober 2007 PSO F&U Program Energinet.dk, Projekt Nr. :

3 1 Indledning Baggrund for projektet Solceller og solenergi mangler i den danske strategi for udbygning af vedvarende energi SOLTAG Den CO 2 neutrale tagbolig Udvikling af den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden Erfaringer og målinger vedrørende den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden Formidling af information om SOLTAG den CO2 neutrale tagbolig og videre initiativer for CO2 neutrale, 0-energi boliger Økonomivurdering af luftbaserede SOLTAG PVT løsning PVT solcelleanlæg med væskebestrøgne solceller på Valby Skole/Prøvehallen som fungerer i kombination med varmepumpesystem Introduktion til projekt med væskebestrøgne solceller på Valby Skole Inspektion og kontrolmåling på varmepumpe/-solcelleanlæg, Valby Skole Driftserfaringer og målinger vedr. PVT solcellesystem på Valby Skole, der fungerer i samspil med varmepumpe Økonomivurdering af væskebestrøgne PVP solcelleanlæg i kombination med varmepumpe Formidling af resultater fra arbejdet med væskebestrøgne PVT solcelleelementer i kombination med varmepumper Nye initiativer vedrørende brug af SOLTAG PVT løsninger til lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri Introduktion til SOLTAG Powerroof Nye SOLTAG og SOLTAG PVT projekter i støbeskeen Økonomiberegninger for forslag til CO 2 neutrale byggerier med anvendelse af solceller og varmepumper...56 Bilag...62 Bilag 1 Poster tagbolig Bilag 2 Tagbolig på en dag artikel Bilag 3 Boligen artikel Bilag 4 Fremtidens tagbolig artikel Bilag 5 The prefabricated CO2 neutral rooftop dwelling, presentation Bilag 6 Energiberegning Bilag 7 Velux brochure Bilag 8 Utætheder i tagboligen Bilag 9 Velux tilbud Bilag 10 FBBB medlemsblad oktober 2006 Bilag 11 Passiv hus boligbyggeri Bilag 12 FBBB medlemsblad oktober 2006 Bilag 13 Det CO2 neutrale hus

4 1 Indledning Formålet med PSO forprojektet, PV-Optitag 2 1. etape var at støtte igangværende arbejde med udvikling af PVT solcelleløsninger, som fungerer i samspil med varmepumper, en indsats der allerede var startet op i relation til det tidligere PSO støttede projekt: PV-Optitag / Varmepumper (ref. /1/). Samtidigt var det hensigten at deltage i udvikling af en optimal løsning for CO 2 neutrale tagboliger, der senere skulle kunne anvendes til et renoveringsbyggeri, Gyldenrisparken på Amager som led i EU demonstrationsprojektet, Demohouse. Frem til slutningen af august 2005 blev der, i samarbejde med Velux, Kuben Byfornyelse Danmark og Rubow arkitekter, udviklet en CO 2 neutral tagbolig, SOLTAG med solceller i et solenergitag, der udnytter en luftbaseret PVT solcelleløsning som luftsolfanger i kombination med en varmepumpe, samt solceller indbygget i vinduerne. Boligen blev udstillet i Ørestaden (se og er siden i løbet af 2006/2007 flyttet op til Velux i Hørsholm. Soltagboligen blev fra efteråret 2005 fulgt op på med indkøring af energisystem og med målinger. Disse er der siden blevet fulgt op på i forbindelse med den nye placering hos Velux. Muligheden for senere anvendelse af SOLTAG løsningen i form af tagboliger til det nævnte renoveringsbyggeri på Amager har vist sig ikke at kunne realiseres, men der foreligger heldigvis mulighed for at komme videre med den udviklede løsning i andre renoveringsprojekter og nybyggeri. Sideløbende med arbejdet med SOLTAG projektet er udviklingen blevet færdiggjort af et 3,5 kwp PVT solcelleanlæg på Valby Skole, hvor væskebestrøgne solceller fungerer i samspil med en varmepumpe, som bruges til at fremstille varmt brugsvand. Også dette projekt har været igennem indkøring og opfølgning med målinger. Den grundlæggende ide med de nævnte PV/T solcelleprojekter har været at opnå en kombineret elektrisk og termisk ydelse fra solenergipaneler, samtidigt med at man i princippet skulle kunne opnå en ekstra solstrømsydelse når solceller køles. Erfaringen har dog været at det der er mest interessant i den forbindelse, er den kombinerede anvendelse af et tagareal samt de ideer med at demonstrere CO2 neutrale, 0-energi boliger som der er arbejdet med, og som det har vist sig at der er stor interesse for. Kombinationen mellem lavenergi boliger/passiv hus boliger, varmepumper og solceller har også vist sig at være interessant og det er her påvist at man kan klare sig med helt ned til 1 kwp solceller (6-10 m²) for en 100 m² bolig der herved driftsmæssigt kan opnå en 0-energiløsning. Ref. /1/ Peder Vejsig Pedersen PV Optitag / Varmepumpe. Slutrapport Energinet.dk projekt Cenergia, februar

5 2. Baggrund for projektet Cenergia og Byfornyelse København har i samarbejde med Københavns Kommune igangsat en plan for storskala implementering af solceller i Valby i København, hvor det er hensigten at dække 15% af elforbruget i år 2025 med strøm fra m² solceller (30 MWp). En indsats som bl.a. er blevet støttet af af EU-projektet Resurgence, så der på nuværende tidspunkt er installeret en række markante projekter med mere end m² bygningsindpassede solceller. I løbet af 2003 blev der i relation hertil givet en bevilling fra Københavns Kommune på 8 mio. kr. til at gøre en særlig indsats for solenergi og solceller. I juni 2004 blev der der etableret et Solar City Copenhagen initiativ som har som mål at udbrede brugen af solceller og energieffektivt byggeri i hele Københavns området, se: Målsætningen for Solar City Copenhagen er faktisk hele det storkøbenhavnske område, også inkl. Malmø Kommune, der er med i bestyrelsen. Indsatsen er senere blevet udvidet til også at omfatte et samarbejde med Horsens i Jylland. Et væsentligt mål for den nævnte solcelleindsats er at udvikle løsninger der er mere økonomisk optimale end i dag. Her kan ideen med PVT solceller der giver en kombineret el og varme ydelse være en god mulighed. En indsats på dette område blev som sagt sat i gang med PSO støtte allerede i 2002 i PSO projektet PV-Optitagvarmepumpe. Og der blev i det nuværende forprojekt PV-Optitag 2 satset på at videreudvikle denne indsats til brug i en større skala. i relation til egentligt CO2 neutralt lavenergibyggeri. At der er tale om et vigtigt område fremgår også af den vedtagne danske Nationale Solcellehandlingsplan, hvor man blandt andet nævner et behov for følgende indsatsområder : F & U Produktion Anvendelse og Udbredelse Solceller i byggeri (BIPV), herunder arkitektur, byggekomponenter og integration Design og æstetik Pakkeløsninger med integreret anvendelse af solceller Solceller i byggeri, herunder design, produkttilpasning og produktion til ind- og udland Demonstrations aktiviteter rettet mod en markedsstyret situation Demonstrations aktiviteter som kan understøtte danske produkter (fuld skala demo). 5

6 3. Solceller og solenergi mangler i den danske strategi for udbygning af vedvarende energi I de nye strategier for udbygning af vedvarende energi der skal dække 30 % af energiforbruget i år 2025 er der en energikilde, der helt glimrer ved sit fravær og det er anvendelsen af solenergi. Men både brug af solvarme og brug af solceller til elproduktion er ved at udvikle sig til rigtig store markeder, som man også fra dansk side burde engagere sig i. Selvom der endnu ikke har været nogen større interesse for solenergi i Regering og Folketing er det dog positivt, at en række førende erhvervsvirksomheder herhjemme allerede har fået øje på mulighederne, f.eks. med Velux som et godt eksempel, hvor man har investeret i solvarmebranchen i Europa, så man nu kontrollerer % af det europæiske solvarmemarked. Mens solvarme rykker kraftigt i mange europæiske lande, og på verdensplan, indgår den ikke i de officielle danske strategier for udbygning med vedvarende energi og er af den grund heller ikke prioriteret i de statslige forskningsprogrammer. Og det selvom vi i Danmark har verdens største solvarmeanlæg med ca m² solfangere placeret på Ærø, der dækker 30 % af Marstal bys årlige fjernvarmebehov. Nogle mener, at den årlige mængde af indstrålet solenergi i Danmark er for lille til at satse på solenergien i større skala. Men i Danmark er der et højere solindfald end f.eks. i Paris og Amsterdam, og i Sydtyskland har man blot 20 % mere solindfald, end vi har på årsbasis. På solcelleområdet er man i Tyskland oppe på en solcellekapacitet per person svarende til 60 W per person (ca. 0,5 m²), mens vi i Danmark kun har fået installeret 1% heraf med 0,6 W per person. Gennemsnittet i EU-landene er ca. 10 W per person. Nogle vil nok indvende, at prisen på solcellestrøm stadigvæk er for høj til at konkurrere med almindeligt produceret strøm på elmarkedet. Dette er til en vis grad rigtigt. Men samtidigt er det sådan, at prisen er faldet til en tredjedel de sidste år. Og da prisen er omvendt proportional med produktionsmængden vil der med årlige vækstrater på 40 % ske betydelige prisfald i de kommende år. Til illustration af solcellestrømspotentialet i Danmark kan det nævnes, at det samlede danske elforbrug f.eks. kan dækkes ved at opstille solceller på et areal svarende til Langeland. Dette er i øvrigt blevet en af de seneste trends i Tyskland at opstille gigantiske solcelleanlæg ude i naturen for at opnå så lave installerede priser som muligt. F.eks. med et 40 MW solcelleanlæg, som verdens største, der nu opstilles på et areal på 2 km x 0,6 km svarende til 200 fodboldbaner. Umiddelbart lyder dette måske som en dårlig ide, men solcellerne dækker kun 1/3 af arealet, så det resterende areal kan f.eks. bruges til fåregræsning eller lignende. 6

7 Fordelen ved denne løsning er, at den udnytter solens energi væsentligt bedre end, hvis det samme areal blev brugt til fremstilling af biomasse til f.eks. transportformål. Og i Danmark har vi netop ideelle forudsætninger for at udnytte decentralt produceret solstrøm i vort elsystem, som udmærker sig ved allerede at være tilpasset til den store mængde decentrale elproduktion fra vindmøller og lokale kraftvarmeværker. Det kan i den forbindelse fremhæves, at hvis der skal realiteter bag de mange gode ideer om at udvikle CO 2 neutralt byggeri og CO 2 neutrale byer, så er anvendelse af solenergiløsninger ikke til at komme uden om. F.eks. ved brug af såkaldt passiv hus byggeri kan man i bedste fald opnå en helt CO 2 neutral løsning for et 160 m² hus med hensyn til driftsenergiforbrug ved hjælp af 1,5 kwp solceller svarende til 10 m² af de bedste solceller. Når man ser på solcelleområdet, så er indsatsen i Danmark som sagt uhyre beskeden, når man sammenligner med andre førende industrinationer. I Tyskland har man sikret så gode incitamentsordninger for solstrøm, at man har opnået et af verdens mest ekspanderende markeder, som allerede i dag har skabt nye arbejdspladser, men som allerede i år 2010 forventes at have skabt op til nye arbejdspladser. Udviklingen går så hurtigt indenfor solcelleområdet, at produktionskapaciteten i verden udvikles med 40 % om året svarende til en fordobling hvert andet år. Og erfaringen har været, at der igennem en længere årrække er sket en halvering af prisen på solstrøm hvert 7. år, da prisen udelukkende er en funktion af produktionsvolumenet. Dette har dog ikke været tilfældet de sidste 3-4 år, fordi den voldsomme efterspørgsel efter silicium, som er det vigtigste basismateriale til fremstilling af solceller, har ført til en for lille produktionskapacitet for dette materiale, som i princippet kan fremstilles af strandsand. Resultatet har været, at en række af leverandørerne af det såkaldte high purity solar grade silicium har tjent meget store penge de senere år. Her kan f.eks. nævnes en norsk virksomhed, som Renewable Energy Corporation, REC, som blev etableret så sent som i Her har man i 2007 været oppe på en årlig omsætning på 4 mia. kr., og man har nået en aktieværdi på 60 mia. kr. Et andet norsk firma Elkem er ved at udvikle en ny og mere energibesparende produktionsmetode for fremstilling af silicium, som sammen med en meget stor udbygning af produktionskapaciteten på verdensplan forventes at føre til betragtelige prisfald på solstrøm i løbet af en kortere årrække, når balancen mellem efterspørgsel og produktion bliver bedre. Et nyt studie fra solcellespecialistfirmaet Photon (ref. (1) og ref. (2)) har netop undersøgt forskellen på, hvad omkostningerne ved fremstilling af solcelleanlæg er i dag i forhold til, hvad de koster. Her ses faktisk en faktor 2 i forskel, således at det ikke er mærkeligt, at der hentes meget store profitter hjem i øjeblikket. Men undersøgelsen viser også, at verdensmarkedet allerede i år 2010 vil være vokset fra ca. 4 GW i 2007 til 15 GW, og at man på basis af dette forventer at nå et omkostningsniveau for 7

8 fremstilling af solcellestrøm i Spanien på kun 0,60 kr./kwh, mens det i Nordeuropa vil være ca. 1,1 kr./kwh. Om disse tal så også vil blive reflekteret i priserne afhænger af, om produktionskapaciteten kan følge med efterspørgslen. Det samme studie viser, at hvor den samlede elproduktion fra solceller i dag udgør 2.5 TWh, ca % af elforbruget, så vil den i år 2020 være vokset til 983 TWh svarende til 4.2 % af elforbruget i verden. Så det er altså i disse år, at teknologien rykker. 8

9 4. SOLTAG Den CO 2 neutrale tagbolig 4.1 Udvikling af den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden En prototype af en nyudviklet og præfabrikeret CO 2 neutral tagbolig var udstillet i Ørestaden på Rued Langgårds Vej fra den 26. august 2005 og frem til foråret Efterfølgende er den blevet flyttet til Velux hovedkvarter i Hørsholm. Udviklingsarbejdet blev gennemført med støtte fra EU-Demohouse projektet, Københavns Byøkologiske Fond, Energistyrelsen og EnergiNet.dk / PSO sammen med en gruppe af sponsorer under ledelse af Velux koncernen i regi af Ressourcegruppen Danmark. Andre vigtige leverandører var Jytas, der har produceret den præfabrikerede tagbolig, EcoVent, der har leveret den samlede ventilationsløsning inkl. ventilation med varmegenvinding, Dandis, der har leveret den integrerede luftsolfanger tagløsning, Dansk Solenergi, der har leveret solceller til taget og Gilleleje Køle- og Energiteknik, der har leveret den tilpassede varmepumpeløsning, der både udnytter energi fra soltaget og fra luften. Projektet er gennemført under ledelse af Kuben, Byfornyelse Danmark og Cenergia i samarbejde med Velux og Nielsen & Rubow Arkitekter i regi af samarbejdskonsortiet, Soltag. Se også Soltag samarbejdet er siden blevet udvidet til også at have mere generel fokus på arkitektonisk og teknisk optimale soltage, som kan anvendes i sammenhæng med fremtidens lavenergibyggeri. I den forbindelse er der etableret et fast SOLTAG sekretariat hos arkitektfirmaet Nielsen & Rubow. Energi og Indeklima. Den udviklede tagbolig er fremstillet som en klimaoptimeret tagbolig med et energiforbrug, der som hovedprincip og inkl. el til pumper og ventilatorer, kun er det halve af, hvad der kræves for nybyggede boliger med de nye energiregler, der i Danmark træder i kraft den 1. januar For tagboligen er et energiforbrugsniveau på 96 kwh pr. m² bolig blevet reduceret til kun 48 kwh pr. m², blandt andet baseret på lufttæthed, balanceret ventilation med varmegenvinding og brug af et mindre solvarmeanlæg til varmt brugsvand og et mindre solcelleanlæg. Som det fremgår af figur 4 så betod det forhold at vinduesarealet udgør 35% af gulvarealet, men som samtidigt giver en fantastisk dagslyskvalitet i boligen, at der skal solceller til for at nå lavenergiklasse kwp solceller vil her være nok, svarende til 3.5 m² krystallinske solceller. Baseret på ovennævnte kvaliteter er det muligt at klassificere den nyudviklede tagbolig som lavenergistandard 1, hvilket også betyder, at det ikke er nødvendigt at tilslutte 9

10 boligen til en traditionel varmeforsyning. I dette tilfælde er der valgt at bruge en eldrevet varmepumpeløsning, der udnytter energi fra soltaget og fra luften. Fig Foto fra opførelse af den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden Fig 4.2. Den CO 2 neutrale tagbolig med innovativt PVT solenergitag, som både fungerer som luftsolfanger og solcelletag, blev færdig til åbningen af udstillingen i Ørestaden den 26. august I tagboligen er der placeret en eldrevet varmepumpe, udført af Gilleleje Køle- og Energiteknik, som trækker luft ind gennem luftsolfangertaget og ned til varmepumpen, hvor den solforvarmede luft afkøles og efterfølgende smides ud gennem husets skorsten. Samtidigt køles solcellerne i taget, som derved opnår en vis øgning af elydelsen. 10

11 Fig Snit af CO 2 neutral tagbolig med illustration af energiløsninger. Anvendes der, som planlagt i tagboligen, et 5 gange større solcelleanlæg på 2.5 kwp, så bliver der tale om et 0-energi og CO 2 eller klimaneutralt tagbolig koncept. Fig Tagboligen opstillet ved Velux hovedkvarter. 11

12 Fig SOLTAG energisystemet. Driftsprincippet for SOLTAG boligen er som følger: Varmtvands beholderen varmes primært op af solfangerne som 1. prioritet. Kun når gulvvarmetemperaturen er koldere end beholdertemperaturen kan der overføres varme til gulvvarmen, som i øvrigt kun udnyttet varme fra den nederste del af beholderen. Når der forsynes med varme til gulvvarme og friskluftindblæsningen er det primært varmepumpen, der bidrager med varmtvands beholderen som buffer. En elpatron kan forsyne med supplementsvarme i det omfang, der er brug for det. Fig Tegning af specialbeholder med 3 varmespiraler lagt uden på til overførsel af solvarme og varme fra varmepumpe samt tapning til gulvvarme og opvarmning af friskluft. Fordelen ved denne udformning er at man undgår problemer med kalk i forbindelse med varmeoverførelsen. 12

13 Fig 4.7 Diagram fra Jytas af SOLTAG-tagboligen 13

14 Fig. 4.8.Tegning af ventilations- og varmekanaler for SOLTAG tagboligen. 14

15 Øst/Vest Nord/Syd Fig. 4.9 Oprindelig oplæg fra Nielsen& Rubow til placering af tagboliger der udnytter solenergi på eksisterende flade tage. Her både for øst/vest og nord/syd vendte orienteringer. Den CO 2 neutrale tagbolig er designet ud fra en Energikvalitets filosofi. Dette betyder, at den præfabrikerede konstruktion udføres uden kuldebroer og med en god lufttæthed i kombination med energieffektiv balanceret ventilation med varmegenvinding med lavt elforbrug til ventilatorerne. Dette fører også til et forbedret indeklima uden allergener og fugtproblemer. Samtidigt anvendes intelligente højkvalitetsvinduer, som giver en virkelig god dagslyseffekt, samtidigt med at man har sikret sig mod muligheden for overophedning af boligen, når der er et kraftigt solindfald. Dette sikres blandt andet med solafskærmning og naturlig ventilation om sommeren. Solenergianvendelse er en vigtig del af den fremtidsorienterede aktive tagløsning, der både indeholder solfangere til varmt vand en luftsolfanger og solcellepaneler. Solenergianvendelsen vil, ifølge beregninger, kunne gøre boligen CO 2 neutral på årsbasis. Det begrænsede behov for en supplerende energiforsyning til varme og varmt vand sikres med en lille innovativ varmepumpeløsning, som udnytter energien fra forvarmet luft, der tilføres via det sydvendte luftsolfangertag. Samspil mellem arkitektur og indeklima. I designprocessen for tagboligen har der været stor fokus på at optimere samspillet mellem arkitektur og indeklima. Målet har været at give tagboligen særdeles gode dagslysforhold samtidig med, at indetemperaturen i sommerperioden ikke bliver for høj. De højtsiddende vinduer medvirker til en god lysspredning i boligen og til naturlig ventilation, mens de lavtsiddende vinduer sikrer udsyn til omgivelserne. Endvidere medvirker de højtsiddende vinduer til en god lysfordeling i boligen, samtidigt med at de benyttes til natkøling og tværventilation i sommerperioden. 15

16 Sydvendte vinduer, der i vinterperioden benyttes til at opsamle passiv solvarme, kan i sommerperioden afskærmes med udvendig afskærmning, således at solindstrålingen reduceres. Samtidig bruges balanceret ventilation med varmegenvinding med en 85-90% effektivitet. Dette sikrer et godt indeklima med hensyn til temperatur- og fugtighedsniveau såvel som undgåelse af allergener i boligen. Kuldebroer, lufttæthed og driftsforhold. Tagboligen er udviklet til industriel boligfremstilling og som følge heraf har der været stor fokus på konstruktioner, samlingsdetaljer og tæthed. Kuldebroer i konstruktioner kan være medvirkende til betydelige varmetab. I tagboligen er kuldebroer mellem væg og tag, væg og gulv m.v. søgt elimineret ved at optimere samlingerne ud fra en energimæssig betragtning. Bygningers utætheder er også medvirkende til et betydeligt energiforbrug. I tagboligen har der været fokus på lufttæthed, således at varmetab forårsaget af utætheder i konstruktioner bliver minimeret. I tagboligen er der satset på at opnå en lufttæthed svarende til et naturligt luftskifte på maksimum 0,5/t, hvilket kun svarer til 50% af de krav, der sættes til nybyggeri. (De nye energibestemmelser fra april 2006). Den industrielle fremstillingsproces har medvirket til, at det har været relativt nemt at fokusere på lufttæthed og kuldebroer. Alligevel viste lufttæthedsmålinger i efteråret 2005 at der var opstået en utæthed ved samlingen mellem tagbolig og skorsten, noget som først er afhjulpet ifm. flyningen af tagboligen til Velux hovedsæde. Drift af den solenergiassisterede varmepumpe til opvarmning af tagboligen blev kørt ind i efteråret 2005 og fungerede fint. Dog var energibidraget lige i underkanten når det var rigtigt koldt sandsynligvis pga. den nævnte utæthed. Efter flytningen af tagboligen til Velux hovedsæde er der skabt en meget bedre drift, og der er ikke længere problemer med at få varme nok når det er koldt. Tætheden er dog stadigvæk ikke så god som planlagt selvom den er væsentlig bedre. Målinger af energiforbruget til varme og varmt vand fra januar 2008 til april 2008 viser ved ekstrapolering til et helt år, at man har et rumvarmeforbrug på 54 kwh/m², år. Dette kan sammenlignes med en beregnet værdi på 44 kwh/m², år, således at den målte værdi er ca. 20% højere end den beregnede. Forskellen vurderes at være begrundet i at lufttætheden som nævnt ikke blev helt så god som forventet, kombineret med et lidt højere temperaturniveau end det beregnede. 16

17 CO 2 neutrale tagboliger En høj energikvalitet kan opnås ved hjælp af 6 hovedtemaer. 1. Præfabrikerede bygningskonstruktioner uden kuldebroer og med god lufttæthed (naturlig ventilation svarende til passiv huse med 0,6/time ved 50 Pa over/undertryk). 2. Anvendelse af balanceret ventilation med varmegenvinding med lavt elforbrug. Meromkostning ved høj lufttæthed og punkt 2 er kun omkring kr. pr. lejlighed ved brug af tynd varmegenvinderenhed fra EcoVent, som er nem at indbygge. Anses som den mest nærliggende måde at leve op til de nye energikrav i Danmark med 25-30% besparelse på energiforbruget pr. januar Erfaringer fra et nyligt gennemført boligprojekt har vist, at man i bedste fald kan reducere varmeudgiften med op til 50% med denne teknik, samtidig med at der opnås en forbedring af indeklimaet med mindre fugtbelastning. 3. Brug af lavenergivinduer med høj dagslyseffekt og samtidig undgåelse af overophedningsproblemer. 4. Anvendelse af solvarmeanlæg til varmt brugsvand til at opnå en halvering af energiforbruget til varmt vand. Ekstra udgift mellem kr. og kr. pr. bolig. 5. Brug af solceller som basis for at opnå et ønsket lavenerginiveau her med klimaneutralt driftsenergiforbrug som målsætning. Med 0.5 kwp, der svarer til 3.5 m² krystallinske solceller mod syd kan der opnås lavenergistandard 1 for tagboliger. Merpris i dag ca kr. pr. bolig Med yderligere 2 kwp solceller, som svarer til 14 m² krystallinske solceller mod syd kan der opnås en 0-energiløsning / CO 2 neutral løsning for tagboligen. Vurderet merpris i dag omkring kr. pr. bolig Note: (Grunden til at solceller anses af være en meget interessant energiløsning på langt sigt er dels, at vi alle ved, at vi på et tidspunkt i fremtiden kun har vedvarende energiløsninger at bygge på og dels, at der i mange år har været en meget markant udvikling med store prisfald på solcelleløsninger med typisk en halvering af prisen hvert 7. år. Samtidigt er solcelleprisen direkte proportional med det eksisterende produktionsvolumen på verdensplan, der i øjeblikket øges med ca. 40% om året. I Tyskland er der indenfor de sidste år skabt nye jobs indenfor solcelleområdet) 6. Anvendelse af en tilpasset energiforsyningsløsning for varme og varmt vand med begrænsede energitab. For nyt byggeri der opføres efter de nye 17

18 lavenergistandarder er det kun nødvendigt med en meget begrænset varmeforsyning på årsbasis. Alle eksisterende energiforsyningsløsninger kan i princippet anvendes (gasfyr, fjernvarme, en lille varmepumpe eller elvarme). Når der som i den CO 2 neutrale tagbolig anvendes en lille luft- og luftsolfangerbaseret varmepumpe, så opnås der en optimeret energiforsyningsløsning, der ikke nødvendiggør andre energiforsyningsløsninger i boligen end el. Den innovative varmepumpeløsning, der anvendes, forventes at kunne anskaffes til en konkurrencedygtig pris omkring kr. pr. lejlighed (eksklusiv soltag). For alle energiforsyningsløsninger til lavenergibyggeri er det under alle omstændigheder helt afgørende, at der gøres en indsats for at begrænse varme- og driftstab, fordi et normalt niveau af disse kan udgøre en meget stor del af det samlede energiforbrug i en lavenergibolig. Fig Eksempel på tynd EcoVent R200 genvinder her præsenteret for partnere i EU- Demohouseprojektet i den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden. 18

19 Fig Energibalance for den CO 2 neutrale tagbolig, som 0-energibolig med 2,5 kwp solceller, og tag boligens placering i forhold til lavenergi klasse 1 med og uden 0,5 kwp solceller. 19

20 Tagbolig, energital El til pumper og ventilation Varmt vand incl. solvarme ( 50%) 12 El til pumper og ventilation kwh/m² 40 8 Ventilation Transmission vinduer Total rumvarme og varmt vand incl. betydning af varmepumpe Transmission konstruktioner 0 Uden varmepumpe Fig Tagbolig, beregnede energital med varmepumpe 4.2 Erfaringer og målinger vedrørende den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden. Siden etableringen af den CO 2 neutrale tagbolig i august 2005 er der gennemført en lang række aktiviteter for at sikre opfølgning og måling vedrørende boligens funktion. Som det fremgår af bilag (8) var tagboligen desværre ikke så lufttæt som der var lagt op til på grund af en fejl i konstruktionen der, hvor skorstenen blev samlet med resten af boligen. Sandsynligvis et resultat af det pres der var for at blive klar til åbningen i Ørestaden den 26. august Og det er først efter flytningen af tagboligen til Velux hovedsæde, at denne fejl er blevet udbedret. Dette er først sket i løbet af sommeren

21 C 25 tinde 0 tude Fig Diagram der viser temperaturer i SOLTAG tagboligen i perioder med udetemperaturer omkring frysepunktet i vineren 2005 / Her ses rumtemperaturer under 20 C på grund af den store utæthed, der er i boligen og eventuelt også fra diverse kuldebroer. Varmepumpen har en ydelse på 2,5 kw, som skulle være rigeligt selv ved minus 12 C ude, men noget tyder på, at varmetabet allerede er i denne størrelsesorden ved en udetemperatur på 0 C. Der er på trods af det nævnte problem gennemført en række målinger i efteråret 2005 og foråret 2006 vedrørende boligen og funktionen af det indbyggede energisystem med luftbaseret PVT solcelletag og varmepumpe. Erfaringen har været, at energisystemet i det store og hele fungerede som der var lagt op til. Dog var der i kolde perioder problemer med at klare energibalancen på grund af den nævnte utæthed, som bevirkede, at varmetabet fra boligen var noget større end beregnet. Se fig Energisystemet med den PVT solcellebaserede luft varmepumpe, der udnytter soltagets luftsolfangerfunktion til forvarmning af udeluft, inden denne udnyttes af varmepumpen til at opvarme den indbyggede 200 liter special varmtvands beholder, har ellers generelt virket efter hensigten inkl. supplement fra Velux solfangere og elspiral i toppen af beholderen. Funktionen med at tappe varme ud af beholderen til gulvvarmesystem og luftvarme har også virket efter hensigten. Det viste sig dog, at placeringen af teknikrummet oven 21

22 over køkkeninstallation med varmtvands beholder, varmepumpe og varmegenvinder var mindre heldig, og den påtænkte tilgang fra boligens hems blev aldrig gjort færdig. Efter flytningen til Velux hovedsæde er disse ting flyttet ned i skillerum mellem badeværelse og soveværelse, hvilket også giver kortere føringsvej for luft til og fra varmepumpen. Der er som nævnt i afsnit 4.1 gennemført målinger for SOLTAG boligen hos Velux fra januar 2008 til april Disse viser et varmebehov for huset som ekstrapoleret til årsbasis svarer til 54 kwh/m²,år. Til sammenligning viser den teoretiske beregning at man skulle kunne klare sig med et varmebehov på 44 kwh/m²,år. Forskellen skyldes primært at huset stadigvæk ikke er blevet helt lufttæt som det var ønsket. Dog er lufttætheden blevet væsentligt forbedret siden flytningen til Velux hovedsæde. Varmepumpens effekt faktor er i samme periode blevet målt til 3,0, altså på niveau med det forventede. De nævnte måleresultater skal også bruges i forbindelse med EU projektet EURO Active Roofer. Til dette projekt vil der også blive anvendt målinger på en efterfølgende etableret SOLTAG løsning til et sommerhus ved Gudmindrup Strand på Sjælland, som ligesom den CO 2 neutrale tagbolig er tegnet af arkitektfirmaet Nielsen & Rubow. I bilag (9) er medtaget et tilbud fra Schüco til ekstra solcelleinstallation på 0,6 kwp. Glas/glas solceller til verandaen som var påtænkt etableret for at nå en helt CO 2 neutral løsning, men som der i sidste ende ikke var råd til. Velux beregninger viser, at man uden denne løsning har et energiforbrug på kun 5 kwh/m². (Se bilag (7)). Fig Foto af SOLTAG løsning til sommerhus ved Gudmindrup strand. 22

23 Fig Forside af efterfølgendevelux beregninger vedr. SOLTAG projektet. Beregninger fra Velux vedr. SOLTAG findes i bilag (7). 4.3 Formidling af information om SOLTAG den CO2 neutrale tagbolig og videre initiativer for CO2 neutrale, 0-energi boliger. Der har løbende været meget fokus på den CO 2 neutrale tagbolig også efter udstillingen i Ørestaden. Dels udkom Velux s meget fine brochure om soltag-konceptet, og dels har der været en række foredrag og artikler om projektet, blandt andet med en artikel i temanummer om Solenergi i Energirammen fra efteråret 2006 i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygningers medlemsblad. (se bilag (10 og 12)), Fig Foto af soltagløsning i Bilbao. 23

24 Nærmere omtale af SOLTAG konceptet kan findes på hjemmesiden om projektet I november 2005 modtog projektet den danske EnergiSparePris på Erhvervsområdet og i løbet af 2006 yderligere World Globe Award prisen for Danmark. Projektideen vedrørende 0-energi/CO 2 neutralt byggeri ved hjælp af solceller er også blevet formidlet til Energy Camp initiativet, som i november 2005 udvalgte 0- energi/co 2 neutralt byggeri, som et særligt indsatsområde i fremtiden (Bolig + byggeri). Velux har efter SOLTAG projektet også opført en Soltagsløsning i Bilbao i Spanien, (Attika), som dog er meget forskellig og f.eks. indeholder et solfangerdrevet kølesystem som noget nyt. En af mulighederne for en anvendelse af SOLTAG løsningen i større skala er et renoveringsprojekt med tagboligløsninger i Hornemannsvænge i Valby, hvor der også er opnået EU-støtte fra Concerto programmet til solcelledelen og lavenergiløsningerne. Desuden er på fig 4.17 vist en tegning af foreslåede CO2 neutrale SOLTAGS s tagboliger til boligbebyggelsen Grantoften i Ballerup, ligesom fig.4.18 illustrerer SOLTAG 0-energi boliger til boligbebyggelsen Poppelhusene i Albertslund og fig illustrere Danmarks første passiv hus byggeri med CO2 neutral varmeforsyning, Rønnebækhave i Næstved. Endelig kan det nævnes, at arbejdet med soltagløsningen vil indgå som led i F&U indsats med målinger på innovative soltage, som indgår i EU-projektet, Euro Active Roofer. Her gives blandt andet bud på en samlet optimal løsning for hele taget, også inkl. isoleringssystem, og en skalamodel vil blive testet for holdbarhed i Østrig. Endelig vil der også blive arbejdet med solcelleløsninger til EU-Demohouse projektet Gyldenrisparken på Amager, hvor tagboliger dog først vil indgå i en senere del af projektet. 24

25 Fig 4.17 Forslag til SOLTAG CO2 neutrale tagboliger til boligbebyggelsen Grantoften i Ballerup. Fig 4.18 Forslag til SOLTAG-renovering af betonboligbyggeri i Albertslund, Poppelhusene. Fig 4.19 Foto af Danmarks første passiv hus byggeri, Rønnebækhave med solceller til at opnå en CO2 neutral varme-forsyning med jordvarmeanlæg. Fig Poster vedr. den CO2 neutrale tagbolig fremvist på PSO/EFP informationsdag d. 30. august Fig Den CO 2 neutrale tagbolig med innovativt PVT solenergitag, som både fungerer som luftsolfanger og solcelletag, blev færdig til åbningen af udstillingen i Ørestaden den 26. august I tagboligen er der placeret en eldrevet varmepumpe, udført af Gilleleje Køle - og Energiteknik, som trækker luft ind gennem luftsolfangertaget og ned til varmepumpen, hvor den solforvarmede luft afkøles og efterfølgende smides ud gennem husets skorsten.samtidigt køles solcellerne i taget, som derved opnår en vis øgning af elydelsen. På PSO / EFP informationsdagen den 30. august 2005 præsenterede Cenergia en poster om nærværende projekt. Efterfølgende har der været en meget stor omtale af og fokusering på projektet, som både er blevet omtalt i de fleste fagblade og i de landsdækkende aviser, og der er gennemført et meget stort antal besøg af interesserede, der ønskede at stifte bekendtskab med den CO 2 neutrale tagbolig. 25

26 I bilag (1,2,3,4 og 5) er vist eksempler på artikelmateriale og PowerPoint præsentation, som både er lavet på dansk og engelsk. Som led i EU-projektet EURO Active Roofer vil F&U resultater blive udbredt bredt i Europa. Der er fremstillet en række informationsmaterialer ifm. tagboligudstillingen i Ørestaden, bl.a. på hjemmesiden samt plancher etc. På det sidste er der også taget initiativ til udvikling af nyt 0-energi byggeri med solceller og små varmepumper til etablering ved Trekroner i Roskilde. Her arbejdes bl.a med ideen om at anvende et PVT element med kombineret solcelle- og luftfordamper funktion, se fig Glas Solceller Termisk absorber i metal Varmeoverføringsfinner Foreslået SOLTAG PV/T element til metaltage Fig Økonomivurdering af luftbaserede SOLTAG PVT løsning Økonomivurdering af luftbaseret PVT Soltagløsning Krystallinske solceller vil i dag kunne opnå et årligt udbytte på 100 kwh/m², som med en elpris på 1,6 kr./kwh svarer til 160 kr./m². Og forventes det, at der indenfor en kortere årrække kan opnås solcellepriser på 30 kr./wp, (mod 34 kr./wp i Sol-1000 programmet), og at 8.3 m² solceller svarer til 1 kwp, så kan prisen for solceller udregnes til kr. / 8.3 = kr./m². Dette vil så i bedste fald kunne give en simpel tilbagebetalingstid om nogle år på 26

27 3.600 / 160 = 22 år. Med det luftbaserede PVT Soltagkoncept, hvor solcellerne køles af en varmepumpe, kan forventes en øgning af elydelsen fra solcellerne på minimum 10%, så der opnås 110 kwh/m² svarende til 176 kr./m². Samtidig har den udnyttede varme fra soltaget også en værdi. Påregnes der at kunne udnyttes 400 kwh pr. m² i form af varme til varmepumpen og sættes værdien heraf til 0,3 kr./kwh opnås der således 0,3 x 400 = 120 kr./m². Hermed øges udbyttet af soltaget til kr. =296 kr./m². Herefter kan økonomien beregnes til / 296 = 12 år i simpel tilbagebetalingstid, hvilket er en tydelig forbedring i forhold til de førnævnte 22 år. Ved en yderligere 30 % reduktion af solcelleprisen opnås en tilbagebetalingstid på 8.5 år. Effekten af den luftbaserede PVT løsning kan beregningsmæssigt påvises at være, at man nærmer sig en årlig COP værdi eller effektfaktor på 3.0 for varmepumpen. Når energibesparelsen skal vurderes i forbindelse med en Soltagløsning til en 120 m² lavenergiklasse 1 bolig, så kan det forventes, at en ren luftbaseret varmepumpeløsning, der kun udnytter udeluft, direkte vil have en årlig effektfaktor på 2.0 og dermed kræve 44 kwh/m² x 120 m²/2 = 2640 kwh el tilført. I forhold til dette vil en effektfaktor på 3.0 betyde et årligt elforbrug til varmepumpen på 1680 kwh. Hermed opnås en = 840 kwh elbesparelse (1.342 kr.), som svarer meget godt til de førnævnte 160 kr./m². Desuden vil den forventede solcelleydelse på 1280 kwh som sagt kunne øges med minimum 10% svarende til 130 kwh el. Det skal dog understreges, at den anvendte varmepumpeløsning er lidt dyrere end en normal luftbaseret varmepumpe, som kan fås til ca kr., men som heller ikke er så effektiv. Merprisen vurderes i dag at være ca kr., men vil ved et vist volumen blive meget begrænset. Selve den luftbaserede Soltagløsning, excl. Solceller, og som består af et dobbeltlag metalpladetag, vurderes, ifølge leverandøren Dandis / Ruukki, at koste næsten det samme som et almindeligt metalpladetag, da den inderste metalplade fungerer som undertag og derfor dårligt kan undværes. Så meromkostningen ved denne løsning ligger mest i projektering og tilsyn i starten, og når løsningen er mere anvendt, bør der ikke være nogen meromkostning. Sammenlignes med en almindelig luftbaseret varmepumpe så spares det såkaldte udeaggregat, når der anvendes en Soltagløsning. Dette består af en udendørs varmeveksler og en ventilator. Denne udgift vurderes i princippet at kunne modsvares af manifold i ventilator og luftrør til og fra varmepumpe, hvis varmepumpen placeres tæt på soltaget, så der bliver tale om korte føringsveje. Konkluderende kan det siges, at den udviklede Soltagløsning har mange fordele, og at økonomien ved den mest er påvirket af solcelleprisen, som ikke endnu er helt rentabel. Dog vurderes det, at en boligenhed med f.eks. 1 kwp solceller, inden for få år, vil kunne opnå en simpel tilbagebetalingstid på 12 år, hvis der kan påregnes at der kan opnås en gennemsnitlig effektfaktor for Soltagvarmepumpen på

28 5. PVT solcelleanlæg med væskebestrøgne solceller på Valby Skole/Prøvehallen som fungerer i kombination med varmepumpesystem. 5.1 Introduktion til projekt med væskebestrøgne solceller på Valby Skole Som led i det samlede PV-Optitag projekt og med delvis støtte fra EU og fra Københavns Kommune er det lykkedes at få opført et PVT solcelleanlæg med væskebestrøgne solceller på Valby Ny Skole som fungerer i kombination med en varmepumpe der producerer varmt brugsvand, og som er placeret i nabobygningen Prøvehallen, som bl.a. bruges ifm. skolens idrætstimer. Se også fig ,5 kwp PVT Solceller 400 l. Varmtvandsbeholder BV Varmepumpe BC VF VR Fig 5.1. Principdiagram for PVT solcellesystem på Valby Skole/Prøvehallen der køles af et varmepumpesystem til fremstilling af varmt brugsvand Det har været en vanskelig proces som dog endelig i midten af 2007 førte til et funktionsdygtigt og igangsat prototypesystem for denne interessante teknologi. Partnere i udviklingen har været Racell som har fremstillet de væskebestrøgne solceller, Batec Solvarme der har leveret absorberplader, Gilleleje Køl & Energi som har stået for varmepumpeprojektet, SolarVent v. Arkitekt Klaus Boyer Rasmussen der har stået for indpasningen af solcellerne og endelig Københavns Ejendomme der er bygherre for projektet. BK 28

29 Den færdige installation er illustreret på figurerne ( ). I ref. (1) er der en detaljeret gennemgang af PVT anlægget. Fig Målinger viser at løsning b) gav en væsentlig bedre afkøling af PVT solcellemodulet end løsning a). Effektivitetskurver Effektivitet [-] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, ,02 0,04 0,06 0,08 (Tm-Ta)/G [K*m2/W] Hybrid Batec BA22 Fig Ved høje temperaturer er hybrid absorberen ikke så effektiv, da den ikke er isoleret på bagsiden og er uden glasdæklag og luftspalte som i en normal solfanger, Derfor skal driften helst være så tæt på udelufttemperaturen som muligt. Her kan op til 55% af den indstrålede solenergi udnyttes som solvarme. 29

30 Fig Illustrationer fra opbygning af væskebestrøgne solceller på taget af Valby Ny Skole. I det efterfølgende afsnit 5.2 er medtaget en rapportering fra Solenergi Centret ved Teknologisk Institut baseret på målinger foretaget i oktober Desværre viser målingerne at man nok har været for sent på året til at få dokumenteret brugbare målinger af merydelsen for væskebestrøgne kølede solceller i forhold til solceller der ikke køles. Derfor er det aftalt at lave nye målinger i løbet af sommeren I bilag (13) er medtaget supplerende beregninger fra den oprindelige PV/Optitag varmepumpeansøgning vedr. merydelsen fra væskekølede solceller. 30

31 5.2 Inspektion og kontrolmåling på varmepumpe/- solcelleanlæg, Valby Skole Intro Prøvestationen for Solcelleanlæg har på foranledning af Cenergia A/S den 30/ foretaget en måling på et forsøgsanlæg i Valby. Anlægget består af et antal solcellemoduler, fordelt over fire rækker, som er forsynet med aktiv køling i form af absorberstrips som er limet på bagsiden. Modulerne køles af en varmepumpe som forsyner en varmtvandsbeholder. Bagsiden af modulerne er uisoleret, således at varme fra udeluften kan udnyttes når varmepumpen kører, foruden den varme som ledes igennem fra solcellerne. I den første række er hvert af de seks serieforbundne moduler kølet med en enkelt serpentine rørføring(a), mens de øvrige er med parallelle rør i vendt retur kobling(b). De sidste skulle dermed få en mere jævn overfladetemperatur. Foto af anlægget: 31

32 Vejrforhold: Klart til let diset og med en jævn vind, lufttemperatur ca. 15 grc. Solindstrålingen var lavere end krævet for en normal solcellemåling på grund af den lave solhøjde. Målinger af U-I kurver uden køling: Det viste sig mest praktisk at isolere målingen til den første række som kunne frakobles med stik, og der blev indledt med en referencemåling hvor køleanlægget var i hvile. Dermed kunne forventes en temperatur på niveau med et normalt solcelleanlæg placeret på et tag uden aktiv køling. Målt UI-kurve uden køling, G=595 W/m2: Strøm [A] 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Spænding [V] Data omregnet til STC for hele rækken: Pnom = 469 W, FF= 0,58 Data for enkelt modul: Pnom = 78 W, FF= 0,58 Fabrikantdata: Pnom = 123 W, FF= 0,74 Årsagen til den store afvigelse mellem fabrikantdata og målte værdier kan ikke umiddelbart forklares. Det kan skyldes et enkelt defekt modul, mismatch, eller et generelt ydelsesproblem med solcellerne. Strømværdierne ser rimelige ud i forhold til databladet, men fill-faktoren er alt for lav. 32

33 Målt U-I kurve med køling, G=536 W/m2: Strøm [A] 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Spænding [V] Data omregnet til STC for hele rækken: Pnom = 449 W, FF= 0,56 Der er altså stik imod forventning målt en lidt lavere ydelse når der er aktiv køling. For at se nærmere på kurverne, er herunder vist forløbet når kortslutningsstrømmene normaliseres til 1. Som forventet ses en lidt højere spænding når der er aktiv køling. Grunden til at der ikke også ses en effektstigning må altså skyldes at strømmen er forholdsvis svagere i den sidste måling, hvad der kan skyldes at solindfaldet ikke var ens i de to målinger. Effektiviteten falder nemlig ved svag indstråling for krystallinske siliciumceller, ligesom strømmen falder en anelse når temperaturen falder. Forskellene er dog så små at de til dels drukner i måleusikkerhed. Normaliseret strøm 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Spænding (V) Med køling Uden køling Sammenligning af strøm-spændingsforløb med og uden køling (koldeste måleserie). Spændingen er 1-2% højere når der køles. 33

34 Manuel måling af frem/retur på kølekreds (række 1) Tluft ca 15 grc Serie Indstråling W/m2 ca: Tf Tr Tglas ,2 11, ,6 10, ,5 9, ,7 10,5 15 Måling af solindstråling og kølekreds-temperatur på række 1 De infrarøde fotos i bilag 1 viser, at temperaturfordelingen ikke er helt jævn, men da cellerne er koblet i serie, burde det ikke betyde så meget, da ethvert temperaturfald vil bidrage med øget spænding fra hver celle. Vurdering af årlig ydelse: Det var kun muligt at måle på anlægget med aktiv køling i ganske kort tid, da der ikke er noget varmeforbrug af betydning, og det er derfor det nødvendigt at gøre visse antagelser om anlæggets drift. Metode 1: Antages de aktuelle temperaturer at gælde hele året, således at celletemperaturen altid er ca. den samme som lufttemperaturen, kan PV syst regneprogrammet bruges til at give et overslag over gevinsten ved aktiv køling. Der er regnet med et fiktivt anlæg med et enkelt krystallinsk modul og en tilhørende vekselretter. Afkølingen af modulet 34

35 kan udtrykkes med en total varmetabskoefficient k, som for fritstående standardanlæg er sat til 29 W/m 2 K i PV syst. For at simulere en virkelig god køling er samme beregning foretaget med en 10 gange højere varmetabskoefficient. Resultatet bliver: Reference performance ratio PR= 0,719 Optimalt kølet anlæg: PR= 0,768 (knap 7% gevinst) Metode 2 Der er opbygget en simpel model i Excel med henblik på at vurdere solcellernes temperatur med og uden aktiv køling. Der er her regnet med at kølepladen har en konstant temperatur på 12 grc over det hele, og at der er et plastlaminat på et par mm mellem køleplade og solceller. Den konvektive varmeovergang er beregnet for en vindastighed på 1 og 5 m/s. Ta=15 grc, Tkøle=12 grc Temperatur grc m/s uden 1 m/s med 5 m/s uden 5 m/s med Indstrålung [W/m2] Ved de aktuelle målebetingelser skulle der således kunne opnås en 7-8 K lavere temperatur på solcellerne i forhold til situationen uden køling. For celler med en typisk temperaturkoefficient på -0,5% pr K vil ydelsen altså stige med op til 4 % ved aktiv køling, mere ved kraftig sol og lav vind, mindre ved svag sol og kraftig vind. Et kvalificeret gæt på et årligt gennemsnit er nok et par % ekstra ydelse, men der kræves en detailsimulering for at verificere dette. Skygge: Der blev konstateret skygge på den nederste kant på række 2,3 og 4 fra de foranstående rækker, så der må regnes med reduceret ydelse i vintermånederne sammenlignet med skyggefri placering. Dette er ikke indregnet i simuleringen. 35

36 Alt i alt er det altså ganske vanskeligt at komme med en nøjagtig beregning af den årlige anlægsydelse, specielt da den vil afhænge af varmepumpens aktuelle driftsmønster. Hvis el-udbyttet skal maksimeres, er det således vigtigt at varmepumpen især kører når der er kraftig sol på anlægget samtidig med at der er høje varmegrader. 36

37 BILAG 1 IR billeder: Uden køling. Det fremgår af IR fotos fra række 2 at der er en lidt koldere venstre kant, men at temperaturen ellers er stort set den samme over hele modulet. Den kolde kant skyldes formentlig vindafkøling. 37

38 Med køleanlægget i drift kan ses en tydelig uens temperaturfordeling. De to øverste fotos er fra rækken med serpentine-kobling hvor der ses størst temperaturdifferens. Kølerørenes placering er tydelig. På de nederste to fotos fra række 2 er der som forventet en mere jævn temperatur. De nøjagtige temperaturer skal tages med forbehold, da billedet påvirkes af materialernes overfladeegenskaber og himmeltemperaturen. 38

39 Generelt billede af række 2,3 og 4 samt detalje af kølerør på række 1. 39

40 Fig Strømstyrke og spænding som funktion af solindstråling for PVT element. 40

41 Fig 5.11 Effekten som funktion af solcelletemperatur for PVT solcelleelement. Reduktionen i ydelse ved højere temperaturer ses tydeligt. 41

42 Fig Strømstyrke som funktion af spænding ved forskellige temperaturer for PVt solcelleelement. Indflydelsen af højere temperaturer ses tydeligt. 42

43 5.3 Driftserfaringer og målinger vedr. PVT solcellesystem på Valby Skole, der fungerer i samspil med varmepumpe PVT anlægget med væskebestrøgne solceller på Valby Ny Skole har været i drift siden sommeren Af fig. (5.13.) fremgår hvad forbruget af varmt vand er målt til. Dette er betydeligt lavere end hvad ingeniørerne fra Bascon har udlagt det samlede brugsvandsanlæg i Prøvehallen til, og skyldes primært at skoleeleverne der bruger idrætsfaciliteterne kun går meget begrænset i bad. Fig Målinger vedr. varmtvandsforbrug for Prøvehallen frem til januar Faktisk var varmtvandsforbruget fra sommeren 2007 kun mellem 500 og 1000 liter om dagen, således at m² solfanger ville være nok til at klare en stor dækning af varmeforbruget. For en løsning som den nuværende ville et solfangerareal på mellem m² være ideelt og ikke de ca. 50 m² der er installeret. På samme måde er varmepumpen også overdimensioneret, så der ikke kan måles på ideelle driftsforhold. ved test gennemført af Teknologisk Institut blev der på måledagen skabt et kunstigt ekstra varmtvandsforbrug af hensyn til målingerne. Så konkluderende må det siges at det ikke er muligt at gennemføre fornuftige målinger der kan bruges til f.eks. at 43

44 vurderer effektfaktor over længere tid. Der vil dog blive gjort et nyt forsøg på målinger i løbet af sommeren

45 5.4 Økonomivurdering af væskebestrøgne PVP solcelleanlæg i kombination med varmepumpe. Beregnede energibesparelser og mulig økonomi for brugerne med PVT solcelleelement. Ifølge solcellefirmaet Racell kan der opnås følgende økonomi for PVT solcelle elementer svarende til dem, der blev anvendt på Valby skole. PVT solcellepriser fra Racell 42 PVT glasmoduler (36 m²) svarende til Valby Ny Skole 500 PVT glasmoduler (830 m²) 1. Udgift i kr Udgift i kr./wp Udgift i kr./m² Udgift for VVS installation i kr./wp 5. Total udgift i kr./wp (pkt. 2+4) For krystallinske solcellemoduler er det i dag muligt at opnå en årlig solstrømproduktion på ca. 100 kwh/m², som med en elpris på 1,6 kr./kwh svarer til 160 kr./m². Og ud fra en antagelse om, at installerede solceller inden længe kan fås for 30 kr./wp (svarende til de 34 kr./wp, der blev opnået i Sol 1000 programmet), og at 8,3 m² solceller svarer til 1 kwp solceller, så kan den fremtidige solcellepris beregnes til / 8,3 = kr./m². Dette vil i bedste fald betyde, at der kan opnås tilbagebetalingstider på 3600/160 = 22 år. Det påregnes i det følgende, at man som beregnet kan øge solcelleydelsen med 10%, når solceller afkøles med en varmepumpe. Dette betyder, at det skulle være muligt at opnå en besparelse på 1,1 x 160 = 176 kr./m², når der anvendes væskebestrøgne PVT solceller i kombination med en varmepumpe. Desuden har den varme, der udnytte i varmepumpen også en værdi. Denne kan findes ud fra, hvor meget man forventer, at effektfaktoren eller COP værdien for en varmepumpe vil stige, (COP værdien er forholdet mellem eltilskud og udnyttet varme). For en lavenergiklasse 2 bolig på 150 m² kan forventes et årligt energiforbrug til varme og varmt vand på 63 kwh/m², svarende til et årligt energiforbrug på 63 x 150 = kwh. 45

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Fra Solar City Horsens til PV Cities

Fra Solar City Horsens til PV Cities Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Formand

Læs mere

IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar

IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar Peder Vejsig Pedersen Direktør, civilingeniør Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev,

Læs mere

Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46

Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46 Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. PV

Læs mere

Transform2012 Konferencen. 21 22. november 2012

Transform2012 Konferencen. 21 22. november 2012 Peder Vejsig Pedersen, Director, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobile: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Valby

Læs mere

Teknik og omkostninger ved bygningsindpassede solceller i ejendomme.

Teknik og omkostninger ved bygningsindpassede solceller i ejendomme. Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ. Ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. I

Læs mere

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012 Peder Vejsig Pedersen, Director, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobile: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Forslag

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

EnergiForsk2012. 19. juni 2012 Ingeniørhuset i København

EnergiForsk2012. 19. juni 2012 Ingeniørhuset i København Peder Vejsig Pedersen, Director, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobile: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Cenergia

Læs mere

Bæredygtige Byer og Bygninger

Bæredygtige Byer og Bygninger Møde om etablering af et netværk for Bæredygtige Byer og Bygninger Peder Vejsig Pedersen Cenergia Energy Consultants Sct. Jacobs Vej 4, 2750 Ballerup, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36,

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Som et vigtigt element demonstreres der her for første gang i København en solcelleløsning, som tydeligt kan ses fra gadeplanet.

Som et vigtigt element demonstreres der her for første gang i København en solcelleløsning, som tydeligt kan ses fra gadeplanet. Herlev, d. 10. januar 2012 Innovativt solcelleanlæg til andelsboligforeningen Søpassagen i København. Med støtte fra ForskVE projektet, PV Cities 2012, er der med udgangen af år 2011 etableret et meget

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Solenergidagen 2004. Solar City Copenhagen

Solenergidagen 2004. Solar City Copenhagen Solenergidagen 2004 Peder Vejsig Pedersen Cenergia Energy Consultants Sct. Jacobs Vej 4, 2750 Ballerup, Danmark Tel.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk Københavns

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Tekniske og økonomiske muligheder for lavenergibyggeri

Tekniske og økonomiske muligheder for lavenergibyggeri Peder Vejsig Pedersen, Direktør, civilingeniør Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger www.fbbb.dk. Temadag i Aalborg d. 27. marts 2008

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger www.fbbb.dk. Temadag i Aalborg d. 27. marts 2008 Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger www.fbbb.dk Temadag i Aalborg d. 27. marts 2008 Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ. Ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Bosch solcelle moduler. Monokrystallinske solcellepakker

Bosch solcelle moduler. Monokrystallinske solcellepakker Bosch solcelle moduler Monokrystallinske solcellepakker Velkommen hos Bosch Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Gode grunde til Bosch solcelle moduler... 5 Dataark... 6 Overblik over systempakker... 6

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Med naturens egen energi

Med naturens egen energi Denmark Med naturens egen energi Solcellepaneler Solvarme www.izen.dk IZEN Energy Systems blev grundlagt i 1987, og lige siden har vores mission været "at producere vedvarende energi til alle med de bedste

Læs mere

Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet.

Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet. Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet. Her almene boliger i Stenløse, som også opfylder lavenergiklasse 2015

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Solceller i lavenergiboliger

Solceller i lavenergiboliger Solceller i lavenergiboliger Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Ivan Katic Seniorkonsulent, Center for Vedvarende Energi & Transport Teknologisk Institut Nogle udfordringer BR2010 : Lavenergiklasse 2 bliver minimumskrav

Læs mere

PV-Opti-Tag/varmepumpe

PV-Opti-Tag/varmepumpe ISBN nr. 87-90314-36-0 PV-Opti-Tag/varmepumpe Cenergia Energy Consultants Februar 2006 PSO F&U Program Energinet.dk, Projekt Nr. : 6541 PV-Opti-Tag/varmepumpe Cenergia Energy Consultants Sct. Jacobs Vej

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted

Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted Samarbejdspartnere: Cenergia, Peder Vejsig Pedersen, Sol-byg, Leif Ager, Fællesbo, Erik Lund, Knud Troelsen, Hjem A/S Sven-Ingvar Andersson, Landskabsarkitekt Green

Læs mere

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015 VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem RING SØPARK - BRÆDSTRUP Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem Ring Søpark-projektet udføres i et samarbejde mellem: Rambøll PlanEnergi ArCon Solvarme Advansor varmepumpeanlæg Danfoss SKALA

Læs mere

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm 503 Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm Danmarks første forsøgsprojekt med facademonterede solceller viser, at der er gode muligheder for at opnå en samlet forbedring af solcellers økonomi

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark.

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. Stig Niemi Sørensen Energi & Miljø A/S Eggersvej 36 2900 Hellerup Danmark INDLEDNING Det nye bygningsreglement er trådt

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere