ASFALTUDLÆGGEP THOMAS SCP-II4IDT AIS DVEBEVISENDE FDDELE. montagearbejde på arbejdsste det. Maskinen er arbejdsklar med det samme.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ASFALTUDLÆGGEP THOMAS SCP-II4IDT AIS DVEBEVISENDE FDDELE. montagearbejde på arbejdsste det. Maskinen er arbejdsklar med det samme."

Transkript

1 (0 D CO 0,

2 DE ASFALTUDLÆGGEP DVEBEVISENDE FDDELE 1 Udlægningsbredden 2 Ensartet 3 Stor er trinløs varia I bel. Passer til enhver opgave kompression og vibration i hele det valgte arbejdsområde bredde. Demag leveres med ar bejdsbredde 2,50 5,50 og 3,00 6,50 meter. 4 Intet 5 Større 6. Effektiv montagearbejde på arbejdsste det. Maskinen er arbejdsklar med det samme. effektivitet på grund af stor ar- bejdshastighed. servicestab til rådighed og reservedele på lager. THOMAS SCP-II4IDT AIS Krogshøjvej 30, 2880 København-Bagsværd Telefon: (02) Telex: Arhus-Afdeling: Møgelgårdsvej Lystrup. Telefon (06) Al 20 Dansk Vejtidsskrifinr

3 Dansk Vejtidsskrift Udgivet af Amtsvejinspektørforeningen i Danmark Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening Meddelelseblad for Statens Vejdirektorat og Ministeriet for offentlige arbejder. Redaktion: Professor, civilingeniør H.H. Ravn, ansvarshavende Buddingevej 28 A, 2800 Lyngby (02) Civilingeniør A. 0. Haugaard HO1 ACO s laboratoriekontrol Redaktionel medarbejder: Kgl. Kommissarius F.J. Boas Forlagssekretær: Tove Rasmussen Ekspedition: teknisk forlag als Skelbækgade4, 1717 København V TlfJ01l Forlagsleder, adm, chefredaktør Jørgen Jarler Annoncer: Konsulent Alan Hansen Abonnementspris: Kr. 128,00 + moms,orn året for l2numre Løssalg: Kr. 12,80 + moms England F.A. Smyth Et Associates, Ltd., 23 A, Aylmer Parade, London N2 OPQ Frankrig Sté William Buhi 142, Avenue des Champs Elysées F Paris Vesttyskland Paul P. Simek D-7000 Stuttgart i Fleckenweinberg 39 Hotacos laboratorie kontrol med både asfaitmaterialer og skærvebærelag giver den størst mulige sikkerhed for den øn skede kvalitet. INDHOLD: Planlægning af sunde og frodige vejtræ er 153 Vejmaterialer ressourcer og besparelses muligheder 171 I midten af dette nummer er indsat et indlæg hvori Vejdirektoratet præsenterer de nye mo torvejsstrækninger Jyllingevej Holbækmo torvej. n/s iriinco 1JE.TIflIVI ERIflIÆR Lundemarksvej Holbæk Telefon: (03) Dan.tk Vejtidsskrift nr A121

4 teknisk forlag a-s Skelbækgade 4 DK-i 717 København V Telefon Reg. nr Telex Tekfo DK Dansk Ljidsskr Kbdarisk A Supefo5 DANSK VEJTIDSSI(IUFT 8 19?? Prisliste*) gældende fra 1. januar 1977 Annoncepriser: Dobbeitside Forside Bagside 1/1 side Særplacering: + 10%. Farvetillæg: For annoncer på omslaget er forsidens farve gratis. Ekstra farver overalt i bladet à kr. 400,-. Indlæg: Efter tilbud. kr ,- kr ,- kr ,- kr ,- hid. xbr. 120 x x x 185 1/2side kr ,- j 265x 90 i 130x 185 1/4side kr. 625,- J 130x 90 I 63x185 1/8 side kr. 345,- 63x 90 i / i sides annoncer kan efter aftale trykkes til bladets kant mod et tillæg af 10%. Gentagelsesrabat: 6 x 5%, 12 x 10%, forudsat at annoncerne bestilles på én gang og indrykkes inden for 1 år. Rabat omfatter ikke indlæg og farve tillæg. Udgiver: Amtsvejinspektørforeningen i Danmark. Formål: I relation til vejtekniske forhold i ind- og udland at belyse tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige spørgsmål af interes se for såvel vejteknikere som kommuner og offentlige institutioner. Bladet er med delelsesorgan for Dansk Amtsvejingeniør forening. Udkommer: 12 gange årligt, d.. i måneden. Nettooplag: eksemplarer ifølge Dansk Oplags kontrol for perioden 1/ / Salgsform: Betalt abonnement. Abonnementspris: Kr. 128,- årligt. Læserkreds: Vejteknikere, amt og kommune. Fuld dækning for området vejbygning og vejteknik. Fremstilling: Offset. Trykmaterialer: Reproduktionsklart materiale i form af rentegninger, offsetfilm, positivfilm raster 54 eller klicheaftryk i forhold 1:1. Mellemoptagelser for annoncørens regning. Format: A4 (297 x 210 mm). Indleveringsfrist: Annoncematerialet må være teknisk for lag i hænde senest 4 uger før annoncen ønskes indrykket. Annulleringsfrist: Senest 4 uger før bladets datering. Betalingsbetingelser: Netto kontant. ) Alle priser er ekskl. moms. Ret til ændringer forbeholdes. ) Annoncer indrykket i perioden indtil 28. februar 1977 vil grundet loven om prisstop blive faktureret til 1976-priser.

5 Planlægning af sunde og frodige vejtræer AfS. ødum, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole Fig. 1. Sundt elmetræ ved Fredensborg Kongevej; se teksten fot. dec Det er kommet på mode blandt lokalaviser at bringe gamle fotografier af nu ændrede lokaliteter med eller uden gamle byoriginaler iført stråhat og vest, evt, med opfordring til læseren om bud på tid og sted. Konfronteret med den svundne fortid, som måske kun behøver at ligge år tilbage, er der ofte anledning til at konstatere, hvor sørgeligt hurtigt man affinder sig med miljømæssig fattiggørelse af daglige omgivelser. Forarmningen giver sig ikke mindst tilkende ved den nuværende situations»nøgne looke sammenholdt med billedet fra for tiden, nøgent fordi et eller flere store, karaktergivende træer er for svundet. Især er gader og pladser samt veje i det åbne land blevet barberet for sto re træer; og minder om fordums færdsels-oaser i egen hjemegn kan man supplere ved f.eks. at se på bille derne i Vej laboratoriets fine lille bog fra 1936 om»beplantning af Vejee. Denne betænkning fra biismens barndom er på samme tid gennemsy ret af glæde over vejtræerne og af be kymring for deres fremtidige skæb ne; nødvendigheden af fældninger af sikkerhedsgrunde blev konstateret og nyplantning af træer i større afstand fra kørebanen anbefaledes varmt. I den følgende snes år blev der fældet moderat og kun nyplantet lidt. Halv tredsernes hetz mod vejtræerne af fødte omfattende og i mange tilfælde planløse hugster, f.eks. langs amtsog hovedveje, der stod overfor umid delbar aflastning. En»betænkning vedrørende beplantning langs vejen afgivet 1952 accellererede denne ud vikling; den anbefalede ligeledes ny plantning, dog uden at det fik nævne værdig virkning. Senest har brugen af salt i vintervedligeholdelsen forårsa get svækkelse eiler død blandt reste rende vejtræer. Kuiturlandskabets løbende forvandling Det er imidlertid ikke alene de plan lagte eller planløse følger af den tra fikale udvikling, der har influeret væsentligt på det aftagende indhold af store, eller på anden måde mar kante træer i mange by- og landska ber. Vort intensivt udnyttede kulturland påvirkes af ændrede driftsfor mer, at lovgivning på en lang ræk ke områder, af befolkningstilvækst o.s.v., og da store træer har op imod 100 år eller mere på bagen afspejler de ofte fortidige formål og tilstande og bilver således i mange situationer en slags levende kulturmindesmær ker, enten værdsatte eller på visse lo kaliteter med god eller diskutabel grund anset for uønskede. I 1800-tallets begyndelse afgrænse de eksempelvis fredskovsforordnin gen de skove, som skulle ligge i fred for kreaturgræsning, og gamle enlige træer eller trægrupper af bøg eller eg, der oprindelig tjente som oldentræer for svin, forblev her og der isoleret udenfor i marker eller markskel. De store pile eller popler, der for år siden i stort omfang blev plantet bl.a. på Fyn og Sydsjælland (også langs veje) og siden holdt stynet, tjente som leverandører af hegnsma teriale, vidjer og komfurbrændsel. Mange steder viger disse træer i det åbne land nu for det mekaniserede landbrugs ønske om uhindret kørsel med stort maskineri. Med samme be grundelse sløjfes i østdanske landskaber gamle diger og levende hegn med deres indhold af selvsåede eller plantede store træer, og halmafbræn ding og sprøjtning med herbicider i blæsevejr kan ødelægge eller svække tilbageblevne træer og begrænse evt. fremkomst af nye. (Man kan dog glæ de sig over, at ailéer til gårde mange steder bevares eller nyplantes). Byernes vækst og strukturændrin ger har også bragt de store træer i de fensiven. Nyt og højt byggeri i gamle bydele og udhulning af grønne pletter til P-pladser har medført rydning af træer, subsidiært deres svækkelse eller død som følge af ødelæggelse af rødder eller vækstbetingelser ved jordarbejder, ved dræning til dybe funderinger, ved komprimering, ved aflukning af jorden gennem asfalte ring og flisebelægning, ved beskyg ning fra højhuse, o.s.v. På sydlige breddegrader er»shade treese højt værdsat i gader og be boelsesområder og bliver passet med vanding. I vort nordlige land var det Dansk Vejtidsskrift nr

6 Fig. 2. Tydeligt saltsksdet elmetræ med døde grenpartier; Freden8- borg Kongevej: se teksten. S. ø. fot. dec Fig. 3. Stærkt saltskadede elmetræer ved Hørsholm Kongevej; pop lerne på den anden side af grøften er uskadte. S. ø. fot. dec sært nok engang et tegn på status at være bleg og drikke te i skyggefulde lindelysthuse. Men det var et modelune. Vi danskere viser nu vor sande natur som et sol-liderligt og renligt folkefærd, der med den dertil indret tede hegnslov i hånd bekæmper nabo ens (herunder vejmyndigheders) store, sky ggefulde eller blad- og man nadryssende træer, som måske kan være til en smule gene for den enkel te, men have betydelig miljøkvalitet og være til glæde for mange. I nyere parcelhuskvarterer med små grunde får næsten ingen træer lov at blive store bortset fra de slanke omorika graner, hvis skygge passerer liggestolen på rekordtid. I etagebeboelser tolereres det sjældent, at træers sky gge bevæger sig henover altaner og vinduer; og hvor koteletgrunde fra stykkes i ældre parcelhuskvarterer fældes store træer. Vejsaltet p.t. værste skadevolder Mens fældning eller trussel om fæld ning af vejtræer og andre miljømæs sigt og æstetisk værdifulde træer samt sløjfning af levende hegn giver mere kortvarige, omend slemme for skrækkelser, der kan afføde lokale, sjældnere mere omfattende protesteller redningsaktioner, har det virket psykologisk stærkere på en bredere offentlighed dagligt at være vidne til den snigende miljøforringelse, der gi ver sig udslag i, at træer i deres bedste alder der indtil for få år siden var sunde og frodige sygner hen i uti de. De får tidligt på sommeren visne bladrande, løvfald starter før normal tid, døde grenender stikker ud; evt. falder bark partielt af hovedgrene og stammer, før døden indtræffer, hvis træet da ikke allerede har måttet fæl des. Den samme mismodige sygehusstemning melder sig, når nyplantede træer udviser samme symptomer, stagnerer i vækst og måske går ud. Både herhjemme og i andre vinterkolde lande har befolkning og presse, vejmyndigheder, økologi- og træ forskningsinstitutioner og i særdeles hed stads- og kommunegartnerne vedholdende og i stigende grad været vågne overfor bivirkningerne af bru gen af salt i vintervedligeholdelsen, specielt skaderne på de vejnære træ er. Og som i andre tilfælde indenfor miljøforvaltning i de senere år, har noget i retning af en religionskrig mellem miljøforkæmpere og et tungt fungerende teknokrati givet stødet til den forskning, information og ny tænkning, der kan motivere en æn dret politik og praksis. Under vejdirektoratets vejregelud valg blev der i 1975 nedsat en ar bejdsgruppe, der fik til opgave at ud arbejde regler for vintervedligehol delse; gruppen har i år udarbejdet en præliminær rapport, hvori der bl.a. gøres rede for virkningen af vejsalt (NaC1) og alternative tøsalte på trævækst. En anden arbejdsgruppe har, ligeldes i år, udarbejdet forslag til vejregler for beplantning. Jeg har kunnet glæde mig over i begge udvalg at have samarbejde med særdeles miljøinteresserede vejfolk. I saltgruppen fandt man ved gen nemgang af publicerede undersøgel ser fra Europa og Nordamerika en fyldig dokumentation for vejsaltets skadelige virkning på træer. Men det stod også klart, både ved litteraturgennemgang, under besigtigelser sammen med repræsentanter for Kø benhavns stadsgartnerkontor og gen nem medlemmernes selvstudier, at salt er en blandt flere skadefaktorer under mange byforhold. Udover giftvirkningen, formentlig af kloret, modvirker saltet røddernes optagelse af vand gennem forøgelsen af jordvandets osmotiske tryk, og overdosis af natriumioner hæmmer optagelsen af andre positive næ ringsioner. I gader og på asfalterede pladser, hvor luftfugttigheden er lav, temperaturen ofte meget høj, jorden tør, iltfattig og måske fattig på visse næringsstoffer, hvor tflstandene kort sagt allerede er lettere ørkenag tige og træfjendtlige, er det indlysen de, at selv et mindre tilskud af salt kan give et træ dødsstødet Hvor træer langs eksisterende, uforstyrrede vejstrækninger i det åb ne land udviser skadesymptomer som beskrevet ovenfor (se farvefotos i de i litteraturlisten nævnte arbejder 154 Dansk Vejtidsskrift nr

7 KØREBANEDÆKSLER PPEEF1VPNT for større sikkerhed 400 kn Støbejernsdæksler med betonfyldning Overfladebehandlet mod udskridning Afdrejede anlægsflader Isat Perbunan tætning 100% fri for klapren / DIN-normeret AIS BAHEKO Af BA H E KO HNR 08 SANITET SNEDKERVEJ TÅSTRUP TLF. (02) Dansk Vejticlsskrift nr Al 23

8 med 2640 Skærvemix Det mest stabile grusbærelag, derkan skaffes tilveje Belægninger med Skærvemix. Skærvemix til motorveje og landeveje. Skærvemix til parkeringspladser. Skærvemix til boligveje og stier. Skærvemix er stabilgrus kvalitet I, et Skærvemix kan udlægges med asfalt helknust produkt - garanti. udlægger, dozer eller grader. Komprimeres med gummihjulstromle, vibrationstromle eller pladevibrator. Skærvemix sælges efter vægt. Vandindhold Ca. 7% hindrer afblanding under transport og sikrer effektiv komprimering. Skærvemix fremstilles kun af Nymølle Stenindustri i Hedehusene. H+H s tekniske afdeling udarbejder gerne uforpligtende belægningsforslag med Skærvemix. Hovedgaden Hedehusene - (03) II H+H-Stenindustrier A/S Al 24 Dansk Vejtidsskrift nr

9 fra Københavns stadsgartnerkontor og af J.E. Sanda), må årsagen til svækkelse og evt, død tilskrives salt. Nær kyster, specielt i Nord- og Vest jylland, kan hårde storme lejligheds vis svide løv og skud; i så fald vil også andre tæer blive ramt, og nye blade eller nåle vil være sunde; det pr. areal tilførte saltnedslag er nok be. skedent og bliver hurtigt udvasket. En lignende fjernvirkning af forstø vet saltvand fra en hovedvej på Djurs land er beskrevet af J. Dragsted. I tilslutning til arbejdet i saltgrup pen foretog jeg en registrering af vejtræernes tilstand på to lokaliteter: 1. Ca. 2 km allé, asfalteret bivej fra Ravnholt og nordpå, Fyn, 19/8 1976: Flere hundrede, ca. 150-årige storbladet elm, hestekastanie og parkilnd. Alle træer meget sunde med god løvfylde og grønt og fro digt løv. 2. Ca. 7km amtsvej-strækning (Hørs holm-fredensborg) fra Brønsholm til Ll. Ebbekøbgård, 25/8 1976: 49, ca. 90-årige vejtræer: 37 storbladet elm, 9hestekastanie, 2parklindogl ask: 22 træer er helt eller næsten sunde: God eller ret god løvfylde, ingen el ler kun svag misfarvning af blade. Afviger ikke eller kun lidt i hel hedsvirkning fra træer på naboarealer. 22 træer tydeligt usunde og svæk kede: Partielt eller helt med tyndt beløvede grenpartier og med i øjnefaldende bladnekroser. Mange døde smågrene og kviste. Afviger klart fra træer på naboarealer (haver, gårde, alléer til gårde, etc.). 5 træer døde eiler døende: Affaldende bark, helt eller næsten døde hovedgrene, ingen eller y derst svag beløvning på dele af stamme og hovedgrene. På begge lokaliteter er træerne i deres bedste alder og befinder sig un der for vejtræer optimale kår med ri gelig tilgang til lys, vand og nærings stoffer og uden at være udsat for kon kurrence. På Ravnholt-lokaliteten er træerne 100% sunde. På den befærde de og i vintersituationer intensivt saltbehandlede amtsvej er over 50% af vejtræerne tydeligt usunde eller døende. Registreringen blev suppleret med bl.a. nogle iagttagelser omkring Hørsholm, se billederne: Træernes afstand fra kørebanen samt de lokale terrænforhold har indflydelse på gra [ Fig. 4. Stærkt saltskadet birk i Hosterkob; saltvand samler sig i den svage sænkning. SM. fot. dec den af en evt, skade. Ved f.eks. Høsterkøb Planteskole er træerne mellem rabat og grøft stærkt svæk kede, mens trærækken umiddelbart på den anden side af grøften ikke viser tegn på saltskade. Birketræet ved telefonboksen i Høsterkøb står i en svag forsænkning og er afkræftet, fordi saltholdigt smeltevand her lø ber sammen og siver ned. Langs Folehavevej er en næsten helt død thuja-hæk blevet ødelagt både af svidning og nedsivende saltvand. Den indlysende kendsgerning, at saitlagre bør isoleres effektivt fra omgivelser ne, kan illustreres med eksemplet fra Rudersdal, hvor saltbunker for få år siden henlå direkte på jorden langs en række gamle lindetræer; den mod stedet vendte del af træerne er gået ud, mens de dele af kronen, der står i forbindelse med rødder til andre sider, er i live, ligesom nabotræerne er sunde. Behov for en ændret strategi i glatførebekæmpelse og ved nyplantning. De fra mange sider og med forskel lige motiveringer udtalte ønsker om 1 hensyn til eksisterende værdifulde træer og om nyplantninger langs ga der og veje er så småt ved at blive imødekommet, tidligst i nogle byer, mere tøvende langs åbne vejstræk ninger. Skal træer og trafikanter på samme tid gives sikre og gode kår, er der behov både for et ordnet tilbagetog fra den nuværende saltningsprak sis, i det mindste på svagt trafikbela stede veje, og for tilbagerykning af nyplantninger, især langs stærkt tra fikerede forbindelsesveje udenfor byerne. De to vejrapporter kommer nærmere ind på disse aspekter, og de af Ulla Engell og Gunnar Moos be handlede trafikpsykologiske forhold, der taler for nyplantning, afstikker retningslinier for placering af fremtidens store vejtræer i overens stemmelse med moderne trafikfor hold. Det er i den sidste ende et teknisk, økonomisk og politisk anliggende i hvilken takt og i hvilket omfang, der lokalt og regionalt skal sættes ind på at forbedre de eksisterende vej- og gadetræers vilkår, og hvilke konsek venser erkendelsen af vejsaltningens skadevirkninger bør få for strategien Dansk Vejtidsskriftnr

10 i vintervedligeholdelsen og for pro jekteringen af nyplantninger ved nu værende og kommende vej anlæg. På de overordnede forbindelsesve je må det anses for sandsynligt, at vejsalt (Na Cl) indtil videre vil være det vigtigste glatføre-bekæmpelses middel, og træer stående nær køreba nen langs veje af denne kategori vil derfor være udsat for svækkelse eller død. Værdifulde træers rodstystem kan imidlertid beskyttes mod tilløb af saltvand fra vejbanen. Ved omprofil ering af ældre veje kan rabatter pro fileres således, at de har fald bort fra træerne, og hvor træer står i forsænk finger, så overfladevand løber til, kan lavningerne opfyldes, så terrænet nær stammen får hældning bort fra træet. På vejstrækninger med værdifuld beplantning kan gødningsstoffer bru ges som optøningsmiddel, eller der kan gruses og opsættes advarselsskil te. Gentagne udstrømninger af store kvanta gødningsstoffer kan imicflertid også have skadevirkninger på gadetræer. Vejstrækninger med miljømæssigt eller kulturhistorisk særligt værdi fulde trærækker eller alléer kan det være begrundet at beskytte mod salt ning, enten permanent, eller mens det undersøges, om tekniske for anstaltninger kan yde den fornødne beskyttelse mod saltskade. Det kan ske ved gennemførelse af regulære fredningssager, som det har været tilfældet med Rathlousdal Allé ved Odder for et par år siden og med Tra nekær Allé i år. Man må ønske, at vejmyndighederne, hvor det drejer sig om vejstrækninger af denne karak ter, ikke afventer andres initiativ, men selv tager de fornødne skridt til beskyttelse. Så slipper man for at det store maskineri bliver sat igang. Hvor man må konstatere, at eksi sterende vejtræer er så svækkede af saltskade, at det vil være omsonst at iværksætte redningsforanstaltninger, kan man plante afløsere udenfor den nærmeste farezone, f.eks. nær over kanten af afgravningsskråninger el ler på andre marginale arealer. Ny plantninger kan i det hele taget plan lægges placeret i større afstand fra kørebanekanten, samt hvor den loka le topografi reducerer eller udelukker risiko for tilledning af saltholdigt vand. Er afløsere godt i gang før fældning af de syge eller farlige træer, afbødes kritik. Statens Vejlaboratorium har iøvrigt denne sommer i samarbejde med forskere ved Landbohøjskolen iværksat en nøjere registrering af vejtræers tilstand i relation til topo grafi og jordbundsforhold med hen blik på tilvejebringelse af et mere de taljeret grundlag for udformning af beskyttelsesforanstaltninger m.v. På de svagt trafikerede veje med værdifuld randplantning på beboel sesveje, parkeringspladser, fortove og stier kan der tages miljøhensyn ved udelukkende at benytte grus ved glat førebekæmpelse, ved at reducere saltanvendelse både arealmæssigt og kvantitativt, og/eller ved kun at salte i ekstreme situationer. I gader, hvor enkelttræer og trærækker kan have ganske særlig miljø mæssig betydning, kan der være grund til ekstraordinære og dyre for anstaltninger til beskyttelse af træers rodsystemer mod salt og til at frem me deres vækst og trivsel under de iøvrigt ofte ugunstige forhold, især tørke: Sikre tilgang af vand og luft, forny jord, beskytte nyplantninger med halmmåtter etc. Kunstig vanding af det enkelte træ kan ikke alene modvirke tørkeskader, men også akkumulation af skadelige salt koncentrationer i jorden; nærings salte kan evt, tilføres med vandings vandet. Initiativer til forbedring af træer nes vilkår i større byers gader er taget i både ind- og udland. Her hjemme ligger stadsgartnerne i bl.a. København, Lyngby og Odense inde med et efterhånden omfattende er faringsmateriale og med rapporter fra studier i nordeuropæiske stor byer. Ved nyanlæg af veje og ved forlæg ning eller udvidelse af veje bør man projektere fremtidens karaktergi vende, miljøskabende og evt, optisk førende træer placeret på en sådan måde eller i en sådan afstand, at øde læggelser som følge af saltpåvirkning undgås. Lovgiverne kunne have grund til at overveje det ønskelige i at åbne mulighed for ekspropriation af tillægsarealer til vejtracéer alene til beplantningsformål til gavn både for trafiksikkerheden og for vejtræers mulighed for frodig udvikling. Plantematerialet. De skader, som brug af vejsalt har påført træer, har affødt bestræbelser i retning af at finde eller udvikle plantemateriale med størst mulig saltresistens; men det må betragtes som utopi at forestille sig, at træer fra køligt tempererede klimazoner, altså træer egnet for danske forhold, skulle kunne forædles til en saltresistens, som ville være nødvendig, for at de kan trives og have et sundt og frodigt udseende under de saltpåvirkninger, de udsættes for langs de mest saltpå virkede veje. Inden for det spektrum af træer, der forekommer i vejplantninger i dag, kan man iagttage gradsforskelle i trivsel. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt generelt at anbefale et begrænset antal af en smule mere resistente arter; det kunne føre til en reduktion af kulturlandskabets for skellighed og miljøkvalitet og mod virke bestræbelser på at begrænse eller eliminere miljøskader. Enkelte træarter under ekstremt dårlige for hold i byer klarer sig bedre og ser sundere ud end andre, især platan og robinie; om det har nogen direkte sammenhæng med saltresistens er vist ikke påvist. Også ask og småbla det elm synes at have fortrin, hvor imod hestekastanie, ahorn, bøg og avnbøg oftere viser skadesymptomer ved påvirkning af salt og/eller tørke. Blandt vejnære træer i det åbne land synes stilkeg at være blandt dem, der klarer sig bedst. Kører man ad Nyborg-Svendborgvejen får man ty deligt indtryk af, at gråpoppel klarer saltbelastningen bedre end balsam poppel. Rødgran og thuja bør undgås op til store veje (plantager, byer da de især svides). Hidtidige (udenlandske) lister over arter af træer, ordnet efter grad af saltresistens, har været baseret på et gennemgående ret tilfældigt og ofte sporadisk iagttagelsesmateriale, og det må frarådes at benytte dem som direkte anvisning (nogle lister omfat ter tillige træarter, som ikke trives i det danske klima). Ved valg af plantemateriale er det i øvrigt af betydning ikke blot at fremskaffe de til formålet bedst egnede arter, men også de bedst egnede provenienser (geografiske ra cer/klimaracer) eller cultivarer (for. mer frembragt ved vegetativ opfor mering af udvalgte enkeltplanter). Der foregår et løbende arbejde med henblik på at fremskaffe et stadigt bedre egnet plantematerlale til vej plantning og anden landskabsplant ning samt på at få udbredt kendska. bet til og anvendelsen af udvalgt materiale. Kåring af frøkilder af sunde og hårdføre bevoksninger af 156 Dansk Vejtidsskrift nr

11 : : i: :.j..,.. 1.,., 6600 Vejen if Aabor, f Herey,f gennem de daglige spadsereture., 6600 VjBn De har nu ikke været hårde ved hinanden, AS PHØNIX men er blevet knyet tæftere sammen Tpap ogve0taraer at småskader hurtigt kan udbedres. Noget der er skabt til et langt dag. j_9) I -- z

12 For 2-3 år siden rystede man på hovedet at en entreprenør, der flyttede jord med en gummiged! Maskinens flydeevne alfa og omega I Sverige har man flyttet jord med en gummiged i mange år. Der er ikke langt til fast bund. Derfor monterer man et smalt dæk, så maskinen skærer igennem det øverste jordiag og står fast på klippegrimden. Det kan ikke lade sig gøre i Danmark. Så det tog mange år, før man havde konstrueret en ma skine og et dæk, der gav flydeevne til at køre i almindelig jordflytning. Men nu går det strygende -Volvo BM 846 kan efterhånden ses ved mange store jordflytnings arbejder overalt i landet. Den er hurtigere og mere fleksibel end en larvebåndsmaskine. Den kan bruges til mange andre ting end netop jordflytning. er - De vigtigste data: 125 SAE HK diesel motor med en meget fin brændstoføkonomi. Power-shift mission med momentforstærker. trans 4-hj ulstræk + differentiale spærring. Imponerende indtræknings evne og brydekraft i skovlskæret kp. Stor hjulafstand og stor tippelast som giver mange fordele ved transportkørsel. En af de største er den stabile kørsel med minimalt spild. Det gør det muligt at sætte gennemsnits hastigheden i vejret, så kapaci teten kan øges. Pendling på bagaksel: 0,5 m. Frigangshøjde 0,48 m. Fleksibilitet er heller ikke foragte idag. Volvo BM 846 kan udstyres med 3 forskellige dækstørrelser. 17,5-25 som er velegnede til grusgravskørsel og kombinations kørsel, hvor jordbundsforholdene er gode. 20,5-25 er velegnede, hvor maskinen fortrinsvis kommer til at arbejde i blød bund. Altså f.eks. i jordflytning. De har den største bæreflade og langt det mest effektive dækmønster, når det drejer sig om at bide fra sig er især velegnet pa fast grund, hvor der kræves stor porthastighed. Lynkoblingen i redskabsfæstet (ekstraudstyr) gør det muligt at skifte skovl på et øjeblik. Dermed opnår man optimal lasteevne i sne, koks, sand, grus, savsmuld, jord, sten o.s.v. Og hvis ikke det er nok, kan maskinen monteres med gaffel anne, skrot-griber, kommunal blad, sneplov og meget andet. Der er jo ikke altid lige meget jordflytningsarbejde igang her i landet. Så er Volvo BM 846 med til at bane vej for nye tider. X1OLïO Blfl at trans VOLVO DANMARK AIS 5ie,nhoved & S.gaard AIS Rib.,, A,,d.,..,,, MflkInlab,)4 St.,nhoved & S.gnrd AIS A, Tornvlg ChrI.ien.en AIS 5100,11,9 Ma.kIhIab,I& IS fliser finde,..,,. Mflklnlabrik fl4189å,d,n,ip.22i Ler.., OVU(14)dVI,740n P0S)bV, ,942) 245 S250 VI&Ie,e H.d.r.1e4 AIS ) Va,selagel L!nd 1400 He,77g Sj.,r.q S.er..I,.p J AIS I01SIr.8( ,,,,,,, V!,gaqor 6( C,2,lr((PV)l(89)l33637 S,eg,s,ej Usd4,12, (0,50,1 Til (06) Til (01( TI) 177( S,n,,Siip J TIl (98) Til (02) TIl 102] 45 5, II Til (04) Al 26 Dansk Vejtidsskrift nr

13 træer og buske i danske landskaber, og formidling af afkom herfra til vore planteskoler og dermed forbrugerne, er en vigtig opgave i denne forbin delse. I to permanente arbejdsgrupper, Frøkildeudvalget og Klonkildeud valget, søges indsatsen koordineret. I arbejdet deltager en række institutio ner, virksomheder og organisationer, der har interesse på vejplantnings området og giver oplysninger om plantemateriale, besvarer spørgsmål eller henviser spørgsmål indbyrdes eller til andre sagkyndige. Udvalgene har sekretariat på Statens Forsøgs station, Hornum. I kulturlandskaber, der som de danske i forvejen er rige på oprinde ligt egnsfremmede træer og buske, må der selvfølgelig være spillerum for eksperimenter med nye arter og typer, der kan blive en æstetisk og karaktergivende gevinst for en vejstrækning. Forsøgsplantningerbør imidlertid have begrænset om fang, så det er overkommeligt at rydde dem, hvis forventningerne ikke bliver indfriet, eller hvis uheldige bi virkninger konstateres. Der bør ikke plantes et materiale i stort antal, uden at man er fortrolig, med dets trivsel og uvikling. Så hellere vente til de nødvendige forhåndsstudier er gjort, eller til sagkyndige har kunnet bistå. Det bør være bandlyst at udplante et tilfældigt planteskolemate riale, blot fordi det er billigt, eller fordi de oprindeligt ønskede arter eller typer ikke umiddelbart kan le veres. Man må så hellere vente til det ideelle materiale er tilvejebragt eller specielt fremstillet til det pågældende sted og formål. Der skal selvfølgelig ikke for en hver pris plantes vejtræer i alle egne. Naturområder og landskaber, der er karakterfulde ved næsten eller total træløshed, f.eks. udstrakte heder, enge og marskområder, bør friholdes for plantning af vejtræer og anden plantning. Fig. 5. Thujahæk ved Folehavevej i Hørsholm næsten dræbt ved svidning og af nedsivende saltvand fot. dec Vejtræer er natur og ressource I byerne er træer i gader og på plad ser det vigtigste levende naturele ment, og jo større og sundere træer, desto mere rumfang natur opnås der. Statistik over beplantet areal eller antal træer, hvis de er små og vantrives på grund af dårligt plan lagte vækstvilkår, siger ikke tilstræk keligt om en bys frem- eller tilbage skridt på det grønne område. Der- Dansk Vejtidsskrift nr

14 Dansk Dansk er en økonomisk investering, kan man vel heller ikke. I østlige landsde le er vejnettet tæt, og et gitterværk af vejtræer kan, omend beskedent, øge lævirkning og dermed markudbytte. Store vejtræer i beboelseskvarterer skaber læ og reducerer husenes var meafgivelse og dermed energifor bruget. Endelig er plantning af vejtræer også grundlæggelse af en rå stofreserve, som måske en gang i fremtiden kan få løbende aftagning i industri eller få betydning som brændsel i en krisesituation. I vores by- og biltilværelse har vi distanceret os så meget fra naturen, at vi måske begynder at savne lidt mere af den i vores daglige til værelse. Med vejtræer, og gerne mange og store af dem langs mindre og saltfrie veje, kan vi skabe noget af den igen. Men det kræver, at vi ind stiller os på at leve med, at naturen lejlighedsvis kan være farlig, og at den griser. Litteratur: z-, -_ Fig. 7. I et markskel ved Isterød stdr den gamle bog, der efter anlægget af den nye vej er blevet til glæde for de mange forbipasserende. Hvem planlægger fremtidens store, fritstâende karaktertræer i landskabet? Vejmyndigheder-ne har chancen! S. ø. fot. dec udover har bytræerne betydning for miljøet ved at skabe kølighed og skygge på hede dage, ved at dæmpe træk og støj, filtrere støv, udskille ilt, m.v. Hvad synet af store træer og deres årstidsvariation betyder for bymenneskers trivsel og humør er det sværere at gøre op. I det åbne land må vejes randar ealer tillægges stor betydning som til holdssteder for vild flora og fauna. I det intensivt dyrkede danske land brugsland er disse arealer, sammen med levende hegn og skovbryn, ofte de eneste nogenlunde stabile tilholds steder, der er til rådighed. Jo bredere de udyrkede randare aler er, og jo mere varierede kår, de byder på, desto artsrigere bliver de naturlige plante- og dyresamfund. Træer og buske forøger vejsidens plante- og dyreliv i artsrigdom og mængde. Hvor rabatten er meget smal, og risikoen for skadevirkninger som følge af miljøgifte, markafbræn ding m.v. er særligt udtalt, må storkronede vejtræer, hvor eksisterende forhold eller lokale rabatudvidelser tillader disse, med deres ynglende og fouragerende insekter og fugle samt flora af laver, mosser og alger, tillægges stor, biologisk betydning. Bre dere vejarealer giver mulighed for tilstedeværelse af trægrupper eller mere sammenhængende træ- og buskbevoksninger ud over egentlige vejtræer. Det kan dreje sig om par tier af allerede forekommende, ældre skov-, krat- og hegnspartier, der ind går i vejzonen, om selvsåede træer og buske indvandret efter vejens anlæg, eller om anlagte vejplantninger. Faunaen har på disse steder betin gelser, der mere eller mindre svarer til forholdene i skovbryn, krat, gamle levende hegn eller nyere læbælter, alt efter egn og bevoksningens karakter og udviklingsstadium. Artstal og in dividantal for ynglende og fourage rende insekter, småpattedyr (især gnavere) og fugle er normalt meget stort. Nyere undersøgelser kunne tyde på, at hegnsfaunaens nyttevirk ning for tilgrænsende jordbrug (bio logisk skadedyrsbekæmpelse, biers bestøvning af frø- og frugtavlsbe voksninger) almindeligvis overstiger skadevirkningerne (overvintrende skadedyr, skadelige organismers værtsskifte mellem hegns- og kultur planter). Se bort fra at plantning af vejtræer Poul Dahl: Gadetræet passer ikke sig selv gødskning og vanding nødvendig. Dansk Vejtidsskrift, nr. 3, Michael A. Dirr: Salts and woody plant interactions in the urban environment. Better trees for metropolitan landscapes, symposium proceedings. USDA Forest Ser vice general technical report NE-22, Jens Dragsted: Saltskader langs en jysk lan devej. Dansk Skovforenings Tidsskrift, hefte 1, Ulla Engell og Gunnar Moos: Beplantning og trafikuheld Vejtidsskrift, nr. 4, Fonden for træer og Miljø v./møller & Wich mann: Grønne planer. Byplanlabo ratoriums skriftserie no. 11, Miljøværnscentret ved Den kgl. Vet.- og Landbohøjskole: Læhegn. Ugeskrift for Agronomer, Hortonomer, Forstkandidater oglicentiater, nr. 121, Permanent International Association of Road Congresses: Report from Technical Committe on winter maintenance. XV Congress, Mexico City Jan E. Sanda: Virkninger av NaC1 og CaC1 2 på jord og vegetasjon langs veier. Forsk ning og forsøk i landbruket, s , Stadsgartnerens kontor (red. Torben Hedyard): Saltskader på vejtræer. Københavns kommune Technische Dreiländerkommissionen ATR FG-VVS: Einwirkung der Auftaumittel auf Gehölze. Strasse und Verkehr, nr. 10: , Vejkomiteen: Synspunkter for beplantning af veje med træer, hække eller buske. Dansk Vejlaboratorium, Vejregelsekretariatet: Forslag til vejregler for beplantning. Vejdirektoratet Vejregelsekretariatet: Præliminær rapport for vintervedligeholdelsens stade og udvik ling. Vejdirektoratet Peter Vestergaard: Om NaCI-niveauet i vej rabatter efter vintersaltning. Dansk Vejtidsskrift, nr. 4, Dansk Vejtidsskrift nr

15 / -1 ø m z cl) I cl) m z cl) m, 4k 4. $ :.. * ***

16 A128 Dansk Vejtidsskriftnr

17

18 S p rqo IRG fin SMALANDSFARVANDET Lksistereiiie motqrvejè Nvåhnet tmtt)rvej l ti irvi jti udr anhg 3 ujug /z I EN Motorri ngvejen

19 Indledning Nærværende motorvejsanlæg omfatter Motorringvejen på strækningen fra Jyllingevej til Holbækmotorvejen, og udgør fortsættelsen af den eksisterende strækning af Motorring vejen fra Helsingørmotorvejen ved Jægersborg til Jyllinge vej. Vejstrækningen, der omfatter ca. 7 km motorvej, er an lagt med Vejdirektoratet som bygherre, med bistand af Kø benhavns amtskommune. Med ibrugtagning af denne motorvejsstrækning. sluttes den længe ventede»motorvejsring» vest om København, idet der herved skabes direkte forbindelse fra motorvejs systemet nord for København til det eksisterende motor vejsnet i Københavns vestegn, med forbindelse mod vest til Holbæk (Holbækmotorvejen) og Korsør (Vestmotorvejen via Køge Bugt-motorvejen), mod syd til Rødby (Sydmotorve jen via Køge Bugt-motorvejen) og mod øst til København (Holbækmotorvejen). Motorvejsanlægget vil endvidere give en tiltrængt af last ning at såvel de overordnede veje i området, Jyllingevej, Ring 3 og Tårnvej Avedøre Havnevej som det lokale vejnet. Fra den foreløbige tilslutning ved Holbækmotorvejen vil Motorringvejen blive videreført mod syd til sammenløb med Køge Bugt-motorvejens indføring fra Vallensbæk (Ring 3) gennem et torbindelsesanlæg nord for Brøndby Strand, hvorfra motorvejsstrækn ingen videre mod syd-øst over Aved øre Holme og Kalveboderne til forbindelse med den eksi sterende motorvej på Amager (Lufthavnsvej) er under pro jekteri ng. For de sidstnævnte strækninger skal yderligere bemær kes, at anlægsarbejdet på Motorringvejen fra Holbækmo torvejen til sammenløbet med Køge Bugt-motorvejen, og på Køge Bugt-motorvejen fra Ring 3 til sammen løbet med Mo torringvejen, er påbegyndt i sommeren Anlægget af disse strækninger forestås af Vejdirektoratet, Motorvejs kontoret i Birkerød. Der knytter sig særlige»historiske» bemærkninger til dette motorvejsprojekt, idet strækningen blev planlagt og delvis projekteret allerede under 2. verdenskrig (1941), og ekspropriationer og jordarbejde på visse delstrækninger blev påbegyndt i En del at de gamle jordarbejder er benyttet som grundlag for det nu afsluttede anlæg. Det gælder således mindre dæmningsstrækninger omkring Jyl lingevej samt afgravning for det store sløjfetilslutnings anlæg ved Roskildevej. Efter en stilstandsperiode på Ca. 20 år blev projekterings arbejdet genoptaget i begyndelsen af 60 erne med henblik på færdiggørelse at»en motorvej vest om København», idet anlægslov for det således betegnede anlæg blev vedtaget i Detailprojekteringen af nærværende strækning på begyndtes dog først i 1973, efter at strækningen fra Ring 3 til Jyllingevej var ibrugtaget i Besigtigelse blev afholdt i 1969 (kun tunnel under Vestbanen) og sommeren 1974, ekspropriationer i efteråret 1974 og foråret Jord- og broarbejder påbegyndtes i foråret 1974, og belægningsar bejdet i efteråret Motorri ngvejen

20 Projekt Motorvejen forløber igennem Rødovre, Glostrup og Brønd by kommuner, og linieføringen ligger på hele den ca. 7 km lange strækning tæt op ad det miljømæssigt bevarings værdige Vestvoldområde (Vestenceinten). Ved genoptagelse af projekteringen i 1973, blev den gam le linieføring, der på flere steder forudsatte væsentlige ind greb i Vestvoldområdet, taget op til revision med henblik på at skåne det rekreative område mest muligt, dog med skyldig hensyntagen til bl.a. den planlagte bydannelse, Hvissingeplanen i Glostrup kommune. Området mellem motorvejen og Vestvolden vil blive for met og beplantet således, at det på naturlig måde kan ind gå som supplement til selve Voldområdet. Endvidere er der i samråd med de berørte kommuner plan lagt og i begrænset omfang foretaget udførelse af støj skærmende foranstaltninger langs vejens vestside i form af sammenhængende voldanlæg. Motorvejen er 4-sporet med 6 m midterrabat og anlagt med mulighed for udbygning til 6 spor, idet arealerhvervel ser samt broer over motorvejen er udført svarende hertil. Ved overgangen til den 4-sporede strækning nord for Jyl lingevej, indsnævres midterrabatbredden til 3 m svarende til midterrabatbredden for denne strækning. Af anlæg med særlig teknisk interesse skal nævnes ud førelsen af motorvejens underføring under Vestbanen. Bygværket, hvis udførelse er forestået af DSB, er udført som 2 særskilte tunneler, støbt i en særlig»byggegrube ved si den af brostedet, og derefter presset ind under eksisterende sporareal efter forudgående indbygning af særlige spor afstivninger, alt medens togtrafikken opretholdes. Under gennempresningen blev overskudsjorden fjernet ved hjælp af en særlig tunnelgravemaskine. Det var første gang metoden blev anvendt i Danmark i forbindelse med underføring af en motorvej under en jernbane. Bygværket var fra starten planlagt udført traditionelt med sporforlægninger og støbning på stedet og med en stipule ret anlægsperiode på 4 år. Pressemetoden medførte ned bringelse af anlægsperioden til godt 2 år, og en relativ be sparelse i anlægsudgiften på 30 % Motorringvejen set mod nord med Roskildevejs tilslutning. (Aerodsn Luftfoto) Motorringvejen

21 Tracé Tilslutningsan læg Tværprof ii Linieføringen er fastlagt med henblik på bedst mulig til pasning til Vestvoldområdet på den østlige side og eksi sterende industribebyggelse samt kommunalt planlagte områder på den vestlige side. Der er anvendt horisontale kurveradier fra R = 1500 til R = 5500 m. Mellem cirkelbuerne er benyttet klotoider med parametre fra A = 700 til A = Der er benyttet 2 ret linede strækninger. Længdeprofilets største stigning er 20 Længdepro filet er afrundet med cirkelbuer i opadvendte kurver med radier fra m til m og i nedadvendte kurver med radier fra m til m. Motorvejen er anlagt med 4 spor, nødspor og 6 m midter rabat. Normaltværprofil: Midterrabat 2 x 2 kørespor å 3,75 m 4 kantbaner å 0,50 m 6,00 m 15,00 m 2,00 m 2 nødspor à 3,00 m 6,00 m 2 yderrabatter à 1,50 m 3,00 m Kronebredde i alt 32,00 m De nord-vestgående ramper i forbindelsesanlægget ved Holbækmotorvejen er 2-sporede, og alle øvrige rampeveje er 1-sporede. Skråninger langs motorvejen er udført med anlæg 2. Ved mindre afgravninger og påfyldninger er udført terrænregu lering med et anlæg på Ca. 10. Normaltværprofil Motorri ngvejen, 4 sporet,ji5d 30D b , Traa Raxt Nedsaer Kerespc.r M,d1erabat Kørespor Nedsaer Rabat 3200 Kr an e b redde Tilslutni ngsanlæg Motorvejen er anlagt med fuldt tilslutningsanlæg ved Jyl lingevej og Roskildevej. Tilslutningen ved Jyllingevej er udformet som et B-anlæg, placeret syd for Jyllingevej, suppleret med nordgående til kørselsrampe nord for Jyllingevej, placeret i den tidligere midlertidige tilslutning af Motorringvejen til Jyllingevej. Endvidere bibeholdes eksisterende sydgående frakørsels rampe med tilslutning til lslevdalsvej. Der er etableret lyssignalanlæg på Jyllingevej øst og vest for motorvejen ved tilslutningen af de syd for Jyllingevej beliggende ramper. Tilslutningen ved Roskildevej er udformet som et»modi ficeret kløverbladsanlæg, med 2-sporet servicevej langs motorvejens vestside, idet de oprindeligt planlagte rarnpe forbindelser mellem Roskildevej-vest, og Motorringvejen syd, samt hertil hørende 2-sporet servicevej langs motorvejens østside er udeladt. Som følge heraf er etableret lys signalanlæg ved rampernes tilslutning til Roskildevej, øst og vest for motorvejen med tilhørende gennembrydninger af Roskildevej s midterrabat. Anlægget var oprindeligt planlagt udført som»fuldt Klø verbladsan læg» uden krydsende trafik på Roskildevej. Det te anlæg ville imidlertid have medført en forøgelse af an lægsudgitten på ca. 10 mill. kr., bla. til anlæg af yderligere 2 tunnelsektioner for rampeveje under Vestbanen og om fattende støttemursanlæg langs industribebyggelsen på motorvejens østside. Overføringen for Roskildevej er dog forberedt for udbyg ning til et»fuldt Kløverbladsanlæg», idet broen for Ros kildevej er anlagt med 2x3 spor over Motorringvejen, og endvidere udført med»blindt» yderfag i broens østlige ende, således at en 2-sporet servicevej senere kan anlægges igen nem dette. Samtidig er de yderst komplicerede flytninger at forsynings- og kommunikationsledninger i Roskildevej udført således, at placeringen under motorvejen respekte rer en senere udførelse af omtalte servicevej. Endelig skal det bemærkes, at tilslutningsanlæggets nuværende udformning har muliggjort en foreløbig udsæt telse af nedrivningen af den ca. 180 år gamle bevarings værdige ejendom»krogslysttt, der er beliggende i arealet mellem motorvejen og rampen fra Roskildevej-øst til Mo torringvejen-nord. Forbindelsesanlægget ved Holbækmotorvejen er udfor met som trometanlæg med direkte 2-sporede ramper, mel lem Motorringvejen-Nord, og Holbækmotorvejen-Vest, på grund af den forventede store trafikbelastning af disse for bindelser. Forbindelsen mellem Motorringvejen-Nord og Holbækmotorvejen-øst er udformet som sædvanlige en keltsporede sløjferamper. Rampen fra Holbækmotorvejen-Vest bortfalder i forbin delse med videreførelsen af Motorringvejen syd for Hol bækmotorvejen, og erstattes at en ny trompetforbindelse ført under Motorringvejen og over Holbækmotorvejen. Motorri ngvejen

22 Belægning Motorvejens kørebaner er udført med bærelag af 8 cm grus asfaltbeton, type I på 20cm cementstabiliseret grus og slidlag at asfaltbeton med nedtromlede skærver (ABS) 90 kg! m2, svarende til Ca. 4 cm med % lyst tilslag at cal cineret flint. ABS-slidlaget er primært valgt for at opnå bedst mulige lystekniske egenskaber, idet hele vejstrækningen er forsy net med vejbelysning. Det har endvidere herved været mu ligt at sænke effekten i lysarmaturerne fra 400 W som be nyttet ved tidligere udførte motorvejsbelysningsanlæg til 250 W under overholdelse af en forsvarlig belysningskva litet på kørebanen. Kørebaner på ramper er forsynet med asfaltbetonslidlag (AB) 80 kg/m 2, svarende til ca. 4 cm med 33 % lyst tilslag af calcineret flint. Kantbanerne er overfladebehandlet med hvide synopal skærver, 8/12 mm, og nødsporene er overfladebehandlet med 8/12 mm knust grusgravsmateriale med ringe flintind hold. DEL/EGN INGSTV?ERSNIT 4cm ASFALTBETON MED NEDTROMLEDE SKÆRVER -8cm GRUSASFALTBETON TYPE I 20cm CEMENT- STABILISERET GRUS 1cm OVERFLADE- BEHANDLING MED SYNDPAL KAN TRANE 1cm OVERFLADEBEHANDLING MED GRANITSKIERVER - 6cm GRUSASFALTBETON TYPE I STABILT GRUS TYPE fl N0DSPOR BUNDSIKNGSGRUS Længdekædebelysning. Motorri ngvejen

23 TeleFon I tiij! *u_ n..j. Dansk Vejtidsskrift nr Al 29 Nordre Kobbelvej 10. DK 7000 Fredericia. (05)92 35 II Industri/s E.Rasmussen res i stål 42 2 og overholder gældende udlæg op til 8 m. Konstruktionerne udfø seret i henhold til DIN normer nr kasseprofil. Vejportaler leveres i spænd filer med modstandssvejst rundstål eller nenter efter opgave og leveres i gitterpro Vejportaler fremstilles afstandardkompo vidder op til Ca. 35 m. Galger leveres med vindnormer. Overfladen er varmgalvani Kontakt os for yderligere oplysninger om stålkonstruktioner til skiltebæringer. og montage. gesom vi kan påtage os fundamentering Vi bistår Dem gerne med projektering, li. I I 1. Stålkonstruktioner

24 Undgå kostbare forsinkelser: Ringefteret moderne vejlaboratorium. Med den nye HHS ekspres-service klares de vejgeotekniske undersøgelser på stedet.. - på Hvorfor dog vente i dagevis nogel,der kan klares med det samme? Vort moderne, mobile feltiaboratorium, der har været til stor nytte for vort eget selskab, gennem lang tid, stilles nu også til vore kollegers disposition. De kan således i fremtiden få klaret feks, en komprime ringskontrol på en times tid noget der hidtil har krævet daglange forsinkelser i arbejdet. NU kommer vi ud til DEM, og klarer komprimerings kontrollen på stedet. På mindre end 15 minutter kan vi, takket være vor mikrobølgeovn, finde vandindholdet i den udtagne prøve. UNDGÅ UBEHAGELIGE ARBEJDSSTOP OG FORSINKELSER i fremtiden: Forlang specialbrochure. Eller ring og fortæl os om Derea aktuelle vejgeotekniske problemer. Vi giver Dem gerne et godt tilbud. H. Hoffmann& SOnnerAlS 111V VEJLABORATORIUM: Herstedostergade 50, 2620 Albertslund, tlf. (02) HOVEDKONTOR: Maltegårdevei 24, 2820 Gentofte, tlf. (01) A130 Dansk Vejtidsskriftnr

25 Dansk Vejtidsskrift nr I I ç; - vejbygning på et sikkert grundlag. 4.4sttff. :;4f Al 31

26 blot BETON Altid à jour med de nyeste lovbestemmelser E. Groes Petersen Poul Eefsen Helmuth Hasselrlis FÆRDSELSLÆRE NU ny udgave af håndbogen der er uundværlig som fortolkningsbidrag for alle offentlige myndigheder og advokater, der beskæftiger sig med færdselsproble mer. Med sit geniale løsbiadsystem (der også rummer plads til notater) vil Deres håndbog i færdselslære altid indeholde de nyeste lovbestemmelser De hos Deres boghandler husker at tegne abonnement på de løbende udsendelser af supplementsblade. Allerede til efteråret følger bilag med de nyeste be kendtgørelser og cirkulærer. TUNELLER - BROER - GRUSLEVERANCER AIS MØLLEKILDE INGENIØRER OG ENTREPRENØRER TERNEVEJ 20, ROSKILDE TELEFON: ( ENTREPRENØR & INGENIØRFIRMAET TH. ERIKSEN og OVESEN ØSTERGADE FARSØ. (08) E. Groes Petersen: Færdselslære 8. udg. 1. oplag Kr. 78,50. Ringbind til løsbiade. Kr. 25,50. JORD - KLOAK - - VEJARBEJDE MOTORRING VEJEN HOLBÆKMOTORVEJEN JYLLINGEVEJ Belægningsentreprisen samt Moto rringvejens underføring ved Vestbanen udført af NILS P LUNDH BAGSVÆRD HOVEDGADE BAGSVÆRD TLF GAB belægningen leveret fra egen fabrik. Al 32 Dan.sk Vejtidsskrift nr

27 Teknisk udstyr Skærende veje Motorvejen er forsynet med længdekædebelysning i lighed med den eksisterende strækning nord for Jyllingevej samt Holbækmotorvejen. Lyspunkthøjden over kørebanerne er 12 m. og masterne er 17 m høje gittermaster. Ramper i tilslutningsan!æg er belyst med 10 m høje rørmaster. Der er opsat gennemgående stålautoværn foran længde kædemasterne i midterrabatten på hele strækningen. End videre er opsat stålautoværn ved broer og langs nødspor, hvor vejen forløber på dæmning. Nødtelefonanlæg er opstillet i begge vejsider med max. afstand på 2 km. Der vil blive foretaget beplantning på skråningsarealer mellem ramper og motorvej samt opsætning af hegn på hele strækningen langs Vestvolden og langs bebyggede områder. Endvidere udføres supplering af den eksisterende be plantning i grænseområdet ind til Vestvolden. Motorringvejens underføring under Vestbanen. Motorringvejen set mod nord ved tilslutningen til Holbækmotorvejen. (Aerodan Luftfoto) Samtidig med motorvejsanlægget er projekteret og udført omfattende ombygninger af de skærende veje således: Jyllingevej, der er 4-sporet med midterrabat samt fortove og cykelstier, er ombygget på en strækning af Ca. 900 m øst og vest for motorvejen. Der er bl.a. foretaget forlæg ning mod syd af kørebaner, cykelsti og fortov i vejens syd lige halvdel ved tilslutning til Motorringvejen vest for den ne, alt for at skabe plads for en 2-sporet venstresvingbane for trafik fra øst til Motorringvejen mod syd, Roskildevej, der ligeledes er 4-sporet med midterrabat samt fortove og cykelstier, er ombygget på en strækning af Ca. 700 m øst og vest for motorvejen. Der er samtidigt foreta get en justering af linieføringen, ombygning af midterrabat, etablering af 5. og 6. spor mellem tilslutningerne til motor vejen øst og vest for denne samt ombygning af vejen i øv rigt på hele strækningen. I forbindelse med ombygningen er foretaget omfattende og komplicerede flytninger af kommunikations- og forsy ningsledninger samt vejbelysningsanlæg. Park Allé, der har 10 m kørebane med cykelstier og fortove, er hævet og ombygget på en strækning af 600 m øst og vest for motorvejen. Holbækmotorvejen, der er 6-sporet, er ombygget på en strækning af ca. 2 km øst og vest for Motorringvejen. Der er således udført flettebaner i begge vejsider (7. og 8. spor) på strækningen mellem Motorringvejen og tilslutningsan lægget ved Ring 3 samt supplering af det eksisterende længdekæde-belysningsan læg med 12,5 m rørmaster langs nye flettebaner. Endelig er der udført mindre stianlæg, i alt Ca. 700 m i forbindelse med anlæg af Stibygværker. M otorri ngvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gennemførte udvidelser

Gennemførte udvidelser Sideudvidelser af motorveje Finn Thøgersen Vejdirektoratet NVF Vejens konstruktion, Stavanger 2014 Gennemførte udvidelser Vej udvidelse længde åbning M14 Jægersborg - Gl. Holte 4 6 7 km 1997 M10 Motorring

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999 Motorvejen Vodskov Jyske Ås Oktober 1999 Motorvejen Vodskov - Jyske Ås Forord Motorvejen fra Vodskov til Jyske Ås åbnes for trafik den 17. oktober 1999. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2.

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Projektoplæg Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Teknik og Miljø, Borgerinddragelse og samskabelse Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

SLAGGE. et godt produkt i bund og grund. AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune

SLAGGE. et godt produkt i bund og grund. AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune SLAGGE et godt produkt i bund og grund AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune SLAGGE er et restprodukt fra forbrænding af affald og har mange anvendelsesmuligheder som erstatning for råjord og

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune Banedanmark : Den nye bane København Ringsted Notat: Vedr. skærende veje og stier i Version: 1 Udarbejdet af: Banedanmark Dato: 9.januar 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Omlægning af veje og stier...

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Spagetti-anlæg, Jyllingevej. Frederikssundmotorvejens 1. etape

Spagetti-anlæg, Jyllingevej. Frederikssundmotorvejens 1. etape Spagetti-anlæg, Jyllingevej Frederikssundmotorvejens 1. etape Lov om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 Frederikssundmotorvejen Tidsplan Forår 2010 Beplantning

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise:

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON 6. januar 2010 Niels Gottlieb ng@vd.dk 7244 3623 Til de bydende på 1210.26 Jord, afvanding og belægnings arbejder MOTORVEJEN KØBENHAVN FREDERIKSSUND ENTREPRISE

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Natur og Udvikling Information til dig som grundejer Beskæring af træer og buske langs veje og stier Mange steder i kommunen er der træer, hække

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 PROGRAM 12.30 Velkomst og præsentation Formål med mødet Strategi for udbud og overvejelser - ved

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

~T1 ~ 0 ~ ~~å.cd 0 (J~ ~ r~

~T1 ~ 0 ~ ~~å.cd 0 (J~ ~ r~ å.cd 0 r 0 -t CD T1 (J 0 = m HVAi) ER EN LOAL2LAN I planloven er det bestemt, at et lokalpian forslag iç udarbejdes og offentliggøres, inden der udføres et større bygge eller anlægsarbejde, foretages væsentlige

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

KOMMUNE NYBORG. nr. 25. Lokaiplan. for et åmråde til måler- og regulatorstation ved Strandskovgård i Bovense sogn.

KOMMUNE NYBORG. nr. 25. Lokaiplan. for et åmråde til måler- og regulatorstation ved Strandskovgård i Bovense sogn. NYBORG KOMMUNE Lokaiplan nr. 25 for et åmråde til måler- og regulatorstation ved Strandskovgård i Bovense sogn. 1. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 25 FOR ET OMRÅDE TIL MKLER OG REGU LATORSTATION VED STRANDSKOVGÅRD

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST VALLØ KOMMUNE Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST Juli 2001 Indhold: 1. Indledning... 1 2. Trafikale forhold... 1 3. Uheld... 1 4. Tværprofiler eksisterende... 1 5. Tværprofil

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere